Kirken i dag - Vores første aktion (3/2022)

Page 1

Doris Vest Steen og Heine Lokjær Hansen hhv. kirke- og kulturmedarbejder og sognepræst i Skalborg Kirke

Vores første aktion Den 15. august 2019 kl. 17 er første gang, vi går i aktion i området Sofiendals Enge i Skalborg Sogn. Formålet med aktionen er at lære beboernes håb, drømme og visioner for at bo i området og i Skalborg bedre at kende.

V

i har kommunikeret aktionen ud vha. flyers, plakater i sandwichskilte og på Facebook. Kirke- og kulturmedarbejderen Doris har lavet flyer, som kirkebladsuddelere har delt ud 1 uge tidligere. Vicktoria (beboer i Sofiendals Enge og med i projektgruppen) sørger for kommunikationen på den interne Facebook-gruppe. Heine, der er præst, har lavet analyse af beboersammensætningen med analyseredskabet i Person/Kirkebogen, og har fundet 6 interviewere, som matcher beboersammensætningen. Interviewerne er dåbsfamilier, forældre med skolesøgende børn og voksne efter børnene er flyttet hjemmefra. Doris har købt jakker med logo på, som vi aktører har på ”som uniform”. Doris har skaffet ude-legetøj, og FDF Skalborg serverer grillmad. Der kommer 85 beboere, som får talt med hinanden og med aktørerne fra kirken. Beboerne får skabt netværk til hinanden, da aktionen er første gang, at beboerne har noget at mødes om. Nogle får øjne op for kirken og kirkens aktiviteter og begynder at bruge dem. Vi får kritik fra nogle beboere, som ser aktionen som en forstyrrelse af deres ro. De er orienteret, og vi erfarer, at der er flere holdninger til fælles liv i en beboelse. Vi lærer en masse om området og beboerne og får skabt den første kontakt. Vi får lært at arbejde ustruktureret, for rammerne skal sættes på en åben græsplæne. Det er vigtigt at have tid til at møde beboere og samtale. Og vi får

8 | Kirken i dag | Nr. 3 2022

hørt de første røster om, hvad der er behov for i et nybygger-område; rum og faciliteter til fællesskaber. Jul i Sofiendals Enge 4. november 2019, en kold og mørk eftermiddag, mødes 4 beboere fra Sofiendals Enge og projektgruppen til et udendørs møde om dialog på Poul Anker Bechs Vej. Ud af denne dialog springer ideen med ”Jul på Poul Anker Bechs Vej”, som indebærer 3 aktioner. • 1. december tændes juletræet • Lørdag den 21. december synger vi julesange, laver julepynt og danser om juletræet. Der serveres glögg, kakao og æbleskiver. • Mandag den 6. januar mødes vi for at slukke juletræet og flytte det ind i en have eller på fællesarealet på Poul Anker Bechs Vej. Vi udser os hurtigt en god plads, hvor vi kan sætte et juletræ, men det viser sig at være en udfordring at finde ud af, hvem der ejer og har råderet over området, vi har udset os. Vi tager kontakt til beboerne med have ud til fællesarealet for at få grønt lys, derudover kontakter Heine kommunen og grundejerforeningen, for at få grønt lys til at opsætte et juletræ. Doris aftaler køb af juletræet med FDF Skalborg, som også leverer træet på græsplænen. Tanken er at sætte et træ, som senere plantes et sted i området, for at have et juletræ at samles om til fremtidige julearrangementer. Forinden har Doris haft kontakt til Sofiendalskolen, den lokale skole. Dette

resulterer i, at børn på 3. årgang laver julehjerter til træet, med en aftale om, at der på hjertet er reklame for Sofiendalskolen. Lørdag den 21. december mødes vi ved juletræet til julehygge. Forinden har Doris lavet aftale med ”Vokalisterne”, et lokalt kor. De stiller med en lille gruppe, der synger for på sangene, og derudover får de mulighed for at fortælle om muligheden for at være med i korets fællesskab. Til arrangementet har Vicktoria forberedt muligheden for at lave julepynt til træet – æbler på snor. Derudover har vi kakao og æbleskiver med. Vi er en lille forsamling af beboere fra Sofiendals Enge, frivillige og ansatte fra kirken, der mødes den 21. i solskin, men kulde og en meget våd græsplæne. Vi synger, laver julepynt og snakker om, hvordan det er at bo i Sofiendals Enge. Der er rigeligt med mad og det, der er tilbage, fordeles og gives til beboerne. Ideen med, at vi i januar mødes og flytter juletræet, viser sig at blive ved ideen, da træet når at visne inden. Men træet og arrangementet har skabt fællesskab, for dem, der har været med. Når alt forandres – Helligtrekonger Julen varer lige til… nogle vil måske sige til påske, men i kirken varer den til Helligtrekonger. Sådan lyder første linje i vores nyhedsmail, der sendes ud i december 2020, om et arrangement i forbindelse med Helligtrekonger. Et arrange-


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.