Kinnarps Trendrapport 3 - Dansk

TRENDRAPPORT UDVIKLING SOM FORMER FREMTIDENS LÆRINGSMILJØER

FREMTIDENS LÆRINGSMILJØER. EN TRENDSPOT FRA KINNARPS

2

Velkommen til Kinnarps’ Trendrapport 2017. Den tredje i rækken, som opfanger og analyserer vigtige forandringer i omverdenen for forskellige typer af miljøer inden for arbejde, møder, læring og uddannelse. Denne gang med fokus på, hvad disse kommer til at betyde for os i Norden – Sverige, Norge, Danmark og Finland.

På vores foranledning har analysefirmaet Kairos Future gennemført en undersøgelse, som har resulteret i et stort antal identificerede trends og fænomener. Efterfølgende har en nordisk ekspertgruppe sorteret, priorite­ ret og drøftet et udvalg af disse. Denne gruppe har derefter sammen med os hos Kinnarps udvalgt ti bærende trends, som vi med forankring i vores undersøgelser mener kommer til at forme det, der ligger foran os.

Spørgsmålet, som du får svar på, er altså: Hvad former fremtidens læringsmiljøer i Norden frem til 2025?

Vejen til vores svar går via en grundlæggende kortlægning af, hvad der sker lige nu. Derefter følger en analyse af, hvor omfattende og med hvilken hastighed forandringerne vil slå igennem.

Vi afslutter rapporten med afsnittet ”HIT ELLER FLOP”, hvor vores eksperter har skullet tage stilling til en række spotninger, som beskriver mulige udviklinger på læringsområdet.

God fornøjelse!

ELISABETH SLUNGE DIRECTOR, GLOBAL RANGE & COMMUNICATIONS

3

INDHOLD DEN STORE VERDENS KRÆFTER Hvilke er de største kræfter, som påvirker samfundet og verden lige nu?

Side 6

LÆRINGENS FREMTIDSTRENDS Fra bæredygtige miljøer til nye virkeligheder – her er kort 10 trends om, hvordan vores miljøer vil udvikle sig frem til 2025.

Side 14

TREND 1: LEARN BNB Læring er ikke kun for hjernen. Hele kroppen skal aktiveres.

Side 16

TREND 2: HELT BÆREDYGTIGE LÆRINGSMILJØER Sådan får man alle faktorer og aktører til at arbejde sammen for en langsigtet bæredygtig læring.

Side 20

TREND 3: DIGITALISERET LÆRING Først nu gør IT for alvor sit indtog i skolerne – hvilket kommer til at ændre miljøerne radikalt.

Side 26

TREND 4: DEN DIGITALE TIDSALDERS UNDERVISNING Hvordan ændres undervisningen af digitaliseringen – og hvilken rolle får lærerne i fremtidens skole?

Side 30

TREND 5: MASS CUSTOMISATION Stordriftsfordele kombineres med personliggørelse – også inden for uddannelsessektoren.

Side 34

TREND 6: OPTIMER ALT Med den rette livsstil, intelligente valg og hård træning kan alle drømme blive opfyldt – samtidig.

Velkommen til det perfekte liv!

Side 38

4

”I FREMTIDEN VIL SKOLERNE VÆRE SOM SKINNENDE DIAMANTER I VORES SAMFUND”.

NINA DYBWAD, LANDSCAPE ARCHITECT, NORCONSULT

TREND 7: GLOBAL LEARNING NETWORK Vi går mod læring uden geografiske grænser og en verden, hvor de traditionelle roller sættes ud af spillet.

Side 42

TREND 8: NYE VIRKELIGHEDER Den nye teknologi med stadigt kraftigere computere ændrer fundamentet for fremtidens læring.

Side 46

TREND 9: NYE ØKOSYSTEMER FOR LÆRING Hvem vil du være? I fremtiden nøjes de studerende ikke med at søge til den skole, der ligger nærmest.

Det at kunne identificere sig med en bestemt gruppe bliver stadigt vigtigere.

Side 52

TREND 10: FRA IQ TIL SQ Social intelligens bliver stadigt vigtigere for den, der vil have succes.

Side 58

HIT ELLER FLOP? Vi spurgte 21 eksperter fra forskellige fagområder om, hvor vi er på vej hen. Hvilke fænomener vil slå igennem i de nordiske læringsmiljøer i 2025?

Side 64

FREMTIDENS LÆRINGSMILJØER I NORDEN Her sammenfatter vi de vigtigste trends, og hvordan de vil være synlige i Norden i 2025.

Side 66

TAK! Her er alle os, der bidrog til Trendrapporten!

Side 70

5

TRENDAN ALYSE

DEN STORE VERDENS KRÆFTER FOR AT FORSTÅ, HVAD DER FORMER FREMTIDENS LÆRING, BEGYNDER VI MED AT UNDERSØGE DE VIRKELIGT STORE GLOBALE TRENDS. SÅ KOM MED PÅ EN RUNDTUR OVER DE VIGTIGSTE KRÆFTER, SOM PÅVIRKER VORES HOLDNINGER OG SAMFUNDET SOM HELHED.

Vi befinder os i 2010’erne midt i den største migration nogensinde i verden. Sult, krig, geopolitiske konflikter og stadigt flere miljøkatastrofer skaber grobund for, at migra­ tionen vil fortsætte inden for en overskuelig tid. Der er oven i købet dem, som hævder, at hvis alle de mennesker, der i dag lever uden for det land, de er født i, skulle danne en republik, ville det være det femtestørste land i verden med en befolkning på 240 mio. mennesker1. Indvandringen til Norden er rekordstor, hvilket resulterer i øget mangfoldighed

6

og blanding af kulturer. Bl.a. har Sverige en højere andel af befolkningen, der er født uden for landet, end USA, der altid har været betragtet som et foregangsland med hensyn til mangfoldighed. Lige nu vokser Sverige med en ny indvandrer hvert fjerde minut ifølge SCB og passerede et befolkningstal på 10 mio. i begyndelsen af 2017. Befolkningen i Norden er øget med mere end 3 mio. indbyggere (13 procent) siden 19902.

Urbaniseringen er tydelig verden over – store

7

TRENDAN ALYSE

migrationsstrømme går til voksende byer og storby­ regioner. I 2050 forventes 70–75 procent af verdens befolkning, ca. syv mia. mennesker, at bo i byer3 , og verdens byer vokser ifølge forskerne med et Seattle 4 om ugen. Byen er gået fra at være skurken i dramaet til at være det sted, hvor fremtiden ligger. Med det ræsonnement er det en selvfølge, at i bymæssige områder får vi et større pres på fortætning af boligmassen, og at byggegrundene bliver stadigt dyrere.

Også i Norden sker der en urbanisering, efterhånden som videnssamfundet tager over efter industrisamfundet.

Mennesker bevæger sig mod storbyregionerne med adgang til storbyernes arbejdsmarkeder og uddannelsesmuligheder.

Tyndt befolkede områder og landsbyer får undermineret deres skatteunderlag, hvilket betyder en forringelse af samfundsservicen. På den måde forstærkes grundene til at flytte endnu mere, og udviklingen bliver selvforstærkende.

Læringsmiljøer påvirker og påvirkes af denne udvikling.

Den stadigt øgede gentrificering5 , hvor ældre, nedslidte områder i en by renoveres og tiltrækker nye, velbjergede indbyggere, er en fordyrende og udfordrende kraft for urbane skoler og uddannelsesinstitutioner. Forældrene ønsker, at børnene får en god skolegang, hvilket kan være en udfordring for et fraflytningsområde med lille budget og lav tiltrækningskraft på lærere. Desuden bliver der mangel på læreruddannede i takt med generationsskiftet – mange går på pension, mens der ikke uddannes et tilstrækkeligt antal nye lærere6. I ekstreme tilfælde ophører det lokale læringsmiljø med at eksistere, idet den lokale skole ganske enkelt må nedlægges. I andre tilfælde forlægges såkaldte universitetscampus til mindre lokaliteter, fakulteter til univer­ siteter andre steder. Hensigten er bl.a. at fremme den videre uddannelse af de lokale kapaciteter, som ikke fortsætter på universitetet. En anden mulighed for læring er distance­ uddannelse, en konsekvens af digitaliseringstrenden.

DIGITALISERINGENS USTOPPELIGE KRAFT Alt, der kan digitaliseres, vil blive digitaliseret. Digitalise­ ringen er en kraft, som er så stærk, at den driver andre megatrends såsom globalisering, men også automatise­ ring af det, der tidligere er blevet udført af mennesker. Det

8

indebærer en enorm forvandling af arbejdsmarkedet, idet der nu også sker automatisering af tidligere beskyttede akademikererhverv, så længe de ikke kræver kreativitet eller evne til ægte relationer mellem mennesker – som lærerrollen gør.

Da vi i Kinnarps’ trendrapport 2015 interviewede Niklas Lundblad fra Google, fremhævede han problemet med et stigende data­ og informationsflow, som fordobles hvert år og skaber behov for stadig mere intelligent teknologi, som kan analysere og visualisere den voksende mængde data, som vi producerer i samfundet. Det bliver nødvendigt med kunstig intelligens, og dette er begyndt at blive synligt i en voksende mængde ekspertsystemer, som er på vej til at ændre arbejdslivet fundamentalt7.

Digitalisering indebærer også kulturelle forandringer, hvor forståelse for, hvordan man agerer i digitale miljøer, bliver mindst ligeså vigtig som andre adfærdskodekser. Eller omvendt, hvordan vi agerer med det digitale i det analoge læringsmiljø, i klasseværelser og andre læringsmiljøer.

Denne udvikling indgår i det, man kalder for Den fjerde industrielle revolution. Visse prognoser8 tyder på, at måske helt op til 50 procent af dagens arbejde med mere komplekse intellektuelle arbejdsopgaver vil forsvinde eller ændres kraftigt i de kommende 10­15 år.

DIGITALISERINGEN OG LÆRINGSMILJØERNE Digitaliseret undervisning i form af såkaldte MOOCs (Massive Open Online Courses) er måske det mest iøjne­ faldende eksempel på, hvordan digitaliseringen påvirker læringsmiljøerne – foruden den stadigt mere almindelige brug af tablets og computere i den daglige undervisning.

Antallet af sådanne internetbaserede undervisningspro­ grammer med videoforelæsninger og digitaliserede test er øget eksplosivt i hele verden, og i 2015 havde 35 mio. studerende9 tilmeldt sig et eller flere kurser.

Langt størstedelen af kurserne foregår på engelsk, og det største i forhold til antallet af studerende peger på det engelske sprogs særstilling som verdenssprog. 440.000 studerende tilmeldte sig et kursus i netop sprogtesten IELT, som anvendes ved ansættelser og ansøgninger til universi­ teter. Succes i den test åbner muligheden for migration.

DAGENS GLOBALISERINGSHASTIGHED AFHÆNGER AF, I HVILKEN UDSTRÆKNING INFORMATIONER OG VIDEN UDVEKSLES PÅ GLOBALT PLAN. MED STADIGT FLERE HØJTUDDANNEDE I VERDEN ØGES KONKURRENCEN MELLEM LANDENE I KAMPEN OM DE BEDSTE TALENTER, SOM KAN SKABE DE MEST KREATIVE PRODUKTER.

9

50%

AF DAGENS ARBEJDE MED MERE KOMPLEKSE INTELLEKTUELLE ARBEJDSOPGAVER VIL MÅSKE ENTEN FORSVINDE ELLER ÆNDRES MARKANT.8 10

GLOBALISERING OG NY TANKEØKONOMI Flytningen af fysiske og digitaliserede værdier, øget migration og en stigende viden om og kontakt til steder og mennesker på den anden side af jorden – sådan kan globaliseringen kortfattet beskrives. Den har været i gang i flere århundreder men accelererede kraftigt, da først flyet og senere hen informationsteknologien sprængte de fysiske barrierer.

I de seneste 40 år er mobiliteten på tværs af de nationale grænser for mennesker, arbejde, kapital, varer og informa­ tioner blevet øget uafbrudt. I øjeblikket forstærkes røsterne imidlertid i hele den vestlige verden mod menneskers frie bevægelighed og til en vis grad også mod frihandelen.

De nordiske lande med tidligere udbredte traditioner omkring åbenhed for indvandring synes pt. i usædvanlig høj grad at indtage den samme holdning, hvilket indebærer relativt lukkede grænser. Samtidig er Norden med sine modne økonomier og små befolkninger stærkt afhængig af omverdenen, åbne grænser og frihandel.

Dagens globaliseringshastighed afhænger af, i hvilken udstrækning informationer og viden udveksles på glo­ balt plan. Med stadigt flere højtuddannede i verden øges konkurrencen mellem landene i kampen om de bedste talenter, som kan skabe de mest kreative produkter.

Vi overgår til en tankeøkonomi. Hvor produktions­ midler, som tidligere først og fremmest bestod af arbejde, kapital, råmaterialer og teknik, må slås med nye og stadigt vigtigere faktorer: informationer, patenter, idéer og andre innovationer, som skabes og udnyttes gennem menne­ skets tankekraft.

I denne nye tankeøkonomi er det altså tænkeevnen, der er den afgørende produktionsfaktor. Til gengæld er denne økonomi en væsentlig del af Den fjerde industrielle revolution.

EFFEKTIVISERING TIL DET OPTIMALE For virksomheder og organisationer i tankeøkonomien er udfordringen at skabe den samme dramatiske effek­ tivitetsøgning som fremstillingsindustrien tilvejebragte i

1900­tallet. Dvs. at mangedoble sin produktivitet for at kunne klare sig i den globale konkurrence.

Det store spørgsmål er: Kan tankeprocesser effektivi­ seres på samme måde? I denne økonomi skabes vækst primært af kreativitet – evnen til at opdage og skabe nye behov gennem nye tilbud baseret på specialistviden inden for et område.

Innovation og problemløsning bliver vigtige faktorer.

Evnen til at tænke abstrakt, at kunne samarbejde samt digitale kompetencer er andre kernekompetencer på frem­ tidens arbejdsmarked. Alt dette indebærer ændrede krav til, hvad læring skal føre til, og dermed stilles der også nye krav til lærings­ og arbejdsmiljøet. Måske skal vi tænke helt om, når det handler om, hvordan disse skal udformes for at blive mere effektive, mere kreative, roligere og mindre stressfyldte.

EN ÆNDRET DEMOGRAFI Den øgede middellevealder og det mindskede antal fødsler i verden som helhed gør, at den globale gennemsnitsalder stiger. Færre i den arbejdsdygtige del af befolkningen kommer til at forsørge flere ældre i stadigt længere tid og allermest i den vestlige verden10.

I Finland er udviklingen mest dramatisk, idet 50 pro­ cent af befolkningen forventes at være over 65 år i 2030.

Samtidig vokser alle befolkninger, men forskellene er store. Danmarks befolkning vil ifølge prognoser øges med 7­8 procent frem til 2040, Norges med 28 procent og Finlands med 10 procent ifølge prognoser fra før 2015’s store migrantbølge11. Sveriges befolkning vurderes at blive øget med en mio. (omkring 10 procent) på bare syv år fra 201712 .

En væsentlig del af de større stigninger bunder i ind­ vandring til Sverige og Norge. Med dette følger behovet for offentligt finansieret uddannelse af forskellig slags.

Dem, der ikke får succes i deres nye hjemland, løber en stor risiko for at skulle forlade sig på velfærdssystemerne.

Hvis det økonomiske stressniveau bliver for højt, følger der desuden sundhedsproblemer.

11

TRENDAN ALYSE

I DE SENESTE 40 ÅR ER MOBILITETEN PÅ TVÆRS AF DE NATIONALE GRÆNSER FOR MENNESKER, ARBEJDE, KAPITAL, VARER OG INFORMATIONER BLEVET ØGET UAFBRUDT.

TRENDAN ALYSE

VI OVERGÅR TIL EN TANKEØKONOMI, HVOR PATENTER, IDÉER OG INNOVATIONER SKABES GENNEM MENNESKETS TANKEKRAFT.

Alt dette lægger et øget pres på den offentlige sektor.

Digitalisering kan føre til den produktivitetsudvikling, som er nødvendig for at finansiere en fortsat velfærd, men auto­ matiseringen kan på den anden side betyde omfattende personalereduktioner.

At der bliver større konkurrence om de fælles midler er højst sandsynligt. I Kinnarps’ tidligere trendrapporter har vi peget på en udvikling, hvor stadigt flere er friskere og har et længere arbejdsliv. Vi skal altså regne med at have flere generationer på arbejdspladserne, nye former for coaching og pædagogiske metoder og sandsynligvis også en ændring af læringsmiljøet i det hele taget.

INDE ELLER UDE? Globalisering, digitalisering og øget vidensintensitet har mange positive konsekvenser, men forstærker samtidig forskellene mellem dem, der er etableret eller ikke­ etableret i samfundet.

Flere og flere har vanskeligt ved at finde deres plads i dagens samfund. Det kan være nyankomne, personer uden studentereksamen eller langtidssygemeldte. Eller personer, som i en nær fremtid havner i den ”bortautoma­ tiserede klasse”. Personer, hvis respektive arbejdsopgaver er overtaget af computeralgoritmer og robotter.

På internationalt plan ser vi en fremvækst af det såkaldte prekariat; en gruppe mennesker fra alle sektorer af samfundet, som ikke nødvendigvis mangler akademisk uddannelse, men er og føler sig uden for fællesskabet.

Deres usikkerhed på arbejdsmarkedet er stor, ansættelses­ forholdene er løse, og fremtidsudsigterne usikre. Mange har egen virksomhed, og sammen udgør de en stadigt vigtigere bevægelse.13

12

Mennesker med højere uddannelse og specialisering eller inden for erhverv, hvor der stilles højere krav til kre­ ativitet og relationsskabelse, har en mere sikker position på arbejdsmarkedet. Men også her sker der dramatiske forandringer på sigt. De, der allerede er rustet til tanke­ økonomien, får det stadigt bedre. Resten risikerer at opleve mere stress.

At have en trygt etableret tilværelse eller ikke påvirker den enkeltes selvopfattelse og sociale status, faktorer, som påvirker den enkeltes sundhed. Først og fremmest hos dem med stabile livsvilkår fører den øgede viden om sundhed til, at flere motionerer og færre ryger. En veltrænet krop bliver en del af succesbilledet.

Parallelt hermed er der en udvikling, hvor en stor gruppe mennesker hverken spiser godt eller motionerer. Et kig på statistikkerne viser, at langtidssygemeldingerne er øget markant i de senere år. Den dårlige psykiske sundheds­ tilstand blandt unge er fortsat høj, og årsagerne kan være stress over skole og arbejde. At være deprimeret i de unge år øger sårbarheden over for at blive deprimeret i fremti­ den, hvilket gør, at den aktuelle situation kan få betydning på længere sigt.

Dette fører til en stigende polarisering i samfundet. En todeling, som bliver stadigt vigtigere for læringsmiljøer og uddannelsesinstitutioner at kunne håndtere, balancere og sammensætte til en helhed, som fungerer og er troværdig.

Allerede her kan vi altså konstatere, hvordan omform­ ningspresset øges på alle niveauer inden for læring, pæda­ gogik og vidensdannelse i samfundet.

FØRST OG FREMMEST HOS DEM MED STABILE LIVSVILKÅR FØRER DEN ØGEDE VIDEN OM SUNDHED TIL, AT FLERE MOTIONERER OG FÆRRE RYGER. EN VELTRÆNET KROP BLIVER EN DEL AF SUCCESBILLEDET.

KILDER 1 Ian Goldin, Geoffrey Cameron & Meera Balarajan (2011) Exceptional People – How Migration shaped our world and will define our future.

2 Nordiskt samarbete, Fakta om norden (norden.org).

3 FN, U.N. Human Settlements Program (UN-Habitat), 2013.

4 Svarende til ca. 650.000 personer.

5 Begrebet gentrificering blev skabt i 1960’erne og beskriver den proces, hvor ældre, nedslidte områder i en by renoveres og tiltrækker nye, velbjergede indbyggere. Kommer af det engelske ”gentry”. Kilde: Språktidningen.

6 Selv om generationsskiftet og de afledte problemer er forskellige i de nordiske lande, så nærmer alt for mange lærere sig pensionsalderen, uden at der uddannes et tilsvarende antal.

7 Eksempelvis har Tieto placeret en AI i ledelsesgruppen (Veckans Affärer 201610-18), og SEB har ”ansat” den digitale medarbejder Amelia i kundeservice.

8 Se eksempelvis Frey, C B and M Osborne (2013), The Future of Employment: How Susceptible are Jobs to Computerisation?”, Oxford Martin School Working Paper No. 7, eller Will a robot take your job? (BBC News 11-09-2015).

9 Class central, By The Numbers: MOOCS in 2015 (class-central.com).

10 Befolkningsprognos, Värnamo kommun.

11 Nordiskt samarbete, Befolkning (norden.org).

12 Statistiska Centralbyrån.

13 Kinnarps Trendreport 2015.

13

LÆRINGENS FREMTIDSTRENDS PÅ BASIS AF RESEARCH, INTERVIEWS OG ARBEJDET I KINNARPS FUTURELAB HAR VI SAMMENSAT TI STORE TRENDS, SOM KOMMER TIL AT PÅVIRKE OG FORME FREMTIDENS UDDANNELSESMILJØER FREM TIL 2025 I NORDEN. ALT SAMMEN MED UDGANGSPUNKT I TEKNOLOGI, SOM MULIGGØR OG UDFORDRER. MENNESKET, SOM KAN BLIVE SKRÆMT, MEN OGSÅ GRIBE MULIGHEDERNE. SAMT STRUKTURERNE, DER KAN UNDERSTØTTE ELLER BEGRÆNSE EFFEKTERNE I SAMFUNDET. VI HAR FUNDET FREM TIL:

TREND 1

LEARN BNB Kropssproget er en afgørende del af vores kommunikation, og forskning viser, at man lærer bedre gennem bevægelse. ikke bare hjernen, men hele kroppen aktiveres nu i lærings­ processen. Men menneskers evner og måder at lære på varierer meget. Læringsmiljøet skal derfor være smidigt og fleksibelt.

TREND 3

DIGILEARN Med digitaliseringen af skoleverdenen er interaktivitet mel­ lem sender og modtaget blevet mulig. Nu kommer der nye værktøjer, som kan individualisere læringen samtidig med, at det kan foregå stort set overalt på afstand. Lærings­ miljøerne skal give plads til de digitale muligheder, men skal også kunne forhindre distraktion.

TREND 2

HELT BÆREDYGTIGE LÆRINGSMILJØER Bæredygtighed betyder, at alle aktører agerer langsigtet i forhold til fremtiden. Fra økonomi og økologi og helt ned på det individuelle plan. En trænet krop, som giver psyken optimale forudsætninger i et gennemtænkt læringsmiljø, bidrager til en bæredygtig læring i fremtiden.

14

TREND 4

DIGITEACH Nu kommer teknologien, som virkelig kan forandre pædagogens rolle i en stadigt mere digitaliseret frem­ tid. Undervisende robotter, kunstig intelligens og digital overflytning af lærere over landegrænser er ikke længere science fiction.

TREND 5

MASS CUSTOMISATION Stadigt flere kræver et individualiseret studieforløb, men samtidig stræber uddannelsesinstitutionerne efter at drive deres virksomheder på en økonomisk rationel måde.

Svaret: masseindividualisering. En masseproduktion af ofte digitale uddannelser med fleksibilitet i forhold til den studerendes ønsker.

TREND 6

OPTIMER ALT I vores moderne overflodssamfund realiserer forældrene sig selv gennem børnene – og vil beskytte dem mod alt ondt. Også i forhold til kravene i skolen. ”Kunden har altid ret”­indstillingen sniger sig ind i skolens verden og udsæt­ ter uddannelsesinstitutionerne for et hårdt pres.

TREND 8

NYE VIRKELIGHEDER Stadigt kraftigere computere hjælper os med at konstruere alternative og til og med ”bedre” virkeligheder, som bliver til nye stærke værktøjer i klasseværelset. Vi kan også indsamle enorme mængder data om det, der sker omkring os – oplysninger, som kan styrke og styre vores hjælpemidlers funktion.

TREND 9

NYE ØKOSYSTEMER FOR LÆRING De studerende nøjes ikke længere med at søge til den skole, der ligger nærmest. I stedet vil man forbindes med en bestemt gruppe eller uddannelsesprofil. Des­ uden træder virksomhederne ind på scenen og knytter kontakter med skoler og studerende og skaber komplette økosystemer for læring.

TREND 7

GLOBAL LEARNING NETWORK Når globaliseringen tager yderligere til i styrke, kan undervisning, lærere og studerende komme fra alle dele af verden og danne nye uddannelsesnetværk. De gamle hierarkier rokkes også i deres fundament: unge lærer gamle og omvendt. Vi mødes på tværs af aldersgrænser.

TREND 10

FRA IQ TIL SQ En høj intelligenskvotient har længe været et markant succeskriterium for den enkelte. Nu er den ”sociale intelligens” mindst ligeså vigtig for den, der vil have succes.

Samtidig kræves der kreativitet og evne til innovation i både skolen og det øvrige samfund

15

TREND 1:

LEARN BNB. DET HELE MENNESKE I UDDANNELSEN LÆRING ER IKKE KUN FOR HJERNEN. HELE KROPPEN SKAL AKTIVERES, IDET KROPSSPROGET OGSÅ ER EN DEL AF VORES KOMMUNIKATION, OG FORSKNING VISER, AT MAN LÆRER BEDRE GENNEM BEVÆGELSE. ALLE SANSER SKAL UDNYTTES, MEN SAMTIDIG VARIERER MENNESKERS EVNE TIL AT LÆRE, LIGESOM MÅDEN OG METODERNE SKIFTER. DETTE SKAL VI TAGE HENSYN TIL I FREMTIDENS LÆRINGSMILJØER.

LearnBNB – Learn with Brain and Body. Dette har vi valgt at kalde denne trend, som indebærer, at man udnytter og fremmer alle menneskets sprog og indlæringsmåder.

En intellektuel læring fremmes og støttes af, at man kan håndtere sin krop. Kropssproget bliver ligeså vigtigt som det verbale. Dette medfører også krav til fysisk ydeevne.

En fireårig skal kunne hoppe ligeså højt som sine knæ, men det er der mange, som ikke kan i dag. Ifølge fysiotera­ peuten Ulrika Myhr skyldes det alt for meget stillesidden i

16

de første leveår. Hvis barnet mangler de motoriske evner, vil det hæmme den intellektuelle formåen.14 Idéen om, at mennesket udvikler sig bedst gennem stimulering, er ikke noget nyt. Waldorf­ og Montessori­ pædagogikken er eksempler på etablerede alternativer med en bredere tilgang til elevens udvikling i forhold til den gængse.

Den franske filosof Renée Descartes stringente opdeling af krop og sjæl synes i dag endelig at kunne forkastes.

17

TREND 1 LEARN BNB

”LAD BØRNENE BÆRE TUNGE TING! LAD DEM FALDE! LAD DEM BLIVE SNAVSEDE! LAD DEM LEGE!” ULRIKA MYHR, CHILD SPECIALIST IN PHYSIOTHERAPY, LEARN TO MOVE

I vores fremtidsspotning har vi fundet progressive skoler såsom succesfulde Altschool i San Franscisco, som har social og emotionel træning som et af sine pædagogiske fundamenter. Og samtidig har den ligesom flere andre skoler i Norden bevægelse på skemaet hver dag.15 Maharishi University of Management i Illinois, USA, har eksempelvis daglige meditationsøvelser på over en time.

AT SKABE PLADS TIL BEVÆGELSE

5 TEGN I TIDEN I en skole i Wake County, USA, kan eleverne trampe i pedalerne på en ”motionscykel” ved skolebænken for både at skabe energi og holde sig i bevægelse.

Møbler, som gør det muligt for eleverne at stå op ved deres pladser.

Klasseværelsesgymnastik giver eleverne mulighed for bevægelse inde i skolens lokaler.

Klasseværelser, som fremmer bevægelse med mobile møbler.

Undervisning og læring foregår i klasseværelser og miljøer udendørs.

18

Forskning har påvist betydningen af bevægelse for at fremme fokusering og læring, hvilket burde påvirke udformningen af rum, møbler og udstyr. Først og frem­ mest handler det om at styrke indlæringsevnen, men bevægelse bidrager også til at fjerne overskydende energi.

Hvilket igen fremmer koncentrationsevnen.16 Skolerne udvikler mere fleksible miljøer, der minder om det, som man i kontormiljøer plejer at kalde Activity Based Working. Denne Aktivitetsbaserede Læring (ABL) inde­ bærer muligheden for at skabe det rette miljø til den rette aktivitet, at kunne skifte mellem klasseundervisning, grup­ pearbejde og individuelt arbejde. Og at undervisningsloka­ lerne eller klasseværelset fremmer dette på en dynamisk måde, så skiftende funktioner bliver mulige.

For voksenuddannelser vil læringsmiljøerne i stadigt større grad komme til at ligne det aktivitetsbaserede arbejde, så det rent faktisk bliver muligt at gennemføre for­ skellige læringstyper på skiftende pladser, rum og lokalite­ ter. Men ABL udvikles også for grund­ og gymnasieskoler.17 Den nye finske læreplan for gymnasiet fra efteråret 2016 peger i øvrigt på nødvendigheden af bevægelse og aktivitetsbaseret indlæring.18 Men hvordan kan dette opnås? Eftersom de fleste læringsmiljøer er bygget til traditionelle siddepladser, og fordi ressourcerne til at ombygge dem er begrænsede, ligger der store muligheder i nye typer af fleksible møbler og at skabe forskellige miljøer i eksisterende rum. Indret­ ningen skal kunne understøtte pædagogikken og formidle anvisninger eller påmindelser, som styrker alle sanserne.

KILDER

14 Ulrika Myhr, Child Specialist in Physiotherapy, Learn to Move (learntomove.se).

15 AltSchool findes i både San Francisco og Brooklyn, New York.

16 Bevægelse i skolen: se f.eks. Mer fysisk aktivitet på schemat gav förbättrade skolresultat, Göteborgs universitet.

17 Ulrika Myhr, Child Specialist in Physiotherapy, Learn to Move (learntomove.se) 18 Se f.eks.: Ny läroplan, så här förändras skolan i praktiken, Yle nyheter (yle.se).

19 Se f.eks.: Nya läroplanen oroar i skolexemplet Finland, Dagens Nyheter 4/12 2016.

HVAD INDEBÆRER LEARN BNB FOR NORDISKE LÆRINGSMILJØER I 2025?

I FREMTIDENS SAMFUND SIDDER VI IKKE LÆNGERE STILLE. REGN MED ET NYT SYN PÅ BEVÆGELSE OG NYE KRAV TIL DET MILJØ, VI ARBEJDER I.

Det, vi kalder BNB, indebærer i grunden et ændret syn på mennesket som organisme. Et syn, hvor ”krop og sjæl” ikke længere er modsætninger, men derimod ét og det samme.

Og man skal huske på, at: skridtet til kropslig læring inden for akademiske fag er et kæmpe skridt. Og særligt foræl­ dre, hvis børn af forskellige årsager ikke vil kunne levere gode resultater med den nye metodik, risikerer at blive stærkt skeptiske – i en overgangsfase.

Trenden bidrager sandsynligvis til mere bevægelse i skolen. Ikke bare for kroppens skyld, men også i selve læringsprocesserne.

Det her får selvfølgelig konsekvenser for læringsmiljø­ ernes udformning. Måske vil universiteter og andre højere læreanstalter udvikle lokaler kun til bevægelse. På samme måde vil netbaserede uddannelsesplatforme kunne indflette fysiske momenter for dem, som studerer hjemmefra. Hvil­ ken rolle kan møbler og interiør så spille i den forbindelse?

BEVÆGELSER SOM IKKE FORSTYRRER Ligesom en del af digitaliseringens konsekvenser medfø­ rer bevægelse i læringsmiljøerne udfordringer i forhold til arbejdsroen. Og problemstillinger såsom: Hvordan kan indretningsdesignet hjælpe den lærende med at få en passende mængde stimulering? Hvordan kan man bevæge sig i lokalet uden at forstyrre dem, der skal koncentrere sig? Hvor stille kan f.eks. hop i gulvet foregå?

Produkter, som tillader bevægelse, men stille og diskret, f.eks. kan en stol, der kan gynge, være en af løsningerne i forhold til en traditionel stol. Støjsvage bordplader efterspørges allerede ligesom stole, som ikke støjer ved flytning.

FRA EMNE TIL PROJEKT Vi går også fra emnebaseret udlæring til projektbaseret indlæring; fra lærerbestemt orden til individbaseret. Det handler om at øge dynamikken og bevægelsen i lokalet for at stimulere læringen. Få – hvis nogen overhovedet – pas­ ser ind i modellen med at sidde stille hele dagen på skole­ bænken. Et tydeligt eksempel ser vi i Finland, hvor man fra og med efteråret 2016 har en ny læreplan fra starten af gymnasiet for at gøre undervisningen mere elevcentreret og aktivitetsbaseret. Et af motiverne er, at finske skole­ elever ikke trives i skolen19. Nu lægges der vægt på gruppe­ arbejde, selvstændig faktasøgning og kritisk tænkning.

Dette fremmer også eget ansvar og selvstændig udvikling.

SÅDAN KAN DAGENS SKOLELOKALER TILPASSES Hvis studiemiljøer skal gå fra ”lokaler, hvor man sidder” til miljøer med bevægelse, er intet længere givet. Eksiste­ rende skolebygninger er ofte dårligt tilpasset til disse nye måder at tænke på. Og indkøberne vil mange gange være i vildrede. Hvad har vi brug for?

Hvad er nødvendigt, og hvad er luksus? I den situation kan det være en stor hjælp af få forslag til funktionelle løsninger og produkter fra sin leverandør.

De rette produkter og møbler kan fremme bevægelse, hvilket igen kan stimulere læringen. I kombination med sensorer kan en stol f.eks. instruere brugeren i at ændre stilling eller rejse sig op. Dette kan også ske ved at stoffet skifter farve alt efter, hvor længe personen har siddet.

19

TREND 2: HELT BÆREDYGTIGE LÆRINGSMILJØER BÆREDYGTIGHED BETYDER, AT ALLE AKTØRER OG FAKTORER ARBEJDER LANGSIGTET SAMMEN I FORHOLD TIL FREMTIDEN. IKKE BARE INDEN FOR ØKONOMI, ØKOLOGI OG SOCIALT, MEN OGSÅ PÅ DET INDIVIDUELLE PLAN. EN ROBUST OG TRÆNET KROP, SOM GIVER PSYKEN OPTIMALE FORUDSÆTNINGER FOR AT FUNGERE, BIDRAGER SAMMEN MED ET VELGENNEMTÆNKT UDDANNELSES- OG LÆRINGSMILJØ TIL EN LANGSIGTET, BÆREDYGTIG LÆRING.

I udviklingen af læringsmiljøerne har vi brug for at vurdere, hvordan det psykiske og fysiske miljø påvirkes, men også hvordan vi som sociale væsener reagerer på miljøet. Hvor­ dan kan miljøerne bedre fremme indlæringen? Ikke mindst når vi ved, at indlæringsprocessen går så meget nemmere i en sund og frisk krop. Dette er faktorer, som i allerhøjeste grad styrer en langsigtet, bæredygtig læring.

FRA PROFILSPØRGSMÅL TIL HYGIEJNEFAKTOR Efter årtier med bøger, alarmrapporter og globale miljø­ konferencer er miljøspørgsmålet i dag et af vor tids poli­ tiske hovedtemaer20. At tænke miljømæssigt indgår i alle seriøse virksomheders strategiske arbejde – og ikke blot

20

med fokus på at styrke imaget. Klimaændringernes stadigt mere synlige effekter har gjort økologisk bæredygtighed til noget nødvendigt og konkret. Cirkulær økonomi, altså idéen om, at ingen ressource skal slutte som affald uden genbrug, er et af svarene på, hvordan den økologiske og økonomiske bæredygtighed kan øges. Et optimalt bære­ dygtigt læringsmiljø over tid handler om, at både menneske og miljø beskyttes mod såvel ressourcespild som skade­ lige stoffer. Men i den helhedsorienterede tilgang, som vi anvender her, er det ikke tilstrækkeligt at passe og pleje planeten for at få et længere og bedre liv. Bæredygtigheden gælder også den enkeltes krop, viden og arbejdslivet.

21

”JEG TROR, AT SKOLEN HAR PROBLEM MED AT FORSTÅ ULRIKA MYHR, CHILD SPECIALIST IN PHYSIOTHERAPY, LEARN TO MOVE

NIMBY – NOT IN MY BODY! Forkortelsen NIMBY betyder oprindeligt ”Not in my backyard” og er møntet på at beskrive de husejere, som modsætter sig planer om nybyggeri og virksomheder, som kan reducere værdien af deres hus. Samme kraftfulde grænsedragning kan siges at blive mere og mere almindelig hos dagens forbrugere. I stedet for at være bange for direkte trusler som f.eks. sult og naturkatastrofer, så er mange i det moderne samfund bange for diffuse trusler, som ofte opstår som en konsekvens af samfundets modernisering.

En af disse trusler er skadelige stoffer, som når vores kroppe gennem den mad, vi spiser, luften, vi indånder, og de ting, vi omgiver os med. Medierne fanger opmærksom­ heden gennem alarmerende reportager, og markedet tilpasser sig med flere nye såkaldt naturlige produkter.

Det måske tydeligste eksempel er tilsætningsstoffer i maden. 84 procent af svenskerne oplyser, at de i nogen udstrækning undgår produkter og levnedsmidler netop på

22

grund af, at de indeholder sundhedsskadelige kemikalier.21 Mere eller mindre faktabaseret kritik af tilsætningsstoffer er noget, som har fået fødevareindustrien til hurtigt at finde nye måder at tilsætte farve, smag og konservere sine produkter på.

Denne jagt på sund mad er ikke noget, som engagerer alle forbrugere, men tilstrækkeligt mange til, at producen­ terne er nødsaget til at tænke på deres salg, men også på deres image. Det samme gælder producenter af ting, som vi anvender og omgiver os med på vores arbejdspladser. ”Det er klart, at det er helt uacceptabelt, hvis der er gif­ tige stoffer, som vores medlemmer håndterer dagligt, og som kan øge risikoen for hormonelle forstyrrelser. Der er sjældent ting, som er mere uacceptable end dette”.

Ordene kom fra bestyrelsesformand Lars­Anders Häggström i det svenske fagforbund Handel, da man blev opmærksom på supermarkedskvitteringer med hormon­ forstyrrende stoffer i Sverige i 2010.22 Betydningen af

ET STORT PÆDAGOGISK KROPPEN”.

ordene kunne ligeså godt være ytret af mange forældre i hele Norden, hvor medierne i flere år har gjort opmærksom på, at legetøj og til og med sutteflasker indeholder giftige stoffer23. I 2016 bidrog Greenpeace med en ny kategori af produkter til giftlisten, da de satte friluftstøj under lup.24 En omfattende testning viste, at branchen for naturelskere ikke opfører sig særligt miljømæssigt ansvarligt.

Men viden om, hvad der er skadeligt, varierer. Og i skolen? ”Forældrene ønsker, at de miljøer, hvori deres børn færdes, indrettes med sikre og rene materialer”, konstate­ rer Kinnarps’ Elisabeth Slunge.

SUNDE LÆRINGSMILJØER I FREMTIDEN Ca. 9 ud af 10 svenskere tilkendegiver, at de føler sig utrygge ved at blive udsat for kemikalier fra omgivelserne, som kan skade sundheden.25 Cocktaileffekten, altså at der kan opstå ukendte konsekvenser, når tilsyneladende ufarlige stoffer blandes med hinanden i produkter, er en

af kilderne til denne utryghed. Men selv om frygten for at få giftstoffer i sig øges, har knapt halvdelen (49 %) af svenskerne kendskab til, at der kan forekomme sundheds­ farlige kemikalier i møblers komponenter, f.eks. brand­ hæmmende midler og blødgøringsmidler, som gør plast og gummi blødt. Designbureauet Wolfgang, som designer den nye Skapaskolan i Rosenhill uden for Stockholm, et projekt, som tiltrækker de mest engagerede skoleforældre, kan imidlertid ikke notere nogen efterspørgsel efter særligt giftfrie materialer.26 Men spørgsmålet om sunde indretningsmaterialer vil sikkert tiltrække sig større opmærksomhed i det kom­ mende årti. Flere parallelle trendstudier27 viser, at for­ brugerne bliver stadigt mere bevidste. Bevidstheden om skadelige eller mindre gode stoffer for kroppen viser sig i flere og flere sammenhænge. Den generelle trend med at undgå at blive syg og at pleje sin og sine børns kroppe viser ingen tegn på at være for nedadgående. Mennesker

23

TREND 2: HELT BÆREDYGTIGE LÆRINGSMILJØER

90%

TILKENDEGIVER, AT DE FØLER SIG UTRYGGE VED AT BLIVE UDSAT FOR KEMIKALIER FRA OMGIVELSERNE, SOM KAN SKADE SUNDHEDEN.25

4 TEGN I TIDEN Naturbeskyttelsesforeningens kampagne Giftfri børnehave.

Netværket Giftfri hverdag, som blev startet af Kemikalieinspektionen i 2015.

En undersøgelse af skolemiljøet foretaget af Kinnarps og Demoskop viser, at hver anden elev mener, at det fysiske miljø er afgørende eller meget vigtigt for trivslen. Kun hver tredje lærer er decideret tilfreds med sit arbejdsmiljø.

7.200 personer tilsluttede sig på mindre end et år kampagnen Giftfri Have, som arbejder for, at danske haver skal være giftfrie.

24

vil undgå at blive eksponeret for skadelige stoffer – så snart de får kendskab til dem.

Viden medfører ofte nye, højere krav, hvilket er netop det, som dagens forbrugere og borgere generelt stiller.

At sunde læringsmiljøer skulle være en undtagelse i den udvikling er usandsynligt.

VÆGTIGE ARGUMENTER FOR GIFTFRIHED Specifikke argumenter for giftfrie interiører kan findes i ny forskning. Et team på Harvard­universitetet lod deltagerne i et eksperiment arbejde i miljøer med forskellig ren luft i seks arbejdsdage. Deltagerne måtte løbende gennemgå tests med oplysninger i relation til beslutningstagning.

Resultaterne var slående. Med bedre luftkvalitet præste­ rede deltageren hele 61 til 101 procent bedre i testen.28 Med dagens ønsker om øget personlig produktivitet og videnskompetencer kan forskningsresultater som disse få stadigt større betydning.

Naturlige materialer synes desuden at gøre brugernes adfærd mere bæredygtig. Det mener Rikard Gartmyr fra designbureauet Wolfgang. I arbejdet med den ovennævnte nye skole er det en bevidst strategi at vælge materialer, hvis overflade opleves som naturlige. Dette efter, at studie­ besøg på andre skoler har vist, at overflader, som ser mere plastagtige ud, slides hårdere.29 ”Når noget bygges, konstrueres eller designes med ægthed, formidler det en omtanke både for besøgeren og miljøet”, konstaterer han. ”Når omtanken føles i miljøet, viser besøgeren hensyn og behandler miljøet derefter med respekt”.

Måske er det møbelbranchen, som må tage udfordringen op i forhold til at vise konkurrenterne, at der er alternativer.

Netop skolemiljøer, hvor så mange mennesker tilbringer så meget tid, og hvor indretning ofte anvendes rigtig længe, ville være et naturligt sted at modernisere først.

KILDER

20 Sveriges Radio P1 12/10 2016, interview med Karl Hallding fra Stockholm Environment Institute.

21 Undersøgelse foretaget af Kinnarps i 2016.

22 Sveriges Radio, 14/10 2016.

23 Giftigt legetøj findes stadig på hylderne, DR Nyheder 5/8 2002; Populært legetøj indeholder giftig kemi, Metro Express 12/2 2013; Giftstoffer fundet i populært legetøj, Ekstrabladet 31/3 2015.

24 Greenpeace.

25 Undersøgelse foretaget af Kinnarps i 2016.

26 Samtale fra 2016 med Rikard Gartmyr, designbureauet Wolfgang 27 Ridderheimsrapporten fra 2015 og Harrysrapporten fra 2016 28 Associations of Cognitive Function Scores with Carbon Dioxide, Ventilation, and Volatile Organic Compound Exposures in Office Workers; studie af Joseph G. Allen, Piers MacNaughton, Usha Satish, Suresh Santanam, Jose Vallarino, and John D. Spengler 2015. Environmental Health Perspectives.

29 Samtale fra 2016 med Rikard Gartmyr, designbureauet Wolfgang

BÆREDYGTIGE LÆRINGSMILJØER FOR NORDEN – 2025 BESTRÆBELSERNE PÅ AT OPNÅ ET GIFTFRIT MILJØ BLIVER STADIGT STÆRKERE I HELE SAMFUNDET. DETTE ER OGSÅ NOGET AT TAGE HENSYN TIL, NÅR VI DESIGNER FREMTIDENS SKOLE.

På linje med den trend, som vi præsenterede i forrige kapitel, Learn BNB, lægger trenden Bæredygtige læringsmiljøer også stor vægt på kroppens betydning for læringen. Her handler det også om et sundt og godt miljø. Hvilken rolle kan interiør og møbler så spille i den forbindelse?

FINDE BALANCEN MELLEM OMSORG OG ALARM Det ville være en fremtidig mulighed og et unikt ”selling point”, hvis man som skole kunne præsentere et helt giftfrit læringsmiljø. og samtidigt gælder det om at balancere omsorg og alarm. At informere om risiciene ved kemikalier kan føre til overreaktioner hos modtagerne, men også tabt tillidskapital for afsenderne, hvis de påståede skræm­ mende effekter ikke opleves som reelle. Samtidig ved vi, at risici opleves forskelligt inden for forskellige varemær­ kekategorier, som mennesker nødvendigvis skal navigere i. Da økologisk mælk blev lanceret, skete der noget med oplevelsen af almindelig mælk. Spørgsmålet var, om den skulle betragtes som uøkologisk.

BÆREDYGTIGT ARBEJDSMILJØ – ET VÅBEN I KONKURRENCEN Hvis kravene til et kemisk sundt læringsmiljø bliver højlydte, opstår der et enormt behov for at kunne erstatte dagens indretninger med sundere materialer. Men hvem ska betale i en tid, hvor skole og uddannelse allerede fører en økonomisk stram tilværelse?

Kombinationen af store behov og små ressourcer kan skabe omfattende innovation omkring både materialer og design. Spændende tider venter alle designere af lærings­ miljøer!

Også markedslogikken kan øge kvaliteten af lærings­ miljøerne. Med en øget viden om miljøets betydning for læringen bliver et bæredygtigt arbejdsmiljø snart et våben i konkurrencen om elever og studerende. Mennesker vil i stadigt højere grad have det bedste. De stiller krav til livet ved at stille krav til sig selv og til sine ”leverandører”.

Ved at fremhæve muligheden for et giftfrit design kan de mest ambitiøse tiltrækkes til et bestemt læringsmiljø Og det, der starter som noget unikt, har ofte tendens til at blive en indiskutabel hygiejnefaktor – hvis det viser sig at modsvare et behov hos målgruppen. På den måde drives udviklingen fremad mod holistisk bæredygtige læringsmiljøer.

MENTAL OPTIMERING – DET NYE NORMALE Men det handler også om at skabe ideelle rum for hjernen og tankerne. Når forholdet mellem kroppen og psyken får stadigt større opmærksomhed, øges sandsynligheden også for, at fremtidens studerende skal lære, hvordan de kan optimere deres egne hjerner med henblik på indlæring.

De børnehaver, som i dag lader børnene mediterer, går i brechen for, at lignende tiltag også vil få en plads i andre dele af uddannelsesverdenen.

VED AT FREMHÆVE MULIGHEDEN FOR ET GIFTFRIT DESIGN KAN DE MEST AMBITIØSE TILTRÆKKES TIL ET BESTEMT LÆRINGSMILJØ OG DET, DER STARTER SOM NOGET UNIKT, HAR OFTE TENDENS TIL AT BLIVE EN INDISKUTABEL HYGIEJNEFAKTOR.

25

TREND 3: DIGILEARN. DIGITALISERET LÆRING FJERNSYNET STARTEDE MED AT FØRE OS IND I DEN, OG MED COMPUTERNES INDTOG ER VI KOMMET ENDNU LÆNGERE IND I DEN NYE MEDIEVIRKELIGHED, SOM KALDES CYBERVERDENEN. MED INTERNETTET ÅBNES DER DESUDEN FOR FØRSTE GANG OP FOR EN ÆGTE INTERAKTIVITET MELLEM SENDER OG MODTAGER.

Men mens internettet allerede fra dets spæde start har hand­ let om at sprede viden og idéer, har læringens verden været forbavsende modstandsdygtig over for samfundets digitalise­ ring. Man har hovedsagelig holdt fast i en analog papirverden med blyanter, bøger og plancher. I det mindste indtil nu.

For nu gør IT­virksomhederne deres indtog i skolen, og i kølvandet på dem venter robotterne. Alt dette sker med støtte fra politikerne, som har brug for mere uddannelse til færre omkostninger.

Via internettet øges samtidig adgangen til gratis under­ visning i et forbløffende omfang, hvilket ikke alene påvirker læringsmiljøernes udformning, men også opfattelsen af, hvad der er et læringsmiljø.

SKÆRMEN FREM FOR ALT Skærmen er et passende symbol på, hvordan læringen forandres af digitalisering.

I det ”skøre klasseværelse” optager læreren forelæs­ ningen på video. Eleven sidder derhjemme og møder

26

derefter op på skolen for at lave de opgaver, som tidligere var lektier – men nu med læreren som støtte.

Internettets globaliserende kraft bærer på frøet til at møde og forstå andre. Hvorfor f.eks. ikke få feedback på egne idéer ved at offentliggøre dem på de sociale medier?

Ud over en forstærket følelse af, at studierne har relation til virkeligheden, øves den studerende i et forbedrende feedback­loop i forhold til omverdenen.

Og så er der kurserne, som der tilbydes tusindvis af i dag via internetplatforme såsom Khan Academy. Lærerne kan være enkeltpersoner eller verdens mest ansete universitet, men alt foregår via skærmen. Uformel læring sker også via de sociale medier og Youtube, noget, som bekræftes i Kairos Futures nye studie Skola 2031.30 Her beskriver elever deres arbejdsmåde som mere digitaliseret, end hvad lærerne mener, at den er. Forskel­ len i opfattelsen kunne ligge i, at eleverne kommunikerer om studierne og henter viden mere digitalt end det, som lærerne ser i klasseværelset.

27

TREND 3: DIGILEARN

”I FREMTIDEN VIL IT BLIVE FORVANDLET FRA ENKELTE ENHEDER TIL SAMARBEJDSVÆRKTØJER”.

EVA BJERROM, DISTINGUISHED ORGANISATION ANALYST, ALEXANDRA INSTITUTE

DEN GRÆNSELØSE UDDANNELSE I det grænseløse læringsmiljø sker læringen mange forskellige steder, uafhængigt af et særligt fysisk lokale.

I stedet er klasselokalet virtuelt og åbent for mange.

Digitalisering skaber mulighed for at samarbejde og lære over geografiske og kulturelle afstande. At finde den rette ekspertise og information har også en positiv effekt for en mere demokratisk læring. Informationer er tilgængelige for alle. Den, der er elev i én sammenhæng, kan være en andens lærer i en anden sammenhæng. Delingen af idéer mellem lærere, men også mellem forældre og skole, bliver naturligvis også nemmere, hvilket indebærer adgang til flere ressourcer omkring den pågældende elev. De digitale læringsplatforme og lærernes undervisningsklip gør, at den studerende har adgang til skolens ressourcer døgnet rundt.

HØJ GRAD AF INDIVIDUALISERING Digitaliseringen bidrager også med noget, som altid har været en udfordring i den analoge verden: at give den enkelte studerende en personliggjort undervisning. Via digitale læringsplatforme tilbydes den studerende mulig­ heden for at repetere såvel lærerens instruktioner som øvelser. På den måde mindskes risikoen for, at klassens tempo tvinger elever til at gå videre til det næste emne til trods for, at de endnu ikke behersker det forrige emne.

Læreren får samtidig mere tid til at give individuel støtte, efter forelæsningen er indspillet på forhånd. Undervis­ ningen kan ske live, men også on demand.

GIVER DET ØGET EFFEKTIVITET?

3 TEGN I TIDEN Øget hjemmebaseret læring via onlinetjenester.

Anvende Big data, store datamængder fra forskellige kilder, som analyseres med henblik på problemløsning.

Efterspørgsel efter fleksible klasselokaler.

28

Øget effektivitet er i høj kurs i en tid, hvor der går en generel effektiviseringsbølge gennem samfundet. Også uddannelsessystemet skal effektiviseres. Nye tankemåder, behov og muligheder åbner op for en mulig revolution.

Men teknologien er til for mennesket, ikke omvendt.

Undersøgelser af, hvordan digitale hjælpemidler påvirker læringen viser ikke entydigt positive resultater. Den hastige teknologiske udvikling bliver på en og samme tid mere kompleks og mere lettilgængelig. Det kan skabe en kløft mellem dem, der er vant til og har let ved digitalt arbejde, og dem, der er uvant med det, har vanskeligt ved det eller ganske enkelt ikke vil.

KILDER

30 Skola 2031, Kairos Future.

31 Chalmers bibliotek var det første i Sverige, som indførte Learning Commons.

Et ”fleksibelt læringsmiljø uden fokus på fysiske bøger, men med fuld adgang til elektroniske ressourcer og med specialiseret personale”.

HVAD BETYDER DIGILEARN FOR DE NORDISKE LÆRINGSMILJØER I 2025?

FÆLLES AREALER, SOM OGSÅ SKÆRMER AF. DET BLIVER FREMTIDENS UDFORDRING. En virkelig digital læring er helt afhængig af, at de lærende personligt har adgang til hard­ og software samt opkob­ ling til internettet. Når miljøet opfylder dette, er det tid til at tænke på, hvad digitaliseringen af læringen kræver af det fysiske læringsmiljø.

FÆLLES ARBEJDSAREALER I de senere år er der udviklet en række digitale værktøjer til fælles arbejdsarealer. Drivkraften er den konsekvens, som dagens digitale værktøjer ofte har på samarbejdet: vi har tendens til at stirre ind i vores egen skærm, undertiden for midt i en samtale at blive opslugt af internettets uendelige strøm af stimuli. Dette skaber kostbare afbrud i interak­ tionen mellem mennesker. Ikke mindst i gruppearbejde og kreative processer, hvilket er et grundlæggende element i fremtidens teamcentrerede og entreprenørindrettede pædagogik.

Fremtidens læringsmiljøer skal altså tilgodese behovet for fælles arbejdsarealer – helst digitale, som befrier os fra arbejdet med at dokumentere i en særskilt proces. Des­ uden er der brug for plads og indretning, som kan beskytte os mod uønsket digitalt input, f.eks. andre gruppers arbejde ved en elektronisk smartboard.

STORE KRAV TIL INDRETNINGENS FLEKSIBILITET Studiemiljøer skal kunne håndtere mange forskellige arbejdsmåder. gruppearbejde, instruktioner til en lille gruppe, individuelt arbejde, lærerstyrede diskussioner. Desuden er der et ønske om at øge udnyttelsen af skolebygninger, som delvist står ubenyttede hen en stor del af døgnet – skole om dagen, aktivitetshus om aftenen. Det indebærer sandsynlig­ vis også, at dele af indretningen skal være mobil, således at lokalet kan tilpasses til forskellige aktivitetstyper. Derudover skal møbler kunne fungere som støtte for forskellige appa­ rater samtidig med, at de er ergonomiske. Alt dette stiller enorme krav til indretningens fleksibilitet.

DET FYSISKE MØDE OGSÅ VIGTIGT Skærme risikerer at medføre afbrudte samtaler. Samtale­ klimaet påvirkes også ofte negativt, når debattører mødes på afstand via de sociale medier. For at modvirke disse konsekvenser af digitaliseringen er der behov for bevidst­ hed om, at samtaler og konfliktløsning skal kunne foregå i analoge møder mellem de lærende.

UALMINDELIGE LOKALER TIL ALMINDELIGE FORÆLDRE At forandre skolesystemet for børn og unge beskrives ofte som vanskeligt. Og det, der typisk undervurderes, er den forandringsmodstand, der kan ligge hos forældrene. Det er derfor en udfordring for et fungerende digilearn­skift at forankre de nye ting hos elevernes forældre på en succes­ fuld måde, navnlig hvis det er en allerede etableret skole, der skal forandres.

DIGITALISERING FØRER TIL BIBLIOTEK 2.0 Digitaliseringen indebærer, at faktabogen hurtigt taber terræn. Der findes sågar biblioteker, som helt har digitaliseret deres tilbud31, og Google har store ambitioner om at digita­ lisere verdens publikationer. Vi skal stille os selv følgende spørgsmål: Hvad bliver så et bibliotek? Hvordan kan de værdier, der altid har fandtes i disse for samfundet så vigtige institutioner, bibeholdes, uden at bøgerne har hovedrollen?

SENSORER DRIVER INTELLIGENT INDRETNING Med sensorer på vej ind i snart sagt enhver tænkelig genstand, åbnes der mulighed for intelligent indretning. Og et selvorganiserende læringsmiljø: rent hypotetisk burde møbler, der er forsynet med sensorer, kunne stille sig det rigtige sted i lokalet, når den sidste aktivitet er slut. En vide­ reudvikling ville være, hvis man kunne møblere lokalet via internettet, eller hvis lokalet husker den seneste møblering, som en bruger bestilte. Og ikke mindst, at møblerne ”gen­ kender” brugerne og indstiller sig på den rigtige måde.

29

TREND 4: DIGITEACH. UNDERVISNING I EN DIGITAL TIDSALDER HVORDAN FORANDRES UNDERVISNINGEN AF DIGITALISERINGEN? INTERNETTET TILBYDER ALLE DE INFORMATIONER, SOM SKOLEN KAN HAVE BEHOV FOR. TABLETTERNES DIGITALE KURSUSLITTERATUR ER DELVIST ALLEREDE PÅ PLADS. OG NU KOMMER DEN TEKNOLOGI, SOM FORANDRER ALT – FÅR VI I FREMTIDEN AVATAR-LIGNENDE ROBOTTER AT SE I ROLLEN SOM LÆRERE?

Prognoser peger på, at op imod 50 procent af dagens arbejdsopgaver vil være automatiseret i 2035.32 De erhvervs­ grupper, der forventes at være mest intakte i denne fjerde industrielle revolution, er dem, som kræver kreativitet og evne til ægte relationer mellem mennesker. I den forstand er lærere dobbelt svære at erstatte. Men der gøres forsøg.

Robotten Nao bidrager til sprogindlæring og træning af autistiske børn, men anvendes også på højere uddannel­ sesniveauer.33 Den svenske ”sociale robot” Furhat konverse­ rer med omverdenen på en skole uden for Stockholm, hvor

30

den er iført sin luftige pelshue, som skjuler det umenneske­ lige baghoved. Automatiserede elever? I Norge giver robot­ ten AV1 langtidssyge elever mulighed for at være med i klasselokalet og på udflugten. Ved at styre robottens hoved kan brugeren interagere med omverdenen via sin smartp­ hone og dermed indgå i fællesskabet med andre elever.

At man via en Avatar­lignende robot kan give mennesker, som befinder sig andre steder, mulighed for at være til stede i det fysiske lokale, kan komme til at ændre lærer­ jobbet mere, end nogen måske havde forestillet sig.

31

TREND 4: DIGITEACH

”I FREMTIDEN ER LÆREREN IKKE LÆNGERE ALENE”.

MORTEN FISKER, CHIEF ANALYST, CO-DEVELOPING LEARNING ENVIRONMENTS FOR THE FUTURE, SIGNAL

AI – KUNSTIG INTELLIGENS Kunstig intelligens (AI) har allerede indtaget arbejdsplad­ serne. SEB har ”ansat” Amelia – en AI, som løser kunder­ nes problemer og bliver dygtigere jo mere, den laver. 34 Revisionsfirmaet Dooer anvender en AI, som understøtter hele bogføringsprocessen. Den finske virksomhed Tieto har placeret AI’en Alicia T i ledelsesgruppen.35 Disse kognitive robotter lærer af mennesker og kan indledningsvis udføre lettere opgaver, men lærer sig med tiden stadigt mere avancerede ting.

Dele af lærerjobbet kan altså håndteres af robotter, men den fuldautomatiske skole ligger ikke lige rundt om hjørnet.

Hvis dette i det hele taget bør være målet.

DIGITAL TELEPORTERING – FLERE ROLLER

3 TEGN I TIDEN Classflow: digital tjeneste, hvor lærerne kan uploade undervisningsmateriale, og hvor eleverne trinvist bevæger sig igennem pædagogiske processer.

Microsofts HoloLens og Holoportation, som anvender såkaldt hologramteknik for at kunne gengive tredimensionelt.

Unicefs succesfulde uddannelseskampagne, som anvender Virtual Reality-teknologi til at informere om børns uddannelsesbehov i flygtningelejre.

32

Ved hjælp af Microsofts initiativ TeachReach underviste frøken Xin fra Kina svenske skolebørn, uden at hun var fysisk til stede. I stedet kunne en robotkrop bære hendes undervisende ansigt rundt via en tablet, der var placeret i ansigtshøjde.36 Med tjenesten Holoportation kan mennesker træde vir­ tuelt ind i hinandens miljøer, hvor end de måtte befinde sig.

Mødet kan derefter gemmes og kaldes frem igen. Eksperter mener, at det er så tæt på teleportering, som man kan komme i de kommende år.37 Med denne teknologi er det pludselig muligt for universi­ teter og skoler at bruge de allerbedste lærere, uanset hvor de befinder sig. Dette ville ikke blot gavne elever og stude­ rende, men lærerne ville også blive frigjort fra kravet om at skulle kunne næsten alt, hvad der skal ske omkring en elev for at skolegangen skal fungere. I stedet skal engagerede pædagoger skabe indhold sammen med emnespecialister, dvs. stof, som derefter formidles af de bedste kommunika­ tører osv.

Hvor som helst i verden.

KILDER

32 Se f.eks. Frey, C. B. and M. A. Osborne (2013, 2016). The future of employment: how susceptible are jobs to computerisation? The Oxford Martin Programme on Technology and Employment. Oxford, eller Fölster, s. (2014).

Vartannat jobb automatiseras inom 20 år - Utmaningar för Sverige, Stiftelsen för Strategisk Forskning.

33 Nao udvikles af SoftBank Robotics.

34 IPSoft og SEB. 35 Tieto Nyheter.

36 Dagens Media 7/10 2016.

37 Microsoft.

HVAD BETYDER DIGITEACH FOR DE NORDISKE LÆRINGSMILJØER I 2025?

ANIMEREDE BILLEDER BLIVER EN STADIGT VIGTIGERE FAKTOR I UNDERVISNINGEN.

Det kræver et solidt teknisk fundament at opnå en virkelig digitaliseret læring: hver og en af de lærende skal have adgang til den nødvendige teknologi. Næste skridt er at stille sig selv spørgsmålet: Hvilke udfordringer og mulig­ heder medfører digitaliseringen i det fysiske læringsmiljø?

KREATIVE MINISTUDIER Muligheden for omkostningsfrit at kunne deltage i undervisning på tjenester såsom YouTube er i sig selv en revolution i bestræbelserne på at give alle de samme uddannelsesvilkår. Ligesom den udbredte mulighed for at kunne filme i høj kvalitet.

Men film laver ikke sig selv, og produktionen kræver frihed fra forstyrrelser. Nogle gange under filmningen af en hel gruppe, andre gange for en pædagog, som uploader nogle lektioner inden ferien.

Fremtidens læringsmiljøer skal altså være rustet til både skabelsen og anvendelsen af videoer, f.eks. når det handler om akustik.

DIGITALE ARBEJDSMÅDER GIVER ØGET TILGÆNGELIGHED I et digitaliseret læringsmiljø bliver borde, som vi kender dem i dag, mindre relevante, og stole kan erstattes af konstruktioner i materialer, som er lettere at flytte rundt på og med et design, som giver større tilgængelighed for funktionshandicappede. Spørgsmålet er: Hvordan kan farvevalg og andre designovervejelser bidrage yderligere til at skabe et klasselokale, som fungerer for alle?

AI TAGER PLADS VED TAVLEN Kunstig intelligens vil få en stadigt større plads i arbejds­ livet. Udfordringen bliver, hvordan man på bedst mulige måde kan udnytte teknologien også i undervisningen. Den bør jo supplere og ikke erstatte de menneskelige evner.

Måske kan mere enkle opgaver, ikke mindst prøveretning, foregå ved hjælp af AI. Men hvordan udformer man et uddannelsesmiljø, hvor AI kan bidrage?

KUNSTIG INTELLIGENS VIL FÅ EN STADIGT STØRRE PLADS I ARBEJDSLIVET. UDFORDRINGEN BLIVER, HVORDAN MAN PÅ BEDST MULIGE MÅDE KAN UDNYTTE TEKNOLOGIEN OGSÅ I UNDERVISNINGEN. 33

TREND 5: MASS CUSTOMISATION. INDIVIDUALISERET TIL ALLE MED DEN ØGEDE INDIVIDUALISME OG MARKEDSELEMENTET I STADIGT FLERE SAMFUNDSSEKTORER FØLGER, AT OGSÅ OFFENTLIGT FINANSIEREDE VELFÆRDSTJENESTER PERSONLIGGØRES. INDEN FOR INDUSTRIEN ARBEJDER MAN ALLEREDE MED MASS CUSTOMISATION, HVOR STORDRIFTSFORDELE KOMBINERES MED PERSONLIGGØRELSE. OGSÅ INDEN FOR UDDANNELSESSEKTOREN VIL MAN KUNNE ARBEJDE PÅ DENNE MÅDE.

Tanken er, at kunden altid har ret til at ændre den traditionelle magtfordeling mellem lærer og lærende. Oplevelsen af en global konkurrence mellem arbejdstagere øger også behovet for at træffe bevidste valg af skole og højere læreanstalter.

Hvordan skal dette forenes på en rationel og økonomisk effektiv måde? Masseindividualisering kan være svaret.

Et typisk eksempel inden for industrien er biler, hvor kunden kan specialbestille f.eks. farve og lydudstyr, men hvor selve bilen alligevel er masseproduceret.

Vi kan nu se, hvordan uddannelsessektoren er på vej i samme retning: en masseproduktion af digitale uddan­ nelser med stor fleksibilitet i forhold til den studerendes forudsætninger og ønsker. Men også i mere traditionelle uddannelsesmiljøer forsøger man at opfylde forskellige krav og behov, som opstår, når den enkelte fokuserer på sine egne fordele uden at miste helhedsbilledet.

DE ACCEPTABLE BEHOV BLIVER STADIGT FLERE Synet på, hvad der er normalt, er blevet stadigt mere

34

tolerant. Rettighedsperspektivet, som mener, at alle menneskers ligeværd med alle midler bør manifesteres i alle samfundets dele, vinder terræn. Kombineret med ny viden om menneskers medfødte forskelligheder har dette medført øgede bestræbelser på at forbedre person­ liggørelsen af undervisning, lokaler og kommunikation.

Normkritik – at sætte spørgsmålstegn ved det alminde­ lige snarere end fremhævelse af det ualmindelige – er et nøglebegreb. Forskellighederne omfatter mere end fysiske og neuropsykiatriske funktionsvariationer såsom ADHD. Det drejer sig f.eks. også om forskellige religiøse oriente­ ringer og forskellige indlæringsmetoder. Vi er altså nået et stykke videre siden dengang, hvor de venstrehåndede blev tvunget til at skrive med højre hånd.

FLERE PÆDAGOGISKE ALTERNATIVER I LUFTEN Viden om menneskers grundlæggende forskelligheder har altid ført til udvikling af forskellige pædagogiske varianter.

De alternative klassikere Montessori, Reggio Emilia og

35

TREND 5: M ASS CUSTOMISATON

”TIDLIGERE SENDTE VI BØRNENE UD, OG DEREFTER TILPASSEDE VI VISSE TING TIL DEM. NU TILPASSER VI TIL ALLE OG TIL FORSKELLIGE TYPER AF KOMPETENCER”.

MAGNUS BLIXT, AUTHORISED PROFESSIONAL PRIMARY TEACHER, GLÖMSTA SCHOOL

Rudolf Steiner har nu fået selskab i form af bl.a. ”koope­ rativ læring” og ”projektbaseret læring”. Og ”gamification”, som handler om at skabe engagement via hjernens indbyggede belønningssystem. Legende oplæg med enkle feedbacksystemer, som gør, at læringen antager form af et spil.

Hovedvægten ligger på en arbejdsmåde, der aktiverer de studerende. Det handler om samarbejde, støtte, refleksion, kritisk tænkning og feedback og sætter de studerendes egen læring i fokus.38 Lokaler er ikke det eneste, som forventes at kunne tilpasses. Også den studerendes eksamen skal kunne præges af fleksibilitet.

HØJERE LÆREANSTALTER OG EKSAMEN FÅR NYE BETYDNINGER

3 TEGN I TIDEN Indretning til læringsmiljøer bliver stadigt mere specialiserede.

Pædagogik-styrkende indretningsdesign, som gør en forskel.

Behov for fleksible klasselokaler.

36

Den amerikanske virksomhed Udacity tilbyder gratis onlineuddannelser inden for utroligt mange emner og såkaldte nanodegrees, dvs. minieksamener i f.eks. web­ udvikling og dataanalyse.39 Ofte foregår uddannelserne i samarbejde med større virksomheder såsom Google og AT&T. Disse kan ses som et supplement til – eller som erstatning for – almindelige eksamener, i det mindste i betydningen af en adgangsbillet til arbejdsmarkedet.

Både virksomhedernes behov for arbejdskraft med de rette kompetencer og de studerendes ønsker om at slippe for at optage store studielån kan dermed tilgodeses.

Formodentlig kan denne type uddannelse også lettere tilpasses til de seneste videnskabelige opdagelser.

Mere tilpasning til individuelle behov stiller nye krav til lærere og lokaler. Desuden medvirker virksomhedernes behov og den enkeltes ønske om billig uddannelse til, at flere organisationer påtager sig en rolle som højere lære­ anstalt med ret til at eksaminere.

I trenden Mass Customisation tegner digitaliseringen sig for en stor del af ”mass”, dvs. stordriften. Mens struktur og praktiske tilpasninger foregår i det fysiske rum, bliver stedet for ”customisation” – tilpasning på individniveau.

KILDER

38 Kooperativt lärande, elevaktiva arbetssätt, kooperativt.com.

39 Udacity.

40 Nya Skapaskolan.

HVAD BETYDER MASS CUSTOMISATION FOR DE NORDISKE LÆRINGSMILJØER I 2025?

I FREMTIDEN BLIVER RUMLIG FLEKSIBILITET ENDNU VIGTIGERE FOR VORES MILJØER.

KONTINUERLIG OPDATERING AF INDIVIDUELLE BEHOV Borgernes og kundernes forventninger til kommunens og virksomhedernes service har ændret sig grundlæggende. Ønsket om en skræddersyet uddannelse øger kravet om, at alle indblandede producenter skal have styr på, hvilke behov der skal opfyldes i dag.

NEUROBASERET DESIGN Personliggjort læring udgår bl.a. fra forskning omkring hjernens måde at arbejde på, og hvordan den er forskellig fra person til person. Ved at følge udviklingen inden for neuro­ videnskaben er der mulighed for at skabe mere optimerede læringsmiljøer. ”Neurotilpassede” interiører bliver en konkurrenceparameter for uddannelsesinstitutionerne.

DEN PÆDAGOGISKE FLORA SKABER SÆRLIGE BEHOV Når mængden af pædagogiske metoder øges, er der mulighed for at identificere særlige behov med hensyn til det fysiske miljø. En høj pædagogiktilpasning af denne kan fungere som en konkurrencefordel.40

ONE SIZE DOES NOT FIT ALL

Hvordan skal fremtidens læringsmiljøer være? Foruden lys, lyd og god ergonomi peger vores undersøgelse på et ønske om lokaler med disse fire vigtige og interessante miljøfaktorer:

1.

Stor variation med hensyn til arbejdsarealer.

2.

Mulighed for nemt at ændre møbleringen alt efter tema, emne og oplæg.

3.

Mulighed for, at de studerende selv kan deltage i udformningen af læringsmiljøet.

4.

Mulighed for individuel stimulansregulering, dvs. afskærmning.

37

TREND 6: OPTIMER ALT. SELVREALISERING GENNEM BØRNENE I DET MODERNE OVERFLODSSAMFUND – SOM FLERTALLET AF BEFOLKNINGEN I NORDEN LEVER I – TILFREDSSTILLES DE GRUNDLÆGGENDE MATERIELLE BEHOV. OG DET PERFEKTE LIV ER BEGYNDT AT BLIVE SET SOM EN REEL MULIGHED. MED DEN RETTE LIVSSTIL, INTELLIGENTE VALG OG HÅRD TRÆNING KAN ALLE DRØMME BLIVE OPFYLDT. OGSÅ FOR BØRNENE!

Forældrene realiserer sig selv gennem børnene – hvis børnene lykkes, er forældrene lykkedes. Desuden er der en stigende bekymring for, at man ikke slår til som forælder.

Man vil beskytte børnene mod alt ondt – uanset om det handler om krav i skolen eller miljøproblemer. En genera­ tion af curlingforældre og curlingbørn41 har sat sit præg på såvel skole som hjemmemiljø. Forældrene fejer banen for børnene, så de slipper for al modgang og besvær. De kører selv børnene i stedet for at lade dem tage bussen og kræ­ ver ikke, at de deltager i husholdningen. Kritikken af disse forældre går på, at børnene bliver vant til at have det godt og trygt og får svært ved at klare sig selv senere.

Dagens forældre nøjer sig ikke med det, der er godt, men vil have den bedste undervisning og stiller krav om,

38

at netop deres barn skal have positiv særbehandling. Dette lægger et stort pres på uddannelsesinstitutionerne, som ikke altid kan leve op til disse forventninger og undertiden urimelige krav. Samtidig glemmer man barnets og frem for alt gruppens behov.

DEN INDIVIDUALISEREDE FORBRUGER Men det er ikke blot forældre – og ikke en gang kun cur­ lingforældre – som stiller urimelige krav eller har for høje forventninger. Generelt er viljen, evnen og mulighederne for at stille krav øget i hele samfundet.

På samme måde, som vi ønsker en kundetilpasset adfærd, når vi prøver tøj, kræver man, at skoler og universiteter skal have den samme individuelle tilgang. De studerende kræver,

39

TREND 6: OPTIMER ALT

”NØGLEORD FOR FREMTIDENS LÆRING: MANGFOLDIGHED OG TILPASNING”.

IDA HERMANSSON, MARKETING & COMMUNICATIONS MANAGER, KINNARPS AB

at de bliver hjulpet igennem studierne, og at de skal have respons med det samme – noget, de også er blevet væn­ net til, helt fra de var små, idet børn opmuntres med ros for alt, hvad de gør.42 De lærer, at der ikke er nogen grænser, og at de er stjerner med rettigheder, men ingen forpligtelser.

Det er nået så langt ud, at studerende sågar stævner universiteter for, at de ikke er blevet rige: en tidligere Oxford­studerende ville have ca. 11 mio. svenske kroner i erstatning for ”den roste højere læreanstalts kedelige og forfærdeligt dårlige uddannelse”.43

KOMMUNIKATION MED MIG Tidligere sendte man fælles og kollektiv information til alle elever og studerende. I dag er kommunikationen mellem skole og elever eller forældre blevet styrket, mere åben og individualiseret. Værktøjer som Schoolsoft giver mulighed for direkte kommunikation mellem lærere og elever. Men det indebærer også, at man kan stille strengere krav til, at man som lærer altid skal være tilgængelig og kommu­ nikere med hver enkelt forælder og studerende. Læreren kan også blive udsat for en slags ”angreb” på de sociale medier, som det er vanskeligt at beskytte sig mod.

BYOD

3 TEGN I TIDEN Bogen ”The Trophy Kids Grow Up” om de udfordringer, der opstår, når ”den mest krævende og forkælede generation i historien” skal ud på arbejdsmarkedet, er absolut must-læsning for alle forældre.

De sociale medier skaber en ny måde ar kommunikere på – Snapchat, Facebook, Instagram.

Flere IT-løsninger i skolen hjælper eleverne, f.eks.: Schoolsoft og Schoolido.

40

Eleverne og de studerende kræver også, at de skal kunne medbringe og anvende deres eget digitale udstyr. Trenden BYOD (bring your own device) medfører, at det medbragte udstyr er bedre end skolens, men ikke altid kompatibelt.

Visse skoler vender dette til noget positivt. Västerviks Gymnasium har eksempelvis indført et særskilt BYOD­net til elevernes private udstyr.44 Andre skoler har svært ved at håndtere frem for alt mobiltelefoner. Skal eleverne virkelig have lov til at have dem med ind i klasselokalet – eller kan vi forhindre det?

Trenden kan også indebære yderligere et konkurrence­ element mellem eleverne. De socioøkonomiske forskelle forstærkes, når visse børn kan hævde sig i teknologi­ konkurrencen, mens andre står udenfor.

KILDER

41 Begrebet curlingforældre og curlingbørn blev lanceret af den danske psykolog Bent Hougaard.

42 Se f.eks. Alsop, R. (2008). The Trophy Kids Grow Up: How the Millennial Generation is Shaking Up the Workplace. San Francisco, Jossey-Bass.

43 Dagens PS, 6/12 2016.

44 Jenny Gustafsson, Intendent / IT-ansvarig, Västerviks Gymnasium.

45 Nya Skapaskolan.

HVAD BETYDER OPTIMER ALT FOR DE NORDISKE LÆRINGSMILJØER I 2025?

HVORDAN SKAL MAN KUNNE TILGODESE ALLE BEHOV OG ØNSKER FRA STADIGT MERE KRÆVENDE OG OPLYSTE KUNDER, SOM FØLGER MED I UDVIKLINGEN?

KUNDENS NYE STÆRKE KRAV Hvis relationen mellem lærer og forældre i stadigt større grad ligner den mellem kunde og sælger, hvem bestem­ mer så i studiemiljøet? For kunden har vel altid ret?

Specielt hvis uddannelsesleverandørerne konkurrerer på et marked, hvor leverandørens tilpasningsevne belønnes med flere elever. Hvorfor skal elevernes forældre, køberne, så ikke være med til at påvirke læringsmiljøets udformning?

FORSIKRE SIG MOD AT MISLYKKES Hvis studerende kan kræve erstatning for dårlig under­ visning, skal de højere læreanstalter så forsikre sig mod sagsanlæg og krav? Alle typer skoler skal være ekstra tydelige med, hvad de ”leverer”, og hvad elever eller stude­ rende kan forvente sig. Måske vil der blive indført ansvars­ fraskrivelsesklausuler?

PERSONLIGGJORT MASSEKOMMUNIKATION I tråd med trenden Mass Customisation skal man lære, hvordan man kommunikerer med alle på en måde, som virker personlig. Alle skal føle, at netop deres behov er til­ fredsstillet, uden at lærerne drukner i e­mail­dialoger. Nye digitale arbejdsformer vil understøtte dette.

MÅLGRUPPEFOKUSERING For visse skoler er der mulighed for at fokusere på bestemte målgrupper. Man kan eksempelvis vælge curling­ vejen, hvor man gør det så nemt som muligt at klare sig igennem, eller en streng disciplin, som fokuserer på hårdt arbejde og dybtgående viden. I begge tilfælde kan den rette type forældre få det, de ønsker til deres børn.

GRÆNSELØSE SKOLER Den traditionelle skoles klasselokale var udmærket i den ”gamle verden”, hvor læreren skulle formidle viden til den homogene masse. I dagens individualiserede verden er der muligheder for at skabe det fleksible, aktivitetsbase­ rede skolemiljø, hvor alle kan finde deres rette miljø for læring, samarbejde, kommunikation eller koncentration.

Sådanne skoler er under udvikling stadigt flere steder.45

41

TREND 7: GLOBAL LEARNING NETWORK. NYE MÅDER AT SAMARBEJDE PÅ OG LÆRE PÅ TVÆRS AF GRÆNSERNE EN LÆRING UDEN GEOGRAFISKE GRÆNSER OG EN VERDEN, HVOR DE TRADITIONELLE ROLLER SÆTTES UD AF SPILLET. DET BLIVER RESULTATET AF EN ØGET GLOBALISERING. UNDERVISNING, LÆRERE OG STUDERENDE KAN KOMME FRA ALLE DELE AF VERDEN OG DANNE NYE UDDANNELSESNETVÆRK. OG VÆR FORBEREDT PÅ, AT DER BLIVER ROKKET VED DE GAMLE HIERARKIERS FUNDAMENT: UNGE LÆRER GAMLE OG OMVENDT!

Globaliseringen og digitaliseringen betyder, at læringen også foregår på tværs af grænserne. Vi ser samarbejde mellem skoler og klasser i forskellige lande. Uddannelser og læringsmiljøer skal være en del af det globale samfund, såvel for læringens som for bæredygtighedens skyld.

Traditionelle undervisningslokaler (klasselokaler, forelæs­ ningssale) forsvinder og erstattes af rum eller teknologi, som støtter global læring.

Digitaliseringen fortsætter med at støtte deling af viden og muliggøre samarbejde og samlæring på tværs af græn­ serne over hele verden. Ligesom man kan købe en smart­

42

phone, der er fremstillet i Kina, kan man drage nytte af de seneste pædagogiske erfaringer fra eksempelvis New Zealand. Med øget handel og øget indvandring bliver det stadigt vigtigere at styrke den globale kapacitet i lærings­ miljøerne. Strenge eller begrænsende lokale værdier vil blive udsat for pres fra nye studerende.

DU SKØNNE KREFFEKTIVE VERDEN For at klare os i en globaliseret verden og for at klare udfordringerne med øget indvandring og integration skal vi være opfindsomme. Effektive i vores arbejde (eller vores

43

TREND 7: GLOBAL LEARNING NE T WORK

”VI BØR FORSØGE AT UDVIKLE DIGITALE INDLÆRINGSSYSTEMER, DER KAN TILPASSES TIL DE FORSKELLIGE BEHOV, SOM SKOLER HAR”.

TOMI JAAKOLA, POSTDOCTORAL RESEARCHER, UNIVERSITY OF TURKU

studier), men også kreative. Kreativitet plus effektivitet bli­ ver til kreffektivitet46. Hvilket betyder, at vi skal være både kreative i vores effektivisering (hele tiden gøre ting på en bedre måde). Og effektive i vores kreativitet (sætte fart på udviklings­ og innovationsprocesser).

Kreffektivitet er ikke alene noget for industrien eller erhvervslivet. Det bliver ligeså vigtigt i uddannelsessektoren.

Vi kan ikke fortsætte med at undervise efter metoder fra de forrige århundreder, men skal løbende forandre vores måder at arbejde på.

Kreativitet handler ikke om spontant at udklække geniale idéer, noget, der er forbeholdt nogle få genier, men deri­ mod om metodisk arbejde. Elever og studerende skal lære, hvordan de kan være mere innovative, og de højere lære­ anstalter skal være innovative i deres undervisningsformer.

SPROGBAD En innovativ metode, som er vokset frem i de senere år, er det såkaldte sprogbad, som handler om at lære i en mang­ foldighed af sprog ved helt enkelt at ”bade” i flere forskellige sprog på én gang. Målet er at gøre børnene funktionelt flersprogede, og det begynder allerede i treårsalderen.

Trenden kommer fra Canada og anvendes i flere lande, bl.a. i Finland.

Ifølge Vaasa Universitet bidrager sprogbadet også til at understøtte anden indlæring.47 Det bliver dermed en innovativ metode for at klare sig i den globale verden, dels ved at kunne flere sprog, dels ved at det bliver nemmere at lære andre ting.

44

AT ALTID VILLE LÆRE NYT OG LÆRE MERE En verden under konstant forandring kombineret med, at vi lever stadigt længere, medfører også, at vi skal arbejde længere og dermed løbende uddanne og udvikle os. Unge definerer karriere som ”kontinuerlig personlig udvikling”.48 Men så skal man også have mulighed for hele tiden at uddanne sig. Også World Economic Forum peger på nødvendigheden af at videreuddanne inden for virksom­ heden og samarbejde med uddannelsesinstitutioner som strategier for at sikre sig arbejdskraft i fremtiden.49 I Kinnarps’ Trendrapport 2013 beskrev vi generations­ skifterne i samfundet. Hvordan fire generationer kan for­ enes i arbejdslivet – med forskellige behov og krav til egen udvikling og forskellige læringsevner. Vi kommer også til at skifte arbejde oftere, og inden for de enkelte erhverv vil det være nødvendigt med løbende forbedringer. Ny tekno­ logi stiller nye krav og giver nye muligheder for løbende uddannelse. Navnlig i forbindelse med voksenuddannelse og videreuddannelse vil der være brug for nye typer, som er tilpasset til en øget mangfoldighed blandt eleverne. Der vil være behov for særlig tilpasning i mange tilfælde. De blandede generationer vil også påvirke hvem, som lærer af hvem – de ældre vil lære af de yngre ligesom de yngre vil lære af de ældre.

KILDER

46 Studiet Morgondagens digitaliserade arbetsliv och kontor, af Kairos Future og Palorial 2017.

47 University of Vaasa.

48 Global Youth, Kairos Future, 2007, 2013, 2016.

49 The Future of Jobs, World Economic Forum.

HVAD BETYDER GLOBAL LEARNING NETWORK FOR DE NORDISKE LÆRINGSMILJØER I 2025?

GLEM ALT OM, AT LÆRING SLUTTER EFTER UNIVERSITETET. FREMTIDEN BETYDER LØBENDE UDDANNELSE FOR ALLE GENERATIONER!

LÆRING I STADIGT FLERE MILJØER Den livslange læring skal kunne foregå, hvor end mennesker bor og arbejder. Det ville ganske simpelt være uhensigts­ mæssigt at fortsætte traditionen med, at læring skal ske i særlige lokaler. Hjem, kontormiljøer, fabrikslokaler, alt bliver fremtidens klasselokaler med særskilte behov for udstyr til læring.

OMVERDENEN LÆGGER PRES PÅ SKOLENS INNOVATIONSBEHOV Dagens arbejdsgiver søger med lys og lygte efter intrepre­ nører; medarbejdere med entreprenørens drive. Den tradi­ tionelle skole for børn og unge arbejder ikke decideret med at udvikle kreativitet og innovationsevne. For at ændre dette skal skolepersonalet først selv have træning i innovation.

SKOLEN SOM EN DEL AF SAMFUNDET Hvordan kan vi forberede eleverne til en verden i konstant forandring? Lærerne har ikke forudsætningerne for hele tiden at opdatere sig om den igangværende udvikling i omverdenen, så omverdenen skal lokkes ind for at møde eleverne eller vice versa. Uden et løbende flow af nye indtryk og uden kontakt med de spørgsmål, som behøver innovative svar, bliver skolen en intellektuel konservesdåse.

UDDANNELSE TIL ALLE FORSKELLIGE GENERATIONER OG NATIONALITETER Skole og uddannelse har haft fokus på unge generationer med forskellige typer støtteindsatser for ældre, navnlig hvis de har været ofre for strukturtilpasninger. Den store

udfordring bliver nu løbende at udvikle nye uddannelser, som kan hjælpe ældre med at forny sig, indvandrere og flygtninge med at tilpasse sig og alle andre med at kunne håndtere en globaliseret verden.

UDNYTTE NYE RESSOURCER Mange mennesker vil gerne dele deres erfaringer og viden med andre. Ved at udnytte de kompetencer, som menne­ sker har, kan man både bekræfte dem, der bidrager, og give andre mulighed for at lære. Denne læring kan ske i forskellige typer miljøer og behøver ikke at være bundet til et skolelokale.

45

TREND 8: NYE VIRKELIGHEDER. MULTISENSORISK LÆRING GENNEM VIRTUELLE EROBRINGER DEN NYE TEKNOLOGI VIL ÆNDRE FUNDAMENTET FOR FREMTIDENS LÆRING. STADIGT KRAFTIGERE COMPUTERE HJÆLPER OS MED AT KONSTRUERE ALTERNATIVE OG TIL OG MED ”BEDRE” OG MERE ENGAGEREDE VIRKELIGHEDER MED NYE TEKNOLOGIER SÅSOM AUGMENTED REALITY OG VIRTUAL REALITY.

Prøv at tænke tilbage på et godt minde fra en uddannelse, du har gået på, uafhængigt af sammenhængen. Et tilfælde, hvor du lærte noget, som du aldrig har glemt. Sandsynlig­ heden er stor for, at oplevelsen i en eller anden forstand var engagerende. Følelser blev vakt, også om det så bare var følelsen af, at det, der skete, var vigtigt.

Netop følelser er noget, som har vist sig at have stor betydning for indlæringen.50 Heri ligger en del af AR­ og VR­teknologiens potentiale. Altså Augmented Reality, for­

46

bedret virkelighed. Og Virtual Reality, virtuel virkelighed.

Den amerikanske pædagog Edgar Dale51 har påvist, at en aktiv adfærd styrker læringen. Ved både at sige og gøre, verbalt, visuelt og gennem bevægelse, vil vi kunne tilegne os mere dybtgående viden. Hvis der desuden er en tydelig følelse forbundet med aktiviteten, sker der en endnu mere dybtgående læring.

Augmented Reality indebærer, at oplevelsen af det, man ser, forstærkes på forskellige måder med forskellige

47

VIRTUAL REALITY UDVIDER ILLUSIONEN FØLELSE AF AT VÆRE ET ANDET STED: ET ET NYT KONTORMILJØ I EN NY BYGNING. INTUITIV FORSTÅELSE AF, HVORDAN DET

værktøjer. Et eksempel herpå er 3D­film. Andre mere enkle AR­applikationer beriger en skærm eller et par briller med yderligere informationer om de objekter, som brugeren kigger på.

Et eksempel er anvendelsen inden for lægeuddannelsen52, hvor de studerende går fra at læse tekst og se på billeder (2D) til at interagere med virtuelle kroppe og organer i 3D. Virtual Reality udvider illusionen til hele synsfeltet. Et billede projiceres på indersiden af et par specialdesignede briller. Når brugeren bevæger hovedet, registreres det af computeren, som så opdaterer billedet på en måde, som giver brugeren en illusion af at se sig omkring og bevæge sig i den filmede, virtuelle verden. Der skabes en følelse af at være et andet sted: aflæg et studiebesøg i det antikke Egypten, eller test miljøet i et nyt kontor i en ny bygning.

48

Teknologien kan også give en intuitiv forståelse for, hvor­ dan det er at ”være i en andens sko”.53 Som i kampagnen fra Svensk Røde Kors, hvor iagttageren står ved siden af en kø af flygtninge ved en grænseovergang.54 Det tog lang tid for filmen at opnå samme status som litteraturen. Bøger og bogstaver rangerer højest. Læsning kræver i modsætning til billedet en vis grad af koncentra­ tion og viljestyrke. Måske handler det om forståelse af billedets kraft. For én ting er sikker: så snart AR og frem for alt VR tager plads i læringsmiljøerne, vil alle andre medier fremstå som fossiler fra menneskets før­digitale epoke.

Mennesker vil blive berørt.

TEKNOLOGI FØR EMPATI Forskning ved Stanford University55 viser, at oplevelsen af,

TIL HELE SYNSFELTET. DER SKABES EN STUDIEBESØG I DET ANTIKKE EGYPTEN, DERUDOVER KAN TEKNOLOGIEN GIVE EN ER AT ”VÆRE I EN ANDENS SKO”.

hvordan det er at være en anden, fører til ændret adfærd, i det mindste i et stykke tid. Denne anvendelse af VR åbner interessante muligheder i et samfund, der af mange beskrives som stadigt mere opdelt og med en stigende fremmedgørelse mellem mennesker. Måske kan VR bidrage til at udvikle menneskers følelsesmæssige moden­ hed, og hvorfor ikke starte allerede med de yngste elever?

ET FORANDRET BILLEDE AF VERDEN

Desuden indsamles brugerdata, som producenter kan anvende for at tilbyde skræddersyede tjenester til bruge­ ren. En teknologi, som længe har været anvendt på de sociale medier til at vise målrettede annoncer til brugeren.

For lærere tilbyder digitalisering og sensorteknik interes­ sante muligheder. På det grundlæggende niveau kommer de digitale læringsplatforme til at indsamle såkaldte learning analytics. Ved at aflæse, hvilke afsnit der er svære, kan læreren få indsigt, som gør læringen mere effektiv.

Digitaliseringen fører sensorer med sig, som er små nok til, at der er plads næsten hvor som helst. Stadigt flere produk­ ter bliver forbundet med ”tingenes internet”. Formålet er at øge produkternes ydeevne, f.eks. i forhold til selvkørende biler og erfaringer hermed og trafikinformationer til andre biler.

I intelligente læringsmiljøer kan der indsamles en mængde data om elever, lærere og præstationer. Disse data kan give lærere, studerende, ejendomsansvarlige og digitale uddannelsesprogrammer oplysninger om forskellige

INTELLIGENTE LÆRINGSMILJØER MÅLER ALT

49

TREND 8: NYE VIRKELIGHEDER

”LÆRINGEN BLIVER STADIGT MERE INDIVIDUALISERET”.

SIV MARIT STAVEM, CAND.PAED./ SCHOOL PLANNER, NORCONSULT

aspekter omkring læringen. Lyd­ og iltniveau i lokalerne, lys, temperatur og hvem, der er til stede, er eksempler på sådanne data.56 Sensorer i møbler kan også understøtte den fysiske oplevelse og ergonomien – når nogen har siddet for længe, kommer der opfordringer til at bevæge sig eller hæve skrivebordet.

KROPSMÅLING FOR LÆRENDE

4 TEGN I TIDEN Også teatret ”Dramaten” i Stockholm har taget den nye VR-teknologi til sig – senest i stykket ”Det levda baklänges”.

Alt fra tegn på stress til hvilken type hjerneaktivitet, der foregår, kan i dag opfanges via sensorer. Et eksempel herpå er pulsmålende armbånd, som i dag er et main­ streamprodukt. ”Muse” er et metalpandebånd, som måler brugerens mentale aktivitet og styrer adfærden ved meditation. Denne type data vil kunne påvirke undervis­ ningen i realtid, både den fra den menneskelige lærer og fra forskellige undervisningsprogrammer.

Ny forskning fra Yale University peger desuden i retning af hukommelsesaflæsning via hjernescanning. Der er lang vej endnu, inden eleven kan høres i lektierne ved hjælp af en aflæsende hat på hovedet, men sensorernes tid er kommet.

Der indsamles en enorm mængde data i vores hverdag. ”Data er den nye olie”, siges det om værdien heraf, og spørgsmålet er, hvem der ejer den, og hvad der kan gøres med den. Desuden har det vist sig, at mange systemer ofte er nemme at hacke sig ind i og derfor kan anvendes i for­ bindelse med cyberkrigsførelse. Der er altså integritets­ og sikkerhedsspørgsmål, som skal løses, inden læringsmiljø­ erne kan lade dørene stå vidt åbne for sensorinvasionen.

”The Stanford Acidification experience” er et virtuelt økosystem til at formidle, hvad der venter havets koralrev, hvis ikke CO2-udledningen mindskes.

Plickers: smart app, som anvender QR-koder til at lade mennesker stemme/svare på spørgsmål.

Programmering og innovation er det ”nye sløjd”.

50

KILDER

50 ”Hvilken indlæringsstil en elev har, afhænger af dels arveligt biologiske faktorer og dels af følelsesmæssige, sociologiske, fysiologiske og psykologiske faktorer”. Anna Thomasdotter, (2008), Inlärningsstilar hos elever -betydelsen av varierad biologiundervisning, Uppsala Universitet.

51 ACRlog.

52 INSIDER på Youtube.

53 Dagens Nyheter, nyheter i VR 2016.

54 Røde Kors på Youtube.

55 Wired.

56 Nymi, nymi.com.

HVAD BETYDER NYE VIRKELIGHEDER FOR DE NORDISKE LÆRINGSMILJØER I 2025?

NÅR DET VIRTUELLE VIRKELIG TRÆDER IND PÅ SCENEN, BLIVER SPØRGSMÅLET: HVORDAN BLIVER DER PLADS I RUMMET?

STØRRE SPILOPLEVELSE I LÆRINGEN VR/AR­teknologien kan gøre læringen mere lig de populære computerspil og disses utroligt effektive læringsprocesser.

Det ville betyde hurtigere indlæring og sandsynligvis også gavne dem, der i dag undertiden ikke får fuldt udbytte af den traditionelle vidensformidling.

HØJERE KRAV TIL EMOTIONEL STIMULANS VR/AR­teknologien kommer til at medføre øgede krav til, hvordan læringen skal føles. Det kan indebære en udfordring for pædagogerne, som skal skabe engagement, skolerne,

som skal betale for undervisningsmaterialerne, og for emner, som ganske simpelt ikke rigtigt passer til teknologien.

AR/VR KRÆVER SIN PLADS At gå rundt med VR i et historisk miljø kræver til en vis grad fysisk plads. Hvor findes det, hvis mange lærende skal gøre dette samtidigt? Måske kan der udvikles møbler, som muliggør en følelse af bevægelsesfrihed uden egentlig bevægelse i lokalet? En sideeffekt af AR/VR­anvendelsen er, at det kan forstyrre andre, som arbejder i den reelle virkelighed. Hvordan kan det elimineres?

51

TREND 9: NYE ØKOSYSTEMER. VIRKSOM HEDER OG INTERESSEN FORVANDLER LÆRINGEN HVEM VIL DU VÆRE? I FREMTIDEN NØJES DE STUDERENDE IKKE MED AT SØGE TIL DEN SKOLE, DER LIGGER NÆRMEST. I STEDET VIL MAN FORBINDES MED EN BESTEMT GRUPPE ELLER PROFIL FOR UDDANNELSEN. DESUDEN ER DER NYE AKTØRER PÅ SCENEN: VIRKSOMHEDER KNYTTER KONTAKTER MED SKOLER OG STUDERENDE OG SKABER KOMPLETTE ØKOSYSTEMER FOR LÆRING. MEN MED DEN NYE UDVIKLING RISIKERER KLØFTERNE MELLEM STUDERENDE OG PLADSER AT ØGES.

Skolens identitet bliver stadigt vigtigere for at kunne tiltrække og fastholde personale og for at kunne rekruttere studerende. En stærk identitet giver også en stærkere følelse af samhørighed hos eleverne. Hvordan skoler og universiteter profilerer sig bliver dermed afgørende for suc­ ces – skolens image er en tydelig del af denne profilering.

Godt image ­ flere studerende.

Det kan dog være vanskeligt at udvikle sit eget image.

52

Samtidig er der virksomheder, ofte fra IT­branchen, som vil engagere sig sammen med skoler for yderligere at styrke deres markedspositioner. Investeringsvirksomheder og de store teknologivirksomheder investerer stadigt flere penge i såkaldte ”edutech”­virksomheder, som igen øger deres investeringer i skoler og skolesystemer. At opbygge sit image på denne måde kan være en succesfuld vej at gå for at tiltrække elever og lærere. Ifølge Ericsson

53

TREND 9: NYA EKOSYSTEM FÖR L ÄRANDE

Consumer Lab mener 40 % af forbrugerne verden rundt, at de fem store IT­virksomheder burde stille uddannelses­ muligheder til rådighed.57 Såvel Microsoft som Google er allerede meget aktive, og andre virksomheder øger deres indsats.58

ØKOSYSTEMER FOR LÆRING Teknologivirksomhedernes interesse for uddannelses­ sektoren skaber parallelt med imageopbygningen grobund for nye økosystemer for læring og læringsmiljøer. Dels medfører det et større teknologiindhold i læringsmiljøerne, dels skabes der nye typer skoler og skolesystemer, som i sig selv danner økosystemer. Der er risiko for, at virk­ somhederne knytter alt til sig og til deres systemer på samme måde, som Apple har knyttet Mac­computere, iPhones, iTunes m.m. til et helt økosystem. Skolerne kan blive teknologivirksomhedernes ejendom uden frihed til at udvikle pædagogik.

Digitale værktøjer til lærere og elever kan hurtigt forvandle en ”low tech”­sektor til ”hightech”, navnlig når teknologikæmper satser stort på udviklingsplatforme med det globale uddannelsesfællesskab i kikkerten.

EN POLARISERET UDDANNELSESVERDEN I Norden har vi generelt fremmet ligeværdig uddannelse til alle. Med princippet om, at alle skal have samme mulighed for uddannelse, uanset social eller geografisk baggrund.

Denne stræben efter jævnbyrdighed har været gældende fra grundskole og gymnasium til universitet og andre højere læreanstalter. I dag er andelen, som påbegynder en videregående uddannelse højere end andelen, som påbe­ gyndte en gymnasial uddannelse i starten af 1960’erne.

I den senere tid er vi imidlertid begyndt at kunne skimte en forandring i denne jævnbyrdighed. Selv om viljen til ligeværdig uddannelse fortsat er til stede, er det ikke altid en mulighed. I Norden har denne udvikling været stærkest i Sverige, men tendenserne findes også i de øvrige lande.

Der er flere årsager til og delelementer i denne udvikling.

Urbaniseringen betyder, at flere flytter til byerne. Små byer

54

TEKNOLOGIVIRKSOMHEDERNES INTERESSE FOR UDDANNELSESSEKTOREN SKABER PARALLELT MED IMAGEOPBYGNINGEN GROBUND FOR NYE ØKOSYSTEMER FOR LÆRING OG LÆRINGSMILJØER.

55

TREND 9: NYE ØKOSYSTEMER FOR LÆRING

40% AF FORBRUGERNE VERDEN RUNDT MENER, AT DE FEM STORE IT-VIRKSOMHEDER BURDE STILLE UDDANNELSESMULIGHEDER TIL RÅDIGHED.57

3 TEGN I TIDEN Stadigt flere virksomheder ser fordelen ved at investere i uddannelse – Google, EON og Schell Games er tre førende eksempler.

Dagens investeringer i ”edutech” – tekniske investeringer i skoler og uddannelsessystemer – vil blive tidoblet inden for 10 år.

Store forskelle mellem socioøkonomisk stærke og svage områder, når det gælder antallet af elever, som fortsætter i gymnasiet og på højere læreanstalter.

56

bliver endnu mindre og får et dårligere elevgrundlag. Hvil­ ket igen gør det sværere at opretholde skole og undervis­ ning. Når skolen derefter forsvinder fra byen, er der risiko for, at byen dør ud, alt i alt en negativ spiral. Krav om rationali­ sering betyder, at skoler og uddannelsesinstitutioner bliver større og større. Større enheder kan give flere muligheder og flere aspekter i læringen.

Uddannelsesområdet går her den samme vej som sund­ heds­ og sygehussektoren. De små skoler formår ikke at levere uddannelse af samme kvalitet og omfang.

Vores stadigt mere multikulturelle samfund har ofte store udfordringer med at integrere elever med forskellig kulturel og uddannelsesmæssig baggrund. I visse områder er der skoler med et flertal af børn med indvandrer­ baggrund og meget få uden indvandrerbaggrund. Det bliver vanskeligere at tilegne sig sproget, når få har det som modersmål. Frem for alt i Sverige er der tydelige eksempler på den her type skoler.

Endelig kan vi også konstatere store forskelle mellem socioøkonomisk stærke og svage områder. I visse områ­ der formår så godt som alle elever at gå videre til højere niveauer (hhv. gymnasium eller højere læreanstalt), mens skoler i mere udsatte områder oplever store andele af ele­ ver, som ikke engang kan klare de grundlæggende krav.

FORSKELLE I NORDEN Der er forskelle i tendensen ”stærkt profilerede skoler” mellem de nordiske lande: Ekspertgruppen vurderede det som værende et fænomen i Finland og Norge, en trend i Danmark samt en moden (og måske også rekylerende) trend i Sverige.

Det indebærer i så fald, at vi vil se en fortsat stærk udvik­ ling i tre af landene, men måske ikke længere i Sverige.

Med den nye læreplan i Finlands gymnasier59 fra og med efteråret 2016 burde der være plads til at profilere sin uddannelsesstil og pædagogik for at tiltrække de bedste studerende. Universiteterne gør det allerede, så hvorfor ikke også på lavere niveauer?

KILDER

57 Ericsson Consumer Lab, 10 Hot Consumer Trends 2017, 2016.

58 Den kinesiske edutech-virksomhed Yuanfudao er blevet tilført i alt 100 mio. USD i investeringer.

59 Se f.eks.: Ny läroplan, så här förändras skolan i praktiken, Yle nyheter (yle.se).

60 Her kan man sammenligne udviklingen af video og DVD. Betamax blev anset for at være den bedste teknologi, men VHS blev alligevel de facto-standard.

Derefter kom DVD og Blueray, men så kom der også streamede film.

HVAD BETYDER NYE ØKOSYSTEMER FOR DE NORDISKE LÆRINGSMILJØER I 2025?

VIRKSOMHEDERNES INDTOG KAN SKABE STORE KLØFTER MELLEM SKOLER OG HØJERE LÆREANSTALTER. ØGET SIKKERHED VIL OGSÅ VÆRE AFGØRENDE I FREMTIDEN.

UDDANNELSE BLIVER TIL KØB OG SÆLG Når organisationer begynder at tage varemærkers tanke­ gang til sig, er der risiko for, at det også medfører en adfærd, hvor det gælder om at ”holde kunden tilfreds” (se også side 39). Men i en uddannelsessituation har uddan­ nelsesinstitutionen i den ideelle verden et vidensovertag omkring emnet, som legitimerer en vis form for magt.

Elever har i modsætning til kunden ikke altid ret.

Det bliver stadigt mere almindeligt, at forældre kræver høje karakterer til deres børn.

EKSTERNE KRÆFTER FØRER TIL ULIGHED Hvis virksomheder inden for uddannelsesteknologien selv eller i samarbejde med andre driver skoler, øges forskel­ lene mellem skolerne. Der opstår et demokratisk problem, idet børn og unge ikke garanteres ligeværdighed i deres uddannelser. På lidt længere sigt er der også risiko for, at man satser på den ”forkerte” teknik, og at netop den skole dermed sakker bagud.60

SIKKERHED I ET POLARISERET SAMFUND Øgede samfundskløfter er forbundet med en øgning af visse former for kriminalitet. I en fremtid med potentielt større forskelle mellem såvel de enkeltes livsforudsætninger som mellem skoler, kan risikoen for vold øges. Sikkerheden

bliver stadigt vigtige i fremtidens læringsmiljøer, navnlig når det gælder børn og unge.

Som forældre ønsker man ikke være bekymret for sine børns sikkerhed. Det er således en udfordring at skabe både ligeværdige og sikre uddannelses­ og læringsmiljøer.

FOKUS I STORDRIFTENS SKYGGE Større skoleenheder betyder sædvanligvis øget socialt pres på eleverne. En stor udfordring er, hvordan man kan udforme læringsmiljøerne for at skabe tryghed og tillid.

Hvordan kan design af fysiske og digitale miljøer minime­ rer mobning og styrke trygheden for alle typer studerende?

Også store skoler og uddannelsesinstitutioner har behov for at opleves som trygge og sikre.

STØRRE LOKALT ENGAGEMENT I SKOLESYSTEMET Hvis virksomheder og andre aktører i større udstrækning involveres for at få uddannelsessystemet til at fungere, øges adgangen til ressourcer. At støtte en skole i det område, hvor virksomheden har sine aktiviteter, er sand­ synligvis godt investerede penge. Selv om det medfører forskelle skolerne imellem, tilføres skolesystemet som helhed flere midler, hvilket muliggør satsninger på bl.a. et godt fysisk læringsmiljø.

57

TREND 10: FRA IQ TIL SQ. DE SOCIALE FÆRDIGHEDERS BETYDNING DEN ALMENE SKOLE BLEV ETABLERET SOM ET SVAR PÅ INDUSTRIALISERINGENS BEHOV FOR ARBEJDERE. UDDANNELSE HANDLEDE OM AT TILEGNE SIG VIDEN, OG EN HØJ INTELLIGENSKVOTIENT VAR EN ENORM SUCCESFAKTOR FOR DEN ENKELTE. NU ER DEN ”SOCIALE INTELLIGENS” MINDST LIGESÅ VIGTIG FOR DEN, DER VIL HAVE SUCCES.

IQ­skalaen er hele tiden blevet justeret opad som om, at den stadigt længere uddannelse af unge mennesker har påvirket befolkningens IQ. Samtidig har uddannelsens globale tilgængelighed gjort det stadigt vanskeligere for lande og virksomheder at få et langsigtet vidensforspring.

I jagten på andre konkurrencefordele er der derfor pludse­ lig opstået begreber såsom sociale kompetencer (SQ) og emotionel intelligens (EQ).

Definitionerne handler om evnen til samspil, forståelse af andre mennesker, men også af sig selv. Dagens netværks­ samfund og tankesamfundet stiller nye krav. Man skal

58

kunne fungere med andre mennesker og i højere grad end nogensinde kunne bevæge sig mellem forskellige miljøer og mødeformer. At forstå egne og andres følelser, hvad der driver individer og grupper, og kunne etablere kvalita­ tive relationer er egenskaber, der fremhæves som værende stadigt vigtigere af forskerne.

PERSONLIGHEDEN SPILLER EN ROLLE Carnegie Institute of Technology har i sin forskning påvist, at 85 procent af menneskers økonomiske succes afhænger af ens personlighed, hvor god man er til human engineering,

59

TREND 10: FRA IQ TIL SQ

NYE VIRTUELLE LÆRINGSMILJØER STYRKER BEHOVET FOR SOCIALE KOMPETENCER. DER ER BEHOV FOR BEDRE AT KUNNE FORSTÅ OG UDNYTTE NEUROVIDENSKABER I UDVIKLINGEN AF LÆRINGSMILJØER OG UDDANNELSESSYSTEMER.

dvs. evnen til at kommunikere, forhandle og lede. Kun 15 procent afhænger af teknisk viden.61 Psykologen og nobelprisvinderen Daniel Kahneman påviser også i sin forskning, at mennesker hellere vil gøre forretninger med nogen, de kan lide og stoler på, end med dem, som de ikke kan lide, selv om den, de kan lide og sto­ ler på, er dyrere og leverer dårligere produkter. Det er disse sociale kompetencer, som hjælper eller vælter dagens organisationer i den globale konkurrence. EQ har også vist sig at have en større effekt på akademisk succes end IQ. For selv om vi synes at blive mere individualistiske, bliver arbejdslivet mere afhængigt af samarbejde på tværs af fagområder og kulturer.

UMIDDELBAR BELØNNING

3 TEGN I TIDEN Det svenske netværk ”Rum för lärande” har fordoblet sit medlemstal det seneste år. Her fremhæves ”betydningen af det fysiske miljø for læringen”, og netværket arrangerer symposier om emnet.

SIS er en organisation, som udvikler standarder for forskellige virksomheder. Nu er man i gang med en ”innovationsstandard”.

Det tekniske universitet i Luleå driver et forskningsprojekt om ”nytænkende løsninger på sociale behov hos mennesker, organisationer og samfund”.

60

Forfatteren og TED­taleren Simon Sinek udtrykker bekym­ ring for milleniumgenerationen, og hvordan de synes at savne værktøjer til at skabe dybe relationer, opbygge tillid og håndtere stress62. Mange af deres relationer er overfladiske, og når de bliver stressede, henvender de sig ikke til personer i deres nærhed, men til deres digitale værktøjer63 og sociale medier, som tilbyder tilfældig aflastning og afslapning.

Fænomener såsom umiddelbar belønning (instant grati­ fication) og swipe indebærer, at man ikke behøver at have tålmodighed til de langsomme, kontinuerlige processer, som giver kvalitet, oplevelse og tilfredsstillelse i relationer.

Sinek og flere andre understreger derfor betydningen af at videreformidle evnen til at skabe balance, tålmodighed og selvtillid. Det handler også om at tilegne sig de rette fær­ digheder for at kunne samarbejde og skabe et miljø, hvor vores digitale værktøjer ikke forhindrer, men støtter møder mellem mennesker og kreativitet.

NYE KOMBINATIONER Uddannelse skal engagere og aktivere dem, der skal lære – og dem, der skal formidle læring. For at undgå passivitet i lektionerne, men også for at træne færdigheder med hen­ blik på arbejde i grupper: samarbejde, dialog, evaluering af argumenter m.m. Sociale færdigheder bliver dermed ligeså vigtige som faglig viden.

EVNEN TIL AT VÆRE KREATIV OG SKABE NOGET UNIKT BLIVER EN STADIGT VIGTIGERE KONKURRENCEPARAMETER, EFTERHÅNDEN SOM FLERE OG FLERE KAN PRODUCERE LIGEVÆRDIGE PRODUKTER.

61

Nye virtuelle læringsmiljøer vil derfor forstærke behovet for SQ yderligere. Der er behov for bedre at kunne forstå og udnytte neurovidenskaber i udviklingen af læringsmiljøer og uddannelsessystemer.

Ved at kombinere forskellige måder at lære på og forskellige emner kan man styrke de sociale kompetencer samtidig med intellektuel indlæring. Skabe nye emner og kombinationer, hvor kroppens og hjernens kapacitet under­ støtter og forstærker ny indlæring. ”kunst og matematik”, ”sport og biologi”.

INNOVATION I SKOLEN I de senere år er synet på innovation og kreativitet som mystiske fænomener, som kun dem med et naturligt talent mestrer, blevet udvisket mere og mere. 64 Mens den mest kreative del af innovation har godt af udforskning, udfordrende problemstillinger og inspiration fra mange forskellige fagområder65, er der også brug for systematik og forretningsmæssig tænkning for at gøre innovationer til virkelighed66.

Samtidig har skolen og den akademiske verden lang vej endnu, når det handler om at skabe miljøer, hvor der kan opstå innovation på tværs af alle faggrænser. Der vil blive stillet krav om, at læreplaner og andre direktiver giver mulighed for dette, og at undervisningen kan tilpasses til forskellige elevers behov67.

LÆRING FOR INNOVATION OG KREATIVITET Evnen til at være kreativ og skabe noget unikt bliver en stadigt vigtigere konkurrenceparameter, efterhånden som flere og flere kan producere ligeværdige produkter verden over. Alle organisationer skal kunne innovere. På vej ind i tankeøkonomien og tankesamfundet er der brug for nye metoder at undervise i, udvikle og støtte innovation. Et eksempel er Makerspace i skolen68 , som har til formål at udvikle nye metoder til innovation med IT som fundament.

At arbejde udforskende i grænselandet mellem analoge og digitale materialer gør det også muligt at føre tankearbejde sammen med et fysisk arbejde, som det allerede gøres i f.eks. sløjdfaget. Tanken bag projektet er at give input til fremtidig læreplansudvikling.

85%

AF MENNESKERS ØKONOMISKE SUCCES AFHÆNGER AF PERSONLIGHEDEN, HVOR GOD MAN ER TIL HUMAN ENGINEERING, DVS. EVNEN TIL AT KOMMUNIKERE, FORHANDLE OG LEDE.61

KILDER

61 Forbes.

62 Simon Sinek, ”Millennials in the Workplace” på Youtube.

63 Det engelske udtryk her er ”device”. Det er et udtryk, som stadigt hyppigere anvendes også i svenske sammenhænge. En anglicisme, som måske er kommet for at blive. Ellers kan man anvende begreber såsom apparat, anordning eller gadget.

62

64 Do schools kill creativity? Sir Ken Robinson on TEDTalks.

65 Kreativ när piskan viner – Pusselbiten som saknas i Lean. MackAldener & Stetler (2015). Roos&Tegnér förlag.

66 How to kill Creativity, Harvard Business Review.

67 To encourage creativity, Mr Gove, you must first understand what it is Ken Robinson, Creativity in the classroom, The Guardian 17/5 2015.

68 Projektet Makerspace i skolen.

HVAD BETYDER FRA IQ TIL SQ FOR DE NORDISKE LÆRINGSMILJØER I 2025?

EN FREMTIDSRECEPT FOR SQ-ALDEREN ER AT UDVIKLE MILJØER, HVOR GODE OG INDHOLDSRIGE DIALOGER KAN BLOMSTRE OG DIGITALE BOBLER PUNKTERES.

LÆRING UNDER MERE SOCIALE FORMER

FORVANDLING AF ASOCIAL ARKITEKTUR

For at træne de sociale færdigheder foregår stadigt mere læring i grupper. Men det handler ikke bare om f.eks. at producere en tekst om et emne. I stedet skal eleverne arbejde sig gennem hele processen. hele udformningen af gruppens mål og alle de beslutninger, som skal træffes her. Dette stiller krav til læringsmiljøet at kunne skabe plads til gode dialoger uden forstyrrelser, men med lærerens indsigt. Overgangen til projektbaseret indlæring kræver også øgede sociale kompetencer (SQ).

Hvis det er målet, at skoler til børn og unge i større grad skal stimulere udviklingen af sociale færdigheder, hvor­ dan bør disse skoler så se ud? Traditionelt er de snarere bygget til effektiv flytning og fysisk opbevaring af elever mellem klasselokalerne. Hvordan kan eksisterende lokaler omkostningseffektivt forvandles til socialt stimulerende miljøer? Hvis man kan opnå det, skabes der også trivsel og tryghed, hvilket styrker læringen.

SQ I EN DIGITAL OG VIRTUEL VERDEN

At fysisk kunne bygge, tegne og bevæge sig i lokalet, når man eksperimenterer, indebærer, at der kan anvendes flere måder at lære på – såkaldte læringsstile – på én og samme tid. I mange skoler er der allerede gang i sådanne eksperi­ menter, men det kan udvides til flere områder. Ikke mindst i forbindelse med voksenuddannelserne og på arbejdsplad­ serne kan den eksperimenterende leg udvikles og udnyttes.

En udfordring, som fremhæves af tænkere og eksperter, er den verden, som de sociale medier og Google­orienteringen skaber. En verden, hvor mennesker i stadigt større udstræk­ ning lever i filterbobler og med digitale værktøjer, som udlø­ ser en adfærd, hvor søgning efter umiddelbar tilfredsstillelse vinder over evnen til at opbygge dybe og meningsfulde relationer. Kort sagt – det gælder om at forbedre vores SQ i en digital og virtuel tilværelse.

SQ LANGT UDEN FOR SKOLEN Når skoler skal arbejde mere SQ­orienteret, er der mulig­ hed for at styrke den så vigtige kontaktflade mellem skole og hjem. begge grundlæggende elementer i særligt børns læringsmiljøer. Tag forældrene med på rejsen.

EKSPERIMENTERE FOR AT OPBYGGE VIDEN

OKAY AT MISLYKKES I TILLADENDE MILJØER Der er brug for at skabe miljøer, hvor det at mislykkes er lig med at lykkes. Hvis man ikke har svaret forkert, har man ikke valgt en tilstrækkeligt svær opgave, og hvis man ikke har revet overliggeren ned, har man ikke sat den tilstræk­ keligt højt oppe. Det er bedre, at eleverne – ikke mindst voksne på arbejdsrelaterede uddannelser – kan mislykkes i en øvelsessituation end i det virkelige liv. Man kan være tydelig med, at sværhedsgraden øges, indtil man ikke længere kan løse opgaven.

63

HIT ELLER FLOP? I VORES INTERNATIONALE RESEARCH IDENTIFICEREDE VI EN RÆKKE INTERESSANTE TRENDS OG FÆNOMENER. MEN HVILKE AF DISSE VIL SLÅ IGENNEM HOS OS HER I NORDEN INDEN 2025? VI SPURGTE 21 EKSPERTER FRA FORSKELLIGE FAGOMRÅDER OM, HVAD DER VIL HITTE, OG HVAD DER VIL FLOPPE. TIDEN VIL VISE, OM DE FÅR RET.

ALTERNATIVE EKSAMENER VEJEN TIL ET ARBEJDE Virksomheder og uddannelsesplatforme samarbejder for at skabe skræddersyede minieksamener.

To tredjedele af panelet tror på disse alternativer i fremtiden:

14 HITS – 7 FLOPS.

ØGNING AF HJEMMESTUDIER Nogle spår, at 50 % af de studerende på USA’s universiteter tager deres uddannelse via nettet om ti år. Rimeligt at antage også for Norden ifølge panelet:

15 HITS – 6 FLOPS.

ROBOTTER SOM DISTANCELÆRERE Robotteknikken muliggør gæsteoptræden fra lærere i realtid. Kommer det til at ske over en bred front i 2025? Panelet er ambivalent:

10 HITS – 11 FLOPS.

64

MINDFULNESS – EN DEL AF FREMTIDENS HØJERE UDDANNELSE Meditationens gode effekter er bekræftet gennem studier af hjernen. Ca. to tredjedele af panelet ser dette som en del af fremtidens uddannelser:

16 HITS – 5 FLOPS.

BIOFEEDBACK – STYRKET LÆRING Ved at måle puls og andre såkaldte biomarkører kan den studerendes indre tilstand kortlægges.

Vil denne teknologi kunne støtte personliggørelsen af læringen?

5 HITS – 16 FLOPS.

AUGMENTED REALITY I GRUNDSKOLE OG GYMNASIUM Virtuel og såkaldt forbedret virkelighed giver mulighed for at forlade lærebøgernes todimensionelle tilværelse. Snart standardudstyr? Et rungende Ja:

19 HITS 2 FLOPS.

VIRKSOMHEDER INDEN FOR UNDERVISNINGSTEKNOLOGI STARTER SKOLER I Sydøstasien høres ambitioner fra virksomheder inden for undervisningsteknologi om at starte egne skoler. To tredjedele af eksperterne forudser, at fænomenet også bliver en trend i Norden:

16 HITS – 5 FLOPS. 65

FREMTIDENS LÆRINGSMILJØER I NORDEN HVORDAN VIL LÆRINGSMILJØERNE SE UD I FREMTIDEN? DE TRENDS, VI HAR IDENTIFICERET, VIL SLÅ IGENNEM PÅ FORSKELLIGE MÅDER OG I FORSKELLIGE KOMBINATIONER I DE ENKELTE LANDE. MEN DER ER OGSÅ NOGET, SOM EFTER VORES MENING VIL VINDE INDPAS OVER EN BRED FRONT I ALLE NORDISKE LANDE. LAD OS REJSE TIL 2025!

I 2025 er digitaliseringen slået igennem over en meget bred front. Læringsmiljøerne er karakteriseret ved virtuelle og forstærkede virkeligheder. Studier på alle niveauer foregår for en stor dels vedkommende via digitale applikationer.

VR­udstyret er nu blevet så smidigt og billigt, at det anven­ des på alle mulige måder. Det har også gjort skolerne mere grænseløse. Man tager del i læringen fra forskellige steder i forskellige former. Syg? Følg med i undervisningen på distance. Hvis en forelæsning i Argentina er mere interes­ sant end den hjemme i Tampere eller Tromsø, så deltager

66

man i den. Som om man var til stede. Også digitale skærm­ vægge, holografiske studier og andre systemer forbedrer undervisningen i undervisningslokalerne.

De ældre generationer er rystet over, at unge ikke lærer at skrive i hånden, og man er bekymret for, at manglen på analoge læringsmomenter hæmmer de studerendes udvikling. Samtidig har kravet om digitale færdigheder og innovation ført til udvikling af en ny slags sløjd, hvor der skabes artefakter ved tastaturet.

SELV OM DE NORDISKE BEFOLKNINGER KUN UDGØR EN LILLE BRØKDEL AF JORDENS BEFOLKNING, SÅ ER VI TYDELIGT INTEGRERET I DE GLOBALE SYSTEMER OG NETVÆRK. IKKE ALENE PÅ DET POLITISKE OG ØKONOMISKE PLAN, MEN NU OGSÅ INDEN FOR LÆRINGSMILJØERNE. 67

VI ER OMSIDER GÅET BORT FRA 1900-TALLETS FÆLLES OG ENSARTEDE LÆRINGSMILJØER. HELHEDSSYNET STYRKES For at mennesker skal have det godt har man nu for alvor indset i stadigt flere sammenhænge, at vi dels skal minimere påvirkningerne fra gifte, miljøskadelige stoffer og andre miljøproblemer. Dels at vi skal aktivere hele mennesket i læringen.

Så godt som al indretning i skoler og uddannelsesmiljøer klassificeres efter strenge miljø­ og bæredygtigheds­ kriterier. Men et giftfrit og sundt miljø er ikke tilstrækkeligt.

Som fysiske væsener har vi også brug for at bevæge os og engagere hele kroppen i læringen. Det digitale gennem­ brud så først ud til at hæmme den fysiske bevægelse og kroppens udvikling på uddannelsesstederne. Men de nye digitale apparater kræver menneskelig bevægelse for at fungere, og fag som gymnastik og kunst er integreret i de øvrige fag. Navnlig i de yngre aldersgrupper er bevægelse tydelige indslag i læringsmiljøerne.

FORSKELLIGHEDER FØRST Vi har omsider accepteret den kendsgerning, at menne­ sker er forskellige og er lykkedes med at løsrive os fra 1900­tallets fælles og ensartede læringsmiljøer. Skoler, uddannelsesinstitutioner og virksomheder forsøger ganske vist at øge produktiviteten ved at strømline så store dele af undervisningen og undervisningsmaterialet som muligt.

Samtidig forstår man nu bedre, hvordan forskellige menne­ sker reagerer på forskellige typer stimuli og undervisning.

Dette har betydet en revolution af personliggjort undervis­ ning. Særligt for postgymnasiale uddannelser er de såkaldte Nano­eksamener slået igennem. En egen, specialudformet eksamen, som på en og samme tid er unik og generel. Unik, fordi der kun er få, som har netop denne kombination, og generel, fordi hver enkelt del er godkendt i fælles systemer, som også omfatter kommercielle aktører.

De studerende gør sig mere attraktive på arbejdsmarkedet, og arbejdsgiverne finder de specialister, de har brug for.

NORDEN ER GLOBAL Selv om de nordiske befolkninger kun udgør en lille brøkdel af jordens befolkning, så er vi tydeligt integreret i de globale

68

systemer og netværk. Ikke alene på det politiske og økono­ miske plan, men nu også inden for læringsmiljøerne.

Vi deltager i uddannelser fra hele verden. Der kan være tale om en hel uddannelse ved en udenlandsk læreanstalt.

Men stadigt oftere handler det om, at dele af uddannelsen sker i globale samarbejder, og det helt ned til niveauet for nogle få lektioner.

De nye teknologier gør det muligt at mødes virtuelt og få del i hinandens ekspertise. Robotter, holoportation og andre tekniske systemer understøtter de globaliserede læringsmiljøer.

KLØFTERNE EKSISTERER STADIGVÆK Alle har ikke de samme forudsætninger for at få gode uddannelser i 2025. Navnlig i Sverige og Finland ser vi, hvordan små byer, ofte i provinsen, får dårligere mulig­ heder for udvikling Dele af de store grupper af indvandrere, som kom til Norden i midten af 2010’erne, har også haft det svært.

Men også her er der sket forbedringer, bl.a. takket være bedre teknologi og en mere bevidst politik.

Iværksættere, der er født i udlandet, har også søsat forskellige initiativer.

Den øgede bevidsthed omkring sociale kompetencer og social intelligens har også bidraget til et nyt syn på, hvordan man møder forskellige grupper, navnlig dem, der er mere udsatte.

INNOVATIONENS KRAFT For at mindske kløfterne mellem landene og styrke Nordens konkurrenceevne i verden har man forstået betydningen af innovation. Systemer for at opnå dette indgår nu i de fleste skolers uddannelsesprogrammer. Man har forstået, at det ikke bare handler om at skabe frit, men også, at det er nødvendigt med disciplin og støtte i nye læringsmiljøer for at fremme kreativiteten. Og skabe nye produkter og tjenesteydelser. De virksomheder og uddannelsesinstitutio­ ner, som har forstået, at der skal arbejdes systematisk med innovation, er også dem, der er lykkedes bedst.

TAK! FOR IDÉER, TANKER OG SAMTALER – EN STOR TAK TIL ALLE JER, SOM HAR VÆRET MED OG BIDRAGET TIL TRENDRAPPORTEN 2017.

PETER BECKER, CHAIRMAN OF THE FOUNDATION DIU EVA BJERROM, DISTINGUISHED ORGANISATION ANALYST, ALEXANDRA INSTITUTE MAGNUS BLIXT, AUTHORISED PROFESSIONAL PRIMARY TEACHER, GLÖMSTA SCHOOL ULF BOMAN, PARTNER, KAIROS FUTURE NINA DYBWAD, LANDSCAPE ARCHITECT, NORCONSULT SUSANNA VON EYBEN, INTERIOR ARCHITECT, WHITE ARCHITECTS AB MORTEN FISKER, CHIEF ANALYST, CO-DEVELOPING LEARNING ENVIRONMENTS FOR THE FUTURE, SIGNAL DR. TOMI JAAKKOLA, POSTDOCTORAL RESEARCHER, UNIVERSITY OF TURKU JÖRGEN JEDBRATT, SENIOR PARTNER, KAIROS FUTURE MARKKU LANG, PROJECT MANAGER, OULU UNIVERSITY TEACHER TRAINING SCHOOL ØYSTEIN LERUM, PHD. STUDENT, WESTERN NORWAY UNIVERSITY OF APPLIED SCIENCES ULRIKA MYHR, CHILD SPECIALIST IN PHYSIOTHERAPY, LEARN TO MOVE MOLLY MÖLLER, ARCHITECT, TENGBOM MADELEINE NORDENKNEKT, ARCHITECT, STUDIO MANAGER, LILJEWALL ARCHITECTS STIG PETTERSEN, DEALER MANAGER, GLAMOX LUXO LIGHTNING SIV MARIT STAVEM, CAND.PAED/SCHOOL PLAN, NORCONSULT FREDRIK TORBERGER, CONSULTANT & FUTURE STRATEGIST, KAIROS FUTURE MEDVIRKENDE FRA KINNARPS ELISABETH SLUNGE, GLOBAL RANGE & COMMUNICATIONS DIRECTOR IDA HERMANSSON, MARKETING & COMMUNICATIONS MANAGER ANDERS LARSSON, NEXT EDUCATION MANAGER SOFIE DAHLBERG, RANGE MANAGER JENS O JOHANSSON, DESIGN MANAGER JESSICA CANDEMAR, PROJECT MANAGER JENNY HÖRBERG, INTERNATIONAL PRODUCT MANAGER HELLE BLAEDEL, PRODUCT MANAGER ANNE REINHOLDT, ARCHITECT AASE MARIE SLETTEN, PROJECT LEADER JOSEFIN BRATELL, SALES KRISTER JONSSON PRODUCT DEVELOPMENT MANAGER AT MATERIA VANJA FRIGÅRD, MANAGER TENDER AND PROJECT SUPPORT LISELOTT BERGHOLM-SLOTTE, MARKETING MANAGER LEENAMARI KAIVAARA-PARTANEN, ACCOUNT MANAGER

© KINNARPS 2017

70

OM KINNARPS

Kinnarps er en indretningskoncern med svenske rødder, der tilbyder innovative og inspirerende helhedsløsninger til arbejdsmiljøer. Vores koncernhovedkontor ligger i Kinnarp i det vestlige Sverige, hvor virksomheden blev stiftet i 1942 af Jarl og Evy Andersson. Vi er stadig en familieejet virksomhed, der i dag er førende i Europa inden for vores branche og repræsenteret i ca. 40 lande.

Vores udgangspunkt er bæredygtighed, velvære og lønsomhed for dem, der anvender de miljøer, som vi skaber. I dag indretter vi alle typer arbejdspladser – kontor, skole/uddannelse og sundhed/pleje. Vi kontrollerer hele processen. Fra idé og produktion til distribution og montering. Alt sammen for, at vi skal kunne tilbyde vores kunder maksimal effektivitet, høj kvalitet og mindst mulig miljøpåvirkning.

Der er mange miljøer, som vi føler, at vores hjerte banker ekstra for. Uddannelsesmiljøer er et sådant eksempel. Det er en kæmpe ære for os at skabe løsninger, som former fremtidige generationer. Som vi ser det, er skoler ikke alene en af de største arbejdspladser i samfundet ­ men også en af de vigtigste! Et sted, hvor alle mennesker skal kunne trives, og aktiviteterne kan blomstre.

Du kan læse mere om Kinnarps på www.kinnarps.dk

71

WORKSPACE SOLUTIONS

kinnarps.dk

K I N N A R P S M A R K E T I N G & C O M M U N I C AT I O N S /8602810061/1707 A L L I N F O R M AT I O N I S S U B J E C T T O C H A N G E .