Kinnarps Classroom By (dk)

NE X T EDUCATION ® L ÆRINGSMILJØANALYSE

SÅDAN SK ABE R MAN BÆRE DYGTIGE OG FRE MTI DSSI KRE DE L ÆRI NGSMI LJØE R

Kan det fysiske miljø påvirke indlæringen?

SKAB RUM TIL LÆRING INSPIR ATION TIL K L ASSE VÆRE LSE T

CL ASSROOM BY

Rektor Elisabet Ingemarsson Læringsmiljøekspert Peter C. Lippman Hjärnberikad & KAKA Arkitekter

INDHOLD Kan det fysiske miljø påvirke indlæringen?

03

Kinnarps Classroom By: Elisabet Ingemarsson 04 Peter C. Lippmann 08 Hjärnberikad & KAKA Arkitekter 12 Sådan skaber I det bedste læringsmiljø til netop jer 18 Kinnarps læringsmiljøanalyse 19 Mere læsning om læring forbundet med det fysiske miljø

2

23

KAN DET FYSISKE MILJØ PÅVIRKE INDLÆRINGEN? Det er vi overbeviste om hos Kinnarps. I en undersøgelse foretaget af Demoskop (2016) giver eksempelvis to tredjedele af lærerne udtryk for, at det fysiske miljø er afgørende eller meget vigtigt for elevernes præstation. I rapporten ”Clever Classrooms” (2015) med Peter Barrett, britisk professor i ejendoms- og bygningsledelse, som hovedforfatter, konstaterer forskerne, at klasseværelsets design kan øge elevernes vidensudvikling med op til 16 % på et enkelt år.

Det fysiske miljø kan med andre ord lette hverdagen

skolens mål, kan man skabe nye læringsmiljøer, der

for både elever og personale. Det handler om at skabe et

understøtter lærernes vigtige arbejde.

gennemtænkt og veludformet læringsmiljø. Et miljø, hvor man har taget hensyn til indretning, ergonomi, akustik,

BÆREDYGTIGE LÆRINGSMILJØER FOR ALLE

lys og ventilation. Dette virker sundhedsfremmende,

– TRE KLASSEVÆRELSESMODELLER

præstationsøgende og arbejdsbesparende, samtidig

For at blive klogere på hvordan det fysiske miljø kan påvirke

med at det giver tryghed for lærere og elever.

indlæringen, kontaktede vi personer med kendskab til læringsmiljøer. De fik til opgave at tegne deres ideelle klasse­

UDVIKLING AF INKLUDERENDE LÆRINGSMILJØER

værelse og begrunde deres valg af indretning. Vi håber,

Gennem forskning, kontakt med lærere, fysio­

at dette kan inspirere til, hvordan man gennem forskellige

terapeuter og andre eksperter på skoleområdet samt

typer møblering kan støtte elever med forskellige behov

vores egen erfaring ved vi, at børn og unge lærer på

og give dem de bedste forudsætninger for at lære.

forskellige måder og har forskellige forudsætninger

Nogle aspekter går igen, såsom individtilpasning,

for at tilegne sig viden. Nogle har brug for fred og ro,

aktivitet, helhed, tryghed, overblik og bevægelse, men

mens andre skal have mulighed for at kunne bevæge

der er også forskelle miljøerne imellem.

sig. Et inkluderende læringsmiljø indeholder derfor en

Dette underbygger vores overbevisning om, at der

variation af indretningsformer, som virker støttende,

altid bør udføres en form for læringsmiljøanalyse eller

uanset om man arbejder alene eller i grupper. Der kan

forunder­søgelse for at afdække behov og arbejdsmåder,

eleverne aktivt vælge arbejdssted efter den aktuelle

inden man beslutter sig for sin indretning. På den måde

opgave, føle sig inkluderede og udvikle sig ud fra egne

kan man skabe bæredygtige miljøer, som støtter både

forudsætninger.

elever og lærere i deres hverdag.

Det er vigtigt at tænke på, at det, der tilgodeser

Du er velkommen til at læse interviewene, se på

elever med særlige behov, også tilgodeser de øvrige

skitserne og overveje, hvordan din skole kan anvende det

elever. Denne mangfoldighed er vigtig at tage alvorligt.

fysiske miljø som et positivt pædagogisk værktøj.

Forskellig­heder bliver en vigtig ressource og skaber en

Next Education® er Kinnarps’ koncept og metode til

synergieffekt, der kommer alle elever til gode. Det fysiske

at skabe skræddersyede læringsmiljøer baseret på den

miljø skal være udformet, så det støtter alle elever, og det

enkelte skoles unikke forudsætninger og behov – læs

skal skabes med henblik på ligeværdighed. Ved at øge

mere om dette sidst i brochuren.

forståelsen for, hvordan det fysiske miljø kan fremme

3

KINNARPS CL ASSROOM BY

ELISABET INGEMARSSON

ELISABET INGEMARSSON, REK TOR S JÖLU NDA S KOL A F- 6, LIDKÖPING

Pædagogikken og teknologien er under forandring – men ved at indrette læringsmiljøer, som støtter individet og de elever, der skal arbejde i dem, skabes de allerbedste muligheder for aktiv læring.

Både nu og i fremtiden. Det mener Elisabet Ingemarsson, rektor for den nyskabende Sjölunda skola, en kommunal grundskole i Lidköping.

Elisabet og hendes medarbejdere har realiseret deres fælles vision om aktivitetsbaseret læring og multimodalt arbejde, som tager udgangspunkt i individets muligheder og behov.

I klasse­værelset får eleverne mulighed for at udvikle sig og vælge forskellige arbejdssteder til forskellige opgaver.

ET KLASSEVÆRELSE TIL AKTIV LÆRING – For mig er det grundlæggende princip, at klasseværelset skal aktivere eleverne og gøre det muligt for dem at vælge mellem forskellige arbejdspladser. Jeg har tegnet et klasseværelse, der består af et større opholdssted, som suppleres af to grupperum med henholdsvis et projektbord og et blødt siddemiljø. Klasse­

position og arbejdsmåde i dialog med deres lærer. Jeg har også

værelset tilbyder fire helt forskellige måder at arbejde på.

valgt at gå væk fra det klassiske kateder. I stedet er der en pult,

Eleverne kan vælge at arbejde på gulvet, der er dækket af et blødt og behageligt tæppe, som indrammer hele rummet og signalerer til eleverne, at her kan man bare slå sig ned.

hvor læreren kan stille sin computer og lægge sit undervisnings­ materiale, for så at kunne bevæge sig frit i klasseværelset.

Elisabet Ingemarsson har taget udgangspunkt i sin omfat­ tende erfaring, da hun skabte sit ideelle klasseværelse.

– Jeg har ikke aktivt ledt efter forskning, som understøtter

Jeg har tegnet et klasseværelse til 6. årgang, som tilbyder fire helt forskellige måder at arbejde på.

mine teorier, men jeg har via min afprøvede erfaring set, hvordan eleverne møder forskellige miljøer. I mit arbejde tager jeg også udgangspunkt i Reggio Emilias filosofi om betyd­ ningen af et godt læringsmiljø; hvad læringsmiljøet signa­ lerer til eleverne, og hvordan de kan indtage læringsmiljøet.

På Sjölunda oplever vi, at vi på denne måde har fået et rigtig

I klasseværelset er der også elevborde med stole, som under­

godt resultat, hvor eleverne har et fint samspil med lærerne

støtter en mere traditionel arbejdsmåde. Det suppleres af

og miljøet. Vi har set, at når vi arbejder med aktivitetsbaseret

et højt bord, som gør det muligt for eleverne at stå op og

læring, så får vi gode arbejdsprocesser i rummet, fordi eleverne

arbejde – de kan også vælge at sidde ved det høje bord på en

finder deres egen måde at lære på. Hvis en elev ligger på gulvet

høj taburet. Det fjerde parameter er et blødt siddemiljø i form

og læser en bog, er det jo faktisk ikke positionen i sig selv, der

af lænestole og sofaer.

er det vigtige, men den læringsproces, der foregår. På den her

– De her fire områder signalerer til eleverne, at det er okay at skifte

måde kan vi lokke det bedste frem hos hver elev.

4

Socialt miljø

FYSISK, SOCIALT OG PÆDAGOGISK MILJØ I HARMONI Historisk set har man i svensk skoleregi arbejdet rigtig meget med borde og bænke – eleverne har ikke haft

UDVIKLING

SAMSPIL

adgang til ret mange forskellige arbejdsområder. Med tanke på at en del børn har meget bevægelse i kroppen, kan netop den type miljø sommetider blive et problem. De har brug for et alternativ, mener Elisabet.

– Af og til får vi spørgsmål fra besøgende, som kommer til Sjölunda, om ikke eleverne slås om at sidde i lænestolene,

Fysisk miljø

Pædagogisk miljø

men sådan er det ikke. Fordi der er så mange forskellige

Tilgængelighedsmodellen

steder at gå hen, bliver det aldrig en konkurrence. En del elever lærer også ret hurtigt, hvad der passer bedst til dem.

Valgfriheden baner vejen for øget selvforståelse.

– Overblik og gennemsigtighed er meget vigtigt i mit klasseværelse. Som lærer vil jeg gerne, at jeg kan kigge

5 TIPS!

ud over miljøet, og at jeg har et godt overblik og kan se, hvad der foregår. Det giver en tryghed, også for eleverne.

Derfor er der i mit klasseværelse ingen skjulte eller gemte små kroge, og der er heller ingen hylder, der er mere end en meter høje, til at hindre frit udsyn. Mit blik skal kunne møde elevernes. Men det er vigtigt at understrege, at mit optimale klasseværelse er præget af stærk styring fra lærerens side. Det handler ikke om, at eleverne får lov

1. Et aktivitetsbaseret klasseværelse gør det muligt at imødekomme den enkelte elevs behov og fremme hvert individs fulde potentiale.

2. Fire forskellige måder at arbejde på –

til at hoppe rundt, præcis som de vil, men at de vælger

sidde på gulvet, sidde ved et bord, stå op

pladser og arbejdsmåde i dialog med læreren. Det er

ved et bord eller være i et blødt sidde­

lærerens opgave at vejlede eleverne rundt i miljøet i kraft

miljø – gør det nemt for eleverne at vælge

af sit lederskab. Samspillet mellem eleverne, læreren og miljøet er nøglen til et godt læringsmiljø.

Når Elisabet indretter sit klasseværelse, tager hun udgangs­ punkt i tilgængelighedsmodellen, hvor hun lægger lige stor vægt på det fysiske, det sociale og det pædagogiske miljø.

De tre forskellige faktorer spiller sammen i indretningen.

den plads, der passer bedst i situationen.

3. Fleksible indretningsløsninger under­ støtter det pædagogiske behov og fremmer brugen af ny teknologi.

Ved opholdsstedet gør kombinationen af forskellige borde, tæpper og bløde siddepladser det nemt for den enkelte elev at vælge den plads, der passer til den aktuelle opgave.

Grupperummet med projektbord understøtter koncentreret samarbejde, mens grupperummet med det bløde siddemiljø bliver et rum, der tilskynder til samtale og dialog.

– Det er meget vigtigt, at miljøet også understøtter det sociale samt giver både arbejdsro og tryghed i relationerne med andre elever og læreren. Når vi laver spørgeskema­

4. Fokus på ergonomi: siddeergonomi, akustik og et roligt, harmonisk design med afdæmpede farver.

5. Det aktivitetsbaserede klasseværelse bygger på et stærkt lederskab, hvor læreren har et godt overblik og kan

undersøgelser blandt eleverne, ligger netop arbejdsro

vejlede eleverne gennem aktiviteter

højt på deres ønskeliste, og derfor har jeg indtegnet flere

og arbejdspladser.

akustikløsninger i form af lyddæmpende møbler og tæpper,

5

siger Elisabet, som har bemærket, at elever ofte søger det bløde, når de skal mærke et miljø efter for første gang.

– Vi er blevet meget dygtige til at værne om de voksnes kontormiljøer, men tankerne om ergonomi har aldrig rigtigt slået igennem i børnenes verden. Nu er vi begyndt at tale om miljøet som den tredje lærer. Vi ser miljøet som en vigtig ressource i læringen.

FLEKSIBEL INDRETNING OG DE RETTE FARVER En vigtig del af klasseværelsets udformning er, at Elisabet har valgt at have opbevaringsmoduler på hjul, som er nemme at flytte rundt, så rummet bliver fleksibelt. Man kan hurtigt ændre rummet i forhold til elevgruppens sammen­ sætning, alder og arbejdsform.

– Vi har valgt farver ud fra, hvordan børn reagerer på farver, og hvilke signaler farverne sender. Det er vigtigt, at rummet ikke opleves som forstyrrende. Derfor har vi valgt ensartede farver til rummet – hvidt laminat og samme træsort hele vejen igennem som en rolig og neutral base.

Derefter tilføjer vi farve i form af tekstiler og betræk, f.eks. blå og grøn. Et roligt, stabilt miljø med ensartede farver sender gode signaler til eleverne. Mange børn kan reagere voldsomt, hvis der er for mange sanseindtryk. For os er det vigtigt, at alle børn får de samme forudsætninger – at vi skaber en skole for alle elever.

6

XPECT HØJ Omfavnende elevstol, som giver eleven sit eget rum og skaber tryghed i klasseværelset. Den fleksible ryg tilskynder til bevægelse og gør, at man kan holde koncentrationen i længere tid. Velegnet til ophængning for at lette rengøringen og kan stables for at opnå effektiv arealudnyttelse.

ORIGO Serie med skoleborde, som fås i en række forskellige højder og bordformer, så de passer til alle behov.

Har plader med lyddæmpende egenskaber, som giver et godt lydmiljø, og mulighed for at tilvælge hjul, så de nemt kan flyttes rundt. På siden er der en krog til jakken eller tasken.

SPACE PULT Pult med hjul, som er nem for læreren at rulle med sig rundt i rummet. Giver en funktionel arbejdsflade og praktisk opbevaring, som er lige ved hånden.

6m

11 m

66 kvm

VAGABOND DUO Funktionelt og kreativt bord med to højder til stående eller siddende arbejde. Et perfekt bord til samarbejde. Hjul, som kan låses, gør det nemt at flytte eller få til at stå stabilt, og det skaber et fleksibelt miljø.

MOTUS Taburet i to højder med hjul, der er nem at flytte rundt. Det hvælvede og polstrede sæde gør taburetten bekvem. Designet muliggør forskellige måder at sidde på.

INVITO Lænestol, der er solid og bekvem med en omfavnende ryg. Perfekt til en behagelig, individuel siddeoplevelse med tid til fokuseret arbejde eller til fælles arbejde sammen med andre elever.

For at kunne se møbleringen i klasseværelsets tilstødende grupperum er der tegnet en glasvæg ind – dette bør dog være en afdækket væg i virkeligheden.

7

KINNARPS CL ASSROOM BY

PETER C. LIPPMAN

P E T E R C . L I P P M A N , L Æ R I N G S M I L J Ø E K S P E R T, S KOL EDESIGNER OG FORS K ER.

Det ideelle klasseværelse er skabt til at opbygge relationer mellem lærere og elever samt eleverne imellem. Ifølge læringsmiljøekspert Peter C. Lippman handler det om at skabe et klasseværelse, som gør det muligt for eleverne at udvikle selvforståelse, social bevidsthed og rumlig bevidsthed.

Peter C. Lippman er læringsmiljøekspert fra New York og har arbejdet med udformning af læringsmiljøer i mere end 25 år.

Han forsker også på området og arbejder p.t. på sin afhandling om skolemiljøer ved La Trobe University i Bendigo, Victoria i Australien. Hans forskning omfatter forskellige projekter på skoler i Australien, USA og Sverige. Peter har også været med til at udvikle den innovative Skapaskolan i Stockholm. Med universitetsgrader inden for psykologi, sociologi og filosofi baserer han altid sit arbejde på videnskabelig evidens.

Uanset om vi taler om i dag eller i morgen, så gør et moderne lærings­ miljø det muligt for læreren at bevæge sig rundt i rummet og have direkte kontakt med hver elev.

– Møblernes gruppering er baseret på forskning i gruppe­ arbejde, hvor grupperne kan bestå af helt op til otte personer, men som efterhånden brydes op i grupper på fire og til sidst to.

De større grupperinger befinder sig længst fremme i lokalet, så de er lettilgængelige for læreren. Ved at skabe disse forskellige grupperinger kan læreren nemt interagere med alle elever i rummet.

Den her type møblering har mange fordele. Flere, mindre

ET KLASSEVÆRELSE MED VARIATION

grupper er nemmere at håndtere. Læreren kan fokusere på hele

– Planen med det her klasseværelse til 7.-9. årgang er, at det skal

klassen og gå rundt mellem de forskellige grupper og tale

anvendes til større gruppemøder, gruppearbejde og selvstæn­

direkte med dem, når der er behov for det. De enkelte elever

digt arbejde. Det bedste er, hvis lærere og elever ubesværet kan

kan desuden fokusere på arbejdsopgaverne hver for sig. Hver

skifte mellem forskellige aktiviteter, forklarer Peter.

elev finder ganske enkelt sin egen plads i rummet. En anden

Den hårde arkitektur i rummet, såsom vægge og vinduer,

fordel ved det her koncept er, at alle elever kan rette opmærk­

er baseret på eksisterende klasseværelser, som han har

somheden fremad i rummet, samtidig med at de har deres

arbejdet med i sine svenske projekter. Konceptet for

eget personlige rum – en usynlig boble omkring sig – som kan

rummets udformning er baseret på hans idéer og arbejde i

gøres større eller mindre, afhængigt af hvilken aktivitet man

USA, Australien og Sverige. Bagerst i rummet, vinkelret på

beskæftiger sig med, og hvem man arbejder sammen med.

væggen, står høje siddemøbler, som er tiltænkt grupper bestående af fire elever, mens bordene og sofaerne forrest i lokalet er tiltænkt grupper på otte.

8

Rummet har ikke noget kateder, men man kan sætte et lille bord, hvor læreren f.eks. kan have sin bærbare stående.

– Målet med rummet er, at læreren skal kunne bevæge sig

5 TIPS! 1. Klasseværelser er samarbejdsbaserede miljøer, hvor vi kan skabe flere forskellige koncepter, der understøtter forskellige måder at frit rundt i det og se og forstå, hvordan eleverne fungerer

tilegne sig viden på. Områderne skal

sammen, når de tilegner sig viden, siger Peter.

integreres for at tilskynde til læring

VÆLG PLADS EFTER AKTIVITET Klasseværelset er meget fleksibelt, hvilket gør, at eleverne kan bevæge sig rundt mellem de forskellige møbelgrupperinger med deres arbejdsmateriale for at færdiggøre opgaver.

Man kan eksempelvis sidde og arbejde ved et bord, og når man har brug for en pause fra at stå eller sidde på en taburet, kan man sætte sig på gulvet og arbejde videre, eller

og engagere eleverne. Det her er performative områder, og vi bør stræbe efter, at hver dag skal være en ny oplevelse for både lærere og elever.

2. Små kroge, som er indbygget i arkitekturen og skabes ved hjælp af

man kan sætte sig ved et bord og arbejde videre med projektet

møbler, giver sikre og trygge steder, hvor

på egen hånd eller diskutere med de andre elever eller læreren.

eleverne kan finde ro og føle sig godt tilpas,

Med den rette møblering kan eleverne også præsentere og synliggøre det, de har lært, ved f.eks. at anvende borde med skriveoverflade, flytbare skrivetavler med magneter eller

når de arbejder med deres projekter.

3. Lærerne skal have mulighed for

vægge, der er malet med whiteboardfarve. Klasseværelser

at bevæge sig rundt i rummet på

med plads til flere forskellige møbelgrupperinger tilskynder

en nem måde, og det indebærer,

på den måde eleverne til at udvikle sociale og emotionelle færdigheder og giver dem mulighed for at samarbejde med andre, mens læreren tager del i det, der foregår, lidt på afstand.

Konceptet er udviklet til at understøtte de adfærdsmæssige, kognitive og sociale aktiviteter på højt niveau.

INTERAKTION ER VEJEN TIL SUCCES Hvor velfungerende et klasseværelse er, afhænger helt af de mennesker, der anvender dem, mener Peter C. Lippman.

– Lærerne skal føle, at de har selvtilliden og kompetencerne til at arbejde i de her miljøer, og forstå, at den eneste forskel mellem et traditionelt klasseværelse og det her er, at det giver dem nemmere adgang til eleverne.

– Eleverne kommer til at udvikle deres selvforståelse,

at læringsmiljøerne ikke skal være helt proppet med møbler. Der bør være flere forskellige aktivitetsmiljøer i klasseværelset.

4. Gør væggene til steder, som eleverne kan bruge til at finde ro ved, samtidig med at de er fokuspunkter i rummet.

5. Afprøv forskellige idéer, besøg andre skoler for at se, hvordan de gør, og find ud af, hvad der fungerer og ikke fungerer, samt hvilke udfordringer og muligheder de forskellige

sociale bevidsthed og rumlige bevidsthed, mens lærerne

miljøer medfører. Stil hele tiden dig selv

bedre kan styrke elevernes følelse af trivsel og tilhørs­

dette spørgsmål: Hvad fungerer bedst

forhold, fordi de kommer til at kunne interagere med eleverne på en aktiv måde, når de tilegner sig ny viden.

Vi flytter os ganske enkelt væk fra ”scenefornemmelsen” og gør det i stedet muligt for lærerne at optræde i et

for dig og for den måde, du underviser på, og på hvilken måde ønsker du, at dine elever skal lære nye ting?

klasse­værelse, hvor de lærer eleverne at kende, får mere at vide om deres venner og familie, hvad de kan lide og ikke kan lide, og hvordan de bedst lærer nye ting.

9

Ifølge Peter C. Lippman er det vigtigt at indse, at klasse­ værelser ikke er perfekte, men snarere under konstant udvikling. Arkitekturen er en af de ting, der bidrager til at fremme undervisning og læring, og vi bør stræbe efter at skabe et integreret rumligt design i stedet for at sætte vores lid til fragmenterede løsninger.

Inden vi designer skolebygninger, skal vi forstå, hvilke aktiviteter der er tiltænkt at skulle udføres i dem, og ved behov hjælpe både lærere og elever med at overgå til disse nytænkende læringsmiljøer.

– Inden vi designer skolebygninger, skal vi forstå, hvilke aktiviteter der er tiltænkt at skulle udføres i dem, og ved behov hjælpe både lærere og elever med at overgå til disse ny­tænkende læringsmiljøer. Det her er en rejse, og vi skal omfavne den, så vi kan udvikle elever, der lærer hele livet.

10

VIBE En alsidig, fleksibel og kreativ skærmserie, som indeholder loft-, væg-, gulv- og bordskærme. Skærmene er lyddæmpende og bidrager til et godt lydmiljø. Nem at gøre personlig gennem stor variation af mål, farve, form og valg af tilbehør såsom hylder, kroge, spejl, avislomme m.m.

7m

XPECT LAV Omfavnende elevstol, som giver eleven sit eget rum og skaber tryghed i klasseværelset. Den fleksible ryg tilskynder til bevægelse og gør, at man kan holde koncentrationen i længere tid. Velegnet til ophængning for at lette rengøringen og kan stables for at opnå effektiv arealudnyttelse.

9,5 m

66 kvm

NEO Bartaburet, hvor man sidder højere med behagelig støtte i ryggen. Har polstret sæde for ekstra komfort og kan stables for at opnå effektiv arealudnyttelse.

PLINT Kreativ og populær taburet, som giver eleverne valgfrie måder at sidde på. Fås i forskellige højder og størrelser og med faste ben eller gyngestel, som giver en aktiv siddestilling.

SPACE OPBEVARINGSMODUL Multifunktionelt og fleksibelt opbevarings­ modul på hjul, der også kan anvendes som afskærmning i rummet. Mulighed for at vælge whiteboard eller lyddæmpning på bagsiden.

Vælg mellem skuffer, låger eller skydedøre.

CAP Lille og let taburet, der kan stables, og som nemt kan tages frem for at skabe ekstra siddepladser. Er fremstillet i formpresset filt, som giver en lydabsorberende effekt.

For at kunne se møbleringen i klasseværelsets tilstødende grupperum er der tegnet en glasvæg ind – dette bør dog være en afdækket væg i virkeligheden.

11

KINNARPS CL ASSROOM BY

HJÄRNBERIK AD & K AK A ARKITEK TER

HJÄRNBERIK AD & K AK A ARKITEK TER

Teenagehjernen har særlige behov, som stiller krav til, hvordan klasseværelset udformes. Hjärnberikad og KAKA Arkitekter har slået deres kloge hoveder sammen og skabt et varieret, spændende og afslappende klasseværelse, som giver teenageren tryghed og lyst til at lære.

I mere end et årti har Linda Bellvik og Ulrika Ahlqvist arbejdet med at omsætte hjerneforskning til praktisk pædagogik for skoler, virksomheder og organisationer. Hjärnberikad vil arbejde for øget viden om, hvordan vores hjerner fungerer, og hvordan de påvirkes af vores omgivende miljø. Linda og Ulrika har udviklet et koncept med ti gode vaner koblet til mad, bevægelse, søvn samt fysisk og psykisk miljø, som bidrager til at stimulere hjernens sundhed og trivsel. Metodikken er baseret på samarbejde med nogle af de førende hjerneforskere, bl.a. Rolf Ekman, der er hjerneforsker inden for neurokemi.

– Vi har en fælles tilgang, hvor det fysiske, det sociale og det

Vi har skabt et klasseværelse, der tager hensyn til elevernes behov på 6.-9. årgang, og som er bæredygtigt over tid. Tanken er at give teenagehjernen de rette forudsætninger både i det psykiske og i det fysiske rum.

pædagogiske læringsmiljø er lige vigtigt, når det drejer sig om at skabe et komplet og optimalt læringsmiljø, siger Ulrika Ahlqvist fra Hjärnberikad.

Teenagehjernen er en udfordring, konstaterer Linda Bellvik fra Hjärnberikad.

– Teenagehjernen er kompleks, for den har en helt anden kemi end barnets hjerne eller en voksen hjerne. Den har et øget søvnbehov og er også kommet lidt ud af kurs, når det handler om at udvikle udøvende funktioner såsom impulsstyring, følelseshåndtering, logisk tænkning og risikovurdering.

Teenage­hjernen befinder sig i en sensitiv fase, og derfor skal vi passe ekstra godt på den.

Dette klasseværelse, der er beregnet til elever på 6.-9. årgang,

Et klasseværelse, som understøtter teenagerens udvikling

er udformet i tæt samarbejde med KAKA Arkitekter, Annika

og læring, skal derfor byde på bevægelse og stimulans

Hedeblom og Bodil Perneborn. Hjärnberikad og KAKA har i

i kombination med tryghed og mulighed for restitution.

lang tid arbejdet sammen om at udvikle hjernevenlige miljøer til skoler og virksomheder, og de deler visionen om mere

MØBLERET TIL BEVÆGELSE

inkluderende skolemiljøer, som bidrager til øget trivsel. Hos

Dette klasseværelse tilskynder til variation og bevægelse på

KAKA arbejder ca. 15 arkitekter med at udforme nye børne­

flere måder. Inddelingen i flere forskellige zoner giver elever

haver, skoler og kontorer, og opgaven omfatter hele spektret

og lærere mulighed for at ommøblere klasseværelset efter

fra indretning til bygningsarkitektur og byplanlægning.

behov, forklarer Bodil Perneborn fra KAKA.

12

5 TIPS! 1. Hjernen er ikke bygget til at sidde stille.

Efter 20 minutters stillesiddende arbejde mister den koncentrationen. Derfor bør klasseværelset have indbyggede bevægelses­muligheder i form af aktive sidde­møbler, hæve-/sænkeborde og møbler, der er nemme at flytte.

– Klasseværelset skal kunne opdeles i flere små

2. En tryg hjerne er en klog hjerne. Klasse­

zoner, som kan tilpasses efter gruppernes størrelse og

værelset skal tilbyde både fysisk og social

de aktiviteter, der foregår. Mulighederne markeres af de

tryghed. Med gennemtænkt møblering

forskellige tæpper på gulvet og af de forhæng, der kan anvendes som rumdelere. Men selve møblerne, f.eks. trappereposet i hjørnet, emmer også af fleksibilitet. Du kan sidde, stå eller ligge på trappereposet. Du kan sidde og arbejde på det, alene eller i en gruppe eller lytte ind mod klasseværelset. Men du kan også gøre det omvendte og sidde på puder på gulvet og lytte opad.

Fysisk bevægelse er en anden vigtig faktor for teenage­ hjernen, konstaterer Ulrika Ahlqvist.

– Mennesket er ikke bygget til at sidde stille. Vi kan klare at være stille og lytte i ca. 20 minutter, derefter mister vi fokus. Derfor har vi udformet klasseværelset, så det tilskynder til bevægelse med hæve-/sænkeborde, balance­ plader, sjippetov og pilatesbolde. Bordene er også nemme at flytte, så du hurtigt kan rydde et større areal, hvis du vil lave plads til en lille ”brain break”.

HJERNEN HAR BRUG FOR HVILE Teenagehjernens søvnmønster gør, at eleverne lettere bliver trætte. Det er derfor vigtigt at udforme klasse­ værelset, så der er mulighed for at trække sig tilbage for

med mulighed for at skabe sociale rum kan klasseværelset styrke elevernes følelse af tilhørsforhold.

3. Hjernen har godt af restitution. Derfor skal klasseværelset gøre det muligt for eleverne at kunne trække sig tilbage for at hvile eller reflektere, alene eller sammen. Det under­ støtter indlæringen og fremmer trivslen.

4. Et trygt miljø behøver ikke være forud­ sigeligt. Med fleksible møbler, som nemt kan ommøbleres, skabes der en forventning inden næste læringsmoment.

Hvad skal der ske nu?

5. Variationer i farve og tekstur stimulerer hjernen og bidrager til et trygt og lækkert miljø, som eleverne trives i og længes tilbage til.

at hvile og restituere. Hvis du vil arbejde adskilt i mindre grupper, kan du vælge at trække forhænget for trappe­ reposet eller at gå ind i det lille grupperum med sofa og lukke døren. I klasseværelset er der også to siddegrupper med lænestole, der kan skærmes af med et forhæng.

Det indbyggede opbevaringsmodul ovenfor bidrager til at gøre det ekstra hyggeligt.

– Opbevaringsmoduler er ekstremt vigtige i et klasse­ værelse og desværre noget, man ofte glemmer. Her har vi valgt at lave et omfattende indbygget opbevaringsmodul, som både bidrager til rumfølelsen og gør det nemt at holde det hele pænt og ryddeligt. Opbevaringsmoduler med låger gør det muligt at styre elevernes fokus ved at fjerne ting, der kan virke distraherende. Resultatet er, at klasseværelset får et mere roligt udtryk, forklarer arkitekt Annika Hedeblom fra KAKA.

Til klasseværelset har KAKA Arkitekter udviklet tre forskellige farvekoncepter inspireret af naturen – et sted, hvor hjernen altid har det godt. ”Havremarken” med grønne og gule stråtoner, ”Strandkanten” med blå, sandfarvede og rosa toner samt ”Tyttebærskoven” med en duft af tyttebær og mælk. Du kan finde alle farvekoncepter på kinnarps.dk

13

LYS OG PLANTER

Evidensbaseret forskning fra disse laboratoriemiljøer vil give

De stimulerende indtryk kommer i stedet fra klasse­

os viden om, hvordan vi kan skabe fremtidens klasseværelse

værelsets velovervejede kombinationer af farver og teksturer.

og samtidig give elever og lærere tryghed.

Mættede farver, som går tone i tone, skaber sammen

Bodil Perneborn fra KAKA mener, at digitaliseringen vil

med forskellige materialer, træ, tæpper og gardiner en

påvirke klasseværelsesudformningen i stadigt større grad.

spændende og rar variation.

Lys og planter er vigtige for hjernens kemi, og derfor har

– Allerede nu kan vi se, at den traditionelle kateder­ undervisning er på retur. Jeg tror også på øget fokus på hvile

Hjärnberikad og KAKA arbejdet aktivt med at maksimere

og restitution. Det skal ikke være nødvendigt at skulle gå til

lysindfaldet gennem store vinduer, der også fungerer

skolesundhedsplejersken for at få en smule hvile og omsorg.

som siddepladser. Også den kunstige belysning er varieret

Den mulighed findes i fremtidens klasseværelse!

med rumskabende vertikallys. I klasseværelset er der også grønne planter.

Men hvad med teknologien?

– Det gode ved den nye teknologi er, at man ikke behøver at være ”låst” til ét whiteboard, men at man kan være fleksibel.

Vi arbejder meget med projicering på vægge og VR i mindre elevgrupper – digitaliseringen gør, at du kan flytte rundt, som du vil, siger Linda Bellvik.

FREMTIDENS KLASSEVÆRELSE Dette er blot startskuddet til de forandringer, som vores læringsmiljøer gennemgår, mener Linda Bellvik.

– Netop nu sker der meget forskning på området, bl.a. i form af forskellige laboratoriemiljøer, som undersøger koblingerne mellem det fysiske, det sociale og det pædagogiske miljø med hensyn til ny kommunikationsteknologi og flexrum.

14

BOULLÉE Kreativ siddeplads med ergonomi som en pilatesbold.

Tilskynder til en aktiv siddemåde og bidrager med farve og form, som skaber et legende udtryk.

PLINT Kreativ og populær taburet, som giver eleverne valgfrie måder at sidde på. Fås i forskellige højder og størrelser og med faste ben eller gyngestel, som giver en aktiv siddestilling.

MONOLITE Lille bord, der er let at flytte og nemt at sidde og arbejde ved. Ved at sætte fødderne på bordsargen kan bordet nemt trækkes hen til siddepladsen.

Kan stables, så det kan stuves af vejen efter behov.

9,5 m

FIELDS Serie med sofaer og lænestole med moduler, der kan kombineres på mange forskellige måder for f.eks. at skabe rum i rummet og et godt lydmiljø.

Vælg høj eller lav ryg, med eller uden drejefunktion, fast ryg eller løse hynder og eludtag i sokkel.

7m

69 kvm

XACT Elevstol med meget god ergonomi. Tilskynder til naturlig bevægelse uden forstyrrende lyde, idet sæde og ryg bevæger sig uafhængigt af hinanden.

Kan nemt indstilles til alle, fra den højeste til den laveste elev i klassen. Vælg med eller uden hjul.

SPACE OPBEVARINGSMODUL Funktionelt opbevaringsmodul med uendelige kombinations­ muligheder. Forskellige moduler og tilvalg gør det nemt at skabe den bedste løsning til hvert enkelt miljø – stort som lille.

For at kunne se møbleringen i klasseværelsets tilstødende grupperum er der tegnet en glasvæg ind – dette bør dog være en afdækket væg i virkeligheden.

15

16

VIL DU HAVE MERE INSPIRATION? På vores website kan du finde flere oplysninger og mere inspiration i forhold til Classroom by og bæredygtige læringsmiljøer.

• Indkøbsliste pr. klasseværelse • Produktinformation • Film med rundtur gennem hvert klasseværelse • Inspirerende billeder og referencecases fra skoler • Flere oplysninger om Next Education® og vores læringsmiljøanalyse KINNARPS.DK

17

SÅDAN SKABER I DET BEDSTE LÆRINGSMILJØ TIL NETOP JER – EN MENINGSFULD HELHED

Vi håber, at du er blevet inspireret af de tre klasse­ værelser. At de har givet dig en hel del viden og indsigt samt ikke mindst, at du har fået idéer til, hvordan din egen skole kan drage nytte af disse tanker.

Der findes ikke nogen facitliste til det perfekte fysiske miljø – one size fits no one. Men vejen til netop jeres bedste lærings­ miljø handler om at foretage en grundig kortlægning. For at kunne vide hvad I har behov for, kræver det først en forståelse af, hvordan det nuværende læringsmiljø fungerer, hvilke behov I har nu, hvordan I vil arbejde fremadrettet, og hvilke behov I vil kunne få i fremtiden.

Kinnarps’ vision er at skabe læringsmiljøer, hvor alle elever kan udvikle sig samt blive motiverede og engagerede, og hvor de får mulighed for at nå deres fulde potentiale. Inden for vores koncept Next Education® kan vi ved hjælp af forskellige værktøjer og analyser hjælpe jer på forandringsrejsen til jeres ideelle læringsmiljø.

Elever og lærere til en Next Education® workshop.

18

FORUD FOR ENHVER FORANDRING AF LÆRINGSMILJØET BEDER VI NORMALT ALLE SKOLER STILLE SIG SELV 5 SPØRGSMÅL: 1. Hvordan fungerer vores institution i dag – hvad angår f.eks. samarbejde, kreativitet og tryghed?

2. Hvordan understøtter vores fysiske miljø indlæringen?

3. Hvordan opleves akustik, lys og luft i vores miljøer?

4. Hvordan understøtter vores lærings­ miljø sundhed og trivsel blandt elever og personale?

5. Er læringsmiljøerne tilpasset de nuværende og fremtidige arbejdsmåder og behov?

SÅDAN FUNGERER KINNARPS’ LÆRINGSMILJØANALYSE

Vores læringsmiljøanalyse finder frem til, hvad der er nødvendigt for at skabe det bedste lærings­ miljø til netop jer. Den giver gode forudsætninger for et støttende læringsmiljø og et udgangspunkt, når indretningsforslaget skal tegnes op. En vigtig del af analysen er også at involvere, inkludere og forberede alle de personer, der skal opholde sig i de kommende miljøer. Kort sagt handler det om at forstå og analysere for at kunne forbedre. Sådan ser vores metode ud:

+ Vision

+ Workshops

= Onlineundersøgelse

Data

Inspiration og vision

Onlineundersøgelse

Først samler vi ledelsen eller projektgruppen for at

I kortlægningen indgår også en onlineundersøgelse,

snakke vision og inspiration. Vi holder et oplæg om

hvor deltagerne skal svare på spørgsmål vedrørende

fremtidens læringsmiljøer på baggrund af forskning

deres nuværende læringsmiljø, og hvordan de ønsker

og erfaring, vi tager på studiebesøg og gennemfører

at arbejde i det kommende læringsmiljø. Hvor stolt er

en workshop for at skabe en fælles vision. Sammen

du over din skole? Føler du dig tryg? Er der steder til

formulerer gruppen værdibegreber, vision og strategi

koncentreret arbejde? Er der steder til samarbejde?

fremadrettet. Det er vigtigt, at ledelsen har en tydelig

Hvordan fungerer klasseværelset?

idé om, hvorfor man skal gennemføre forandringen.

Data Workshops

Alle data fra onlineundersøgelsen og det, der

I næste fase involveres personale og elever.

er kommet frem til vores møder, drøftelser og

Nye idéer og tankegange afprøves med konkrete

workshops, sammenfattes i en rapport. Sammen

værktøjer gennem workshops. Deltagerne får

med jer gennemgår vi rapporten og dens konklusioner.

eksempelvis mulighed for at reflektere over, hvor de

Vi kommer med anbefalinger til det fysiske miljø,

gerne vil udføre forskellige typer aktiviteter, og skal

og hvad der er vigtigt at tænke på i næste fase, når

ved hjælp af klodser og spillebræt prøve at indrette

der skal udformes en tegning. Med rapporten som

forskellige læringsmiljøer.

udgangspunkt er der gode forudsætninger for at skabe det allerbedste læringsmiljø til netop jer.

19

EFFEKTEN

Effekten af en læringsmiljøanalyse er et bæredygtigt, fremtidssikret, gennemtænkt og veludformet læringsmiljø. Et miljø, der støtter elever og personale i dag, i morgen og over tid, og som fremmer succes, trivsel, indlæring og udvikling.

Bæredygtige mennesker • Inkludering og involvering

• Fremtidssikrede miljøer, hvad angår kvalitet, design og fleksibilitet

• Bedre sundhed og trivsel

• Miljøer, som understøtter de faktiske aktiviteter

• Holdånd

• Miljøer til samarbejde og vidensdeling

• Stolthed over skolen • Større produktivitet, effektivitet og kreativitet

Bæredygtig økonomi • Mere effektiv arealudnyttelse

Bæredygtige miljøer • Rette type og antal miljøer

• Den rigtige indretningsløsning fra starten, så man undgår unødige suppleringer

• Fleksible miljøer, som kan ændres med tiden og efter behov

• Større produktivitet og kreativitet

• Variation af miljøer, som tilskynder til bevægelse

• Færre sygemeldinger

og bedre ergonomi

• Stærkt image og nemmere rekruttering

ET BÆREDYGTIGT KLASSEVÆRELSE ER FORBEREDT TIL FORSKELLIGE LÆRINGSSITUATIONER

Diskussion

Enskilt arbete

Ved at vælge en fleksibel indretning kan man udforme et bæredygtigt og fremtidssikret klasseværelse. Her er det samme klasseværelse på 60 kvm indrettet på fire forskellige måder med samme møbelopsætning for at understøtte forskellige læringssituationer.

20

FÜreläsning

Grupparbete

21

VI HØRER GERNE FRA DIG! Vil du vide mere om Kinnarps Next Education®, og hvordan vores læringsmiljøanalyse kan udvikle jeres skole? Eller er du interesseret i specifikke dele af vores metode? Vi tilpasser alt efter behov og hvor I befinder jer i processen. Et inspirerende oplæg? Workshops til udvikling af en fælles vision i personalegruppen?

En analyse af den aktuelle situation eller en komplet læringsmiljøanalyse? Kontakt os, så skræddersyr vi en løsning til dig.

KINNARPS.DK

22

L ÆS MERE OM, HVORDAN DE T F YSISKE MILJØ PÅVIRKER INDL ÆRINGEN • Barret, Peter, Zang, Yufan, Davies, Faye & Barret, Lucinda (2015). Clever Classrooms. Salford: University of Salford. www.cleverclassroomsdesign.co.uk • Demoskop (2016). Så tycker Sveriges elever och pedagoger om skolmiljön.

• Daram, Lisa & de Laval, Suzanne (red.) (2017). Skolans nya rum: En antologi om samspelet mellan pedagogik och arkitektur. Stockholm: Arkus.

• de Laval, Suzanne, Frelin, Anneli & Grannäs, Jan (2019). Ifous fokuserar skolmiljöer: Utvärdering och erfarenhetsåterföring i fysisk skolmiljö.

Stockholm: Ifous rapportserie.

• Hansen, Anders (2016). Hjärnstark: Hur motion och träning stärker din hjärna. Stockholm: Fitnessförlaget AB. • Imms, Wesley, Cleveland, Benjamin & Fisher, Kenn (red.) (2016). Evaluating Learning Environments: Snapshots of Emerging Issues, Methods and Knowledge. Leiden: Brill.

• Jarl, Maria, Blossing, Ulf & Klas Andersson (2017). Att organisera för skolframgång. Strategier för en likvärdig skola. Stockholm: Natur & Kultur.

• Kinnarps AB (2019). Kinnarps præsenterer undersøgelse om arbejdsmiljøet i klasseværelser. https://www.kinnarps.dk/om-kinnarps/presse/kinnarps-­ prasenterer-undersogelse-om-arbejdsmiljoet-i-klassevarelser/ [2020-02-19].

• Kinnarps AB (2017). Fremtidens læringsmiljøer – en trendrapport fra Kinnarps. https://www.kinnarps.dk/viden/trendrapport-2017/ [2020-02-20].

• Learning spaces (u.å). https://www.learningspaces.dk [2020-02-20].

• Lippman, Peter C. (2010). Evidence-Based Design of Elementary and Secondary Schools: A Responsive Approach to Creating Learning Environments. Hoboken: John Wiley & Sons, Inc. • The Classroom experiment (2010). Dylan Williams. [Tv-program]. BBC2.

• Valsö, Malin & Malmgren, Frida (2019). Fysisk lärmiljö: Optimera för trygghet, arbetsro och lärande. Lund: Studentlitteratur AB.

23

KINNARPS GLOBAL MARKETING & COMMUNICATIONS / 8610896005 / 2020-03 / DER TAGES FORBEHOLD FOR ÆNDRINGER

Nu bygger vi et testklasseværelse på vores hovedkontor i Kinnarp i Sverige, hvor der er mulighed for at teste, hvilken klasseværelses­møblering, der passer jer bedst. På 60 kvm har vi opbygget et rigtigt klasseværelse, hvor indretningen kan tilpasses for­ skellige læringssituationer. Kontakt din lokale Kinnarps konsulent for yderligere oplysninger.