Oktober 2023

Nr.

Oktober 2023 33. årgang

Side 2



KIKKERTEN Formand

Morten Snitte Jakobsen

23 82 73 90

Havnemester

Paw Bering Jørgensen

51 21 75 32

Næstformand

Paw Bering Jørgensen

51 21 75 32

Kasserer

Ask Toke

40 23 39 44

Bestyrelses medl.

Frank Kildeholm

22 53 08 80

Bestyrelses medl.

Jacob Sandberg

42 45 14 66

Suppleant 2

Christian Miethe

22 76 70 97

Suppleant 3

Kent Jørgensen

42 40 62 27

Sekretær

Karen-Margrethe Sørensen

25 69 58 80

Klubformand

Kim Møller

52 58 08 29

Festudvalgsrepræsentant Brian Krath

25 25 00 50

Festudvalgsrepræsentant Kenneth Christensen

71 36 24 24

Beddingsmand

Paw Bering Jørgensen

51 21 75 32

Kikkerten

Karen-Margrethe Sørensen

25 69 58 80

Suppleant 1

dylan@vip.cybercity.dk Hjemmesiden

www.odensemotorbaadsklub.dk

OM’s mailadresse: kasser.om@gmail.com Formandens mailadresse: om.formand@gmail.com Havnemesterens mailadresse: om.havnemester@gmail.com Kassererens mailadresse: kasser.om@gmail.com 55o 24,5` N – 10o 23,0` E



ODENSE MOTORBÅDSKLUB

Side 3

Redaktøren har ordet Endnu engang er sommeren slut. Jvf. kalenderen burde det nu være efterår med ret så ustadigt vejr. Dog synes årstiderne her i 2023 at være kommet totalt ud af kurs i forhold til dem, som man husker fra barnsben af samt hvad enkelt årstid vejrmæssigt dengang bød på.

Til trods for efterårets omskiftelige humør kan kortere sejlture fortsat nydes fra søsiden, blot man lige tager den lune sweater på. Tja, den ret så besynderlige sensommer er nu også slut eller hvad?

Dette nummer af Kikkerten bør selvfølgelig nydes under skibslampens skær, idet der er mange spændende indlæg. Du kan bl.a. få gode vinterråd, hvis din båd skal overvintre i havnen, læse om strandvaskere, søndagsgåture, verdens største flaskeskib, hvordan du laver oliven af slåen, laver du laver smykker med en abehånd, få opskriften på styrbords- og bagbordssuppe, vinde en flaske god vin, grisefesten og fisketuren; nå, nej den gik endnu engang helt i fisk! Endelig kan du se, hvordan det gik ved OM’s ekstraordinære generalforsamling. Glæd dig til for øvrigt de mange kommende aktiviteter (Se side 9), så husk endelig at sætte kryds i kalenderen!

Husk med jævne mellemrum at holde øje med klubhusets opslagstavle, når du alligevel er et smut forbi OM for at tilse din båd, idet det jo ikke er alt, som når at komme med her i Kikkerten. Du kan altid holde dig opdateret på OM’s Facebook side og vores Hjemmeside: www.odensemotorbaadsklub.dk under fanen Sidste nyt.

Mange maritime efterårs- og sejlerhilsner Karen-Margrethe

Side 4

KIKKERTEN



Odense Motorbådsklub har gennem en årrække haft en fælles kollektiv ansvarsforsikring tegnet hos Trykforsikring. Situationen er dog, at forsikringsselskabet udover oplysninger om hver enkelt båd (bl.a. skrognummer, type, årgang og motornummer) nu også forlanger oplyst hver enkelte bådejers Cpr.nr. Dette er dog i strid med persondataloven, hvorfor der blev indkaldt til den ekstraordinære generalforsamling.

Det er lovpligtigt for alle at have en ansvarsforsikring på sin båd, vedtaget i Folketinget den 15. maj 2018. Hvis den kollektive ansvarsforsikring i OM skal fortsætte, vil det samtidig være ensbetydende med ekstra administration for at overholde denne, idet hver bådejer skal kunne fremvise et gyldigt forsikringsbevis, samt en kvittering for betalingen, som bekræfter, at båden er dækket af en ansvarsforsikring.

Dog stemmes der på mødet om, hvorvidt man vil oplyse sit Cpr.nr. eller ej.

Resultatet blev:

NEJ: 16 stemmer JA: 8 stemmer

Stemmeresultatet betyder, at man selv fremover skal sørge for egen ansvarsforsikring!

Vedtægtsændringer i OM’s Love & Vedtægter §4 stk. 2 og §5 stk. 2 vil dog først blive ændret på generalforsamlingen i februar 2024.



ODENSE MOTORBÅDSKLUB

Side 5

Side 6

KIKKERTEN



Et kendt engelsk sømandscitat lyder: Vand, vand overalt, men ikke en dråbe at drikke!!!

Mange tørstige skibbrudne har gennem tiderne lidt en pinefuld død til havs enten pga. tørst eller efter at have drukket havvand. Hvad er forklaringen på dette?

Havvand indeholder ca. 3,5 % opløste salte, hvilket er en dødelig dosis for en persons nyretolerance, idet disse max. kan nå at udskille 12 gram salt pr. døgn. Det store saltindhold resulterer derfor i, at kropscellerne mister så meget vand, at de totalt dehydrerer (udtørrer), og blodtrykket vil stige til et dødeligt niveau efter blot et par glas saltvand. Drikkevand højst må indeholde 500 ppm!

I 1952 forsøgte en fransk læge Alain Bombard ved alene i en båd at sejle over Atlanten uden en eneste dråbe ferskvand i lasten. Bombard klarede turen ved at opsamle regnvand og dug samt drikke nøje afmålte mængder havvand.

I modsætning til os mennesker har havfugle en speciel saltkirtel, som er placeret i disses kranie i panden tæt ved øjnene. Denne kirtel er i stand til at udskille en høj saltholdig kost (ca. ti gange så meget, som nyrerne er i stand til) f.eks. fra fisk, krebsdyr, samt at drikke saltvand - En måge kan f.eks. eliminere hele saltbelastningen i løbet af 3 timer.



ODENSE MOTORBÅDSKLUB

Side 7

Tekst & fotos: Conni Roth Andersen

Så blev vores mangeårige medlem Jørgen Hansen bedre kendt som Jørgen Milo 80 år.

Hip-hip-hurra. I den anledning havde han inviteret på lidt godt til halsen og ganen i form af dejligt smørrebrød og en kold pils.

Hans nærmeste og mange medlemmer var med til at fejre ham. Det var endnu en hyggelig dag med god stemning. Vi ønsker Milo et stort tillykke og alt godt i tiden fremover!

Side 8

KIKKERTEN



Tekst & fotos: KMS

Lørdag den 26. august var der grisefest i OM, hvilket igen i år blev en kæmpesucces.

Grillen blev startet op allerede kl. 8 om morgenen af Leif og Stefan, der med kyndige hænder dagen igennem ”grisekælede” for OM-grisen, så den både fik sorte ører og hale.

Lene havde stået for al tilbehøret: Mange forskellige kartoffelsalater og dressinger, samt ikke mindre end 3 velsmagende salater: med broccoli, pasta- og bønnesalater. Så absolut 10 ud af 10 kokkehuer til denne delikate festmenu!

Dagen igennem kom der flere kraftige skybrud, hvorfor de tilmeldte (40 voksne og 5 børn) nød maden indendørs. Alle blev propmætte til op over næsetippen, da øjnene aldrig bliver mætte før maven, når man lige skal have en smagsprøve af alle lækkerierne.



ODENSE MOTORBÅDSKLUB

Side 9

Side 10

KIKKERTEN



Maritim Krydsord

Tåge ved kanalen

Fotos: KMS

Flot tæt morgentåge er et klassisk efterårsfænomen, som opstår i forbindelse med varmt sensommervejr, når vejret er stille og klart.



ODENSE MOTORBÅDSKLUB

Side 11

Spørgsmål til Maritim Krydsord Vandret: Lodret: 1. Navn på fisk, hvis mindstemål er 20 cm 2. Denne fisk kaldes ofte for en strandkarpe 6. Navn på fisk, hvis mindstemål er 30 cm 3. Navn på fisk, hvis mindstemål er 58 cm 8. Navn på et krebsdyr 4. Navn på fisk, hvis mindstemål er 60 cm 9. Navn på fisk, hvis mindstemål er 30 cm 5. Navn på fisk, hvis mindstemål er 23 cm 11. Navn på fisk, hvis mindstemål er 60 cm 7. Navn på fisk, hvis mindstemål er 27 cm 12. Navn på en ret giftig dansk fisk 8. Denne fisk har ingen officiel mindstemål 13. Madding på fiskekroge kaldes …

10. Navn på fisk, hvis mindstemål er 30 cm 15. Navn på fisk, hvis mindstemål er 40 cm 14. Navn på fisk, hvis mindstemål er 20 cm 17. Navn på fisk, hvis mindstemål er 40 cm 15. Navn på fisk, hvis mindstemål er 40 cm 18. Navn på fisk, hvis mindstemål er 24½ cm 16. Navn på en fisk, som er fredet hele året 19. Navn på fisk, hvis mindstemål er 36 cm 20. Et marsvins unge, kaldes en …

21. Denne fisk har ingen mindstemål 22. Navn på fisk, hvis mindstemål er 25 cm 23. Navn på fisk, hvis mindstemål er 33 cm 24. Navn på fisk, hvis mindstemål er 40 cm 25. Hos hvilken fisk kaldes hunnen en ”kvabso” eller ”kulso”?

Se løsning side 26

En gæstesejler med en fiskestang i hånden henvender sig til en fisker, som sidder med snøren ude i havnebassinet: - Ville det være ulovligt, hvis jeg fangede et par fisk her i havnehullet?

- Næh, men det ville være et noget af et mirakel!

Side 12

KIKKERTEN



Maritimt havefyrtårn Havens fugle vil med garanti elske dette fyrtårn, som er lavet af 4 lerpotter + 2 lerskåle (til foder + top).

1. Start med at give urtepotterne Primer maling.

2. Mal urtepotterne med udendørsmaling, f.eks. rød og hvid.

3. Mal 3 vinduer på de 3 lerpotter.

4. Lim urtepotterne og den øverste lille skål sammen med E6000 lim.

5. Lim 3 stykker tovværk på de 3 lerpotter, evt. blå.

6. Klip et gelænder til øverste etage af en sort plastikurtepotte. Lim dette på med E6000 lim.

7. Places en lille lanterne øverst.

En idé, som måske også kan bruges til et maritimt askebæger til havebordet om sommeren.



ODENSE MOTORBÅDSKLUB

Side 13

Maritime boganmeldelser Hjem til fjorden af Casper Olesen Forlaget Mellemgaard - 134 sider - Pris: 170 kr.

Mange elsker en god krimi, når man er til søs og selvfølgelig gerne en sejlerkrimi, som foregår i de danske farvande, som man måske besøger på sit sommertogt. Desværre er der kun ganske få titler på dansk, hvorfor den gæve og eventyr-lystne sejler Casper Olesen fik ideen til at skrive denne vaskeægte limfjordskrimi Hjem til fjorden, hvor det meste af handlingen foregår med udgangspunkt i Struer og Venø.

Læseren kan ikke undgå at føle sig selv værende med ombord som gast fra start til slut i denne roman på hovedpersonen Ulfs 35 fods sejlbåd Orion og opleve det maritime miljø på de mange sejlture rundt i Limfjorden samt dens spændende lokalhistorie.

Uheldigvis er Ulf fanget i en international kriminel underverdens net, hvor 400 kg hash skal smugles fra Nordsøen via Limfjorden til Norge, hvis ikke det skal få fatale følger for hans kæreste og venner. Hvorvidt operationen lykkes, skal selvfølgelig ikke afsløres her.

Find søkortet frem, hæld kaffe i kruset, tænd en smøg og læn dig tilbage i køjen og nyd denne sejlerkrimi, som forhåbentlig ikke bliver den sidste fra Casper Olesen!

Rikke Rusk af Tom Oxager Forlaget Mellemgaard - 196 sider - Pris: 200 kr.

Hovedpersonen i bogen er den 32-årige biseksuelle smørrebrødsjomfru fra færgefarten Stena Line (Frederikshavn/Gøteborg) Rikke Rusk, som har kvittet sit job og nu har valgt at blive privat efterforsker. I Danmark kan enhver slå sig ned som privat detektiv/efterforsker, idet der hverken kræves nogen bestemt uddannelse eller en egentlig autorisation.

Rikke vil kontroversielt drive sin virksomhed fra sin nyindkøbte fiskerkutter Hvalborg, som hendes bror har totalrenoveret til et rigtig hyggeligt hjem for Rikke og hendes trofaste leverpostejelskende skibskat PØS på blot 15 kg, som ofte kommenterer, hvad der sker og Rikkes moral.

Med ombord har hun sin røde Yamaha-motorcykel, så hun også kan arbejde inde i landet, når hun sejler rundt i danske og svenske farvande. Rikke har ikke et tjenestevåben, men klarer sig med forskellige slags slangebøsser, til hvilke hun har udviklet en meget speciel og effektiv ammunition. Derudover mestrer hun kampsporten Krav Maga.

Rikke løser i denne bog ikke mindre end 10 udfordringer bl.a. tyveri af elcykler, gasgrill, dyre planter, kamera mm. Derudover bliver hun dansk/svensk politimeddeler, hvor hun er med til at afsløre narkosmugling samt stjålne biler, som videresendes til Polen. Ej heller opklaringen af et mord går hendes næse forbi samt et giftigt møde med en rocker-klub.

Læseren bliver næsten forpustet af den altid foretagsomme og aktive Rikke. God læselyst!

Side 14

KIKKERTEN



Maritim boganmeldelse Sejlerkvinder i Middelhavet Forlaget Mellemgaard - 192 sider - Pris: 200 kr.

Bogen er skrevet af 5 forskellige, men søstærke, kvinder, som alle tidligere har haft adskillige års sejlererfaring som langturssejlere fra hver sin båd i bl.a. Middelhavet.

De 5 forfattere (Vitter Hansen, Vibe Jensen, Lena Bentsen, Lis Fryd og Hanne Nielsen) henvender sig til en anden målgruppe end de traditionelle sejlerbøger, nemlig til den modne, uerfarne kvinde, som drømmer om at komme på af sted på langfart. Bogen er derfor ikke en guidet tur til Middelhavet, en logbog eller hvordan man sejler sydpå fra A-Z; men derimod en bog som sætter fokus på tanker, følelser og holdninger til det at sejle og bo på en båd i længere tid samt praktiske og gode råd om at udleve sine drømme sydpå.

Hanne tager læseren med i land og giver en smagsprøve på, hvordan de har oplevet mødet med andre nye mennesker og kulturer. Lis fortæller hvordan/hvorfor hun avancerede fra galionsfigur til skipper med nøje udvalgte gaster ombord på egen båd. Lena lufter sine tanker om at være sejlende husmor og hvor vigtigt, det er at have sine forsikringer i orden hjemmefra. Vibeke fortæller, hvordan den græske gadehund Snoopy blev dansk skibshund. Vitter fortæller om, hvordan man forbereder sig til turen samt sit værste mareridt sydpå. Rådet fra alle 5 forfattere til andre kvinder er: ”Tag af sted, inden det er for sent!”.

Farlig færd af Jørgen Tranholm Forlaget Mellemgaard - 274 sider - Pris: 250 kr.

Jørgen Tranholm tager i sin debutroman læseren med på en farlig færd. Kong Chr. den 7. har udskrevet kaperbreve til danske private skibe, som dermed får legal tilladelse til at opbringe fjendtlige handelsskibe. Den kvikke 18-årige bondesøn Niels fra Hammer er så heldig at få hyre på kaperskibet Anna Rose.

Efter at have kapret et svensk skib, får besætningen på Anna Rose dog et kæmpeproblem, da deres skipper sælger det opbragte skib privat til en rig købmand uden om priseretten og myndighederne, hvilket der er dødsstraf for, hvorfor de i al hast må flygte fra de danske farvande sydpå.

Niels arbejder sig hurtigt op ad ranglisten efterhånden, som han lærer navigationens kunst.

Han kæmper bravt mod de mange brutale pirater, hvor store rigdomme hurtigt skifter ejermænd. På et tidspunkt bliver Niels og hans elskede svenske hustru, Maga, der havde sneget sig om bord på Anna Rose som blind passager, de lykkelige ejere af ikke mindre end 6 plantager på Skt. Thomas. Efter et stykke tid sætter Niels kurs mod Chile og Peru.

Mens Niels er væk, sker der fatale ting på Skt. Thomas og med hans familie. Da Niels får budskabet, må han kæmpe en næsten umulig kamp på liv og død for at få det kæreste, som han ejer tilbage. Hvorvidt det lykkes, skal ikke afsløres her. Rigtig god læselyst!



ODENSE MOTORBÅDSKLUB

Side 15

Logbog 1 af Peter Clausen Forlaget Mellemgaard - 326 sider - Pris: 270 kr.

De fleste søfolk af lidt ældre dato, der selv har sejlet på de 7 verdenshave, vil med garanti kunne nikke genkendende til Peter Clausens Logbog med undertitlen En Ærøsømands referat fra det virkelige liv til søs, da de selv stod til søs og fik den allerførste søfartsbog.

I bogen følger vi Peter, der er opvokset i en mindre landsby uden for Marstal og allerede som 15-årig får sin første fyre som dæksdreng på sin onkels skib. Peters mors familie har gennem generationer været søfolk og eftersom, at det går mindre godt både i skolen og på hjemmefronten, bliver dette hans redningskrans.

I starten får Peter hyrer i mindre sejlførende skibe med hjælpemotor, men efterhånden lykkes det ham at få hyre på endnu større skibe, som bringer ham rundt på de syv verdenshave samt til alverdens havnebyer, hvilket han, uden tilsyneladende at lægge noget på den blå hylde, fortæller meget detaljeret om bl.a. kvinder og sex. En skibsdreng bliver med andre ord efterhånden en voksen ”sømand” med selvforhold både fysisk og psykisk.

I logbog 1 følger læseren følger Peter fra dæksdreng til han i 1962, som befaren matros, søger ind på Navigationsskolen i Marstal for at uddanne sig til navigatør. Bagerst i bogen ses billeder af de 10 skibe, som han sejler med i denne periode. En virkelig god bog som bramfrit og spækket med sømandsudtryk fortæller om livet til søs, som kun en rigtig sømand kan fortælle.

Fra Sydkorset til Nordstjernen af Carsten og Vinni Breuning Forlaget Mellemgaard - 482 sider - Pris: 350 kr.

Efter at have sat deres karrierejobs på stand by, stævnede ægteparret Breuning i 2016 ud i deres 40 fods store sejlbåd ”Capri” for at realisere deres drøm om at sejle jorden rundt.

Fra Sydkorset til Nordstjernen er en fortsættelse til deres første bog Med Kronborg om bagbord. I bogen hører vi skiftevis om langturssejlernes oplevelser på havet, på land, på ankerpladser og nye venskaber med andre nationaliteter i det sydlige Stillehav.

Bogen giver et godt indblik i, hvad der kræves af fysik, psyke, udstyr samt økonomi for at gennemføre en jordomrejse. Derudover beskriver den de kriser, som uventet dukker op undervejs og selvreflektion, når én til søs rammes af alvorlige sygdomme, hvor turen må sættes på pause for en stund og hvordan corona-pandemien ændrede deres planer.

Hverken landkrabber eller sejlere vil blive skuffet over at gå om bord i bogen, idet den er så spændende fortalt, at den er svær at lægge fra sig igen, fordi man skal lige have næste afsnit med. Desværre er de mange fotos af dårlig kvalitet og oversigtskortene mangelfulde.

Side 16

KIKKERTEN



Blandt andet i Lillebælt er der så mange motorbåde, at det er svært for marsvinene at leve dér, fremgår det af ny forskning fra Aarhus Universitet.

Larmen fra motorbåde i farvandene ved de store byer forstyrrer marsvinenes evne til at finde føde, hvilket kan være medvirkende til, at bestanden er faldende. Sammen med en række forskere har Jacob Nabe-Nielsen, der er professor på Aarhus Universitet, kortlagt bådtrafikken og marsvinenes bevægelser. Tallene viser, at der er for mange små motorbåde netop i de kystområder, hvor marsvinene lever.

Professoren forklarer, at det kan have stor betydning for bestanden. Larmen forhindrer nemlig marsvinene i at bruge deres ekkolokalisering, som er en sans, de bruger til at fange fisk med. Han forklarer, at forskerne har brugt satellitter til at kortlægge, hvor bådene befinder sig. De sammenlignede herefter data med tal fra tidligere undersøgelser af marsvinenes udbredelse, så de kunne se, hvor marsvinene og bådene er i forhold til hinanden.

Det er især omkring de store byer, at både og marsvin støder på hinanden. I bugten ud for Aarhus, i Øresund ud for København og i Lillebælt er der så mange både, at det er svært for marsvinene at leve.

Professorer påpeger desuden, at det ikke ser så godt ud for bestanden af marsvin i øjeblikket, fordi populationen er faldende. Derudover peger han på et par tiltag, som muligvis vil kunne afhjælpe faldet i bestanden kunne være at lave restriktioner for motorbådene inde ved kysterne, så der er steder, hvor de ikke må sejle. Enten skal de holde sig væk eller reducere hastigheden i de områder, hvor vi vil beskytte marsvinene.

Kilde: /Ritzau/

Nysgerrigt marsvin ved båd

Marsvin udstyret med satellit



ODENSE MOTORBÅDSKLUB

Side 17

Foto: Harald Lønborg

Kan du huske eller gætte, hvilket årstal dette foto med undertitlen Motorbådshavnen ved Kanalvej blev taget? Fotoet er taget af den flittige fotograf Harald Lønborg, der også var maler og havde sit eget atelier i Odense. Få svaret på OM’s hjemmeside under fanen Om havnen ► Galleri, hvor du kan se flere ældre spændende fotos.

Side 18

KIKKERTEN





ODENSE MOTORBÅDSKLUB

Side 19

Desværre ligger sejlsæsonen snart agterude og vinteren ret forude. Vintersæsonen starter den 15. november og varer til 31. marts. Det er dog ikke alle sejlere, der tager deres båd på land. Her er et par gode råd, hvordan din båd kan overvintre i vandet: Få kraftigere tovværk, oplad batterierne, tag hynderne med hjem, undgå fugt mm.

1. Få nye, kraftige fortøjninger Husk, at tovværk slides af UV-lys, saltvand og almindelig belastning. Det er derfor vigtigt, at båden ligger sikkert fortøjet ved broen, når efterårs- og vinterstormene sætter ind.

Fortøjningen er vigtig, så brug evt. dobbelte fortøjninger med rykdæmpere og forhal godt ud fra broen, så der er god afstand til bro eller havnepiller. Gå gerne op i størrelse på dine fortøjninger, så du er sikker på, at de holder til hård belastning, og klargør fortøjningerne i god tid inden vinteren.

2. Undgå fugt i båden Luk aldrig båden helt til. Sørg for, at der er frisk luft gennem overdækning/kaleche, ellers kan der opstå dårlig lugt og dannes skimmelsvamp, mug og kondens. Sæt fugtposer op.

Kondens kan ødelægge både elektronik og finer.

3. Beskyt motoren og skroggennemføringer mod frost Det er vigtigt at konservere/frostbeskytte motoren. Brug anti-freeze og grøn glykol. Dette hjælper til at beskytte motoren mod korrosion og skader, der opstår ved frostgrader.

Hvis brændstoffet står stille for længe, kan der opstå dieselpest og kondens. Brug derfor Starbrites tilsætning eller Bioprotect 2, så undgår du at få problemer med motoren, når den skal startes op igen til den ny sæson. Alle gennemføringer bør beskyttes mod frost, da de ellers kan sprække ved isdannelse. Luk søventilen og fjern slangen. Hæld derefter lidt antifreeze fra Starbrite ned i ventilen og monter slangen igen bagefter. Tjek og stram alle drivremme. Skift brændstofsfiltre.

Kontrollér altid med din motorproducent, hvordan du vinterklargør din motor.

4. Tøm båden for vand Tør alt vand op i kølsvinet, så båden er så tør og ren som muligt. Åben alle luger og skabe, så luften kan passere frit.

Fortsættes side 20

Side 20



KIKKERTEN

Forsat fra side 19 5. Tøm varmtvandsbeholder og vandtank En klassisk mange begår er, at man glemmer at tømme varmtvandsbeholderen, da den ofte frostsprænges. Tøm den for vand og åbn alle ventiler, så vandet kan løbe ud. Tag kontakten ud, så den ikke starter ved en fejltagelse.

Pump alt vandet ud af vandtanken og lad dækslet stå let åben, så det kan tørre helt ud.

6. Konserver toilettet For at undgå at toilettet skal fryse til, hælder du en lille smule grøn glykol eller anti-freeze i toiletskålen.

7. Oplad batterierne Sørg for, at alle batterier er fuldt opladede og slå hovedstrømsafbryderen fra. Batterier må gerne stå koldt, men de skal være fuldt opladt. Kontroller batterispændingen jævnligt vinteren over. Et fuldt opladt bly-/syrebatteri skal holde en hvilespænding på 12,7 volt.

8. Elektriske anlæg Giv det elektriske anlæg en gang fugtfordrivende spray ved bl.a. kontakter og sikringsholdere. Tag elektriske instrumenter med hjem, så de kan opbevares tørt og frostfrit vinteren over.

9. Hynder, dyner og redningsveste Tag disse med hjem og opbevar dem tørt vinteren over. Tjek om redningsvestene er mørnede eller på anden vis er defekte. Automatisk oppustelige veste bør sendes til serviceeftersyn hvert 2. år hos leverandøren.

10. Rengøring og overdækning Gør båden grundigt rent. Åbne alle luger, skuffer samt døre, så luften frit kan cirkulere.

Afrim køleskabet og vask det rent. Opbevar ikke våde trosser om læ. Tør dem og hæng dem op. Overdæk evt. båden med en presenning, den har godt af en pause fra vind og vejr. Sørg for at presenningen sidder godt fast og benyt evt. et presenningsstativ, så båden bliver ventileret. Læg båden med fortøjninger, så den er langt fra bro og fortøjningsstolper.

11. Gummibåd Gør båden ren og luk lidt luft ud af pontonerne. Fjern evt. sand i krogene, da dette kan gnave hul i gummidugen. Hvis båden har bæretaske, tøm båden for luft, pak den sammen og opbevar den tørt.

12. Forsikring Tjek eller kontakt dit forsikringsselskab for at sikre dig, at der er dækning året rundt.

13. Tilsyn Husk at tilse båden regelmæssigt vinteren igennem.



ODENSE MOTORBÅDSKLUB

Side 21

Vidste du, at verdens største flaskeskib er en model af britiske admiral og søhelt Horatio Nelsons legendariske flagskib HMS Victory, på hvilket han døde i 1805 ved Slaget på Trafalgar.

Flaskeskibet kan ses uden for National Maritime Museum i Greenwich. Det enorme flaskeskib er 2,8 meter i bredden og 4,7 meter i længden, hvilket svarer til 1/30 af originalen.

De tog værftet i Portsmouth 6 år at bygge en tro kopi af HMS Victory sågar med sine 80 kanoner tilbage i 1759. Hvor lang tid, det tog at tømme flasken, skal være usagt.

Side 22

KIKKERTEN



Fiskequiz Desværre gik OM’s fisketur helt i fisk i år, men fortvivl dog ikke: Hvor mange fisk kan du finde i nedenstående diagram?

Pas på, at det ikke går i fisk, for du skal søge både vandret, lodret, baglæns og diagonalt.

H E L T L I N G N K R P M T A H K M E J K E K H Å

B Æ K T L E T S I F L E L L Y U E Y B B Æ B Ø S E D H O N G Ø D S I G H A K R U N G N S J A V K S I F A L L L B U A H E U L S G N U R O H J E S L T U

Ø R R E D E F S I L L N L L M A L A A S H M A A D G Ø T K R N V S H S A D A M Ø L N E S S E Å L R I P Æ T T E V A R R E E L T U N E S T E N O S K R U A T A B O N R O H D E S I B O T T E K S L L E F L O R T V E T H O R N G N I L L D U R A K N O P R A

E S T D E H K G K T N A U E R F N P B I E R K S U R A N G B Å L A T O R U L K B I D B B E R R E N U M T S Ø I F E Y N D L S E F I S I M A L U E T M U

S F A A A J D L N Æ U K D S C S A I A I R N R F T G R R E J A Ø K O B M U G G S K S E J S K M S S T Ø R E R R Å B A R S F I S K T R O S H E S T V Y L F E R Ø J P R A K K L U A R U G R D D A P R Æ N E

Skriv en liste på alle de fisk, som du finder i diagrammet og indsend denne til redaktionen senest den 1. december på: dylan@vip.cybercity.dk Husk: Den, der finder flest fisk, vinder en flaske god vin!



ODENSE MOTORBÅDSKLUB

Side 23

Når frosten kommer, sker der en magisk forvandling med slåenbær. Spiser man slåenbær inden det har været udsat for frost, smager det surt og trækker alt spyttet ud af munden.

Men efter at det har fået frost (enten naturligt eller i fryseren), bliver det sødere i smagen.

Slåenbær er ikke de bedste spisebær rå. Til gengæld egner slåenbær sig glimrende til saft, syltetøj, gin og kryddersnaps.

En opskrift på en god slåenkryddersnaps har tidligere været bragt i Kikkerten, så hvorfor ikke prøve at lave oliven af slåen, som du finder på Vigelsø:

Opskrift på slåen-oliven Du skal bruge: • 500 g slåen • groft salt • 4 dl eddike • 2 dl sukker • 2 dl vand

Sådan gør du: • Skyl bærrene og dæk dem med salt i en bøtte. Salt gør frugtkødet blødt og fast. Lad dem stå koldt i to måneder, gerne i køleskabet for at undgå bakterier.

• Bærrene skylles fri for salt og puttes i glas.

• Kog 2 dele eddike, 1 del sukker og 1 vand op som en lage, lad lagen køle ned og hæld den over bærrene i glas.

• Du kan spise af dine slåen-oliven efter et par måneder, men de bliver bedre efter 9 måneders lagring, hvor stenens smag sætter sig i frugtkødet og giver bærrene en marcipanagtig smag af kirsebær.

Vidste du, at under 2. Verdenskrig blev slåentorne brugt som grammofonstifter. De gav mindre støj og slid på pladerne.

Måske kender du udtrykket "At koge suppe på en pølsepind"? Det stammer fra dengang, at slåen blev brugt som pølsepinde. Tornene blev nemlig brugt til at lukke pølserne, inden de skulle ryges. Når alle pølserne var spist, var pindene tilbage. De kunne så blive brugt som smagsgivere til suppe.

Selve træet på slåenbuske er blevet brugt til at mange forskellige redskaber som f.eks. økseskafter. Det er nemlig rigtig hårdt træ.

Derudover er slåenbær blevet brugt som lægemiddel, da de skulle virke både mod halsbetændelse, ondt i maven og uren hud.

Hilsen KMS

Side 24

KIKKERTEN



Nogle gange kan det være sjovt at sidde og sysle med lidt tovværk og f.eks. lave en abehånd. Til søs er en abehånd er et kugleformet knob, som giver rebets ende vægt og gør det meget nemmere at kaste med. Det er et dekorativt knob, som bliver anvendt mange steder, især det er ret populært som nøglering.

På ovenstående tegning kan du se, hvor enkelt det egentlig er at lave en abehånd. Skulle den alligevel drille, kan jeg varmt anbefale se: Video vejledning: Sådan laves en abehånd Eller prøv linket: Lav selv en abehånd nøglering Især blandt sejlerkvinder er det populært med maritime smykker, som kan købes i mange butikker.

Du kan selvfølgelig også selv prøve at lave smykker med en abehånd. Det er faktisk ikke så svært selv at lave f.eks. vedhæng eller øreringe, hvis det laves i jute, hampgarn eller lædersnor. Ellers klik på dette link: Smykker med abehånd Abehånd: Sådan laver du en abehånd til kasteline, smykke eller nøglering (boat.dk)



ODENSE MOTORBÅDSKLUB

Side 25

Asger Stuhr og sønnen Kalle fulgte interesseret med, da Østfyns Museer på Syddansk Universitet gravede det mystiske skelet på Lillestrand i Nyborg ud.

Foto: Østfyns Museer.

Det opsigtsvækkende og usædvanlige fund blev gjort af nyborgenseren Asger Stuhr, da han gik tur på Lillestrand ved Holckenhavn, hvor han så flere menneskeknogler stikke op af sandet og derfor fik hurtigt tilkaldt politiet. Da politiet havde undersøgt skelettet, som nærmest var i hel stand, kunne de hurtigt konstatere, at det ikke var en kriminalsag fra nyere tid. Østfyns Museer og Antropologisk Afdeling på Syddansk Universitet blev derfor tilkaldt, da det viste sig at menneskeknoglerne stammede helt tilbage til Middelalderen. Der blev derfor lavet et kulstof 14-datering af knoglerne, som viste, at der var tale om voksen mand, der døde mellem år 1430 og 1520. Der er sandsynligvis tale om en druknet sømand - en såkaldt strandvasker - som er skyllet ind på stranden.

Hvad der siden er sket med liget, fortæller arkæolog ved Østfyns Museer Malene Refshauge Beck, vides af gode grunde ikke. Måske har nogle dengang fundet liget og har gravet det længere ned i sandet eller måske er sømanden blevet dækket af et tykt lag sand og grus, da der hvert år ved vintertid bliver flyttet store mængder sand og grus ved Storebæltskysten. Derudover fortæller hun, at hvis Asger Stuhr ikke havde fundet knoglerne, var de sandsynligvis enten blevet skyllet væk igen eller dækket af et nyt lag sand, da den stærke strøm ved Storebæltskysten hele tiden ændrer sig.

Når arkæologer og antropologer tror, at der er tale om en sømand, som på tragisk vis har mistet livet, skyldes de talrige historiske beretninger om det farefulde liv til søs på Storebælt, som kan være hårdt farvand at sejle i. Det er derfor ikke helt ukendt at finde skeletter langs bæltets kyster. Alene ved Slipshavn ved Nyborg er der tidligere fundet tre skeletter, som menes at være resterne af druknede søfolk samt et enkelt skelet på Sprogø.

Skeletterne fra Slipshavn er ikke daterede, men manden fra Sprogø er dateret til at være fra middelalderen 1415-1450. Som sømand havde man dengang et ikke ufarligt liv. Mandens familie har næppe dengang fået besked om hans endeligt på Lillestrand ved Holckenhavn.

Side 26

KIKKERTEN



Carta Pisana Vidste du, at Carta Pisana regnes for at være det ældste overlevende søkort som viser meget præcise navigationsmæssige retninger.

Kortet viser området omkring hele Middelhavet, Sortehavet samt Europas vestkyst fra Marokko til Holland. Det var det mest nøjagtige og med flest havne i Genuabugten i Pisa, hvorfor det antages at være fremstillet der. Det er for øvrigt det første søkort med kompasroser, hvor nord vender opad i modsætning til andre kort fra samme periode.

Kortet er meget detaljeret omkring kysterne og de mange havne, men har dog ikke typografi eller stednavne med inde i landet.

Krydsordsløsning side 14:



ODENSE MOTORBÅDSKLUB

Side 27

Fjordens Dag er et af Danmarks største og ældste naturarrangementer. Hvert år tiltrækker det ca. 30.000 besøgende fordelt på 4 lokationer rundt om Odense Fjord: Klintebjerg, Boels Bro, Seden Strandby samt Stige Ø.

Fjordens Dag afholdes hvert år den anden søndag i september med et hav af aktiviteter for både børn og voksne, der også i år fik et hav af gode naturoplevelser.

Hvis du ikke deltog i år, kan du læse, hvad du gik glip af i Fjordens Dag avis: ⇒ Læs mere i Fjordens Dag-avisen!

55o 24,5` N – 10o 23,0` E

Odense Motorbådsklub – Slotsbakkevænget 9 – 5000 Odense C. www.odensemotorbaadsklub.dk kasser.om@gmail.com

Deadline

Udkommer

1. Marts 1. Juni 1. September 1. December

April Juli Oktober Januar

Indlæg til Kikkerten må IKKE lægges på den blå hylde; men sendes til Redaktionen dylan@vip.cybercity.dk Mange sejlerhilsner Karen-Margrethe Kikkerten udkommer 4 gange årligt.

Bladet er til aktive og passive medlemmer i OM samt udvalgte klubber.