Issuu

Tema:

DIT DEMOKRATI

2245-2346

– bland dig!

Markant er KFUM og KFUK i Danmarks magasin for frivillige, der tror verden er større end dem selv – og udlever det ved at gøre en forskel for børn og unge.

9.899

SÅ MANGE medlemmer havde KFUM og KFUK i 2011

#4 OKT 2012

Mød redaktionen

Kathrine Winther Iversen (grafiker) kwi@kfum-kfuk.dk

I et demokrati bør der være plads til forskellige holdninger, forskellige stemmer og forskellige mennesker. Der bør være plads til at lytte også på mindretallet. Der bør være tolerance, tillid og en tro på, at alle vil hinanden og samfundet det godt og ikke kun handler ud fra egen overbevisning. Men i et demokrati bør der, vigtigst af alt, være en befolkning, som deltager aktivt i samfundet.

Henrik B. Videbæk

henrikv2001@yahoo.dk Jeg kommer nok ikke uden om højskolen som et eksempel, når det handler om demokrati. At mødes på tværs af ligheder og forskelligheder. At udveksle meninger og holdninger. At tage et standpunkt og af og til tage et nyt. At diskutere og ind imellem nå til enighed. Det må da være noget af kernen i demokratiet. Godt arbejde, Grundtvig!

Markant nr. 4 Årgang 2 · oktober 2012 Markant er KFUM og KFUK i Danmarks magasin for frivillige.

Jesper Hejlskov Thomsen

Helle W. Elmholdt (ansv.)

Selvom jeg ikke altid bruger min mulighed for indflydelse i KFUM og KFUK, sætter jeg stor pris på at have den. Jeg kan stille op til foreningsbestyrelsen eller stemme på landsmødet. Derfor tager jeg demokratiet i KFUM og KFUK for givet, for jeg har aldrig oplevet andet. Måske burde jeg være bedre til at sætte pris på min mulighed for medindflydelse.

Forudsætningen for et velfungerende demokrati er aktivt medborgerskab, og demokrati er meget mere end en styreform. DUFs stifter, Hal Koch, ser demokratiet som en livsform, hvor samtalen står i centrum – ikke afstemningen. Som forening, mener jeg, vi har et ansvar for at fremme medborgerskab. Vi gør det allerede – men jeg synes, det bør være langt mere udtalt.

jesperhthomsen @hotmail.com

hwe@kfum-kfuk.dk

Udgiver KFUM og KFUK er en kristen børne- og ungdomsbevægelse, der arbejder ud fra en vision om, at børn og unge skal vide de kan tro på Gud – og at Gud tror på dem. Synspunkter og holdninger i artiklerne deles ikke nødvendigvis af udgiver og redaktion. Abonnement 200 kr. Magasinet er gratis for medlemmer af KFUM og KFUK. Annoncer Kontakt Thomas Godsk Larsen på tgl@kfum-kfuk.dk Deadlines Markant nr. 1/2013 udkommer ultimo marts Layout Kathrine Iversen kwi@kfum-kfuk.dk Tryk Kailow. Papir MultiArt Mat 200/150 g. Oplag: 4.500 Forsidebillede Sune Watts

Mie Sirich (red. sekr) markant.sekr @kfum-kfuk.dk

Jeg stemte til folketingsvalg for første gang sidste år. Og jeg havde egentlig ikke tænkt over, hvor stort det er, før jeg stod der og fik en lille klump i halsen. Det, jeg tænker mest over, når jeg tænker på demokrati, er, at man ikke må forspilde sin chance for at deltage. Demokrati giver ofte en mulighed for at få indflydelse, hvis man deltager – og det er en gave.

Marie Munk Povlsen marie@munkpovlsen.dk

Det er vigtigt at sætte pris på og deltage i demokratiet, for at det kan fungere. Ude i verden giver mennesker deres liv for at få demokrati, så vi skal virkelig værdsætte, at vi har det. Når der er folketingsvalg, og jeg skal afgive min stemme, bliver jeg helt rørt, for det er ikke en selvfølge, at vi alle kan være med til at forme fremtiden.

Thomas Christian Godsk Larsen tgl@kfum-kfuk.dk I Danmark har vi repræsentativt demokrati, som betyder, at vi har valgt nogen til at bestemme for os. Har vi glemt det? Politikere løber efter folkestemningen og de utallige meningsmålinger, som får lov at sætte den politiske dagsorden. Målinger, der skærmer for det politiske indhold og mod og fylder os med snak om taktik og spin. Vi har et fælles – demokratisk – ansvar for at vende den udvikling både som vælgere, journalister og politikere.

Lasse Nicky Nybo

lasse-nybo44@hotmail.com Jeg kan stadig huske, hvor forbløffet jeg blev, da jeg første gang som dreng læste den tørre britiske konstatering af Sir Winston Churchill: "Demokratiet er blot den mindst ringe styreform". Forbløffet, fordi jeg dengang troede, at vi stod på civilisationens top, og derfor skuffet over denne – mit forbilledes – negligering af demokratiet. Pointen – eller måske nærmere paradokset – kan jeg stadig nyde at fundere over.

Markant søger løbende frivillige redaktører. Se mere på www.kfum-kfuk.dk/markant

KFUM og KFUK i Danmark Valby Langgade 19 2500 Valby Tlf.: 3614 1533 Mail: national@kfum-kfuk.dk Giro: 3 00 73 32 Landskontoret har åbent mandag-torsdag kl. 9.00 16.00. Fredag 9.00 - 15.00 Generalsekretær

Kirsten Lund Larsen kll@kfum-kfuk.dk Administrationschef

Gorm Skat Petersen gsp@kfum-kfuk.dk Formand

Ole Bjerglund Thomsen ot@kfum-kfuk.dk

Noter

Redigeret af Thomas Godsk Larsen • tgl@kfum-kfuk.dk

Børnelederkursus Lørdag den 2. februar 2013 inviterer Børneudvalget til Børnelederkususdag på Lunderskov efterskole. Signe Lindkvist kendt fra DR Ramasjang og Cirkus Summarum holder oplæg om: ”Kommunikation i børnehøjde”. Herefter vil der være forskellige workshops. For mere information – følg med på hjemmesiden.

Foreningsudvikling på solskinsøen:

Vi skal ﬁnde guldet i hinanden I løbet af efteråret er projekt Foreningsudvikling blevet yderligere udvidet med flere foreninger, der nu er i gang med et udviklingsforløb. På Bornholm har de været i gang siden foråret, og bestyrelsen har blandt andet formuleret en ny vision for foreningen: KFUM og KFUK i Bornholm er en attraktiv forening for børn og unge, hvor de kan mærke • Fællesskab • Plads til alle (godt sted at være, vi finder guldet i hinanden) • Tillid (de unge skal opleve, at de kan have tillid til de voksne) • Kristendom i øjenhøjde (man er elsket som den, man er, alle har værdi)

Læs mere om jeres muligheder for Foreningsudvikling under Inspiration på www.kfum-kfuk.dk

YMCA Interpoint Hostel trak fulde huse Alle var spændte, da KFUM og KFUKs hostel på Vesterbro igen åbnede dørene for Verdens rejsende i sommer. Men al usikkerhed, om gæsterne ville komme, blev gjort til skamme: Interpoint trak fulde huse i år. Huset har plads til 36 gæster i 6 sovesale, og der er en dagligstue og et fælleskøkken, hvor gæsterne kan slappe af og lave mad sammen. Interpoint søger hvert år nye frivillige til at komme og arbejde i en periode i sommerferien. Er du interesseret, kan du sende en e-mail til jeppe@mini-el.dk

Noter

Hjemmeside-ansvarlig vinder pris Jørgen Jespersen fra KFUM og KFUK i Viborg har modtaget Viborgs Y’s Men’s Clubs jubilæumspris, der tildeles en person eller frivillig leder, der har gjort en særlig indsats for kirkeligt børne- og ungdomsarbejde. Jørgen Jespersen modtager prisen for sin utrættelige indsats på KFUM og KFUK i Viborg og Distrikt Hærvejens hjemmesider. Torben Kristensen overrakte priser til Jørgen Jespersen (t.h.) og Lisbeth Madsen fra De Grønne Pigespejdere.

To efterskoler er lukket

KFUM og KFUK er næstekærlige

I sommer måtte to efterskoler i KFUM og KFUKnetværket lukke: Sommersted og Søndbjerg Efterskole (billedet). Årsagen var, at skolerne desværre ikke havde fået tilstrækkeligt mange elever til skoleåret 2012/13. ”Vi ved”, udtalte generalsekretær Kirsten Lund Larsen umiddelbart efter offentliggørelsen,

Hen over sommeren gik debatten om KFUM og KFUKs værdier på Facebook-gruppen ”Dit KFUM og KFUK – også i fremtiden”. Flere ugers debat kulminerede i en lille afstemning blandt værdierne, hvor ”næstekærlig” løb af med sejren, godt forfulgt af ”tro” og dernæst af ”nysgerrig” og ”favnende” på en delt tredjeplads. Værdierne debatteres nu på Landsmødet.

at det er en hård kamp for flere skoler, og der er rigtig mange frivillige, der sidder i bestyrelser og repræsentantskaber og arbejder for at finde de muligheder, der kan være for at fortsætte. Jeg kan kun sige, at vi håber, det lykkes for dem.

Læs mere om Landsmødet på www.kfum-kfuk.dk/landsmøde

Bladet lugter – af miljø! Vidste du, at Markant trykkes på svanemærket papir? Det betyder, at bladet miljøbelaster absolut minimalt, og at bladet ikke indeholder sundhedsskadelige stoffer. Som noget nyt lever Markant nu også op til FSC-mærket, som er læsernes garanti for, at der er brugt papir fra skove, hvor der ikke fældes mere træ, end skoven selv kan nå at reproducere. Samtidig er FSC en garanti for, at dyr og planteliv bliver beskyttet, og at de mennesker, der arbejder i skoven, er sikret uddannelse, sikkerhedsudstyr og ordentlig løn. Nogle af vores læsere oplever, at bladet lugter, når de modtager det. Lugten kan vi ikke fjerne helt, men vi kan garantere, at den hverken er farlig eller skadelig for miljøet. Venlig hilsen redaktionen

Noter

KFUM og KFUK i Vejle er på tværs Målt på antal medlemmer er KFUM og KFUK i Vejle blandt landets største foreninger – og nu har endnu flere voksne en god grund til at komme i foreningen. Den 23. august startede voksenklubben ”På tværs” op med grill og aktiviteter, og blandt efterårets aktiviteter har der blandt andet været foredrag ved generalsekretær for Folkekirkens Nødhjælp, Henrik Stubkjær, på programmet. Se mere på vejle.kfum-kfuk.dk

Generalsekretæren:

Børn og unge skal vide, de kan tro Hen over sommeren gik debatten om danske forældres værdier i opdragelsen, efter at en stor undersøgelse konkluderede, at opdragelse i en religiøs tro spiller en meget lille rolle i dag. I et debatindlæg i Kristeligt Dagblad skrev Kirsten Lund Larsen blandt andet: Forudsætningen for, at børn kan vide, de kan tro, er, at man er åben og vil lytte. Men hvordan skal de vide det, hvis tro omgærdes af blufærdighed og frygt for at pådutte børnene noget? Det er ikke indoktrinering – det er ganske enkelt en gave at få som menneske, for slet ikke at tale om som ensomt barn eller usikker teenager. Artikel kan læses og debatteres på Kristeligt Dagblads hjemmeside, www.k.dk

Få besøg af Journey for Justice De ni rejsedeltagere fra sommerens Journey for Justice-rejsegruppe tilbyder alle KFUM og KFUK-foreninger at komme på besøg og formidle indtryk fra rejsen samt debattere Israel/Palæstina-konflikten. Send en email til palaestina-kup@kfum-kfuk.dk og skriv ”Bestil en rejsedeltager” i emnefeltet. Husk at angive forslag til datoer samt ønsker til programmet (debataften, foredrag osv.) og information om målgruppen.

Få nyhederne først. Tilmeld dig KFUM og KFUKs nyhedsbrev på www.kfum-kfuk.dk/menu/nyheder

TEMA | Markant nr. 4 2012 | Seriøs humor

Klumme Statskundskabsstuderende Bjarke Nees ser ikke den demokratiske samtale som værende til stede i dagens Danmark. Side 29

Ekspertpanelet Markant har spurgt fire 9-12 årige. Hvad er demokrati? Side 28

Din forening er et lærerigt minidemokrati Ph.D. i politisk sociologi om foreningslivet som en skole i demokratisk dannelse. Side 10-11

Irakerne i kirken "Asylsagen har lært os, at der er en efterspørgsel efter, at kirken skal melde noget ud," siger præst Per Ramsdal. Side 28-29

Årsberetning 2010-2012 Side 15-26

HB svarer "Vores organisation kræver engagement i debatten lige så meget som ejerskab til beslutningen," skriver Signe Bo. Side 27

Fotograf Carsten Ingemann har taget billeder fra hele verden med demokratisk udvikling som omdrejningspunkt. Side 10

Kristendom "Det handler om at engagere sig." Interview med 26-årige Tina Engrob, der har siddet i menighedsråd de sidste fire år. Side 32-33

HVAD NU HVIS...?

Hvad nu hvis er et tilbagevendende tankeeksperiment, som du vil kunne læse om i Markant. Her vil der blive tænkt skørt, skævt, udfordrende eller bare stort… For hvad nu hvis…

AUGUST 2020

Foreningslivet kører på skinner i Gunnersberg Tidligere var det næsten umuligt at få ordenligt gang i en lokalforening i Gunnersberg. De, som gerne ville køre aktiviteter, orkede ikke at danne bestyrelse og arbejde med vedtægter, men da de kom i kontakt med den lokale Y’s Men’s Club, kom et godt og givtigt samarbejde igang. Af Marie Munk Povlsen

I marts 2018 stod man endnu engang med et stort problem, da den årlige generalforsamling nærmede sig i Gunnersberg. Alle i bestyrelsen ønskede at gå, og der var ikke nogen nye kandidater. De frivillige ledere i KFUM og KFUK havde mere lyst til at hæve aktivitetsudbuddet, og forældrene til medlemmerne havde for travlt med andre opgaver til at gå ind i bestyrelsesarbejdet. Nu kunne man have ladet foreningen afgå ved døden til trods for de mange aktive medlemmer, eller også måtte man tænke nyt og gå en anden vej for at sikre sig en bestyrelse i fremtiden. Ved generalforsamlingen i 2018 deltog Søren Rasmussen, som også er formand for den lokale Y’s Men’s Club, og han fik en ide, som viste sig at blive redningen for lokalforeningen. “Jeg synes, det var en skam, hvis ikke der kunne køre en KFUM og KFUK afdeling her hos os, fordi ingen orkede at tage sig af det formelle,” fortæller han. Søren foreslog generalforsamlingen en ordning, hvor den siddende bestyrelse primært bestod af folk fra Y’s Men’s klubben, som kunne tage sig af de nødvendige formaliteter, og da både de lokale Y’s Men og foreningsmedlemmerne bifaldt ideen, blev den gennemført. “Vi har stadig generalforsamling og valg hvert år, så hvis nogen får lyst til at sidde med ved bordet, så er der plads til det, men der er ikke samme pres på folk som tidligere, hvor nogen blev væk af frygt for at blive valgt ind i bestyrelsen,” siger Mette Møller på 19 år, der er leder i konfirmandklub og selv går til Unge Voksne.

Flere penge til aktiviteter Generelt er der stor tilfredshed med ordningen, som også har ført til et øget økonomisk råderum i foreningen. “I vores Y’s Men’s Club var det til tider svært at finde ud af, hvem vi skulle støtte med vores midler, men nu virker det naturligt at give et fast beløb til foreningen, som de så selv disponerer over. De kan stadig søge penge til særlige formål, men de får også nogle penge, som vi ikke blander os i, hvordan de bruger,” siger Mette Thomsen og fortsætter: “Jeg synes, det er rart at kunne bidrage til en forening, som har haft stor betydning for mig i min ungdom, og her var en god mulighed, som ikke kun indebar at sende penge, og det er værdifuldt for mig at være med i.” Det er tydeligt at se effekten af samarbejdet mellem Y’s Men’s klubben og lokalforeningen både på de ydre rammer og på aktiviteterne. På en fælles arbejdsdag blev foreningshuset sat i stand, og ud over at give økonomisk støtte til renoveringen var mange Y’s Men også selv i sving. Hvert år afholdes desuden en stort opsat foreningsdag, hvor alle er velkomne. “Vi har lejet et badeland, været på udflugter og haft forskellige folk ude at underholde børn og voksne, og det har da givet lidt flere medlemmer at kunne invitere bredt ud til store arrangementer,” fortæller Jane Andersen, som er tovholder for familieklubben.

Jeg synes, det var en skam, hvis ikke der kunne køre en KFUM og KFUK afdeling her hos os, fordi ingen orkede at tage sig af det formelle

Den nye ordning omkring bestyrelsen i Gunnersberg har givet ny energi til de frivillige, og det ser ikke ud til, at nogen ønsker at gå tilbage til den gamle ordning foreløbig.

Hvad nu hvis...? Bestyrelsen i Gunnersberg har siden 2018 bestået af folk fra Y's Men klubben. Side 35

Demokrati – en selvfølge? Vi hører det ofte. Folk snakker om det. Nogle er villige til at dø for det. Andre tager det for givet. Demokrati. Et ord, som vi ofte støder på i medierne, når vi hører om egyptere, der ofrer alt, og er villige til at dø for at deres børn kan vokse op i et demokratisk land. Vi, der er så heldige at være opvokset i et demokratisk land, tager det måske for givet, at alle har medindflydelse. Vi har alle mulighed for at vælge landets ledere, når der er folketings- og kommunalvalg. Kan vi overhovedet forestille os et liv uden indflydelse? Demokrati i KFUM og KFUK I dette nummer af Markant har vi valgt at se nærmere på demokrati. For selvom demokrati umiddelbart kan lyde som noget, der ligger langt væk fra KFUM og KFUK, så dækker ordet over mere end byråd og folketing. Hvordan giver vi vores medlemmer indflydelse? Og hvordan sikrer vi os, at de bruger deres medindflydelse? Vi kan i KFUM og KFUK være med til at give vores medlemmer en oplevelse af, at de har mulighed for at påvirke foreningen eller samfundet. Måske kan demokrati endda ses som mere end blot en styreform og ligefrem kaldes en livsform. En måde at leve og tænke på. At give alle mulighed for at påvirke slagets gang. En sådan livsform kan vi i KFUM og KFUK være med til at fortælle vores medlemmer om og dermed gøre os alle bevidste om muligheden for medindflydelse. På vegne af redaktionen Jesper

LÆSERNE OM MARKANT Redaktionen vil gerne blive endnu bedre til at lave et godt og brugbart magasin. Derfor udsendte vi i sensommeren et spørgeskema for at blive klogere på, hvad modtagerne af Markant mener.

Markant får flest karakterer

MIDDEL

OVER

 5 (meget godt)  4  3 2  1 (meget dårligt)

”Jeg er stolt over, at vi udgiver sådan et magasin. Virkeligt!”

Holdninger Hvor VIGTIGT er det? er ﬁnt, mener, det er vigtigt, at magasinet fortæller, hvad der 78 % rører sig i KFUM og KFUK men mere % mener, det er vigtigt at prioritere forkyndelse forkyndelse 71 47 % mener, det er vigtigt, at Markant skaber debat ville også klæde 38 % mener, det er vigtigt, at Markant giver inspiration til deres frivillige arbejde bladet

LÆST indhold i sidste udgave

1. 2. 3.

Artikel: Præsten der bruger humor i begravelsestalen Noter, navnestof og kalender Hvor går din grænse? (tekst og billedcollage)

”Jeg synes, signalet, vi sender ved at sende så flot et blad ud, er lidt for flot” 8

Er læseren enig?

Det 79 % er for 77 % popsmart til mig 33 %

er enige eller meget enige i, at Markant fortæller, hvad der rører sig i KFUM og KFUK er enige eller meget enige i, at Markant bringer velskrevne artikler 76 % er enige eller meget enige i, at Markant har et flot layout 54 % er enige eller meget enige i, at Markant prioriterer forkyndelse 49 % er enige eller meget enige i, at Markant skaber debat er enige eller meget enige i, at Markant inspirerer dem i deres frivillige arbejde

”Det er et fantastisk flot magasin” Mere end 30 min.

10-30 min.

5-10 min.

Under 5 min.

DE FLESTE LÆSERE BRUGER 10-30 MIN. PÅ MARKANT

19 % 25 %

bruger over 30 min.

bruger under 10 min.

Jeg tror, bladet fænger de unge, og det må jo også være målgruppen

Redaktørens kommentar Af Helle Elmholdt

Først og fremmest skal der lyde en stor tak til alle jer, der deltog i vores læserundersøgelse. Markant er medlemmernes magasin – og derfor er det vigtigt for os at have føling med, hvad modtagerne mener. Generel tilfredshed trods manglende forkyndelse og et (for) ungt udtryk Overordnet kan vi på baggrund af undersøgelsen konkludere, at der er generel tilfredshed med magasinet. Det er dog værd at bemærke, at mange mener, at forkyndelse burde fylde mere. Desuden er der flere i den ældre målgruppe, der ikke føler, magasinet henvender sig til dem. Nogle mener, det er noget, vi skal arbejde med – andre synes, det er helt i orden, fordi KFUM og KFUK er en børne- og ungdomsorganisation. For lidt forkyndende indhold? 71 % af læserne mener, det er vigtigt at prioritere forkyndelse, men kun 54 % mener, at vi gør det. Spørgsmålet om vægten af forkyndelse og kristent indhold, og dets udtryk, er da også noget, vi i redaktionen til stadighed vender tilbage til. For hvordan definerer man egentlig forkyndende og kristent indhold? Og skal magasinet bringe forkyndelse for læserne, eller give læserne redskaber til forkyndelse for børn og unge? Denne overvejelse bringer os videre til spørgsmålet om, hvem vi skriver for.

En primær og en sekundær målgruppe Alle medlemmer over 19 år modtager Markant. Det er en meget bred målgruppe, og derfor foretog vi en række valg, da vi for to år siden udviklede konceptet for Markant. Vi valgte, at vores primære målgruppe skulle være de aktive frivillige (ledere, udvalg m.m.). Og det har været vores ambition at engagere det enkelte medlem og lave et magasin, der kunne fungere som et praktisk redskab i det frivillige arbejde. Derfor kommer det heller ikke bag på os, at der er mange læsere, der oplever, at magasinet ikke henvender sig til dem. Men er det acceptabelt, og hvordan kan den sekundære målgruppe tilgodeses? Fortsat udvikling af Markant Læserundersøgelsen har givet os inspirerende input til vores arbejde i redaktionen, og vi vil bestræbe os på fortsat at udvikle Markant. Vi kan dog ikke imødekomme alle forslag, og derfor vil vi også fremover foretage redaktionelle valg og fravalg. Hvis du vil være med til at præge Markant fremover, er du meget velkommen til at sende os forslag og kommentarer på markant@kfum-kfuk.dk

Spørgeskemaet blev udsendt pr. mail til 3919 modtagere, hvoraf 18,4 % færdiggjorde undersøgelsen. Markant udkommer i et oplag på 4500.

Din forening er et lærerigt minidemokrati

Tekst: Jonas Bach Jonas er journaliststuderende og slår til dagligt sine folder på bladet 'Samvirke' – Danmarks mest læste månedsmagasin Illustration: Sune Watts

Foreningslivet i Danmark er en skole i demokratisk dannelse, men foreningerne skal udvikle og forandre sig i takt med tiden, hvis koblingen til samfundet skal bevares.

Der er ikke meget, der kan få spejderhytten eller fodboldholdets klubhus til at ligne folketingssalen. Men der går en rød tråd fra snobrød og svedige benskinner til de bonede gulve på Christiansborg. Når man er aktiv i en forening, får man nemlig en oplæring til at indgå i et demokratisk fællesskab, det forklarer Klaus Levinsen, der er Ph.D. og lektor i statskundskab ved Syddansk Universitet. Konflikthåndtering og problemløsning ”Foreningslivet er et vigtigt element, i den måde vores demokrati fungerer på,” siger Klaus Levinsen. Både planlægningen af en sommerlejr, gennemførelsen af et loppemarked og valget til foreningens bestyrelse udvikler medlemmernes samarbejdsevner og sammenhold. ”Man lærer noget om, hvordan man kommer overens med hinanden, hvordan man er i konflikt med hinanden, og hvordan man træffer beslutninger og løser problemer inden for en bestemt organisatorisk ramme,” siger han. Og den ramme er en miniaturemodel af det store demokratiske fællesskab, vi alle sammen indgår i. Derfor bliver man klogere på samfundet udenom, når man ser, hvordan foreningen fungerer indadtil, forklarer Klaus Levinsen. Engagement og samarbejde lærer dig tillid En af de kvaliteter, som foreningerne kan være med til at udvikle, er den sociale kapital. Det betyder kort sagt troen på og tilliden til de mennesker, vi møder og omgås. Med høj social kapital, tror man som udgangspunkt på det gode i mennesker. Man frygter ikke tyverier og overfald, og man tillægger ikke sine medborgere dårlige motiver. ”Foreninger er med til at bygge bro og skabe bånd mellem mennesker. Det er essensen af social kapital,” siger Klaus Levinsen. ”I foreningen skaber du nære og tætte relationer til folk, der kommer et andet sted fra og har

nogle andre venner. Når du møder disse venner, er de ikke fremmede for dig, fordi du har et link til dem,” forklarer han. Dine venners venner kan sandsynligvis også blive dine venner, selv om de måske virkede anderledes end dig ved første øjekast. Den indstilling til omverden giver tillid og udbygger den sociale kapital. Åbenhed og inddragelse ”Der er rigtig mange foreninger, der som udgangspunkt ikke involverer deres medlemmer, men hvis der skal være en demokratisk læring, kræver det medlemsdemokrati, inddragelse og åbenhed om beslutningsprocesserne,” siger Klaus Levinsen. Alle disse områder skal opfyldes, hvis en forening skal have mulighed for at give demokratiske dyder videre til medlemmerne. Men hvis det er til stede, har foreningerne en klar force og en hel unik mulighed for at danne medlemmerne. ”Det, der er den store forskel til de kommercielle fritidstilbud, er, at der jo faktisk er medlemsdemokrati,” siger han og fortsætter: ”Så hvis man gerne vil gøre tingene på en anden måde, kan man få indflydelse på beslutningerne.” Lige præcis den pointe er en nøgle til at indgå i større demokratiske fællesskaber. ”Jeg tror dybest set, at det er en væsentlig komponent i demokratiet, at man gerne vil involvere sig og tage del i noget, der er større end en selv. Det tror jeg faktisk er en af hjørnestenene i foreningsdemokratiet,” siger Klaus Levinsen. Udfordringerne venter I et tid hvor de politiske partier har svært ved at holde fast i medlemmerne, kunne man måske godt tro, at foreningerne også ville være ramt af faldende medlemstal. Men ifølge Klaus Levinsen er der intet, der tyder på, at foreningslivet er på deroute.

”Naturligvis kan de også mærke, at medlemmerne ikke altid er så trofaste, også fordi vi flytter meget mere rundt end tidligere,” siger han. Alligevel er der ingen grund til bekymring. ”Dem der går og siger, at det går ned ad bakke med foreningsengagementet, og at danskerne ikke gider at være med, de tager fejl,” konkluderer Klaus Levinsen på baggrund af sine undersøgelser. Men der er en række andre udfordringer, der trænger sig på. Globaliseringen og udviklingen mod et mere multikulturelt samfund kan gøre det sværere for de foreninger, der baserer sig på et kulturelt eller religiøst grundlag, spår Klaus Levinsen. ”Nogle af de foreninger, der er funderet på religiøse værdier, kan have svært ved at finde ud af, hvordan de skal forholde sig til de multikulturelle forandringer,” siger han. Derfor kan man som forening have brug for at vende sig indad og finde sit ståsted, men det er vigtigt, at man ikke mister forbindelsen til samfundet. ”Man kan sagtens se det som en mulighed for at åbne sig op og vende sig udad for at blive klogere på, hvad der foregår i andre dele af samfundet,” lyder det fra ham. Gør man det, vil man måske endda opleve det som et positivt indspark, og det kan sagtens lykkes. ”De værdier, som måske nok er funderet i noget kristent, kan være så universelle, at de sagtens kan forenes med og omfatte folk, der ikke har en kristen baggrund,” lyder vurderingen. Derfor handler det om at finde en balance mellem at holde fast i sine grundværdier og samtidig turde lade sig forme af tiden.

Klaus Levinsen er Ph.D. og lektor i politisk sociologi ved Syddansk Universitet. Hans forskningsinteresser er civilsamfund og foreningsliv, frivilligt engagement og unge og generationer.

Sune Watts er selvstĂŚndig illustrator i "Sune Watts Illustration". Sune har blandt andet lavet illustrationer til Danmarks Radio, Ekstra Bladet, Gyldendal og TV 2 Zulu og mestrer en lang rĂŚkke discipliner indenfor sit fag.

Per Ramsdal:

En stemme i samfundet er forlænget forkyndelse

Brorsons kirke havde ikke problemer med at trække avisforsider i foråret 2009, da en gruppe afviste asylansøgere søgte tilflugt i kirken. Sagen har sidenhen givet blod på tanden for Brorsons, der nu arbejder målrettet på at blive en stemme i samfundsdebatten. En stemme også FDF gjorde brug af, da en omdiskuteret udlændingeaftale blev præsenteret.

Det er den 18. maj 2009 – en solbeskinnet forårsdag i København. Omkring 60 Irakiske asylansøgere, der har fået besked om at tage hjem til deres hjemland, er blevet indlogeret i krypten under en kirke på Rantzausgade på Nørrebro. Sagen er kontroversiel. Irakerne opholder sig ulovligt i landet, og det er usædvanligt, at en kirke på denne måde stiller sig til rådighed for en gruppe afviste muslimer. Per Ramsdal, der er præst i kirken, bliver fra den ene side mødt af heftig kritik fra et flertal af politikere, der ikke mener kirken skal blande sig, og på den anden side med stor opbakning blandt andet fra store dele af lokalområdet. At det netop blev Brorsons kirke, der kom til at stå i centrum for debatten var, ifølge Per Ramsdal, mere eller mindre tilfældigt. ”Vi var ikke bevidste om hjemsendelsen, og vi vidste ikke, at irakerne ville vælge vores kirke. Set i bakspejlet kan vi dog godt se, at vi havde markeret os meget i dialogarbejdet mellem kristne og muslimer i en del år, så når irakerne har kigget efter en kirke, har de nok set, at vi har været dialogsøgende og åbne over for den del af verden.” Forkyndelse i praksis En stor del af irakerne blev i kirken, indtil den blev ryddet natten til den 13. august, hvor en gruppe demonstranter ellers gjorde, hvad de kunne for at forhindre politiets arbejde. Nattens uroligheder og efterfølgende diskussioner viste, at der her var en ’kirkelig’ sag, folk kunne forholde sig til. ”Asylsagen har lært os, at der er en efterspørgsel efter, at kirken skal melde noget ud. Det er ikke bare prædikener om søndagen om, hvor gode og næstekærlige vi skal være – det munder ud i en praksis. Vi går ud og lever efter det, og det var der mange mennesker, der tog hatten af for,” siger Per Ramsdal.

Med asylsagen in mente udarbejdede man sidste vinter i Brorsons Kirke en ny visionsplan, der blandt andet skulle lægge mere vægt på værdier, teologi og holdninger. At lade sin stemme blive i hørt i samfundet er for Per Ramsdal at se en slags forlænget forkyndelse. ”Der findes flere slags forkyndelse. Direkte fra prædikestolen, forkyndelse i gerning og så en forkyndelse imellem, hvor man tager aktivt del i samfundslivet og debatterne ud fra holdningen og forkyndelsen i kirken. Det er noget med både ord og gerning – Frans af Assisi sagde jo ’Forkynd evangeliet! – om nødvendigt med ord.’” Stop ved pointsystemet En anden folkekirkelig organisation, der har gjort sig bemærket i en politisk sammenhæng, er FDF. I november 2010, da bølgerne i integrationsdebatten var på sit højeste, blev det omstridte pointsystem, som regeringen og Dansk Folkeparti havde fremlagt, en del af debatten på FDF’s landsmøde ved Nyborg Strand. Formanden Preben Siggaard var selvsagt med i debatten og oplevede, hvordan integrationsspørgsmålet kom til at fylde mere og mere i samtalerne hen over weekenden. ”Det var ikke planlagt, at vi skulle drøfte pointsystemet, men det opstod undervejs på landsmødet. Og så var der nogle, der rejste spørgsmålet: burde vi ikke som kirkelig børneog ungdomsorganisation sige fra over for det menneskesyn, der ligger i at give mennesker point på den måde?”

Et demokrati betyder, at der er forskellige slags mennesker med forskellige holdninger. Som demokratisk kirke har folkekirken ikke en samlet stemme, men mange stemmer. Præst, Per Ramsdal.

Diskussionerne i løbet af landsmødet førte i sidste ende til en samlet udtalelse, hvor man i skarpe vendinger kritiserede regeringens pointsystem blandt andet med den argumentation, at pointsystemet gjorde mennesker op i nytteværdi. Holdningen var den samme til

Per Ramsdal er født i 1958 og har siden 1998 været ansat som Børne- og Ungdomspræst ved Brorsons Kirken på Nørrebro i København. Han er involveret i indvandrersamarbejde på Nørrebro og arbejder med dialog mellem kristendom og islam.

det alternative pointsystem, som oppositionen præsenterede senere. Det krævede 2/3 flertal på landsmødet at få beslutningen igennem, og der var et overbevisende flertal. ”På landsmødet var argumenterne imod vores udmelding en diskussion omkring, hvorvidt FDF og landsmødet kunne udtale sig. Kan vi gøre det? Skal vi gøre det? Det handlede mere om procedure end for og imod. Bagefter har jeg fået mange positive tilbagemeldinger, og faktisk ikke en eneste, der sagde det modsatte,” siger Preben Siggaard. Flere stemmer At give sin mening til kende er – som særligt asylsagen antydede – dog ikke helt uproblematisk. Selv om mange var og er enige i Brorsons Kirkes håndtering af de afviste irakere, har der også været modstand. Og at der vil opstå uenigheder, erkender man i Brorsons Kirke, men det er her demokratiet træder i karakter. ”Et demokrati betyder, at der er forskellige slags mennesker med forskellige holdninger. Som demokratisk kirke har folkekirken ikke en samlet stemme, men mange stemmer. Et demokrati betyder ikke, at hvis vi er uenige, skal vi holde mund og ikke snakke om det. Det betyder, at man skal melde ud. Hvis man abonnerer på Brorsons kirkes holdninger, så er det det, man bakker op om. Hvis man er lodret

uenig, kan man vælge en anden kirke inden for folkekirken.” Når det er sagt, erkender Per Ramsdal da også, at der er en grænse for, hvad man som kirke kan og bør udtale sig om. For selv om grænserne er vide, er der en fælles bekendelse og et kirkesyn, der binder folkekirken sammen. Men at der netop er en fælles nævner giver samtidig plads til mange meninger. Plads der kan diskuteres, om den bliver udfyldt godt nok. ”Jeg synes, der er den der holdning med, at i fællesskabets navn skal vi passe på, hvad vi siger. Vi skal være enige og være i stue sammen, men det med at være i stue sammen handler for mig lige så meget om, at man bryder sine meninger og prøver at finde nogle kompromiser. Jeg synes, ikke folkekirken melder nok ud. Kirken har ladt medlemmerne i stikken i en by som København, hvor kirken ikke står øverst på dagsordenen. De mennesker, der bor her, ved ikke, hvad deres lokale sognekirke står for,” siger Per Ramsdal. Selv om indvendingerne imod FDF’s udtalelse var begrænsede, har der angiveligt siddet folk rundt omkring blandt de 24.000 medlemmer, der har opfattet pointsystemet som en god idé. Og Preben Siggaard påpeger, at det er et dilemma, når man som organisation giver sin holdning til kende.

ASYLSAGEN Den 18. maj 2009: 50 afviste irakiske asylsansøgere søger tilflugt i Brorsons kirke på Nørrebro, fordi de ikke mener det er sikkert at vende tilbage til Irak. Den 13. august 2009: Politiet rydder midt på natten Brorsons kirken, hvor hovedparten af irakerne stadig opholder sig. Dagen efter er der demonstrationer i flere danske byer og senere en støttekoncert i København. Irakerne sendes tilbage til Irak. POINTSYSTEMET Den 17. nov. 2010: Regeringen bliver sammen med Dansk folkeparti enige om et pointsystemet for familiesammenføring. Pointsystemet blev genstand for livlig debat og blev blandt andre kritiseret af FN. Pointsystemet er i dag afskaffet.

”Jeg synes, der er to sider af sagen. Den ene side er, at man som landsorganisation ikke kan udtale sig om hvad som helst. Der skal være plads til en politisk bredde. Omvendt kan man sige, hvis ikke man mener noget som helst, så er det jo lidt hult at påstå, at man er en idebaseret børne- og ungdomsorganisation,” slutter Preben Siggaard.

hvis ikke man mener noget som helst, så er det jo lidt hult at påstå, at man er en idebaseret børne- og ungdomsorganisation Formand FDF, Preben Siggaard

Preben Siggaard blev FDFer som 8-årig, og er medlem i FDF Sunds. I Prebens HB tid har FDF bl.a. ændret sit navn, skjold og senest fået ny forbundsskjorte. Formanden håber at være med til at vedtage en moderniseret grundlov på landsmødet 2012.

Ă…rsberetning 2010-2012 Redigeret af Thomas Godsk Larsen

årsberetning 2010-2012

Relevans

årsberetning 2010-2012

er et ord, der gennem de sidste to år mere og mere har arbejdet sig ind i KFUM og KFUKs ordforråd. Det startede med rapporten fra tænketanken FremtidsForum, som Landsmødet i 2010 besluttede at nedsætte. Rapporten konkluderede, at KFUM og KFUK for at overleve i det lange løb må have styr på tre ting: et klart formål, relevante tilbud og en bæredygtig organisation. Det er der vel ingen, der umiddelbart vil være imod. Hvem vil ikke gerne være relevant? Men så melder spørgsmålet sig: Relevant for hvem? Og hvem skal afgøre, hvad der er relevant? Det hurtige svar er, at det skal medlemmerne selvfølgelig. Det gør de allerede i mange KFUM og KFUK-foreninger landet over, og det afspejler sig i de meget forskellige tilbud, foreningerne giver. Men det er ikke nok. Der skal mere til. I KFUM og KFUK har vi en vision om, at børn og unge skal vide, de kan tro på Gud – og at Gud tror på dem. Vi ved af erfaring, at vi kan skabe frirum, fællesskab og oplevelser for børn og unge, så de får livsmod og handlemuligheder og tager ansvar. Det bliver der endnu mere brug for fremover. Tror vi. Derfor vil det også blive andre end blot de nuværende medlemmer og deres børn, der skal vurdere, om KFUM og KFUKs tilbud er relevante. Det vil blive de nye børn og unge, der i fremtiden skal være Ten Sing’ere, festivaldeltagere, ledere, frivillige, klubmedlemmer, kursusledere, rejseledere – eller noget helt andet. Den fremtid, som de skal være en del af, starter nu – med indspark fra tænketanken og med oplæg til debat og beslutninger på Landsmødet 2012. Kirsten Lund Larsen, generalsekretær i KFUM og KFUK i Danmark

Landsmøde: Tre gæve gutter takker af Af Natashia Peterson, næstformand i Hovedbestyrelsen

Gorm Skat Petersen stopper efter cirka 10 år på posten som administrationschef på Landskontoret. Med Gorm ved roret på Valby Langgade har vi haft en sikker bagstopper. Han har med kyndig hånd styret budgetter og tal, og han har en enorm viden om organisationen, der gør, at han har nydt stor tillid overalt. Intet spørgsmål eller opgave har nogen sinde været for lille, til at Gorm har stillet sig til rådighed. Vi håber, at Gorm kommer til at nyde sin nye titel som pensionist.

Jens Christian Sandbjerg takker af efter 6 år i Hovedbestyrelsen. I hele perioden har Jens Christian siddet med kassererkasketten på – en opgave, han har løst superb. Jens Christian har med sin unikke kommunikation og formidling formået at gøre budget og regnskab spændende og til at forstå. Jens Christian har altid formået at se problemstillinger fra flere sider og har ofte leget ’djævelens advokat’. Vi vil savne JC’s engagerede diskussionslyst og evne til at vende bøtten engang imellem.

Ole Bjerglund Thomsen stopper som formand, da han falder for tidsrammen for at sidde i udvalg. Han har med et kæmpe engagement været med til at lede en organisation, der både har oplevet stor med- og modgang de seneste år. Ikke mindst i forbindelse med Unitas’ fusion med Religionspædagogisk Center har Ole med sin insisterende gejst gjort en forskel. Og med sin teologiske baggrund har han gang på gang udfordret os på K’et – det vigtige ben i vores arbejde. Vi vil komme til at savne ham og de små som store pip fra det teologiske hjørne!

Definition på relevant: betydningsfuld; væsentlig; vedkommende (Kilde: Ordbog over det danske Sprog, www.ordnet.dk)

i KFUM og KFUK

Freestyle gudstjeneste på TeenEvenT 2012 Foto: Daniel Langgaard

K’et

Kristendom og forkyndelse er en naturlig del af alle KFUM og KFUK-aktiviteter. Se her et par eksempler på forkyndelse på events, kurser, fokusaftener og via diverse inspirationsmaterialer, KFUM og KFUK står bag. Inspirationsmaterialer • alTING har sin tid – forkyndelse for børn med aktiviteter til hoved, hænder og fødder • I dit liv – forkyndelse for unge med aktiviteter til hoved, hænder og fødder • 3-i-én – studiemateriale for unge og voksne • PULS-andagter til unge og Unge Voksne

Events på landsplan • Ung Uge 2010: Gud i dit liv • Kursus 11: Nåde for intet • TeenEvent: Code of your life – Freestyle-gudstjeneste • Børnefestival: Jagten på de forsvundne tegn Medlemmer af kristendomsudvalget deltog i YMCA-misionskonferencen UNIFY i England, januar 2012. Konferencen handlede om den kristne identitet i YMCA.

Foreningsudvikling over det ganske land • En beslutning i Hovedbestyrelsen er baggrund for projekt Foreningsudvikling, der skal hjælpe foreninger og distrikter til at udvikle nye aktiviteter og tiltrække nye medlemmer. • Projektleder er Bessie Rauff, men projektet involverer alle landsansatte konsulenter. • Foreningsudvikling er et gratis tilbud. • Det er den enkelte forenings behov, der er i centrum. • Et skræddersyet forløb tilrettelægges med udgangspunkt i en række faste moduler samt nogle valgfri moduler. • Processen løber typisk over en periode på 1-1½ år, hvor foreningen løbende får besøg og sparring fra en udviklingskonsulent. • P.t. er 17 foreninger i gang med et udviklingsforløb, og der er flere på vej.

Familieliv i KFUM og KFUK

Kurser og fokusaftener: • Livtag med Kristendomsprofilen • Forkyndelseskursus for ledere og for ung-ledere

Gudstjeneste på Børnefestival 2011

• Cirka 50 familieklubber på landsplan. De fleste børn er 4-13 år. • Fredagstræf i Aulum med sine godt 80 deltagere vandt KFUM og KFUK-konkurrence i 2012 for bedste aktivitets- og forkyndelseserfaringer. • Fire årlige velbesøgte familiesommerlejre og -camps i Danmark med op til 520 deltagere. • Bedsteforældre og børnebørn-lejrene er fortsat utrolig populære og melder årligt udsolgt.

Vidste du at… KFUM og KFUK har over 100 børneklubber over hele landet?

De store sus

ANTAL: HVOR:

Ung Uge 2010

550 deltagere og frivillige Rønde Efterskole

ANTAL: HVOR:

HVAD: Temaet ”Code of your Life” fik deltagerne til at reflektere over egne og andres værdier som for eksempel næstekærlighed, tilgivelse og fællesskab. Deltagerne var igennem et såkaldt stjerneløb med værdier som overskrift.

Workshops, stjerneløb, masser af koncerter, hygge, freestyle-rap-gudstjeneste og stand up hen over weekenden den 23.-25. marts. FORLØB:

HVOR:

651 Unge Hjem Efterskole

HVAD: Temaet ”Feels like teen spirit” fik deltagerne til at tænke over forskellige måder at være teenager på, og hvad der kendetegner alle teenagere. Derudover var events og aktiviteter bygget op omkring alle sanser. Hvordan lugter en aktiv teenager, og hvordan lyder en teenager med kærestesorger? FORLØB: White sensation, flash mob, kloge ord, natkasser, masser af koncerter, lækkert mad, aktivitetszoner, sofahygge, pandekager, Ten Sing-lounge og meget mere hen over weekenden den 4.- 6. marts.

899 deltagere, 411 crew og 56 børne-crew Løgumkloster

HVAD: KFUM og KFUKs tilbagevendende festival, som samler unge fra ind- og udland til oplevelser, hygge, forkyndelse og masser af musik. FORLØB: En uge med koncerter, ”bonderøven Carsten”, ”langt over grænsen”, skumkamp med brandmændene, koncert med Mads Langer, Ten Sing på Scenen, masser af hygge rundt i teltlejren – og meget, meget mere.

Foto: Rasmus Mikkelsen

TeenEvenT 2011

ANTAL:

Foto: Rasmus Mikkelsen

Foto: Jakob Hausgaard Lyngs

TeenEvenT 2012

Europæisk Ten Sing Festival 2011 I SOMMEREN 2011 tog 129 Ten Singere til Europæisk Ten Sing Festival i Ziegenhain, Tyskland. Den lille tyske by summede af liv med Ten Sing-koncerter fra hele verden hen over en uge. Festivalen var blevet til på initiativ af The European Ten Sing Executive og havde danske frivillige med i hovedudvalget, Opening-night-showet, festivalorkesteret, og så var festivalloungen lavet af danske frivillige.

årsberetning 2010-2012

Smag på KFUM og KFUK-kurser Børnefestival 2012 ANTAL: HVOR:

1500 DGI-huset i Vejle

Provokatour 2011 og 2012 ANTAL: 20 (2011) og 16 (2012) HVOR: Berlin Kursus for unge mellem 16-20 år Et kursus i påskeferien, hvor 16 unge gennem undervisning, debat og forskellige udfordringer blev provokeret til at finde deres egen mening om blandt andet tro, lederskab og identitet. HVAD:

FORLØB:

HVAD: Temaet for Børnefestivalen var Mission X – Jagten på de forsvundne tegn. I forkyndelsen blev deltagerne gennem video, drama, ord og aktiviteter ført ind i en verden, hvor disciplen Peter spillede en stor rolle i jagten efter kristne symboler i nutiden. FORLØB: Underholdning, sceneoptrædener, værkstedsgrupper, morgenspræl, koncerter, hygge, boldspil, lege og meget, meget mere hen over weekenden 13.-15. april.

Training The Trainers 2011 ANTAL: 21 HVOR: Midtjylland Lederuddannelse for frivillige 18+ To weekender, hvor ledere blev uddannet i ledelse og personlig udvikling. HVAD:

FORLØB:

Talentfabrikken 2012 ANTAL: 110 deltagere, 20 guider HVOR: Børnefestivalen i Vejle 2012 HVAD: Kursus for unge på 12-15 år. Udviklet, planlagt og udført af 20 unge guider på 16-23 år. FORLØB: Et weekendkursus, hvor guiderne underviste de unge i konflikthåndtering, kommunikation, ledelse og meget andet. Deltagerne brugte de nye redskaber som praktikanter på natkasserne på Børnefestivalen.

Superdøgn 2012 ANTAL: HVOR:

110 deltagere, 5 frivillige arrangører Aarhus Efterskole

HVAD: Et fællesarrangement for alle Unge Voksne (18-30 år) for at styrke netværk og fælles engagement FORLØB: Debatoplæg, aktiviteter, mødet med andre og nye unge, festaften og alternativ gudstjeneste.

KURSUS 11 ANTAL: 187 HVOR: Vildbjerg Sports- og Kulturcenter Lederuddannelse og inspiration for 18+ En weekend med fokus på faglighed, kompetenceudvikling, forkælelse og socialt samvær. Deltagerne sammensatte deres egen kursusweekend ud fra en lang række workshops omkring bl.a. kommunikation, arbejde med børn og unge, PR, frivillighed og kristendom, og det hele blev krydret med foredrag, musik, sport og forskellige aktivitetsmuligheder. HVAD:

FORLØB:

Vidste du at… KFUM og KFUK hvert år afholder mere end 20 sommerlejre for børn og unge?

årsberetning 2010-2012

Oversigt over ansatte

i perioden 2010-2012

Ledelse Kirsten Lund Larsen ∙ Generalsekretær

Nicolai Diemer Ledelsessekretær

Maria Frøjk Hansen Distrikt Aarhus (-2011)

Gorm Skat Petersen ∙ Administrationschef

Per Rasmussen Regnskabsansvarlig

Jesper Nyholm Distrikt Aarhus (-2012)

Pernille Lorenzen Administrativ medarbejder

Helle Louise Bæk Distrikt Hærvejen

Christine Toftdahl Sørensen Vicevært

Elin Engholm Knudsen Tante Andante, Lemvig

Margrethe Damm Knudsen og Jens Hørlyck ∙ Viceværter (-2011)

Bent Larsen Tante Andante, Lemvig (-2011)

Dorte Brandt Andersen Studentermedhjælper

Inge Ansine Jensen KFUM og KFUK i Herning

Rasmus Lassen Studentermedhjælper (-2010)

Kirsten Vindum KFUM og KFUK i Herning (-2012)

Jonas Sveistrup Studentermedhjælper (-2011)

Lasse Nyhus Mikkelsen Hovedforeningen, Café K

Udviklingskonsulenter Bessie Rauff ∙ Udviklingskonsulent, foreningsudvikling og kurser Dorte Hougaard Madsen ∙ Udviklingskonsulent, børn og lokalt ansatte Gitte Boye Sandbjerg Udviklingskonsulent, unge Mie Ryt-Hansen ∙ Udviklingskonsulent, unge (barselsvikar) (-2011) Lene Suh Nicolaisen Udviklingskonsulent, international Karen Klemmed Hviid Kristendomskonsulent Anita Bennetsen ∙ Kristendomskonsulent (barselsvikar) (-2011) Thomas Godsk Larsen Kommunikationskonsulent

Christian Bendixen KFUM og KFUK i Esbjerg

Tove Simonsen Udviklingskonsulent, familie

Mie Ryt-Hansen KFUM og KFUK i Esbjerg

Morten Ahle Studentermedhjælper, Unge Voksne

Ingrid Bang Esbjerg (Aflastningstjenesten)

Niels Vesterbæk ∙ Studentermedhjælper, Unge Voksne (-2012)

Marianne Hansen KFUM og KFUK i Esbjerg (-2012)

Maria Boll Jensen ∙ Studentermedhjælper, IND I ANDEN verden

Christina Skovgaard Iversen Distrikt Aarhus, Fairbar

Andreas Lund Rasmussen Studentermedhjælper, Ten Sing

Anders Mårup Distrikt Aarhus, Fairbar

Maria Klaris Søgaard ∙ Studentermedhjælper, Ten Sing (-2011)

Peter Munk Povlsen Distrikt Aarhus, Fairbar (-2012)

Landskontoret Birgitte Castberg Administrativ medarbejder Kathrine Winther Iversen Grafiker Rasmus Sigvaldi Grafiker (barselsvikar) (-2011)

Lokalansatte konsulenter Anne Luise S.B. Petersen KFUM og KFUK i Aalborg

Helle Westergaard Elmholdt Distrikt Aarhus Mads Ingemansen Distrikt Aarhus Steffen Lauritsen Distrikt Aarhus

Rasmus Milling Overbye Hovedforeningen, Café K Christine Toftdahl Sørensen Hovedforeningen, Café K (-2011) Viggo Julsgaard Jensen Hoved-foreningen, Café K (-2011) Louisa Niclasen ∙ KFUM og KFUK i Færøerne Tina Aronson KFUM og KFUK i Helsingør Rikke Weissfeld KFUM og KFUK i Helsingør (-2011) Sophie Jørgensen KFUM og KFUK i Helsingør (-2012) Tove Simonsen KFUM og KFUK i Ikast Viktor Lindholm Jacobsen Distrikt Syd og Trekanten Kirsten Brandhøj Pedersen Distrikt Thy-Mors (-2010) Jonas Sveistrup Hansen ∙ KFUM og KFUK i Odense, Ten Sing (-2011)

årsberetning 2010-2012

Internationalt udsyn og engagement Journey for Justice International Solidaritetsrejse til Vestbredden, nærmere betegnet Beit Sahour nær Bethlehem. Arrangeret af YMCA i Østjerusalem og YWCA i Palæstina. 2010: 2011: 2012:

7 deltagere samt rejseleder Isa Elowson 7 deltagere samt rejseleder Cecil Skovløber 8 deltagere samt rejseleder Helle Elmholdt

Teenleder-rejse til New York Inspirationstur i 2011 for teensommerlejr-ledere, i samarbejde med Distrikt Syd og Trekanten samt kursusudvalget. 17 deltagere, der var i New York for at få inspiration, lære af nogen, der laver rigtig mange rigtig gode lejre hvert år, samt netværke med hinanden. Kurset involverede besøg hos forskellige YMCA-foreninger og gav tid og plads til refleksion over egen praksis. IND I EN anden verden – KFUM og KFUKs internationale projekt Projektet støtter en lektiecafe i Muthupatty oprettet af YMCA Madurai og YWCA i Salems projekt Radiance, der tilbyder 16-25 årige en 6 måneders praktisk uddannelse. KFUM og KFUK støtter med midler og volontører. Hvert år arrangerer IND I EN anden verden ungdomsrejser til vores partnere i Indien. Stine Skov Maria Boll, 5 deltagere REJSELEDER I EFTERÅRET 2012: Diana Holm Clausen, 9 deltagere REJSELEDER I EFTERÅRET 2010: REJSELEDER I PÅSKEN 2012:

Samarbejde med Blåkilde efterskole 2011 -2014 KFUM og KFUK og Blåkilde Efterskole startede i 2011 et samarbejde omkring IND I EN anden verden. Blåkilde Efterskole har oprettet et valghold, der arbejder med IND I EN anden verdens projekt i YMCA Madurai, FN’s 2015 mål m.m. I skoleåret 2011/2012 var 20 elever og 3 lærere i Indien for at se arbejdet. KFUM og KFUKs kontaktperson til valgholdet er Lea Vad Brændgaard.

Unitas Forlag fusionerede i 2012 med Religionspædagogisk Center (RPC) og er således ikke ejet af KFUM og KFUK mere. Unitas Forlag A/S har hidtil drevet Unitas Forlag, Aros Forlag, Aros Underviser og Kirkebogladen. RPC driver blandt andet de tre brands Anis, Alfa og Religionspædagogisk Forlag. De to forlagsaktører har længe været hinandens konkurrenter, men vil nu i stedet arbejde på at styrke deres position på det kirkelige bogmarked. KFUM og KFUK vil fremover være repræsenteret i bestyrelsen.

Unitas Rejser har siden 2010 været inde i en positiv udvikling og har især oplevet et vækst inden for single-, sogne- og humanitære rejser. Israel og Palæstina er fortsat populære destinationer blandt rejseselskabets tilbud, som nu primært markedsføres online. Den 1. januar 2012 tiltrådte Morten Lysdal Damgaard som direktør for Unitas Rejser og afløste dermed Knud Erik Bjerre, som gik på pension efter en stor og mangeårig indsats for rejseselskabet.

Vidste du at… KFUM (YMCA) er verdens største ungdomsbevægelse med 45 mio. medlemmer?

årsberetning 2010-2012

Oversigt over HB og udvalg Hovedbestyrelsen

Markant

Småbørnsudsendelsesudvalg (Kidz)

Tema: MOTIVATION AF FRIVILLIGE Hvorfor laver du frivilligt arbejde? Sådan kommer din forening på Facebook

Spørgsmål til Hovedbestyrelsen: Hvad skal vi med snakkeklubberne for unge voksne?

Fire skridt til et sjovere frivilligt arbejde

79,8%

Markant er KFUM og KFUK i Danmarks magasin for frivillige, der tror verden er større end dem selv – og udlever det ved at gøre en forskel for børn og unge.

Ole Bjerglund Thomsen (formand) Natashia Peterson (næstformand) Jens Christian Sandbjerg (kasserer) Anna Nees Annie Engrob Knudsen Bjarke Buhl Edel Kjær Pedersen Gitte Malene Berle Signe Bo (næstformand -2012) Simon Rasmussen Søren Jellesmark Bessie Rauff (medarb. repr.) Lene Suh Nicolaisen (medarb. repr.) Hardy Melstrup (Y’s Men) FremtidsForum

af de unge mellem 13 og 16 fravælger en fritidsaktivitet, hvis de er utilfredse med lederen

#1 MARTS 2011

Helle Westergaard Elmholdt (redaktør) Henrik Birkedal Videbæk Jesper Hejlskov Thomsen Lasse Nicky Nybo Marie Munk Povlsen Mie Borg Sirich (redaktionssekretær) Thomas Godsk Larsen FAZE

Børneudvalg

Carsten Vingborg (formand) Christina Tind Pedersen Dorte Hougaard Madsen Helle Langborg Hejsel Lars Bækgaard Smidt Søren Jellesmark (HB-repræsentant)

FAZE 2 MAJ 2012

TEMAab Fællessk

Alone or together? Metal for et fællesskab

FÆLLES om en krig

TEOLOGEN OM FÆLLESSKAB • FLAVOURED LIFE • EFTERSKOLEN • TEENEVENT • DEBAT CODE OF YOUR LIFE • KRISTINA ANNA

Rasmus Bech (redaktør) Cecilie Frey Sørensen Nanna Sofie Møller Ringbo Stine Johanne Adelskov Katrine Landberg Degn Simone Thaulov Kofoed Martin Hejlskov Thomsen Niels Jensen Johanne Nørtoft Michelle Thorn Emma Ingeborg Krakau Müller Mathilde Møller Bech BRICKS

Kursusudvalg

Majken Skjølstrup (formand) Emil Juhl Madsen Klaus Videbæk Kristina Anna Hove Mads Ingemansen Maria Klogborg Jensen Trine Søndergaard Edel Kjær Pedersen (HB-repræsentant) Singleudvalg

3 2011

Bjarke Buhl (formand) Bente Ryberg Connie Yilmaz Jantzen Gitte Holmgaard Gorm Olesen Kirsten Lund Larsen Lisbeth Trinskjær Nicolai Diemer Peter Munk Povlsen Simon Rasmussen

Bodil Storgaard Madsen Gritt Rhinstrøm Kristensen Karin Østergaard Jørgensen Louise Damtoft Kaufmann

Bedsteforæ ldreog børnebørnlejr

BRIC KS snakker med Sys Bjerre

Tema: Vand L ÆS O G S Å O M

Vand skaber liv og død � Magi med vand � Sjove isterninger � Rasmus, Rune og Rikke Dåben � Havfruer � Årets store vandkamp

Der er lavet en BRICKSaften til dette nummer, sig det til din leder.

Christinna Perez-Merrild (redaktør) Anne Cecilie Korsgaard Majken Skjølstrup Mette Olesen Krawiec Per Stærk Andreasen Rune Hoff Lauridsen

Bodil Bach Henriksen (formand) Karen Margrethe Bertelsen Kirsten Mogensen Lars Olesen Niels Henrik Madsen Ten Sing-udvalg

Nina Boel Bergholt (formand) Heidi Kirkelykke Hansen Gitte Boye Sandbjerg Kenneth Jensby Hove

årsberetning 2010-2012

Voksenudvalg

Ungudvalg (reetableret i 2012)

årsberetning 2010-2012

TeenEvenT 2012-udvalg

KFUM og KFUK i Danmark indbyder til det 26.

Lasse Holmgaard Mortensen (formand) Line Erika Jensen Ea Christensen Anne Kathrine Fredholm Lund Louise Raabjerg Kjærsgaard Simon Rasmussen (HB-repræsentant)

Landsstævne for voksne på Hotel Nyborg Strand den 18.- 20. januar 2013

T EM A: Gud – hver dag

Bente Hjul Johannessen (formand) Kirsten Magrethe Povlsen Mette Volsgaard Niels-Erik Jespersen

Internationalt udvalg

Familieudvalg

Morten Ahle (formand) Lars Dalum Jonas Hejsel Anders Noack Lea Hoff Mette Kousgaard

Sommertilbud 2012 for voksne og familier

Kursus 11-projektgruppe Merete Juel Povlsen (formand) Laura Danielsen (næstformand) Bjarke Nees Mathias B. Mikkelsen Diana Holm Clausen Caroline Damsbo Gitte Berle (HB-repræsentant)

www.kfum-kfuk.dk/familie � www.kfum-kfuk.dk/voksne

Hanne Schmidt Klemmensen (formand) Anna-Sofie Kjærsgaard Henriette Storbjerg Larsen Karen Lind Nørgaard Tove Simonsen Natashia Peterson (HB-repræsentant)

IND I EN anden verden

Kristendomsudvalg kristendomsprofilen

Foto: Per Bæk Jensen og Rune Hansen

Gå t æt på

[Dig og Gud] Tro på Gud – han tror på dig!

[Dig og os]

Idégenerering Sammensæt dit eget kursus Teambuilding

Sportshal

Din kursusweekend Aktiviteter

Foredrag

Faglighed, kompetenceudvikling, forkælelse og socialt samvær

Workshops

Professionelle undervisere

Svømmehal Motivation af frivillige

25 kursusmoduler Konflikthåndtering

Aldersgruppe Sted Dato Kursuspris Sidste tilmelding Tilmeld dig på Ved spørgsmål Find os også på

18+ Vildbjerg Sports- og Kulturcenter 18.-20. november 2011 Du er også velkommen til at deltage bare en enkelt dag Fra 1500,- (husk at søge støtte ved din lokale forening) 26. oktober 2011 www.kfum-kfuk.dk/tilmelding Kontakt os gerne på hp11@kfum-kfuk.dk Alle priser er pr. person www.kfum-kfuk.dk/KURSUS 11 eller på Facebook ved at søge efter KURSUS 11

www.kfum-kfuk.dk/kursus11

Majken Skjølstrup (projektleder) Mads Gullberg Ingemansen Helene Munk Olesen Thomas Vad Heidi Kirkelykke Hansen Jakob Lyngs Maria Frøjk Hansen Mads Skov Thomsen Mads Baltzer

Vær dig selv – også sammen med andre!

[[Dig Dig og dig selv] Du er værdifuld som du er!

Lea Vad Brændgaard (formand) Maria Boll (IND I EN anden verden-koordinator) Diana Holm Clausen (repræsentant for IU) Christina Lykkegaard Pedersen Jens Videbæk Niels Vesterbæk Maja Feilan Lasse Nybo

[[Dig Dig og Bibelen]

Bibelens fortællinger er en gammel kilde til nyt liv!

[[Dig Dig og de andre] Forskellighed er en rigdom!

[Dig og [Dig verden]

Tag ansvar – og gør en forskel i verden!

[Dig Dig og KFUM og KFUK] Se mere på Dig, Gud og verden www.kfum-kfuk.dk – I hænger sammen!

Mette Bøge Kousgaard (formand) Majbrit Billesø Henrik Videbæk Tina Nyholm Simon Sandfeld Karen Klemmed Hviid Annie Engrob Knudsen (HB-repræsentant)

TeenEvenT 2011-udvalg sou nds tas tes

look s

Spiri t

Palæstinanetværk – KUP KUP's valgperiode løber med skoleåret. Medlemmer 2009-2010: Anette Schmidt, Gitte Berle, Elizabeth Møller Thomsen, Cecil Skovløber og Isa Elowson. Medlemmer 2010-2011: Gitte Berle, Elizabeth Møller Thomsen, Cecil Skovølber, Maria Schmidt, Nicolai Højlund og Adam Murad.

Medlemmer 2011-2012: Cecil Skovløber, Maria Schmidt, Nicolai Højlund, Adam Murad, Dorthe Thorhauge og Andreas Ross Petersen.

Tee nEven T sme lls

4.- 6. marts 2011 Unge Hjem-efterskolen i aarHUs o

tilmeld dig pa www.kfum-kfuk.dk

Jens Barslev (formand) Daniel Degn Møller Anders Noack Miriam Sveistrup Hansen Hanne Meier Jonas Nyrup Jens Meiner

Børnefestival 2012 boernefestival.dk

Ivan Pedersen (formand) Connie Kjærgård Jensen Dorte Hougaard Madsen Eva Dam Kim Meldgård Andersen Lars Homann Lars Lomholt Lasse Nyhus Mikkelsen Mads Ingemansen

I KFUM og KFUK har vi registreret 1.550 frivillige. Flest har vi i alderen 30-39 år.

årsberetning 2010-2012

Økonomien i KFUM og KFUK i Danmark 2010 og 2011

Tekst: Jens Christian Sandbjerg og Gorm Skat Petersen

De gode takter i økonomien fortsætter. Siden krisen i 2008 har Hovedbestyrelsen haft den målsætning, at resultatet inden henlæggelser og indregning af resultat for vores forretninger skal være på 0 eller et overskud.

4.086

56 1

515

Fordeling af udgifterne på arbejdsområder (i t. kr.):  Børn  Unge  Familie og voksne  Kristendomsområdet  Internationalt  Uddannelse  Kommunikation  Foreningsudvikling  Administration og ledelse

4 47 2 30

1.672

I 2009 havde vi et overskud på 2.230.000 kr. og 2.555.000 kr. efter hensættelser og forretningernes resultater. Tilsvarende resultater for 2010 er hhv. 3.110.000 før henlæggelser og 2.667.000 efter henlæggelser og forretningsresultater. For 2011: 2.620.000 kr. og 1.468.000 kr. I 2010 bidrog Unitas Rejser med et resultat på 2.220.000 kr., og Unitas Forlag havde et underskud på 270.000 kr. Tilsvarende tal for 2011 er, at Unitas Rejser havde et overskud på 898.000 kr., og forlaget et underskud på 593.000 kr. Egenkapitalen, der i 2008 var nede på 10,8 mio. kr., er nu oppe på 16,3 mio. kr., hvilket er meget tilfredsstillende. I forhold til de vedtagne budgetter for 2010 og 2011 har der på indtægtssiden i begge år været betydelige stigninger i indsamlede midler. I 2010 var stigningen på ca. 2 mio. kr., og i 2011 på 1,7 mio. kr. På udgiftssiden var der kun mindre udsving i 2010. I 2011 havde vi en lidt større udgift på posten ’ansatte medarbejdere’, hvilket skyldtes ansættelsen af en udviklingskonsulent på kommunikationsområdet fra 1. september 2011. Desuden er it-udgifterne i 2011 større end forventet grundet outsourcing af it-driften til et eksternt firma sammen med Unitas Rejser, hvilket har medført en større sikkerhed af vores data.

31 2 5 42

2.502

Oversigten er beregnet ud fra et skøn for at synliggøre udgifterne på de enkelte arbejdsområder.

Resultatopgørelse 2010 og 2011

årsberetning 2010-2012

Alle tal i 1.000 kr.

årsberetning 2010-2012

Budget 2010

Resultat 2010

Budget 2011

Resultat 2011

3.036 5.125 2.401 40 333 0 20

3.109 5.165 4.381 1 363 110 94

3.341 5.166 1.900 25 530 35

3.399 5.945 3.634 0 1.114 0 110

10.955

13.223

10.997

14.202

UDGIFTER Møder i organisationen Udvalgs- og projektarbejde Interne medier Internationalt arbejde Arrangementer Ansatte medarbejdere Generelle omkostninger Administrationsomkostninger IT-drift Bygningsdrift

285 458 722 1.139 25 5.693 561 358 236 500

255 343 586 1.065 35 5.825 593 389 252 500

192 597 755 1.233 25 5.913 524 368 248 425

187 524 756 1.337 50 6.236 575 423 470 520

Udgifter i alt

9.977

9.843

10.280

11.078

978 360 150

3.380 362 ÷202 110

717 420 150

3.124 443 61 0

147

INDTÆGTER Medlemskontingenter Offentlige og andre tilskud Indsamlede midler Medlemsbutik Overført fra hensatte midler Donationer til UdviklingsPuljen Andre indtægter Indtægter i alt

DRIFTSRESULTAT Afskrivninger Finansielle udgifter (÷ = indtægt) Hensat til udviklingspuljen KFUM og KFUK resultat

468

3.110

Hensat til kommende år Kompensation til DKG Resultat af forretninger

÷500 0

÷2.253 ÷140 1.950

÷32

2.667

"Koncernresultat"

2.620 ÷1.457 0 305

147

1.468

Balance

2010

2011

AKTIVER Fast ejendom Driftsmidler m.v.

8.450 706

7.200 1.219

Materielle anlægsaktiver

9.156

8.419

Tilknyttede virksomheder Værdipapirer

6.314 4.639

6.619 4.218

Finansielle anlægsaktiver

10.953

10.837

Anlægsaktiver

20.109

19.256

Medlemsbutikkens varelager Diverse tilgodehavender

219 1.025

171 1.025

Tilgodehavender

1.244

1.196

Likvide beholdninger

2.865

4.277

Omsætningsaktiver AKTIVER I ALT

4.109

5.473

24.218

24.729

16.054

16.273

PASSIVER Egenkapital Hensættelser

3.126

3.453

Leasingforpligtelse

415

243

Langfristet gæld

415

243

Internationale indsamlinger Oikos Udviklingspuljen Diverse kreditorer Gæld til pengeinstitutter Skyldige feriepenge, funktionærer Periodisering

221 21 150 2.698

294 21 39 2.659

590 943

541 1.206

Anden kortfristet gæld

4.623

4.760

Gæld PASSIVER I ALT

5.038

5.003

24.218

24.729

Vidste du at… KFUM og KFUK er den tredjestørste modtager af indsamlinger i kirkerne? (efter Folkekirkens Nødhjælp og Børnesagens Fællesråd, der samler ind juleaften)

årsberetning 2010-2012

FAKTA

OM KFUM OG KFUK

Medlemmernes aldersfordeling 4000

Medlemmer i alt 9.899

10.930

10.468

9.434

8.693

8.230

9.261 2004

8.523

9.336

år

2003

13-1 9

2500

9.909

år

3000

2002

12 0-

3500

10.606

30 år+

2000

2011

2010

2009

2008

2007

2006

2005

20-29 å r

2001

2011

2010

2009

2008

2007

2006

2005

2004

2003

500

2002

1000

2001

1500

Antal foreninger der SÆLGER SKRABELODDER 2011 2010 2009 2008 2007 2006 2005 2004

55 63 65 70 70 70 90 110

LU K EN

23%

18%

10,5%

20-29 år

BØRN

S NE

24%

15-19 år

19%

registrerede frivillige

1550

K E VO

Frivillige fordelt på alder KFUM og KFUK har i alt

ØRN

1.200.000

450.000

1.118.939

485.210

1.037.559

392.736

756.014

407.762

710.986

374.050

UNG

EK LU

30-39 år

40-49 år

50-59 år

60-69 år

Vidste du at… 53,7% af KFUM og KFUKs medlemmer er kvinder?

70-79 år

BBE R

0,5%

Gaver fra private

SM Å B

FAMILIEA RBEJDE

Påskekollekt i kirker

S IN

ETER VIT TI

T EN

GAVER

D KO N

VOKSEN AR BE JD

Indsamlede

80-89 år

Markant forsøger i hvert nummer at tage aktuelle spørgsmål i organisationen op med et medlem i KFUM og KFUK i Danmarks Hovedbestyrelse. I dette nummer, der kommer inden landsmødet, spørger vi for at lære mere om demokrati og beslutningsprocesser i foreningen.

Spørgsmål fra Marie Munk Povlsen, Markantredaktionen

Hvordan tager HB højde for de små eller store grupper, som mener noget andet end flertallet?

Hovedbestyrelsen svarer Svar fra Signe Bo KFUM og KFUKs hovedbestyrelse er ikke en homogen størrelse afrevet fra resten af organisationen. Vi repræsenterer lige så mange synspunkter, som vi er mennesker. Mennesker der har forskellig baggrund i foreningen, forskellige interesser og forskellige erfaringer fra vores frivillige arbejde og resten af det civile liv. På den måde forsøger vi altid efter bedste evne at favne hele organisationen. Når det er sagt, så mener jeg også, at en hovedbestyrelse er valgt til at gå forrest – vi er valgt til at se, hvad der er fremtidens udfordringer og komme med gode svar på det. Vi bruger ekstra meget tid, får ekstra meget viden og bør i den forstand også være i stand til at tage desto større og sikrere skridt. KFUM og KFUK lever og skal leve lokalt. Landsmødet træffer beslutninger om nogle store linjer for organisationen og også beslutninger, som kan skabe store forandringer. Men i sidste ende leves foreningslivet lokalt, og for at det kan leve bedst muligt, må det også udfolde sig med en vis portion autonomi. Formålsparagraf, værdiord, anbefalinger og fortællinger – det er alt sammen tomme ord, indtil der er nogen, der giver det liv lokalt. Det ansvar og ejerskab, man skal tage her, er ikke kun at sige ja eller nej,

eller det gider jeg ikke til noget, et landsmøde har besluttet, men at forholde sig aktivt til hvordan de beslutninger skal leve her – for at jeg kan leve bedst i min forening med mine værdier og mit frivillige engagement. KFUM og KFUK er en demokratisk organisation – heldigvis. Vores placering i det danske foreningsdanmark betyder også, at en af vores opgaver er at være med til at opdrage næste generation til demokratiske medborgere. Det gør vi blandt andet ved at sørge for gode demokratiske metoder i vores egen organisation. I Danmark har vi en demokratisk tradition og forståelse, som med Hal Kock siger, at demokratiet ikke er en slagmark, hvor geværet er udskiftet med stemmesedlen, men et rum hvor debatten er det vigtigste, og hvor hensynet til mindretallet er det, der definerer vores demokratis beskaffenhed – ikke slagkraften eller størrelsen på flertallet.

organisation. Det forudsætter, at vi fornyer vores demokratiske strukturer og ikke mindst forlanger, at alle der er med benytter mulighederne for at få indflydelse. I KFUM og KFUK er det ikke nok at sige ja eller nej – at være enig eller uenig. Vores organisation kræver engagement i debatten lige så meget som ejerskab til beslutningen. Og i sidste ende er der jo ikke voldsom kamp om taletiden på landsmødet eller sæderne i hovedbestyrelsen så hvis den enkelte føler, hans eller hendes ejerskab er på spil, så er mit bedste råd at komme ind i den demokratiske kamp. KFUM og KFUKere er ikke sådan nogen, der går og smækker med døren, det er sådan nogen, der finder på råd, og i sidste ende gør de, hvad der passer dem, uanset om et eller andet landsmøde har bestemt noget særligt – det synes jeg godt, vi kan være stolte af.

For mig er den store udfordring ikke, at nogle mister ejerskab på grund af, hvad landsmødet beslutter. Jeg er mere bekymret for, om vi formår at fastholde ejerskabet til vores organisations demokrati og vores opgave som demokratiserende og samfundsengagerende

Signe Bo er formand for Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF). I Hovedbestyrelsen er hendes ansvarsområder DUF, Samrådet og Brug din stemme.

Venlig hilsen Signe Bo Medlem af Hovedbestyrelsen for KFUM og KFUK i Danmark

EKSPERTPanelet Visionen i KFUM og KFUK er, at børn og unge skal vide, de kan tro på Gud – og at Gud tror på dem. Klubber, lejre og festivaler landet over viser, at der er liv i KFUM og KFUK, men rammer vi målgruppen, og føler de sig mødt der, hvor de er? Markants ekspertpanel består af fire medlemmer, som fortæller om deres tanker i forbindelse med magasinets tema.

hej hej

Redigeret af Lasse Nybo • lasse-nybo44@hotmail.com

jeg vil bestemme over dig

Signe Poulsen Dam 10 år Frederiksberg

Frederik Staal Nybo 12 år Aulum

Ida Mosegaard Rasmussen 10 år Risskov KFUM

Frida Andersen 9 år Risskov KFUM

Hvad er demokrati?

Hvad er demokrati ?

Det er noget med, at man stemmer på folk, så de bliver statsministre. Eller det er vist kun en af dem, men så kommer de i folketinget.

Fællesstyre hvor der er flere, der bestemmer, og man ikke har selvstyre – altså hvor der er flere, der bestemmer over landet. Selvstyre er vist autokrati, det er i hvert fald det græske ord for det.

Et eller andet med at folk stemmer på den, de gerne vil have

Det er sådan noget med flertal, altså hvis man nu skal lege en leg, og der er 2, der gerne vil lege den ene leg, og 5 der gerne vil lege en anden, så skal man lege den med 5

Hvem bestemmer over dig?

Mine forældre. Jeg regner ikke lige med, at statsministeren kommer og siger hej hej, nu vil jeg bestemme over dig.

Det gør min mor og far – og min klasselærer i skolen

Hvis du selv kunne bestemme noget, hvad skulle det så være?

Det er okay, jeg gør så meget underligt eller dumt.

Hvem bestemmer over dig?

Min mor og far tror jeg – og statsministeren. Hvis du selv kunne bestemme noget, hvad skulle det så være?

Så vil jeg gerne have en bedre skolegård. Er det i orden, at de voksne bestemmer?

Nogle gange, men når jeg får skæld ud, kan det godt være lidt irriterende, så var det bedre, hvis de lod være.

Så skulle jeg aldrig mere støvsuge. Er det i orden, at de voksne bestemmer?

Tja, nogen skal jo gøre det, men nogle gange kan de godt være lidt uretfærdige.

Hvorfor tror du, de gør det?

Fordi at de skal have nogle flere ledere

Er det i orden, at de voksne bestemmer?

Hvis du selv kunne bestemme noget, hvad skulle det så være?

Så skulle det være at komme til et andet land – for eksempel Spanien og Maldiverne Er det i orden, at de voksne bestemmer?

Ja for det er dem, der ved, om man kan lege, og hvad man skal.

Klumme Af Bjarke Nees

Har vi glemt demokratiets væsen? Vi hører igen og igen, at det danske demokrati er et af de bedste i verden. Vores valg er frie og fair, og vi har tilmed ret til at forsamles og ytre os, stort set som vi lyster. Alting ser godt ud på overfladen, men hvad sker der, hvis man kigger efter i sømmene? Demokrati er i dag et entydigt plusord. Der findes ikke det land, den organisation eller den forening, som ikke ønsker at kalde sig selv demokratisk. Selv det hermetisk lukkede Nordkorea lyder det officielle navn Den Demokratiske Folkerepublik Korea trods fraværet af valg og basale frihedsrettigheder. Inden armen bliver tung af at pudse glorien, er det dog værd at bemærke, at heller ikke det danske demokrati er fejlfrit. Anskuer vi alene demokratiet som en politisk metode, hvor man via valg og folkeafstemninger træffer politiske beslutninger, klarer vi os ganske vist meget godt. Valgene er mere eller mindre renset for fusk og snyd, og tilmed har danskerne sammenlignet med resten af verden et højt niveau af politisk viden, hvorfor krydset på valgdagen med rette kan tages som udtryk for en velovervejet beslutning. Demokratiet har dog også andre aspekter, hvilket man vil opdage, hvis man dykker lidt ned i den demokratidebat, der er foregået i Danmark i løbet af årene. Helt præcist bør man hæfte sig ved Hal Kochs ord om, at demokrati er meget mere end en metode. Hal Koch skriver i sit hovedværk ”Hvad er demokrati?” fra 1945,

at der er to måder at løse uenigheder på. Enten slår man sig til rette, eller så taler man sig til rette. Førstnævnte måde skal ikke forstås bogstaveligt, men betyder, at den stærkeste gennemtrumfer sin vilje, som det eksempelvis sker i et toparti- eller toblok-system, hvor den vindende side vedtager hele sit eget lovkatalog uden blik for de 49,9 procent af vælgerne, der måtte foretrække et andet alternativ. Taler man sig derimod til rette, søger de stridende parter gennem samtale at få alle aspekter af en given sag belyst, hvorved man kan opnå en rigtigere og rimeligere forståelse af konfliktens problem. For Hal Koch er det denne samtale og den gensidige forståelse og respekt, der er demokratiets væsen. Den samtale er dog kun i meget begrænset omfang til stede i Danmark i dag. For mig at se er meningsudvekslinger i Danmark i almindelighed

og i Folketinget i særdeleshed en kamp for at få ret snarere end bestræbelser på at finde frem til de bedste løsninger. Dette illustreres allerbedst ved, at ethvert tilløb til holdningsændringer betragtes som tegn på svaghed, hvorfor folk, der ændrer eller blot justerer synspunkter, beskyldes for at være vendekåber eller slet og ret karakterløse. Et demokrati præget af en sådan retorik, og et demokrati, hvor man lukker ørene for modstandernes synspunkter og om muligt parkerer dem på sidelinjen indtil næste valg, er et fattig demokrati. Her finder man næppe de bedste løsninger, og hvad endnu værre er, medfører den manglende samtale også manglende forståelse for hinanden. I Danmark kan vi med rette være stolte af vores evne til at overholde demokratiets juridiske spilleregler, men hvad hjælper det, hvis vi har glemt demokratiets sande væsen?

samtale er kun i meget begrænset omfang til stede i Danmark i dag

Bjarke Nees er 23 år og læser statskundskab.

Demokrati set med verdensbriller! Billederne her er taget af Carsten Ingemann â€“ en af Danmarks mest erfarne fotografer. Han har rejst rundt i hele verden og har arbejdet i kaotiske krigszoner. Billederne her er fra Algeriet, RumĂŚnien og Rusland og udspringer af konflikter og oprĂ¸r, der alle har haft en demokratisk udvikling som omdrejningspunkt.

Når talen falder på menighedsrådsvalg, mister mange interessen, og hvis opfordringen til at stille op lyder, løber de fleste skrigende væk. Det var dog ikke tilfældet for Tine Engrob, som de sidste fire år har siddet i menighedsrådet i Gellerup ved Aarhus. Markant har mødt Tine og talt med hende om arbejdet i menighedsrådet og KFUM og KFUK.

Det handler om at engagere sig Af Marie Munk Povlsen

"Det er vildt inspirerende at sidde sammen med folk på 45 eller 60 år, som har styr på det formelle og har erfaringer som mennesker"

Tine Engrob er 26 år og opvokset i KFUM og KFUK i Vestjylland. Hun er nyuddannet og jobsøgende lærer og rejser i efteråret til Indien i tre måneder for at arbejde på et pigehjem.

Hvordan er det at sidde i et menighedsråd i forhold til at være med i KFUM og KFUK? Der er stor forskel på at sidde i en foreningsbestyrelse og et menighedsråd. Som 18-årig var jeg formand for KFUM og KFUK i Astrup. Det var en lille forening, så man måtte skiftes til at tage en tørn. Vi er jo en børne- og ungdomsorganisation, og derfor var det kun naturligt, at de unge sad i bestyrelsen. Det giver rigtig god mening, men jeg savnede en overgang fra at være medlem til pludselig at sidde som formand for bestyrelsen. I menighedsrådet har jeg nogle super gode forbilleder, som har været på arbejdsmarkedet eller i foreningslivet i mange år. Det er vildt inspirerende at sidde sammen med folk på 40 eller 60 år, som har styr på det formelle og har menneskelig erfaring - det havde jeg ikke som 18-årig. Jeg kunne godt få det til at køre i foreningsbestyrelsen. Der var der heller ikke så meget formelt, som der er i folkekirken, men jeg savnede den store erfaring. Den ældste i bestyrelsen var 8 år ældre end mig, og hun var dygtig, men jeg synes, jeg kan lære meget af mine forældres generation, eller dem som lige er 20 år ældre end mig. Derfor har jeg nok af og til været tavs i menighedsrådet, men det var også helt i orden at være den unge og uvidende. Hvordan fandt du på at stille op til menighedsrådet? Jeg sad i en lederlejlighed i Gellerup KFUM og KFUK, og bestyrelsen foreslog mig at stille op. De syntes, det var en god ide, at der sad en i menighedsrådet fra foreningen. Det lød spændende, og jeg kunne godt se mig selv i det. Samtidig var jeg ret bevidst om, at det nok kunne give mig noget nyt, fordi det er anderledes at sidde i et menighedsråd end i en forening. Det er ellers frivillige, som sidder begge steder, så hvorfor tror du, det er anderledes? På en måde føler jeg det som et større ansvar at sidde i menighedsrådet end i en lokalbestyrelse. Der er mange ansatte og et millionbudget, og så det at skulle tage ansvar for nogen, som har en hverdag på stedet, er ret vildt. I KFUM og KFUK sidder man to år, hvor man i et menighedsråd sidder fire år. Det kan diskuteres, om det er smart, at folk skal binde sig for så lang en periode. Men jeg synes først, jeg var kommet rigtig ind i tingene efter to år, så det havde været ærgerligt at stoppe der. Jeg tror, der er mange menighedsråd, som er kedelige at sidde i, men Gellerup kirkes bygning er ret ung, og det har været muligt at komme med mange nye tiltag. Fordelen ved KFUM og KFUK er, at man kan sætte mange nye skibe i søen, og så må det briste eller bære. Til gengæld synes jeg, den teologiske bredde i et menighedsråd har sikret, at ”sådan plejer vi at gøre” sjældent er blevet et argument. Det har jeg somme tider oplevet, at det har været i KFUM og KFUK. Det har været befriende at være frivillig i en kirke, for den er jo netop til for at forkynde. Nogle gange synes jeg, at det bliver svært at skelne i KFUM og KFUK, om fællesskabet er det vigtigste. Jeg synes fællesskabet er utrolig vigtigt, men som frivillig

i en kristen organisation finder jeg det naturligt at begynde også de administrative møder med en kort andagt. Jeg synes, det er vigtig at skabe et forum i KFUM og KFUK, hvor vi stadig tror på, at det er Kristus, der er centrum. Det skal man ikke være bange for at sige højt. Foreningslivet kan være nok så godt, men vi er ikke kun en forening, vi er en kristen forening, og der skal være forskel på en fodboldklub og KFUM og KFUK. Hvad har været det mest frustrerende i menighedsrådet? Gellerup kirke er blevet et hjertebarn for mig, så det kan godt være svært at acceptere, når nogen kritiserer kirken. Det kan være for udseendet eller for den forkyndelse, som vi vil formidle. Hvis der kommer en kritik af noget, man er stolt af, men som ikke helt begrundes, så er det nok en god ide at overveje det en gang til. Sommetider har jeg haft svært ved at formulere det, som jeg gerne ville ud med, men hvis vi var uenige om noget, så blev alle hørt. Selv om jeg ikke nødvendigvis fik min vilje igennem, så blev jeg altid hørt og taget alvorligt. Var der noget, du frygtede ved at gå ind i menighedsrådsarbejdet?

Jeg er blevet mere opmærksom på vores indforståethed i KFUM og KFUK, og jeg har fået lyst til at stille spørgsmålstegn ved den og smide ”plejer” ud.

Jeg var bange for at komme til at føle mig ung og dum, men jeg blev overrasket over sammensætningen i menighedsrådet. Jeg var en af de få, som kom fra KFUM og KFUK, så der havde jeg noget at spille ind med, som de andre ikke havde. På den måde var det helt legalt, at der var ting, man ikke kendte til, for vi havde alle sammen forskellige baggrunde. Jeg er blevet mere opmærksom på vores indforståethed i KFUM og KFUK, og jeg har fået lyst til at stille spørgsmålstegn ved den og smide ”plejer” ud. Er det sjovere at gå i kirke, når du er med til at bestemme? Jeg synes det er sjovere at gå i kirke, når jeg kender mange, og jeg har lært mange at kende, fordi jeg har siddet i menighedsrådet og dermed blevet et kendt ansigt der. Desuden ved jeg pludselig, hvad der forgår i mange af "kirkens kroge", og det er fedt. Jeg tror, det handler om at engagere sig fremfor at få lov til at bestemme. Ser vi dig i bestyrelser eller menighedsråd i fremtiden? Hvis det giver mening for mig at være med i en bestyrelse igen, men det er ikke min store drøm. Jeg tror fx ikke, jeg har lyst til at opstille til hovedbestyrelsen i KFUM og KFUK. Jeg er nok mere til at engagere mig i det nære miljø. Jeg håber på måske at blive ansat på en skole, hvor jeg kan få mit tros- og livssyn med og koncentrere mig om det. Jeg er meget glad for at have prøvet menighedsrådsarbejdet af. Jeg vil ikke anbefale det til hvem som helst, men det har været rigtig spændende. Det har været fedt at mærke, at alle har troet på den Gud, vi har arbejdet på at forkynde om, Det selvom der er forskel i vores udfoldelse af troen.

Der er menighedsrådsvalg den 13. november læs mere på www.menighedsraad.dk

Politikere om foreningslivets samfundsværdi Dansk Ungdoms Fællesråd har spurgt en række ministre, ordførere og andre politikere om deres syn på foreningslivets vilkår, samfundsværdi og muligheder i fremtiden. Foreningerne er en unik del af demokratiet Foreningerne er en unik del af demokratiet, siger Helle ThorningSchmidt (S).. Derfor skal støtten til foreningslivet skal opretholdes, mener statsministeren. Foreningslivet er demokratiets fundament Lars Løkke Rasmussen (V) talte ved DUFs Delegeretmøde 2010 i forbindelse med uddeling af DUFs Foreningspris (som KFUM og KFUK i Esbjerg modtog). Han har selv været spejder, ungdomspolitisk engageret og har sågar arbejdet i DUF. Foreningslivet forener Danmark Der er stadig alt for mange unge, som er ensomme og føler sig udenfor, mener den Radikale partileder Margrethe Vestager. Hun ser foreningerne som uundværlige og afgørende for demokratiet. Frivillige tager ansvar for samfundet Foreningslivet har givet Mogens Jensen (S) nogle helt grundlæggende kompetencer i forhold til, hvordan man arbejder demokratisk, og hvordan man gennem dialog og samarbejde når resultater. Foreningslivet er samfundets kit Foreningsaktive lærer at lytte til hinanden og indgå kompromiser. Foreningerne er samfundets kit og bør sikres gode økonomiske vilkår, siger Morten Bødskov (S). DUF er motivationsskole af frivillighed Motivation, tillid og kommunikation mellem mennesker. Det er de værdier og kompetencer, som foreningsaktive, ifølge Kristian Jensen (V), lærer i DUFs 70 medlemsorganisationer. Bertel vil sikre foreningernes økonomi Børne- og ungdomsarbejdet, og det foreningsliv der bærer det, er en af grundpillerne i dansk demokrati – ikke fordi man lærer om demokrati, men fordi man praktiserer demokrati, fastslår Bertel Haarder (V).

Du kan læse de forskellige interviews i deres fulde længde på: www.duf.dk/maerkesager/ny_folkeoplysningslov/interviews_m_politikere

HVAD NU HVIS...?

Hvad nu hvis er et tilbagevendende tankeeksperiment, som du vil kunne læse om i Markant. Her vil der blive tænkt skørt, skævt, udfordrende eller bare stort… For hvad nu hvis…

AUGUST 2020

Jeg synes, det var en skam, hvis ikke der kunne køre en KFUM og KFUK afdeling her hos os, fordi ingen orkede at tage sig af det formelle

Den nye ordning omkring bestyrelsen i Gunnersberg har givet ny energi til de frivillige, og det ser ikke ud til, at nogen ønsker at gå tilbage til den gamle ordning foreløbig.

Rejsen begynder her... Velkommen til en verden i farver Vores nye inspirationsprogram er på gaden. En palette af spændende rejsemål for enhver smag. Vi tilbyder dig veltilrettelagte rejser med oplevelser og indlevelse i kulturer og mennesker - og med dansk rejseleder! At rejse er at se verden i farver. På afstand kan en kultur, en konflikt mellem to folk eller en politisk situation virke sort-hvid. Unitas Rejser lader dig komme helt tæt på, og de mange interessante udflugter samt personlige fortællinger og besøg er med til at male kontrasterne. Har du ikke set vores nye inspirationsfolder endnu, så kontakt os med det samme. På www.unitasrejser.dk kan du altid læse og printe programmer for alle vores rejser med dansk rejseleder. Men vi sidder også klar til at hjælpe dig på telefon 87 23 12 40.

Et udpluk af rejser med dansk rejseleder i 2012 27/10 06/11 05/11 29/11

Rom - Spiritualitet og livsglæde. Stilhed i storbyen Malaga - Let vandring i enestående natur* Israel - Rundrejse med 2 nætter ved Dødehavet London og Windor - Adventsoplevelse* UDSOLGT

8.455 kr. 7.995 kr. 11.995 kr. 6.995 kr.

... og i 2013 31/01 03/03 04/03 06/03 25/03 02/04 30/04 03/05 03/05 06/05 20/05 24/05 27/05 04/06 08/06 29/06 08/07 13/07 02/08 20/09

New Zealand og Sydney - Unik rejse, se prisen! Nepal og Kathmandu - Mageløs mangfoldighed Forår i Toscana - Historie, natur og skønt klima! Israel rundt - Fokus på konflikten i Mellemøsten* Påsken i Jerusalem - Påskefortællingen i fokus Tyrkiet/Grækenland - En bibelsk rundrejse* Ægypten - Påskemesse med de koptiske kristne England - Engelske katedraler og universiteter Israel - Det bibelske land og den kristne kulturarv Portugal - Rejs alene, sammen med andre Toscana - Rejs alene, sammen med andre * Sverige - Årets haverejse til Lund og Øland * Spanien - Let vandring til Santiago de Compostela Italien - Assisi, pilgrimsrejse m. plads til fordybelse Portugal - Lissabon, Douro-floden og byen Tavira Frankrig - Pilgrimsvandring ad “Via Podiensis” Færøerne - Atlanterhavets perler Island - Mere end en saga blot. Afr. fra Billund* Østersøen - Med bus til Polen, Baltikum og Sverige Israel - Det bibelske land og den kristne kulturarv

36.900 kr. 14.995 kr. 8.995 kr. 15.995 kr. 14.695 kr. 13.995 kr. 12.495 kr. 12.995 kr. 12.995 kr. 7.995 kr. 9.995 kr. 7.995 kr. 11.495 kr. 10.995 kr. 11.995 kr. 9.995 kr. 12.995 kr. 13.795 kr. 9.995 kr. 11.995 kr.

* Læserrejse med Kristeligt Dagblad.

Ring på tlf. 87 23 12 40 eller se www.unitasrejser.dk

Hos os finder du rum

Y’s Men skiferie i Norge

Du udfordres Du møder meninger Du møder tro Du møder andre Du møder dig selv...

8. - 16. februar 2013 Alpint og langrend

Vil du deltage i årets bedste vinterferie, så skal du kigge nærmere på www.hermon-skitur.dk

Værelse med indsigt

Y’s Men skiferie i Norge er åben for alle: • Plads til hele familien: børn, unge og voksne

Sammenslutningen af

• Rigeligt med udfordringer for begyndere og rutinerede i alpint og langrend

& HØJSKOLER med tilknytning til KFUM og KFUK og Indre Mission

• Indkvartering på højfjeldshotellet Hermon med badeland

EFTERSKOLER

HØJSKOLER: Børkop Højskole . Diakonhøjskolen

SVA R PA AT I LVA E R E LS E N.D K

• Oplivende kristent fællesskab

COMPLOT 12514.229

UNGDOMS- & EFTERSKOLER: Bieringhus Efterskole . Bjerget Efterskole Blidstrup Efterskole . Blåkilde Efterskole . Borremose Ungdomsskole Farsø Efterskole . Finderup Efterskole . Frøstruphave Efterskole Grejsdalens Efterskole . Haslev Idrætsefterskole . Hestlund Efterskole Hørby Ungdomsskole . Lunderskov Efterskole . Lystruphave Efterskole Midtsjællands Efterskole . Nordsjællands Efterskole . Nørre Nissum Efterskole Nøvlingskov Efterskole . Odsherred Efterskole . Rinkenæs Efterskole Rydhave Slots Ungdomsskole . Rønde Efterskole . Skrødstrup Efterskole Svankjær Ungdomsskole . Sydvestjyllands Efterskole . Sydøstsjællands Idrætsefterskole . Tommerup Efterskole . Vesterbølle Efterskole . Dronninglund Efterskole

Navne Redigeret af Thomas Godsk Larsen • tgl@kfum-kfuk.dk

To nye volontører i Indien Heidi Lund og Kristian Ager er rejst til Indien for at gøre en forskel for nogle af verdens fattigste. Som volontører er de medarbejdere på KFUM og KFUK i Danmarks internationale projekt IND I EN anden verden. De arbejder i en YMCA-lektiehjælpscafé i et af de fattigste områder af storbyen Madurai i Sydindien, hvor de leger med børnene, aktiverer dem og underviser i engelsk. Derudover er der undervisning af fattige kvinder uden uddannelse i almindelig computerbrug og engelsk.

Marianne Hansen til FDF KFUM og KFUK i Esbjerg har sagt farvel til Marianne Hansen, som blandt andet har været hovedkraften bag S@F, et tilbud, hvor piger mellem 11 og 17 år kan møde voksne, der har tid til at snakke og være sammen med dem. Marianne rykker til FDF-kontoret i Aarhus og vender dermed, med hendes egne ord, ”tilbage til rødderne”. Tusind tak til Marianne for indsatsen, og god arbejdslyst hos vennerne i FDF!

Ny volontør i Distrikt Hærvejen Jeg hedder Jens Martin Andersen, er 20 år og er ansat som volontør i distrikt Hærvejen. Jeg er opvokset i Thyregod, hvor jeg har været med i KFUM og KFUK og andre kristne fællesskaber, næsten fra jeg blev født. Jeg glæder mig til volontør jobbets udfordringer (som jeg ikke helt kender endnu) og håber jeg kan byde ind med gode ideer og min arbejdsglæde.

Markant får ny ansvarshavende redaktør Med denne udgave går Helle Elmholdt fra borde som rorfører på Markant, i forbindelse med at hun færdiggør sine studier på Aarhus Universitet. Ny, stærk mand ved roret er Henrik Videbæk, der allerede sidder i redaktionen og bl.a. også er engageret i Kristendomsudvalget. Til dagligt læser han Kristendom, Kultur og Kommunikation i Aarhus. Jeg glæder mig helt vildt til den spændende udfordring, siger Henrik. Jeg glæder mig til at skulle videreudvikle bladet og nye temaer sammen med redaktionen, og jeg håber, jeg kan være med til, at læserne fortsat finder inspiration til det frivillige arbejde i KFUM og KFUK. Velkommen til Henrik, og en meget stor tak til Helle, som har været en utrættelig motor lige fra starten, da horYsont blev til Markant. Redaktionen vil savne Helle for sit brændende engagement og evne til at bringe andres (og egne!) ideer i spil på en måde, så alle synes, det er sjovt og givtigt at være en del af redaktionen.

Ny driftsleder i KFUM og KFUKs fairbar Fairbars nye driftsleder, Anders Mårup, er 24 år og har været FDFer, siden han var barn – de seneste år som aktiv frivillig. Derfor er frivillighed og arbejdet i værdibaserede organisationer ikke noget nyt for Anders: Jeg er vant til at arbejde med engagerede frivillige, som brænder for en sag og er fulde af ideer, og det er også den type mennesker, jeg har mødt i fairbar. Anders har netop færdiggjort sin bachelor i medicin, men har efter sommerferien valgt at arbejde på fuld tid. Derfor kombinerer han sin stilling hos fairbar med en stilling som kursusleder hos FDF. Anders har overtaget stillingen som driftsleder fra Peter Munk Povlsen, som er blevet ansat på Silkeborg Højskole. Peter fortsætter dog som frivillig i fairbars øl-udvalg.

TIP EN VEN. Har I fået ny formand, ny klubleder, cafeleder, et specielt jubilæum eller andet, som I gerne vil have med på navnesiderne, så send et tip til markant@kfum-kfuk.dk

Redaktionen har udvalgt en række arrangementer som du kan lade dig inspirere af, og måske deltage i. Find ﬂere KFUM og KFUK-arrangementer på www.kfum-kfuk.dk/kalender.

NATIONALE ARRANGEMENTER

Kalenderen

23. oktober 2012 - 5. februar 2013

LOKALE ARRANGEMENTER

27. oktober Inspirationsdag for Kvindeligt Voksenarbejde Fredericia

26. oktober ”Et liv i forandring” – foredrag v. Rosaria Fonseca Thisted

3. november Voksenstævne på Lunderskov Efterskole

26.-28. oktober Teenlejr Bisseruplejren

16.-18. november KFUM og KFUKs Landsmøde Nyborg Strand

1. november Voksenaften: Foredrag v. domprovst Thomas Frank Hinge

18.-20. januar Landsstævne for Voksne Nyborg Strand 1.-3. februar Superdøgn for 17-30 årige 2. februar Børnelederkursus Lunderskov Efterskole 9.-12. maj 2013 Danske Kirkedage – Familietilbud Aalborg 6.-13. juli 2013 Wonderful Days 2013 Hjørring

2. november Cafekey Vinterbadning Thisted 3. november Voksenstævne Lunderskov efterskole 3. november Børnefest i Baboon City Herning 29. november Juleklippedag Aarhus

Redigeret af Thomas Godsk Larsen • tgl@kfum-kfuk.dk

EKSTERNE KURSER OG ARRANGEMENTER 23. oktober DUF: Åbent skriveværksted København 28. oktober BUSK-gudstjeneste Over hele landet 4. november Allehelgensgudstjeneste* Over hele landet 12. - 18. november DUF: Start dit eget projekt i Egypten Egypten 20. november DUF: Internationalt evalueringsseminar København 27. november DUF: Eventkommunikation København 29. januar - 2. oktober 2013 DUF: Systemisk proceskonsulentuddannelse Houens Odde

5. februar Inspirationsaften Lind

*Allehelgen fejres første søndag i november i alle landets kirker. Her mindes man de døde, både dem, som vi for nyligt har mistet, men også kristne gennem tiderne, som har vidnet om deres kristne tro.

Aflevér tipskup onen på Markants st and senest fredag af ten

SMP ID-nr. 46678

Tror du, KFUM og KFUKs Landsmøde bliver en forudsigelig affære? Tip en 13’er, og find ud af det! NEJ

 

Alle deltagere kaster sig ud i en kæmpe pudekamp

 

Nr. 153 i Puls bliver sunget

 

Generalsekretæren er den sidste, der forlader Stjernebaren

 

En pude går på talerstolen

 

Alle forslag vedtages uden ændringer

 

Der bliver brug for stemmetællere

 

Der bliver inviteret til nøgenbadning ved midnat fra talerstolen

 

Formanden bruger ordet spejder i sin beretning

 

Brug din Stemme er mindst fire gange på talerstolen

 

Der opstår papirflyverkrig i løbet af dagsordenens punkt 3

 

Generalsekretæren taber sine briller, mens hun er på talerstolen

 

Afsender: KFUM og KFUK i Danmark · Valby Langgade 19 · 2500 Valby

Den afgående formand kniber en tåre i løbet af weekenden