
3 minute read
Sognene i Jammerbugt Provsti
I talmaterialet findes også nøgletal for Jammerbugt Provsti og dets 28 sogne for 2020. De kan i hovedtræk give et indtryk af lokalområdet. I det følgende trækkes nogle af sognenes forskelle frem, og vi forsøger at finde sogne, som i befolkningssammensætning ligner X-strup Sogn. Oversigten med nøgletal for 2020 kan være et godt redskab, hvis sognet gerne vil hente inspiration udefra eller skal bruge en sparringspartner.
Provstiet udgøres som nævnt af 28 sogne Af disse er kun 2 sogne mellemstore i befolkningsmæssig forstand, nemlig X-strup Sogn, med godt 6.500 indbyggere og Jetsmark Sogn med ca. 6.100 indbyggere, 8 sogne er mindre sogne med mellem 1.100-3.800 indbyggere og dertil kommer 18 små sogne med under 900 indbyggere, heraf har 7 sogne mindre end 500 indbyggere. Det befolkningsmæssigt største sogn er X-strup Sogn med 6.522 indbyggere og det mindste er Alstrup Sogn med 73 indbyggere.
Advertisement
Alderssammensætningen i sognene varierer en del. Der er mellem 19-24 % børn mellem 0-15 år i 6 sogne (DK 18 %) blandt andet i Skræm Sogn med 23 %, Aaby Sogn med 23 % og Biersted Sogn med 22 %. De laveste andele af børn finder man i Hune Sogn med 7 %, Lerup Sogn med 9 % samt Vust Sogn og Koldmose Sogn begge med 12 %. Der er generelt lave andele af unge voksne (20-29 år) i mange af provstiets sogne, hvor 16 sogne har mindre end 10 % unge voksne, bl.a. Aaby Sogn, Biersted Sogn og Brovst Sogn alle med mellem 7-9 % indbyggere mellem 20-29 år (DK 13 %). Kun det ganske lille Kettrup Sogn har 13 % unge voksne i befolkningen svarende til andelen på landsplan. Den laveste andel af unge voksne finder man i Hune Sogn med blot 3 % unge voksne. De øvrige sogne ligger med mellem 7-10 % unge voksne i befolkningerne. Andelen af indbyggere over 65 år varierer også meget i provstiets sogne med mellem 13-48 % (DK 20 %). I hele 21 af provstiets sogne er andelen af pensionister højere end landstallet. Højeste andele finder man i Hune Sogn med 48 %, Saltum Sogn med 31 %, Kollerup-Fjerritslev med 30 % og i Brovst Sogn, Øland Sogn, Ingstrup Sogn og Vust sogn alle med mellem 27-28 % pensionister. De laveste andele af ældre indbyggere finder man i Gøttrup Sogn med 13 %, Alstrup Sogn med 13 % samt Skræm Sogn og Kettrup Sogn begge med 17 %.
Provstiet som helhed har en lav andel af indbyggere med anden etnisk baggrund end dansk med 6 % mod 14 % på landsplan, hvilket afspejler sig i de fleste sogne. Ingen af provstiets sogne har en højere andel af udlændinge end gennemsnittet, men de højeste andele finder man i Brovst Sogn og Haverslev Sogn begge med ca. 11 % udlændinge i befolkningen. Desuden har øvrige 7 sogne mellem 7-9 % udlændinge i befolkningen. Hele 18 sogne har mindre end 6 % udlændinge i befolkningerne. Færrest udlændinge finder man i Øland Sogn og Skræm Sogn begge med under 2 % udlændinge. De resterende sogne ligger med mellem 3-6 % udlændinge.
I kolonnen Dagbefolkning i pct. ses det, at 5 af provstiets sogne har dagbefolkninger på over 100 % og dermed har flere arbejdspladser end antallet af erhvervsaktive indbyggere. Der er tale om Brovst Sogn, Bejstrup Sogn, Hune Sogn, Hjortdal Sogn og Kollerup-Fjerritslev Sogn. I alt 6 sogne har med max 45 % ganske små dagbefolkninger. Det gælder fx Biersted Sogn, Lerup Sogn, Haverslev Sogn og Langeslund Sogn. Alle øvrige sogne har dagbefolkninger på mellem 48-96 %. Det vil sige, at provstiet sogne generelt har færre arbejdspladser end erhvervsaktive indbyggere, og der vil derfor være en vis udpendling fra sognene i dagtimerne.
I Danmark ligger bruttomedianindkomsten på 452.483 kroner. Overordnet set ligger bruttomedianindkomsten i Jammerbugt Provsti en smule over landstallet med kr. 452.757, og der er da også sogne med rigtig høje bruttomedianindkomster i provstiet. Tre sogne har bruttomedianindkomster på over kr. 600.000 og heraf ligger Skræm Sogn med 633.849 højest. Dertil kommer 7 sogne med bruttomedianindkomster på mellem kr. 500.000-600.000. De laveste bruttomedianindkomster finder man i Brovst Sogn med kr. 362.584 og KollerupFjerritslev Sogn med kr. 372.065. De resterende sogne har bruttomedianindkomster på mellem kr. 400.000-490.000.
Folkekirkemedlemstallene har vi for 2022, og de fremgår af diagrammet nedenfor. Samlet set ligger folkekirkemedlemskabet i provstiet i 2022 med 85,9 % meget højere end på landsplan (DK 73,2 %). I provstiets sogne finder man det højeste folkekirkemedlemskab i Øland Sogn med 90,3 %, Skræm Sogn med 90,1 % samt Aaby Sogn, Alstrup Sogn og Gjøl Sogn alle med medlemsprocenter på lige omkring 89 %. De laveste medlemsprocenter finder man i Vust Sogn med 77,6 % samt Lerup Sogn, Tranum Sogn og V. Torup Sogn alle med medlemsprocenter på 79-80 %. I de øvrige sogne ligger medlemsprocenterne på mellem 8188 %.
Der er mange oplysninger at hente ud af nøgletalsarket, både som et hurtigt overblik over eget sogn, men også om provstiets øvrige sogne og tallene for stift og landsplan. Man skal dog altid huske på, at statistik er tal om virkeligheden, men de giver først mening, når man blander dem med lokalkendskab og sund fornuft.