Frivillighed er en nødvendighed

”Vi – den lokale kirke – kan ikke klare os uden frivillige”. Eller sagt på en anden måde i en af artiklerne i dette nummer af ”Kirken i dag”: ”Haslev Kirke har et højt aktivitetsniveau, og dette kan ikke drives uden frivillige”. Men hvis det var muligt – skulle kirken så egentlig kunne klare sig uden frivillige? Er engagerede mennesker, som frivilligt bidrager til kirkens liv og vækst med de nådegaver og talenter, som de kan byde ind med – er det ikke en del af kirkens selvforståelse? Er det ikke indbygget i det at være kirke?

At der er frivillige? At der er et lægfolk, som på frivillig basis tager vare på små og store opgaver i den lokale kirke?

De frivillige – en organisatorisk ressource

Men tilbage til det med de frivilliges nødvendighed og uundværlighed i kirken. Der gives mange forskellige forklaringer på, hvorfor det er godt, at der er frivillige i folkekirken. Nogle af dem vil jeg kalde en slags ”organisatoriske” forklaringer, fordi det et eller andet sted har at gøre med, hvordan vi bedst kan drive folkekirken som organisation. Det er f.eks. tilfældet, når nogle mener, at sognene gennem øget brug af frivillige kan spare lønkroner i budgettet, da de frivillige jo arbejder gratis.

Men hvor er det, man kan spare lønkroner? Er det løn til de ansatte, som bruger tid og ressourcer på højmesser, andre gudstjenester, begravel- ser, kon rmandundervisning, administration, rengøring m.m.? Og hvad er det for typer af aktiviteter, som kun kan drives, fordi de har mange frivillige? Er det højmesser, andre gudstjenester, begravelser, kon rmandundervisning m.m., som kræver mange frivillige?

Det er næppe tanken, for der er en tendens til at forstå frivillige som dem, der primært er engageret i alle de ”andre ekstra aktiviteter” – altså i alt det som det lokale sogn kan vælge at tilbyde, men ikke er forpligtet på som f.eks. babysalmesang, børneklub, lektiecafe, sangeftermiddage, ældremøder, strikkeklub osv. Det er her, de frivillige anses for at være nødvendige, og det er her, at der kan spares lønkroner ved, at frivillige løfter denne type af aktiviteter i kirken.

Alle arbejder med på alle kirkens opgaver

Heldigvis er der mange steder en bredere forståelse af frivillighedsbegrebet i folkekirken ved, at de frivillige også inddrages, engageres og har medansvar for f.eks. højmesserne, som det da også foregår mange steder. Som en evangelisk-luthersk kirke drejer det sig ikke kun om, at vi måske kan få brug for at engagere nogle frivillige i kirkens virke. Nej, som det f.eks. udtrykkes i en af de tyske lutherske kirker, så er alle medlemmer af kirken medinddraget i opgaven med at skabe og være kirke. Kirken kan ikke bestå uden lægfolkets engagement. Heldigvis er vi alle i og med vores dåb udrustet til at være med i den opgave – det ligger i begrebet om det almindelige præstedømme. Eller som biskop Elof Westergaard præciserer det i Kritisk Forum for Praktisk Teologi nr.149: ”Folkekirken er ikke en præstekirke, men en menighedskirke”.

Søren Abildgaard formand for Landsforeningen af Menighedsråd og menighedsrådsformand i Søborggaard og Haralds Sogne