1 minute read

Nyt fra Kirkefondet

Brug sommeren på at besøge kirker

Sommertid er også vejkirketid, hvor mange bruger tiden på at besøge de smukke kirker, der ligger rundt omkring i sommerlandet. Tag en brochure på dit bibliotek, på motorvejsstationen eller på turistbureauet og lad dig inspirere til, hvilke kirker du skal besøge. Der 432 kirker med i årets vejkirkebrochurer, hvor man kan se åbningstider, seværdigheder etc. Overvejer I selv at få jeres kirke med i brochuren, så sendes der invitationer ud til alle menighedsrådsformænd i oktober. Læs mere på www.vejkirker.dk

Advertisement

Kirkefondet på årsmøde i Nyborg

I weekenden 2.-3. juni var Kirkefondet med på Landsforeningen af Menighedsråds årsmøde på Nyborg Strand. Her havde vi en stand, hvor vi bl.a. præsenterede ”Kirken i dag”s temanummer om frivillighed og de nye pastoratsundersøgelser, som Kirkefondet og FUV står bag. Der var selvfølgelig også en konkurrence, hvor deltagerne kunne vinde en inspirationsæske med de små hæfter om kristendom og kirke. Mange menighedsrådsmedlemmer kom forbi og fik en snak med os!

Sæt et kryds i kalenderen!

Konference: Kirke på nye vilkår

Kirkefondet inviterer lørdag 11. november kl. 10-16 til konference i København (nærmere sted offentliggøres senere) med temaet ”Kirke på nye vilkår”.

På den store bane undergår vort samfund hele tiden store forandringer, som påvirker vore vilkår for at være kirke – f.eks. er det frivillige engagement i folkekirken under stadig forandring. Hvordan håndterer vi som kirke den ”episodiske” frivillighed? Og hvor- dan hænger frivillighedstænkningen sammen med en overordnet kirkeforståelse? Også helt lokalt opstår nye vilkår for at være kirke – hvis kirken brænder; når man er en ”flydende kirke” eller når kirkens rammer er ”tiny”. Der vil i løbet af dagen være oplæg og samtaler omkring temaet. Yderligere oplysninger om konferencen kommer senere, men sæt X i kalenderen allerede nu!

This article is from: