Markant nr. 4, 2011

Markants GUIDE til fællesskaber – med Biblen, iPod og Emma Gad

Biskop Niels Henrik Arndt:

”Vi har mere end nogensinde brug for fællesskabshandlinger”

Tema:

Udfordret af FÆLLESSKABET

KFUM og KFUK på anklagebænken:

Er vi en åben eller lukket organisation?

Markant er KFUM og KFUK i Danmarks magasin for frivillige, der tror verden er større end dem selv – og udlever det ved at gøre en forskel for børn og unge.

175

Du som gir os liv og gør os glade Hans Anker Jørgensen 1982

#4 DEC 2011

Mød redaktionen

Marie Munk Povlsen

marie@munkpovlsen.dk Jeg føler mig tryg i et godt fællesskab. Der kan jeg være mig selv, sammen med andre. Jeg behøver ikke hele tiden forklare mig, men kan være fuldt til stede og nyde samværet.

Jeg er en del af mange forskellige fællesskaber, og de er på hver deres måde med til at give mening og skabe indhold i mit liv.

Lasse Nicky Nybo

lasse-nybo44@hotmail.com Forståelsen af fællesskabsbegrebet er interessant ud fra præmissen om, at den enkelte altid bidrager uanset hvad.

Når der så samtidig altid er noget at være fælles om i mødet med andre (!) pirrer det til stadighed min nysgerrighed om, hvorvidt mennesker så er fælles om at skabe et givende eller drænende, sprudlende eller kompliceret møde med andre. Er det fællesskabets essens og præmis – bedøm selv.

Kirstine Stensig

kstensig@gmail.com Jeg gik engang i en klasse, hvor læreren spurgte mig ”Kirstine, er du dybt deprimeret?” – Det var jeg ikke.

Fællesskabet var bare så dårligt, at jeg var nødt til at beskytte mig selv. Det gjorde jeg ved slet ikke at sige noget (og jeg snakker ellers meget!). Der var en så giftig stemning, at ingen kunne være sig selv.

Det var det totalt modsatte af holdånd og fællesskab.

Det var trist – og dybt deprimerende!

Markant nr. 4 Årgang 1 · december 2011 Markant er KFUM og KFUK i Danmarks magasin for frivillige.

Peter Vittrup

peter@vittrup.dk Jeg er meget begejstret for arbejdsfællesskaber – måske fordi mine bedste venskaber er vokset ud af frivilligt organisationsarbejde. Men den slags fællesskaber er også forbundet med en masse forpligtelser, og det kan give mig klaustrofobi. Så flygter jeg væk – måske alene til Berlin, hvor jeg inspireres af mærkelige mennesker i baggårde.

Så kan jeg vende hjem til virkeligheden og arbejdsfællesskaberne igen.

Udgiver KFUM og KFUK er en kristen børne- og ungdomsbevægelse, der arbejder ud fra en vision om, at børn og unge skal vide de kan tro på Gud – og at Gud tror på dem.

Synspunkter og holdninger i artiklerne deles ikke nødvendigvis af udgiver og redaktion.

Abonnement 200 kr. Magasinet er gratis for medlemmer af KFUM og KFUK. Annoncer Kontakt Thomas Godsk Larsen på tgl@kfum-kfuk.dk Deadlines Markant nr. 1/2012 udkommer ultimo februar (deadline 19.12.11) Layout Kathrine Iversen kwi@kfum-kfuk.dk Tryk Kailow. Papir MultiArt Mat 200/150 g.

Oplag: 4.500

Thomas Christian Godsk Larsen

tgl@kfum-kfuk.dk Et fællesskab er en følelse og fælles erfaring i en gruppe om at høre til, sammen. Hvor man tilsammen er mere end summen af individer. Gode fællesskaber rummer også dem der ”ikke passer ind” – og her har både samfundet, vi i KFUM og KFUK og hver og en af os en etisk forpligtelse. En forpligtelse til at invitere dem der står uden for, indenfor – med anerkendelse og nysgerrighed.

2

Helle W. Elmholdt (ansv.)

hwe@kfum-kfuk.dk Jeg kan nogle gange blive i tvivl om, hvorfor jeg er med i et fællesskab som KFUM og KFUK. Er det noget jeg selv har valgt, eller er jeg medlem fordi det har været en tradition for min familie?

Som ung træffer man mange valg, når man skal forme sit eget liv, og mange ser det som et sundhedstegn, når unge gør oprør mod sine forældre. Men hvad med os der aldrig har haft et rigtigt ungdomsoprør? Er vi bare fulgt med strømmen? Eller handler det om, at vi har fundet værdi i nogle af de samme fællesskaber som vores forældre?

Filip Hove Kristensen

filiphove@kfum-kfuk.dk Vi mennesker er afhængige af fællesskab med andre for at kunne vokse og udvikles som personer. „Man vil elskes, i mangel deraf beundres, i mangel deraf frygtes, i mangel deraf afskyes og foragtes.

Man vil indgive andre mennesker en eller anden følelse. Sjælen gyser for tomheden og vil for enhver pris have kontakt.“ (Hjalmar Söderberg i romanen Doktor Glas).

Henrik B. Videbæk

henrikv2001@yahoo.dk ’YES we can!’ – sådan lød det fra en hvis herre for et par år siden. Med dette satte han ord på det, der er det virkelig givende i fællesskabet. Nemlig, at man kan udrette noget sammen. Hvad enten det er gennem de store sus - såsom koncerter, sportsevents eller Ung Uge, hvor stemningen er vild. Eller det er gennem de små intime og trygge fællesskaber. (Jeg er vild med dem begge).

I sidste nummer af markant fik vi på side 12 skrevet en forkert webadresse. Red Barnet Ungdoms adresse hedder www.redbarnetungdom.dk og ikke urk.dk. Vi beklager!

Forsidebillede Rasmus Mikkelsen KFUM og KFUK i Danmark Valby Langgade 19 2500 Valby Tlf.: 3614 1533 Mail: national@kfum-kfuk.dk Giro: 3 00 73 32 Landskontoret har åbent mandag-torsdag kl. 9.00 16.00. Fredag 9.00 - 15.00 Generalsekretær

Kirsten Lund Larsen kll@kfum-kfuk.dk Administrationschef

Gorm Skat Petersen gsp@kfum-kfuk.dk Formand

Ole Bjerglund Thomsen ot@kfum-kfuk.dk

TeenEvenT Rønde Efterskole 23.-25. marts 2012

VÆR DEN DU ER BUDDIES BEFORE HOTTIES DET ER UFEDT AT BEGÅ HÆRVÆRK DET ER IKKE I ORDEN AT BEGÅ KRIMINALITET SELVFØLGELIG MÅ DU VÆRE KRISTEN ELLER NOGET ANDET BRO’S BEFORE HO’S DET ER OKAY AT DYRKE SIT UDSEENDE BRYD KODEN – OG SE SÅ AT KOM VIDERE MED DIT LIV DET ER OK AT VÆRE BØSSE TOTAL DÅRLIG STIL AT HAVE

CODE OF YOUR LIFE www.kfum-kfuk.dk | Facebook Teenevent 12

TO KÆRESTER SVIGT ALDRIG DINE VENNER HVIS DU LYVER OVERFOR MIG ER DU EN TABER YOUR OWN CODE – OR GOD’S? TØR DU LEVE LIVET? GÅ IKKE MED BJØRN BORG UNDERTØJ...

Foto Rasmus Mikkelsen, Jesper Nord m.fl.

Aldersgruppe 13-19 år PR udkommer i uge 47

Find os på www.kfum-kfuk.dk/teenevent

Noter

Seje Ten Sing-ledere rystes sammen – og skærper profilen I efteråret var Ten Sing 7 på weekend i KFUM og KFUKs lokaler i Hinge. Her blev der blandt andet lært om kommunikation, konflikthåndtering og gruppedynamik. Med mange nye ledere skulle der også rystes sammen, så de fik stimuleret såvel hjernen som lattermusklerne.

Kristendom light?

Sidste nummer af Markant satte fokus på KFUM og KFUKs kristendomsprofil – er vi kristendom light, og hvorfor ikke, kunne man fristes til at sige.

Bladet Udfordringen interviewede efterfølgende generalsekretær Kirsten Lund Larsen om temaet, og hun sagde blandt andet: KRISTENDOM Vi har et kristent livssyn, og vi har en kristen tro, vi lægger bare den primære vægt på næstekærlighed, Guds kærlighed og på at skabe et åbent og rummeligt fællesskab.

Også på Facebook har der været mulighed for at debattere emnet.

4

Du kan læse debatindlæggene i deres helhed, se flere og selv deltage i debatten på facebook.com/markantweb

LIGHT?

#3 SEP 2011

Noter

KFUM og KFUK byder Manu Sareen velkommen Generalsekretær Kirsten Lund Larsen byder Danmarks nye kirkeminister velkommen i et indlæg på kristendom.dk

Foreningsudvikling over hele landet Udvalgte foreninger i KFUM og KFUK har i efteråret været i gang med testforløb til udvikling af nye events og aktiviteter.

Blandt andet i Roskilde, hvor 25 frivillige har været i gang med testforløbet:

Hun siger blandt andet: Jeg tror, at det kan blive en sund opvågnen for folkekirken. Det bliver jo efterhånden tydeligt, at kirken må finde en form, hvor den selv kan styre sine egne anliggender, så vi hilser både ministeren og det bebudede udvalgsarbejde velkommen. Vi håber så snart som muligt at få lejlighed til at vise ministeren, hvad de kirkelige organisationer laver på børne- og ungeområdet.

KFUM og KFUK har, sammen med de andre kirkelige børne- og ungdomsorganisationer, allerede inviteret Manu Sareen til et møde, hvor han får lejlighed til at høre mere om den forskel, vores børne- og ungdomsarbejde gør.

Det har været sindssygt godt, at vi gennem sjove, gakkede lege og øvelser er nået frem til så gode og konkrete ideer til, hvad vi kan sætte gang i her i foreningen, fortæller en af de frivillige i Roskilde.

Efter nytår kan alle booke et forløb. Et foreningsudviklingsforløb forventes at strække sig over 6-12 måneder, hvor man løbende får besøg af et konsulentteam, som guider foreningen igennem udviklingsprocessen.

Tilbud til alle klubber

Lån en legebold i voksenstørrelse Bolden er halvanden meter høj, vejer 50 kg og kan bruges til boldlege i gigantstørrelse.

Og der er garanteret sved på panden, fortæller udviklingskonsulent Dorte Hougaard Madsen: Det er hyleskægt! På Nordisk lejr kom bolden i gang, så snart der var pause i programmet. Og der blev svedt, grinet og knoklet i mange, mange timer.

Alle klubber og arrangementer i KFUM og KFUK-regi kan låne bolden gratis. Den skal afhentes i Hinge i Midtjylland, og kræver en god kompressor til oppustningen.

Kontakt Dorte Hougaard Madsen på dhm@kfum-kfuk.dk eller mobil 60 21 44 08 og aftal nærmere.

Vil I høre mere om mulighederne for foreningsudvikling hos jer, kontakt Bessie Rauff på br@kfum-kfuk.dk

5

Fællessang Få gode råd til at vælge sange s. 17

TEMA | Markant nr.4 2011

af

Udfordret

FÆLLESS

Rejs ud

KFUM og KFUK kan være din indgang til den store verden s. 19

6

Ekspertpanelet Selvom man er forskellige, så kan man godt arbejde sammen og være en del af et fællesskab s. 14

Markant om temaet Fællesskab er sådan en dejlig ting! Det kan vi alle blive enige om, ikke? Det skal vi have! – og mere til.

Kan vi mon finde nogen i KFUM og KFUK, der mener, at vi skal have mindre fællesskab? Jeg tror det ikke.

Men fællesskab er også lidt ”fluffy”. For hvad er det egentlig? Hvordan får man et godt fællesskab? Hvad betyder det at have det? Eller ikke at have det?

I dette blad vil vi gerne tage livtag med det fluffy fællesskab. Derfor kan vi blandt andet byde på: Artiklen ”Døm selv”. Her vil Mona Solsø og Jacob Madsen diskutere om KFUM og KFUK er et åbent eller lukket fællesskab.

Arbejdsfællesskabet Læs om Belbins ni teamroller, og få et sprog for at tale om samarbejde i det frivillige arbejde s. 22

SKABET Visuel fællesskabsfortælling Se Peter Vittrups opslagstavle s. 12

Artiklen ”Hvad gør fællesskaber til fællesskaber”.

Her siger Ib Sørensen for eksempel, at ”Fællesskaber er i højere grad noget, man vælger til, og det betyder, at det skal kunne legitimere mig, altså hvad er der i det for mig?”

En ”Guide”, hvor du får en sand godtepose af forslag til at forbedre jeres fællesskab.

Men vi har også valgt at kalde temaet for ”Udfordret af fællesskabet”. For fællesskab kan faktisk være rigtig svært! Som Ole Thomsen skriver i sin klumme

Det er så let at have alle de flotte ord om fællesskab og frihed til forskellighed Spørgsmålet er, om vi i KFUM og KFUK og i Folkekirken faktisk tør lade os udfordre af fællesskabet til at have en ægte tolerance".

Så dyk ned i artiklerne, billederne og duften af blæk.

Vi håber, at vi med dette blad kan gøre ”fællesskab” lidt mindre ”fluffy”!

7

DØM KFUM og KFUK på anklagebænken – retten er sat

Er KFUM og KFUK et åbent eller lukket fællesskab?

Mød anklager Mona Solsø og forsvarer Jacob Madsen

Fællesskaber er noget af det, vi i KFUM og KFUK regi er rigtig gode til.

Efter mit efterskoleophold var der for mig ingen tvivl - jeg ville tilbage til Unge Voksne i KFUM og KFUK Aulum. Dette skyldes mange ting, blandt andet havde jeg haft nogle rigtig gode teenageår i Aulum Teenklub med nære venner og ledere. Derudover blev jeg allerede under mit efterskoleophold inviteret med til diverse weekend arrangementer, så jeg følte mig allerede som en del af fællesskabet.

Inkluderende fællesskaber når: • Folk henter og bringer nye i fællesskabet.

• Når man bliver inviteret med til arrangementer resten af ugen.

• Man får en ny med og lykkedes med at indrage ham i arbejdet.

Hjemvendt var der en stor flok, der tog imod mig og bød mig velkommen.

I en sådan grad at der var personer, der stod til rådighed for at hente og bringe os, der endnu ikke havde kørekort, så var den undskyldning ikke mulig.

Dernæst blev jeg og de andre der var hjemvendt fra efterskole inviteret med til alt, hvad man lavede i KFUM og KFUK i weekenderne samt resten af ugen. Så man følte sig virkelig som en del af et fællesskab, hvor der var en plads til lige netop mig.

Jeg var med til at arrangerer teensommerlejr i Distrikt Midtjylland, og spurgte derfor en kammerat, om han ikke ville hjælpe med at arrangerer lidt PR for teensommerlejr. Sådan et arbejdsfællesskab er nemt at invitere folk med til, fordi der var et klart mål at arbejde hen imod. Han deltog senere i teensommerlejren efter nogle sjove PR-aftener rundt omkring i distriktet. Lejren blev ligeledes en succes for ham, fordi han der oplevede at have været med til at skabe en herre fed teensommerlejr og et stort fællesskabssus.

8

Jacob Kloster Madsen er født og opvokset i Aulum og har været med i KFUM og KFUKs klubarbejde der siden de første barndomsår. Han har tidligere stået i spidsen for Teensommerlejr Midtjylland og arbejder til daglig som mekaniker.

SELV Ekskluderende fælleskaber når: • Begreber som andagt og traditioner ikke bliver forklaret.

• Vores kristendomsprofil ikke er synlig.

• De nye ikke sættes i spil og får medansvar.

KFUM og KFUK har et bredt fællesskab, med mange typer af mennesker og mange forskellige arrangementer.

Alligevel kan det være svært at få nye med.

Jeg vil pege på tre udfordringer for at undgå eksklusion af nye deltagere i foreningerne: 1) Min egen erfaring har været, at nye deltagere ikke kender traditionerne. De fleste som kommer i foreningerne har været medlem siden de blev født eller siden mødet med andre KFUM’ere på en efterskole eller højskole, hvor man kunne komme i flok og tage noget af kulturen fra skolen med. Der er en fælles tradition for, hvordan man gør tingene og et fælles sprog, hvor fx begrebet ”andagt” bliver taget for givet af alle, som en definition af sang, tekst, tale og bøn. Det kan være en hjælp at introducere aftenerne, så alle er med på hvad der skal foregå og kan indstille sig på forløbet.

2) Det kan være vanskeligt at finde ind til kernen i KFUM og KFUK, når man kommer udefra.

Flere af de mere konservative grene af kristne foreninger har fremgang, ved at have klare definitioner og rammer for, hvordan vi skal leve vores liv. KFUM og KFUK skal ikke skærpe rammerne, det er slet ikke min pointe. Men vi har

for få år siden defineret en kristendomsprofil, som gør det mere tydeligt hvad vi vil. Jeg mener vores kristendomsprofil skal skinne igennem vores arrangementer, så nye kan finde sig selv i de nye omgivelser. Hæng den op synligt i foreningen, så det er let at søge information. Så er det også lettere at forklare venner hvad KFUM og KFUK er, når man spørger dem, om de har lyst til at være med i dette fællesskab.

3) Den tredje udfordring er at møde nye, der hvor de er. Ofte bliver tendensen, at nye må finde ind til os, ind i vores traditioner og ind i vores fællesskab. Hvis ikke de bryder sig om det, finder de nok noget andet... Tænk, hvis vi som organisation kan udvikle os, så det bliver rummeligt for alle og så vi finder nye udtryk, som sætter den enkeltes idéer i spil.

Kan vi imødekomme nye, så de kommer på banen med tanker om foreningen, hvordan det levede op til eller overraskede i forhold til forventningerne. Lad os invitere de nye med i udvikling af program, både i forhold til temaer, mødeform, etc. Det kan kun blive bedre, af at få ny inspiration.

Mona Solsø er 24 år og mange årigt medlem i Astrup ved Skjern og senere i Frederiksbjerg i Århus, hvor hun til daglig studerer til lærer.

9

Interview med adjunkt og ph.d. Ib Sørensen

Hvad gør fællesskab til fællesskab?

Jeg har opsøgt Ib Sørensen, da han ved noget om fællesskaber og har skrevet en ph.d- afhandling om de kristne fællesskaber i bl.a. Faderhuset og Evangelist. Mit håb er, at det vil kaste lys over både hvad fællesskaber kan betyde for mennesker og hvad vi udfordres af i fællesskabet.

Af Filip Hove Kristensen Kan mennesker vælge ikke at være en del af et fællesskab? ”Jeg tror ikke du kan lave om på et menneskes natur, altså som menneske eller individ. Hvis man lavede et eksperiment, hvor man isolerede mennesker fuldstændig for sig selv, ville de ikke kunne identificere sig selv som individer” IB Sørensen forklarer, at hvis man går tilbage til renæssancen, hvor bevidstheden om det personlige ”selv” eller ”jeg”, som noget mere end bare en del af et feudalsamfund opstår der to perioder. I den første periode konstruerer individet sig mere specifikt i forhold til en gruppe – man kunne sige ”jeg i os”. Og i den anden, her i den moderne tid, så bliver det til ”jeg´ et og en række andre ”jeg´er”.

Det betyder ikke at man laver om på mennesket, men de menneskelige konfigurationer af

fællesskaber bliver anderledes. F.eks. i forholde til, at skulle definere sig stærkt i forholde til en gruppe, ikke forstået som ens familie og nære venner, men de interessefællesskaber man har. ”Det bliver svære at overbevise mig om, at jeg naturligt eller pr. interesse tilhører noget bestemt fællesskab. Fællesskaber er i højere grad noget man vælger til og det betyder, at det skal kunne legitimere mig, altså hvad er der i det for mig?”

Betydet det så, at fællesskabet skal kunne tilbyde noget andet i dag? ”Du har i dag mange muligheder for fællesskaber. Vi søger stadig fællesskaber, men hvorfor skulle jeg vælge ét frem for ét andet? Dvs. at organisationer og fællesskaber kommer til at konkurrere med tilbud til mig. Det bliver nærmest et marked for individet. Basalt set tror jeg dog, at det stadig er det samme vi søger.” ”Hvis du tager den kirkelige verden, var der måske tidligere ikke det store behov for at begrunde, hvorfor man ’skulle komme i KFUM og KFUK eller en anden sammenhæng, fordi man her på en eller anden måde følte et naturligt bånd.”

Men i dag kunne man ligeså godt beskæftige sig med noget helt andet. Derfor bliver det en helt anden opgave, at kunne begrunde et fællesskabs betydning, for at kunne rekruttere folk ind i fællesskabet.”

Der er sket kulturelle forandringer i fællesskaberne og derfor opfordrer IB Sørensen til, at vi må iagttage fællesskaber og organisere fællesskaber på en anden måde end vi måske tidligere har gjort.

Mange organisationer oplever dalende medlemstal og nogle tolker dette negativt. Er det individualiseringen der er årsag hertil? ”Vi skal passe på med ikke at overdrive individualiseringen – vi skal holde fast i, at mennesket er et socialt væsen. Individualiseringen har bl.a. været med til at ændre konkurrencevilkårene for organisationer, men det er decideret forkert at sige, at foreningslivet har det svært i Danmark.

Hvis man kigger på tallene, så er mange unge engageret i mange former for frivilligt foreningsliv. Det sker bare på nogle vilkår, hvor fællesskaberne er i konkurrence med hinanden om opmærksomhed, så at dømme fællesskabet og den unge generation ude, som nogle individualistisk og ligegyldig mennesker, holder ikke. Det er det gode budskab til alle dem, som sidder og bliver en smule pessimistiske.

Det man kan være pessimistisk omkring er, om vi kan begrunde os selv eller ”genopfinde” os selv.

Foto Rasmus Mikkelsen og Jesper Nord

10

De stærke trosfællesskaber har en meget betydelig side, idet de kan fortælle en ”historie” som folk kan finde sig selv i og spejle deres eget liv i. I en kompleks verden er de kompleksitetsreducerende.

Ib Sørensen Titel: adjunkt og ph.d.

Ph.d.- afhandlingen: ”Leg med ilden” – Pentekostale trosfællesskaber og problematiske omverdensrelationer Siden har jeg ladet skridt følge skridt i et mere og mere omsiggribende forsøg på at forstå den ene part i disse konflikter, nemlig pentekostale/karismatiske kristne trosfællesskaber, der ender i konflikter med lokalsamfund, med myndigheder, andre grupper, andre pentekostale og egne tidligere medlemmer.

Fordi der bliver efterspurgt nye fællesskabsformer?

Ja, og fordi man måske også skal diske op med noget mere. Det kan også kræve, at man skal ændre deres sprog og ritualer m.v. ”Vi lever i det jeg kalder ”frihedsforbandelse” med de mange muligheder for at vælge fællesskaber og vælge til og fra”, og da vores identitet skabes i fællesskab, bliver det også et til- og fravalg af identitet.

TROSFÆLLESSKABER Ib Sørensen har gennem længere tid fuldt de meget stærke fællesskaber i Evangelist og Faderhuset og er fremkommet med begrebet ”trosfællesskaber”, som ikke kun skal forstås i religiøs forstand, men også som en overbevisning. Overbevisningen kan være ideologisk, religiøs eller en meget stærk sag. I sådanne sammenhænge skabes en meget stærk fortælling eller det man kalder en myte.

”Det er den positive side af de stærke fællesskaber og jeg tror faktisk der er brug for dem.

F.eks. hvis man frygter at jorden er ved at gå under pga. forurening kan en organisation give et bud på, hvordan verden skal forstås og hvorledes vi bør gebærde os.”

Når det så er sagt, repræsenterer de også noget af det værste. Det sker ofte når de gør skade på mennesker, specielt har det ofte en psykisk pris, at være en del af meget stærke fællesskaber. De stærke fællesskaber er også med til at skabe polarisering mellem dem og andre og er ofte meget lukkede fællesskaber. Dette er meget kendetegnende for de ”trosfællesskaber”. Det kunne f.eks. også være fangruppe af en fodboldklub.

Samfundet har brug for de fællesskaber, for vi har alle brug for at finde meningsfællesskaber.

"Jeg kan derfor godt savne nogle radikale eller politiske bevægelser som gør det mere. Det giver os noget at snakke om og tænke på. Vi taler om, at vi bliver mere og mere forskellige i samfundet, men man kan også iagttage, at vi paradoksal nok også bliver mere og mere ens."

Kan en forening som KFUM og KFUK, der både ønsker at præge kulturen (genfortælle en gammel historie) og samtidig ønsker at være en del af kulturen, lære noget af sådanne fællesskaber?

”Generelt kan man sige, at der er nogle dilemmaer. Et hvert fællesskab må have grænser ellers er det blot en del af det store samfund.

Hvis man gerne vil styrke et fællesskab, er man nød til, at have nogle stærke symboler og fortællinger. Når man skaber det definerer man også grænserne i forhold til omverdenen. ” Konsekvensen heraf bliver ofte, at man styrker den interne forståelse af fællesskabet betydning. Men for hver gang du strammer definitionen, bliver ”dørtrinnet” også højere for at komme ind i fællesskabet. Det betyder ikke nødvendigvis, at der kommer færre mennesker til fællesskabet. Der er faktisk mange eksempler på det modsatte, hvor organisationer med et meget højt dørtrin får mange medlemmer.

Satser man derimod på den brede forståelse med en lav dørtærskel, skaber det sjældent større opmærksomhed i forhold til medier og omverden og det kan resultere i, at man ikke rigtig kan definere sine egne grænser og dermed skabe det interne fællesskab.

Og her ligger dilemmaet. For et fællesskab har brug for stærke symboler og fælles mening. Problemet for mange organisationer bliver hurtigt, at man vil have begge dele og derfor er man nød til at forstå dynamikken i fællesskaber. Det er en meget svær balance at opnå, som mine studier også viser. ”Så hvis man ønsker et stærkt fællesskab sammen, hvor man står inde for hinanden og klart kan definere grænserne, så må man satse på det. Men det får den betydning, at man så ikke kan definerer sig som den brede og folkelige bevægelse. ”

Hvis man gerne vil styrke et fællesskab, er man nød til, at have nogle stærke symboler og fortællinger

11

12

Peter Vittrup er redaktionsmedlem her på Markant. Han arbejder til daglig som rådgiver hos det digitale konsulenthus Seismonaut. Opslagstavlen er Peters visuelle fællesskabsfortælling.

13

EKSPERTPanelet Visionen i KFUM og KFUK er, at børn og unge skal vide, de kan tro på Gud – og at Gud tror på dem. Klubber, lejre og festivaler landet over viser, at der er liv i KFUM og KFUK, men rammer vi målgruppen, og føler de sig mødt der, hvor de er? Markants ekspertpanel består i hvert nummer af tre medlemmer, som fortæller om deres tanker i forbindelse med magasinets tema.

Selvom man er forskellige, så kan man godt arbejde sammen og være en del af et fællesskab

Andreas Hansen 10 år

Maj Østergaard 9 år

Alberte Bæk Østerby 9 år

Hvad er fællesskab?

Hvad er fællesskab?

Hvad er fællesskab?

Man har også et rigtig godt fællesskab når man er samlet om noget, for eksempel når vi er samlet om et bål.

Hvilke fællesskaber er du med i?

Et fællesskab er en samling af nogen, som har det godt med hinanden. Det skal være nogen, som er gode til at arbejde sammen.

Green Team er et fællesskab.

Hvordan skal man opføre sig når man er i et fællesskab?

Jeg synes, at man skal opføre sig godt og være god mod andre.

Man må ikke stå i vejen for andre, og glemme at de også skal have lov at sige de ting de gerne vil sige. I et fællesskab skal man kunne have det sjovt sammen.

Noget af det vigtigste er også at være tålmodig tror jeg.

Hvornår er det dejligt at være med i et fællesskab?

Når man laver noget sjovt, og specielt når det bliver min tur til at lave noget sjovt overfor de andre.

Det er også dejligt når mine venner er gode ved mig. Det er også hyggeligt at være stille sammen.

Vores tre eksperter går i klubben Green Team i Nøvling, der mødes hver mandag for at hygge sig og have det sjovt sammen. I klubben laver de nogle gange mad, og aktiviteterne kan både bestå af sport, krea, bålhygge og besøg af Lene og hendes kirkekuffert.

14

Hvornår kan det være svært at være i et fællesskab?

Når man ikke kan finde ud af at stå sammen om det man laver, og de andre ikke giver det man skal lave en chance.

Et fællesskab er hvor man arbejder sammen ligesom i et team. Selvom man er forskellige, så kan man godt arbejde sammen og være en del af et fællesskab.

I aften er jeg med i Green Team.

Jeg synes også at jeg er i et fællesskab til svømning og spejder, og selvfølgelig også til kor som jeg går til. Vi er alle steder rigtig gode til at være fælles om tingene.

Vi kan godt nogle gange blive uvenner, men inden vi tager hjem finder vi altid en løsning og bliver venner igen.

Hvordan skal man opføre sig når man er i et fællesskab?

Man skal være søde mod hinanden, og hjælpe hvis der er nogen, der har det svært. Hvis der for eksempel kommer en ny en til klub, skal man prøve at snakke til personen.

Hvornår er det dejligt at være med i et fællesskab?

Når man starter i et fællesskab er det dejligt når man er gode venner, og ikke bare siger at alt er kedeligt.

Hvornår kan det være svært at være i et fællesskab?

Det kan godt være svært når der er nogen der larmer, så andre og en selv ikke kan koncentrere sig. Det kan også være rigtig svært hvis de andre ikke gider være venner med en. Så kan man godt føle sig udenfor fællesskabet.

Et fællesskab er folk der kan holde sammen og støtte hinanden og passe på hinanden. Det er et fællesskab når man har det sjovt sammen og der er mange man kender, som man har det godt sammen med. Men man kan også godt have et fællesskab med nogen man ikke kender. Til kor er der også mange jeg ikke kender, men vi har stadig et godt fællesskab, fordi vi er gode mod hinanden.

Hvordan skal man opføre sig når man er i et fællesskab?

Man skal tage hensyn til andre.

Hvis man bare står og kigger og er ligeglad, kan nogen blive ked af det.

Hvornår er det dejligt at være med i et fællesskab?

Det er når man føler man kan være sig selv, og når folk ser en og lytter til en. Jeg kan godt lide når man sidder med alle dem man kender, det er rigtig dejligt.

Hvornår kan det være svært at være i et fællesskab?

Man kan føle sig udenfor, så er man rigtig genert og tør ikke sige noget. Det kan også være svært når man starter på en ny skole. På en skole får man også et fællesskab med de andre elever.

Denne udgave af Ekspertpanelet er lavet af Helle Videbæk, der er leder i Green Team og sidder i bestyrelsen for KFUM og KFUK i Nøvling. Helle går på Herning Gymnasium, elsker sang og fodbold og har fast plads på MCH-arena i Herning.

Redigeret af Henrik Videbæk og Helle Elmholdt Illustrationer Kathrine Kjærsgaard

M AR K A NTS GUIDE TIL

at udvikle fællesskabet Kathrine Kjærsgaard er 22 år og går på Designskolen i Kolding.

Du kan se flere eksempler på Kathrines arbejde på www.galleri-kk.dk Kunne du tænke dig at lave illustrationer til et kommende nummer, så kontakt redaktionen.

15

markant guide

markant guide

markant Fællesskab – hvad betyder det? guide

markant guide

markant guide

markant guide

markant guide

markant guide

Hvis man søger efter ordet

FÆLLESSKAB

3 idéer til at styrke fællesskabet i forenigen

på KFUM og KFUKs hjemmeside får man 1215 hits.

På google er resultatet over 5 millioner.

Men hvad er det egentlig vi snakker om?

Begrebet er meget rummeligt, og derfor kan det virke både vedkommende og tomt.

Begrebet fællesskab er rent sprogligt afledt af det oldnordiske ord «fælle(d)».

I daglig tale henviser fællesskabsbegrebet til, at flere personer er fælles om noget bestemt. Det er netop den fælles genstand, der definerer fællesskabet, og ofte associeres fællesskab til fælles ståsted, enighed og indbyrdes solidaritet mellem deltagerne. Denne forståelse af begrebet kan genfindes i flere psykologiske teorier. Omvendt argumenterer andre teoretiske tilgange for, at fællesskab ikke er ensbetydende med, at deltagerne er enige om det, der foregår (kilde: leksikon.org).

Begge forståelser af begrebet bliver udfoldet på www.leksikon.org, der også henviser til yderligere litteratur.

16

Lav telestorm i din forening I en forening kan det være svært at holde styr på, hvem der nu lige sidder i bestyrelsen, hvem der er de nye og de hvem der er de gamle koryfæer? Hvor reservenøglen gemmer sig, og hvad der skete til julefesten?

Men det er der råd for. Lav en telefonquiz, hvor deltagerne skal ringe til forskellige personer i foreningen for at finde svar på spørgsmålene. Tilsæt lidt fantasi og inden aftenen er omme er din forening rykket tættere sammen i bussen, og det er straks nemmere at få fat på ham/hende du lige står og mangler.

Kollektiv uge i teenklubben De fleste teenagere ønsker fra tid til anden bare at kunne flytte hjemmefra. Alligevel ville det nok blive lidt ensomt for en 16 årig. I teenklubben kan I derfor styrke fællesskabet ved at flytte ind i foreningsbygningen en uge. Hver dag tager de unge i skole som de plejer, og når de kommer hjem til foreningsbygningen er der hygge og lektiecafé, og aktiviteter om aftenen. Maden sørger de selv for. Der skal handles ind, laves madpakker og aftensmad, og de unge bestemmer selv menuen og skal selv styre budgettet.

ipod aften En aften i musikkens tegn, hvor alle deltagere medbringer et stykke musik, som de sætter særlig stor pris på. Man skiftes til at præsentere det musik man har medbragt og fortælle om, hvorfor netop dette betyder noget særligt.

En god måde at lære hinanden bedre at kende på, med plads til personlige fortællinger. Og ikke mindst skabes der rum for at lytte, lade sig inspirere og måske endda tage en lille svingom.

fællessan

Tines top 5 Tine Engrob sad med i udvalget der stod bag PULS, og deler her sine fem yndlingsfællessange fra sangbogen.

Nr. 69: Helligånd, tag mig ved hånden Nr. 126: Som solskin over mark og hav Nr. 151: Som jorden sang sin første sang Nr. 175: Du, som gir os liv og gør os glade (ny melodi) Nr. 47: Når kulden svøber sig om træer og kviste

PULS-cd Kun to i forsamlingen kender melodien, og guitaristen har svært ved at holde rytmen. Kender du det? Og får det dig til at krumme tæer? Så kan du måske få glæde af PULS-CDen, der kan købes i medlemsbutikken. CDen indeholder 15 af de nye sange i PULS, og alle sangene er indspillet både med og uden sang. www.kfum-kfuk.dk/puls FÆLLESSANG NÅR DET ER BEDST – se klippet fra Børnefestival 2010, hvor 1500 børn og voksne synger med på festivalsangen.

www.youtube.com/kfumkfuk

LÆS MERE Læs også artiklen ”Fællessang skaber fællesskab” fra Horysont nr. 3 2007 side 8-9

issuu.com/kfumogkfuk/docs/horysont_nr3_issuu

markant guide

markant guide

markant guide

markant guide

markant guide

markant guide

markant guide

markant guide

Gode råd når du vælger sange Christian Mikkelsen læser Musik-videnskab og matematik, og så har han spillet for til et utal af fællessange i KFUM og KFUK. Her giver han gode råd til at vælge fællessange.

1) Vælg sange som ikke går for højt op eller for langt ned i registeret. Fra C til C er som oftest et leje som alle kan være med på.

2) Start med en kendt sang. Det er fedest at starte med en sang, hvor alle kan synge med.

3) Vælg sange efter akkompagnatørens evner. Det er fedest at synge, når guitaren eller klaveret er med hele vejen. Derfor skal man måske undgå sange med for mange barregreb, eller sange med for mange fortegn.

4) Hvis sangen skal synges uden akkompagnement, kan man med fordel vælge sange som ikke skifter toneart, og som ikke indeholder lange pauser.

5) Vær ikke bange for at prøve nye sange, men sørg så for at I også øver sangen inden i synger den. Pianisten kan eksempelvis spille første vers igennem før I starter med at synge.

Man kan også øve sangen linje for linje.

6) Sangene fra Hits og Kitsch afsnittet i Puls kan blive de fedeste at synge sammen. Men det tager ofte tid at lære at synge sangene - sammen. Sangene løfter sig, måske derfor først som fællessange fjerde eller femte gang man synger dem. På en efterskole eller i den lokale klub kan sangene dog virkelig blive noget man samles om, og husker tilbage på.

Læs mere om fællessang på nettet i Undervisningsministeriets temahæfteserie: Nr. 1 – 2009: http://pub.uvm.dk/2009/faellessang/temahaefte.html

17

markant guide markant guide Bær hinandens byrder,

markant guide

således opfylder I Kristi lov.

Gal. 6. 2

For markant dette er det budskab, I har hørt fra begyndelsen: guide Vi skal elske hinanden,

Herren Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle!,

I er jo ALLE lysets børn og dagens børn,

1 thessa. 5,5

Joh. 3.11

markant guide

markant guide

markant guide

markant guide

STØRRE

2. kor. 13, 13

kærlighed har ingen end den at sætte sit liv til for sine venner, Joh. 15, 13

Tag mig i hånden kom lad os løbe, Højs. 1.4 Tænk ikke hver især på jeres eget, men tænk alle også på de andres vel.,

En ny ven er som ny vin: først når den er blevet gammel, drikker du den med velbehag.

Fil. 2, 4

Som I vil, Siraks bog 9, 10 at mennesker skal gøre mod jer, sådan skal I gøre mod dem,

Som jeg har elsket jer, skal også I elske hinanden, Joh. 13, 34

Trofast er Gud, som kaldte jer til fællesskab med sin søn, Jesus Kristus, vor Herre.,

Luk. 6, 31

Gud velsignede dem og sagde til dem ’Bliv frugtbare og talrige, opfyld jorden..’

1 mos., 28.

Hvis vi vandrer i lyset, ligesom han er i lyset, har vi fællesskab med hinanden,

1. kor., 1,9

Tre ting elsker jeg... fællesskab mellem brødre, venskab mellem naboer, og mand og kone, der lever godt sammen Siraks bog 25, 1

1. joh. Brev. 1, 7

TRE-I-EN Der er mange måder at styrke fællesskabet på.

Gennem bogen TRE-I-EN gives der rig mulighed for at styrke trosfællesskabet. TRE-I-EN er et splinternyt studiemateriale om Den Treenige Gud. I bogen er der fokus på ord og dialog samt kreative aktiviteter.

TRE-I-EN kan anvendes på alle målgrupper, men er særligt velegnet til unge-voksne. Hvert kapitel rummer et færdigt oplæg til den ansvarlige for den pågældende aften, så det er nemt og ligetil at gennemføre. Det tager ca. en halv time at forberede sig til hver aften, og lederen vælger selv om teksten skal oplæses eller genfortælles. Kapitlerne kan bruges enkeltvis eller som et samlet forløb over en længere periode.

Redaktion: Rene Høgh og Majbritt Billesø Jensen – Er sendt ud til alle foreninger "For jer, der kan lide at kloge den og filosofere"

18

”Popcorn-prayers” – bøn i fællesskab Nogle gange kan det være rart at kunne bede sammen med andre.

Men det kan godt være svært, for hvad skal man lige bede om? Det gode er, at der ikke er nogen regler. Prøv ”popcorn-prayers”.

Bønnen indledes med:

”Kære Gud, vi vil nu være sammen i stilhed og bøn til dig…” Herefter

er der stilhed, hvor I skal skiftes til at sige korte bønner. De skal helst bestå af kun én sætning. De kan for eksempel begynde med:

– Jeg vil gerne sig tak for…

– Det gør mig vred når…

– Jeg synes det er for dårligt…

– Velsign…

Det er okay ikke at sige noget højt, men prøv at kaste dig ud i det, hvis du har det mindste lyst.

– Hvis ingen siger noget, er I bare stille sammen.

– Bønnen afsluttes med Fadervor i kor.

Se mere i ”Forkyndelse for unge med aktiviteter til hoved, hænder og fødder”.

Materialet er sendt til din forening og ligger også på www.kfum-kfuk.dk/iditliv

s-

Messy Church – vejen til en mere inkluderende gudstjeneste Messy Church eller ”rodet kirke” som konceptet er oversat til på dansk, har til hensigt at skabe en kirke for alle med en vis form for uorden, i stedet for den kirkelige pænhed. På den måde vil man give plads til nye idéer, kreative tiltag og folk der ellers kun sjældent kommer i kirken. Med andre ord – en god måde at styrke fællesskabet omkring kirken på.

Messy Church er et bredt koncept med mange muligheder, og der findes meget stof på nettet og i bogen ”Prøv noget nyt – 23 ideer til Gudstjenester”. En udgave er ”Værkstedskirken”, der er målrettet mod børnefamilier:

markant

Fem gode grundeguide til at lave værkstedsgudstjeneste 1) En aktivitet som hele familien kan følges til

Aktiviteter som man er fælles om i markant markant familien, og som er bundet guide sammen 2) Man møder andreguide fra med dagens tema lokalsamfundet

Alle går ind i kirken og synger et par 3) Man har det sjovt markant markant sange, og der er bibelhistorie og bøn.

Under gudstjenesten er derguide plads til 4) Man får en god ogguide anderledes bevægelse for både unge og voksne. oplevelse i kirken Der må gerne være lidt uro.

5) Man får aftensmad og slipper for Herefter fælles aftensmad og at lave det derhjemme afslutning.

Det er vigtigt, at du er ærlig over for dig selv. Men det er lige så vigtigt, at du ikke har nok i dig selv. Ingen kan undvære fællesskab.

Det ægte fællesskab er uden fordomme og er et rum, hvor vi er der for hinanden. Du vil opdage, at når du giver noget til et fællesskab, får du endnu mere tilbage. Vi fejrer også fællesskabet ved at tage del i gudstjenesten.

På den måde skaber vi rum for, at børn og unge oplever værdierne i et kristent fællesskab, hvor der også er plads til dem, der har svært ved at tro.

å dig!

tællinger el kilde

markant

Eksempel på et program guide Familierne ankommer sidst på eftermiddagen

markant guide

Vær dig selv – også sammen med andre!

Foto: Per Bæk Jensen og Rune Hansen

å

markant guide

[Dig og os]

Vær dig selv – også sammen med andre!

Gud vil, at vi lever i fællesskab, hvor vi lytter til og respekterer hinanden. ”Dig og os” er det fjerde statement i KFUM og KFUKs kristendomsprofil. Se, hvordan du kan bruge KFUM og KFUKs kristendomsprofil i hæftet ”Tro på mange måder”. Hæftet der byder massere af aktiviteter og andagter, findes online på www.kfum-kfuk.dk under kristendom.

BØRNEFORKYNDELSE: ”alTING har sin tid...”

Fællesskab 1. Korintherbrev kap. 12; vers 14-20+27 TING: En snor BESKRIVELSE: Snor gennem trøjen TEMA:

BIBELTEKST:

1) Lav en konkurrence, hvor børnene inddeles i grupper, hvor hver gruppe tildeles en snor.

Gruppen skal på tid føre en snor gennem det ene ærme og ud gennem det andet – og så videre til den næste. Gruppen kan eventuelt Forskellighed er en udføre en opgave, mens de er bundet sammen rigdom! af snoren.

2) Læs bibelteksten. Bibelteksten handler om, at et menneske ikke blot består af én del, men en hel række dele, som er afhængige af hinanden. Sådan er det også med os mennesker i forhold til troen. Vi er en del af Kristus, fordi vi tror. Vi kan ikke klare os alene og har brug for andre mennesker og Guds kærlighed.

3) Tag herefter en snak om fællesskab og slut af med en bøn med en tak til, at I kan være sammen.

4) Slut af med sang: Børnesangbogen nr. 3 (Alle skal synge), Børnesangbogen nr. 37 (Du kommer, Jesus, i vor dåb).

”alTING har sin tid...”

Anadgten er en del af KFUM og KFUKs helt nye forkyndelsesmateriale for de 6-12 årige, ”alTING har sin tid...”.

Til hver andagt knytter sig en fysisk ting, som lægger op til temaet i både fortællinger og aktiviteter. En fysisk genstand kan samtidig give noget konkret at samles om, og dermed skabe et særligt rum, ligesom det sætter en masse tanker i gang hos børnene. Glæd dig til at blive inspireret, og til i fællesskab med børnene at udforske en eller flere ting.

19

Bog

markant guide

markant guide

markant guide

markant guide

Individet i fællesskabet

markant guide

Forhold mellem individ og fællesskab er blevet forsket meget gennem tiderne, og er kommet til udtryk på mange forskellige måder. Et af de mere humoristiske udtryk står den britiske komediegruppe Monty Phyton bag. I filmen ”Life of Brian” forsøger Brian at gøre opmærksom på, at individ ikke er lig med fællesskab og fællesskab ikke er lig individ. Det lykkes ikke helt for ham.

Ungdom og foreningsliv.

Demokrati – fællesskab – læreprocesser markant

guide

Af Nielsen, Højholdt og Simonsen Ungdommarkant og foreningsliv undersøger, guide om det passer, at nutidens unge vender ryggen til det hæderkronede danske foreningsliv. Og i det omfang de gør det, hvad skal der så til for at modvirke det?

Bogen bygger på et omfattende forskningsprojekt, og analyseresultaterne formidles blandt andet ud fra en fællesskabsdimension.

Hovedkonklusionen er, at rigtig mange unge gerne vil deltage i foreningslivet, at de har brug for det og får en masse ud af det. Men konklusionen er også, at der skal ryddes ud i gamle traditioner, og der skal være plads til, at de unge får mere indflydelse og ansvar. Bogen er fuld af inspiration til, hvordan det kan gøres.

Udgivet af Roskilde Universitetsforlag 2004 Bogen kan købes for 225 kr. på www.ruforlag.dk

markant guide

Emma Gads bedste råd I et nyt fællesskab, er det altid dejligt at komme godt fra start. Her giver den ukronede takt-og-tone-dronning Emma Gad sine bedste råd til dig, der er ny i et fællesskab.

Man må hellere komme 35 minutter for sent end 25, da man i så fald kan få værterne til at tro, at man har taget en halv time fejl af tiden.

Man skal aldrig afslå at spille eller synge, når man bliver opfordret dertil, medmindre det er ens faste forsæt, at man ikke vil.

Man skal aldrig sidde og lure i et væk på lejlighed til at være morsom. Den mand, der stadig er på springet til at rive vittigheder af sig, er kun latterlig og generende for hele selskabet.

Man skal aldrig stille sig foran ovnen, hvorved man kan spærre varmen for de andre. Det er desuden ikke rigtig anstændigt.

Spar så lidt som muligt på handsker og fodbeklædning. Når disse ting er i orden, gør det hele ens ydre soigneret. En smuk frisure gør også underværker.

Er det første gang man har været sammen med folk, i hvem man har fundet behag, er det venligt ved afskeden med et par ord at udtale, at det har glædet en at have gjort de pågældendes bekendtskab.

Fotokonkurrence Bidrag til guiden på facebook og deltag i konkurrencen om en rigtig fællesskabspræmie – en fællesskabssofa med kaffe!

Upload jeres fællesskabsbillede til facebook.com/markantweb, og kryds fingre.

20

Emma Gad (21. januar 1852 - 8. januar 1921) var en københavnsk forfatter og dramatiker, som er mest kendt som forfatter til etikettebogen Takt og Tone – Om Omgang med Mennesker (1918)

markant guide

markant guide

Det internationale fællesskab skal markant plejes guide Af Bjarke Nees, bjarkenees@hotmail.com.

Studerende og sidder i internationalt udvalg.

KFUM og KFUK er en del af det store YMCA/YWCA fællesskab, der strækker sig ud over hele verden. Det har altid betydet meget for KFUM og KFUK i Danmark at arbejde tæt samme med de andre lande, og lige nu er vi meget aktive i Indien med vores internationale projekt IND I EN anden verden.

markant guide

den bedste måde at udvikle markantpå, er at markant fællesskabet se guide guide hinanden i øjnene, trykke hinandens hænder og høre, hvad den anden har markant at sige. markant guide

guide

Det er vigtigt at forstå, at fællesskab ikke er noget statisk, fællesskaber Vi har også stærke bånd til YMCA og YWCA i Palæstina, selvom missikræver udvikling og nye inputs, hvis de ikke skal visne. Derfor var det onsprojektet Salam Aleikum blev afsluttet tilbage i 2002. Vi er der, fordi vigtigt, at en delegation bestående medlemmer fra hovedbestyrelsen og invores brødre og søstre anmoder om vores solidaritet og hjælp. At vi årligt ternationalt udvalg i uge 42 var på partnerskabsbesøg i Palæstina. Her blev sender nogle stykker på Journey for Justice syne måske ikke af meget, det bekræftet, at vi har et fælles mål og at vores umiddelbart beskedne indmen signalværdien er enorm. Vi viser overfor vores samarbejdspartnere sats rent faktisk gør en forskel. Den vigtigste lektie fra vores besøg er dog, i Palæstina, at vi ser dem, at vi forstår deres situation, og at vi indenfor at den bedste måde at udvikle fællesskabet på, er at se hinanden i øjnene, mulighedens grænser står klar til at hjælpe dem. trykke hinandens hænder og høre, hvad den anden har at sige.

Rejs ud med KFUM og KFUK Har du lyst til at blive en del af et fællesskab, der rækker ud over landets grænser, så kan KFUM og KFUK være din indgang til den store verden.

Journey for Justice International solidaritetsrejse arrangeret af YMCA i Østjerusalem og YWCA i Palæstina.

Sammen med andre unge fra hele verden får man et unikt indblik i både YMCA’s arbejde og den almindelige palæstinensers hverdag.

Hvornår: Sidst i juli eller først i af august.

Ansøgning: Du kan søge om at komme med på rejsen, når tilbuddet bliver slået op på hjemmesiden.

Flere oplysninger: www.kfum-kfuk.dk/jfj palaestina-kup@kfum-kfuk.dk Taize I efterårsferien mødes unge fra hele verden i et kloster i den sydfranske landsby Taize. Her tilbringer man en uge langt væk fra hverdagens tempofyldte stress og jag.

Hvornår: Hvert år i uge 42 Tilmelding: www.taize-netvaerk.dk Flere oplysninger: Laura Danielsen, lauradanielsen@gmail.com.

Bossey En uge med økumeniske udfordringer og fællesskab i Geneve i Schweiz. Du får et

førstehåndsindtryk af centrale internationale økumeniske organisationer, og årets tema er menneskerettigheder og kirkens respons og engagement.

Hvornår: Uge 17 Ansøgning: KFUM og KFUK har tre pladser.

Send din ansøgning til rejse@ kfum-kfuk.dk.

Yderligere oplysninger: Internationalt Udvalg: iu@kfum-kfuk.dk Danske Kirkers Råd, Hanna Smidt: hs@danskekirkersraad.dk.

Volontør i Indien Bliv volontør på det internationale projekt IND I EN anden verden. Den samlede pakke består af fem uger på Løgumkloster Højskole og tre til seks måneder til Madurai YMCA. Hvornår: Efteråret 2012 Ansøgning: Send en ansøgning til formand for IND I EN anden verden, Lea Vad, hvor du beskriver din baggrund og fortæller, hvorfor du gerne vil være volontør.

Flere oplysninger: Lea Vad leavad90@gmail.com Ungdomsrejse til Indien Rejsen er en enestående mulighed for at opleve

Indien, der i farver, dufte og indtryk er overvældende. Der er dog også en overvældende skævhed og uretfærdighed, og dette vil du også få et indblik i gennem besøg hos KFUM og KFUK’s lokale partnere.

Når du tager med på rejsen siger du også ja til at deltage aktivt i KFUM og KFUK’s Indiens netværk.

Hvornår: Uge 42, 2012 Ansøgning: Ansøgningsskema findes på kfumkfuk.dk/internationalt. Send den til rejs@kfum-kfuk.dk senest 1. juli 2012.

Flere oplysninger: Rejseleder, Diana Holm Clausen: diana_holm@ live.dk Camp Duncan Har du lyst til at opleve USA på en anderledes måde? Så tag chancen og bliv leder på YMCA Camp Duncan, der ligger lidt nordvest for Chicago.

Hvornår: Hvert år fra midt i maj til anden uge i august.

Ansøgning: Send en kort, motiveret ansøgning til Marie Munk Povlsen på marie@ munkpovlsen.dk senest den 1. dec.

Flere oplysninger: Internationalt udvalg: iu@kfumkfuk.dk eller Marie, der er Camp Duncan-kontakt.

Gode råd til dig der rejser ud Vær åben og nysgerrig. YMCA og YWCA er de fleste steder ikke som KFUM og KFUK i Danmark.

Eksempelvis laver man flere steder socialt arbejde og driver hoteller og sportsklubber.

Smag på verden. De største rejseoplevelser er dem, du får med maven, så tag de nysgerrige smagsløg med på tur og lad de konservative blive hjemme.

Tag lidt af Danmark med ud. Dem du møder vil være utrolige interesseret i at høre om den verden, du kommer fra, og hvis du medbringer billeder af familie, venner, hus og dyr, bliver det meget lettere at fortælle.

Lær lidt af sproget. Vi smiler alle, når en udlændinge kan det mindste dansk, og det samme gælder for alle andre lande, så lær de mest basale gloser som ’hej’ og ’tak’, på den måde kan du vise, at du interesser dig for den kultur du kommer til.

Hold kontakten. Få mailadresser på de spændende mennesker du møder, der er noget helt specielt ved at kunne vedligeholde venskaber på tværs af kloden.

Læs mere om rejsetilbud på www.kfum-kfuk.dk/internationalt og på facebook: "Rejsetilbud fra KFUM og KFUK".

Du er også altid meget velkommen til at kontakte KFUM og KFUKs Internationale Udvalg på iu@kfum-kfuk.dk

21

markant guide

markant guide

markant markant Roller guide guidei arbejdsfællesskabet Bestyrelsen, lederflokken og udvalget består af flere personer. Vi er alle forskellige, og det kan være en stor styrke, men også en udfordring hvis vi ikke er bevidste om vores forskellige kompetencer og personligheder.

markant

markant

Der findes et væld af teorier der beskriver menneskers guide guide personlighed ud fra typer, og vores forskellige roller i et arbejdsfællesskab.

Formålet med denne korte gennemgang er, at åbne op for dialogen omkring typer og roller i arbejdsfællesskabet. Hvis I vil arbejde videre, kan det være en fordel at dykke ned i litteraturen på området, eller at deltage i et af KFUM og KFUKs kurser.

markant

markant

Tre gode råd før I taler om roller guide guide Undgå at låse jer fast i bestemte roller. Mennesker har forskellige roller alt efter hvilken sammenhæng vi indgår i, og rollerne kan sagtens udfordres. Det må ikke blive en undskyldning for ikke at arbejde med sine svage sider.

Arbejd konstruktivt med rollerne – samtalen skal handle om hvordan arbejdsfælles-skabet kan optimeres, så fokuser på jeres styrker og det I gør godt.

Husk at der er mange måder at arbejde med roller på, og derfor skal I være bevidste om hvad jeres formål er.

Adizes fire roller

Belbins ni teamroller

Adizes teori indeholder en enkel og overskuelig inddeling af roller, der er lige til at arbejde med.

Producenten er en resultatorienteret person, der typisk er den der spørger til hvordan man får sat gang i aktiviteterne. Producenten kan finde møder lange og kedeige og motiveres af konkrete opgaver.

Hvis I vil arbejde med flere detaljerede roller, kan I tage fat i Belbins teamrollekoncept, der definerer ni forskellige roller. Via research identificerede M. Belbin de ni teamroller, eller adfærdskarakteristika, der bør være til stede i teams, for at sikre effektivitet og kvalitet. Det er vigtigt at understrege, at vi alle har lidt af flere typer. De fleste mennesker dækker således 2 til 3 roller.

Administratoren lægger planer og koordinerer, og er typisk den der holder orden, husker detaljer og sørger for arbejdsfordelinger. Administratoren kan blive frustreret over ustrukturerede møder og arrangementer.

Entreprenøren ser ofte muligheder og potentiale, og er typisk risikovillig og god til at tænke strategisk. Entreprenøren er god til at engagere andre, men kan være udfordrende at arbejde sammen med på grund af sit fokus på nye tiltag, og manglende interesse i at følge op på dem, som er sat i gang.

Integratoren er en person som mange har lyst til at være sammen med, og er typisk den som får mennesker til at samarbejde. Integratoren har en stor emotionel intelligens, og er god til at skabe sammenhængskraft i en gruppe på grund af sin evne til at lytte og anerkende andre.

1. Kategori: Handlerollerne Opstarteren er dynamisk, højt gearet og rastløs. Opstarteren kan også have et heftigt temperament. Er utålmodig, påståelig og stædig, og tilbøjelig til at lade sig provokere.

Organisatoren er disciplineret, pålidelig og loyal, og effektiv i gennemførende faser. Organisatoren er realistisk og praktisk, men noget ufleksibel og reagerer langsomt over for nye muligheder.

Afslutteren er omhyggelig og samvittighedsfuld, og leder efter fejl og forglemmelser.

Afslutteren er perfektionistisk, vedholdende og præcis, men kan have en tendens til at bekymre sig unødvendigt og er utilbøjelig til at uddelegere.

Afhængig af arbejdsfællesskabets opgaver, kan gruppen have brug for en overvægt af én af rollerne.

2. Kategori: Tænkerollerne Analysatoren er analytisk, nøgtern og objektiv og ser alle rationelle aspekter af en sag.

Analysatoren opfattes ofte som meget direkte, kritisk og skeptisk.

(Kilde: Adizes, Ichak: Lederens faldgruber: 1983)

Idémanden er begavet, kreativ og idérig, og

22

ser vanskelige problemstillinger fra nye vinkler.

Idémanden kan dog også være svag i sin kommunikation med andre, og være glemsom, kritikfølsom og ikke praktisk anlagt.

Specialisten bidrager med specialviden, tekniske færdigheder og et stærkt fagligt engagement. Specialisten har selvtillid og er koncentreret om sine mål og opgaver, men kan have en tendens til at isolere sig og være uinteresseret i andre mennesker.

3. Kategori: De sociale roller Koordinatoren er moden, selvsikker og tillidsfuld og kan prioritere, klargøre mål og frembringe beslutninger. Koordinatoren har øje for andres talenter, men kan have en tendens til at manipulere og være imperiebygger.

Formidleren er socialt orienteret, udadvendt og skarpt iagttagende. Formidleren er sensitiv, diplomatisk og fleksibel, og er god til at lytte.

Formidleren undgår gnidninger, skaber et godt klima, men kan være ubeslutsom og usikker i afgørende situationer.

Kontaktskaberen er udadvendt, entusiastisk, nysgerrig og meddelsom. Kontaktskaberen undersøger muligheder, men kan være flygtig og taber let interessen, når den første entusiasme har lagt sig.

(Kilde: Belbin, M: Managment Teams – Why They Succeed or fail: 1981)

Læs mere om teams i ”Ledelse af frivillige – en håndbog” af Skårhøj og Kappelgaard (2011).

Bogen kan købes for 279 kr. på www.ankerhus.dk

I alle organisationer er der spørgsmål, som ingen rigtig tør diskutere. Markant tager i hvert nummer trolden ved halen, og trækker den frem for et medlem af KFUM og KFUK i Danmarks Hovedbestyrelse.

Spørgsmål

I mange byer kæmper lokalforeningerne med at holde liv i børne- og ungdomsklubber.

Bør HB ikke se det som et tegn på, at tiden er løbet fra den klassiske foreningsstruktur med mange små lokalafdelinger og i stedet sætte mere energi ind på udvikling af mere nutidige fællesskabsformer?

Vi glæder os til at læse dit svar.

Marie Munk Povlsen, Markant-redaktionen

Hovedbestyrelsen svarer Svar fra Annie Engrob Knudsen Så er det jeg må pudse min egen selvfede ”HBglorie” og sige, at det er vi da i fuld gang med (Og så må det jo være vores fornemmeste opgave at fortælle det videre.) Først og fremmest har vi gang i vores foreningsudviklingsprojekt.

Det fremgik også tydeligt af handlingsplanen vedtaget ved landsmødet i 2010, at vi skal have mere fokus på, hvad den enkelte forening har behov for.

For uanset hvad, så er det i de lokale foreninger, at børn og unge møder organisationen og skaber relationerne til andre i KFUM og KFUK, og forhåbentlig får lyst til meget mere KFUM og KFUK. Det blev dog hurtigt tydeligt, at der er brug for endnu mere end hvad handlingsplanen lægger op til. Derfor har det også været helt fantastisk at følge med – fra handlingsplan til strategien for foreningsudvikling blev lagt, og frem til nu, hvor vi netop er i gang med at køre de første pilotprojekter på udvalgte foreninger.

Her bliver den enkelte forenings behov sat i centrum. Jeg tror virkelig på, at dette specifikke fokus på opfattelsen af foreningsstruktur og fokusering på den enkelte forenings ønsker og potentiale kan gøre en forskel.

Men ligesom så meget andet forvandles foreningen ikke ”natten over”, det er en proces.

Som jeg ser det nu, drukner den klassiske foreningsstruktur mange steder i administration og bestyrelsesarbejde, i stedet for at være en levende børne- og ungdomsorganisation der er, hvor børnene og de unge er.

Jeg tror på, at vi skal skære mere ind til benet.

Hvad vil vi som forening, og hvad er det der er vigtigt for os? Og så skal vi gøre det! Vi skal sætte handling bag vores ord.

Det er en form for re-definition af, hvordan vi er frivillige og hvordan vi vil være forening.

Det kan vel egentlig være helt sundt for os alle, at blive rystet godt og grundigt i vores opfattelse af frivillighed.

Herudover er jeg meget spændt på, hvad Fremtidsforums tænketank spiller ud med. De giver os højst sandsynligt ikke et endeligt svar på hvordan fremtidens foreningsstruktur eller fællesskabsformer bliver, men hvordan de kunne være. Og så må vi jo i gang med at vurdere, hvilken vej vi vil vælge. Og hvad tror vi på dur.

Annie er ingeniør i bygningsdesign og bor med sin familie i Erritsø ved Fredericia. I hovedbestyrelsen har hun fokus på kristendom og 18-30 årige.

Jeg tror på at et øget samarbejde med den lokale folkekirke, kunne være et nyt og givende afsæt nogle steder, og det kan uden tvivl være meget givende for alle parter (man er vel ikke præstekone for ingenting.) I kirken har de fat i børnene i forvejen i form af minikonfirmand og konfirmandundervisning. Og vores styrke er jo, at vi ved hvordan man gør forkyndelse levende og nærværende. Vi ved, hvad de unge synes er fedt, og vi tør kombinere det sjove med forkyndelse.

Så hvorfor ikke bygge videre på det?

Altså, jeg mener helt klart lokalforeningen er uhyre vigtig for KFUM og KFUK, uden dem har vi intet eksistensgrundlag!

Så min opfordring må lyde, glem ikke din lokale forening, men giv plads til seriøs nytænkning og smid de sure pligter ud.

Med venlig hilsen

Annie Engrob Knudsen 40569425 aek@kfum-kfuk.dk

Fungerer fællesskabsstrukturen i KFUM og KFUK? Hvad har lokalforeningerne brug for?

Deltag i debatten på facebook.com/markantweb

23

Tak for et godt Kursus 11 Foto Flemming Staal

At turde stille spørgsmål er det, der gør et fællesskab til et attraktivt fællesskab Citat Søren Østergaard

24

Søren Østergaard er daglig leder på Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik.

Fredag aften holdt han oplægget ”Det kræver en landsby at opdrage børn og unge” på Kursus 11.

Klumme

Af Ole Bjerglund Thomsen Formand for KFUM og KFUKs bestyrelse

Tolerancetest når fællesskabet udfordrer:

Hvor blev frisindet af?

Kære Læser I KFUM og KFUK er vi tolerante. Vi har et klart formål og en tydelig kirkelig identitet, men samtidig har vi en åben kristendomsforståelse (kald det bare nutidigt eller liberalt bibelsyn) og giver plads til andre religioner og livssyn. Vi står midt i Folkekirken, som de fleste andre også mener at gøre, og i vores fællesskab er der frihed og plads til forskellighed.

Eller hvad? Som det fremgår ovenfor ligger vi i inde med et lager af selvforherligende floskler om vores fællesskab. Men undskyld mig, består tolerancen i vores fællesskab ikke engang i mellem i, at her er vi tolerante, hvis der bare ikke er nogen, der giver sig til at mene noget særligt, hverken politisk eller kirkeligt? F.eks.: Her har vi et såkaldt nutidigt kristendomssyn, ergo andre forståelser er forsteninger, man ikke kan tage alvorligt. Hvad er det for en udhulet tolerance, hvis man i virkeligheden helst ikke skal mene noget, der stikker af fra mainstreamholdningerne? Ægte tolerance er vel den, der også kan tolerere og dele fællesskab med andre holdninger, f.eks. også dem, som fra mit synspunkt måtte opleves som intolerante. Selvfølgelig må man så tage kampen op og modsige de andre holdninger – men netop anerkende deres plads i fællesskabet.

Gennem 2011 har jeg haft den fornøjelse at være del af en arbejdsgruppe af repræsentanter fra diverse kirkelige organisationer, netværk og kirkesamfund, som arbejder på et manifest om åndsfrihed. Anliggendet er, at åndsfriheden er under pres, såvel i Danmark som internationalt. Vi står i den sammenhæng sammen om at værne om friheden til at tro, tænke og handle i overensstemmelse med sin overbevisning sådan, som det gamle grundtvigske begreb om åndsfrihed foreskriver. Det er en oplagt sammenhæng for KFUM og KFUK at være repræsenteret i, og jeg kan tilslutte mig alt, hvad vi siger om frihed og tolerance.

Men pludselig blev mit eget frisind udfordret: Det viste sig, at jeg havde virkelig svært ved at acceptere holdninger, som nogle af de andre i gruppen repræsenterede, bl.a. om hvordan man læser Biblen, og om hvilke etiske krav en fri skole har lov til at stille til sine ansatte.

Sådan noget kan man da ikke mene i 2012, tænkte jeg. For nylig blev jeg også i dansk og international YMCA-sammenhæng udfordret af holdninger, som fik mig til at tænke: Skal man mene det, for at være en del af fællesskabet?

Begge oplevelser gjorde mig opmærksom på, hvor vigtigt det er hele tiden at mindes om, hvad ægte tolerance er, nemlig at et fællesskab står sammen og internt tilkender hinanden den frihed til forskellige holdninger, som vi så gerne taler om i floromvundne vendinger. Og et lille udblik: Lige for tiden står debattører i den folkekirkelige andedam i kø for at sige, at hvis den ene eller anden holdning får plads i Folkekirken, så bliver de nødt til at melde sig ud. Eller hvis kirken skilles fra staten, eller den får sin egen forfatning og besluttende organ, så vil de ikke længere være en del af foretagendet.

Hvad er det for et trusselsmageri? Fællesskab må vel gælde, også når nogen i kirken mener noget andet – ikke mindst her i Danmark, hvor vi hylder Grundtvigs tanke om åndsfrihed og holder skåltaler om, hvor højt der er til loftet i Folkekirken.

Fællesskab må vel gælde, også når nogen i kirken mener noget andet

Det er så let at have alle de flotte ord om fællesskab og frihed til forskellighed. Spørgsmålet er, om vi i KFUM og KFUK og i Folkekirken faktisk tør lade os udfordre af fællesskabet til at have en ægte tolerance – såvel internt i egne rækker som eksternt i kirkelige og organisatoriske fællesskaber?

Af Ole Bjerglund Thomsen Formand for KFUM og KFUKs Hovedbestyrelse

25

26

Foto Rasmus Mikkelsen

27

rd af vor Herres egen mund – et interview med biskop Niels Henrik Arendt om nadverens fællesskab

Af Marie Munk Povlsen

Jeg går til alters, fordi jeg ikke ville nøjes med ”den lille pakke”, når jeg kan få den store.

28

Niels Henrik Arendt bor i Haderslev med sin kone Birgitte. Han har været biskop over Haderslev stift siden 1999. Se mere på www.haderslevstift.dk

Mange gudstjenester i den danske folkekirke er præget af en fast form, hvor de enkelte kirkegængere sidder på bænkene med hver deres salmebog, uden nogen videre kontakt med hinanden. Kristendommen er jo en fællesskabsreligion, men hvordan bliver dette til virkelighed i gudstjenesten? En af de ældste traditioner omkring fællesskab i gudstjenesten er nadveren, men hvad er det nadveren rummer ud over det brød og den vin, som præsten uddeler over skranken?

Markant har kontaktet biskoppen over Haderslev stift Niels Henrik Arendt for at bliver klogere på, hvad det drejer sig om, når Vor Herre indbyder til nadver.

I den danske folkekirke betragtes nadveren som fællesskabets måltid, men hvad er det for et fællesskab, der er tale om?

Jeg har altid glædet mig over at se, med hvilken alvor selv små børn deltager i nadveren – de ved i hvert fald godt, at det er noget stort og vigtigt.

I den protestantiske kirke er nadveren et af de to sakramenter, som blev fastholdt ved reformationen, men hvilken betydning har nadveren som sakramente, og hvorfor er sakramentet så særligt vigtig for vores kirke?

Vi har jo et umiddelbart fællesskab med de andre nadvergæster, vi bliver ”sammenspiste”.

Nadveren rummer også et indlysende fællesskab med Jesus Kristus, han går os så at sige ”i blodet”. Men det strækker sig videre ud. I kirker med nadverbilleder i alterudsmykningen kan man ofte se, hvordan kunstneren har lavet bordet med Jesus og disciplene åbent, sådan at det indoptager de aktuelle altergæster. Vi sidder til bords med disciplene. På den måde er nadveren egentlig et fællesskab med alle kristne til alle tider.

For mig er det særlige ved nadveren, at den så direkte forkynder Kristi tilstedeværelse. I den indledende nadverbøn hedder det om den opstandne: ”Du som selv er til stede iblandt os”. Når nadveren spiller en særlig rolle i vores danske kirke, må det tilskrives Grundtvig. For ham var dåben og nadveren gudstjenestens højdepunkter, fordi der ved disse to sakramenter lød ”ord af vor Herres egen mund” som blev talt direkte af ham til os.

Som indbydelse til dette fællesskab med kristne til alle tider findes tre forskellige autoriserede nadverritualer, hvordan kan det være?

Når der ved nadveren lyder ”ord af vor Herres egen mund”, hvorfor ser kirkegængere så forskelligt på deltagelse i altergang?

De ligner jo hinanden meget: vi har den skrabede udgave for de helt intime situationer, f.eks. hjemme-altergangen. Og så har vi ritualer med lidt større udtræk, alt afhængig af hvad man magter i den enkelte kirke. Men grundbestanddelene er de samme: bønnen til den opstandne og nærværende frelser, fadervor, indstiftelsesordene og fredlysningen efterfølgende.

I et af nadverritualerne siges der, at vi skal synge i kor med alle engle, men hvad menes der med det?

En verslinje af Grundtvig lyder, ”Helgen her og helgen hisset er i samme menighed” – som kristne tror vi ikke, at døden kan skille os fra Gud. Men dermed kan den heller ikke skille os fra hinanden. Nadveren er på den måde en forudgribelse af det himmelske måltid, og vi spiser altså også sammen med alle vores kære døde, ”alle engle”.

I gamle dage var nadveren noget man forberedte sig til, blandt andet med skriftemål. Man skulle også tilmelde sig på forhånd. Derfor fandt den især på landet sted meget sjældent.

Måske er det den skik, der lever videre i form af den sjældne altergang. Men for mange mennesker i dag er en gudstjeneste uden altergang nærmest en andagt – rigtigt bliver det først med det fælles måltid.

Nogle kirkegængere fravælger bevidst nadveren, sætter det dem udenfor fællesskabet?

Jeg ved ikke, hvad de selv tænker derom, men jeg synes ikke, de er sat udenfor. Det er nok lidt halvkatolsk, men jeg tænker lidt, at vi gør det stedfortrædende for dem, der endnu ikke har mod eller lyst til det.

Et eksempel på en altertavle, hvor nadvergæsterne bliver en del af værket. Det gyldne alter fra Bjørn Nørgaards ”Du skal elske din fjende” Christianskirken, Fredericia.

Foto Michael Westermann

I gammel tid så man angiveligt konfirmationen som ”adgangskort” til nadverfællesskabet, hvad er det der har ændret sig siden dengang?

Sådan er det jo stadigvæk i mange lande, og sådan var det i min barndom. Men i den ortodokse kirke har man holdt fast ved tanken om dåben som adgangskort, og derfor er der mange nydøbte spædbørn, der nyder nadveren ved at moderen dypper sin finger i vinen og lader barnet sutte. Begrundelsen i gammel tid var nok, at man syntes, at man skulle kunne forstå hvad der foregik, for ikke at gøre det ligegyldigt. Men de voksne forstår jo heller ikke, hvad der foregår. Og jeg har altid glædet mig over at se, med hvilken alvor selv små børn deltager i nadveren – de ved i hvert fald godt, at det er noget stort og vigtigt.

Hvis Jesus døde og opstod for vores synder, hvorfor har vi så brug for nadver uge efter uge?

Fordi vi har brug for at få det sagt igen og igen – ellers glemmer vi det, og nadveren er jo simpelthen at få det sagt på en mere konkret måde – ordet får kød og blod, så at sige.

Hvad er din personlige oplevelse når du går til nadver?

Jeg har vel ikke nogen særlig oplevelse, men jeg er godt tilpas ved det. Martin A. Hansen taler et sted om, at ”alting er forandret”, når man går ned fra alteret. Det er det jo også, selvom vi måske ikke direkte oplever det. Jeg går til alters, fordi jeg ikke ville nøjes med ”den lille pakke”, når jeg kan få den store.

Har vi i det hele taget brug for et nadverfællesskab i en hverdag, som for de flestes vedkommende er præget af egne gøremål og interesser?

Her giver svaret vel næsten sig selv – vi har da mere brug for fællesskabshandlinger end nogensinde. Det kan godt være, at det også gør nadveren uinteressant for nogle, at her er vi alle på samme niveau, her må vi alle ned på knæ, her knæler stodderen og fyrsten side om side. Midt i al stagnation for folkekirken vokser nadverdeltagelsen år for år – det kunne så tages som udtryk for, at vi netop har brug for handlinger, der her og der minder os om det fælles.

29

HVAD NU HVIS...?

Markant 2017:

KFUM og KFUK i Danmark

OVERLEVEDE 10 ÅR MED FACEBOOK Unge på Facebook i 2011 året før KFUM og KFUK i Danmark vedtog den nye organisations- og mediestrategi, der skabte grundlaget for de nære fællesskabers overlevelse. Foto Gorm Olesen

30

HVAD NU HVIS...?

Hvad nu hvis er et tilbagevendende tanke­eksperiment, som du vil kunne læse om i Markant. Her vil der blive tænkt skørt, skævt, udfordrende eller bare stort… For hvad nu hvis…

Ofte starter det med en simpel statusopdatering på Facebook, når en frivillig får en idé. Andre tilslutter sig med kommentarer, og ideen udvikler sig.

Online sociale netværk som Facebook indtog for alvor Danmark i efteråret 2007. Det er 10 år siden, og det markerer vi med et tilbageblik på, hvordan det lykkedes KFUM og KFUK i Danmark at bevare de nære fællesskaber – trods pres fra internettet.

Af Rune Hoff Lauridsen og Peter Vittrup Fra lokalforeninger til landsarrangementer KFUM og KFUK i Danmark vedtog en række fundamentale organisationsændringer på Landsmødet i 2012. Først og fremmest valgte man kollektivt at samle kræfterne om at skabe store arrangementer på landsplan, mens den direkte støtte det traditionelle foreningsarbejde blev fjernet.

Som de fleste nok husker var det en kontroversiel beslutning, som medførte voldsomme diskussioner. Mange hensygnende lokalforeninger forudså, hvordan beslutningen ville underminere deres tilbageværende aktiviteter og betyde døden for de nære fællesskaber, som altid har været foreningernes varemærke.

Alligevel valgte de modvilligt at støtte den nye strategi. De så ikke andre muligheder, hvis KFUM og KFUK som organisation fortsat skulle forblive relevant for børn og unge i Danmark.

Strategisk fokus på sociale medier Omdrejningspunktet i planerne fra 2012 var at opbygge en målrettet tilstedeværelse på online platforme. Teknologien blev dengang opfattet som en konkurrent til fysiske fællesskaber, og det må derfor betragtes som en særdeles fremsynet beslutning, at Landsmødet valgte at integrere brugen af sociale medier aktivt alle steder

i organisationen – noget som har kendetegnet KFUM og KFUK i Danmarks arbejde lige siden.

Arrangementer starter med en statusopdatering Den aktive brug af sociale medier afspejles eksempelvis i måden vi baserer alle nye arrangementer på græsrodskræfter. Ofte starter det med en simpel statusopdatering på Facebook når en frivillig får en idé. Andre tilslutter sig med kommentarer, og ideen udvikler sig. KFUM og KFUK i Danmarks konsulenter følger kommunikationen tæt, og støtter de bedste ideer med intens rådgivning og økonomi, under den enkle forudsætning, at initiativerne overholder KFUM og KFUKs formål om at forkynde evangeliet til børn og unge. Denne arbejdsform har skaffet masser af nye frivillige. De finder prestige i at skabe meningsfulde aktiviteter, som tusinder af unge kunne deltage i for fuld udblæsning.

De nære fællesskaber overlevede Få havde forudset, at strategien med store arrangementer og online kommunikation også ville forstærke de fysiske fællesskaber. Men når frivillige engagerer sig i planlægningen af et arrangement online, medfører det næsten altid et stort behov for at forstærke relationerne i den virkelige verden. På samme måde med deltagerne på de store arrangementer. De fortsætter deres sociale relationer online, men ofte vokser de til stærke sociale fællesskaber ude i den fysiske verden. Men her planlægger de unge deres aktiviteter selv.

Fremtiden tegner sig allerede med nye produkter inden for virtual reality, der stiller helt nye spørgsmål til, hvordan vi mødes fysisk. Det arbejder Hovedbestyrelsen allerede med. Men det er en helt anden historie.

Rune Hoff Lauridsen er HTX-lærer og 32 år. Han er medlem af redaktionen for børnebladet BRICKS og medlem af KFUM og KFUK i Århus Midtby.

31

Ved Dannelse forstaaer jeg den udviklede Evne til at være opmærksom M.A.Goldschmidt 1865

Højskole& rejse Rejs med Unitas Rejser på højskole og videre ud i verden!

Unitas Rejser tilbyder i samarbejde med tre af landets førende højskoler en unik mulighed for højskoleophold og tilhørende rejse i samme pakke.

Rødding Højskole Uganda 9. – 24. september 2012 • Højskole og rejse med rejseleder og højskolevært Bent Nicolajsen Pris kr. 25.445,“Afrikas perle” Kom tæt på et spændende land i Afrika på rejse med dansk rejseleder. Først 4 dages indholdsrigt forberedelseskursus på Rødding Højskole med førende eksperter på forhold i Afrika og Uganda. Perioden er højskole&rejse.

Silkeborg Højskole USA 10. – 28. juni 2012 • Rejseleder Ole Rabbek Ghana 10. – 27. juni 2012 • Rejseleder Shani Mahama Israel/Palæstina 10. – 26. juni 2012 • Rejseledere Leif Vestergaard og Uffe Gjerding “En verden på tværs – af religion, kultur og politik” En helt særlig chance for et unikt indblik i centrale problemstillinger fra verdens brændpunkter. Først en udfordrende uge på Silkeborg Højskole med debat, foredrag, workshops, film og billeder med indtryk og viden om politiske, religiøse og kulturelle forhold i USA, Palæstina og Ghana, og herefter en rejse til ét af de tre rejsemål. Perioden er højskole&rejse.

Rønde Højskole Egypten Tunesien

Højskole uge 33 - rejse uge 43 • Rejseleder Per Ramsdal Højskole uge 33 - rejse uge 43 • Rejseleder Frede Hansen

“Det arabiske forår” Du får mulighed for en indgående indføring i Mellemøstens historie, kultur, politiske forhold og religion formidlet af eksperter, og som noget ganske særligt: muligheden for en rejse til enten Tunesien eller Ægypten, hvor du personligt kan opleve forandringens vinde.

Læs udførligt program og bestil på www.unitasrejser.dk

Tlf. 87 231 240

SPORTSEFTERSKOLEN Sommersted søger trænere/instruktører

LiNjEmEdaRbEjdERE SøgeS til linjerne: FOdbOLd, HÅNdbOLd, RYTmiSK GYm/daNS

Den lækre Løbetrøje!

(Med kfuM og kfuk logo på brystet)

se mere på: sportsefterskolen.com

kendt fra DHL-stafet. “får dig til at løbe 25% hurtigere”, udtaler grafikeren. Model Monaco, fås i hvid, marine, sort og rød. 100% polyester (ProDry), Pris 150,-

Sommersted Efterskole bliver fra 2012/13 til:

SportSefterSkolen SommERStED Fodbold, Håndbold, Rytmisk Gymnastik og Dans

Se mere på sportsefterskolen.com SES-Faze-125x190.indd 1

03-10-2011 23:23:25

Navne Tilbage fra barsel Grafisk medarbejder Kathrine Winther Iversen er tilbage på landskontoret efter endt barsel.

Kathrines hovedopgaver er layout af KFUM og KFUKs medlemsblade og grafiske opgaver for organisationen.

Landskontoret siger samtidig farvel til barselsvikar Rasmus Sigvaldi og takker for god indsats!

Ny studentermedhjælper til Ten Sing Ten Sing har ansat Andreas Lund Rasmussen som ny studentermedhjælper i Ten Sing.

Andreas kommer til at arbejde tæt sammen med Ten Sings landsudvalg og skal blandt andet koordinere frivilliges arbejde og lave intern kommunikation. Velkommen til Andreas i den nye funktion!

Fra Ung Uge til ...?

Festivalen, som hidtil har været kendt som Ung Uge, løber igen af stablen i uge 28 i 2013, denne gang i Hjørring. I forrige nummer af Markant kunne vi præsentere Daniel Degn Møller som festivalchef.

Hovedudvalget for festivalen består derudover af: Daniel Degn Møller Martin Stenbjerg Christensen Bjarke Nees Jørgensen Maja Nees Jørgensen Benedicte Refshauge Anders Meilandt Christensen Lars Brodersen Holm Anni Albæk Jens Meiner

Put udviklingskonsulenterne i lommen På redaktionen vil vi gerne bringe konsulenterne tættere på dig. Derfor har vi taget kontaktoplysningerne fra KFUM og KFUK i Danmarks hjemmeside, så du kan hænge de smukke mennesker på opslagstavlen, eller endnu bedre, putte dem i tegnebogen. På den måde har du altid hjælp og sparring på dig.

Konsulenterne kender mange mennesker, så selvom de ikke selv har løsningen, kan de formentligt henvise dig til andre i netværket.

Karen Klemmed Hviid Kristendom T: 3614 1583 I M: 6021 4400 E: kkh@kfum-kfuk.dk

Dorte Hougaard Madsen Børn T: 3614 1581 I M: 6021 4408 E: dhm@kfum-kfuk.dk

Lene Suh Nicolaisen Internationalt T: 3614 1532 I M: 3168 4470 E: lsn@kfum-kfuk.dk

Bessie Rauff Kurser og foreningsudvikling T: 3614 1536 I M: 6021 4402 E: br@kfum-kfuk.dk

Kirsten Lund Larsen Generalsekretær T: 3614 1548 l M: 4040 0025 E: kll@kfum-kfuk.dk

Thomas Godsk Larsen Kommunikation T: 3614 1538 E: tgl@kfum-kfuk.dk

Niels Vesterbæk Unge Voksne M: 3168 4472 E: nv@kfum-kfuk.dk

Gorm Skat Petersen Administrationschef T: 3614 1545 I M: 2623 6333 E: gsp@kfum-kfuk.dk

Gitte Boye Sandbjerg Unge M: 6021 4405 E: gbs@kfum-kfuk.dk

Tove Simonsen Familiearbejde T: 97 15 11 79 I M: 60 21 44 04 E: ts@kfum-kfuk.dk

Her er dine udviklingskonsulenter.

Klar til at åbne dørene for din forening.

KFUM og KFUK i Danmark Valby Langgade 19, 2500 Valby T: 3614 1533 E: national@kfum-kfuk.dk

34

TIP EN VEN. Har I fået ny formand, ny klubleder, cafeleder, et specielt jubilæum eller andet, som I gerne vil have med på navnesiderne, så send et tip til markant@kfum-kfuk.dk

Redaktionen har udvalgt en række arrangementer som du kan lade dig inspirere af, og måske deltage i.

Kalenderen

27. december 2011 - 25. marts 2012

NATIONALE ARRANGEMENTER 7. januar Efterskolenetværksdag, Lystruphave Efterskole Samvær, netværk og foredrag v. Søren Østergaard, religionssociolog, ph.d. og leder af CUR, Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik. Mød også efterskolelærer Suzette Munksgaard, hun fortæller om ”gøre-sammenhænge” i kristendomsformidling.

20.-22. januar Voksenstævne, Hotel Nyborg Strand KFUM og KFUK afholder for 25. gang landsstævne for voksne. Stævnet foregår på Hotel Nyborg Strand, og byder på en lang række spændende foredrag, fællesskab og oplevelser under overskriften Diakoni – med hjerte, mund og hænder.

23.-25. marts TeenEvenT, Rønde efterskole Under overskriften “Code of your life” afholdes TeenEvenT igen for de 13-19 årige. Hold øje med www.kfum-kfuk.dk for yderligere oplysninger.

LOKALE ARRANGEMENTER 1. januar Begynd det nye år i godt fællesskab, Kolding Raptus gentager succesen og mødes på McDonald’s i Kolding. Herefter køres samlet til KFUM og KFUKs lokaler i Dalbygade 31, hvor der vil være bordfodbold, kaffe, madrasser og film på storskærm. Dagen er en god mulighed for at ønske godt nytår til nye og gamle venner – se mere på Facebook under Raptus. Raptus er distriktsarrangementer mest for unge mellem 16 og 25 år. Alle er velkomne, og det er gratis at deltage (man betaler selv for mad/drikke).

20.-22. januar Ung-Weekend, v. Haderslev En weekend for 16-25 årige med god stemning, sang, debat, inspiration, hygge, spil, fællesskab og meget mere. Weekenden arrangeres af unge fra Distrikt Syd og Distrikt Trekanten. Unge fra andre distrikter er meget velkomne. Weekenden afholdes i Irokeserhytten, syd for Haderslev. Her er både brændeovn, sofaer og wii-dance. Se mere på www.syd.kfum-kfuk.dk eller på Facebook under Raptus.

21. januar Teen Træf, Haslev Teen Træf foregår på Nordskovskolen, Bækvej 14, 4690 Haslev. Teen Træf byder på workshops, gudstjeneste, underholdning, natkasser og meget mere. Hvis du vil vide mere, kan du kontakte Heidi Rwotto på 5596 0248, eller sende en mail til: rwotto@mail.dk. Tilmeldingsfrist den 4. januar.

EKSTERNE ARRANGEMENTER 27. december - 2. januar DKG Nytårsskitur, Jønndalens Høyfjellseter Danmarks Kristelige Gymnasiastbevægelse (DKG) rejser i år mod Jønndalen i Norge. Man bor samlet i en stor træhytte, laver selv aftensmaden, er i sneen dagen lang og hygger sig om aftenen. Læs mere på www.dkg.dk/skitur2011.

9. januar Kirken og de nye medier, Rønne Danmarks Kirkelige Mediecenter inviterer til inspirerende fyraftensmøder om kirken og de nye medier. På mødet vil DKM præsentere en række af de kommunikationsløsninger, der er lavet målrettet til landets sogne og provstier. Det er gratis at deltage i mødet.

19. januar Næstekærlighed og godhedsindustri, Vanløse Kan man organisere det at gøre gode gerninger? Og hvornår bliver en organisation en del af godhedsindustrien? Foredrag ved dr. theol. Peter Lodberg.

23.–25. marts Stævne for studerende i Danmarks Kristelige Gymnasiastbevægelse, København Hold øje med Danmarks Kristelige Gymnasiastbevægelses hjemmeside på www.dkg.dk, for oplysninger.

Kontakt Gitte Boye Sandbjerg på gbs@kfum-kfuk

35

Afsender: KFUM og KFUK i Danmark 路 Valby Langgade 19 路 2500 Valby

S氓dan skrev vi for 20 氓r siden SMP ID-nr. 46678