Skriftlig beretning 2024-2026 by YMCA-YWCA Denmark

Skriftlig beretning 2024–2026

Forsidefoto: Daniel Diemer Foto: Christian Blom-Bloch

Sådan lyder den vision, Landsmødet vedtog i 2024. Visionen har været omdrejningspunktet for Hovedbestyrelsen, der har arbejdet med at få visionen og toårsmålene til at leve. Den skriftlige beretning er derfor bygget op omkring toårsmålene for at vise, hvad der er sket i organisationen omkring tro, håb og handlekraft de seneste to år. Vi bliver stolte, når vi kigger ud over organisationen og ser, hvor mange der har taget den til sig, og det glæder vi os til at vise i den skriftlige beretning. Du kan læse, hvordan kristendommen fylder i Fairhuset, Fællesklang og børneklubber, hvordan frivillige skaber store og små fællesskaber, og hvordan børn og unge sætter tydeligt aftryk på KFUM og KFUK’s aktiviteter og i samfundet. I beretningen kan du også læse om vores arbejde med toårsmålene som brand og omdømme, TikTok og talsperson. Forpersonskabet i KFUM og KFUK Thomas Østergaard og Sofie Breinholt Damgren

Foto: Christian Blom-Bloch

organisationsdiagram den demokratiske struktur Foreninger/medlemmer Landsmøde Hovedbestyrelse

Foreningsliv og Aktivitetskoncepter

Uddannelse og Samfundsengagement

Festivaler og Events

Kristendom og liv

Globale Fællesskaber

Voksent Bagland

Projekt- og arbejdsgrupper

medarbejderstruktur Foreninger og distrikter Ansatte i lokalforeninger

Ansatte i distrikter

Lokalt ansatte 4

Hovedbestyrelse Udviklingschef

Generalsekretær

Administrationschef

Lokalt team og Fairhuse

Nationalt team, Engagements team og Lokalt team

Administrativt team

Landsansatte

Ny organisering giver tydeligere retning I årets løb tog vi et vigtigt skridt i arbejdet med at gøre KFUM og KFUK’s organisering endnu tydeligere og mere brugbar i praksis. Hovedbestyrelsen nedsatte en organiseringsarbejdsgruppe, som fik til opgave at give den nuværende organisering et servicetjek. Der var ikke tale om, at alt skulle væltes og bygges op på ny. Tværtimod viste processen, at den grundlæggende struktur fungerede godt. Men der var behov for mere klarhed. Landsudvalgenes strategiske rolle bliver nu tydeligere, bl.a. gennem nye, retningsgivende spørgsmål, der skal fungere som et kompas for udvalgenes arbejde. Baseret på input fra frivillige, foreninger, arbejdsgivere og ansatte har Hovedbestyrelsen således godkendt en ny udvalgsstruktur og et opdateret organisationsdiagram.

Foreningsliv og aktivitetskoncepter tættere på hinanden

En af de væsentligste ændringer er koblingen mellem det mere klassiske foreningsliv og de nyere aktivitetskoncepter som Fællesklang, Fairhuse og Børnehøjskoler. For at sikre mest mulig sammenhæng og synergi tænkes de i organiseringen tæt sammen. De er to ben, der skal gå i takt, hvis vi skal skabe mest muligt lokalt fællesskab, liv og synergi. Derfor ændres det tidligere udvalg “Lokale Aktivitetsmiljøer” (LA) nu til “Foreningsliv og Aktivitetskoncepter” (FA). Udvalget får en tydeligere opgave med både at understøtte lokalforeningerne og skabe bedre kobling til de nyere koncepter. Det kommer bl.a. til at ske gennem nye netværk for aktiviteter, som ønsker at udveksle erfaringer og udvikle sammen. Samtidig bliver “Uddannelse og Udvikling” justeret til “Uddannelse og Samfundsengagement”, mens “Festivaler og Lejre” bliver til “Festivaler og Events”. Navnene skal i højere grad

afspejle det arbejde, områderne faktisk rummer i dag – og den retning, vi gerne vil bevæge os i. Landsudvalget for Globale Fællesskaber fortsætter med samme navn, mens det her ved redaktionens afslutning ikke er besluttet, om Kristendomsudvalget og Voksenudvalget får nye navne.

Mere støtte til lokale arbejdsgivere

I processen blev der også peget på behovet for mere støtte til lokalforeninger med lokalt ansatte. Derfor er der blevet arbejdet videre med styrket HR-support, bl.a. gennem et koordinerende HR-team. Samtidig er kvalificering af lokale arbejdsgivere prioriteret, bl.a. gennem et nyt introkursus for nye arbejdsgivere. Den opdaterede justering vil både være genkendelig og videreføre meget af det, der har vist sig at fungere godt. Den skal gøre det lettere at samarbejde og lettere at omsætte vores fælles mål til lokalt liv. For det er stadig dér, organiseringen skal stå sin prøve: i mødet med børn, unge, frivillige og fællesskaber over hele landet.

Foto: Christian Blom-Bloch

Toårsmål 1: Tro

Det behøver ikke være svært at sætte ord på kristendommens betydning for vores aktiviteter Foto: Tobias Helms

Kristendomsudvalget (KU) har udviklet en fortælle-sætning. Det er et simpelt greb, der kan bruges til at sætte ord på, hvordan kristendommen fylder i en aktivitet. Her i tror vi på, at Derfor gør vi Fortælle-sætningen er et redskab til at sætte ord på det kristne ståsted, som er fundamentet for KFUM og KFUK’s fællesskaber. Når vi ved, hvorfor vi gør det, vi gør, bliver det tydeligere, hvilket rum vi inviterer ind i – og hvordan vores kristne menneskesyn med krop, sind og ånd hænger sammen med praksis. Nogle gange kan det være godt, at vi stopper op og spørger os selv, hvorfor vi gør det, vi gør. Og måske særligt, hvad der kendetegner lige netop den måde, vi gør det på, som en kristen organisation,” fortæller Margrete Nørtoft Thomsen, medlem af Kristendomsudvalget (KU).

Vil du arbejde med fortælle-sætningen? Fortælle-sætningen er et redskab til at sætte ord på, hvordan kristendommen fylder en aktivitet. Sådan kommer du i gang: Guide på intranettet Brug guiden fra intranettet. Book en workshop Kontakt KU@kfum-kfuk.dk og book udvalget til en workshop.

Fællesklang hitter: Vi har ventelister, som nogle gange er et helt kor i sig selv

Hvordan får man alle med i fællesskabet? Icebreakers og faste rammer Hver øvegang indeholder små icebreakers. Det bløder stemningen op og gør det nemt at falde i snak med de andre sangere - også selvom man er dukket op alene. Fælles ansvar for pausen Pausen er mere end kaffe og kage. Den bruges aktivt på at opbygge relationer, og alle frivillige og sangere har et fælles ansvar for, at ingen står alene i pausen.

Sådan lød historien, da DR.dk sidste år omtalte ungdomskoret Fællesklangs store succes. Fællesklang Indre By optrådte i Go’ Morgen Danmark, hvor de fortalte, hvordan fællesskabet gør det særligt at synge sammen.

Ingen optagelsesprøve Alle kan være med uanset sangstemme og erfaring. Ved at fjerne optagelsesprøven skabes et præstationsfrit rum, hvor alle føler sig velkomne og som en ligeværdig del af koret.

Med sin store volumen – 1.300 sangere fordelt på 16 kor – er Fællesklang et af de steder, hvor flest unge oplever KFUM og KFUK’s fællesskaber for første gang. Derfor har det været oplagt at få netop Fællesklang til at sætte ord på kristendommens betydning for koret.

Sådan fylder kristendommen i Fællesklang

Her i Fællesklang tror vi på, at fællesskabet er essentielt for at komme igen. Derfor har vi fokus på værtskab og på, at alle føler sig velkomne, og vi italesætter, at det er sangernes fælles ansvar at få alle med i snakken i kagepausen. I Fællesklang handler det ikke kun om musik, men om fællesskab, frirum og håb. Et sted, hvor man kan smide bekymringerne for en stund og læne sig ind i noget, der er større end én selv. På den måde skinner kristendommen tydeligt igennem i Fællesklang. Ikke nødvendigvis i ord – men i handlinger, værdier og den måde, fællesskabet er skruet sammen på. Her er man god nok, som man er. Her er der plads til forskellighed, næstekærlighed og håb.

Foto: Dorte Hougaard Madsen

Læs artiklen fra DR.dk

Sådan kan du kickstarte Toårsmålene på generalforsamlingen Når en forening eller et distrikt sætter vision og toårsmål på dagsordenen, giver det unge mulighed for at sætte den strategiske retning. Det gør de mange unge, der hvert år deltager i Stormødet i Distrikt Aarhus. Bestyrelsen forbereder nogle workshops med konkrete spørgsmål eller temaer, de har brug for input til. Det kan fx være: Hvilke aktiviteter skal vi have for unge mellem 11-18 år? Deltagerne går rundt i grupper, drøfter spørgsmål og skriver idéer og ønsker op. På den måde oplever alle, at deres holdninger faktisk har betydning, også selvom de ikke sidder i bestyrelsen. Kristendomsudvalget faciliterede en workshop, hvor frivillige i de forskellige aktiviteter fik hjælp til at udfylde fortælle-sætningen. Det satte refleksioner i gang om, hvordan kristendommen fylder i volleyklubben VK Raptus og på Fairbar. er i VK Raptus tror vi på, at vi er mere end bare en volleyklub, H derfor prioriterer vi fællesskab på tværs af hold, baggrund, ophav og leder videre til andre aktiviteter i KFUM og KFUK.

Hvordan er Raptus mere end en volleyklub? Et socialt fællesskab I Raptus vægtes det sociale fællesskab lige så højt som spillet. Målet er, at spillerne skal kende hinanden lige så godt udenfor banen som på banen. Mind-aftener “Mind” er aftener, hvor holdet mødes, spiser og lærer hinanden at kende med samtalekort, debat og refleksion. Plads til alle niveauer Klubben er et åbent fællesskab, hvor man kan være med uanset erfaring – fra nybegyndere, der aldrig har rørt en volleyball, til rutinerede spillere.

Foto: Fairbar: Stefan Kjær Olsen Raptus: Juan Soruco

er på Fairbar tror vi på, at mennesker er skabt til H at være noget for nogen. Derfor vil vi give unge den gave, det er at være frivillig. Med sin fortælle-sætning slår de frivillige bag Fairbar fast, at det er et sted, hvor du kan være noget for andre, både i det nære på Klostertorvet og ude i verden. Man kan sige, at næstekærligheden bliver omsat til konkret handling, både når man bliver inviteret ind i et åbent fællesskab af frivillige og når overskuddet går til internationale projekter.

Hvordan er Fairbar noget for andre? Nærværende frivillige bag baren Fairbar møder gæsterne gennem nærværende unge bag baren, der er noget for andre i hverdagen. De frivillige udviser en umiddelbar hjælpsomhed og skaber en tryg ramme, hvor enhver gæst oplever at blive budt velkommen i fællesskabet. Overskuddet går til unge i Ukraine Fairbar er en non-profit café, hvor hele overskuddet går ubeskåret til partnerskabet Aarhus for Ukraine. Pengene er med til at skabe trygge fællesskaber og aktiviteter for unge i Lviv og Lutsk i det vestlige Ukraine. Kort fra idé til handling Baren giver unge frivillige rum og opbakning til at føre deres egne idéer ud i livet. Hvad enten de vil arrangere en intimkoncert, en sangaften, en paneldebat eller et plantemarked, får de tillid og råderum til at skabe kulturoplevelser for lokalsamfundet.

Det er nemt at træde ind i fællesskabet på Børnehøjskolerne Her på Kolding Børnehøjskole tror vi på, at Gud elsker alle mennesker, sådan som de er. Derfor er rummeligheden vigtig for os.

Børneværter På Herning Børnehøjskole er børnene værter for deres venner, når de inviteres med til vennedag to gange om året. Åbent Hus De kristne højtider kan bruges som en anledning til at invitere til Åbent Hus. Hent inspiration fra Amager Børnehøjskole, der til kyndelmisse inviterede til Lysfestival. Børnepanel På Aarhus Børnehøjskole bliver børnene hørt, når de frivillige har idéer til nye kurser. Børnene er med til at kvalitetssikre kurserne, så de handler om det, børn har lyst til at gå til.

Foto: Kolding Børnehøjskole

På Kolding Børnehøjskole mødes børn og voksne i øjenhøjde. Her er plads til alle, og det skal være trygt og nemt at være ny. Ingen behøver at præstere perfekt for at høre til, for alle bidrager med det, de kan. Det afspejler kristne værdier som nåde, ligeværd, næstekærlighed og omsorg. Børnene bliver set, hørt og får medbestemmelse, og troen får også et konkret udtryk, når der synges, bedes fadervor og spises sammen. Sådan bliver fællesskabet et sted, hvor børnene ikke bare deltager, men er med til at skabe det.

Hvordan inviterer børnehøjskolerne nye ind i fællesskaberne?

Børn og unge lærer at sætte ord på deres tro og tvivl Her kan børn lytte, reflektere, være kreative og sætte ord på deres tro og tvivl. Man behøver ikke at tro på en bestemt måde, men bliver mødt af voksne, som fortæller om deres egen tro og lever den ud i deres måde at være sammen med børnene på. Her i Børneklubben YA i Thisted tror vi på fællesskabet – også med børn vi ikke kender. Derfor har vi haft et forløb om børn i andre lande, som lever på en anden måde end os. I KFUM og KFUK i Thisted holdt YA børneklub basar, hvor børnene havde en salgsbod med ting, de selv havde lavet. Det var en fin aften med forskellige aktiviteter og på to timer samlede de ind til børn i Kenya. På den måde blev det konkret for børnene, at de også kan være med til at gøre en forskel for nogle af verdens udsatte børn.

Foto: Tobias Helms

KFUM og KFUK's 70 klubber for børn og unge er et sted, hvor der er højt til loftet og plads til de store fortællinger og spørgsmål.

DetMedGud Find en andagt til enhver tid KFUM og KFUK har prioriteret at være en del af DetMedGud sammen med en række andre børne- og ungdomsorganisationer for at være med til at udvikle nyt kristendomsmateriale. På DetMedGud kan du finde andagter, du kan bruge i foreningen, på lejre osv.

Det med gud

Fairhuset giver unge lyst til at tage medansvar

Fairhuset deler deres bedste råd til, hvordan man kan gøre det nemt for unge at tage medansvar.

I Fairhuset København er næstekærligheden og det kristne menneskesyn flettet helt ind i hverdagen og måden, huset drives på. Det handler om det konkrete værtskab – at møde de unge i øjenhøjde, så enhver, der træder ind over tærsklen, oplever sig set, anerkendt og budt velkommen i et rum, hvor ingen er eller skal være perfekte.

Unge stemmer bestemmer i Fairrådet Initiativet til et Fairråd giver de unge reel indflydelse og medejerskab. Her er det de unges egne ideer og ønsker, der direkte former husets aktiviteter og retning.

Det kommer til udtryk i den fortælle-sætning, som Fairhuset København har lavet i en workshop faciliteret af Kristendomsudvalget:

Kort fra idé til handling Husets rammer gør tærsklen for at engagere sig lav. Når unge får en idé, får de tillid, støtte og plads til hurtigt at føre den ud i livet.

Her i Fairhuset København tror vi på, at alle er skabt med lige værdi. Derfor er vi livssynsåbne og byder alle velkommen. Håb er Fairhusets pejlemærke i mødet med afmagt og bekymring. Fairhuset skaber rammer for samtaler om det at eksistere, finde mening og livsmod. Når man oplever at have værdi, vækkes også lysten til at tage medansvar. For at give de unge endnu mere indflydelse og medejerskab er der taget initiativ til et Fairråd, hvor unge stemmer bestemmer retningen for huset.

Gør det nemt at tage medansvar

Mødt med tillid og lige værdi Gennem et trygt værtskab og en tro på, at alle har noget værdifuldt at bidrage med, opbygges unges mod til at række ud, tage ansvar for fællesskabet og passe på hinanden.

Toårsmål 2: Håb

Da KFUM og KFUK i Holstebro åbnede et Fællesklang kor, fik de hurtigt mange nye medlemmer. Koret blev budt velkommen af foreningens formand, der præsenterede sangerne for KFUM og KFUK som et sted, hvor unges idéer bliver hørt. Derfor var det naturligt for en af korsangerne at gå til bestyrelsen, da hun fik idéen til kreaklubben Fællesværk. Det skulle være et fællesskab for unge, der vil upcycle gammelt tøj eller sy muleposer sammen med andre jævnaldrende. Bestyrelsen var med på idéen om kreaklubben og hjalp med det praktiske, så klubben hurtigt kunne komme i gang. Foreningen har fokus på at gøre det let for nye medlemmer at blive aktive medskabere af nye aktiviteter.

Få inspiration til nye koncepter KFUM og KFUK har gjort det let for lokalforeninger, der ønsker at starte en række nye koncepter op. På intranet for frivillige, finder du guides til opstart af blandt andet: f Børnenes projektværksteder f Familiekor f Familiesang f Fællesklang f Højskolesang

Foto: Theresa Lassen

Hvad gør man, når unge gerne vil starte en ny aktivitet?

Små eller store fællesskaber? KFUM og KFUK arbejder med at få et nuanceret sprog for fællesskaber. Sproget kan hjælpe til at forstå, hvordan de store og de små fællesskaber hænger sammen. De små fællesskaber er nemlig forudsætningerne for, at børn og unge får en god oplevelse i de store fællesskaber. Det mærkes tydeligt på nationale events som Wonderful Days. Her løfter mange frivillige en central opgave, når de skaber små fællesskaber, der gør, at deltagerne også kaster sig ud i de store fællesskaber.

Foto: Christian Blom-Bloch

Fællesskaber er ikke bare sort/hvide – få et nuanceret sprog for fællesskaber med materialet her.

I det store, boblende og berusende fællesskab blomstrer små og trygge fællesskaber op over det hele. I Kreateltet forsøgte de danske frivillige at vise to piger fra Ukraine, hvordan man holder på strikkepindene, mens de to ukrainske piger fortalte om YMCA i deres hjemland,” fortæller Stine Hjul Johannesen, Forandringsagent og international guide på Wonderful Days. Hun fortsætter: Dér gik det op for mig, at det er i sådan nogle situationer, man får mod til at være en del af det store fællesskab. Det er, når man sidder en lille håndfuld rundt om strikketøjet, at man får forudsætninger for bagefter at gå ud og opføre sig tosset i det store fællesskab.”

World Council viste styrken i det globale YMCA-samarbejde Hvad sker der, når tusindvis af YMCA-ledere, frivillige og ansatte fra hele verden mødes ét sted? For den danske delegation blev World Council i Toronto en uge fyldt med nye perspektiver, stærke partnerskaber og en tydelig påmindelse om, hvorfor det internationale fællesskab er en vigtig del af KFUM og KFUK. Danmark var repræsenteret af otte deltagere fra forskellige dele af organisationen. Selvom programmet bød på valg, workshops og møder fra morgen til aften, var der én ting, der gik igen gennem hele ugen: Troen på, at børn og unge skal have fællesskaber, muligheder og en stemme. En stor del af World Council handlede om relationer. Den danske delegation tog initiativ til et tættere samarbejde mellem de nordiske YMCA-bevægelser, og samtidig blev eksisterende internationale partnerskaber styrket.

Tre højdepunkter som Forandringsagent Rebecca Nørby Rasmussen var Forandringsagent på Aarhus Børnehøjskole i foråret. Her brugte hun seks måneder som frivillig på at udvikle nye kurser, skaber fællesskaber og lede egne projekter på Børnehøjskole.

Her er tre af hendes højdepunkter 1. Udvikle nye kurser På kurset klædte vi os ud som dyr, holdt klimahandledag og lærte om både undervandsdyr og savannedyr gennem leg og aktiviteter sammen med børnene. 2. Skabe indbydende lokaler Jeg har afprøvet snedker-, tømrer- og indretningsarkitektfagene med min drøm om at gøre kælderen på Børnehøjskolen mere farverig og indbydende. 3. Frivilligpleje Jeg var med til at planlægge og afvikle "Højskoledag for frivillige", som samlede frivillige fra Børnehøjskoler rundt i landet.

Sådan kan du skabe håb i Palæstina Når du donerer et oliventræ, planter du mere end et træ. Du planter håb, modstandskraft og fællesskab, og minder både dig selv og andre om, at selv små handlinger kan slå rødder langt væk. KFUM og KFUK’s Palæstinanetværk har sat gang i en kampagne, der gør det muligt at handle konkret og solidarisk. Gennem kampagnen kan man donere et oliventræ til palæstinensiske bønder, som har fået deres træer ødelagt.

Donér et oliventræ og få en kunstplakat som tak

KFUM og KFUK’s Palæstinanetværk arbejder for at oplyse og skabe engagement og interesse for Palæstina og Israel, og derigennem udfordre folk til at tage stilling i overensstemmelse med deres værdier. Kampagnen med oliventræerne er ét af de steder, hvor værdier bliver til praksis. Her bliver solidaritet ikke bare noget, vi taler om, men noget, vi gør.

KFUM og KFUK’s tre indsamlingsspor Globale Fællesskaber (GF) har samlet KFUM og KFUK’s globale indsamlinger i tre tematiske spor: Bæredygtigt liv Unge udforsker, hvad det gode og bæredygtige liv er. Retfærdig fred Unge engagerer sig for en retfærdig og fredelig verden. Demokratisk dannelse Unge styrkes i at tænke kritisk og handle i fællesskab. Der samles ind til konkrete projekter under hvert spor. Oliventræskampagnen er en del af indsamlingssporet ‘Retfærdig fred’.

Du kan gå glip af en uforglemmelig dag, hvis du ikke besøger Tante Andantes Hus Når børnefamilier besøger Tante Andantes Hus i KFUM og KFUK i Lemvig, får de mulighed for at opleve, hvordan et kvashegn bliver en samtalestarter til en snak om, hvordan vi kan gøre noget, for at passe på Jorden.

Se indslag fra TVMidtvest: “Elin har klædt sig ud i snart 20 år: “Det hjælper mig til at blive i rollen”

På rækværket bagved kvashegnet hænger en tegneserie, der fortæller et eventyr om, hvordan hegnet blev bygget for at passe på de små dyr, der lever i haven. Historien sætter refleksioner og fantasien i gang, og når børnene går på opdagelse i klinke-linke-haven, får de mulighed for selv at bygge noget i Skipper Skræks skur.

Foto: Theresa Lassen

Hvad sker der, hvis man reflekterer over skaberværket? Så bliver man klogere på, hvordan vi forstår vores forhold til skaberværket. Ordet Skaberværk dækker over alt, som Gud har skabt, altså alt levende og naturen i sin helhed. Netop det er omdrejningspunktet for Skaberværksaften, som KFUM og KFUK både har afholdt i Aarhus og København. I en verden i opbrud har vi brug for rum, hvor vi kan standse op og reflektere over det, der former vores liv og vores fælles fremtid. Skaberværksaften giver plads til at tale om klima, tro og eksistens og til at undersøge, hvad det betyder, at vi er en del af noget større end os selv. Som mennesker og som kristne har vi et ansvar for skaberværket og for hinanden. Derfor har vi brug for et sted, hvor vi kan dele bekymringer, stille spørgsmål og lade os udfordre af andres perspektiver. Et rum, der ikke kun peger på skyld og afmagt, men også på håb, fællesskab og mod til at handle sammen. Skaberværksaften begyndte ud fra et ønske om i fællesskab at reflektere over vores forhold til skaberværket - som individer, organisation og kirke. Skaberværksaften er én måde at leve håbet ud i fællesskab” fortæller Anne Sofie Hedegaard, forperson i KFUM og KFUK’s Kristendomsudvalg (KU) og initiativtager til Skaberværksaften.

Sådan kommer du i gang med Skaberværksaften På intranet for frivillige finder du en guide, der forklarer, hvordan du kan afholde Skaberværksaften.

Toårsmål 3: Handlekraft

Er det rigtigt, at en generalforsamling kun er for voksne? På TikTok-profil @KFUMogKFUKiDanmark besvarer Alberte Larsen fra KFUM og KFUK i Aulum spørgsmål om foreningens generalforsamling. Hvert år deltager 30 unge i generalforsamlingen, der er skabt ud fra princippet om, at en forening for unge også må have beslutningsrum, der inviterer unge til at være med. Og at unge sjældent dukker op til generalforsamlinger, som de føler sig fremmede i.

Sådan gør KFUM og KFUK i Aulum Direkte og personlig invitation Det er ikke nok at sende en invitation ud på mail. Bestyrelsen møder op til alle aktiviteter og inviterer børn og unge med. Mad – der også rammer de unge Smørrebrødet blev suppleret med pizza, og bridgeblandingen fik følgeskab af stjernemix. Et tydeligt signal om, at aftenen ikke kun var designet til folk over 50 år.

Hovedbestyrelsen har besluttet, at KFUM og KFUK er til stede på TikTok med relevant indhold målrettet unge i alderen 15-18 år. KFUM og KFUK’s profil er ikke kun et digitalt fællesskab for unge, men indholdet peger altid videre hen på KFUM og KFUK’s fysiske fællesskaber.

Ungebord og plads til hygge De unge fik lov til at sidde sammen, så det blev trygt at deltage.

En generalforsamling med bagkant At deltage skal være overskueligt. Økonomien bliver kogt ned til det essentielle. Og aftenen er tidsbegrænset: Start med fællesspisning kl. 18, slut senest kl. 21.30.

Foto: Theresa Lassen

Levende formandsberetning med billeder I stedet for en lang monolog blev årsberetningen til et kort powerpoint med billeder fra foreningsåret. Foreningens mennesker og oplevelser skal fylde frem for kun tal.

Følg KFUM og KFUK på TikTok og Instagram

Her bliver unge lederes erfaringer taget alvorligt Vi begyndte bare at snakke højt om, at pengene hurtigt blev brugt op,” fortæller Mathilde Bækgaard Madsen, der har gennemført lederuddannelsen Move. Det er KFUM og KFUK’s lederkursus for unge, der ønsker at gøre en forskel i deres forening.

Move har 5 års jubilæum De seneste 5 år har unge fra lokalforeninger i hele landet gennemført lederuddannelsen Move. Move styrker både unges lederevner og giver gode fællesskaber for unge på tværs af landet.

Sammen med fire andre unge står hun for Teenklubben i KFUM og KFUK i Vildbjerg. Teenlederne kunne mærke, at det var blevet dyrere at lave aktiviteter, som unge faktisk havde lyst til at være med til. Det kræver bare lidt mere at lave klub for teenagere end børn. Lasergame, bowling og ture koster mere – men det er også det ekstra, der gør, at de unge kommer igen.” Lederne delte deres oplevelse med bestyrelsen. Og bestyrelsen lyttede. De foreslog endda selv, at flere af kontingentpengene skulle sendes direkte ud til klubberne, så der blev mere at lave aktiviteter for. Og vupti blev forslaget stemt igennem på generalforsamlingen. Jeg synes faktisk, vi er rigtig gode til at lytte til hinanden. Bestyrelsen ringer hvert år rundt til lederne og spørger, hvordan det går, og om der er noget, vi mangler.” For Mathilde er det et tegn på, at unge ledere faktisk kan få indflydelse – når nogen tager deres erfaringer alvorligt.

Foto: Christian Blom-Bloch

Et fælles ønske om at styrke kendskabet til KFUM og KFUK og give organisationen en tydelig stemme KFUM og KFUK fylder mere i medierne med debatindlæg og kronikker. Det skyldes især Adam McMillan fra Hovedbestyrelsen, der har været organisationens talsperson de seneste to år. Som talsperson har han været aktiv i debatter på Ungdommens Folkemøde og Folkemødet.

Fik du læst? Man kan godt være en erfaren 22-årig – hvis man får lov Debatindlæg i Jyllands-Posten Vi taler om værdier, men tør ikke lade skoleelever tale om Palæstina? Debatindlæg i Kristeligt-Dagblad KFUM og KFUK bruger unge som eksperter på unges liv Artikel i medlemsmagasinet Hope

Når vi laver et godt stykke arbejde gennem vores aktiviteter og fællesskaber, så synes jeg, det forpligter os til, at vi er gode til at fortælle andre om det,” siger Adam McMillan. Han har mandat til at udtale sig om de emner, som Hovedbestyrelsen i forvejen har besluttet, at KFUM og KFUK har en holdning om - og handler på. Talspersonen er med til at positionere KFUM og KFUK som en stærk holdningsaktør på vegne af børn og unge. Målet er, at vi som organisation forholder os til omverden, tør stille os frem og vise, at vi er stolte af at repræsentere KFUM og KFUK,” forklarer Adam McMillan.

Hvad har fitness og Folkemøde med hinanden at gøre? Ja, det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ve’ det. På Folkemødet i Allinge gik 78 unge fra KFUM og KFUK i skarp træning og bænkede mindst 120 kg i demokratisk dannelse.

Træner de demokratiske muskler I 2026 deltog 78 unge fra KFUM og KFUK på Folkemødet. I 2022 var det 10. Deltagerne trænede op til folkemødet blandt andet deres verbale selvtillid, nysgerrighed og evne til at lytte aktivt.

For os er det en succes, hvis alle deltagere får trænet deres demokratiske muskler på Bornholm. For nogle er det udfordrende bare at lytte til folk, man er helt igennem uenig med. For andre begynder udfordringen først, når man står på en scene foran et publikum og pludselig hører sin egen stemme gennem højtaleranlægget,” forklarer Emilie Ida Bødker Back fra planlægningsgruppen bag Folkemødekurset. Hun fortsætter: Vores mål er, at alle - uanset hvor ‘demokratisk komfortable’ de er - bliver udfordret på Folkemødet på den helt gode måde. Og at de tager hjem med modet og lysten til at præge både vores aktiviteter og samfundet med deres stemme og engagement.”

Det er børnenes fest af tre grunde Børnene bestemmer

Børnene får indflydelse på det, de synes er sjovt og vigtigt. Det betyder blandt andet, at børnene stemte om, hvilke figurer der skulle gøres til klistermærker som en del af PR-pakken for Børnefestivalen. Klistermærkerne blev udviklet, fordi Festivalkomitéen gerne ville lave et kommunikationsmateriale direkte målrettet børnene. Det er børnene, der skal bruge klistermærkerne, så derfor skulle de selvfølgelig også være med til at bestemme motiverne.

Unge værter

Børnefestivalens værter er på mange måder festivalens ansigt udadtil. Det har derfor været en prioritet at finde et ungt værtspar, som har blik for, hvad børnene synes er sjovt. Det er børnenes festival, så det skal være nemt for børnene at identificere sig med værterne. Valget af unge værter understreger, at det er vigtigt, at alt det der sker på Børnefestivalen, er for og med målgruppen.

Samarbejde med Børnehøjskolerne

For første gang lykkedes det at få deltagere med fra Børnehøjskolerne i både Aarhus, Brædstrup, Haderslev og Kolding. Det lykkedes, fordi Børnefestivalen rakte ud og spurgte: Hvordan gør vi det mest optimalt for jer at deltage? Det blev til et samarbejde, hvor Børnehøjskolerne var med til at bestemme, hvordan deres børn kunne deltage. Til gengæld blev Børnefestivalen skrevet ind som en del af kursusprogrammet, så børnene vidste, at de skulle med, allerede når de tilmeldte sig Børnehøjskolen.

Hvordan kan KFUM og KFUK gøre en forskel i Ukraine? I KFUM og KFUK’s Ukrainenetværk arbejder frivillige blandt andet for at styrke unge frivillige og veteraner i Ukraine gennem projektet Voices of Defenders. Det er et projekt, der styrker unges stemmer i Ukraine. I juni rejste cirka 20 unge ukrainere til kurset Democracy in Action i Danmark for at bruge en uge på at træne deres stemmer og demokratiske muskler sammen med unge fra KFUM og KFUK. Forløbet blev afsluttet på Folkemødet, hvor deltagerne prøvede deres forberedte budskaber af i mødet med politikere og publikum.

Foto: Ukrainenetværket

Hvordan forstår børn og unge KFUM og KFUK’s brand? Hovedbestyrelsen har den seneste periode arbejdet med KFUM og KFUK’s brand og omdømme. Det har de gjort, fordi Hovedbestyrelsen mener, at hvis KFUM og KFUK har noget vigtigt at sige og være for børn og unge, så skal vi også give os selv de bedste muligheder for at vise det. Derfor har Hovedbestyrelsen undersøgt, hvordan KFUM og KFUK’s brand og omdømme er, og om der er noget i vores brand, der gør, at vi kommer til at spænde ben for os selv. Hovedbestyrelsen har både gennemført en intern og en ekstern undersøgelse af kendskabet til og forståelse af KFUM og KFUK’s brand og omdømme. I den eksterne undersøgelse har et repræsentativt udsnit af befolkningen besvaret en spørgeskemaundersøgelse, og den interne undersøgelse er lavet med svar fra medlemmer, frivillige og samarbejdspartnere.

Foto: Christian Blom-Bloch

På den baggrund vil en ny Hovedbestyrelse fortsætte arbejdet med at styrke KFUM og KFUK’s brand og omdømme ved blandt andet at arbejde med en kernefortælling og andre tiltag, der kan forklare flere, hvem vi er.

Fotos: Daniel Roved Langgaard

KFUM og KFUK i Danmark • www.kfum-kfuk.dk