1 minute read

Manigrip

Wini

Flere end 700.000 danskere lever med en gigtdiagnose. Mange med gigt oplever smerte, stivhed og funktionsnedsættelse i hænderne, hvilket besværliggør at gribe om smalle genstande. Lignende symptomer ses også ved muskelsvind, nerveskader og sklerose. Mange benytter et ergonomisk greb for at afhjælpe besværet.

Gennem feltstudier med fokus på gigtpatienter, har vi set et ønske om en multifunktionel og simpel løsning, der ikke begrænser valget af hverdagsredskaber. Samtidig er der et ønske om et diskret men stilfuldt design, der giver en følelse af dansk design fremfor hjælpemiddel. Ud fra disse to faktorer udsprang Manigrips idé om den ergonomiske grebsforstørrer; Wini.

Wini er et ovalformet greb, hvori hverdagsredskaber kan nedsættes, en patenterbar elektronisk styret lukkemekanisme fastholder genstanden og giver genstanden et ergonomisk greb (indtil videre testet med: bestik, tandbørste, malepensel, kuglepen, hæklenål, kam og grydeske). Wini beskyttes af et ’cover’, der - udover at sikre et optimalt greb – muliggør en nem rengøring. Vores fokus på den alsidige funktion samt det visuelle udtryk betyder, at Wini skiller sig ud blandt andre hjælpemidler. Wini gør det muligt at samle funktionen fra flere forskellige hjælpemidler i én simpel grebsforstørrer. Slutbrugeren behøver derfor ikke udskifte lige så mange ting i hjemmet.

Thomas Solgaard

thomas@manigrip.dk

www.manigrip.dk

manigrip

Wini bidrager med en langt højere fleksibilitet i hverdagen og i sociale sammenhænge, hvilket vil afhjælpe den stigmatiserende følelse, der kan opleves ved brug af hjælpemidler