Program: La Bohème

LA BOH È M E af Giacomo Puccini

O

OPERA 2018/2019

LA BOHÈME

DEN KONGELIGE OPERA

La bohème af Giacomo Puccini REPREMIERE

Musikalsk ledelse: Marius Stieghorst Iscenesættelse: Elisabeth Linton Instruktør ved genopsætning: Anne Fugl Scenograf: Astrid Lynge Ottosen Kostumedesign: Magdalena Stenbeck Lysdesign: Ulrik Gad Koreograf: Clara Svärd

1. og 2. akt

cirka 1 time

Pause

30 min

3. og 4. akt

cirka 1 time

La bohème synges på italiensk med danske overtekster af Wenzel de Neergaard.

Repremieren den 20. oktober 2018 er opførelse nr. 606 på Det Kongelige Teater.

La bohème er en samproduktion med GöteborgsOperan.

Libretto af Giuseppe Giacosa og Luigi Illica efter Henri Murgers Scener fra bohemernes liv.

La bohème blev uropført på Teatro Regio i Torino den 1. februar 1896.

OPERAEN er opført og foræret til Nationen af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, 2004

1

D E T K O N G E L I G E T E AT E R

MEDVIRKENDE

Rodolfo: Niels Jørgen Riis / Gert Henning-Jensen Mimi: Cristina Pasaroiu / Gisela Stille Marcello: David Kempster Musetta: Sofie Elkjær Jensen Schaunard: Jens Søndergaard Colline: Kyungil Ko Benoît: Bo Glies Nandfred / Martin Christopher Briody Alcindoro: Sten Byriel Parpignol: Lars Bo Ravnbak / Peter Steen Andersen Tolder: Simon Schelling / Morten Lassenius Kramp Gadefejer: Rasmus Ruge / Jens Fruergaard Otte Sveskesælger: Sungwon Park / Kenneth Reid Statister: Kim Lundsgaard Nielsen/Peter Schumann Børnestatister: Alma Alsgaard, Sebastian Nyland Vigh, Rigmor Lilly Thomassen, Emma Thorborg Lok, Mynthe Allingham Månsson, Cecilie Marie Vittrup, Lauritz Dalmose Boston, Louis Falkenberg Buhl, Elvira Funch Jensen Banda: Pia Kaufmanus, Søren Rønløv, Lars Skov, Christian Back Kirkegaard, Julius Ditlevsen, Lars Uhrenfeldt, Stig Sønderriis, Carsten Larsen, Henning P. Hansen, Utrilla Godiksen

Det Danske Drengekor og Det Danske Pigekor Drengekorsolister: Fang Qi, Andreas Hartmann Stæger Indstudering: Emil Ritter Det Kongelige Operakor Korsyngemester: Steven Moore Det Kongelige Kapel Koncertmester: Tobias Durholm

2

LA BOHÈME

Cristina Pasaroiu

Niels Jørgen Riis

Gert Henning-Jensen, Jens Søndergaard, Bo Glies Nandfred, David Kempster, Kyungil Ko

D E T K O N G E L I G E T E AT E R

Cristina Pasaroiu, Gert Henning-Jensen

LA BOHÈME

Kære publikum, Velkommen til en opera om kunst og kærlighed.

For mig rummer La bohème selve essensen af en opera med dens storladne orkestrering og rørende fortælling. Hvad enten du er en velbevandret operagænger, eller det er første gang, du besøger operaen, vil La bohème aktivere dine tårekanaler.

La bohème er en fortælling om unge elskende, der er villige til at dø for kærligheden. Det går lige i hjertet, når vi følger dem igennem både sorg og glæde. Men La bohème handler ikke blot om den svære kærlighed.

For mig er det i høj grad en fortælling om fattigdom. Om at være ung midt i den pulserende storby, men ikke at have råd til at leve i den.

De unge bohemers syn på kunsten og samfundet er fulde af visioner og håbefulde forventninger, men i mødet med verdenen omkring dem bliver deres drømme knust. Virkeligheden skaber trange kår for drømmere.

Det er en opera, der får os til at overveje kunstens og frisindets rolle i tilværelsen.

Jeg er glad for, at vi kan genopsætte Elisabeth Lintons iscenesættelse fra 2016, igen med Marius Stieghorst som dirigent, sunget af vores vidunderlige solister samt vores gæstesolist Cristina Pasaroiu i rollen som Mimi. Hvis du er vild med Puccinis lyriske operaer, hans gribende arier og de lidenskabelige karakterer, skal du glæde dig til den næste Puccini-opera, som vi præsenterer til vinter, nemlig Turandot. Turandot blev Puccinis sidste opera. Den indeholder den berømte arie Nessun dorma, og ligesom La bohème er temaet kampen for kærligheden i en kold verden.

Rigtig god fornøjelse!

John Fulljames, operachef

5

D E T K O N G E L I G E T E AT E R

Jens Søndergaard, Kyungil Ko, David Kempster, Cristina Pasaroiu, Gert Henning-Jensen, Peter Steen Andersen, børnestatister, medlemmer af Det Kongelige Operakor

HANDLINGEN

husleje, men med vin, smiger og list lykkes det de fire venner at slippe af med ham, så de kan begive sig af sted for at fejre jul i latinerkvarteret.

Første akt Det er juleaften og bidende koldt i den lille loftshybel, og humøret er derefter: Rodolfos manuskript er igen blevet afvist, og Marcellos maleri vil ikke, som han vil. Colline ankommer i lige så dårligt humør: Pantelåneren holder lukket juleaften. Stemningen reddes dog af Schaunard, for hvem det er lykkedes at tjene en god skilling og nu kommer med vin, delikatesser, brænde og cigarer. Snart banker viceværten Benoît på døren for at inkassere vennernes manglende

Rodolfo bliver tilbage for at skrive en artikel færdig. Da banker naboen Mimi på døren: Hendes lys er gået ud, og hun beder om hjælp til at tænde det. Rodolfo vil helst ikke have, at hun går igen, så da Mimi taber sin nøgle, hjælper han skæbnen lidt på vej ved at finde den – og gemme den. Hænder og læber mødes i mørket, hjerterne taler til hinanden … men snart afbrydes de af råb fra Rodolfos venner udenfor, og de to beslutter sig for at gøre dem selskab.

6

LA BOHÈME

elskede, og fra sit skjul hører hun Rodolfo fortælle Marcello, hvorfor han må afslutte forholdet. Først beskylder han hende for gentagne ”koketterier” med andre mænd, men snart kommer sandheden frem: Mimi er alvorligt syg, og han ved ikke, hvordan han skal hjælpe hende.

Anden akt Nede på gaden ringer juleklokkerne om kap med kasseapparaterne, for alle har travlt med at nå de sidste juleindkøb. Schaunards penge brænder i lommerne på ham, så stamcaféen Momus indtages. Rodolfo køber en gave til Mimi og præsenterer hende for sine venner.

Mimi konfronterer ham, og trods hendes beslutsomhed, bestemmer de sig for at blive sammen til foråret, hvor solen og varmen vender tilbage.

Imens ryger Marcello og Musetta ud i et hidsigt skænderi og går hver til sit.

Marcellos elskede, Musetta, ankommer med sin beundrer og elsker, Alcindoro, og Marcello bliver rasende af jalousi. Musetta er træt af Alcindoro og længes efter Marcello, så hun gør alt for at få Marcellos opmærksomhed.

Marcello prøver at stå imod, men forgæves. De genforenes og de seks venner drager ud i julevrimlen, berusede af champagne, forelskelse og venskab.

Fjerde akt Det er blevet forår, hvor håb og troen på fremtiden springer ud som blade på træerne. Marcello og Rodolfo sidder på lejlighedens tag for at nyde solens varme, mens de prøver ikke at tænke på deres tidligere kærester.

Schaunard og Colline kommer med frokost, men maden er så trist, at ingen gider spise den. I stedet kaster de sig ud i dans og ballade, men afbrydes af Musetta, der har den dødeligt syge Mimi med sig. Mimi ønsker at møde Rodolfo igen, før det er for sent.

Tredje akt Nogle måneder senere er beruselsen forbi, og forelskelsen afløst af bebrejdelser. Marcello og Musetta bor og arbejder på en tarvelig beværtning, hvortil Mimi kommer for at fortælle Marcello, at hun og Rodolfo er gået fra hinanden igen. Denne gang er det alvor, insisterer hun, for Rodolfos sygelige jalousi gør forholdet uudholdeligt for hende.

Vennerne gør, hvad de kan for at hjælpe, mens Rodolfo og Mimi mindes deres lykkelige stunder sammen.

Men det er for sent. Mimi sover hen, og Rodolfo er den sidste der forstår, at hun aldrig vil vågne igen.

Marcello fortæller hende, at Rodolfo sover en rus ud inde på beværtningen, men Mimi vil ikke se ham. Da Rodolfo lidt efter kommer ud, gemmer Mimi sig dog for at få et sidste glimt af sin 7

D E T K O N G E L I G E T E AT E R

Gisela Stille

DEN KVINDEGLADE PERFEKTIONIST AF HENRIK ENGELBRECHT Uddrag af artikel fra premieren 2016

Cristina Pasaroiu, David Kempster

LA BOHÈME

Puccini havde aldrig været i Paris, da han skrev La bohème. Bohemelivet kendte han dog udmærket fra sin egen tid som ung studerende i Milano, hvor han prøvede både at sulte, fryse og at kende vejen til pantelåneren alt for godt.

Puccini bliver født dagen før lillejuleaften 1858 i en musikalsk familie i Lucca. Som 22-årig bliver han optaget på konservatoriet i Milano, hvor han lærer at kombinere en meget virtuos orkesterbehandling med både dramatisk sans og melodier.

Men Puccini er ligeglad - og han mener nok, at han kan slå Leoncavallos udgave.

Puccini arbejder sammen med librettisterne Luigi Illica og Giuseppe Giacosa. Sammen laver de en del om på Murgers oprindelige historier, og tilføjer nogle af de bedste scener i operaen selv.

Puccini er især optaget af portrættet af Mimi. Hun er den tuberkuløse sypige, der forelsker sig i digteren Rodolfo, men som ved, at hun vil dø, hvis hun bliver hos ham, der hverken kan tilbyde hende varme i kakkelovnen eller mad på bordet. Først da hun er døende, vender hun tilbage til manden i sit liv, og giver Puccini mulighed for at skrive én af de mest gribende slutscener i operaens historie. Rollen bliver skrevet til sopranen Cesira Ferrani, og Puccinis beundring for sangerinden glider over i en affære, som ingen taler højt om.

Ruggiero Leoncavallo er én af Puccinis kollegaer og konkurrenter. I 1892 foreslår han Puccini at bruge den franske forfatter Henri Murgers Scénes de la vie de Bohème om livet som ung og fattig i latinerkvarteret som forlæg for sin næste opera.

Leoncavallo er både komponist og librettist og har samme år haft enorm succes med operaen Bajadser.

Men Puccini er nu lidt skeptisk; Leoncavallo må jo selv have forkastet historien, hvis han virkelig vil anbefale den til en anden komponist. Mon den nu også er helt så god, som Leoncavallo siger? Tiden går, og Puccini glemmer alt om Leoncavallos råd.

La bohème har premiere den 1. februar 1896 i Torino. Leoncavallos udgave af La bohème går stort set i glemmebogen efter premieren året efter, og hverken Leoncavallo eller nogen anden italiensk komponist kan hamle op med Puccinis enorme popularitet i de kommende to årtier.

Puccinis La bohème får sin første store succesopførelse i Palermo et par måneder efter urpremieren.

Siden da har operaen været en af Italiens bedste eksportvarer, og har fået tårerne frem overalt når Mimi udånder i slutscenen.

Et års tid senere mødes de to igen, og Puccini fortæller glædestrålende Leoncavallo om en idé, han lige har fået, til en opera over Murgers samling af historier om de unge bohemer i Paris. Leoncavallo bliver rasende.

Han er nemlig i mellemtiden selv gået i gang med at skrive sin La bohème.

9

D E T K O N G E L I G E T E AT E R

E LI SAB ETH LI NTO N OM LA BOHÈME Uddrag af Louise Nabes interview med Elisabeth Linton fra programmet til premieren på La bohème på Det Kongelige Teater 2016.

La bohème handler om seks unge mennesker, der står på tærsklen til voksenlivet og måske på tærsklen til det kunstneriske gennembrud: Vi følger dem igennem nogle måneder, som bliver afgørende for hele deres liv – igennem forventning, forelskelse, skuffelse, tab og smerte. For mig handler La bohème om menneskelivets største udfordring, nemlig at træffe et valg og at prioritere det, der virkelig betyder noget for én. Det er selvfølgelig et individuelt spørgsmål, hvad der betyder noget, men jeg tror, at det er lige svært for alle, og at det er vigtigt, at man er tro mod sig selv, når man tager de store valg. Ellers risikerer man at blive ulykkelig i det lange løb.

Puccini er mester i at skabe nogle meget tredimensionelle karakterer; personer vi som publikum føler med, og som det er let at forstå og identificere sig med.

For mig er det centrale i historien, de seks personer, som det hele kredser omkring. Når vi møder dem i begyndelsen af operaen, er de fulde af fremtidstro, tillid og kampgejst. De har alle levet i den overbevisning, at det er kunsten, der er det vigtige.

At alt andet er lige meget. Men det går op for Rodolfo i det øjeblik, han forstår, at Mimi er død, at der også er andre ting end ham og hans skaberkraft, der er vigtige for ham. Og jeg tror, det er derfor, vi bliver så berørt hver eneste gang, vi hører hans sidste desperate skrig ”Mimi”. For i Rodolfos skrig hører vi hans spørgsmål til sig selv: Kunne jeg have gjort noget, for at forhindre det her? Kunne jeg have gjort noget anderledes? For mig ligger der en selvbebrejdelse i det skrig – og det er derfor, det rammer os hver gang.

10

LA BOHÈME

DEN ROMANTISKE SYG E Tuberkulose var en af de hyppigste dødsårsager blandt unge og fattige i de hastigt voksende storbyer i 1800-tallet og i begyndelsen af 1900-tallet.

Tuberkulose ramte især dem, der levede i fugtige, kolde og fattige miljøer, og kun de færreste, der blev ramt, overlevede.

Til trods for dens dødelige udgang, blev tuberkulose længe anset som en romantisk sygdom, der inspirerede 1900-tallets forfattere og digtere: Sygdomsramte unge kvinders feberblussende kinder og brændende øjne blev opfattet som et udtryk for en indre ild, en glødende og åndfuld længsel; en ideel tragisk-romantisk heltinde – som det ses i Puccinis Mimi og Verdis Violetta.

11

D E T K O N G E L I G E T E AT E R

Medlemmer af Det Kongelige Operakor og Det Kongelige Kapel fortæller om deres forhold til Puccinis La bohème.

Bo Glies Nandfred, 1. bas. Bo har været en del af Det Kongelige Operakor siden 1996, og har også en korsolistrolle som udlejeren Benoît i første akt.

Nikolaj Viltoft, solotrompetist.

Nikolaj har været en del af Det Kongelige Kapel siden 2006.

For mig er La bohème et mesterværk og Puccini et rent operageni. Derfor er det en stor fornøjelse at spille La bohème.

Karakterernes samtaler er elegant understøttet af detaljer i musikken, og jeg synes, det er herligt at gå på opdagelse og lytte sig til nye detaljer aften efter aften. Et eksempel på hans genistreg synes jeg, er den måde han i 4. akt lader stemningen løfte sig højt op, når vennerne fjoller og danser, hvorefter vi alle bliver revet tilbage til den grumme situation, at Mimi er dødeligt syg, da Musetta kommer ind på scenen. Puccini manipulerer effektivt med vores følelser.

Set med trompetistiske øjne er både 2. akts start og slutning en godbid, med glad og festlig musik og masser af trompet. Anden akt slutter med nogle høje C’er i 1. trompetstemmen. I den herlige gamle indspilning med Karajan, Berlinerne og Pavarotti misser solotrompetisten ret højlydt én af de høje toner. Det tænker jeg tit på med et smil, når jeg gør mig ekstra umage i de takter.

For mig er La bohème musikalsk en af de mest vellykkede operaer, fordi den når hele vejen rundt. Der er smukke melodier og hele paletten af store følelser.

Der er især en meget rørende scene i 3. akt mellem de to par, Mimi og Rodolfo & Marcello og Musetta.

De to par er meget passionerede, men på hver deres måde; det ene er meget temperamentsfuldt og det andet meget ømt, og det kan man høre i musikken. Den skifter hele tiden mellem noget meget bombastisk og følsomt. På den måde kan man høre de to parforhold i musikken.

Jeg har været i Operakoret i over 22 år, men jeg kan stadig mærke en helt særlig lykkefølelse og få kuldegysninger, som da jeg startede i Københavns Drengekor, når jeg går på scenen i dag.

12

LA BOHÈME

Jeg elsker Puccini. Han komponerer på en måde, så alle karakterernes følelser er i orkesteret, mens sangeren smelter ind i det uden nødvendigvis at sige det samme som orkesteret.

Orkesteret "sladrer" f.eks. om Mimis sande følelser, da hun tager afsked med Rodolfo, selvom hun forsøger at virke afklaret. Det giver et meget dybere lag, som virkelig rammer en i sjælen. For er det ikke sådan, at vi allesammen rummer meget større følelser og dybere længsler, end vi går omkring og giver udtryk for?

Trine Vestergaard er 1. sopran i Operakoret, hvor hun er ansat på tredje sæson. Hun har været tilknyttet som assistent siden 2008.

I La bohème har koret en vigtig opgave med at skabe en atmosfære af Paris ved juletid. I markedspladsscenen (som her udspiller sig i et stormagasin) har Puccini f.eks. komponeret et slags musikalsk kaos, med gadesælgere, vilde børn og mødre, der forsøger at holde styr på deres unger og alle råber i munden på hinanden, og sådan er det faktisk skrevet. Det har været ret svært at huske, fordi der ikke er en egentlig melodi, og man hele tiden har korte indsatser, men lige pludselig er den der bare, og man er en del af en skøn kakafoni.

En ting som i denne opsætning gør det sjovt at være kor er, at Elisabeth Linton som har instrueret, har skrevet en personlig historie til alle. Jeg er f.eks. klaverlærerinde fra landet, forelsket i min elevs far, selvom han er gift og har en meget overbeskyttende bror. Det er med til at skabe liv på scenen, at alles historier væver sig ind i hinanden.

13

D E T K O N G E L I G E T E AT E R

SYNOPSIS

Act 2 The streets are busy with the last Christmas shoppers, and as Schaunard’s money is burning in his pockets, the friends head for Momus – their favourite café. They are joined

by Rodolpho, who introduces them to his new love, Mimi.

Act 1 It is Christmas Eve and bitterly cold in the attic flat, and the mood is equally chilly. Rodolpho’s manuscript has been turned down again, and Marcello’s muse is not cooperating. Colline arrives in an equally bad mood: The pawnbroker is closed. Schaunard saves the day by bringing wine, food, firewood and cigars, as he has managed to work for pay for once. Soon, Benoît, their landlord, arrives to collect their unpaid rent, but with wine and flattery, the four friends quickly send him on his way again and head to the streets of the Latin Quarter.

Marcello’s great love, Musetta, arrives with her benefactor and lover Alcindoro, and Marcello is livid with jealousy. Musetta, who is bored by Alcindoro, tries her best to get his attention. Marcello tries in vain to resist. They are reunited, and the friends leave together, high on love, champagne and friendship.

Act 3 A few months later, life is less rosy: Musetta and Marcello have moved into a sleazy bar to work and live.

Mimi comes in search of Marcello to tell him, that she and Rodolpho have broken off their relationship … again.

This time for the last time, she insists, for Rodolpho’s unfounded jealousy is unbearable to her.

Rodolpho stays behind to finish an article. The neighbour Mimi knocks on the door, asking for help to light her candle. Rodolpho willingly assists while trying to persuade her to stay.

When Mimi realizes that she has dropped her key, Rodolpho helps her find it, only to hide it, so that she must stay a little longer. In the dark, hands and lips meet and time stands still … but they are soon interrupted by Rodolpho’s friends yelling from the street, and together, Rodolpho and Mimi go to join them.

Marcello tells her that Rodolpho is sleeping in the bar, but Mimi does not want to see him. However, when Rodolpho comes outside shortly after, she hides in order to get a last glimpse of her lover. From her hiding place, she hears Rodolpho tell Marcello why he has broken off the relationship. First, he tries to blame 14

LA BOHÈME

it on Mimi’s incessant flirting with other men, but soon the truth comes out: Mimi is very ill and Rodolpho does not know what to do about it.

Mimi confronts Rodolpho, and even though she is adamant to leave him, they decide to stay together until spring when it is warmer. Meanwhile, Musetta and Marcello have a fight and go their separate ways.

Act 4 It is springtime and hope blossoms like the flowers on the trees. Marcello and Rodolpho are working on the

rooftop while trying not to think of their lost loves. Once again, Schaunard and Colline try to lighten the mood by bringing lunch, but the food is so meagre that no one wants to eat.

Instead, they start horsing around, but are interrupted by Musetta who is bringing the dying Mimi to see Rodolpho.

The friends desperately try to get help while Rodolpho and Mimi reminisce about happier times. But it is too late. Mimi takes her final breath, and Rodolpho is the last to realize that she will never wake up again.

Kyungil Ko, Jens Søndergaard, Sten Byriel, Sofie Elkjær Jensen, medlemmer af Det Kongelige Operakor

D E T K O N G E L I G E T E AT E R

BIOGRAFIER

Elisabeth Linton er uddannet fra Statens Teaterskole i 2001 og har instrueret opera, musicals og skuespil nationalt og internationalt. I 2004 modtog hun Reumerts talentpris for Eugen Onegin (Den Jyske Opera), og i 2007 udløste hendes opsætning af Niels Marthinsens Skriftestolen (Den Jyske Opera) prisen som Årets Opera. Blandt hendes tidligere produktioner hører La bohème (GöteborgsOperan), Don Juan (Stadttheater Bern), Tristan og Isolde (Den Finske Nationalopera), Tosca, Faust og Così fan tutte (Den Jyske Opera) samt Den flyvende hollænder (Norrlandsoperan). På Det Kongelige Teater har hun instrueret Under himlen (03/04), Nabucco (10/11) og De tre musketerer i Dyrehaven (10). Linton er i 2017 udnævnt chefinstruktør og kunstnerisk rådgiver på Malmö Operaen.

Marius Stieghorst studerede klaver, musikteori og direktion ved Staatlichen Musikhochschule Karlsruhe. Han har siden 2013 været chefdirigent for Orchestra des Jeunes du Centre i Tours, Frankrig, ligesom han fungerer som assistent for musikchefen ved Nationaloperaen i Paris, Philip Jordan.

I sæson 2014/15 tiltrådte han desuden som kunstnerisk leder og musikchef ved Orchestre symphonique d’Orléans.

Endelig finder han tid til at fungere som gæstedirigent, hvilket bl.a. har ført han til Opéra de Montpellier, Hamburger Symphoniker, Wiener Symphoniker, Opéra de Paris og Det Kongelige Teater. Marius Stieghorst debuterede i 2017/2018 i Flagermusen på Dresdner Semperoper. I indeværende sæson gæster Stieghorst The Metropolitan Opera i New York, hvor han arbejder sammen med Philippe Jordan på Wagners Ringen.

Astrid Lynge Ottosen er uddannet fra Statens Teaterskole i 2001 og blev i 2007 tildelt Reumerts talentpris efter at have skabt scenografien til Aalborg Teaters opsætning af Evita. Hun dækker såvel opera som musical, skuespil og tv-produktioner og har igennem en årrække haft et nært samarbejde med instruktør Elisabeth Linton.

Blandt hendes seneste opgaver hører Cirkus Summarum (DR), Così fan tutte (Den Jyske Opera), Skammerens datter (Odense Teater og Østre Gasværk), 2xBeckett (Det Kongelige Teater) og Amadeus (Malmö Stadsteater) og Den Uendelige Historie (Aalborg Teater).

16

LA BOHÈME

Magdalena Stenbeck er uddannet ved Statens Teaterskoles scenografilinje.

Siden sin afsluttende eksamen i 2000 har hun arbejdet ved flere store scener i såvel Danmark som Sverige, heriblandt Göteborgs Operan, Norrlandsoperaen, Den Jyske Opera, Malmö Stadsteater, Aalborg Teater samt Aarhus Teater. La bohème er hendes anden opgave for Det Kongelige Teater, hvor hun også lavede scenografien til De tre musketerer i Dyrehaven i 2010.

Ulrik Gad er uddannet fra Statens Teaterskole i 2001 og har siden fungeret som freelance lysdesigner i Danmark, Norge, Sverige og Tyskland, herunder Nationaltheatret i Norge, Operaen i Göteborg, Den Norske Opera, Malmö Stadsteater, Mammutteatret, Malmö Opera, Aalborg Teater, Teater Hedeland, Hålogaland Teater, Vadstena Akademien og Rialto Teatret.

Blandt hans seneste opgaver på Det Kongelige Teater hører Cabaret og Heksejagt (2015), Figaros bryllup, Barselsstuen 2.0 og Kong Arthur (2016), Momo og tidstyvene (2017) og Barberen i Sevilla (2018).

Clara Svärd uddannede sig til koreograf ved Roehampton Institute i London og i fysisk teatertræning på det hollandske operaakademi i Amsterdam. Siden har hun fungeret som koreograf og instruktør inden for opera samt undervist i bevægelseslære. Som koreograf har hun arbejdet ved Göteborgs Operan, Malmö Opera, Vadstena Akademiet og Den Jyske Opera. Hun har desuden fungeret som underviser og instruktør på Operastudio 67 i Stockholm, undervist på Operahögskolan i Stockholm samt instrueret ved Glogerfestspillene i Norge og Vadstena Akademiet. Endvidere har Clara Svärd koreograferet urpremieren på Malmö Operas opsætning af Benjamin Staerns familieopera Snedronningen.

17

D E T K O N G E L I G E T E AT E R

Kyungil Ko, Gert Henning-Jensen, Cristina Pasaroiu, David Kempster, Sofie ElkjĂŚr Jensen

F LAG E R M U S E N GAM LE SCENE

En berusende operette badet i champagne om lidenskab og litervis S K U E S P I L Haf U S E løgne T

O P E RAEN N

Premiere 24. november

Spær kort, åben kort, spær kort, åben kort Hvis du pludselig bliver i tvivl om, hvor dit kort er, kan du nemt og hurtigt spærre det i Danske Banks mobilbank. Når kortet er spærret, har du ro på til at lede.

Og finder du det senere i vasketøjskurven eller på kommoden – ja, så åbner du det bare igen.

danskebank.dk/merenemt

Painting the world stronger From bridges and boats to power stations and buildings like the Royal Danish Opera House, our coatings can be found around the globe, helping make our world safer, stronger, more beautiful and longer lasting.

It’s why we exist and why we’re the partner of choice for customers in the protective, marine, decorative, yacht and container markets in over 80 countries worldwide.

See how we can make your business stronger at hempel.com

D E T K O N G E L I G E T E AT E R

St or e

M A D A M E B U T T E R F LY

Sc en er

En podcast af Det Kongelige Teater og Audi Danmark

Podcastserien Store Scener er korte introduktioner til udvalgte forestillinger, præsenteret af teatrets kunstnere.

Så selvom du ikke kan nå ind at se dem alle, kan du følge med, imens du er på farten.

Find serien på kglteater.dk eller på din foretrukne podcastplatform.

1

Det Kongelige Teater ønsker at takke alle vore sponsorer for deres aktive medvirken til, at vi kan skabe scenekunst på højeste internationale niveau.

SÆ R LI G SA M A R B E J D S PA RTN E R

HOVEDSPONSORER

SPONSORER

Knud Højgaards Fond

Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorck’s Fond

D E T K O N G E L I G E T E AT E R

PRODUKTIONEN

Assisterende dirigent: Ian Ryan Instruktørassistent: Johan Klint Sandberg Musikalsk indstudering: Thomas Bagwell Orsi Fajger Nick Fletcher Leif Greibe Ian Ryan Forestillingsleder: Berit Wolsted Signalør: Jon Meinild, Lars Ridder Tekstafvikler: Kathrine Stenseth Viltoft Sceneteknik: D, E1, F Producent: Anne Sophie Fogedby

Produktionsleder: Per Uffelmann Scenemester: Hans Jørgen Larsen Kostumier: Berit Præstegaard Belysningsmester: Sune Munch Schou Produktionsmænd scene: Jørgen Jørgensen Mikkel Opstrup Produktionsmænd lys: Jorge Cebolinho Martin Høier Tonemester: Sebastian Troels Eskildsen Møbler: Thomas Kolding Rekvisitører: Louise Sylvest Petersen Hjalte Loof Hermind Herreskrædder: Ninette Johansson

Dameskrædder: Anne Auker Modist: Helene Holst Echwald Tekstilværksted: Laura Leth Meilvang Maskør og paryk: Tonje Voigt Johannessen Carina Rommerdahl Parykværksted: Peter Friman, Anni Kristiansen Kostumeteknikere: Nina Snaidero, Jill Poczkai Ibsen Korkoordinator Det Danske Pigekor og Det Danske Drengekor: Ulla Ghisler Hovedleverandør af scenografisk produktion: Engelbrecht Construction Fotograf: Miklos Szabo Tryk: Rosendahls – print - design – media

Kyungil Ko, David Kempster, Cristina Pasaroiu, Gert Henning-Jensen, Jens Søndergaard

GAM LE SCENE

SKUESPILHUSET

OPE RAEN