JUNI-AUGUST 2025


JUNI-AUGUST 2025
Nu kom den tid vi længtes mod / side 2
Pinsetiden varer op til 29 uger / side 4
Konfirmandtræet / side 5
Aktiviteter i kirken og kirkehuset / side 6
Af Mia Christina Broe Jakobsen
Mange tågede vinterdage og blæsende kolde forårsmorgener er vores længsel gået mod sommerens frodighed og varme. Og pludselig er den her. Som en eksplosion af blomstring og lyse nætter i slutningen af maj kan vi næsten blive overrumplede over sommerens godhed. Luften er varmere, og byger, der går og kommer, giver den danske sommer en overdådig grøn frodighed, som rækker helt ind i efteråret.Det afvekslende danske sommervejr får mig til at tænke på en fin gammel fortælling om solen og blæsten:
Solen og blæsten fik en dag øje på en vandringsmand på markvejen under dem. ”Se den vandringsmand” sagde blæsten til solen: ”skal vi se hvem af os, der kan få jakken af ham?” Blæsten var nemlig ret selvsikker efter at have blæst taget af et gammelt skur. ”Det kan vi godt” svarede solen: ”Du må gerne starte”.
Blæsten samlede alle sine kræfter og blæste med tiltagende stormstyrke mod manden. Men den vandrende trak bare jakken længere og længere op om ørerne, desto mere blæsten blæste. Efter næsten at have nået op på orkanstyrke, måtte blæsten lige have en lille pause for at få pusten.
”Må jeg prøve nu?” spurgte solen. Blæsten nikkede forpustet. Solen sendte nu sine varmeste stråler mod vandringsmanden, og der gik ikke længe, før han knappede jakken op. Til sidst var varmen så stærk, at han tog jakken helt af, lagde den i vejkanten og satte sig på den for at tage et lille hvil i den pludselige skønne sommervarme.
Denne historie handler ikke kun om det vekslende vejr i den danske sommer. Den fortæller også noget om, hvordan vores tilgang til andre mennesker, som vi møder på vores vej i livet, kan få dem til enten at blive mere lukkede og tilknappede eller mere åbne og venlige.
Det afhænger nemlig af, om vi møder dem med afvæbnende varme og imødekommenhed eller med kulde, mistro og fordomme. Må denne sommers varme, der åbner alle blomster og blade, også blødgøre os over for hinanden og inspirere os til tillid og omsorg for vores medmennesker. Verden har brug for mere solskin i mødet mellem mennesker uanset vores mange forskelligheder.
Sognepræst
Peter Albek Noer
Kirkebyen 5 29110002
Mail: pno@km.dk
Træffes efter aftale
Mandag er fridag
Præst
Helle Torp
Markdannersvej 17 6600 Vejen 21840830
Mail: heto@km.dk
Kirkekontoret
Anni Pind Nielsen Kirkebyen 3 30466002
Mail: skanderup.sognkolding@km.dk Træffetid tirsdag kl. 12.30-16.00 og torsdag kl. 9.00-11.30
Kirkegårdskontoret
Mail: kirkegaarden@skanderupsogn.dk
Kirkehuset
Mail: kirkegaarden@skanderupsogn.dk
Kirkegårdskontoret, Graver Jens Zebitz Kreiberg Kirkebyen 3 61227558 / 42735811
mail: kirkegaarden@skanderupsogn.dk
Kirke- og kulturmedarbejder Mia Christina Broe Jakobsen 40240009
Mail: mia@skanderupsogn.dk
Menighedsplejen mail: mia@skanderupsogn.dk
Kirkeværge
Birgitte Friis Kragh Hjarupvej 20 30600997
Mail: bk@skanderupsogn.dk
Menighedsrådsformand Leo Lynderup Christensen Hasselvænget 8 27528123
Mail: leo@skanderupsogn.dk
Kirkens hjemmeside www.skanderupsogn.dk
Find os også på Facebook og Instagram som Skanderup kirke Vejviser for Skanderup sogn
Hvert år afholder DFS - Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler, Lunderskov Kredsen, sommerlejr for børn på Lyngsbo ved Lillebælt.
Lejren er for alle børn, der går i 1.-7. klasse. I år ligger lejren d. 12.-17. juli. En dejlig stor engageret flok ledere er klar til at holde en fantastisk lejr for børnene, hvor der er aktiviteter fra morgen til aften. Hver dag er der bibeltime, i år skal vi høre om Guds agenter. Derudover er der sport, hobbyaktiviteter, forskellige aktivitetsløb, badning, hygge ved stranden med snobrød og krabbefangst og meget mere. Vi oplever hvert år et dejligt fællesskab, hvor børnene bare nyder at være afsted og hygge med nye venner. Tilmelding og mere information kan fås på www.lyngsbolejr.dk. Lejren er for alle børn der bor i Lunderskov og omkringliggende byer. Vi ses til sommer.
2. pinsedag den 9. juni kl. 14:00
Medbring stole eller tæpper at sidde på.
Efter gudstjenesten kan man købe forfriskninger.
www.koldingprovsti.dk
Af Peter Albek Noer
Denne artikel ligger i forlængelse af min artikel i sidste kirkeblad.
Tidligste Pinsedag i perioden 1950-2099 er 11. maj, hvilket var tilfældet i 2008. De år, hvor Pinsedag falder senest 14. maj, er der 29 uger i pinse- og trinitatis-tiden, hvilket giver 203 dage og er mere end 55% af året.
Pinsedag kan dog falde så sent som 13. juni, hvilket den vil gøre i 2038.
Og dette særlige år vil der helt undtagelsesvist kun være 24 uger i pinse- og trinitatis-tiden. I 2038 vil der således kun være 168 dage i pinse- og trinitatis-tiden, hvilket kun er 46 % af kirkeåret.
I første del af kirkeåret hører vi om Guds indgriben: At Gud blev menneske og viste sin kærlighed til os, ved at give sit liv for os og åbnede adgang til evigt liv for os.
Med Helligåndens tilsynekomst Pinsedag sættes der fokus på væksten af vi menneskers åndelige liv. Pinse- og trinitatis-tiden er kirkeårets lange væksttid.
Der venter os en rig tid, hvor vi kan leve os ind i pinsens særlige budskab, hvilket Bettina og jeg har sammenfattet i salmen i næste spalte. Vi har prøvet at sætte fokus på Helligånden og dens virke i vi mennesker. Gud bliver gennem Helligånden nærværende i os.
Vi er ikke længere alene, og Helligånden formidler desuden viden og giver håb. Jeg kan tit tale tanken om ildsjæle op, men vi kan kun tænde gløder.
Helligånden får med sin visdom i stedet hjerter til at brænde. I teksten legede vi med ordet ”Hjerte-kender.” Umiddelbart var det en bøn om, at vi måtte blive vise hjerte-kendere. Men ”Hjerte-kender” blev i stedet til subjektet den treenige Gud, som alene er den, der kender vi menneskers hjerter.
Slutteligt vil vi gerne sætte fokus på at Helligåndens visdom og kærlige nærvær transformerer vi menneskers relationer til hinanden. Vi er ét i kærlighed.
Glædelig pinse og åndelig væksttid.
Pinsen er en symfoni
Mel: 370 Menneske din egen magt | Mel: 136 Dejlig er den himmel blå.
1. Pinsen er en symfoni: Ånden bringer Guds magi!
Jesu venner var alene. Gud da sendte Ånd den rene. Ånden er hos dig og mig.
2. Pinsen er en symfoni: Ånden bringer Guds magi!
Hør det stille - Ånden hviske: Sandhedsvej vil troen friske; giver håb i vores liv.
3. Pinsen er en symfoni: Ånden bringer Guds magi!
Ildsjæl drømmer: Gløder tænder. Ånden strømmer: Hjerter brænder. Troen vokser, blomstrer frit.
4. Pinsen er en symfoni: Ånden bringer Guds magi!
Visdoms lys i hjertet brænder. Gør os vise, Hjerte-kender. Ånden fører os på vej.
5. Pinsen er en symfoni: Ånden bringer Guds magi!
Gør os åbne, Hjerte-kender: Lær os gå med varme hænder. Alle hjerter! Slå i takt.
6. Pinsen er en symfoni: Ånden bringer Guds magi! Omsorg spirer, hjerter mødes: Venskab vokser, troen gødes. Vi er ét i kærlighed.
Bettina og Peter Noer 2025
Vi har fået en ny grøn tradition her i Skanderup kirke, som vi er ret glade for. For andet år i træk har konfirmanderne plantet et træ til en af de sidste undervisningsgange.
Det er et æbletræ, som de kan besøge år efter år og se, hvordan det vokser og bærer frugt, mens de mindes deres konfirmationstid.
At plante et træ med de unge mennesker er symbolsk og håbefuldt på flere planer. De står også som unge træer i verden og skal vokse og sætte frugt i deres eget liv. At plante træer i vores tid er også en aktiv håbefuld handling mod en bedre fremtid for naturen og for os mennesker.
Ved hvert konfirmandtræ står et messingskilt med hvilket konfirmandhold, der har plantet det. Om 10 eller 20 år kan konfirmanderne og alle andre forhåbentlig plukke frugt fra træerne, mens de reflekterer over tiden, livet og den unikke frugt hvert enkelt menneske bringer ind i det.
Efter et forår på kirkegården, som næsten kan være helt overvældende med alle de forskellige sanseindtryk, vinteren har ladet vente på sig med, går vi nu en lidt mere stille men dog stadig levende tid i møde.
Den varme luft får alting til at dufte intenst; roserne plantet rundt omkring på kirkegården, det nyslåede græs og sommerregnen, der rammer jordens overflade.
Os på kirkegården begynder tidligt på dagen, når duggen stadig med et sølvskær ligger på bladene. Her er der en helt særlig ro, som er svær ikke at føle sig heldig over at opleve på daglig basis. Hvis man står stille, kan man være heldig at spotte en hare på græsset, tårnfalken sidde og skutte sig på kirketårnet eller en kat på jagt efter en mus. Når vi senere går i gang med
dagens arbejde rundt på kirkegården, er det med tanke på, hvad der skal holdes nede, og hvad der skal have lov at gro videre - at finde balancegangen mellem det vilde og det tæmmede. Her i sommermånederne er der meget at lave, fordi alting gror - ukrudt såvel som prydblomster.
Georginerne, roserne og solsikkerne (og meget andet) er i disse måneder dem, vi i spænding venter på, blomstrer, og for at de kan få lov til at være hovedrollerne, sørger vi for at holde ukrudtet og græsset nede omkring dem, så de kan stå dér og skinne flot. Altså igen balancegangen mellem vildt og ordnet. Jeg holder af at se, hvordan det hele gror og landskabet dag for dag forandrer sig. Og jeg kan ikke lade være at tænke, at det hele giver lidt mere mening, når man går herude.
Sommersang i kirkelunden
Tirsdag d. 17. juni kl. 19.30 vil vi synge alle sommerens skønne sange sammen i kirkelunden. Så tag et tæppe eller en campingstol med og måske en kop kaffe eller te i termokanden og vær med til at byde sommeren velkommen med de dejlige sommersange fra vores danske sangskat. Du kan få mere information hos Mia Broe på mia@skanderupsogn.dk.
Frokost for enlige
Vi mødes hver gang kl. 11.00 til et kort foredrag. Derefter spiser vi en dejlig frokost sammen til 50 kr. Tilmelding til Gerda senest søndagen før på nebelhansen@gmail.com. Husk at man kan bruge kirkebilen. I sommermånederne mødes vi tirsdag d. 12. august. Tilmelding til Gerda senest søndagen før på 40968386 (gerne sms).
Mandefrokost
Velkommen til alle mænd. Vi starter kl. 11.00 med et foredrag efterfulgt af frokost til 50 kr. Denne sommer mødes vi tirsdag d. 10. juni kl. 11.00 ved Kolding stenhuggeri, Industrivej 3, 6000 Kolding og får en spændende rundvisning. Derefter tager vi tilbage til kirkehuset og får en dejlig frokost sammen. Tilmelding til Gerda senest søndagen før på nebelhansen@gmail.com. Husk at man kan bruge kirkebilen. Tilmelding til Gerda senest søndagen før på 40968386 (gerne sms).
Strikkeklub
Hver den tredje tirsdag i måneden i Kirkehuset kl. 14.00 – 16.00. Du er velkommen til at tage dit eget strikketøj med. Vel mødt til hygge og strik. Strikkeklubben holder fri i juli.
Kirkecafé
Første tirsdag formiddag i hver måned i Kirkehuset kl. 9.30-11.15. tirsdag d. 3. juni kl. 9.30 Årets sommerudflugt tirsdag d. 3. juni går til Ribe, hvor
vi skal se domkirken og høre om Brorson. Vi skal med bus fra kirken (Kirkebyen 1) kl. 9.30 og er hjemme igen ca. kl. 13.30. Tilmelding senest d. 28. maj til Kirsten Kragh: 29 47 85 28. Hele dagen inklusive frokost koster 75 kr.
Babysalmesang holder pause
Babysalmesang i kirken holder sommerpause, men der er babysalmesang på plejehjemmet Kongsbjerghjemmet onsdag d. 11. juni kl. 10.00. For mere information kontakt Mia Broe på mia@ skanderupsogn.dk eller 40240009.
Kravlekirke
For børn i alderen 9. mdr. til 4 år. Vi indtager kirkens gulv med rytmer, bevægelser, sanselige oplevelser og fagter hver tredje tirsdag i måneden kl. 9.30. Denne sommer er det 17. juni og 19. august. I juli holder vi sommerferie. For mere information kontakt Mia Broe på mia@skanderupsogn.dk eller 40240009.
Sorggruppen er en mulighed for at være i et fællesskab, hvor det at have mistet er i centrum, og noget man er fælles om. Kontakt Gerda og hør mere på 40968386.
Følelsen af ensomhed kan ramme alle. Besøgstjenesten bygger på frivillige besøgsvenner med overskud til dem, der savner menneskeligt nærvær. Kontakt Birthe Gregersen til en uforpligtende snak på tlf. 40377669 eller mail: birtheirenegregersen@gmail.com.
Find mere information på vores hjemmeside: www. skanderupsogn.dk eller vores facebookside eller kontakt Mia Broe på mia@skanderupsogn.dk.
Møde hver onsdag på Kobbelvænget 6 i Lunderskov for Puslinge, Tumlinge, Pilte, Væbnere og Seniorvæbnere kl. 17.00 - 18.30. Kontakt Rikke Iversen tlf.: 50737494 eller rikke.fdflunderskov@gmail.com
Indre Mission i Lunderskov, Kobbelvænget 5
Vi byder alle velkommen til møder og arrangementer i et fællesskab med værdier og livsholdninger, som vi ønsker at dele med andre. Vi er et fællesskab under folkekirken, der rummer alle aldersgrupper. Vi mødes typisk onsdag aften kl. 19.00 og nogle gange fredag til fællesspisning m.m. i Menighedshuset. Alle er velkomne, og der er kun tilmelding, når der er spisning. Programmet kan ses på vores hjemmeside: lunderskovim.dk
Kontakt Mona Lynderup Christensen, tlf.: 22884454 eller mail: mona@lynderup.dk
Juniorklubben: mandage kl. 19.00-20.15 (kontakt Maria Christensen: 23 62 97 00)
Teenklubben: mandage kl. 19.00-21.00 (kontakt Mikael Præstholm: 51 61 37 25)
IMU (Indre Missions Ungdom): onsdage kl. 19.00-21.00 (kontakt Samuel Oslo: 40758625)
Har du arrangementer til opslagstavlen, så skriv til mia@skanderupsogn.dk. Næste kirkeblad, der dækker efterårsmånederne, har deadline d. 24. juli 2025. Det er gratis at få en notits i. Dog skal arrangementerne helst være nonkommercielle og fællesskabsstyrkende.
Y’s Men Kæmpe loppemarked
Y’s Men Kæmpe loppemarked. Lørdag 7. juni kl. 9-12 Rolykkevej 4, 6640 Lunderskov. Gratis entre og parkering.
Storegade 3, Lunderskov
Søndag 22. juni kl. 12.00: Sankt Hans grill efterfulgt af musik med Jørn Vind. Pris 200 kr.
Onsdag 20. august kl. 12.00: Irsk eftermiddag med Rio Ordell. Pris 200 kr.
Søndag 1. juni 10.30
6. søndag efter påske PNO
Søndag 8. juni 10.30 Pinsedag PNO
Mandag 9. juni 14.00
Søndag 15. juni 10.30
Søndag 22. juni 10.30
Søndag 29. juni 10.30
Søndag 6. juli 10.30
Søndag 13. juli 10.30
Søndag 20. juli 10.30
Søndag 27. juli 9.00
Søndag 3. august 10.30
Friluftsgudstjeneste på Skamlingsbanken PNO med fl.
Trinitatis. Missionssøndag: Prædikant Jens Fischer-Nielsen. Med efterfølgende frokost og foredrag v. JFN. PNO med fl.
1. søndag efter trinitatis, menighedsmøde PNO
2. søndag efter trinitatis PNO
3. søndag efter trinitatis PNO
4. søndag efter trinitatis PNO
5. søndag efter trinitatis PNO
6. søndag efter trinitatis HETO
7. søndag efter trinitatis HETO
Søndag 10. august 9.00 8. søndag efter trinitatis HETO
Søndag 17. august 9.00 9. søndag efter trinitatis HETO
Søndag 24. august 10.30 Friluftsgudstjeneste med Vejen garden PNO
Søndag 31. august 9.00 11. søndag efter trinitatis HETO
PNO – Peter Albek Noer HETO – Helle Torp
Tirsdag 3. juni kl. 9.30: Kirkecaféens sommerudflugt
Tirsdag 10. juni kl. 11.00: Mandefrokost
Onsdag 11. juni kl. 10.00: Babysalmesang på Kongsbjerghjemmet
Tirsdag 17. juni kl. 9.30: Kravlekirke
Tirsdag 17. juni kl. 14.00: Strikkeklub
Tirsdag 17. juni kl. 19.30: Sommersang i Kirkelunden
August
Tirsdag 12. august kl. 11.00: Frokost for enlige
Tirsdag 19. august kl. 9.30: Kravlekirke
Tirsdag 19. august kl. 14.00: Strikkeklub