Kinnarps Trendrapport 2 - Dansk

TRENDRAPPORT MANG­ FOLDIGHEDSDESIGN

ARBEJDSPLADSBIOLOGI

TEKITUR SAMSKABENDE

MIKRO-MULTINATIONALT

UDFORMNING AF ARBEJDSPLADSER OG LEVERUM I ET MANGFOLDIGT ÅRTI

RAPPORTENS BRAINPOWER For at opnå de allermest spændende indsigter er man ofte nødt til at bevæge sig uden for sin egen baghave. I forbindelse med udarbejdelsen af Kinnarps’ trendrapport 2015 har vi talt med og truffet en række mennesker, der er lige så nysgerrige på, hvad fremtiden inden for design vil bringe, som vi er. Vi ønsker at takke følgende personer for, at vi måtte få del i deres tanker.

TAK! Ingrid Backman, designer og partner, White Architects Jörg Bakschas, stifter og indehaver, Headroom Consultants Ulf Boman, partner og fremtidsstrateg, Kairos Future Stefan Brodbeck, stifter, Brodbeck Design Boris Müller, professor i interaktionsdesign, Fachhochschule Potsdam Sandra Gauer, konsulent inden for forandringsstyring og stifter, Perspectives GmbH Kursty Groves, forfatter og konsulent inden for arbejdspladsinnovation Susanne Hedin, ergonom, Ergonomhuset Cecilia Hertz, stifter og CEO, Umbilical Design Wayne Hemingway, stifter, Hemingway Design Jörgen Jedbratt, seniorpartner og rådgiver, Kairos Future Nina Jobs, designer James Lawrence, indretningsarkitekt, Gensler Louis Lhoest, partner, Veldhoen + Company Nicklas Lundblad, chef for Public Policy & Government Relations, Google Luca Nichetto, designer, Luca Nichetto Design Studio Tim Oldman, stifter og CEO, The Leesman Index Petrus Palmér, medstifter, Form Us With Love Johanna Agerman Ross, stifter og chefredaktør, Disegno Magazine Philip Ross, CEO, UnGroup – UnWork Ola Rune, arkitekt og designer, Claesson Koivisto Rune Monika Semkowicz, indretningsarkitekt, White Architects Paul Wheeler, chef for Workplace Strategy, Hewlett Packard

INDHOLD FORORD Et årti med mange forandringer kræver tænkning ud fra mange perspektiver

5

MANGFOLDIGHEDSDESIGN 7 Glem alt om standard

9 4G-arbejdsstyrken 10 Ligestilling – også inden for design 11 Dynamikken introvert/ekstrovert 12 Inkluderende design til en verden i konstant forandring 14 ARBEJDSPLADSBIOLOGI 16 Trivsel skaber bæredygtighed 19 Den reflekterende arbejdsplads 20 Bekæmp teknologitræthed 22 Den menneskelige arbejdsplads 24 TEKITUR 27 Ny teknologi skaber nyt layout 29 Møder uden grænser 32 Gør den intelligente arbejdsplads endnu mere intelligent 34 SAMSKABENDE 37 Arbejdspladser mellem tid og rum 39 Den nye designdialog 41 At personliggøre eller ikke personliggøre 42 Hackerkultur bliver til Craft Punk-design 44 MIKRO-MULTINATIONALT 47 Det mobile arbejdsliv 49 Café-medarbejderen 50 At føle sig hjemme på arbejdspladsen 52 Pop op-arbejdspladsen 54 Et samarbejdende fællesskab 57 DESIGNREJSEN SOM VENTER 58

TRENDRAPPORT 2015 ET ÅRTI MED MANGE FORANDRINGER KRÆVER TÆNKNING UD FRA MANGE PERSPEKTIVER Vi står over for et stort designmæssigt skifte – et skifte, der finder sted på grund af den digitale revolution, som i stigende grad gennemsyrer vores liv. Faktum er, at denne store forandring allerede er i fuld gang hos dem, der har favnet fremtidens teknik – og dermed fremtidens design – i deres organisationer, virksomheder, samarbejde og ikke mindst i deres enkelte arbejdsopgaver.

lorem ipusum

Vores verden i dag indeholder lidt af det hele og mange facetter med utydelige grænser og barrierer. Geografi spiller ikke længere en stor rolle. Udfordringen er i stedet at finde de rigtige talenter og holde på dem, uanset hvor de befinder sig.

Det analoge og det digitale opfattes ikke længere som modsætninger, men derimod som sammenflettede elementer. Derudover er vi nødt til at forstå vores krop og sind for at kunne skabe et moderne arbejdsmiljø.

Denne større åbenhed og samhørighed har skabt et vigtigt fokusområde – mangfoldighed. Det er også dette fokus, vi skal koncentrere vores kreative tænkning omkring.

I løbet af de næste ti år vil mangfoldighed nemlig blive en afgørende faktor i vores arbejdsliv. Denne mangfoldighed kommer blandt andet til udtryk ved øget kulturel udveksling, en kønsblandet arbejdsstyrke, samarbejde mellem introverte og ekstro­verte, medarbejdere fra op til fire forskellige generationer samt enkeltpersoner og virksomheder med fælles projekter og delt risiko.

Hos Kinnarps tror vi på, at forståelse for dette store skifte og mod til at handle både kan åbne op for nye forretningsmuligheder samt forbedre livet på vores arbejdspladser. Vi ønsker derfor at dele de muligheder, vi ser med dig, for fremtiden er her allerede. Spørgsmålet er nu, hvordan vi alle i fællesskab kommer til at forme den?

Per-Arne Andersson CEO, Kinnarps

5

MANGFOLDIGHEDSDESIGN HVORDAN DESIGN SKAL

OPFYLDE MANGES BEHOV

”One size fits all” passer slet ikke, når arbejdsstyrken er mere vekslende end nogensinde før. Nu, hvor alle grænser – hvad enten vi taler om geografi, køn, alder eller fysiske og psykiske forskelligheder – udviskes, handler det for virksomheder og organisationer virkelig om at finde de rette talenter og holde på dem.

Denne udvikling kræver ikke blot en ændring af arbejdspladsens retningslinjer, men også af dens arkitektur og møbler. Design kan både forene og splitte, og inkluderende design vil blive en afgørende forudsætning for at opnå et velfungerende arbejdsmiljø i fremtiden.

8

GLEM ALT OM STANDARD Moderniser og optimer arbejdspladsen for alle Skifte 2: Ligestilling – også inden for design Kvinderne har indtaget arbejdsmarkedet for mange år siden. Selvom forsøget på at skabe ligestilling mellem kvinder og mænd er en selvfølge på den moderne arbejdsplads, ligger der fortsat muligheder i at undersøge eventuelle forskelle i forhold til kønsstrukturer og kønspsykologi helt til bunds for at finde ud af, hvordan dette påvirker udformningen af genstande og rum. Det at sætte spørgsmålstegn ved det aktuelle design-status quo ud fra et kønsrollemæssigt perspektiv vil blive en drivkraft bag skabelsen af et virkeligt inkluderende arbejdsmiljø.

Skifte 1: 4G-arbejdsstyrken Da det digitale vidensamfund giver mulighed for bredere og længere karrierer, bliver det mere og mere almindeligt med arbejdsstyrker bestående af op til fire generationer, hvor unge og ældre arbejder side om side. Det bliver derfor afgørende at kunne designe ud fra viden om, hvordan forskellige generationer tænker og agerer.

Skifte 3: Dynamikken mellem introvert/ekstrovert Alle har forskellige måder at tænke på, når de skal finde på nye idéer og løse problemer. Helt overordnet set er der eksempelvis forskel på, om man har en introvert eller ekstrovert personlighed, og den moderne arbejdsplads gør klogt i at tilgodese begge typer. For at kunne opnå fælles målsætninger skal både de introverte og de ekstroverte medarbejdere nemlig trives.

→ NU SKAL VI AKTIVT TIL AT VÆLGE EN ANDEN OPSÆTNING ELLER INDSTILLING TIL VORES ARBEJDSPLADSER. ←

9

Mangfoldighedsdesign

Inden for IT defineres en standardindstilling som ”en indstilling eller valgmulighed, som computeren anvender, hvis man ikke vælger en anden”. Den overordnede standard på vores arbejdspladser har historisk set været den lokalt baserede medarbejder i alderen 25 til 65 år. Men nu skal vi aktivt til at vælge en anden grundindstilling eller valgmulighed til vores arbejdspladser, produkter og koncepter for at modernisere og optimere arbejdsstyrken og for at imødekomme og tilpasse os til den nuværende mangfoldighed. Vi befinder os midt i tre hovedskift, som alle kræver, at vi glemmer alt om standarder.

4G-ARBEJDSSTYRKEN

Mangfoldighedsdesign

Samarbejde på tværs af generationer Befolkningspyramiden i den vestlige verden er godt på vej til at blive vendt på hovedet. Vi lever længere, vi arbejder længere, og vi får færre børn. Dette indebærer, at 24-årige kommer til at arbejde sammen med 74-årige.

Ny forskning fra UK Commission for Employment and Skills (britisk kommission for beskæftigelse og kompetencer, UKCES) viser, at den såkaldte 4G-arbejdsstyrke, som omfatter fire generationer, vil blive mere og mere udbredt, da mange venter med at gå på pension, til de er omkring 70-80 år. Men ifølge The Chartered Institute of Personnel and Development (CIPD) har to tredjedele af arbejdsgiverne i Storbritannien ingen HR-strategi i forhold til at håndtere denne aldersmangfoldighed. I USA bruges desuden udtrykket ”silvertsunami” til at beskrive de potentielle følger af den aldrende arbejdskraft.

Samarbejde på tværs af generationer er nu et uundgåeligt fænomen, men spørgsmålet er, hvordan man understøtter det bedst muligt. På den ene side er den ældre generation mere vant til en bestemt opsætning, standardmetoder og standardforudsætninger. På den anden side er de nye generationer ”digitalt indfødte”, det vil sige født i en verden, hvor internettet allerede fandtes.

Herudover stiller selve aldringsprocessen os over for en række fysiske såvel som psykiske udfordringer.

Disse forskelligheder kan naturligvis skabe spændinger – forhåbentligt mest kreative spændinger – og i sådanne tilfælde kan design være med til at understøtte og muliggøre samarbejde på tværs af generationer.

Design kan for det første bidrage til at bygge bro over

10

→ MEDARBEJDERE I FORSKELLIGE ALDRE HAR FORSKELLIGE OPFATTELSER AF, HVAD DER UDGØR GODT DESIGN. UDFORDRINGEN ER AT FINDE EN GYLDEN MIDDELVEJ MED ET DESIGN, DER FUNGERER FOR ALLE. EN STOL ER STADIG EN STOL; DER ER IKKE DEN STORE FORSKEL PÅ EN STOL I DAG OG EN STOL FOR 50 ÅR SIDEN. DESIGNMULIGHEDERNE HANDLER MERE OM, HVORDAN MILJØET FUNGERER SOM HELHED. ← OLA RUNE, ARKITEKT OG DESIGNER, CLAESSON KOIVISTO RUNE. generationskløften ved at skabe et arbejdsmiljø, som passer til både den yngre generation med stor digital kunnen og til de lidt ældre, som er vant til at udføre deres arbejdsopgaver mere analogt, uden at det ene udelukker det andet. Traditionelt set har de ældre generationer for vane at udføre én opgave ad gangen, mens de yngre kan være mere tilbøjelige til at kunne gøre flere ting på samme tid, selvom visse typer multitasking menes at have en negativ effekt på den samlede produktivitet og koncentration. For det andet kan arbejdsmiljøets arkitektur og møbler tilpasses til alle aldre og understøtte livets forskellige fysiske og psykologiske stadier. Det vigtige er at tilgodese alles behov uden at prioritere eller diskriminere bestemte aldersgrupper.

LIGESTILLING – OGSÅ INDEN FOR DESIGN Genskab arbejdspladsen ud fra et kønsmæssigt perspektiv Allerede i 2009 beskrev Boston Consulting Group i rapporten ”The Female Economy”, at kvinder som målgruppe er et marked med mere potentiale end Kina og Indien tilsammen – og det er et velkendt faktum, at kvinder står for 80-90 % af alle købsbeslutninger i hjemmet. 2009 var desuden en historisk milepæl, da det var året, hvor amerikanske kvinder for første gang arbejdede lige så meget som amerikanske mænd. Tre år tidligere offentliggjorde The Economist data om lande, hvor kvinder ikke arbejdede. Dataene viste, at disse landes BNP var stagneret sammenlignet med lande med en mere kønsbalanceret arbejdsstyrke. Herudover viser forskning, at virksomheder, der har en kvinde siddende i direktørstolen, oplever mere økonomisk succes på lang sigt. Med andre ord er kvindernes indtog på arbejdsmarkedet en positiv udvikling for alle – fra individet til verden som helhed.

Alligevel fortsætter man med at træffe standardbeslutninger inden for design og koncepter, som gør arbejdslivet mere vanskeligt for kvinder end for deres mandlige kolleger. I sin bog ”Lean In” fortæller Facebooks COO Sheryl Sandberg historien om en stressende gåtur under sin graviditet. Hun var nødt til at gå fra en afsidesliggende parkeringsplads til et møde hos Google. Google etablerede kort tid efter parkeringspladser til gravide – en idé, som aldrig tidligere var faldet stifterne ind – hvilket i bogen får Sandberg til at reflektere over,

hvor mange andre kvinder der lider i tavshed og ikke kan få sig til at bede om særbehandling. Lignende fortællinger dukker op i andre historier om forretningskvinder, og en fællesnævner ser ud til at være, at kvinders sene indtog på arbejdsmarkedet har skabt et miljø, hvor mænds behov udgør standarden, og kvinder føler, at de må tilpasse sig, selvom det, der egentlig bør til­ passes, er arbejdspladsen.

Et relevant og særdeles vellykket eksempel på fordelene ved at vende processen på hovedet og udarbejde koncepter med kvinden i tankerne helt fra begyndelsen er Volvo YCC – Your Concept Car. I 2004 introducerede Volvo YCC, en bil designet af kvinder, til kvinder. Volvo oplyser, at en lang række af designfunktionerne fra YCC findes i flere af de kommercielle biler, der er på markedet i dag.

Denne bil introducerede omkring halvtreds nye funktioner, hvoraf ca. tyve er sat i produktion. Mange af disse funktioner er teknisk set på forkant med udviklingen, f.eks. et bedre gearsystem, der håndteres med håndtag på rattet, automatisk start/stop og automatisk parkering.

YCC er et eksempel på inkluderende

design – intelligent tænkning ud fra en ny synsvinkel, som passer til en bredere gruppe mennesker.

Uanset om det handler om reserverede parkeringspladser eller bilfunktioner, vil denne type inkluderende design blive mere og mere synlig i arbejdsmiljøet og gøre det muligt for virksomheder at sende et signal om, at de arbejder for ligestilling.

83% I DEN KREATIVE BRANCHE ER MÆND

Når de afgørende skridt skal tages på vejen mod inkluderende design på arbejdspladsen, kan folkene i den kreative branche passende starte med at kigge indad, da hele 83 % af pladserne ved tegnebordene optages af mænd. Design med fokus på ligestilling vil blive en central faktor på alle moderne arbejdspladser.

DYNAMIKKEN INTROVERT/ EKSTROVERT Den stille revolution på arbejdspladsen

Mangfoldighedsdesign

Inden for psykologien er definitionen af introvert en person, som er kendetegnet ved at gå mest op i sine egne tanker og følelser. Denne personlighedstype ses ofte som modsætningen til den ekstroverte, der hovedsageligt beskæftiger sig med de fysiske og sociale omgivelser. Disse klassiske definitioner, den generte og introverte over for den udadvendte og selskabelige ekstroverte person, har skabt stereotyper i arbejdslivet.

På det seneste er man dog begyndt at vise de introverte mere anerkendelse og tilmed forståelse. I dag defineres en god medarbejder ikke nødvendigvis som en klassisk ekstrovert person. Flere og flere arbejdspladser er åbne over for begge personlighedstyper og forsøger at skabe en kultur med plads til begge måder at tænke på. I denne forbindelse er det værd at bemærke, hvordan bogen ”Quiet” af Susan Cain har vist, hvor forskellige mennesker er. Introverte har brug for alenetid og ro for at koncentrere sig om en opgave, mens ekstroverte i mange tilfælde er mere koncentrerede og trives bedre i åbne kontorlandskaber med snak og social energi.

De fleste moderne kontorlandskaber tilgodeser uden tvivl mest de højlydte og mere socialt sikre, men den stadigt mere idédrevne verden og øgede efterspørgsel på mange forskellige kompetencer har medført, at virksomheder begynder at indse, at der er behov for begge typer.

Derfor bliver det ekstra vigtigt at udvikle en designlogik, som passer til både introverte og ekstroverte. En undersøgelse foretaget af Leesman underbygger dette synspunkt, da den viser, at skrivebordsbaseret og individuelt fokuseret arbejde rangeres som den vigtigste aktivitet af en respondentgruppe bestående af 70.000 personer.

At introverte får større og større betydning – eller at mennesker, som har brug for at fokusere på opgaver på en anden måde end den ekstroverte norm, får mere opmærksomhed – er et centralt aspekt set i forhold til den tidligere trend med åbne kontorlandskaber. Møbelmarkedet imødekommer dette ved at tilbyde stadigt mere avancerede produkter hvad angår lyd og akustik.

12

De har uden tvivl haft en positiv effekt, men ikke nødvendigvis løst nogen problemer i forhold til mangfoldighed.

Dette kræver helt igennem inkluderende design.

→ I VORES VIRKSOMHED HAR VI SNAKKET MEGET OM, AT VI ER EN INTROVERT VIRKSOMHED. OG NU ER DE INTROVERTES TID VIRKELIG KOMMET. SUSAN CAIN PEGER PÅ DET FAKTUM, AT DE EKSTROVERTE ER DOMINERENDE PÅ MANGE MODERNE ARBEJDSPLADSER. DER LAVES STORE, ÅBNE RUM, FORDI MAN IKKE MENER, AT DER KAN KOMME SAMARBEJDE UD AF AT SIDDE HVER FOR SIG. DET ER HELT TYDELIGT, AT EN STOR DEL AF ARBEJDSSTYRKEN VIRKELIG SAVNER AT KUNNE SIDDE FOR SIG SELV. SAVNER MULIGHEDEN FOR AT VÆRE ALENE. AT KUNNE SIDDE OG TÆNKE OG LÆSE OG HAVE TID TIL AT LADE ENS EGNE KREATIVE TANKER FÅ FRIT LØB, INDEN MAN DELER DEM MED ANDRE, SAMARBEJDER OG DELTAGER I PROJEKTER. ← NICKLAS LUNDBLAD, CHEF FOR PUBLIC POLICY & GOVERNMENT RELATIONS, GOOGLE.

→ DESIGN HANDLER IKKE KUN OM AT SKABE PRODUKTER ELLER FORMGIVE OBJEKTER – DET ER OGSÅ EN MÅDE AT TÆNKE PÅ. DET ER EN MÅDE AT PLANLÆGGE SIN DAG PÅ, ELLER HVORDAN MAN KOMMER FRA A TIL B. DESIGN HAR EFTERHÅNDEN MINDRE FOKUS PÅ AT SKABE FYSISKE PRODUKTER OG MERE PÅ AT FÅ DE PRODUKTER, VI ALLEREDE HAR, TIL AT FUNGERE BEDRE. ← JOHANNA AGERMAN ROSS, STIFTER OG CHEFREDAKTØR, DISEGNO MAGAZINE.

Mangfoldighedsdesign

I DAG DEFINERES EN GOD MEDARBEJDER IKKE NØDVENDIGVIS SOM EN KLASSISK EKSTROVERT PERSON.

13

INKLUDERENDE DESIGN TIL EN VERDEN I KONSTANT FORANDRING Disse tre hovedskift – 4G-arbejdsstyrken, ligestilling inden for design og dynamikken mellem introvert/ekstrovert – i kombination med en mere global arbejdskraft skaber et behov for det omtalte inkluderende design. Forsknings- og udviklingscentret IDRC ved OCAD University beskriver inkluderende design på følgende måde: Design, som tager hensyn til menneskelig mangfoldighed i ordets bredeste forstand, det vil sige, hvad angår kompetencer, sprog, kultur, køn, alder og andre menneskelige forskelligheder. Ifølge data fra Leesman føler kun 54 % af de mere end 70.000 adspurgte personer, at udformningen af deres egen arbejdsplads får dem til at arbejde produktivt.

Dette er et tydeligt tegn på, at tiden er mere end moden til at begynde at designe mere intelligent til gavn for flertallet. Indsigt i og anerkendelse af behovet for inkluderende design er første skridt, og udførelsen heraf er det næste – og det er denne udførelse, der vil skabe en forandringsdygtig og dermed mere innovativ, produktiv og bæredygtig arbejdsplads.

lorem ipusum

Hos Kinnarps tror vi på, at en inkluderende designstrategi giver mange forretningsmuligheder, og at design til gavn for mangfoldigheden på arbejdspladsen kan opnås ved at være tro mod følgende principper:

PRINCIP 1 Skab design til enkel, intuitiv anvendelse. Giv brugerne en god oplevelse, hvor de ikke hele tiden er nødt til at kigge i brugsanvisningen.

PRINCIP 3 Vær empatisk. Forsøg at se tingene fra andres synsvinkel. Forskellige mennesker har forskellige oplevelser af produkter – forsøg at anskue verden fra deres perspektiv.

14

PRINCIP 2 Tag hensyn til alle dele af befolkningskurven, ikke blot gennemsnittet. Inkluder så vidt muligt alle aldre, køn og kompetencer uden begrænsninger.

PRINCIP 4 Ergonomi handler både om følelser og funktionalitet.

Menneskers følelser i forhold til et produkt er lige så vigtige som produktets funktion.

PRINCIP 5 Skab design til fleksibel anvendelse. Alting hænger sammen, så skab design med tanke på alsidighed.

PRINCIP 6 Husk at lade godt design være godt design, uanset hvad ovenstående principper siger. Gør tiltalende æstetik til en kerneværdi, og undgå at skære brugerne over én kam.

lorem ipusum

CAPELLA – EN STOL DESIGNET TIL INTUITIV BRUG En stol er aldrig bare en stol. Og man kan sidde på uendeligt mange måder. Moderne arbejdspladser stiller høje krav, og en kontorstol skal både være brugervenlig, have de seneste ergonomiske egenskaber samt være behagelig og robust. I denne trendrapport taler vi om vigtigheden af inkluderende design, hvilket for os er en helt gennemgående designstrategi. Derfor præsenterer vi den nye Capella-serie, som er udformet efter en inkluderende designmetode for at imødekomme kravene fra en mere mangfoldig arbejdsstyrke.

I Kinnarps’ principper for inkluderende design hedder det første princip ”Skab design til enkel, intuitiv anvendelse”. Intuitivt produktdesign er også selve kernen i Capella, da et af stolens vigtigste elementer er placeringen af justérings­anordningerne. Denne placering er valgt med henblik på at skabe sekventiel og intuitiv betjening, og konstruktionen er udviklet i samarbejde med en førende ekspert på området, professor Anna-Lisa Osvalder fra Chalmers i Gøteborg. Intuitivt design af denne type forbedrer ikke blot den generelle siddeoplevelse, men gør også stolen fleksibel og velegnet til arbejdspladser i virksomheder, hvor stolen anvendes af flere forskellige personer.

15

ARBEJDSPLADSBIOLOGI HVORDAN ARBEJDSMILJØET TILPASSES BÅDE KROP OG SJÆL

Man siger, at sundhed er rigdom.

I dag er der lige så stor fokus på vores mange forskelligartede intellektuelle kompetencer på arbejdspladsen som på vores fysiske behov.

Psykologisk forskning viser, at det mentale har lige så stor betydning som vores krop, når det gælder designudvikling, hvilket giver en række muligheder for at skabe et arbejdsmiljø, der er både sundt og effektivt.

18

TRIVSEL SKABER BÆREDYGTIGHED Psykologisk bæredygtige arbejdsmiljøer gavner samfundsøkonomien Den moderne arbejdsplads består af mange forskellige bestanddele og adskiller sig meget fra tidligere tiders opfattelse af, hvordan arbejdspladsen skal fungere. I dag viser det sig, at adfærd, der har udgangspunkt i de blødere værdier og tager psykologiske og kulturelle aspekter mere alvorligt, har positiv indvirkning på virksomhedens produktion, innovation og økonomiske resultater, hvilket overordnet set er til gavn for samfundsøkonomien.

→ I VORES IVER EFTER AT SKABE, FINDE NYE OG LEVE PÅ– SKAL VI VÆRE PÅPASSELIGE MED AT TRO, AT VI HURTIGT KAN TILPASSE OS TIL

Arbejdspladsbiologi

VEJE OG ÆNDRE VORES MÅDE AT ARBEJDE –

trivsel på arbejdspladsen er det faktum, at befolkningssammensætningen er under forandring, hvormed der opstår forskellige nye behov og forventninger. Ny demografi kombineret med arbejdstid, der tilbringes uden for kontoret, medarbejdere spredt over hele verden og mere projektbaserede arbejdsformer medfører mange udfordringer, især for de designansvarlige, når det drejer sig om om at sikre medarbejdernes trivsel. Indretningsarkitekter skal sætte sig ind i brugernes mange forskellige måder at tænke og være på for at kunne skabe en række forskellige rum. Forståelse for, at store tænkere sjældent tænker ens – og heller ikke arbejder ens – er fundamentet for fremtidens arbejdsplads.

DISSE MANGE FORANDRINGER. ← SANDRA GAUER, KONSULENT INDEN FOR FORANDRINGSSTYRING OG STIFTER, PERSPECTIVES GMBH.

Bæredygtighed som en del af virksomhedskulturen har fået større betydning og er blevet udvidet til at omfatte og være en integreret del af medarbejderens fysiske såvel som psykiske velbefindende. Man kan ganske enkelt sige, at trivsel skaber bæredygtighed, og det at skulle sørge for, at vi holder længere tid på arbejdsmarkedet – og dermed også i livet generelt – er en strategisk udfordring, ikke mindst for dem, der er ansvarlige for de designmæssige beslutninger. En aktiv beslutning i forhold til at forsøge at forlænge sine medarbejderes arbejdsliv kunne for eksempel være at investere i hæve-sænkeskriveborde, da forskning viser, at det er godt for helbredet at stå op frem for at sidde stille i så mange timer. Den samme slags designmæssige beslutning skal nu også tages ud fra et psykologisk perspektiv – ved eksempelvis at skabe forskellige stemninger i forskellige rum ved hjælp af belysning og lyd.

DESIGNMULIGHEDER SKAB LYST TIL BEVÆGELSE GENNEM DESIGN Fysisk aktivitet er med til at holde hjernen i gang, og indretning kan udformes med henblik på at opmuntre mennesker til ikke blot at sidde stille det samme sted dagen lang. Det er muligt, at designe arbejdspladser, som aktivt får brugerne til at bevæge sig, ved at placere faciliteter i forskellige rum.

SKAB DEN RETTE STEMNING TIL OPGAVEN Et fleksibelt arbejdsmiljø har en række forskellige steder til en række forskellige brugerbehov. Ét område kan for eksempel være stille med svag omgivelsesbelysning, dæmpede farver og lyskilder til individuelle opgaver, mens et andet kan være lyst og luftigt med farverig kunst eller musik i baggrunden. Forskellige individer vil finde disse rum passende til forskellige opgaver.

En af drivkræfterne bag disse bestræbelser på at opnå

19

DEN REFLEKTERENDE ARBEJDSPLADS Reflekterende design hvor det frie valg råder

Arbejdspladsbiologi

I takt med at regeringer og sundhedsmyndigheder bliver klar over de egentlige udgifter forbundet med eksempelvis overvægt, rygning og alkoholmisbrug, udarbejdes der love for at modvirke de negative konsekvenser af usunde vaner. Nu følger den private og offentlige sektor efter og gennemfører positive forandringer for medarbejderne på både fysiologisk og psykologisk niveau.

Vejen frem er at åbne op for flere valgmuligheder ud fra viden om, at design baseret på det frie valg er den bedste måde at beskytte vores sind på.

Denne nye anskuelse fra virksomhedernes side ser udover fysisk ergonomi og undersøger blandt andet, hvordan design kan skabe rum, der opleves som værende mere eller mindre stressende at befinde sig i, da negligering af dette område kan medføre fysiske skavanker og deraf økonomiske tab for alle involverede parter. Forskning i Skandinavien har for eksempel vist, at fysiske skavanker kan have forbindelse til det kontormiljø, man befinder sig i, baseret på en måling af antallet af sygedage registreret i forskellige virksomheder og brancher. I langt højere grad end hvad vi forestiller

DESIGNMULIGHEDER LAD MENNESKET VÆLGE Først defineres de forskellige typer interaktion med henblik på at kunne definere disses dynamik. Herefter giver man folk valgfrihed til at skabe egne sammensætninger af interaktionstyper og miljøer. Udfordringen er, at man ikke skal designe med fokus på en enkelt ting, men for at give brugeren valgfrihed generelt.

ARBEJD MED HJERNENS FUNKTIONER For at understøtte fremtidens medarbejdere skal vi tage den seneste forskning, der giver indsigt i hjernens funktion, og hvordan om­givelserne påvirker den, i betragtning.

os, kan de psykologiske aspekter af arbejdspladsens udformning rent faktisk være langt vigtigere end de fysiologiske. Men hvordan skaber vi egentlig en arbejdsplads ud fra et psykologisk perspektiv? Hvilke behov har vi for eksempel i forhold til afskærmning og lyddæmpning for virkelig at kunne fokusere på en opgave?

Disse spørgsmål forsøger man at besvare igennem forskning, der undersøger, hvor meget distraktion mennesker kan håndtere, når de samtidigt skal bevare deres produktivitet, samt hvordan faktorer som lys og afstand til andre mennesker påvirker effektiviteten. Afstand undersøges især for at opnå en fuld forståelse af, hvordan vi reagerer på objekter og mennesker i vores omgivelser. Lige siden udgivelsen af artiklen ”Effects of the self-schema on perception of space at work”, hvor man i undersøgelsen så en sammenhæng mellem design og psykologi på arbejdspladsen og fremsatte en teoretisk model, som koblede opfattelsen af miljøet, arbejdsglæde og selvfølelse sammen, er de spirende tanker inden for designtænkning vokset til at have større fokus på at skabe en arbejdsplads med forbedret psykologisk trivsel.

På denne måde vil man i fremtiden kunne opleve mere design, der både skal forstærke egen identitet og selvfølelse samt skabe en større fornemmelse af samhørighed og en bedre tilknytning til organisationen.

Psykologisk ergonomi er et nyt forskningsfelt inden for arbejdspladsdesign, og hensynet til de forskellige personligheds­typer på arbejdspladsen har vist sig at være en vellykket strategi i forhold til at opnå trivsel.

→ JO MERE VI GIVER FOLK MULIGHED FOR AT VÆLGE SELV, OG JO BEDRE VALGMULIGHEDER VI GIVER DEM, SÅ MEGET DESTO MERE ORGANISK VIL DE FINDE DERES MÅDER AT YDE DERES BEDSTE PÅ. DET ER ALTID ET SPØRGSMÅL OM AT FINDE DEN RETTE BALANCE. FORSKELLIGE MENNESKER HAR FORSKELLIGE BEHOV, NETOP FORDI VI ER FORSKELLIGE. ← LOUIS LHOEST, PARTNER, VELDHOEN + COMPANY.

20

KAN ET SKRIVEBORD DEFINERE ET HELT ARBEJDSPLADSÅRTI? 1989 markerede ikke blot slutningen på et årti, som nok var mest mindeværdigt for forretningsverdenen og yuppierne, det var også starten på en periode, hvor arbejdsmiljø kom til at fylde mere og mere i organisationers bevidsthed. Det var også på dette tidspunkt, at resultatet af et forsknings- og udviklingsprojekt udarbejdet af Kinnarps og Fagerhult blev præsenteret; Decade bordserien.

Det vigtige for Kinnarps var at udvikle et møbel, som gjorde det muligt at skifte mellem forskellige arbejdspladser og arbejdsstillinger flere gange dagligt. Denne målsætning blev fastsat ud fra en viden om, at trenden inden for kontordesign indtil da havde været at stræbe efter at skabe arbejdspladser, der var så kompakte, at man overhovedet ikke behøvede at rejse sig eller forlade dem i løbet af dagen. At det rent faktisk kunne have negative følger for helbredet at sidde stille – hvilket det meste moderne design nu tager hensyn til som en selvfølge – var noget helt nyt dengang. Derfor var Decades vigtigste nyhed et skrivebord, der kunne hæves og sænkes efter behag. Det tog tolv sekunder at hæve skrivebordet – først ved hjælp af en manuel anordning og senere med elektrisk motor – til den højeste højde på 117 cm. Og det kunne lade sig gøre, selvom bordet måske bar en vægt på 120 kilo, hvilket bare viser, at vores computere er blevet en del lettere sidenhen. Nu kunne folk vælge, om de ville sidde eller stå op, og man havde taget et stort skridt i retning mod at skabe sundere arbejdspladser i det lange løb.

Arbejdspladsbiologi

I dag er Decade-projektet blevet en klassisk milepæl i Kinnarps’ historie. Decade banede vejen for skriveborde, som kunne indstilles i højden, samt for bedre sundhed på kontorer i hele verden.

→ I DAG ER DET EN SELVFØLGE, AT ET SORTIMENT AF BORDE SKAL INDEHOLDE MODELLER, SOM KAN HÆVES OG SÆNKES. ANDERLEDES VAR DET FOR 25 ÅR SIDEN, DA KINNARPS VAR FOREGANGSMAND OG LANCEREDE DET FØRSTE HÆVE-/SÆNKEBORD. DENGANG VAR DET EN REVOLUTIONERENDE SATSNING – NOGET NYT, SOM MANGE SATTE SPØRGSMÅLSTEGN VED. ← ELISABETH SLUNGE, BRAND RANGE DESIGN DIRECTOR, KINNARPS.

Bordserien Decade blev lanceret helt tilbage i 1989 og var banebrydende på grund af dens hæve-/sænketeknik. I dag er det en selvfølge, at arbejdsborde kan hæves og sænkes.

21

Arbejdspladsbiologi

BEKÆMP TEKNOLOGI­ TRÆTHED

→ VI SKAL FINDE EN MÅDE AT HOLDE FOKUS PÅ UDEN AT BLIVE DISTRAHERET – DET GIVER INGEN MENING AT GÅ IND I ET LUKKET RUM FOR AT FOKUSERE PÅ EN OPGAVE, HVIS MAN ALLIGEVEL TAGER TELEFONEN MED SIG. DET ER VORES ADFÆRD, DER ER NØGLEN HER, MEN ARBEJDSMILJØET BØR FREMME OG STØTTE DENNE PÅ EN BEDRE MÅDE. ←

Man skal have lyst til at bruge arbejdspladsen, ikke flygte fra den En vigtig del af et bæredygtigt arbejdsmiljø er at lære at styre teknologien i vores omgivelser. Den måde, hvorpå de digitale redskaber dominerer vores liv, opfattes ikke altid som noget positivt. Når vi konstant er online, kan de meddelelser, vi modtager på vores intelligente apparater, virke påtrængende og forstyrre det biologiske ur, specielt når det gælder vores søvnrytme og vores evne til at koncentrere os. Det har vist sig, at man kan blive afhængig af teknologien, og hvis vi ikke formår at styre brugen heraf, kan vi opleve såkaldt teknologitræthed, hvor vores hjerne aldrig hviler. Det er dette afhængighedsfremkaldende aspekt af teknologien, som måske er selve kernen i den store udfordring i at skabe balance mellem arbejdsliv og privatliv, eftersom vi altid har vores indbakke med os på smartphones og bærbare computere. I Skandinavien er teknologi-

22

LOUIS LHOEST, PARTNER, VELDHOEN + COMPANY. træthed et problem, som man har forsøgt at behandle på flere måder.

I 2011 lancerede Sveriges største teleselskab TeliaSonera for eksempel en gratis applikation, som gjorde det muligt for kunderne at deaktivere internettet i et bestemt tidsinterval. TeliaSonera har desuden indrettet internetfrie zoner på flere offentlige steder i Sverige i ferieperioder. På globalt niveau findes der en række mobil-apps med fokus på velvære, der tilbyder forskellige funktioner, f.eks. meditationshjælp og nedlukning af alle andre apps, der hjælper os med at skabe den afsondrethed og ro, vi ser ud til at søge.

Teknologitræthed skaber ikke blot spændinger mellem privat- og arbejdsliv; det giver også problemer for folk i selve arbejdstiden hele tiden at være omgivet af teknologi.

Pop op-meddelelser om nye e-mails, SMS’er, apps til smart­phones og

sociale medier er alle distraktioner, som forhindrer os i at koncentrere os om enkelte opgaver, og afbryder os under møder. Overraskende nok lider IT- og interneteksperter også selv under dette problem, som altså ikke kun rammer den ”almindelige” teknologibruger. Hos Google har man for eksempel udviklet en kultur, hvor det angives, om bærbare computere må medbringes til møder eller ej, og håndskrevne noter foretrækkes frem for digitale noter.

Erkendelsen af, at teknologitræthed rent faktisk er et meget virkeligt problem med meget virkelige konsekvenser, som er svært at tage hånd om, har muligvis været en vigtig faktor for de arbejdsgivere, der begynder at skabe arbejdspladser, hvor teknologien er mindre synlig, og designvalget præges af hjemlig indretning. Til sidst er det vigtigt at understrege, at denne trend ikke handler om at afvise det

DESIGNMULIGHEDER VEND TILBAGE TIL DET ANALOGE Inden for design bør man opfatte det digitale og det analoge som værende lige værdifuldt og forstå, at begge dele er nødvendige på en velfungerende arbejdsplads. Bygninger kan have teknologifri lokaler, hvor folk kan holde møder eller arbejde i ro uden digitale afbrydelser, og disse lokalers udformning kan opmuntre til analoge aktiviteter, såsom at tegne skitser og skrive på papir og læse bøger.

SKAB EN FØLELSE GENNEM HVORDAN TING SER UD OG FØLES At designe produkter ved hjælp af forskellige materialer og former, som kommunikerer enten en analog eller digital funktion, kan hjælpe vores sanser med lettere at forstå funktionen. High-tech materialer signalerer avanceret funktionalitet mens low-tech elementer føles mere naturlige og enkle.

lorem ipusum

digitale fuldstændigt til fordel for det analoge men derimod om at forstå, at en god arbejdsrytme afhænger af en kombination af forskellige metoder og miljøer, der passer til forskellige tanke­processer. I fremtiden vil arbejdspladsdesign skabe en balance mellem produkter og omgivelser, hvilket fører til en mere heterogen arbejdsplads med mindre teknologi­ træthed.

→ JEG TAGER IKKE LÆNGERE MIN COMPUTER MED TIL MØDER. I STEDET TAGER JEG NOTESBØGER MED. JEG SYNES, AT NOTESBOGEN OG FØLELSEN AF AT TAGE NOTER MED EN BLYANT INSPIRERER TIL EN ANDEN MÅDE AT TÆNKE PÅ, END HVIS MAN SIDDER OG KLIMPRER LØS PÅ ET TASTATUR. JEG FANDT UD AF, AT NÆSTEN ALLE HOS GOOGLE HAR DET PÅ SAMME MÅDE. ← NICKLAS LUNDBLAD, CHEF FOR PUBLIC POLICY & GOVERNMENT RELATIONS, GOOGLE.

23

DEN MENNESKELIGE ARBEJDSPLADS

21% ENSOMHED

af nutidens unge nævner ensomhed som et af deres største problemer

24

VI ER MENNESKER – OG VI HAR BRUG FOR VORES SOCIALE SAMLINGSPUNKTER

Da virksomheder i større og større udstrækning lader de ansatte arbejde mere fleksibelt, takket være de nye digitale redskaber, bliver et arbejdspladsdesign med faste rammer på mange måder irrelevant.

Nu om stunder er en af arbejdsmiljøets vigtigste opgaver snarere at stille nogle omgivelser til rådighed, som giver støtte og styring i forhold til de opgaver, de enkelte medarbejdere udfører. Dette kræver en designstrategi, som sætter mennesket i centrum og gør det muligt for enkeltpersoner at finde frem til den bedste måde at opfylde deres målsætninger på, ved at møde deres behov herunder de psykologiske.

til andre mennesker. I en tid, hvor vi kan arbejde hvor som helst og når som helst, er kontoret stadig kernen i virksomhedens kultur. Arbejdet som socialt samlingspunkt bliver vigtigt i forbindelse med at værne om medarbejdernes trivsel. Dette gælder især i forhold til unge, da 21 % af alle unge mennesker i alderen 18-24 år nævner ensomhed som et af deres største problemer. At føle sig hjemme ved hjælp af genstande og omgivelser, der definerer gruppen, er vigtigt og fører til samspil, og at kulturen i virksomheden blomstrer. Det handler om at muliggøre det naturlige flow af idéer og tanker, som skal få organisationen til at vokse.

Kontoret har altid været et vigtigt mødested i menneskers liv. Og hvis det udformes på den rigtige måde, vil det fortsat være et sted, hvor vi samles for at samarbejde, hvor vi er en del af et arbejdsfællesskab, føler os hjemme og opbygger relationer

Som arbejdspladser bliver steder, hvor folk kommer, når de har behov for eller lyst til det, samtidig med at grænsen mellem arbejdsliv og privatliv efterhånden udviskes, er det ikke hensigtsmæssigt, hvis arbejdspladsen har et klinisk,

maskinelt udtryk. Hvis folk forstår at arbejde effektivt derhjemme, på hotel og på café, er det helt naturligt, at kontoret skal indeholde lignende elementer. Det handler dog ikke om, at kontoret skal flytte ind i folks hjem. Kontoret skal snarere efterligne café- og loungemiljøer, som til gengæld får deres inspiration fra hjemlig indretning – gennemført med designtanker og idéer med fokus på det æstetiske. For at arbejdspladser skal være kreative og produktive, er de nødt til at konkurrere med komforten forbundet med at arbejde hjemmefra, og derfor må man bevæge sig væk fra det kliniske og fokusere på trivsel.

→ NOGET, DER ALDRIG FORANDRER SIG – I MODSÆTNING

Et andet aspekt i forhold til at gøre kontoret mere menneskeligt er at sørge for, at arbejdsgangen optimeres på en holdbar måde. Dette indebærer, at designvalget skal tage menneskets sanser, såsom følesans, syn, hørelse, lugt og måske endda smag, i betragtning. En sådan type indretning kan også styrke fællesskabsfølelsen, som i dag er den virkelige værdi i mange brands og virksomheder. Vi-følelsen er og bliver vigtig. Vi møder på arbejdet for at være en del af et fællesskab og i mindre grad for blot at produ-

cere noget. Det, der tiltaler os, er følelsen af liv på arbejdspladsen. Og folk vælger trods alt stadig deres arbejdsplads som arbejdssted. Tal fra Leesman baseret på over 70.000 respondenter viser, at kun 17 % arbejder hjemmefra.

TIL HVAD MANGE MENNESKER TROR – ER MYTEN OM, AT ALLE BARE VIL ARBEJDE HJEMMEFRA, OG AT KONTORET ER ET FORÆLDET KONCEPT. FOLK HAR MÅSKE IKKE LYST TIL AT VÆRE PÅ KONTORET FEM DAGE OM UGEN, MEN I SIDSTE ENDE FORETRÆKKER DE AT VÆRE DER, FREM FOR IKKE AT VÆRE DER, SÅ DE KAN FØLE, AT DE HØRER TIL DER. DET ER ET SPØRGSMÅL OM AT FINDE EN BALANCE MELLEM AT KUNNE ARBEJDE HVOR SOM HELST, HVILKET ER EN BONUS VED DEN MODERNE TEKNOLOGI, UDEN AT MISTE MULIGHEDEN FOR AT HAVE DET SJOVT MED SINE KOLLEGER OG TALE SAMMEN ANSIGT TIL ANSIGT. ← WAYNE HEMINGWAY, STIFTER, HEMINGWAY DESIGN.

DESIGNMULIGHEDER ET NYT DESIGNMANTRA Når det gælder den nye heterogene arbejdsplads, kan man designe møbler, som vil passe lige så godt ind i hjemmet som på kontoret.

Mantraet for alle, der designer møbler, burde være ”ville du have det her stående i dit hjem?”

25

Arbejdspladsbiologi

Med andre ord virker Peter Druckers berømte udtalelse ”kultur spiser strategi til morgenmad” til at holde stik. Den sociale kontekst, der skabes på et kontor, afhænger i høj grad af dets udformning. For at skabe en levende virksomheds­

kultur skal indretningen have et socialt motiv, fra kunst udvalgt i fællesskab til individuelle beslutninger.

Den bedste måde at skabe en kultur på er ved at gøre arbejdspladsen til mere end en arbejdsplads – til et sted, hvor man kan arbejde, som er tilpasset den menneskelige natur.

Og det er på denne måde, at vi opnår en bedre balance mellem arbejdet og livet som helhed, hvor livet på jobbet og livet derhjemme er to forskellige ting, som dog alligevel er knyttet til hinanden på en sund og fleksibel facon.

TEKITUR HVORDAN A N A L O G OG D I G I T A L ARKITEKTUR SKABER DEN NYE ARBEJDSPLADS

Samspillet mellem arkitektur og teknologi (tekitur) er den vigtigste drivkraft bag det næste store designmæssige skifte. Digitale løsninger for mere grænseløst arbejde findes allerede, hvilket gør dem, der forstår at udnytte disse muligheder, til de store vindere i det kommende årti, der står i mangfoldighedens tegn.

Vi lever i tekiturens tidsalder, og det at udforme arbejdspladser, som er tilpasset mennesker frem for hardware, er nøglen til fremtidens arbejdsmiljø.

28

NY TEKNOLOGI SKABER NYT LAYOUT Fra teknologidrevet arbejdspladsdesign til designdreven teknologi på arbejdspladsen Teknologien i vores liv har tidligere krævet af os, at vi anvender og ejer fysisk hardware. Og teknologien har forandret den måde, vi arbejder og lever på, gennem den arkitektur, vi har bygget op omkring den. Et godt eksempel herpå er fjernsynets indtog og eksistens i vores hjem, som har forandret hjemmets arkitektur og udformning af hensyn til apparatets pladskrav. Først gemte vi det væk i store møbler, og senere hen skabte vi nærmest alterlignende møbler for at sætte det i centrum. Nu er fjern­ synet blevet en tynd, diskret skærm på væggen.

CANADA SQUARE-BYGNINGEN I LONDON. HVIS DU KIGGER NÆRMERE EFTER, VIL DU SE, AT DET ER AFSTANDEN MELLEM VINDUESFAGENE, DER BESTEMMER BYGNINGENS FORM OG PROPORTIONER, FOR DEN ER BESTEMT UD FRA STØRRELSEN PÅ EN ARBEJDSPLADS, OG ARBEJDSPLADSENS STØRRELSE ER BESTEMT UD FRA BEHOVET FOR AT KUNNE SÆTTE EN PC-SKÆRM ELLER BÆRBAR COMPUTER PÅ DEN. JEG TROR, AT VI KOMMER TIL AT FÅ MEGET MERE DESIGNFRIHED I FREMTIDEN, UANSET OM DET DREJER SIG OM ARKITEKTUR ELLER MØBLER, ELLER OM AT GENSKABE OG GENETABLERE ARBEJDSPROCESSER ELLER FORSYNINGSKÆDER. ← PAUL WHEELER, CHEF FOR WORKPLACE STRATEGY, HEWLETT PACKARD.

I fremtiden vil virksomhedens arbejdspladser se helt anderledes ud end tidligere og vil også få en helt anden funktion. Ny teknologi vil få det traditionelle design og æstetiske udtryk, vi har været vant til de sidste 50 år, til at virke håbløst umoderne. Det, som organisationer nu skal tænke på for at sikre de ansattes produktivitet, har for­andret sig – og udformningen af det, vi kalder et kontor, skal forandres radikalt for at følge med denne udvikling.

I FREMTIDEN KOMMER VIRKSOMHEDERNES ARBEJDSPLADSER TIL AT SE HELT ANDERLEDES UD.

29

Tekitur

Kontorets indretning og design har i høj grad været formet af computer-hardwaren. Åbenlyse eksempler herpå er 80’erne og 90’ernes kabelhåndteringssystemer og hjørne­ arbejdsbordet, som blev udarbejdet for at gøre plads til CRTcomputerskærmenes dybde. Mindre åbenlyse er lighederne mellem IT-infrastruktur og opbygningen af kontorlandskabet samt ligheden mellem den formelle indretningsstil og formen på de computere og printkort, som kontoret husede.

→ TAG EN STRØMLINET BYGNING SOM ONE

Tekitur

På individuelt niveau er en af disse forandringer, at de ansatte kommer til at have større og større forventninger til, på den ene side, hvordan deres arbejdspladser ser ud og føles, og, på den anden side, til den teknologi, de kan anvende til at udføre deres arbejde, eftersom de har flere valgmuligheder end nogensinde før på dette område. For at kunne leve op til disse stigende forventninger har nogle virksomheder sluppet kontrollen over medarbejdernes teknologi, hvilket blandt andet har ført til trenden med at medbringe sin egen enhed (Bring Your Own Device, BYOD) – som indebærer, at de ansatte selv vælger, hvilket digitalt hjælpemiddel de vil anvende til at løse deres opgaver, og der findes til og med budget til, at de kan købe deres egen enhed.

Når det gælder arkitektur, handler dette om at være åben over for mange forskellige arbejdsplads­ løsninger. Førhen stillede teknologien dominerende krav til arbejdspladsens design, men i dag findes der flere muligheder, hvor æstetik og digitale redskaber kan gå hånd i hånd. Nu inspireres arbejdspladsen desuden i højere grad af de hjemlige omgivelser og virksom­heder kan opstille deres egne designmæssige krav frem for at lade teknologien styre beslutningerne.

Faktum er, at teknologien tidligere bestemte arbejdspladsens udformning, og en kedelig del heraf havnede også i vores hjem. Nu ser vi, at udbuddet af teknologi i vores hjem og designet heraf,

gør sit indtog på arbejdspladsen.

Med andre ord: Vi har nu friheden til at vælge indretningsarkitektur ud fra teknologi­design frem for teknologikrav.

VÆR ÅBEN OVER FOR MANGE FORSKELLIGE ARBEJDSPLADS­ LØSNINGER

Teknologikrav og design:

ET TALENDE EKSEMPEL FRA HJEMMET For at kunne se ind i fremtiden er man nogle gange nødt til at kigge på fortiden. Da fjernsyn for første gang dukkede op i folks hjem i 1950’erne, var de forklædt som almindelige møbler, og nogle gange med en ekstra funktion som f.eks. barskab eller skænk.

I takt med at vi blev mere og mere vant til teknologien i hjemmet, fik de produkter, vi købte – og drømte om at købe – deres helt eget formsprog. I stedet for at være skjult et sted i dagligstuen blev fjernsynet rummets midtpunkt, med en sofagruppe arrangeret rundt omkring det. Dagligstuens funktion forandrede sig ligesom udformningen af TV-apparatet, som i starten af 70’erne begyndte at antage nye former samt være sort, firkantet og meget fremtrædende.

I 80’erne blev personen med fjernbetjeningen til TV’et hjemmets hersker – jo flere knapper og funktioner, jo bedre. Men i takt med at skærmene er blevet mindre, sættes de nu op på væggen, og vi foretrækker nogle få knapper, der kan styre alt på vores enheder. På samme måde har arbejdspladsens udformning udviklet sig rundt omkring hardwaren bag teknologien. ”Less is more” gælder nu igen på den digitale front, og jo mere avanceret teknologien er, så meget desto mere enkel virker den til at være designmæssigt – både i hjemmet og på arbejdspladsen.

30

lorem ipusum

DESIGNMULIGHEDER FRI LEG PÅ ARBEJDSPLADSEN!

→ I VORES DIGITALISEREDE OG GLOBALISEREDE TID ER ARBEJDSPLADSEN

Arbejdspladsarkitektur kommer til at opleve større frihed og er ikke længere baseret på strenge kriterier, såsom størrelsen på gulvfliser, belysningsniveauer, aircondition og datakabler.

ET AF DE MEST SPÆNDENDE OMRÅDER SET

DROP HENSYNET TIL IT-HARDWARE

UD FRA ET ARKITEKTONISK PERSPEKTIV.

Man kan anskue design af arbejdsplads­ indretning på nye måder og basere det fuldstændigt på det arbejde, folk udfører, og på vores måde at interagere på, uden at blive begrænset af de krav, som IT-hardwaren og -infrastrukturen stiller.

ARBEJDE OG PRIVATLIV VÆVES SAMMEN SOM ALDRIG FØR, OG FÆLLESSKABERNE INDEN FOR ARKITEKTUR, DESIGN OG TEKNOLOGI – HVAD ENTEN DET ER I MINDRE VIRKSOMHEDER ELLER STORE KONCERNER – ER NØDT TIL AT SAMARBEJDE FOR AT SKABE DET BEDST MULIGE ARBEJDSMILJØ. ← JACOB SAHLQVIST, BESTYRELSESFORMAND, SVERIGES ARKITEKTER.

GIV ARBEJDSPLADSEN EN TEKNOLOGIMAKEOVER Det klassiske ”kontorlook”, som i det store hele har været domineret af teknik- og ledningsstrukturer, er blevet forældet. Produkter beregnet til arbejdsmiljøer behøver ikke at have en anden æstetik end dem, der designes til hoteller, restauranter, barer og private hjem.

31

Billede: Boris Müller

→ VIRKSOMHEDER FÅR MEGET MERE UD AF AT ANALYSERE DATA OG DERMED OPNÅ EN FORSTÅELSE AF DERES EGNE MØNSTRE. DETTE SKAL GØRES GENNEM VISUALISERING, HVILKET ER SÆRDELES VIGTIGT. DET STORE SPØRGSMÅL ER, HVILKE SLAGS RUM DU KAN SKABE? OG HVORDAN SKABER DU DEM PÅ EN MÅDE, DER BIDRAGER TIL AT FÅ FOLK TIL AT DEBATTERE OG DISKUTERE FREM FOR BLOT AT VÆRE PASSIVE MODTAGERE AF INFORMATION? ENVEJSKOMMUNIKATIONENS DIKTATUR, HVOR SKÆRMEN SÅ AT SIGE SKRIGER TIL DIG UDEN AT LÆGGE OP TIL INTERAKTIVITET, ER UINTERESSANT. DET INTERESSANTE ER AT KUNNE INTERAGERE MED INFORMATION PÅ FORSKELLIGE MÅDER OG OMFORME DEN. DET AT UDFORME INTERAKTIVE MILJØER, HVOR DETTE RENT FAKTISK FUNGERER GODT, ER MEGET SVÆRT. ← NICKLAS LUNDBLAD, CHEF FOR PUBLIC POLICY & GOVERNMENT RELATIONS, GOOGLE.

MØDER UDEN GRÆNSER Skab visualiseringsrum og samarbejdspladser Det at udføre et stykke arbejde handler i høj grad om mennesker og mødet mellem forskellige menneskers tanker. Uden møder ville idéer i de fleste tilfælde blot forblive påhit i nogens fantasi i stedet for at blive realiseret og have mulighed for at ændre verden. I dag er skærme muligvis vores vigtigste redskaber i forhold til at muliggøre og understøtte møder, og skærme er også nøglen til at skabe en smidig arbejdsgang, hvor man kan få de bedste idéer og realisere dem.

Traditionelle mødelokaler må vige pladsen for mindre rum og arbejdspladser beregnet til visualisering og samarbejde i en digital tidsalder.

32

Men allerførst nogle ord om Big data (en stor mængde data) ud fra en designers synsvinkel. Big data – denne altomfattende term brugt for datasamlinger, der er så store og komplekse, at de er svære at behandle med almindelige metoder – åbner op for en række muligheder for en designer. Med analyser og viden opnået gennem data baseret på forbrugeradfærd er det ikke kun muligt at skabe nye produkter, for analyse-, videns- og designprocessen i sig selv kan også ændres radikalt gennem specialtilpassede arbejdsflader og redskaber til denne proces.

En så stor mængde data indebærer dog også en stor risiko. Den blotte mængde af information, som Big data stiller til rådighed, kan medføre forvirring, eller til og med

manipulation, som nødvendigvis vil føre til dårligt design. Derfor er det rette værktøj og de rigtige steder afgørende for denne nye måde at tænke design på. Den måde, hvorpå skærmene kommer til at passe ind i denne ligning, vil ikke blot være den umiddelbare skabelse af et frugtbart idémiljø til dem, der designer arbejdspladserne, men vil også give designerne mulighed for at skabe frugtbare idémiljøer til os andre.

Så hvad bliver konsekvenserne for den næste generations mødelokaler? Det klassiske mødelokale har et projektorlærred eller skærm i den ene ende, et bord i midten og en whiteboardtavle i den anden ende.

Dette giver et rum til samarbejde, der er centreret omkring bordet ofte med stole, som står i vejen for

den fri bevægelighed. Hovedskær­ men tillader kun opmærksomhed på én præsentation ad gangen, hvor man sidder ned og lytter til én enkelt person. Og typisk deles og samarbejder man ikke om præsen­ tationer ved hjælp af digitalt udstyr.

Den næste generations møde­ lokaler vil måske ikke have et bord i centrum, men i stedet give større frihed til at bevæge sig frem og tilbage mellem forskellige touch­ skærme og via disse samarbejder omkring hinandens arbejde, hvilket skaber det digitale samarbejds­ rum – hvor man enten er samlet i det samme rum eller sidder vidt forskellige steder. Efterhånden som det bliver mere sikkert at arbejde i skyen, og dataene der bliver mere tilgængelige, vil skærme blive adgangspunkter til disse data. Det at skabe design for at muliggøre nye måder at visualisere og interagere med disse data og disse skærme på indebærer en klar mulighed – det er nu muligt at skabe en arbejdsplads til møder uden grænser.

UDEN MØDER VILLE IDÉER I DE FLESTE TILFÆLDE BLOT FORBLIVE PÅHIT I NOGENS FANTASI

DESIGNMULIGHEDER GIV PLADS TIL FORTOLKNING En stor mængde data indebærer fantastiske muligheder for frem­ tidens designere af teknologi, arkitektur og produkter. Der bliver masser af plads til fri fortolkning.

SKAB DESIGN UD FRA DATA Big data skaber nye muligheder inden for design, da de mønstre, som kommer til syne, kan give et indblik i visse befolknings­ gruppers adfærd, hvilket aldrig tidligere har været tilgængeligt.

En bedre forståelse af, hvordan ergonomiske møbler rent faktisk indstilles, vil eksempelvis kunne give producenterne værdifuld viden om produkternes effektivitet.

33

GØR DEN INTELLIGENTE ARBEJDS­ PLADS ENDNU MERE INTELLIGENT Lad tekituren tale til fordel for det optimale design

108 MILLIONER

maskine-til-maskineenheder i 2011.

At arbejde i en virtuel verden indebærer, at reglerne for arbejdspladsdesign forandres, og arbejdspladsen bliver en ny form for økosystem.

Digitaliserede bygninger og døde ting, der er forbundet og kommunikerer med hinanden i realtid er allerede en del af den tid, vi lever i, og vil være det endnu mere ud i fremtiden.

Man kan gå flere forskellige veje, når det handler om, hvordan design udvikles inden for dette område for at gøre den allerede intelligente arbejdsplads endnu mere intelligent.

Idéen om, at teknologien er indlejret i hvert enkelt objekt, således at disse objekter kan kommunikere via nettet, er allerede kendt under navnet ”The Internet of Things”. Og det er noget, der faktisk allerede har været implementeret i designidéer og designudvikling igennem længere tid. Antallet af såkaldte maskine-til-maskineenheder (M2M) – alt fra elevator­

34

motorer til printere og kontortermometre – som udnytter verdens trådløse netværk, nåede 108 millioner i 2011 og vil som minimum være tredoblet i 2017. Denne udvikling får nu følgeskab af opfattelsen af teknologi som værende noget, der er adskilt fra andre objekter end deciderede interaktionsflader, hvilket kan ses som en følge af idéen om ”The Internet of Things”.

Formålet med at skabe tekitur er, at vi vil bringe en højteknologisk livsstil ind i et tilsyneladende lavteknologisk miljø. Vi vil gøre arbejdspladsen mere intelligent, og det skal først og fremmest ske ved at gøre teknikken usynlig og mere fleksibel. Der bliver færre kabler og stikkontakter, men flere avancerede enheder, såsom skærme på væggen, der fungerer som ”blanke stykker papir” klar til at tage imod dine idéer og lagre dem i skyen.

På det mere overordnede niveau handler tekitur om, at vi ud fra et makroperspektiv skal ændre vores

→ DER EKSISTERER EN OPFATTELSE AF, AT TEKNOLOGIEN KOMMER TIL AT SKABE STØRRE OG STØRRE FORANDRINGER I VORES MÅDE AT ARBEJDE PÅ, AT VI KOMMER TIL AT GÅ RUNDT MED FLERE OG FLERE APPARATER, SOM VED, HVOR VI BEFINDER OS, OG AT DE RUM, VI ANVENDER, VIL VÆRE DIGITALISEREDE. DETTE PASSER IND I DEN TREND, DER KALDES ”THE INTERNET OF THINGS”, SOM FORUDSER, AT BRUGEN AF MANGE DØDE TING VIL BLIVE MÅLT OG REGISTRERET I REALTID, HVILKET FØRER TIL ET SAMMENKOG OG KOMBINATION AF DATA, DER VIL OPMUNTRE TIL SAMARBEJDE OG MØDER AF ENHVER SLAGS. BYGNINGERNE VIL VIDE, HVEM DER BEFINDER SIG I DEM, OG HVAD DISSE PERSONER FORETAGER SIG, OG UDVIKLES DERMED FRA AT VÆRE ”UINTELLIGENTE BEHOLDERE” TIL AT BLIVE REALTIDSRESSOURCER. INTELLIGENTE DATA VIL IKKE KUN VÆRE EN DEL AF MENNESKERS LIV, NÅR DE BEVÆGER SIG RUNDT I BYEN, MEN OGSÅ NÅR DE BEFINDER SIG I DE ENKELTE BYGNINGER. ← PHILIP ROSS, CEO, UNGROUP – UNWORK.

Tekitur

måde at arbejde på. En stor del af fortidens arbejdspladsarkitektur bygger på arbejdsmønstre, som efterhånden bliver mindre og mindre relevante. Som nævnt, er digitaliserede bygninger en af nøglerne til at finde de nye mønstre, da de for eksempel kan fortælle, hvordan personer bevæger sig ind i, ud fra og inden i bygninger. Den designmæssige tanke i forhold til en arbejdsplads kan eksempelvis være at skabe et sted til samarbejde mellem mange mennesker, men i virkeligheden anvendes dette rum måske som et sted, hvor man kan lukke sig inde og sidde i fred. Med realtidsinformation i digitaliserede bygninger er det muligt at få øjnene op for dette rum og samle erfaringer til fremtidig arkitektur­ design. Nutidens arkitekter har masser af mulig­ heder for at redefinere, hvad en arbejdsplads indebærer, hvis deres forståelse baseres på, hvordan folk rent faktisk agerer sig i løbet af arbejdsdagene.

DESIGNMULIGHEDER LYT TIL BYGNINGER Idet bygninger bliver intelligente, kan designere benytte disse data til bedre at forstå, hvilke dele af bygningen der er effektive, og hvilke der ikke er det. Denne information gør det muligt at optimere arbejdspladsen ud fra, hvordan folk rent faktisk anvender den.

35

SAMSKABENDE HVORDAN VI SAMARBEJDER UDEN GRÆNSER

Idéen om radikal åbenhed, total gennemsigtighed og Open Source danner grundlaget for at kunne skabe og samarbejde uden grænser – og i forhold til dette har design en ledende rolle. Samarbejde og fælles projekter – hvor som helst, når som helst, i såvel mindre virksomheder som store koncerner – gøres lettere og foregår mere smidigt, og disse nye muligheder påvirker udformningen af alt fra små objekter og arbejdsplader til hele bygninger.

ARBEJDSPLADSER MELLEM TID OG RUM En værktøjskasse til fremtidigt samarbejde uden grænser Virtualisering og globalisering har skabt et miljø, hvor tid og rum ikke længere er, hvad det tidligere var.

Arbejdet i denne nye verden inde­ bærer at møde og hilse på sine kolleger i andre funktioner, fra andre lokationer, fra andre forretningsen­ heder og i andre tidszoner, hvor det er samskabelsen og massesamarbejdets kultur, der råder. Der er her tale om en kraft, som vil udvide grænserne for arbejde i digitale verdener og påvirke arbejdspladser ud fra mange aspekter.

Organisationer er nødt til at tilpasse sig og udforme fysiske arbejds­pladser med eksempelvis multifunktionelle rum, særlige projektområder og moderne teknologi til tanke­produktivitet. En vigtig fremmende faktor for udviklingen af denne type arbejdsflade er ubesværet adgang til digitalt udstyr, da det giver bevægelighed og øget fokus på vidensudveksling samt vilje til at netværke og dele inspiration med andre. Dette er noget, som mange føler, at de er godt på vej med, og som støttes af organisationen. I Leesmans undersøgelse angav 79 %, at de har teknologiske løsninger til rådighed, hvorigennem de kan få adgang til arbejdsfiler og netværk uden for arbejdspladsen.

I øjeblikket gøres der en stor indsats for at skabe denne form for digital adgang i forskellige virksomheder, f.eks. med Google Drive og HP’s samarbejdsplatform Virtual Room, som gør det muligt for medlem-

mer i et team at afholde gruppemøder, kundepræsentationer og træningssessioner fra et sted hvor man let og bekvemt er online. Men trods disse initiativer er det på de fleste arbejdspladser stadig sådan. at f.eks. redigering foretages af en enkelt person med adgang til dokumentet via en enkel enhed.

Hvis samarbejde i stor skala og det at skabe i fællesskab virkelig skal implementeres må både adfærd og sikkerhed tilpasses en mere flydende arbejdsmodel baseret på tillid og kommunikation, når f.eks. flere personer arbejder på et udkast til en præsentation i skyen.

→ ORGANISATIONER SKAL TILPASSE SIG OG UDFORME DE FYSISKE ARBEJDSPLADSER MED EKSEMPELVIS MULTIFUNKTIONELLE RUM, SÆRLIGE PROJEKT­ OMRÅDER OG MODERNE TEKNOLOGI TIL TANKE­ PRODUKTIVITET. ←

Digitalt udstyr og smart boards og intelligente vægge kan være en integreret del af disse rum med mulighed for samarbejde. Der

39

Samskabende

vil både komme større fokus på skærme i forskellige former og størrelser, samt på at det skal være let at tage digitalt arbejde med overalt. Skærmen bliver det vigtigste værktøj og samarbejdsrum. Synkrone værktøjer vil dukke op i større og større udstrækning. Video- og telefonkonferencer, datadeling og tilstedeværelsesregistrering er alle eksempler herpå.

Nyt kontordesign skal fremme denne virtuelle arbejdsplads samt inkludere det sociale aspekt i virtuelle samarbejdsmøder. Disse arbejdspladser vil tilbyde mere sikkerhed, og man vil udvikle ny social praksis, der vil gøre det muligt at sidde alene for sig selv. Medarbejdere vil lære at slippe taget i deres personlige skrivebord, i takt med

med at de får adgang til et utal af arbejdsmiljøer – på eller uden for kontorlokalerne.

Tidligere anså virksomheder information om eksempelvis fremtidig produktudvikling eller den interne distributionskæde for at være tophemmelig, men nu begynder sådanne oplysninger at blive offentlig viden. At dele dette og opfordre kunderne til at give deres besyv med kan spille en vigtig rolle. Et godt eksempel er tøjmærket Patagonia, som giver offentligheden et detaljeret indblik i virksomhedens indkøb og designproces. Det, at verdens samlede forbrugerskare kan komme med input i forhold til design, hvad enten det drejer sig om individuelt valg af farver på træningssko fra NikeiD-projektet eller en konkur-

→ MANGE TROR, AT ARBEJDSPLADSDESIGN KUN HANDLER OM AT HAVE ET INDRETNINGSKONCEPT, MEN DETTE FELT HANDLER OM SÅ MEGET MERE. ORGANISATION, TEKNOLOGI OG LEDERSKAB SKAL VÆRE EN DEL AF BESLUTNINGSPROCESSEN, SAMT ERKENDELSEN AF, AT DET ER EN OMFATTENDE PROCES FOR HELE VIRKSOM­H EDEN AT OPBYGGE EN MODERNE ARBEJDSPLADS. HVIS DIT MÅL ER AT SKABE EN SAMARBEJDENDE ORGANISATION, SKAL ARBEJDSMILJØET NØDVENDIGVIS OGSÅ UNDERSTØTTE EN SAMARBEJDENDE KULTUR. DER FINDES IKKE NOGEN ENKEL FORMEL TIL AT OPNÅ DETTE. UDFORDRINGEN ER AT TAGE ORGANISATORISKE FAKTORER OG ANVENDE DEM TIL AT FINDE FREM TIL, HVILKEN KOMBINATION AF MILJØER DER ER MEST HENSIGTSMÆSSIG. ← PER-ARNE ANDERSSON, CEO, KINNARPS.

40

rence, hvor kunden kan vælge Walkers-chips’ nye smagsvariant, er gået fra blot at være en trend til at blive en måde at drive den daglige forretning på for virksomheder, som ser potentialet i samarbejde.

Når virksomheder i større og større udstrækning byder eksterne parter op til samarbejde, bliver deres rum – både de virtuelle og de fysiske – mere gennemsigtige. Dette vil byde på udfordringer såvel som muligheder, når det gælder sikkerhed og PR. Måske er det ikke længere relevant at tale om begrebet backoffice, da kunderne vil interagere mere og mere med virksomhedens medarbejdere, og virksomheden må gennemgående præsentere sig på en konsekvent måde for at imødekomme det input, der kommer fra alle sider.

DESIGNMULIGHEDER FORSTÅ FORSKELLIGE ARBEJDSMØNSTRE Når man blander fysisk og virtuel kommunikation i samme rum, skaber det nye kriterier for udformningen af indretning, samspil og produkter. Mulighederne findes i at forstå skiftende arbejdsmønstre og tilbyde om­givelser, der understøtter dem.

VÆR SIKKER OG TRYG Håndtering af datasikkerhed og fysisk sikker­hed indebærer en betydelig udfordring – og repræsenterer en mulighed for dem, der knækker koden i forhold til, hvordan man forhindrer andre i at knække koden.

Kunder og virksomheder går sammen Vi kan se flere dimensioner af samskabelse i samarbejdets tidsalder.

Det vigtigste for virksomheder er at udvise åbenhed for at opbygge tillid og skabe en designdialog sammen med medarbejdere og samarbejdspartnere rundt om i verden. Ved at inkludere brugergrupper i designprocessen opnår virksomheder en bedre forståelse af behov og opfordrer til bidrag fra de involverede.

Dette omfatter både virksomheder og kunder.

Mange virksomheder har for eksempel arbejdet sammen med deres kunder for at udnytte og frigøre den kraft, som deres meget engagerede kunder kan bidrage med. Stadigt flere virksomheder

har indført den nye rolle kundedirektør, CCO (Chief Customer Officer), for at opnå et fuldstændigt billede af kunden. Denne person vil typisk have ansvaret for virksom­ hedens kundestrategier, berøringsfladen med kunden, kontaktpunkter, og hvordan kunderne involveres i innovationsprocesserne.

I dag deltager også virksomheder i tænketanke og starter selv nogle op med fokus på samarbejde og samarbejdsstrukturer, hvor virksom­heden kan bearbejde folk og opfordre kunder til selv at organisere sig og dele deres idéer i den kreative proces. Et eksempel på en sådan virksomhed er Nokia, som offentliggjorde filer til 3D-design for at opfordre folk til at konstruere og skabe deres eget personlige telefoncover. Andre eksempler er Uber, der samarbejder med forskellige virksomheder, og Candlewood Suites, som lancerede initiativet ”Lending Locker” for at motivere sine gæster til at låne køkkengrej, der under normale omstændigheder ikke findes på hotelværelser. Og vi må endelig ikke glemme Kickstarter,

hvor hvem som helst kan præsentere en idé og igangsætte såkaldt crowdfunding. Listen er lang.

I takt med at den digitale revolution fortsætter, og verden bliver mere og mere online for hvert minut, går dette paradigmeskifte ind i en mere moden fase. Samskabelse og masse­samarbejde bliver virkelighed, når virksomheder og kunder i fællesskab arbejder for at sætte skub i designudvikling.

→ VIRKSOMHEDER OG KUNDER ARBEJDER SAMMEN FOR AT SÆTTE SKUB I DESIGN­ UDVIKLING. ←

41

Samskabende

DEN NYE DESIGNDIALOG

AT PERSONLIGGØRE ELLER IKKE PERSONLIGGØRE

Samskabende

At dele er at tænke på andre, men gør det på din egen måde Personliggørelse er en vigtig del af hacker- og gør det selv-kulturen. Det er blevet vigtigere at definere sig selv og sin gruppe i denne nye tidsalder, hvor arbejdspladser er foranderlige, og ansættelsesforhold bliver mere og mere omskiftelige. Ønsket om at personliggøre vores fælles arbejdsplads har sandsynligvis eksisteret, lige så længe der har været arealer at tilpasse, men i den digitale tidsalder, der er præget af ny teknologi, åbenhed og nye organisationsformer, kommer vores måde at definere os selv og vores gruppe på til at se ganske anderledes ud sammenlignet med i det gamle industrisamfund.

Videnskabelig forskning præsenterer rent faktisk beviser på, at individuel tilpasning og personliggør­ else hjælper ansatte med at styrke deres hukommelse og evne til at huske samt gør dem mere modstandsdygtige over for forstyrrelser. I takt med at vi ser, at aktivitetsbaserede arbejdspladser (ABW) bliver den gennemgående kontortrend, vil folk dog få færre muligheder for at tilpasse deres eget kontormiljø, især når det gælder skriveborde.

Det personlige ejerskab af et skrivebord strider imod mange aspekter af den fleksible arbejdsform.

Et eksempel på en organisation, som har taget denne udfordring op, er kommunikationsbureauet The Truth i Gøteborg, der har ladet sine kreative ansatte have personlig kunst på væggene og givet dem mulighed for også at sælge kunsten. Rummet kan således formes og dekoreres af medarbejderne, men skriveborde, borde og stole vil fortsat være fælles ejendom. Målet er samlet set at skabe en arbejdspladskultur, der både er fælles og personlig­gjort.

42

DESIGNMULIGHEDER SKAB KULTUR GENNEM PERSONLIGGØRELSE Den designmæssige udfordring er at skabe arbejdspladser, som deles af mange og samtidigt tillader dannelse af en fælles arbejdspladskultur, og hvor brugerne selv bestemmer den bedste måde at nå de arbejdsmæssige målsætninger på.

→ VED AT INDDRAGE BRUGER­GRUPPER I DESIGN­ PROCESSEN OPNÅR VIRKSOMHEDER EN FORSTÅELSE AF BEHOV OG KAN BEDRE OPFORDRE TIL BIDRAG. ←

DEN SAMSKABTE ARBEJDSPLADS I OSLO

Samskabende

Da Kinnarps Norge stod over for at skulle skabe et nyt arbejdsmiljø i Eiksmarka, Oslo, bestemte de sig for at følge Kinnarps’ version af konceptet Next Office – Activity Based Working. Man involverede samtlige medarbejdere for at analysere deres aktiviteter, hvor disse blev udført bedst muligt, og hvor meget tid de ansatte brugte på dem hver dag, uge og måned. Med denne metode nåede man frem til en række konklusioner vedrørende behovet for forskellige miljøer og arbejdsområder. Valget af en aktivitetsbaseret arbejdsplads er ikke blot et indretningsprojekt, men derimod et langsigtet forandringsprojekt, hvor målet er at skabe balance mellem det private og sociale. En af forandringsprojektets positive gevinster er, at alle deltager og bidrager til at skabe konceptet – at opbygge noget sammen er en stor tilfredsstillelse for hele arbejdsgruppen. → VI HAR SKABT EN AKTIVITETSBASERET ARBEJDSPLADS, SOM ER DEN HELT RIGTIGE FOR OS, HVILKET HAR GIVET ET KONTOR, DER PASSER TIL OS BÅDE SOM ENKELTPERSONER OG GRUPPE. DETTE KOMMER TIL UDTRYK VED INDRETNINGSDESIGN MED EN HOLISTISK ERGONOMILØSNING, FUNKTIONELLE OG FLEKSIBLE LOKALER SAMT ATTRAKTIVT DESIGN OG ATTRAKTIVE FARVEKOMBINATIONER. LØSNINGEN HAR FÅET OS TIL AT ARBEJDE MERE STRUKTURERET, EFTERSOM VI NU OVERVEJER MERE, HVILKE OMGIVELSER VI SKAL VÆLGE, I FORHOLD TIL DEN OPGAVE VI SKAL UDFØRE. I DET STORE HELE GIVER DET VORES ARBEJDSDAGE MERE VARIATION, OG VI BLIVER MERE SOCIALE, DA VI OFTE MØDER HINANDEN I FORSKELLIGE TYPER SITUATIONER OG PÅ FORSKELLIGE STEDER. ← LIV TVETER, ADMINISTRERENDE DIREKTØR, KINNARPS NORGE.

43

HACKERKULTUR BLIVER TIL CRAFT PUNK-DESIGN Hacking giver bedre funktionalitet

Samskabende

Radikal åbenhed er det stadigt voksende grundlag for en levende skaber- og hacker­ kultur på græsrodsniveau, hvor initiativrige mennesker skaber værktøjer og platforme til at skabe, genskabe og omforme egne og andres produkter eller design. Hackerkulturen har længe været begrænset til traditionelle virtuelle rum, men med fremkomsten af eksempelvis 3D-printere har hackere og opfindere fået hidtil usete muligheder for at sammenkoble både digitale og fysiske verdener.

Dette såkaldte Craft Punk-design har potentialet til at danne grobund for et stort magtskifte på fremtidens markeder.

Inden for denne designbevægelse sponsorerer forbrugerne nye idéer og køber produkter, som fremstilles ud fra massebestemte (crowdsourcede) idéer, hvilket gør det muligt for dem at være med på hele rejsen fra idé til produktion og matcher efterspørgslen med udbuddet. Indtil nu er mange Craft Punk-designinitiativer blevet gennemført i store digitale fællesskaber, såsom Threadless og Etsy. Threadless er et kreativt fællesskab – og en virksomhed i kraftig vækst med en omsætning på mange millioner – som skaber, støtter og køber designernes arbejde. Brugerne stemmer på deres farvorit T-shirts, og skaberen bag de mest populære motiver modtager finansiering, hvorefter man producerer et parti T-shirts og sælger dem via websitet. Etsy forbinder kreative mennesker, der fremstiller gør det selv-håndværk, f.eks. smykker og strikket tøj. De folk, der tilbyder produkter på Etsy, fremstiller varer på bestilling med mulighed for specialtilpasning. I august 2013 var der 5,5 millioner varer til rådighed på denne digitale markedsplads.

Det, der virkelig kommer til at sætte gang i fremstillingen af selvgjorte produkter, er

44

↘ DET, DER VIRKELIG KOMMER TIL AT SÆTTE GANG I FREM­ STILLINGEN AF SELVGJORTE PRODUKTER, ER 3DPRINTEREN.

3D-printeren, som giver hvem som helst mulighed for at designe og udskrive egne fysiske genstande eller hente andres design til udskrift. Udviklingen af 3D-printerteknologien er kun lige begyndt, og både privatpersoner og virksomheder eksperimenterer med de muligheder, teknikken stiller til rådighed.

Detailhandlere og producenter er i fuld gang med at udtænke, hvilke muligheder og trusler der følger med denne nye teknik, som åbner op for endnu mere skræddersyede og personliggjorte produkter, men muligvis også indebærer risici i forbindelse med, at designudkast kan hackes og spredes ulovligt til den brede offentlighed.

Hackerkulturen har desuden nået nye højder, hvad angår den fysiske verden, i form af bygninger. Indenfor nybygning skal der udvikles benchmarkingmetodikker for at opfylde de forventninger, fremtidens lejere vil komme med. I denne sammenhæng kan allerede eksisterende bygninger dog være endnu mere

DESIGNMULIGHEDER LAD FAKTISK ADFÆRD VÆRE RETTESNOREN Vi bør udvikle design på baggrund af indsigt i, hvordan mennesker rent faktisk opfører sig på arbejdspladsen. Vi skal opnå en dybere forståelse af organisationskulturen og virksomhedstypen.

interessante, eftersom demografiske forandringer, ny teknologi og gammelt byggeri åbner op for muligheder for aktivt at udvikle ældre bygninger, så de bliver relevante og up to date. For eksempel valgte designvirksomheden Gensler en bygning til deres afdeling i Los Angeles, der blev bygget i 1971 som bankfilial ved City National Plaza, og som havde stået tom i ni år. En bæredygtig og designmæssig fremgangsmåde forvandlede en forældet konstruktion til et dynamisk og særdeles produktivt arbejdsmiljø. Gensler omskabte også J. Edgar Hoover Building i Washington D.C. og foreslog en række forandringer, der ville åbne bygningen op for offentligheden, hvor der indgik nye vinduer, indre gårde samt torv og indgange udefra.

Det at kaste et nyt blik på gamle bygninger og ændre deres anvendelsesformål er også relevant i mindre skala, i særdeleshed når det handler om arbejdsmiljøer, hvor enkeltpersoner omdanner pladser og genstande for at tilpasse dem til egne behov. Vi ser gennemdesignede arbejdspladser, bygget med de bedste intentioner, som anvendes på måder, som skaberne heraf slet ikke havde forventet. Som når fællesområder står ubrugte hen i flere år, fordi de enten er for formelle

HAV FORSKELLIG ANVENDELSE I TANKERNE Dem, der designer indretninger og produkter, bør tage udgangspunkt i, at designet kan undermineres af brugerne – og indberegne dette. Produkter og rum kan designes uden faste rammer, således at de kan bruges på forskellig vis. Dette kan være risikabelt, men i sidste ende også give store fordele, hvis det gøres på den rigtige måde.

TÆNK GENBRUGSDESIGN På samme måde som arkitekter forandrer den måde, bygninger anvendes på, bygger designere møbler og produkter af fundne og genbrugte materialer. Dette er mere relevant end nogensinde før i forsøget på at skabe en mere bæredygtig verden.

eller fordi denne form for loungeagtige arbejdsområder strider imod virksomhedens gængse arbejdskultur.

Mens områder til samarbejde i højere grad anvendes til fokuseret individuelt arbejde, end til de møder, de egentlig var beregnet til.

Vi lever i en tid, hvor såkaldt lifehacking bliver mere og mere accepteret, uanset om det handler om at skabe nye måder at bruge en genstand eller et rum på, og viden om dette kan bidrage til hvordan steder og produkter i virkeligheden bør udformes.

45

HOME SWEET HOME

MIKRO-MULTINATIONALT HVORDAN VORES FORBUNDNE LIV GIVER MULIGHED FOR FLERE INDIVIDUELLE FORBINDELSER

Grænseløshed kendetegner den moderne arbejdsstyrke bestående af mennesker, der hele tiden flytter sig fra sted til sted, og hvor opgaven, som skal udføres, er tilgængelig i hvilket som helst land eller kontinent via den virtuelle sky. Dette er drivkraften bag en forandring, hvor et større antal uafhængige arbejdstagere – freelancere, selvstændige, konsulenter og iværksættere – afspejler en iværksætterbølge med nystartede virksomheder og enkeltmandsvirksomheder. Jagten på arbejdssteder udover hjemmekontorer og internetcaféer, som kan understøtte denne tendens, fører til en ny kategori af arbejdsmiljøer, og designet følger selvfølgelig med.

DET MOBILE ARBEJDSLIV En arbejdsstyrke i konstant bevægelse Inden for fysikken betegner tilstande de forskellige former, et stof kan antage – fra fast til flydende og derfra til gas og plasma. I vores digitaliserede verden er vores måde at arbejde på gået fra en mere fast til en flydende form, med information, der flyder som en lind strøm af idéer gennem digitale vandløb.

Nøglen til denne udvikling er at skabe rum hvor som helst og når som helst, idet små virksomheder har mange forskellige behov sammenlignet med store, traditionelle virksomheder. Samtidigt omstrukturerer de store virksomheder deres måder at arbejde på for at opmuntre til den slags samarbejde, der foregår i de mindre virksomheder, hvilket mindsker behovet for plads.

I løbet af de sidste ti år har en række virksomheder indført lignende systemer til samskabelse og en samarbejdsøkonomi, hvilket på godt og ondt har skabt forudsætningerne for dette mobile arbejdsliv. For­delene er en klart større fleksibilitet og adgang til en bred talentmasse. Ulempen er, at denne nye type flygtige arbejdsstyrke er mere uforudsigelig. I sidste ende er denne bevægelige arbejdsstyrke, med alle dens fordele og ulemper, dog med til at forme vores samfund, og det er nødvendigt at udvikle designløsninger til de mikromultinationale talenters behov.

HOME SWEET HOME

NØGLEN ER AT SKABE RUM HVOR OG NÅR SOM HELST

49

Mikro-multinationalt

Dette gælder ikke blot i større organisationer, hvor medarbejderne har mere frihed til at udføre deres opgaver hvor de vil, men er i høj grad også ført an af den mikro-multinationale bølge af mindre foretagender og virksomheder, fra freelancere til iværksættere, der afløser de store organisatoriske strukturer, hvilket fører til tværsamarbejde og alternative arbejdsflader.

Af samme årsag bliver der færre almindelige kontorer, mens samarbejds­rum og caféer med gratis wi-fi bliver mere og mere populære.

Men selvom arbejdsstyrken bliver mere og mere baseret på små enheder, vil mennesker fortsat gerne være en del af en social sammenhæng, og hvis dette håndteres med innovativt design, kan det være til gavn for alle parter.

IBM’s Beehive Social Network er et eksempel på en løsning: Et internetbaseret socialt netværk, som tilbyder IBM’s medarbejdere et fællesskab med de mennesker, de arbejder sammen med, både på jobbet og privat.

Mikro-multinationalt

CAFÉMEDARBEJDEREN ”Hvor er alle folk henne?”, kan man undre sig over, når man træder ind på et moderne kontor. Faktum er, at medarbejderne ikke er der, men alligevel er til stede. Af flere årsager har trenden med mikro-multinationale virksomheder sine rødder i evnen til at bevæge sig gennem forskellige rum og udfordre de grænser, som tidligere fik folk til at sidde ved deres skrivebord. Der er sket en konstant stigning i antallet af muligheder for at arbejde væk fra arbejdspladsen, og den udvikling vil kun fortsætte.

I 2013 arbejdede 3,3 millioner mennesker i USA væk fra deres arbejdsplads (i dette antal indgår ikke selvstændige og ubetalte frivillige medarbejdere). Forskning viser desuden, at fjernmedarbejdere er en vigtig drivkraft i forhold til medarbejderskab, motivation og produktivitet.

Gallup kom frem til, at fjernmedarbejdere er mere engagerede end ansatte, der arbejder på stedet.

I fremtiden bliver det normalt at arbejde i den virtuelle verden med kolleger i andre funktioner, på andre placeringer, i andre forretnings­ enheder og i andre kulturer. Arbejde væk fra arbejdspladsen byder på mere varierede omgivelser, større kontrol over balancen mellem arbejde og privatliv, skiftende arbejdstider, mindre stress, ingen pendling og flere tekniske kompetencer. Der findes dog et behov for platforme og strukturer, som kan muliggøre og støtte samarbejdet mellem disse medarbejdere uden grænser. Design kan være denne støtte. Eksempelvis har

50

→ JEG TROR OG HÅBER PÅ, AT FREMTIDENS ARBEJDSPLADS IKKE KOMMER TIL AT VÆRE ET STED, HVOR MENNESKER FØLER SIG ISOLEREDE. JEG KAN GODT LIDE IDÉEN OM, AT ARBEJDSPLADSEN ER EN FORM FOR FÆLLESSKAB. ←

LUCA NICHETTO, DESIGNER, LUCA NICHETTO DESIGN STUDIO. .

Citizen Space i San Francisco et Google-lignende miljø – åbne arbejdsflader med faciliteter, som køkken- og dagligstue­områder – der er beregnet til enkeltmandsvirksomheder, konsulenter og mindre grupper på op til fire personer. Et andet eksempel er START i Houston, som formår at lokke folk fra en række for­skellige brancher til ved at fokusere på teknologi. START afholder erhvervs- og forretningsudviklings­arrangementer og seminarer og stiller branche­mentorer til rådighed for medlemmerne.

Den stigende fremkomst af mikro-multinationale virksomheder og mobil arbejdskraft skaber dog også et mere usikkert og utrygt arbejdsliv. Termen ”prekariatet” er blevet brugt til at beskrive en befolkningsgruppe med usikre jobs og midlertidige ansættelser af kortere varighed, der ofte har mangelfulde arbejdsaftaler eller er blevet tvunget ind i indirekte ansættelsesforhold via bureauer og formidlere. I Storbritannien har man eksempelvis oplevet en stigning i antallet af selvstændige erhvervsdrivende på helt op til 10 % siden starten af den økonomiske krise til og med 2013. Samtidigt er antallet af ansatte arbejdstagere i landet faldet med 434.000 ifølge Office of National Statistics. Helt op til 42 % af de selvstændige erhvervsdrivende arbejder ikke hjemmefra.

Prekariatet kommer ikke nødvendigvis fra den overenskomstansatte arbejderklasse. De kommer fra alle samfundslag, og mange af dem er veluddannede.

Alligevel står de en smule uden for samfundet og føler sig fremmedgjorte i mange henseender, og denne gruppe

SKAB FRIHED TIL FLERE FREELANCERE Etablerede organisationer med en høj andel af freelancere står over for en interessant udfordring i forhold til at finde ud af, hvordan deres rum udformes og varetages på en måde, der samtidigt bevarer deres varemærke og kultur. Designere skal skabe rum, som giver en freelancekultur grobund til at vokse, samtidig med at modervirksom­ hedens brand bibeholdes.

Mikro-multinationalt

At skabe arbejdspladser og sørge for, at medarbejderne har de bedste betingelser til deres arbejdsopgaver, har altid været en af ledelsens vigtigste opgaver. Efterhånden som arbejdspladserne bliver virtuelle, opstår der nye designmæssige udfordringer – at være leder for nogen, som sidder derhjemme eller på en café, kræver, at man er i stand til at anskue såvel den analoge som den digitale verden som en helhed.

DESIGNMULIGHEDER

→ PÅ DEN FREMTIDIGE ARBEJDSPLADS ER DER IKKE NØDVENDIGVIS NOGEN ARBEJDSGIVERE. ← PETRUS PALMÉR, MEDSTIFTER, FORM US WITH LOVE.

erhvervsfolk kan blive en kilde til store forandringer. Det er dem, der måske ender med at vende ryggen til de store organisationer for at udvikle nye, mere mangfoldige organisationer. Det samlede prekariat kan i sig selv gå hen og blive en multinational bevægelse – en bevægelse, der kræver sit eget design for at kunne arbejde effektivt på tværs af virtuelle og geografiske grænser.

51

29 %

ARBEJDER HJEMMEFRA MINDST ÉN DAG OM UGEN.

AT FØLE SIG HJEMME PÅ ARBEJDS­PLADSEN Den nye bevægelige måde at arbejde på er præget af globalisering, digitalisering og outsourcing. Det bliver mere og mere almindeligt at arbejde i en virtuel verden med kolleger i andre funktioner, på andre placeringer, i andre forretningsenheder og i andre kulturer, hvilket i princippet betyder, at man bare kan gå hjem og arbejde. På samme tid får mange arbejdspladser da også mere fritidsinspirerede områder, der opfordrer til afslappet samvær, og køkkener eller andre cafélignende lokaler beregnet til uformelle møder.

I arkitekt- og designvirksomheden Woods Bagots studie i Sydney skaber hyggelige trævægge, planter og særlig punktbelysning en hjemlig atmosfære, og fællesopgaver udføres ofte i køkkenområdet. Lige umiddelbart kommer kontoret til at ligne hjemmet mere og mere.

52

Spørgs­målet er, hvilken virkning dette får, og hvordan de personer, der arbejder i denne type miljøer, kommer til at opfatte henholdsvis hjemmet og kontoret. Det vil nok ikke være for meget at påstå, at dem, der arbejder hjemmefra, vil være ivrige efter at indrette sig på en måde, der understøtter deres arbejde, mens de udearbejdende vil indrette sig mere hjemligt på kontoret.

Flere regeringer er dog begyndt at regulere, hvordan og hvornår det er tilladt at arbejde hjemmefra. I Tyskland har beskæftigelsesministeriet grebet ind for at lave regler omkring telefonopkald fra overordnede efter arbejdstid for at beskytte medarbejdernes trivsel. I Frankrig forsøgte fagforeningerne sig med et lignende forslag, som handlede om at forbyde e-mail efter arbejdstid.

Et forbud mod brug af teknologi på

→ DE FLESTE MENNESKER KAN GØRE DERES HJEM VIRKELIG BEKVEMME, COOL OG IMØDEKOMMENDE, FORDI DETAILHANDLERE HAR GJORT DET MULIGT FOR OS. MEN KONTORET SKAL FØLGE MED, FOR VI SKAL HELST IKKE SKABE EN VERDEN, HVOR FOLK VÆLGER AT ARBEJDE HJEMMEFRA, BARE FORDI DERES KONTOR ER UBEKVEMT. MENNESKER ØNSKER, AT DERES ARBEJDSPLADSER TILBYDER DEN SAMME KOMFORT, SOM DE VILLE HAVE DERHJEMME, UANSET OM DET DREJER SIG OM AT PLADS TIL OPBEVARING, PERSONLIG SFÆRE ELLER FÆLLESSKABER. ← WAYNE HEMINGWAY, STIFTER, HEMINGWAY DESIGN.

visse tidspunkter er et symbolsk forsøg på at undgå, at den private side af medarbejderen – medborgeren – senere får brug for støtte fra det offentlige velfærdssystem og dermed bliver en belastning.

Mikro-multinationalt

Et andet aspekt ved at arbejde hjemmefra er den plads, dette skaber. Hvis man for eksempel anvendte 20 % mindre af den nuværende kontorplads i USA, som i dag vurderes til 1,25 billioner dollar, ville overskuddet af kontorkapacitet svare til 250 milliarder dollar. En ny sammenlignende undersøgelse viser, at mange virksomheder, for at imødekomme dette nye arbejdslandskab med stor valgfrihed, opretter alternative ordninger med arbejdspladser, der kombinerer ny praksis, miljøer og steder. Herudover peger statistik fra virksomheders ejendomsadministratorer i retning af, at 32 % af de ansatte kan betegnes som værende mobile arbejdstagere, der tilbringer 50 % eller mindre tid på arbejdspladsen, mens 29 % af de ansatte arbejdede hjemmefra mindst én dag om ugen i løbet af 2013, sammen­lignet med 17 % tre år tidligere.

DESIGNMULIGHEDER VOV DIG UD I ET MIKS Når man skal skabe hyggelige, hjemlige omgivelser på arbejdspladsen, ligger udfordringen i at mikse hjemlig indretning og traditionelt kontordesign og således komme frem til nye løsninger.

53

DESIGN TIL VIRKSOMHEDS­ KULTURER I ET ARBEJDSMILJØ DER ER I OPLØSNING.

Mikro-multinationalt

POP OP-ARBEJDSPLADSEN

69% 54

AF EJENDOMS­ ADMINISTRATORER, ARKITEKTER OG DESIGNERE FORUDSER, AT ARBEJDSGIVERE VIL GIVE DERES MEDARBEJDERE FLERE MULIGHEDER FOR AT ARBEJDE HJEMMEFRA.

Flere og flere af os arbejder allerede, eller kommer til at arbejde, på såvel utraditionelle måder og steder, heriblandt hjemmefra, som på en både lokal og global måde. I takt med at vi bliver mere mobile, bliver behovet for traditionelle kontor­ lokaler mindre og mindre, og mange bygninger kommer til at stå tomme.

På verdensplan forudser 69 % af ejendomsadministratorer, arkitekter og designere, at arbejdsgivere vil give deres medarbejdere flere muligheder for at arbejde hjemmefra. Dette er en af grundene til, at Alternative Workplace Arrangement (AWA) er opstået. Det indebærer dog både en udfordring og en mulighed for arbejdsgiveren, når den ansatte arbejder hjemmefra. Arbejdsgiveren bliver måske i fremtiden nødt til også at tilbyde ergonomiske møbler selv til fjernmedarbejdere.

En anden udfordring i forhold til denne udvikling er at bevare virksomhedskulturen. Selvom muligheden for at arbejde et andet sted – hjemme, på en café eller på et bibliotek – generelt styrker medarbejderne, kan den eventuelle mangel på regelmæssig interaktion true virksomhedskulturen, eller helt forhindre den i at opstå. Dette var en

→ FAREN VED ALLE BESTRÆBELSERNE PÅ AT OPNÅ FLEKSIBILITET, ÅBNE STRUKTURER OG MULIGHED FOR AT ARBEJDE, HVOR MAN VIL, ER, AT MAN RISIKERER AT MISTE ORGANISATIONENS OG ARBEJDSPLADSENS KULTUR OG IDENTITET. ← INGRID BACKMAN, DESIGNER OG PARTNER, WHITE ARCHITECTS.

Det ser dog alligevel ud til, at pop op-arbejdspladsen er kommet for at blive. Caféer forvandles til steder, hvor man kan arbejde i et fuldt udstyret lokale uden at skulle bekymre sig om at blive smidt ud, når man er færdig med kaffen, og hvor man til og med kan leje et separat lokale i løbet af dagen. Nye steder til fordybelse bliver først opdaget af enkeltpersoner og sidenhen benyttet af masserne, og er for eksempel bl.a. medvirkende til at vende den nedadgående popularitetskurve for de offentlige biblioteker. De anvendes mindre og mindre til udlån af bøger, men mere og mere som rolige steder, hvor studerende og mobile med­arbejdere kan arbejde i fred og ro.

Den traditionelle læsesalsoplevelse får nyt liv med wi-fi, strømudtag og kaffeautomater. Vores nye globale og lokale kontorer har mange uventede rum til arbejde, men de ser alle ud til at passe godt ind i det mikro-multi­nationale koncept.

DESIGNMULIGHEDER Mikro-multinationalt

af årsagerne til, at Yahoos koncernchef Marissa Mayer i 2013 forbød fjern­ arbejde og arbejde uden for arbejdspladsen. I stedet skulle alle Yahoos ansatte være på kontoret, da samvær på jobbet har potentialet til at skabe en stærk og frugtbar virksomhedskultur.

Hvis kontoret er et sted, hvor du har lyst til at være, vil folk vælge at samles der frem for et sted væk derfra.

DEN MIKRO-MULTINATIONALE EFFEKT Fremkomsten af et mikro-multinationalt syn på arbejde og den effekt, det har på kontoret, i hjemmet og alle steder derimellem, giver nye designmuligheder, som kræver fokus på at skabe fælles platforme via digitale løsninger, ny ledelsesstil, indretning og inddragelse af design.

55

56

lorem ipusum

ET SAMARBEJDENDE FÆLLESSKAB Mikro-multinationalt samarbejde hjælpes på vej af kreative steder For at kunne redesigne vores arbejdspladser på bedste vis, må vi nytænke måden vi lever og arbejder på i et bredere perspektiv, da denne tid præget af mikromultinationale medarbejdere ændrer den måde, vores samfund er opbygget på. Samfundet bygger til gengæld på fællesskab, og dem, der designer for at muliggøre samarbejde, gør derfor klogt i at fokusere på dette for at tiltrække den mangfoldighed, som kræves.

Herudover satser regeringen på fælles arbejde for at stimulere den økonomiske vækst. Chicagos nyåbnede ”1871”, som Gensler har designet, er en ideel hub til fælles arbejde, som er delvist finansieret med et tilskud på 2.300.000 dollar fra staten Illinois og henvender sig til byens unikke og aktive teknologiske virksomheder i opstartsfasen. Denne form for initiativ er dog ikke kun forbeholdt hubs til fælles arbejde. Vi ser også, at større virksomheder som Procter & Gamble og Lego, der også samarbejder med selvstændige erhvervsfolk omkring idé-diskussioner og produktudvikling, gør det samme.

I løbet af de sidste ti år har en række virksomheder indført forskellige systemer til samskabelse og samarbejdsøkonomi. Disse initiativer sker dog fortsat mest på græsrodsniveau. Man anvender effektiv teknologi, inklusive sociale netværk, mobile enheder og mobile betalingssystemer til at skabe forbindelse mellem hinanden. I samtlige tilfælde får de det, de har brug for fra hinanden, frem for fra ineffektive virksomheder.

Denne gruppebaserede handelsøkonomi gør det muligt for masserne at blive som en virksomhed, hvilket virker forstyrrende på de traditionelle forretningsmodeller.

BLIVER VIGTIGERE. DET GÆLDER OM AT FINDE NYE LØSNINGER, DA DET ER NØDVENDIGT I EN VERDEN, HVOR FORANDRING ER DET ENESTE KONSTANTE. EVNEN TIL AT KUNNE TILPASSE SIG NYE OMSTÆNDIGHEDER, SAMARBEJDE MED MANGE FORSKELLIGE PARTER OG UDNYTTE MANGFOLDIGHEDENS SPÆNDENDE DYNAMIK BLIVER AFGØRENDE FREMOVER. ← PAULINA LUNDSTRÖM, MARKETING- OG KOMMUNIKATIONSDIREKTØR, KINNARPS.

Mikro-multinationalt

I dag findes der over 500 af de såkaldte hubs til fælles arbejde i USA og ca. 1.300 globalt. De fleste mennesker behøver ikke at sidde ved et arbejdsbord hele tiden.

Løftestangseffekten af at dele skrivebord og udstyr indebærer, at 72 % af disse hubs er lønsomme efter to år. I Grand Rapids i Michigan, USA oprettede fire store, men ikke konkurrerende, virksomheder GRid70 som en fælles designhub, der gav dem alle et kreativt boost. ”The Impact Hub” består af åbne rum til fælles arbejde, som findes i over 60 byer fordelt over hele verden, hvor iværksættere kan mødes til socialt samvær samt for at arbejde og producere i fællesskab.

→ PROGRESSIVITET OG KREATIVITET

DESIGNMULIGHEDER GØR PLADS TIL UNIKKE ENHEDER Den øgede efterspørgsel på rum til sam­ arbejde og den måde, hvorpå disse er beregnet til bestemte opgaver og brancher, indebærer designmæssige muligheder. Disse rum bør ikke være generiske, men afspejle hver enkelt mikro-multinational forretningsenheds kendetegn samt opmuntre til networking og støtte de opgaver, der udføres.

57

DESIGNREJSEN SOM VENTER I denne rapport har vi udforsket teknikker, adfærd, strukturer og den demografi, der har betydning for det kommende årti præget af mangfoldighed og konstante forandringer. Formålet har været at gå på op­ dagelse i de muligheder, som vores nye arbejdslivslandskab byder på.

lorem ipusum

Vi har udforsket det, vi kalder tekitur, og hvordan forholdet mellem teknologi og arkitektur bevirker, at arbejdspladsen forandrer sig. Vi har diskuteret spørgsmålet om, hvordan vores digitale verden kommer til at påvirke vores samarbejdsformer på alle niveauer. Vi har overvejet, hvordan trivsel skaber bæredygtighed, og hvordan psykologi kommer til at spille en større og større rolle, når der skal skabes design til både introverte og ekstroverte typer. Vi har fortalt om, hvordan vi henter inspiration fra hackerkulturen og Craft Punk-design, og hvordan dette kan påvirke og skabe forstyrrelser. Fra arbejdspladsbiologi til mikromultinationale foretagender – dette er bare noget af det, der venter os.

Vi lever i en spændende tid, og det er i høj grad på tide, at vi kaster et nyt og grundigt blik på det arbejdsmiljø, vi har bygget op indtil nu, og vover at tænke ud fra et nyt perspektiv, der har mangfoldigheden som udgangspunkt. At arbejde sammen og nedbryde silomentaliteten, hvad angår både teknologi og arkitektur samt psykologi og fysiologi, kommer til at være kernen i forhold til at skabe moderne arbejdspladser og leverum i det forandringsdygtige og inkluderende designs årti.

58

OM KINNARPS

Kinnarps er en indretningskoncern med svenske rødder, der tilbyder innovative og inspirerende helhedsløsninger til arbejdsmiljøer. Vores koncernhovedkontor ligger i Kinnarp i det vestlige Sverige, hvor virksomheden blev stiftet i 1942 af Jarl og Evy Andersson. Vi er stadig en familieejet virksomhed, der i dag er førende i Europa inden for vores branche og repræsenteret i ca. 40 lande. Vores udgangspunkt er bæredygtighed, trivsel og lønsomhed for dem, der anvender de indretningsmiljøer, vi skaber. I dag indretter vi alle typer arbejdspladser – kontorer, skole-og uddannelsesinstitutioner samt sundheds- og plejesektoren. Vi ejer og har dermed fuld kontrol med processen fra idé og produktion til distribution og montering. Alt sammen for at sikre maksimal effektivitet, med høj kvalitet og mindst mulig miljøpåvirkning. Vores mere end 70 år lange tradition har givet os solid viden og erfaring, men vi arbejder konstant på at analysere, hvilke tendenser der kommer til at påvirke fremtidens arbejdsmiljøer. Altid med samme mål for øje. En arbejdsplads, hvor medarbejderne trives og virksomheden blomstrer.

Making life better at work.

KILDER: Bøger: Cain, S. (2012). Quiet: The Power of Introverts in a World That Can’t Stop Talking. New York, Crown Publishers.

Knight, C. (2013). Mad Women: A Herstory of Advertising. Olika Förlag.

Plumbe, C. et al. (2010) Innovating with People – The Business of Inclusive Design. Norwegian Design Council; 1st edition.

Sandberg, S. (2013). Lean In: Women, Work, and the Will to Lead. Knopf Doubleday Publishing Group.

Standing, G. (2011). The Precariat: The New Dangerous Class. London, Bloomsbury Academic.

Artikler: Fischer, Nicolas Gustave et al. 2004. Effects of the self-schema on perception of space at work.

Journal of Environmental Psychology. Vol 24, Issue 1, pp. 131-140.

Guidaa, A. et al. (2009). The personalisation method applied to a working memory task: Evidence of long-term working memory effects. European Journal of Environmental Psychology. Vol 21, Issue 6, pp. 862-896.

Undersøgelser: Leesman Index, oktober 2014 – 70.306 respondenter

Links: www.gov.uk/government/news/four-generation-workplaces-on-the-rise-as-report-revealsthe-future-of-work www.en.wikipedia.org/wiki/Aging_in_the_American_workforce

www.cipd.co.uk/pm/peoplemanagement/b/weblog/archive/2014/03/24/prepare-for-4g-agediverse-workforce-now-cipd-urges-employers.aspx www.hbr.org/2009/09/the-female-economy www.economist.com/node/6800723 www.fortune.com/2014/07/08/women-ceos-fortune-500-1000/ www.youtube.com/watch?v=XX4xFjZPezA www.idrc.ocad.ca/index.php/about-the-idrc/49-resources/online-resources/articles-andpapers/443-whatisinclusivedesign www.pwc.co.uk/en_UK/uk/human-resource-services/issues/the-rising-cost-of-absence-sickbills-cost-uk-businesses-29bn-a-year.jhtml www.theguardian.com/media/2010/aug/07/social-networking-friends-lonely www.berginsight.com/ReportPDF/ProductSheet/bi-globalm2m4-ps.pdf www.ccocouncil.org/site/defining-the-cco.aspx www.web-strategist.com/blog/2014/04/04/graphic-a-timeline-of-corporations-in-thecollaborative-economy/ www.watson.ibm.com/cambridge/Projects/project2.shtml www.stjohnstreet.net/why-conventional-offices-are-on-the-way-out-and-alternative-workspaces-are-on-the-rise/ www.freshbooks.com/blog/2014/01/30/coworking-space-should-you-run-your-businessfrom-one/ www.business2community.com/human-resources/14-tools-productive-virtualteam0724033#!F88tu www.costar.com/News/Article/Changing-Office-Trends-Hold-Major-Implications-for-FutureOffice-Demand/146580 www.kingscross.impacthub.net/about-us/

BILLEDER: Evert F. Baumgardner – National Archives and Records Administration (s. 30). iStock (s. 13-14, 53), øvrige billeder tilhører Kinnarps.

Illustrationer: Elin Svensson – NU Agency AB.

Vi ønsker at give dig nye perspektiver og indsigt i, hvordan fremtidens arbejdsmiljø kan se ud, og hvordan design spiller en rolle i forhold til udformningen af denne fremtid. Vi håber, at denne rapport kan bidrage til at give viden om og inspiration til de forandringer, arbejdslivet i øjeblikket gennemgår.

I vores forrige rapport beskrev vi otte skift, som vi anså som værende særligt vigtige. Et af disse skift var ”Fra design til designtænkning”. Denne forandring tyder på, at den fremtidige arbejdsplads kommer til at se helt anderledes ud, end den gør i dag, og at succesfulde virksomheder vil tilnærme sig designprocesser på en mere videnskabelig måde. I forbindelse med vores trendforskning til denne rapport bestemte vi os for at udforske dette område yderligere, eftersom det indeholder mange spændende nuancer, som uden tvivl kommer til at få konsekvenser. Derfor var det vigtigste spørgsmål, vi stillede os selv, vores trendteam og en række internationale eksperter: Hvilke muligheder skaber dette årti præget af mangfoldighed og konstante forandringer for indretningsdesign?

Vi har sammenfattet tankerne fra vores arbejde i fem trends:

MANGFOLDIGHEDSDESIGN - Hvordan design skal opfylde manges behov ARBEJDSPLADSBIOLOGI - Hvordan arbejdsmiljøet tilpasses både krop og sjæl TEKITUR - Hvordan analog og digital arkitektur skaber den nye arbejdsplads SAMSKABENDE - Hvordan vi samarbejder uden grænser MIKRO-MULTINATIONALT - Hvordan vores forbundne liv giver mulighed for flere individuelle forbindelser Disse fem trends vil på mange måder forandre vores arbejdsliv – hver eneste dag – og intelligent design bliver nøglen til at skabe arbejdspladser og leverum, der er specialtilpassede til årtiet med konstante forandringer.

Læs mere om Kinnarps’ trendarbejde på www.kinnarps.com/trend