Markant nr. 2, 2013

Tema:

2245-2346

KUNSTEN AT LYTTE Markant er KFUM og KFUK i Danmarks magasin for frivillige, der tror verden er større end dem selv – og udlever det ved at gøre en forskel for børn og unge.

30 ·29 ·28·27 der tælles ned til årets største KFUM og KFUK event – Wonderful Days

#2 JUNI 2013

Mød redaktionen

Lea Vad Brændgaard leavad90@gmail.com

Når jeg går tur eller cykler, forsøger jeg altid at træde eller kører over flest mulige visne, tørre blade. Jeg er tosset med lyden af bladenes knæk, så jeg tager gerne siksakruter og omveje. Engang fik jeg en helt kasse fyldt med visne blade af min rumbo på efterskolen, så jeg kunne hoppe rundt i bladene og høre den syngende knæklyd.

Johanne Nørtoft Thomsen johannenoertoft @hotmail.vom

Da jeg boede hjemme hos mine forældre, havde jeg værelse oppe ovenpå i det gamle hus. Når det stormede om natten kunne man høre at blæsten trak i huset, og fejede over taget. Normalt ville man nok synes, at det er en lidt uhyggelig lyd, men fordi jeg lå indenfor og er faldet i søvn til det så mange gange, så virker det enormt betryggende på mig, når jeg kan høre blæsten.

Thomas Godsk Larsen tgl@kfum-kfuk.dk

Jeg elsker den knitrende lyd fra ilden i brændeovnen. Den betyder hygge og varme, måske en kop rygende varm kaffe eller en kold øl. Lyden får mig til at føle mig hjemme og afslappet. Måske kan jeg også, som jeg sidder dér, dufte det brændende træ, og jeg kan se flammerne og mærke varmen – en lyd med totaloplevelse!

Markant nr. 2 Årgang 3 · juni 2013 Markant er KFUM og KFUK i Danmarks magasin for frivillige.

Jesper Hejlskov Thomsen jesperhthomsen @hotmail.com

Lyden af kaffe, der snorkler igennem en kaffemaskine, er for mig forbundet med noget hyggeligt og positivt.

Den karakteristiske lyd får mig altid til at tænke på noget godt, og mens vandet langsomt løber igennem bønnerne, kan jeg utålmodigt gå og nyde kaffeduften, der breder sig.

En helt særlig lyd som jeg aldrig bliver træt af.

Udgiver KFUM og KFUK er en kristen børne- og ungdomsbevægelse, der arbejder ud fra en vision om, at børn og unge skal vide de kan tro på Gud – og at Gud tror på dem. Synspunkter og holdninger i artiklerne deles ikke nødvendigvis af udgiver og redaktion.

Abonnement 200 kr. Magasinet er gratis for medlemmer af KFUM og KFUK. Annoncer Kontakt Thomas Godsk Larsen på tgl@kfum-kfuk.dk Deadlines Markant nr. 3/2013 udkommer primo oktober Layout Kathrine Iversen kwi@kfum-kfuk.dk Tryk Kailow. Papir MultiArt Mat 200/150 g.

Oplag: 4.500 Forsidebillede Tommy Frost

Henrik B. Videbæk

(ansv.) henrikv2001@yahoo.dk Må indrømme at jeg har en svaghed over for TV2’s Tour de France jingle, der varmer op til de tre ugers cykeldrama i Frankrig.

Lyden af de livlige rytmer, der bistår tv-reklamerne i maj er lig med et varsel om sommer, sol og action.

En lyd, der med et skaber forventningsglæde.

Kathrine Raabjerg Kjærsgaard

kathrinerk@hotmail.com En af mine ynglings lyde er lyden af smør der smelter på den varme panden.

Lyden af en lille ”knitren” fra start, som lidt efter lidt tager til, både i hastighed og lyd volume, hvorefter at falde helt til ro igen. Denne lyd gir mig en dejlig følelse af noget hjemligt og trygt også ved jeg at det er starten på noget godt. Altså en god bøf.

Henrik Birkbak

henrikbl@hotmail.com Min yndlingslyd må utvivlsomt være den berømte Champions League-hymne, som bliver spillet som optakt til de store, internationale kampe. Jeg har oplevet hymnen live ved flere lejligheder i Parken, og der er ikke mange andre lyde, der i den grad giver mig gåsehud. Det er en lyd med historie, en lyd, der sætter stemning, og en lyd jeg er ret vild med!

Kathrine Iversen (grafiker) kwi@kfum-kfuk.dk

Lyden af ingenting – lyden af stilhed er en af de lyde jeg nyder allermest. I en verden med konstante inputs, ved jeg ikke noget bedre end at sidde i min have, kigge ud over markerne og mærke stilheden.

Roen sænker sig i min krop og jeg kan fordøje dagen.

Jeg slapper af og tanker op.

KFUM og KFUK i Danmark Valby Langgade 19 2500 Valby Tlf.: 3614 1533 Mail: national@kfum-kfuk.dk Giro: 3 00 73 32 Landskontoret har åbent mandag-torsdag kl. 9.00 16.00. Fredag 9.00 - 15.00 Generalsekretær

Kirsten Lund Larsen kll@kfum-kfuk.dk Administrationschef

Karin Boisen kb@kfum-kfuk.dk Formand

Bjarke Buhl bb@kfum-kfuk.dk

2

Markant søger løbende frivillige redaktører. Se opslaget på www.kfum-kfuk.dk/markant

Noter

Redigeret af Thomas Godsk Larsen • tgl@kfum-kfuk.dk

Nyt klubtilbud for drengerøve

YMCA Interpoint Hostel

I Ikast har de søsat ”Y’s Guys”, der i første omgang kører frem til sommerferien. I klubben boltrer de unge sig med bolte og skruer, træ, teknik og skør kreativitet. De bygger svævebane, sære sæbekassebiler og roder i motormekanik. Klubben har til huse hos medlem Esben Hansen, og foruden Esben er det Allan, Peter og Mads, der er frivillige voksne i klubben. De er med faglige baggrunde som mekaniker, tømrer og landmand helt fortrolige med og tændte på at være sammen med de unge om en fælles interesse for håndværk og skøre opfindelser.

Hver sommer omdannes KFUM og KFUK på Vesterbro til et hostel, i år i perioden fra 6. juli til 24. august. Hostellet har plads til 36 gæster ad gangen og modtager rejsende fra hele verden og i alle aldersgrupper.

Du kan læse mere om YMCA Interpoint Hostel på www.ymca-interpoint.dk. Kunne du tænke dig at være frivillig, så se opslaget på vesterbro.kfum-kfuk.dk. Du kan også finde os på Facebook – søg på ”YMCA Interpoint Hostel”.

YMCA Europe-festivalen i Prag nærmer sig – SKAL DU MED? Kom med, byd ind, bliv klogere, få en oplevelse for livet. Sommeren 2013 er den sommer, hvor du har mulighed for to store events sammen med både nye og gamle venner. Så når Wonderful Days er færdig, og du alligevel ikke har fået nok af musik, relevante diskussioner og seje mennesker, kan du tage med på YMCA Europe-festivalen i Prag fra den 3.-11. august under overskriften ”Love 2 Live”. Her har du mulighed for også at høre international musik, diskutere spændende emner med mennesker fra hele verden og skabe fællesskaber på kryds og tværs af landegrænser.

Læs mere om priser, rejse, danskerlejren og et diskussionsbadekar på Facebook (søg på Prag 2013) og på www.kfum-kfuk.dk under Ung.

3

Noter

Projekt Foreningsvilkår i mål Projekt Foreningsvilkår blev søsat af Samrådet, som er et netværk mellem syv idépolitiske foreninger til fordel for børn og unge. Projektet er tilendebragt, og på to fyraftensmøder i hhv. Horsens og København fik deltagere og interesserede del i de erfaringer og tips og tricks, projektet har affødt.

I kan stadig få glæde af Projekt Foreningsvilkår – klik ind på www.foreningsredskaber.dk og lad jer inspirere til, hvordan I kan styrke jeres forening i lokalsamfundet.

Generalsekretær debatterer Helhedskolen I april havde generalsekretær Kirsten Lund Larsen lejlighed til at diskutere den kommende skolereform med børne- og undervisningsminister Christine Antorini.

Efter mødet udtalte Kirsten Lund Larsen blandt andet til Landsbevægelsens hjemmeside: Vi ser meget gerne en mere organiseret dialog mellem lokale skoler og foreningsliv om, hvordan man kan samarbejde og supplere hinanden. Specielt vil vi gerne, at skolerne fremover generelt vil være mere villige til at henvise til eller samarbejde med foreninger som vores, der har et kristent grundlag.

Stor kreativitet under lockout I KFUM og KFUK i Esbjerg så man muligheder i den fire uger lange lockout. Her arrangerede man bl.a. ”Den sorte skole” og ”Et døgn for dovne hunde”.

Om baggrunden for arrangementerne udtalte Bjarke Friis, formand for Ungdomscaféen i KFUM og KFUK i Esbjerg, til Landsbevægelsens hjemmeside: Desværre går konflikten ud over eleverne, der på ingen måde er årsag til konflikten.

Vi forsøger at tage elevernes parti ved at lave meningsfulde aktiviteter, hvor man måske kan lære noget andet end i den almindelige skole.

4

Få nyhederne først. Tilmeld dig KFUM og KFUKs nyhedsbrev på www.kfum-kfuk.dk/menu/nyheder

Noter

Førstehjælpskursus gør ledere trygge Ledere fra KFUM og KFUK i Kolding fik prøvet kræfter med sideleje og hjertemassage, da foreningens Lederfokusudvalg holdt førstehjælpskursus i foreningens lokaler.

Arrangementet blev afholdt for alle interesserede i distrikt Syd og distrikt Trekanten, og i alt 13 deltog. De gik efter sigende op i det med liv og sjæl. Blandt deltagerne var der mange, der skal være ledere på forskellige lejre til sommer.

Deltager Mette Sjö Rasmussen fra Vejle fortæller, at hun har fået modet til at give hjertemassage, efter at have været med på kurset, og at hun er blevet mere sikker i at udføre det rigtigt.

Tage Nissen fra Røde Kors var underviseren, og Y’s Men’s Club har støttet projektet. Alle deltagere modtog et førstehjælpsdiplom for gennemført kursus.

FAZE goes Wonderful Days

Ny familieklub i Roskilde

Har du set særudgaven af vores ungdomsblad, FAZE, som kun handler om Wonderful Days? Ellers er det på tide! Mød chefen for det hele, find ud af, hvor fed Hjørring egentlig er, tjek musiknavnene ud, få en nordjysk sprogguide og meget mere.

I juni ser en ny familieklub dagens lys. Så har du lyst til at mødes med ligesindede, og bor du i nærheden af Roskilde, så spring på Søndagsklubben!

Find en online udgave på www.kfum-kfuk.dk under Ung.

Find programmet for klubben på roskilde.kfum-kfuk.dk

5

EKSPERTPanelet I dette nummer af Markant består ekspertpanelet af tre personer, der alle er afhængige af at lytte.

Thorkild Olesen er blind og Landsformand i Dansk Blindesamfund Hvad betyder det for dig at lytte?

Det betyder jo alt. Det er jo det, der erstatter øjnene, så de indtryk jeg skal have kommer gennem ørene.

Hvad lytter du til i løbet af en dag?

Jeg bruger det at lytte til at komme rundt. Jeg lytter efter steder, jeg kender, og jeg lytter til mennesker.

Jeg hører hvad de siger, og jeg lodder deres stemning. Alt hvad I bruger øjnene til, bruger jeg ørene til.

Hvad skal der til for at være god til at lytte?

For mig handler det om, at jeg ikke har andre muligheder. Jeg kan ikke bruge synssansen, så det prøver jeg at erstatte med hørelsen. Jeg er tvunget til at blive god til det.

Er du god til at lytte?

Jeg er bedre til at lytte efter nuancer, end folk der kan se. Det er noget, der kommer, når man har brug for det. Når man ikke har brug for det, så gør man det ikke. Hvis man vil være bedre til at lytte, skal man koble synet fra, lukke øjnene og bruge sin hørelse fuldstændig.

Peter Olsen er lydmand, og har arbejdet med lyd i 19 år.

Hvad betyder det at lytte for dig?

Som professionel lydtekniker er mit vigtigste arbejdsredskab, at jeg kan høre. Som lydtekniker arbejder man hele tiden for at kompensere for ting, der ikke lyder godt. I et orkester skal jeg høre tingene hver for sig og sammen. Jeg skal lytte efter hvad, er der for meget af og hvad, der skal skrues op for.

Bente Reimann Jensen er Talehørekonsulent i Roskilde Kommune og formand for Audiologopædisk Forening. Det er en forening for professionelle, der arbejder med mennesker med tale-, sprog, kommunikations-, høre- og/eller læseproblemer.

Hvad betyder det for dig at lytte?

Når jeg skal lave lydprøver, lytter jeg som regel til noget musik fra en CD, som jeg kender rigtig godt.

Så kan jeg høre, om lyden er, som den skal være.

Det betyder, at jeg aktivt forholder mig, til det jeg hører, og ikke bare tager lyd ind, men at jeg regulært lytter. Det er utrolig vigtigt i mit arbejde, men jeg tror ikke, der er nogen, der kan klare sig uden at lytte. Det gør, at man forholder sig til det, der bliver sagt eller til de lyde, der er omkring os.

Hvad skal der til for at være god til at lytte?

Hvad lytter du til i løbet af en dag?

Hvad lytter du til i løbet af en dag?

Helt basalt så skal man ikke have ødelagt sine ører, og man skal kunne høre hele spektret. Det kræver træning. Der er to måder at lytte på. Den ene er at lytte i frekvenser, og det kan man træne ved hjælp af computerprogrammer. Den anden måde at lytte på er at høre efter de forskellige instrumenter - er der for meget af det ene instrument eller det andet.

Det er en sværere måde at lytte på, men det kommer med øvelsen.

Er du god til at lytte?

Jeg har selv spillet musik altid, så med tiden har jeg lært at lytte til musik.

Jeg lytter mest til menneskestemmer og tale.

Ekspertpanelet Ekspertpanelet med tre afhængige lyttere Side 24

Hvad skal der til for at være god til at lytte?

Det, at man arbejder med sig selv og forholder sig til det, der kommer ind. Hvis man bare lader lyden komme ind forholder man sig ikke til det, så det er vigtigt, at man forholder sig aktivt til lydene og er opmærksom på det, der kommer ind af ørene. Hørelsen er den eneste sans du ikke kan lukke af, men du kan vælge at overhøre en lyd. Så det handler om at være bevidst om, hvornår man overhører lyde.

Er du god til at lytte?

Ja, det synes jeg er. Det kan også være svært, at man ikke kan lukke af, men det er klart, at det at lytte er i fokus igennem mit arbejde.

24

TEMA | Markant nr. 2 2013

... de mennesker – aktive medlemmer i KFUM og KFUK – er vores allerstørste aktiv; vores guld og det, der skal bære os ind i fremtiden.

Du stopper som generalsekretær, når den sidste tone er lydt og det sidste kram er givet på Wonderful Days-festivalen. Hvorfor netop nu?

Jeg er ansat på 5 års kontrakter, og allerede ved forlængelsen i 2008 sagde jeg, det ville være min sidste periode. Jeg har et princip om, at man ikke skal hænge for længe det samme sted, og skal jeg nå at prøve noget andet i mit arbejdsliv, skal det være nu. Det ændrer dog ikke på, at jeg synes, jeg har haft en helt fantastisk tid i KFUM og KFUK.

Af Thomas Godsk Larsen • tgl@kfum-kfuk.dk

En general træder af Kirsten Lund Larsen har valgt at stoppe som generalsekretær til sommer, når hendes kontrakt udløber. En solrig majdag i Landskontorets have mødte vi Kirsten til en snak om fremtiden, om 10 år i KFUM og KFUK – og om, hvad hun håber og tror for KFUM og KFUK.

32

En verden uden lyd – set fra hver sin side.

Side 10-11

6

Wonderful days Det kan du lytte til på årets festival Side 12-13

Lytteguiden I mødet med den anden Side 15-22

Lyd i billeder Af Tommy Frost Side 28-29

Hvad har været det største?

Det har rislet mig ned ad ryggen, når jeg, foreløbig tre gange, har stået i det store telt til Ung Uge (i dag: Wonderful Days, red.) og mærket stemningen og det brændende engagement fra de mange frivillige, der får det hele til at spille. At stå til afslutningsseancen og synge festivalsangen, tage del i gudstjenesten, opleve det, der foregår på scenen. WOW! Og så har det også været stort for mig at mærke den gejst og det beslutningsmod, som de sidste to landsmøder har udvist. I november sidste år blev der jo taget virkelig store beslutninger omkring ny vision, strategi og øget samarbejde med FDF. Vi kommer tit til at fokusere på de store events og store ”sus”. Hvad har været det største for dig i hverdagen som generalsekretær?

Alle de fortrolige samtaler med ansatte. Det er en gave at få indblik i andres liv, både som medarbejdere og mere privat. Når man har vendt en problemstilling med en medarbejder og hun eller han siger ”nu kan jeg igen” eller ”nu ser jeg det anderledes”, føler jeg virkelig, at mit job giver mening.

Alt dette skal du leve foruden nu, i hvert fald som ansat i KFUM og KFUK. Hvad skal der ske for dig?

Jeg ved det faktisk ikke endnu. Måske noget lidt i samme boldgade, men jeg overvejer også, om det skal være noget helt andet. Jeg har før forladt en fast stilling, efter 18 år i Folkekirkens Nødhjælp, og derefter blev jeg selvstændig konsulent, indtil jeg kom til KFUM og KFUK. Så jeg vil gerne nå at prøve noget mere og andet – så meget ved jeg.

Lad os skrue tiden 10 år tilbage. Hvad overraskede dig mest i dit møde med KFUM og KFUK? Du kendte jo kun lidt til organisationen, da du tiltrådte.

Det, der overraskede mig meget positivt, var at møde mennesker, jeg kendte fra andre sammenhænge, uden at jeg vidste, de var KFUM og KFUKere. De havde alle et særkende: Det var mennesker, jeg respekterede højt, med stor integritet og en høj grad af ansvarsfølelse og solidaritet med andre mennesker. Mennesker, der gerne gik en ekstra mil for andre, og som ikke satte sig selv først. Mennesker, der udlevede deres tro i praksis og stod for et positivt og næstekærligt menneskesyn. Det er sådan nogle voksne, som børn og unge møder i foreningerne hver dag, hver uge, og jeg tænker, at de mennesker – aktive medlemmer i KFUM og KFUK – er vores allerstørste aktiv; vores guld og det, der skal bære os ind i fremtiden.

Hvad er du mest stolt af i dine 10 år som generalsekretær?

Da jeg blev ansat i 2003, havde organisationen brug for en omfattende modernisering. Det skulle være lettere at være forening, og der skulle afbureaukratiseres. Vi ville sende det signal, at man godt måtte gøre op med ”plejer”.

Der var også brug for et skud ny energi – der var faldende medlemstal, en vis metaltræthed, og man oplevede, at arrangementer og events måtte aflyses. Det fik vi ved fælles hjælp vendt, og med ”De 5 mål” i 2004 turde vi også for første gang for alvor definere nogle overordnede mål for organisationens udvikling. Det, mener jeg, lagde grunden til, at især de to sidste landsmøder har vist stor omstillingsparathed og vilje til at træffe beslutninger, der får stor betydning for hele organisationen.

Hvad tænker du om din egen rolle i alt det?

Min fornemste opgave, tænker jeg, har været at skabe rammerne for, at en proces kan foregå.

Selvfølgelig har jeg selv haft tanker om, hvilken vej organisationen kunne gå, men det har aldrig skullet være mit projekt, men hele organisationens projekt.

Din arbejdsgiver er formelt Hovedbestyrelsen (HB). Hvad vil du sige som farvel til dem?

Vi har en Hovedbestyrelse, der virkelig brænder for den nye vision og strategi, og det er så uendelig vigtigt. Samtidig er det også vigtigt at have

Find Kirsten på www.facebook.com/kirstenlundlarsen

stor lydhørhed over for den virkelighed, der er hverdag i foreningerne. … og de ansatte?

Ja, de ansattes fornemste opgave er jo at støtte og bakke op om de frivillige. Som ansat lykkes man, når det lykkes for andre, eller når man lykkes sammen med andre, med de frivillige. Og når jeg tænker over det, er det imponerende, hvad de ansatte, lokalt så vel som nationalt, kan levere og har opnået af resultater med så relativt få personer og ressourcer. Dét håber – og tror – jeg, de kan blive ved med.

Er der noget, du har fortrudt?

I forlængelse af de foregående skulle vi måske langt tidligere have søsat et projekt som Foreningsudvikling. De ansatte bruger mere tid lokalt i foreninger nu end nogensinde før, og det giver så utrolig meget til så vel foreningerne som landsbevægelsen. Men det er et evigt dilemma og udfordring, hvordan man finder balancen mellem at være landsbevægelse og at være noget for det lokale arbejde. Jeg tænker, vi som landsbevægelse skal udfordre og tænke stort om hele bevægelsens udvikling, men vi skal også være i stand til at tage lige præcis det perspektiv, som lokalt giver mening.

I dine ord om det evige dilemma kunne bo et godt råd til den kommende generalsekretær.

Hvad vil du give ham af råd?

Helst ingen! Hver person skal gå ind i arbejdet på sin måde, og Jørgen (Kvist, red.) kommer ind på et tidspunkt, hvor det, der virkede for 5 år siden, måske ikke virker i dag. KFUM og KFUK står over for mange spændende udfordringer og forandringer. Vi har en ambitiøs vision om, at mange flere børn og unge skal kunne opleve og mærke de værdier, den tro og det menneskesyn, der kendetegner KFUM og KFUK. Jeg glæder mig til at se, hvordan det kommer til at tage form fremover. Men skal man absolut give nogen et råd, er det altid en god idé at huske på, at vi er født med to ører og én mund!

Og med det råd slipper vi Kirsten Lund Larsen – overlader hende til aftalerne i en travl kalender for den sidste tid i KFUM og KFUK. Fra redaktionen ønsker vi Kirsten rigtig god vind fremover, og vi glæder os til at se, hvor vindene bærer hende hen!

33

”En helt fantastisk tid” Afsked med generalsekretæren Side 32-33

Klumme Af Arne Andreasen

Zen-punktet | At lytte | til sproget Det styrtregnede pludselig midt i maj. De zigzag´ede fra markise til markise indtil der kun var den åbne gade tilbage og overgav sig med et smil. Hendes blik i hans og hans i hendes enige om bare at gå hånd i hånd uanset, hvad der kom ud af himlen og til verdens ende.

Opad trappen til andensalen og små pytter på repos´erne. Nettoposerne smidt i entréen, så hans T-shirt, så hendes, så et grin, så et par bukser, så 2 og så blev stykkerne mindre. Og så ikke mere. Slet ikke mere og bare alt. ...

Og her synes jeg, at de fleste kærlighedsfortællinger og B-film skulle slutte og starte på et nyt kapitel: Han lavede kaffen da solen stod ind fra øst. Det duftede af nat og lykke og ristet rugbrød og han elskede lige pludselig regnvejr. ...

Eller et eller andet ANDET end at give os 2 minutters fuld blænde af, hvad der sker efter at netto-poserne er smidt i entréen. Jeg er gammeldags romantiker og jeg gider ikke, at andre pakker mine gaver op for åbne kameraer.

“At lytte til sproget er at være gået ud af børnehaveklassen og ikke længere have brug for staveplade og alt skåret i pap. At kunne læse mellem linjerne og lave egne billeder på teksten. At lytte og mærke verden åbne sig og åbne en dør på klem til mysteriet. Alt andet kan downloades”

om hans kone, og min var lige kommet ind på en rigtig spændende uddannelse, og til sommer skal vi bo 3 måneder i Toscana i nogle dejlige venners ret store CASA og hvilken rødvin kunne han bedst lide?

“Der var engang, hvor vi var nysgerrige på hinanden. Hvor vi troede, at vi kunne blive beriget hvis vi selv holdt kæft og åbnede for boks 2.

Blive oplyst og inspireret. Og hvor det ikke kun var vores historie og vores karriereudvikling, der betød noget. At kunne tåle at blive kritiseret og irettesat uden nødvendigvis at skulle forsvare sig selv. At lade sig sige. Og at lytte sultent til andres livserfaringer. Og stille sin tørst” | At lytte | til stilheden Jeg sidder i solen udenfor et stort konferencecenter. Indenfor summer 3500 mennesker i munden på hinanden. Herude er stilheden. Og solsorten på en blød bund af forår og instinktiv livsglæde. Tænker at stilhed kommer i høj kurs efterhånden, som det bliver sværere at finde.

Og måske bliver det allervigtigste at kunne finde stilheden midt i suset. At kunne nå Zenpunktet midt i støjen.

Der er heldigvis ikke brugt ret meget spalteplads på Jesus´ privatliv i Biblen. En enkelt ting er til gengæld nævnt mange gange: Han gik ud for at bede... Vi ved ikke, hvad han bad om i alle disse timer og nætter og dage. Men jeg tænker, at han ikke brugte hele tiden på at tale med sin far. Tænker, at han brugte det meste af tiden til at lytte. Til at finde ind i det rum, hvor Guds og menneskers bevidsthed kan mødes. Hvor der bliver åbnet for en sprække til det guddommelige. Der hvor min egen sikkerhed og tryghed og karriere bliver brændt væk af ønsket om at være tæt på det guddommelige. På mysteriet.

På alt det, der ikke kan downloades.

“På himmelbuen stråler dit tegn og nåden falder blidt, lissom regn Tar imod på bare fødder som når grundvand rammer rødder og i dine vingers skygge vil jeg bo Din miskundhed er stor over mig og himlens stjerner viser mig på vej Jeg vil vække morgenrøden takke dig at det er her at jeg skal bo”

| At lytte | til hinanden Sendt på jobsøgningskursus for 3. gang. Med gratis bolsjer og reklamekuglepenne og en konsulent der lidt for mange gange bruger udtrykket: som jeg plejer at sige... Og hun havde virkelig sagt det så tit, at hun ikke selv troede på det, kiggede på uret og besluttede ½ times pause og gratis kaffe og smurte rundstykker.

Og hvad har du lavet før, spurgte jeg. Og mens han snakkede om sosu og truckcertifikat og knægten på 1½ derhjemme og hende der også var arbejdsløs, sad jeg og tænkte, at jeg gerne ville imponere og så snart der var et hul, brød jeg ind om New York og Harlem, og at de sorte er virkelig smukke, og at vi så, hvor både Michael Jackson og Norah Jones havde haft deres debutkoncerter - og, at jeg i øvrigt selv skulle spille et stort sted lige om lidt og trist at høre

Arne Andreasen arbejder til dagligt som højskolelærer, organist, kursusleder, klaverlærer, sangskriver og musiker. Han har bl.a. udgivet “Bryd tavsheden – 24 digte” i 2005 og “Et øjeblik – en evighed” i 2010; og opfølgeren “Englevinger” fulgte trop i 2012.

Arne er derudover repræsenteret i mange sangbøger og udgivelser.

Klumme Arne Andreassen om at lytte og mærke verden åbne sig Side 25

HVAD NU HVIS...?

LIVE

T DSKONTORE FRA LAN

HVAD NU HVIS...?

Hvad nu hvis er et tilbagevendende tankeeksperiment, som du vil kunne læse om i Markant. Her vil der blive tænkt skørt, skævt, udfordrende eller bare stort… For hvad nu hvis…

JUNI 2015: En ugentlig nyhedsudsendelse fra landskontoret på Rysensteen giver medlemmer og andre organisationer indblik i, hvad der sker i KFUM og KFUK, og vigtige emner bliver sat til debat rundt omkring i foreningerne. Lyd og video giver mange nye muligheder mener projektmedarbejder Lars Touslev.

Af Henrik B. Videbæk Lars Touslev har siden april trykket på knapperne i studie 1 på Rysensteensgade 3. Det har han gjort mindst en gang om ugen, når et nyt program har været på vej i kassen. Det bliver både til lyd- og videopodcast fra landskontoret med en liveudsendelse ugentligt og supplerende lydpodcasts. Lars Touslev kommer fra en stilling hos TV2 og mærker en tydelig forskel fra tiden på en kommerciel tv-station til en organisation baseret på frivillige kræfter.

"Der er et utroligt engagement. Vi får nogle virkelig gode skud i kassen både med ansatte her på stedet og de frivillige, der kommer forbi.

Folk brænder for at formidle det projekt de er igang med, og den største udfordring er at få styr på 'happy feet' i studiet (folk, der ikke kan stå stille red.), og at der ind imellem bliver talt meget hurtig", fortæller Lars Touslev.

Ved liveudsendelserne er det ofte staben, der er på. Her handler det om at levere informationer om nye frivillige jobs rundt omkring i organisationen, events der er under opsejling, arrangementer rundt omkring i landet, men der er også indspark til personlig refleksion eller debat. Sidstnævnte har mange forskellige afsendere. For en uge siden var der biskopbesøg med 5 minutter om betydning af de folkekirkelige organisationer og forrige uge var forfatteren til bogen "Eventyret, der aldrig ender.." gæst i studiet. Næste uge er det en af organisationens egne medlemmer Rasmus Sigurdsen, der udfordrer seerne på emnet 'Kan vi tilpasse os de utilpassede unge?'.

25

Mulighed for at være med Liveudsendelserne stryger direkte ud gennem KFUM og KFUKs hjemmeside hver fredag kl.

15. Da den første udsendelse blev sendt 10. april var der ikke færre end 100 kommentarer i tråden under videoen. Sidenhen er kommentaraktiviteten faldet lidt, men der er stadig meget interaktion. Mange roser programmet og diskuterer indlæggene, og så er der nogen, der byder ind med nye ideer til indslag.

STØRRE end os selv

Per Günther har gennem en menneskealder beskæftiget sig med musik i kirken. Som uddannet organist har han spillet til over 9000 begravelser og startede i 1964 Treenighedskirkens drenge-mandskor i Esbjerg. Koret er nu blandt Danmarks mest anerkendte. Markant har mødt manden bag tangenterne til en snak om kombinationen af kristendom og musik.

Af Henrik Birkbak Du har igennem 25 år (fra 1964-1989) været leder af Treenighedskirkens drenge- mandskor. Hvad er det kirkekoret kan, som giver det en berettigelse i kirken?

I den kristne kirke har korsang en central plads i gudstjenesten, og da det indtil hen i 1700-tallet ikke var tilladt kvinder at synge i kirken, blev korets funktioner udført af drenge og mænd. Af denne grund er store dele af den vokale kirkemusik skrevet for drenge-mandskor. Især i den Anglikanske Kirke i England har man videreført traditionen med brug af drenge-mandskor helt op til vor tid, og det er ved flere studieophold der, jeg har fået inspiration til mit korarbejde.

I Den Danske Folkekirkes gudstjenester har koret ikke nær de udfordringer som det har i England. Her indskrænkes de selvstændige opgaver sig til en eller to korsatser, samt at synge for ved fællessalmerne.

Fællessang er en af de former for kirkelig aktivitet, hvor menigheden er en del af de rituelle handlinger. Menigheden går fra at være passive og lyttende, til at være aktive. Fællessalmerne er poesien i tjenesten – der hvor følelserne overtager det rationelle.

Du nævner den engelske kirke som inspiration til dit korarbejde. Hvordan benyttes sang/musik anderledes i England i forhold til Danmark?

Tilbage i middelalderen var det ikke ualmindeligt, at englænderne sendte deres drenge i kloster. De skulle oplæres til at blive kirkens tjenere, og klostrene blev en slags teologiske fakulteter. Man lærte ikke blot om kristendom, men også om hvordan kristendommen viderebringes til andre.. Den katolske kirkes sprog var

30

Per Günther opnåede sit mest betydningsfulde embede i 1962, hvor han blev organist ved Treenighedskirken i Esbjerg. Her stiftede han Treenighedskirkens Drenge- og Mandskor efter forbillede i engelsk drengekortradition.

latin og for at lære sproget, måtte man komme i kirkens tjeneste.

I klostrene tilbragte man mange timer i døgnet med fælles højtlæsning fra bibelen. Det resulterede i, at man automatisk fandt sammen på fælles toner – der kom melodi på læsningerne.

Det at synge har derfor været en nødvendig forudsætning for fællesskabet i gudstjenesterne, og sangundervisningen var sidestillet med teologi og latin. I sangen deltog både munkene (mændene) og eleverne (drengene). Herfra opstod forbindelsen mellem den kristne gudstjeneste og drenge-mandskor. I England har man mange steder bevaret traditionen med denne sangform. I de store domkirker og collegekapeller kan man derfor hver dag, sidst på eftermiddagen, gå til Evensong. Her synger koret en række korsatser. En enkelt fællessalme, hvor menigheden kan deltage, bliver der dog for det meste også plads til.

I Treenighedskirken i Esbjerg sang drengekoret i 1966 Evensong, som den foregår juleaften i England. Der kaldes den ”Nine Lessons” – på dansk ”De ni læsninger”. Denne form for indledning til julen har nu bredt sig over hele landet. ”De ni læsninger” kan blandt andet høres i Godthaabskirken på Frederiksberg og i Præstevang Kirke i Hillerød. På denne måde har Treenighedskirkens drenge-mandskor øget kendskabet til anglikansk kirkemusik i Danmark.

Hvilken sammenhæng oplever du mellem sang/musik og kirken?

Kunsten – det være sig sang, musik, arkitektur,

og bildende kunst har altid spillet en væsentlig rolle i kristen gudstjeneste. Gennem kunsten, og nok specielt i musik og sang forsøger vi mennesker at udtrykke noget der er større end os selv. Men det er ikke kun i forbindelse med gudsdyrkelse, men i høj grad også i andre sammenhænge, hvor vi forsøger at udtrykke noget uforklarligt – som eksempelvis kærlighed. Vi forsøger at udtrykke noget uforklarligt med noget andet uforklarligt. Det lyder måske absurd, men jeg tror, at det er sådan!

Hvorfor valgte du at blive organist?

Helt fra min tidligste barndom har musikken – især den klassiske – spillet en stor rolle for mig.

Min mor spillede som ung til bal, og af og til spillede hun også på klaveret i mit barndomshjem.

Min interesse for musik blev dog for alvor vakt ved koncerter med Odense Symfoniorkester og i Odense teater. Det var lidt af en tilfældighed, at det netop var orglet, jeg kastede min kærlighed over. En organistassistent demonstrerede instrumentet for mig i den katolske kirke i Odense, og siden da har jeg ikke kunne slippe orglet.

Som ung havde jeg en god ven, der tilhørte den apostolske menighed i Odense. Han fik mig med til møder, men jeg kunne ikke forlige mig med musikken der, det var meget den type, som går under fællesbetegnelsen lovsange. Her måtte jeg trække mig og finde min plads i vores ædle, danske salmebog. I den nye salmebog finder jeg også rigtig mange nye, vidunderlige salmer, som det er en stor fornøjelse for mig at spille til.

31

Kristendom og Musik hænger sammen En organist taler ud.

Side 30-31

Gennem online musiktjenester har KFUM og KFUK fået deres egen lydkanal, hvor podcasts løbende udkommer og kan høres via computeren. Det er endda muligt at få de nyeste podcasts direkte ned på mobilen. Gennem lydpodcasts bidrager udvalgene med opdateringer på, hvordan man arbejder med visionen eller nye ideer og projekter præsenteres med mulighed for feedback fra de andre medlemmer. Korte rejsereportager fra Burma, USA eller Ukraine sendes også ud her.

tilgængelig. For Lars Touslev giver de nye mediekanaler mange perspektiver. Der i blandt, at medlemmerne får et tydeligere billede af, hvem der sidder andre steder i organisationen.

Og så giver det opmærksomhed hos andre organisationer.

"De nye kanaler er et hit hos både lyttere og seere. Og vi kan se, at også andre organisationer følger med. Det er god reklame, og udsendelserne giver et godt indblik i, hvad vi laver."

Foreløbigt er Lars Touslev ansat som projektmedarbejder på en et års ansættelse. Men meget tyder på en forlængelse, hvis succesen fortsætter.

Tættere på Mens videostudiet befinder sig på Rysensteen, har hver region optageudstyr til lydpodcasts

Gennem lydpodcasts bidrager udvalgene med opdateringer på, hvordan man arbejder med visionen eller nye ideer og projekter præsenteres med mulighed for feedback fra de andre medlemmer

Hvad nu hvis...?

KFUM og KFUK sender billeder og lyd fra landskontoret Side 26-27

27

26

MUSIK OG SANG udtrykker det, der er

"Ind imellem er det noget af et redaktionsarbejde, der ligger for inden programmet er klar. Der er meget, der skal sorteres. Men så er det godt, at der også er muligheden for at udkomme via lyd." forklarer Lars Touslev.

I dette nummer af Markant har vi valgt at sætte fokus på det at lytte. En ting vi gør hver eneste dag. Vi taler med hinanden, hører til musik, ser fjernsyn og vores ører fyldes dagligt med tusindvis af indtryk.

Men er vi gode nok til at lytte, og hvordan bliver man egentlig god til at høre efter?

Hvad betyder det, at lytte til andre, og er der forskel på hvordan vi opfatter de lyde der er omkring os? I dette magasin kan du blandt andet læse hvordan en lydmand, en høre-talepædagog og en blind opfatter lyde.

Er vi gode nok til at lytte til hinanden i KFUM og KFUK, og er kommunikationen imellem foreningerne god nok? Vi giver dig en guide til bedre lytning, og når du har læst bladet skulle du gerne sidde tilbage med helt konkrete redskaber du kan bruge i din hverdag, og i foreningsarbejdet. Konkrete ting at fokusere på, og forhåbentligt føler du selvm at du er blevet bedre til at lytte til dig selv og andre.

God fornøjelse! På vegne af redaktionen.

Jesper

7

Hvad lÌgger du øre til i din hverdag?

8

9

En verden uden lyd

Af Johanne Nørtoft Thomsen

For Henrik Møller Hørlyck er det en naturlighed. I stilhedens katedral er lydisolationen et aktivt valg.

Det gør det nemmere at være hørehæmmet, at man accepterer de vilkår det giver.

Henrik Møller Hørlyck har, siden han var helt lille, været døv og fortæller her om ulemperne og fordelene ved at miste høresansen.

I det daglige tænker vi ikke over, hvilken betydning høresansen har for os. Men dét ikke at kunne høre verden kan give mange problemer og frustrationer. 17-årige Henrik Møller Hørlyck blev ikke født døv, men blev syg som spæd og mistede på den måde høresansen. ”Nogle måneder efter min fødsel fik jeg desværre meningitis, som ødelagde min hørelse og min balancesans. Efter jeg gennem mange år har trænet min hørelse, bliver jeg bedre til at kende forskel på ordene – fx svale og svane og ligge, lægge. Jeg har gået på en skole for døve og hørehæmmede, hvilket jeg var utrolig glad for.

Der øvede jeg både at tale og at høre hver dag.

Men jeg træner stadigvæk.” fortæller Henrik Møller Hørlyck.

Overgangen fra døv til hørehæmmet kan Henrik Møller Hørlyck ikke fuldstændigt huske. Som 2-årig fik han indopereret sit første CI-apparat (Cochlear Implant, red.) og som 12-årig fik han et nyt apparat, der åbnede verden yderligere: ”Jeg har svært ved at finde ord for den følelse.

Det var som om at min høresans blev vækket fra en dyb søvn. Min mor husker, at jeg sagde, det gjorde lidt ondt i ørene.”

En social bremse I dag kan Henrik Møller Hørlyck, takket være CI-apparaterne, høre næsten alt. Dog er der stadig mange detaljer som er slørede og svære

FAKTA OM CI Cochlear Implant (CI) er et elektronisk apparat, der består af en mikrofon, en signaloverførselsenhed og en elektrode i det indre øre. Apparatet omdanner ydre akustisk information til elektriske impulser. De elektriske impulser sendes videre til hørebarken i hjernen, og på denne måde kan apparatet overtage hørefunktionen.

CI er meget benyttet til børn, der er født døve eller bliver døve/hørehæmmede som følge af sygdom, fordi der er stor chance for at barnet ved hjælp af apparatet kan lære talesprog.

10

at få fat i. Det mest frustrerende ved at være hørehæmmet, fortæller han, er at indgå i sociale sammenhænge, da det her for alvor bliver en bremse i mødet mellem ham og andre. ”Jeg har svært ved at kommunikere med de, der kan høre og svært ved at deltage i og følge med i en samtale. Samtidig er der ofte baggrundsstøj, hvilket kan gøre det endnu sværere. Jeg har mit apparat på det meste af tiden, men det er meget irriterende, når jeg må leve med at sige ”hvad” tusindvis af gange i en samtale, og når jeg misforstår, hvad der bliver sagt. Det er også pokkers irriterende, når mit apparat mangler batterier midt i en film i biografen.”

Fodbold i døveliga I sin fritid spiller Henrik Møller Hørlyck fodbold sammen med både andre hørende og døve.

Med de døve spiller han i en døveliga og han fortæller, at når han er sammen sine døve/ hørehæmmede venner, så er det lige meget for ham, at han ikke kan høre nogen. Til spørgsmålet om det nogensinde er en fordel at være døv griner Henrik og siger: ”Dengang jeg var lille, tog jeg mit apparat, af når jeg blev skældt ud eller blev sur. Det frustrerede mine forældre og søskende en hel del.” ”Det påvirker mine omgivelser, mit sociale liv og min fremtid, at dét at kommunikere er problemfyldt. Men med tiden begynder jeg at acceptere, at det ikke kan være anderledes.

Det gør det nemmere at være hørehæmmet, at man accepterer de vilkår det giver, fordi man slutter fred med frustrationerne.”

Når verden larmer skal kirken være der med et tilbud om det modsatte.

Du bliver mødt af en frivillig, der knæler for dig og vasker dine fødder, inden du begiver dig fra festivalpladsen og ind i det hvide, arkitekttegnede telt.

Indenfor er der sorte og røde sækkestole, der hver skal symbolisere kærlighed og sorg. Der er planter, springvand og små stationer, hvor man kan tænde lys eller skrive en bøn. Og oven over det hele er der udspændt en stor, hvid teltdug.

Kirken rummer det hele – både kærlighed, liv og sorg. Inde i teltet er der stille. Helt stille.

Stilhed til at være, tænke og bede.

ses som et kontrarum til de begivenheder, det slåes op til. Rummet skal gerne være et modstykke til den travlhed og larm, der er at finde udenfor. ”Når verden larmer skal kirken være der med et tilbud om det modsatte – et sted, hvor ingen forstyrrer. Det er vigtigt at stoppe op og få renset sanserne i en verden hvor man ustandseligt bliver bombarderet med indtryk”, forklarer Helle Viuf og fortsætter ”Vi mangler stilheden, eftertænksomheden og omsorgen i vores hverdag, som ellers er fyldt med underholdning og tempo. Det er dét, Stilhedens Katedral bliver modstykke til.”

Stilhedens Katedral er et folkekirkeligt foretagende, hvis arbejde er inspireret af munken Frans af Assisis ord om at forkynde evangeliet gennem handling frem for ord. En transportabel kirke, men en kirke som mest af alt er et rum, hvor er der plads til stilheden og til tankerne.

Helle Viuf, cand. theol og diaket (stilling sammensat af diakon og kateket, red.) i Stilhedens Katedral forklarer, at Stilhedens Katedral skal

Den populære diakoni På trods af, at det er et folkekirkeligt foretagende, mener Helle Viuf, at der er langt mellem det rum Stilhedens Katedral kan tilbyde og det rum der bliver tilbudt i folkekirken: ”Mange har desværre det billede af folkekirken, at den kigger indad og vender sig væk fra samfundet.

Det bliver et lukket fællesskab, hvor der ikke engang er et stærkt fællesskab, men hvor man

nemt mistes i mængden. Den kan have nok så mange tilbud, men det er kultursnobbet underholdning som orgelkoncerter og kunstaftener.

Diakonien, omsorgen, hvor man ser hinanden forsvinder, og man satser på for snæver en målgruppe i den nuværende folkekirke.”

Stilhedens Katedral oplever en stor efterspørgsel og har været yderst populært de år, de har været med på Roskilde Festival, på trods af at brugerne her er de selvsamme som folkekirken har så svært ved at lokke indendørs. Helle Viuf forklarer det med, at man her møder de unge i øjenhøjde og folkekirken igennem teltkirken bliver folkelig, da den blander sig ind i den virkelighed, som nu engang er udenfor kirkens mure. ”De unge tror ikke, at kirken vil være med på fx Roskilde. De tænker, at folkekirken er finkultur, og at den er der til de rituelle handlinger som dåb, bryllup og begravelse. Men folkekirken har også et folkeligt formål og skal være bedre til at opsøge de unge udenfor de forventede tidspunkter” understreger Helle Viuf.

Stilhedens Katedral vil i år ikke være at finde på Roskilde Festival, men i stedet på Folkemødet på Bornholm. Har du som resultat af læsningen fået lyst til at søge stilheden til refleksion og eftertanke, så har du også muligheden for at tage på moderne pilgrimsrejse med en masse andre unge til Taizé-klosteret i Frankrig i efterårsferien. Her fremhæves stilheden også som et rum, der er vigtigt for at fungere i hverdagen, og ugen er en genopladningsmulighed i den alt for travle hverdag. Hold øje med yderligere information om turen på www.dkg.dk

11

"Vi spillede i Hjørring for 2 år siden, uden de vilde forventninger, men folk mødte talrigt op og var meget imødekomne overfor musikken og klar på at holde en fest. Derfor glæder vi os rigtig meget til at komme tilbage til Hjørring og spille på Wonderful Days. Ingen af os har været på festivalen før, men glæder os meget til at stifte bekendtskab med den."

Go Go Berlin

12

Hvad ørene fyldes med på Wonderful Days Wonderful Days 2013 bliver et brag af en festival! Vi har i musikudvalget igennem de sidste halvandet år arbejdet på at finde musikere og bands, der kan give os alle sammen store oplevelser foran den store Open air Scene. Og vi er meget stolte af resultatet!

Af Jacob Grundkær Hansen Vores udgangspunkt har været at få så megen god og alsidig musik for pengene som muligt. Vi har gjort os umage for at finde den nyeste upcoming musik på markedet og samtidig have nogle sikre hitmagere med. Der er rigtig meget nyt musik, men når det både skal være nyt og godt, bliver det lidt sværere.

Hele tre bands, som du kan høre på Wonderful Days er med på Gaffas ”De bliver store i 2013”-liste, og vi er i musikudvalget meget stolte over at kunne præsentere tre bands, der står på kanten af deres store gennembrud. Det gælder først og fremmest Go Go Berlin, som åbner festivalen lørdag den 6. juli. De spiller rock, som rock altid har skullet spilles, og har en helt særlig evne til at tryllebinde publikum i løbet af fem minutter. En flok karismatiske gutter, der sparker røv! Endelig er det pop-duoen NOAH, der med sit hit ”Over byen” har slået igennem lydmuren, og ikke mindst Sofia Hedia, der har lagt musik til promotion videoen for Wonderful Days, og som spås en stor karriere.

Alsidigheden har været et afgørende parameter for musikvalget til Wonderful Days. Der vil blive god mulighed for at høre en musikgenre, du ikke anede du kunne lide. I det brede mainstreamspor ligger blandt andet Vinnie Who, som med sin nyfortolkning af disko-poppen spiller musik ingen kan stå stille til. I det lidt smallere segment kan nævnes indie-pop-electro mesteren Rangleklods, og den lille mand med den store stemme, Kris Herman, der også har et stort talent for at få publikum til at føle sig hjemme.

Et par aftener har vi inviteret to bands til at spille i caféerne, der begge har rødder i jazzen. Human’O’Project er syv garvede konservatoriefolk med rødder i Aalborg, det spiller svedig jazz-funk, og får det rigtigt svære til at lyde som en leg. For begge bands gælder, at de er super ekvilibrister på deres instrumenter og har forfinet deres udtryk til noget helt fantastisk. Kom og nyd dem i café’en efter en lang dag med tryk på.

Ud over dette store udvalg af musikalske oplevelser, glæder vi os også til at præsentere lejrbandet, der hver dag giver den gas sammen med os i det store telt. Og vi glæder os til at se og høre Ten Sing grupper og efterskolebands fra hele landet.

Og så har vi slet ikke nævnt jam-stage i loungen, hvor alle kan komme og spille med om aftenen, musikalske eftermiddagsworkshops, PULS fællesfræs og meget, meget mere.

Hvis du vil forberede øregangene på, hvad der venter, kan du gå ind på spotify og lytte til playlisten ”Wonderful Days Festival 2013” Vi glæder os – og det burde du også gøre!

Musikudvalget WD13

Læs meget mere om Wonderful Days på www.wonderfuldays.com

13

Rejsen begynder her...

Unitas Rejser • Mere end rejser!

Vi giver dig spændende rundrejser med dansk rejseleder, der udvider horisonten.

Geografisk fordi vi tilbyder rejser til mange forskellige rejsemål. I overført betydning fordi en rejse med Unitas Rejser giver ny viden. Der er rejser med både natur, historisk, kulturelt og religiøst indhold.

Som noget nyt tilbyder vi sidst på året adventsrejser til byerne Budapest i Ungarn, Tallin i Estland og til Lutherbyerne i Tyskland med fokus på traditionsrige julemarkeder, bugnende juleboder og eventyrlig julestemning. Ønsker du at få tilsendt en brochure på en af de nævte rejser, så kontakt os med det samme, så får du den tilsendt pr. e-mail eller med posten. På vores hjemmeside www.unitasrejser.dk kan du også selv læse og printe programmer for alle rejserne med dansk rejseleder. Vi er klar til at rådgive dig på telefon 8723 1240.

Et udpluk af rejser med dansk rejseleder i 2013 29/06 13/07 23/07 26/07 02/08 17/08 07/09 12/09 20/09 23/09 01/10 04/10 05/10 11/10 11/10 18/10 24/10 31/10 15/11 29/11 29/11 29/11 29/12

Frankrig - Pilgrimsvandring ad “Via Podiensis” 9.995 kr.

Island - Mere end en saga blot. Afr. fra Billund* UDSOLGT 13.795 kr.

Island - Mere end en saga blot. Afr. fra København* 13.795 kr.

Færøerne - Atlanterhavets perler 10.495 kr. Østersøen - Med bus til Polen, Baltikum og Sverige UDSOLGT 9.995 kr.

Nordspanien - Vandring i Sierra de Guara. Unik natur 8.495 kr.

Armenien - Få indsigt sammen med NGO’en “aibidji” 9.995 kr.

Tyskland - Valfart til Hildegards Klostre 6.595 kr.

Israel - Det bibelske land og den kristne kulturarv 10.995 kr.

Portugal - For dig, der rejser alene. Singlerejse 55+ 10.995 kr.

Italien - Pilgrimsrejse. Rietidalen og Assisi 12.995 kr.

Israel - Klassisk rundrejse i Israel 14.295 kr.

Sicilien - Middelhavets uslebne diamant 10.995 kr.

Etiopien - En rejse i samarbejde m. Dansk Etioper Mission 26.995 kr.

Israel - Konfirmationsrejsen med barn/barnebarn 10.995 kr.

Israel - For dig, der rejser alene. Singlerejse 55+ 12.995 kr.

Italien - Rejse til millionbyen Rom 5.995 kr.

Uganda - En perle i Afrika 26.995 kr.

Cameroun - Helt ud i landet, helt ind i kirken 17.295 kr.

Estland - Adventsrejse til Tallin 5.295 kr.

Tyskland - Adventsrejse til Lutherbyerne 3.995 kr.

Ungarn - Adventsrejse til Budapest 5.295 kr.

Italien - Nytårsrejse til Rom 9.095 kr.

HUSK Vi arrangerer også gerne din rejse uden dansk rejseleder, hvis du foretrækker denne rejseform.

Blot ring!

* Læserrejse med Kristeligt Dagblad.

Ring på tlf. 87 23 12 40 eller se www.unitasrejser.dk

Redigeret af Henrik VidebĂŚk

MAR K ANTS LY T T E G U I D E

15

markant guide

markant guide

markant guide

markant guide

Når det handler om at lytte markant Man kanmarkant lytte til meget – fuglene, der synger, kaffen, der render igennem kaffemaskinen eller til toner af festlig musik. Men man kan også lytte i mødet med andre mennesker. guide guide Guiden her indeholder tips og vejledning, når det handler om dialog og samtale med andre. Samtalen og dialogen kan udspille sig på tværs af foreninger og religioner eller i samtale med unge, der har problemer og udfordringer, som du måske kan hjælpe på vej med.

markant

markant

guide guideguide også muligheden for at gribe et sæt høretelefoner og lytte til et par professionelle ’lytUdover at følge med i tekst, har du i dette nummers tere’. For eksempel gadepræsten eller sjælesørgeren, der dagligt må sætte rammerne for den gode samtale. Eller stortingspræsten Per Arne Dahl, der har været en hovedaktør i sorgbearbejdningen efter tragedien på Utøya.

BRÆNDENDE SPØRGSMÅL En intens samtaleøvelse, hvor du både skal lytte og tale aktivt

AKTIV LYTNING En øvelse, der handler om at lytte aktivt til samtalepartneren

• Fordel deltagerne i grupper a 3-5 personer. Alle grupper skal så vidt muligt være lige store.

• Gruppen deles op i hold på tre, hvor en af de tre taler, en anden person lytter og en tredje person iagttager samtaleren. Emnet er efter eget valg - eks.vis. en rejseoplevelse, fritidsinteresse eller lignende.

• Giv hver deltager et blankt ark og en kuglepen. Giv dem 3-5 minutter til at skrive et spørgsmål på arket af religiøs, filosofisk eller eksistentiel karakter som deltagerne selv ønsker at få svar på. Spørgsmålene samles, blandes og lægges ned midt i gruppen/grupperne, uden at man kan se, hvad der står på sedlerne.

• Hver gruppe vælger en tidtager. Hver deltager tager på skift et spørgsmål op af bunken som de ikke selv har formuleret og bruger nu 5 min. på at svare på det. Kan en deltager ikke bruge 5 min., sidder gruppen stille og venter på, at tiden går.

• Når alle har svaret på et spørgsmål, gives der 5-10 minutter til kommentarer og uddybende spørgsmål i gruppen. Der må ikke diskuteres.

POINTE: Vi giver sjældent hinanden tid til at tale ud. Ved at beskytte den enkeltes taletid holder man op med at tænke på, hvordan man selv kommer ind i debatten, men kan bevare fokus på, hvad den anden taler om.

Den der taler kan finde tid og ro til at udtrykke sig.

Pauser behøver ikke være pinlige, men kan give tid til refleksion og fordybelse.

GRUPPESTØRRELSE: Minimum 3.

TID: 25-45 minutter OVERVEJELSE: Forbered deltagerne grundigt på processen. Alternativt kan du selv bidrage med nogle af spørgsmålene eller lade alle deltagerne forholde sig til det samme spørgsmål.

16

• Når fortælleren er færdig, melder iagttageren tilbage til de to andre om sit indtryk af smtalens forløb, specielt med fokus på, hvordan lytteren har forholdt sig. Skete der forandringer med kropssproget? Hvornår oplevede observatøren aktiv lytning? Observatøren skal ikke kommentere det sagte.

• Fortælleren og lytteren kan derefter melde tilbage på observatørens iagttagelser og sige, hvad de genkender, og hvad de ikke genkender.

• Deltagerne skifter roller, så alle prøver de forskellige roller. Efter øvelsen samles der op i plenum med fokus på processen – ikke, hvad der blev fortalt.

POINTE: Det er ligeså vigtigt, hvordan man lytter som, hvordan man taler.

Den, der lytter, påvirker den, der taler med sit kropssprog og ansigtsudtryk.

GRUPPESTØRRELSE: 3 personer i hver gruppe med op til 5 grupper.

TID: 15-60 minutter OVERVEJELSE: Det er følsomt at blive kommenteret på.

Det er derfor vigtigt, at observatøren bliver instrueret godt i at kommentere. Det er vigtigt, at den der kommenterer ikke dømmer og husker at tale i jeg-sprog: jeg så det og det.

(Overvej evt. at lade lytteren have forskellige karaktertræk såsom utålmodig eller ligeglad for at udpensle, hvordan man udtrykker sig som en dårlig lytter.)

Samtale i fællesskab – fem samtaleøvelser

markant guide markant

VEJRMELDING En øvelser, der sætter fokus på den konkrete situation, vi befinder os i.

TIMEGLASSET guide En samtaleform, der sikrer alle bidrager til samtalen og får lige vilkår at ytre sig på.

• Øvelsen introduceres af lederen.

Hver deltager fortæller på skift om vedkommendes aktuelle situation. Det kan være, hvordan man har haft det i løbet af dagen, hvilken tanke eller roman man er optaget af for tiden eller lignende. (Øvelsen kan fungere som indledning eller afslutning på en temaaften, et bestyrelsesmøde eller lignende og kan evt. fungere som et fast indslag.) Hvis øvelsen bruges som afslutning på et emne eller forløb kan den fungere som en evalueringsøvelse. Er man blevet opmærksom på noget særligt? Glad?

Eftertænksom?

• Lederen introducerer øvelsen, guide hvor alle skal tale inden for en bestemt tid.

• Deltagerne får ca. to minutter hver afhængigt af emne og hensigt med øvelsen.

• Det er som udgangspunkt ikke muligt at spørge ind til, det de andres siger, med mindre det er meget korte opklarende spørgsmål.

POINTEN: Deltagerne får en større forståelse for hinanden, hvilket både kan være et godt udgangspunkt og en god afslutning for en dialogproces. Deltagerne kan ud fra denne forståelse bedre tage hensyn til hinanden.

markant

markant • Er det en stor gruppe inddeles gruppen i mindreguide grupper alt efter, hvor personligt emnet er.

• Hver gruppe har brug for et timeglas eller ur. Emnet introduceres.

• Herefter sættes gruppens deltagere i gang med at tale på skift.

Alle taler i et aftalt tidsrum. Det kan være alt mellem 2 og 10 minutter alt efter gruppestørrelse, emne og hensigt med samtalen.

Ingen må bryde ind, mens en anden i gruppen taler.

Hvis en person ikke bruger sin taletid, er der stilhed indtil tiden er gået, og det er næste persons tur.

• Når tiden er gået, må der stilles korte og opklarende spørgsmål.

markant guide markant

INSPIRATIONSKILDEN guide En overraskende øjenåbner, der viser, hvad vi bliver inspireret af • Gruppenmarkant sidder omkring et bord. Hver deltager skal vælge guide to eller tre citater ud fra citater som lederen medbragt og/eller deltagerne selv har med.

markant

guide • Når alle har valgt, skal deltagerne én efter én læse de enkelte citater og fortælle, hvad der inspirerer dem ved teksten.

• Når alle har fortalt om deres citater reflekteres der i fællesskab over, hvorfor det er de her citater, der er valgt. Repræsenterer citaterne den samme tradition, eller hvor ligger forskellen i, hvad I har valgt hver især? Hvilke nye tanker tilvejebringer de andres citater?

POINTE: At blive inspireret og nysgerrig på de andre i gruppen og det de har med i bagagen. At skabe opmærksomhed omkring forskellige tolkningsmuligheder af religiøse og filosofiske tekster.

GRUPPESTØRRELSE: 5-10

• Afslutningsvis reflekterer hele gruppen over, hvad det gjorde, at de havde et bestemt tidsrum.

personer

POINTE: Øvelsen tager hensyn til de mennesker, der skal tænke sig om og reflektere undervejs i en samtale. Der er plads til, at den enkelte kan holde en talepause.

OVERVEJELSE: Hvor skal citaterne komme fra? Religiøse eller filosofiske tekster, kendte citater, ordsprog?

TID: 30-45 minutter

GRUPPESTØRRELSE:

4-10 personer.

TID: 10-30 minutter afhængigt af emne og størrelse.

GRUPPESTØRRELSE:

2-30 personer TID: 15-45 minutter

OVERVEJELSE: Tænk over, hvor godt deltagerne kender hinanden, og hvor personligt det de fortæller om skal være.

Øvelserne er et udpluk fra “Dialogpiloten – en håndbog i dialog”, der er udgivet af Ikon. Ikon er en kirkelig forening, der arbejder nysgerrigt, kritisk og engageret med religionsidalog. Du kan se hele håndbogen her: http://viewer.zmags.com/publication/33fd9929#/33fd9929/1

17

markant guide

markant guide

markant guide

markant guide

Mette Birk

Mette Birk er erfaren inden for samtaler.

Som forhenværende studenterpræst ved VIA University College i Horsens og markant markant offerrådgiver samt leder af offerrådgivning ved politiet, har Mette Birk mødt mange mennesker i svære situationer. Det gør hun guide guide også fortsat. Nu er det som gadepræst i Aarhus, hvor hun for øjeblikket særligt mødes med mange unge kvinder, der har været udsat for seksuelle overgreb. Sidstnævnte håndterer Mette Birk udover præsteuddannelsen ved hjælp af en uddannelse til sexolog som hun afslutter til sommer.

markant guide

markant guide

“Jeg anser mig selv som et professionelt medmenneske, hvis man kan sige sådan – med højt til loftet. Jeg går ikke ind for at skulle komme med en behandling, men at være medvandrer i en eller forstand..”

“Jeg tror, jeg er meget mig i samtalen... Jeg tror, det gør meget ved ens troværdighed, at man ikke foregiver at være andet, end det man er, og er ærlig omkring, hvis der er noget man synes er voldsomt og ikke ved, hvad man skal stille op med. Man skal sige det, hvis den her problemstilling er for vild..”

“Jeg arbejder meget med mig selv hele tiden i forhold til mine egne grænser og fordomme. Jeg søger ikke grænseoverskridelser – men grænseudvidelser, hvis man kan sige det sådan, i forsøget på at være så fordomsfri som jeg overhovedet kan blive... Jeg prøver at anerkende folk i, at de er som de er, og at de har det som de har det, og det er okay. Min måde at tænke på og være i verden på behøver ikke være bedre end alle mulige andres...”

Foto af Folkekirkeninfo

18

QR-koder: For at høre klippet via din mobil skal du hente en "QR Reader" til din smartphone eller tablet og scanne koden (de findes i Appstore og Google Play). Har du ikke mulighed for det, kan du høre klippene via computeren på siden www.soundcloud.com/markant-magasinet

De professionelle lyttere

Jens Maibom

markant guide

markant guide

markant guide

markant guide

Jens Maibom Pedersen er forstander på Diakonhøjskolen i Aarhus markant og ulønnet hjælpepræst i den lokale kirke. På markant Diakonhøjskolen underviser Jens Maibom blandt andet i faget sjælesorg, guideder udtrykt med Jens Maibom’s guide egne ord handler om at møde det hele menneske i samtale og bringe den kristne fortælling i spil. Forud for posten som forstander på Diakonhøjskolen, går 17 år som højskolelærer på Silkeborg Højskole. Gennem årene har Jens Maibom haft et utal af samtaler mest med unge. I løbet af den tid har usikkerheden, ifølge Jens Maibom, gjort sig mere og mere gældende blandt unge. markant markant

guide

“Jeg synes, der er mange unge, der har en manglende tro på sig selv. Der er meget, de synes de skal leve op til. Det synes jeg er et af hovedproblemerne - de synes ikke de gør det godt nok og de synes, at det er svært at være unge.”

“Man skal huske, hvorfor vor Herre har udstyret os med to øre og kun en mund. Det er vigtigt at lytte og høre efter, hvad der bliver sagt. En anden ting, der er meget afgørende er, at jeg skal ikke nødvendigvis en helt masse med de unge mennesker. Vi skal ikke have dem en helt masse steder hen. Det handler om at skabe et rum, hvor man kan lytte til, hvad de siger og være god til at stille de rigtige spørgsmål..”

guide

“Jeg bruger den kristne fortælling som mit eget afsæt og udgangspunkt. Hvis det handler om det perfekte, så mener jeg netop, at kristendommen har sit afsæt i, at perfektionen ligger i, at vi er uperfekte mennesker, og det er godt nok. Bag det står Gud med hele sin skabelse... Og så forsøger jeg at inddrage den kristne fortælling i det vi snakker om, når det passer sig. Det gør det i mange tilfælde..”

19

markant guide

markant guide

markant guide

markant guide

Per Arne Dahl

Den 23. markant juli 2011 mødte Stortingspræst Per Arne Dahl på arbejde i Oslo Domkirke. Den morgen var kirken omringet af markant mennesker og der var en kø på mange hundrede guide guide meter uden for. Det var dagen efter mordene på Utøya og eksplosionen i Oslo. Per Arne Dahl tog, kort efter ankomsten, i Netto. Med sig tilbage, havde han 10.000 stearinlys. Fire timer efter var alle lysene tændt. Sorgen var stor og de følgende måneder brugte Per Arne Dahl meget af sin tid på samtale og andre tiltag omkring bearbejdelse af sorg. En væsentlig pointe hos Per Arne Dahl er, at den svære samtale kræver mod, men hvis man tør gå ind i markant markant den, så er der håb om nyt liv.

guide

guide

”Kirken kan skabe et rum præget af ærlighed og gæstfrihed, og det der er vigtigt er, at sorg ikke er sygdom. Sorg er livets reaktion på tab. Derfor skal vi ikke have behandling og medikamenter, men vi skal have nogen, der kan lytte til os og høre vores fortællinger. ” ”Det har altid været sådan, at når det er mørk er det svært at se lyset.

Det var det også for Jesu disciple langfredag. Hvem troede langfredag, at man ville få glimt af lyste? Men det som skete var at påskedag gjorde en forskel. Det, der så så mørkt ud fik en ny vending. Og det er det, der ligger til grund for det kristne håb, det er at være ærlig omkring langfredag, men også have en forventning til en ny påskedag… ”

”Når vi snakker om, at døden kan vække til live er det, fordi der sker en rystelse. Der møder vi den fuldstændige begrænsning… Mange oplever, at døden også kan vække til live. En ny taknemmelighed over mine venner og familie. En ny taknemlighed over, at jeg selv lever. En ny taknemmelighed over, at jeg fortsat har mulighed for at være et menneske i verden.”

Da tragedien omkring Utøya indtræf, var Per Arne Dahl igang med bogen ”At rejse sig efter en rystelse”, der indtil da tog udgangspunkt i tsunamien i det indiske ocean i 2004, der slog flere end 200.000 mennesker ihjel. Utøya blev det andet udgangspunkt for bogen. Per Arne Dahl er kendt som hele Norges Sjælesorger, og er forfatter til adskillige bøger og har gennem mange år været fast klummeskribent på ”Aftenposten”.

20

Mie Ryt-Hansen

markant guide

markant guide

markant guide

markant guide

Når Ungdomscaféen hos KFUM og KFUK i Esbjerg om eftermiddagen danner rammerne for at spille playstation, give den gas i markant markant gymnastiksalen eller sludre i sofaen, så er Mie Ryt-Hansen med. Hun er egentlig uddannet guide inden for kommunikationsområdet, guide men har siden 2011 været ansat som projektkonsulent i Ungdomscaféen, hvor hun har mange samtaler med unge. De unge kommer der ikke kun for at lave sjove aktiviteter, men også for at møde (unge)voksne, der har lyst til at være en del af deres liv og som kan give et råd med på vejen, hvor der måske ikke er andre til det.

markant guide

“På nogen punkter er de ressourcesvage unge ikke så meget anderledes end de ressourcestærke. Typisk så søger man jo venner, fællesskab, sjove aktiviteter og den slags. Men det er også en hel del af de her unge, der søger voksen kontakt og relationer med nogle unge voksne som, de synes, er seje.”

markant guide

“I mange tilfælde så mangler nogen af dem så meget nogle voksne, så der skal ikke særlig meget til... Det tager ikke et halvt år at komme ind på livet af dem. I mange tilfælde, er det måske nemmere end man lige tror.”

“... Det handler om at synes, at de alle er lige meget værd. Jeg tror det er rigtig dræbende, hvis de godt kan fornemme, at man har yndlings eller der er nogen, der er bedre end andre.”

“Spørg ind til deres liv. Husk, hvad de har sagt sidst. Følg med – på facebook, giv dem likes. De (unge) skal fornemme, at man vil dem det bedste.”

21

markant guide

markant guide

markant guide

markant guide

Musikandagt

Tre podcasts til inspiration

Louise Dahlgaard Schmidt. Tensing Odense

markant guide

markant guide

Når du bliver lyttet markant til, føler markant du, at du guide guide er vigtig, at du er noget værd Refleksion: Vi glemmer alle engang imellem bare at lytte – lytte til andre, til os selv og endda, at lytte til Gud. Når vi lytter, samler vi alle vores tanker og er dybt fokuseret. Vi har alle brug for engang imellem at lytte og at blive lyttet til, fordi det er en stor del af vores identitet og vores fællesskab. Du kender det måske selv. Når du bliver lyttet til, føler du, at du er vigtig, at du er noget værd. Du er værd at lytte på for et andet menneske. Andre gange sidder du overfor en person, du kan mærke har brug for at fortælle dig noget. Og din medmenneskelighed fortæller dig, at du bør tage dig tid til at lytte til vedkomne, hvad end det er positivt eller negativt.

Begge dele er vigtige følelser for os mennesker, så vi kan udvikle os, blive bekræftet, gi’ kærlighed og modtage kærlighed.

At lytte til sig selv er noget de fleste glemmer, i høj grad fordi vi ofte sætter andre mennesker højre end os selv. Det er en smuk og medmenneskelig tankegang, men lytter vi aldrig til os selv, finder vi aldrig vores egne grænser og glemmer dermed, at vi også selv er vigtige. For vigtige, det er vi alle sammen.

Klubværelset Vil du gerne have føling med, hvad (andre) unge er optaget i hverdagen?

Klubværelset er P1’s ungdomsprogram. Det handler om tendenser og strømninger i og omkring ungdomskulturen. Ugentlig bliver nye temaer præsenteret, og i løbet af en halv time bliver du klogere på eksamensangst og hjernedoping, hvorfor ‘Harlem Shake’ er et hit eller et helt tredje emne.

Mennesker og tro Den erfarne radiojournalist Anders Laugesen møder mennesker med mange måder at tro på. Det værre sig præsten og biskoppen, der udmærker sig ved særlige holdninger eller interesser, den spirituelle vejledere eller den budhistisk munk. Selv kalder Anders Laugesen sig for en fødselshjælper i den proces det er at tale om det dybeste punkt i et menneske.

At lytte til Gud kan være svært, for hvor skal vi finde ham? Er han høj blond med store blå øjne eller lille bred og sort? Uanset hvordan Gud ser ud, så er han hos os og Gud lytter altid. Uanset, hvad vi siger, og hvornår vi siger det, om vi skælder ham ud eller om vi takker ham.

Med disse ord er der givet en rig mulighed for at skabe en ganske simpel ”lytte Andagt”. Teksten læses højt - debatteres evt.

Derefter spilleset stykke musik, f.eks. How great is our god – Hilsong United.

Det er en meget smuk sang, som gir folk mulighed for bare at lytte og få et par minutters ro i en stresset hverdag - eller bare nyde noget smukt, mens de lader tankerne flyve og lytter til dem selv og deres egne tanker.

Efter man har lyttet et stykke tid skal der ikke tales meget. Man skal have tid til ro, tid til eftertænksomhed, tid til bøn og tid til at mærke efter, hvad vi inderst inde længes aller mest efter.

Andagten afsluttes med en bøn.

Kære Gud Tak for, at du altid er hos os Tak for, at du altid lytter til vores bønner Fadervor…

22

Eksistens Eksistens er programmet om de største spørgsmål og den levende nysgerrighed. Alle har brug for kærlighed, men hvad er kærlighed egentlig, og hvor lang tid holder den? Programmet spejler emner i filosofiske og etiske perspektiver. Hvert afsnit sluttes med, at en lytter reflekterer over sit yndlingscitat.

5 sange til refleksion 1. How great is our God – Hilsong United 2. Dry run – Helgi Jönsson 3. Splittet til atomer – Kashmir 4. Airplanes – B.o.B ft. Hayley Williams 5. Imagine – John Lennon

De tre podcasts kan findes på itunes og bliver ugentligt opdateret.

Personalisme og demokrati Anderledes andagter

Fantasirammer

Projektstyring

Gud i hverdagen

FORK ÆLELSE FOR ÅND · KROP · HJERNE Teambuilding Meditation og mindfullness

Aldersgruppe Sted Dato Kursuspris Sidste tilmelding Tilmeld dig på Ved spørgsmål Find os også på

Unge nu til dags – at være leder for unge

18+ Vildbjerg Sports- & Kulturcenter 22.- 24. november 2013 Du er også velkommen til at deltage bare en enkelt dag Fra 1500,- (husk at søge støtte ved din lokale forening) for hele weekenden, mens det er billigere at deltage en enkelt dag 27. oktober 2013 www.kfum-kfuk.dk/tilmelding Kontakt os gerne på kursus13@kfum-kfuk.dk Alle priser er pr. person www.kfum-kfuk.dk/KURSUS13

www.kfum-kfuk.dk/KURSUS13 23

EKSPERTPanelet I dette nummer af Markant består ekspertpanelet af tre personer, der alle er afhængige af at lytte.

Thorkild Olesen er blind og Landsformand i Dansk Blindesamfund Hvad betyder det for dig at lytte?

Det betyder jo alt. Det er jo det, der erstatter øjnene, så de indtryk jeg skal have kommer gennem ørene.

Hvad lytter du til i løbet af en dag?

Jeg bruger det at lytte til at komme rundt. Jeg lytter efter steder, jeg kender, og jeg lytter til mennesker.

Jeg hører hvad de siger, og jeg lodder deres stemning. Alt hvad I bruger øjnene til, bruger jeg ørene til.

Hvad skal der til for at være god til at lytte?

For mig handler det om, at jeg ikke har andre muligheder. Jeg kan ikke bruge synssansen, så det prøver jeg at erstatte med hørelsen. Jeg er tvunget til at blive god til det.

Er du god til at lytte?

Jeg er bedre til at lytte efter nuancer, end folk der kan se. Det er noget, der kommer, når man har brug for det. Når man ikke har brug for det, så gør man det ikke. Hvis man vil være bedre til at lytte, skal man koble synet fra, lukke øjnene og bruge sin hørelse fuldstændig.

Peter Olsen er lydmand, og har arbejdet med lyd i 19 år.

Hvad betyder det at lytte for dig?

Som professionel lydtekniker er mit vigtigste arbejdsredskab, at jeg kan høre. Som lydtekniker arbejder man hele tiden for at kompensere for ting, der ikke lyder godt. I et orkester skal jeg høre tingene hver for sig og sammen. Jeg skal lytte efter hvad, er der for meget af og hvad, der skal skrues op for.

Bente Reimann Jensen er Talehørekonsulent i Roskilde Kommune og formand for Audiologopædisk Forening. Det er en forening for professionelle, der arbejder med mennesker med tale-, sprog, kommunikations-, høre- og/eller læseproblemer.

Hvad betyder det for dig at lytte?

Når jeg skal lave lydprøver, lytter jeg som regel til noget musik fra en CD, som jeg kender rigtig godt.

Så kan jeg høre, om lyden er, som den skal være.

Det betyder, at jeg aktivt forholder mig, til det jeg hører, og ikke bare tager lyd ind, men at jeg regulært lytter. Det er utrolig vigtigt i mit arbejde, men jeg tror ikke, der er nogen, der kan klare sig uden at lytte. Det gør, at man forholder sig til det, der bliver sagt eller til de lyde, der er omkring os.

Hvad skal der til for at være god til at lytte?

Hvad lytter du til i løbet af en dag?

Hvad lytter du til i løbet af en dag?

Helt basalt så skal man ikke have ødelagt sine ører, og man skal kunne høre hele spektret. Det kræver træning. Der er to måder at lytte på. Den ene er at lytte i frekvenser, og det kan man træne ved hjælp af computerprogrammer. Den anden måde at lytte på er at høre efter de forskellige instrumenter - er der for meget af det ene instrument eller det andet.

Det er en sværere måde at lytte på, men det kommer med øvelsen.

Er du god til at lytte?

Jeg har selv spillet musik altid, så med tiden har jeg lært at lytte til musik.

Jeg lytter mest til menneskestemmer og tale.

Hvad skal der til for at være god til at lytte?

Det, at man arbejder med sig selv og forholder sig til det, der kommer ind. Hvis man bare lader lyden komme ind forholder man sig ikke til det, så det er vigtigt, at man forholder sig aktivt til lydene og er opmærksom på det, der kommer ind af ørene. Hørelsen er den eneste sans du ikke kan lukke af, men du kan vælge at overhøre en lyd. Så det handler om at være bevidst om, hvornår man overhører lyde.

Er du god til at lytte?

Ja, det synes jeg er. Det kan også være svært, at man ikke kan lukke af, men det er klart, at det at lytte er i fokus igennem mit arbejde.

24

Klumme Af Arne Andreasen

Zen-punktet | At lytte | til sproget Det styrtregnede pludselig midt i maj. De zigzag´ede fra markise til markise indtil der kun var den åbne gade tilbage og overgav sig med et smil. Hendes blik i hans og hans i hendes enige om bare at gå hånd i hånd uanset, hvad der kom ud af himlen og til verdens ende.

Opad trappen til andensalen og små pytter på repos´erne. Nettoposerne smidt i entréen, så hans T-shirt, så hendes, så et grin, så et par bukser, så 2 og så blev stykkerne mindre. Og så ikke mere. Slet ikke mere og bare alt. ...

Og her synes jeg, at de fleste kærlighedsfortællinger og B-film skulle slutte og starte på et nyt kapitel: Han lavede kaffen da solen stod ind fra øst. Det duftede af nat og lykke og ristet rugbrød og han elskede lige pludselig regnvejr. ...

Eller et eller andet ANDET end at give os 2 minutters fuld blænde af, hvad der sker efter at netto-poserne er smidt i entréen. Jeg er gammeldags romantiker og jeg gider ikke, at andre pakker mine gaver op for åbne kameraer.

“At lytte til sproget er at være gået ud af børnehaveklassen og ikke længere have brug for staveplade og alt skåret i pap. At kunne læse mellem linjerne og lave egne billeder på teksten. At lytte og mærke verden åbne sig og åbne en dør på klem til mysteriet. Alt andet kan downloades”

om hans kone, og min var lige kommet ind på en rigtig spændende uddannelse, og til sommer skal vi bo 3 måneder i Toscana i nogle dejlige venners ret store CASA og hvilken rødvin kunne han bedst lide?

“Der var engang, hvor vi var nysgerrige på hinanden. Hvor vi troede, at vi kunne blive beriget hvis vi selv holdt kæft og åbnede for boks 2.

Blive oplyst og inspireret. Og hvor det ikke kun var vores historie og vores karriereudvikling, der betød noget. At kunne tåle at blive kritiseret og irettesat uden nødvendigvis at skulle forsvare sig selv. At lade sig sige. Og at lytte sultent til andres livserfaringer. Og stille sin tørst” | At lytte | til stilheden Jeg sidder i solen udenfor et stort konferencecenter. Indenfor summer 3500 mennesker i munden på hinanden. Herude er stilheden. Og solsorten på en blød bund af forår og instinktiv livsglæde. Tænker at stilhed kommer i høj kurs efterhånden, som det bliver sværere at finde.

Og måske bliver det allervigtigste at kunne finde stilheden midt i suset. At kunne nå Zenpunktet midt i støjen.

Der er heldigvis ikke brugt ret meget spalteplads på Jesus´ privatliv i Biblen. En enkelt ting er til gengæld nævnt mange gange: Han gik ud for at bede... Vi ved ikke, hvad han bad om i alle disse timer og nætter og dage. Men jeg tænker, at han ikke brugte hele tiden på at tale med sin far. Tænker, at han brugte det meste af tiden til at lytte. Til at finde ind i det rum, hvor Guds og menneskers bevidsthed kan mødes. Hvor der bliver åbnet for en sprække til det guddommelige. Der hvor min egen sikkerhed og tryghed og karriere bliver brændt væk af ønsket om at være tæt på det guddommelige. På mysteriet.

På alt det, der ikke kan downloades.

“På himmelbuen stråler dit tegn og nåden falder blidt, lissom regn Tar imod på bare fødder som når grundvand rammer rødder og i dine vingers skygge vil jeg bo Din miskundhed er stor over mig og himlens stjerner viser mig på vej Jeg vil vække morgenrøden takke dig at det er her at jeg skal bo”

| At lytte | til hinanden Sendt på jobsøgningskursus for 3. gang. Med gratis bolsjer og reklamekuglepenne og en konsulent der lidt for mange gange bruger udtrykket: som jeg plejer at sige... Og hun havde virkelig sagt det så tit, at hun ikke selv troede på det, kiggede på uret og besluttede ½ times pause og gratis kaffe og smurte rundstykker.

Og hvad har du lavet før, spurgte jeg. Og mens han snakkede om sosu og truckcertifikat og knægten på 1½ derhjemme og hende der også var arbejdsløs, sad jeg og tænkte, at jeg gerne ville imponere og så snart der var et hul, brød jeg ind om New York og Harlem, og at de sorte er virkelig smukke, og at vi så, hvor både Michael Jackson og Norah Jones havde haft deres debutkoncerter - og, at jeg i øvrigt selv skulle spille et stort sted lige om lidt og trist at høre

Arne Andreasen arbejder til dagligt som højskolelærer, organist, kursusleder, klaverlærer, sangskriver og musiker. Han har bl.a. udgivet “Bryd tavsheden – 24 digte” i 2005 og “Et øjeblik – en evighed” i 2010; og opfølgeren “Englevinger” fulgte trop i 2012.

Arne er derudover repræsenteret i mange sangbøger og udgivelser.

25

HVAD NU HVIS...?

E V LI

T E R O T N O K S D N FRA LA

26

HVAD NU HVIS...?

Hvad nu hvis er et tilbagevendende tanke­eksperiment, som du vil kunne læse om i Markant. Her vil der blive tænkt skørt, skævt, udfordrende eller bare stort… For hvad nu hvis…

JUNI 2015: En ugentlig nyhedsudsendelse fra landskontoret på Rysensteen giver medlemmer og andre organisationer indblik i, hvad der sker i KFUM og KFUK, og vigtige emner bliver sat til debat rundt omkring i foreningerne. Lyd og video giver mange nye muligheder mener projektmedarbejder Lars Touslev.

Af Henrik B. Videbæk Lars Touslev har siden april trykket på knapperne i studie 1 på Rysensteensgade 3. Det har han gjort mindst en gang om ugen, når et nyt program har været på vej i kassen. Det bliver både til lyd- og videopodcast fra landskontoret med en liveudsendelse ugentligt og supplerende lydpodcasts. Lars Touslev kommer fra en stilling hos TV2 og mærker en tydelig forskel fra tiden på en kommerciel tv-station til en organisation baseret på frivillige kræfter.

"Der er et utroligt engagement. Vi får nogle virkelig gode skud i kassen både med ansatte her på stedet og de frivillige, der kommer forbi.

Folk brænder for at formidle det projekt de er igang med, og den største udfordring er at få styr på 'happy feet' i studiet (folk, der ikke kan stå stille red.), og at der ind imellem bliver talt meget hurtig", fortæller Lars Touslev.

Ved liveudsendelserne er det ofte staben, der er på. Her handler det om at levere informationer om nye frivillige jobs rundt omkring i organisationen, events der er under opsejling, arrangementer rundt omkring i landet, men der er også indspark til personlig refleksion eller debat. Sidstnævnte har mange forskellige afsendere. For en uge siden var der biskopbesøg med 5 minutter om betydning af de folkekirkelige organisationer og forrige uge var forfatteren til bogen "Eventyret, der aldrig ender.." gæst i studiet. Næste uge er det en af organisationens egne medlemmer Rasmus Sigurdsen, der udfordrer seerne på emnet 'Kan vi tilpasse os de utilpassede unge?'.

Mulighed for at være med Liveudsendelserne stryger direkte ud gennem KFUM og KFUKs hjemmeside hver fredag kl.

15. Da den første udsendelse blev sendt 10. april var der ikke færre end 100 kommentarer i tråden under videoen. Sidenhen er kommentaraktiviteten faldet lidt, men der er stadig meget interaktion. Mange roser programmet og diskuterer indlæggene, og så er der nogen, der byder ind med nye ideer til indslag.

"Ind imellem er det noget af et redaktionsarbejde, der ligger for inden programmet er klar. Der er meget, der skal sorteres. Men så er det godt, at der også er muligheden for at udkomme via lyd." forklarer Lars Touslev.

Gennem online musiktjenester har KFUM og KFUK fået deres egen lydkanal, hvor podcasts løbende udkommer og kan høres via computeren. Det er endda muligt at få de nyeste podcasts direkte ned på mobilen. Gennem lydpodcasts bidrager udvalgene med opdateringer på, hvordan man arbejder med visionen eller nye ideer og projekter præsenteres med mulighed for feedback fra de andre medlemmer. Korte rejsereportager fra Burma, USA eller Ukraine sendes også ud her.

tilgængelig. For Lars Touslev giver de nye mediekanaler mange perspektiver. Der i blandt, at medlemmerne får et tydeligere billede af, hvem der sidder andre steder i organisationen.

Og så giver det opmærksomhed hos andre organisationer.

"De nye kanaler er et hit hos både lyttere og seere. Og vi kan se, at også andre organisationer følger med. Det er god reklame, og udsendelserne giver et godt indblik i, hvad vi laver."

Foreløbigt er Lars Touslev ansat som projektmedarbejder på en et års ansættelse. Men meget tyder på en forlængelse, hvis succesen fortsætter.

Tættere på Mens videostudiet befinder sig på Rysensteen, har hver region optageudstyr til lydpodcasts

Gennem lydpodcasts bidrager udvalgene med opdateringer på, hvordan man arbejder med visionen eller nye ideer og projekter præsenteres med mulighed for feedback fra de andre medlemmer

27

28

Tommy Frost læser til lærer i Århus. I hans fritid bruger han tid på at fotografere.

Følg ham på hans blog tommyfrost.tumblr.com

29

MUSIK OG SANG udtrykker det, der er

STØRRE end os selv

30

Per Günther opnåede sit mest betydningsfulde embede i 1962, hvor han blev organist ved Treenighedskirken i Esbjerg. Her stiftede han Treenighedskirkens Drenge- og Mandskor efter forbillede i engelsk drengekortradition.

Per Günther har gennem en menneskealder beskæftiget sig med musik i kirken. Som uddannet organist har han spillet til over 9000 begravelser og startede i 1964 Treenighedskirkens drenge-mandskor i Esbjerg. Koret er nu blandt Danmarks mest anerkendte. Markant har mødt manden bag tangenterne til en snak om kombinationen af kristendom og musik.

Af Henrik Birkbak Du har igennem 25 år (fra 1964-1989) været leder af Treenighedskirkens drenge- mandskor. Hvad er det kirkekoret kan, som giver det en berettigelse i kirken?

I den kristne kirke har korsang en central plads i gudstjenesten, og da det indtil hen i 1700-tallet ikke var tilladt kvinder at synge i kirken, blev korets funktioner udført af drenge og mænd. Af denne grund er store dele af den vokale kirkemusik skrevet for drenge-mandskor. Især i den Anglikanske Kirke i England har man videreført traditionen med brug af drenge-mandskor helt op til vor tid, og det er ved flere studieophold der, jeg har fået inspiration til mit korarbejde.

I Den Danske Folkekirkes gudstjenester har koret ikke nær de udfordringer som det har i England. Her indskrænkes de selvstændige opgaver sig til en eller to korsatser, samt at synge for ved fællessalmerne.

Fællessang er en af de former for kirkelig aktivitet, hvor menigheden er en del af de rituelle handlinger. Menigheden går fra at være passive og lyttende, til at være aktive. Fællessalmerne er poesien i tjenesten – der hvor følelserne overtager det rationelle.

Du nævner den engelske kirke som inspiration til dit korarbejde. Hvordan benyttes sang/musik anderledes i England i forhold til Danmark?

Tilbage i middelalderen var det ikke ualmindeligt, at englænderne sendte deres drenge i kloster. De skulle oplæres til at blive kirkens tjenere, og klostrene blev en slags teologiske fakulteter. Man lærte ikke blot om kristendom, men også om hvordan kristendommen viderebringes til andre.. Den katolske kirkes sprog var

latin og for at lære sproget, måtte man komme i kirkens tjeneste.

I klostrene tilbragte man mange timer i døgnet med fælles højtlæsning fra bibelen. Det resulterede i, at man automatisk fandt sammen på fælles toner – der kom melodi på læsningerne.

Det at synge har derfor været en nødvendig forudsætning for fællesskabet i gudstjenesterne, og sangundervisningen var sidestillet med teologi og latin. I sangen deltog både munkene (mændene) og eleverne (drengene). Herfra opstod forbindelsen mellem den kristne gudstjeneste og drenge-mandskor. I England har man mange steder bevaret traditionen med denne sangform. I de store domkirker og collegekapeller kan man derfor hver dag, sidst på eftermiddagen, gå til Evensong. Her synger koret en række korsatser. En enkelt fællessalme, hvor menigheden kan deltage, bliver der dog for det meste også plads til.

I Treenighedskirken i Esbjerg sang drengekoret i 1966 Evensong, som den foregår juleaften i England. Der kaldes den ”Nine Lessons” – på dansk ”De ni læsninger”. Denne form for indledning til julen har nu bredt sig over hele landet. ”De ni læsninger” kan blandt andet høres i Godthaabskirken på Frederiksberg og i Præstevang Kirke i Hillerød. På denne måde har Treenighedskirkens drenge-mandskor øget kendskabet til anglikansk kirkemusik i Danmark.

Hvilken sammenhæng oplever du mellem sang/musik og kirken?

Kunsten – det være sig sang, musik, arkitektur,

og bildende kunst har altid spillet en væsentlig rolle i kristen gudstjeneste. Gennem kunsten, og nok specielt i musik og sang forsøger vi mennesker at udtrykke noget der er større end os selv. Men det er ikke kun i forbindelse med gudsdyrkelse, men i høj grad også i andre sammenhænge, hvor vi forsøger at udtrykke noget uforklarligt – som eksempelvis kærlighed. Vi forsøger at udtrykke noget uforklarligt med noget andet uforklarligt. Det lyder måske absurd, men jeg tror, at det er sådan!

Hvorfor valgte du at blive organist?

Helt fra min tidligste barndom har musikken – især den klassiske – spillet en stor rolle for mig.

Min mor spillede som ung til bal, og af og til spillede hun også på klaveret i mit barndomshjem.

Min interesse for musik blev dog for alvor vakt ved koncerter med Odense Symfoniorkester og i Odense teater. Det var lidt af en tilfældighed, at det netop var orglet, jeg kastede min kærlighed over. En organistassistent demonstrerede instrumentet for mig i den katolske kirke i Odense, og siden da har jeg ikke kunne slippe orglet.

Som ung havde jeg en god ven, der tilhørte den apostolske menighed i Odense. Han fik mig med til møder, men jeg kunne ikke forlige mig med musikken der, det var meget den type, som går under fællesbetegnelsen lovsange. Her måtte jeg trække mig og finde min plads i vores ædle, danske salmebog. I den nye salmebog finder jeg også rigtig mange nye, vidunderlige salmer, som det er en stor fornøjelse for mig at spille til.

31

Af Thomas Godsk Larsen • tgl@kfum-kfuk.dk

En general træder af Kirsten Lund Larsen har valgt at stoppe som generalsekretær til sommer, når hendes kontrakt udløber. En solrig majdag i Landskontorets have mødte vi Kirsten til en snak om fremtiden, om 10 år i KFUM og KFUK – og om, hvad hun håber og tror for KFUM og KFUK.

32

... de mennesker – aktive medlemmer i KFUM og KFUK – er vores allerstørste aktiv; vores guld og det, der skal bære os ind i fremtiden.

Du stopper som generalsekretær, når den sidste tone er lydt og det sidste kram er givet på Wonderful Days-festivalen. Hvorfor netop nu?

Jeg er ansat på 5 års kontrakter, og allerede ved forlængelsen i 2008 sagde jeg, det ville være min sidste periode. Jeg har et princip om, at man ikke skal hænge for længe det samme sted, og skal jeg nå at prøve noget andet i mit arbejdsliv, skal det være nu. Det ændrer dog ikke på, at jeg synes, jeg har haft en helt fantastisk tid i KFUM og KFUK. Hvad har været det største?

Det har rislet mig ned ad ryggen, når jeg, foreløbig tre gange, har stået i det store telt til Ung Uge (i dag: Wonderful Days, red.) og mærket stemningen og det brændende engagement fra de mange frivillige, der får det hele til at spille. At stå til afslutningsseancen og synge festivalsangen, tage del i gudstjenesten, opleve det, der foregår på scenen. WOW! Og så har det også været stort for mig at mærke den gejst og det beslutningsmod, som de sidste to landsmøder har udvist. I november sidste år blev der jo taget virkelig store beslutninger omkring ny vision, strategi og øget samarbejde med FDF. Vi kommer tit til at fokusere på de store events og store ”sus”. Hvad har været det største for dig i hverdagen som generalsekretær?

Alle de fortrolige samtaler med ansatte. Det er en gave at få indblik i andres liv, både som medarbejdere og mere privat. Når man har vendt en problemstilling med en medarbejder og hun eller han siger ”nu kan jeg igen” eller ”nu ser jeg det anderledes”, føler jeg virkelig, at mit job giver mening.

Alt dette skal du leve foruden nu, i hvert fald som ansat i KFUM og KFUK. Hvad skal der ske for dig?

Jeg ved det faktisk ikke endnu. Måske noget lidt i samme boldgade, men jeg overvejer også, om det skal være noget helt andet. Jeg har før forladt en fast stilling, efter 18 år i Folkekirkens Nødhjælp, og derefter blev jeg selvstændig konsulent, indtil jeg kom til KFUM og KFUK. Så jeg vil gerne nå at prøve noget mere og andet – så meget ved jeg.

Lad os skrue tiden 10 år tilbage. Hvad overraskede dig mest i dit møde med KFUM og KFUK? Du kendte jo kun lidt til organisationen, da du tiltrådte.

Det, der overraskede mig meget positivt, var at møde mennesker, jeg kendte fra andre sammenhænge, uden at jeg vidste, de var KFUM og KFUKere. De havde alle et særkende: Det var mennesker, jeg respekterede højt, med stor integritet og en høj grad af ansvarsfølelse og solidaritet med andre mennesker. Mennesker, der gerne gik en ekstra mil for andre, og som ikke satte sig selv først. Mennesker, der udlevede deres tro i praksis og stod for et positivt og næstekærligt menneskesyn. Det er sådan nogle voksne, som børn og unge møder i foreningerne hver dag, hver uge, og jeg tænker, at de mennesker – aktive medlemmer i KFUM og KFUK – er vores allerstørste aktiv; vores guld og det, der skal bære os ind i fremtiden.

Hvad er du mest stolt af i dine 10 år som generalsekretær?

Da jeg blev ansat i 2003, havde organisationen brug for en omfattende modernisering. Det skulle være lettere at være forening, og der skulle afbureaukratiseres. Vi ville sende det signal, at man godt måtte gøre op med ”plejer”.

Der var også brug for et skud ny energi – der var faldende medlemstal, en vis metaltræthed, og man oplevede, at arrangementer og events måtte aflyses. Det fik vi ved fælles hjælp vendt, og med ”De 5 mål” i 2004 turde vi også for første gang for alvor definere nogle overordnede mål for organisationens udvikling. Det, mener jeg, lagde grunden til, at især de to sidste landsmøder har vist stor omstillingsparathed og vilje til at træffe beslutninger, der får stor betydning for hele organisationen.

Hvad tænker du om din egen rolle i alt det?

Min fornemste opgave, tænker jeg, har været at skabe rammerne for, at en proces kan foregå.

Selvfølgelig har jeg selv haft tanker om, hvilken vej organisationen kunne gå, men det har aldrig skullet være mit projekt, men hele organisationens projekt.

Din arbejdsgiver er formelt Hovedbestyrelsen (HB). Hvad vil du sige som farvel til dem?

Vi har en Hovedbestyrelse, der virkelig brænder for den nye vision og strategi, og det er så uendelig vigtigt. Samtidig er det også vigtigt at have

Find Kirsten på www.facebook.com/kirstenlundlarsen

stor lydhørhed over for den virkelighed, der er hverdag i foreningerne. … og de ansatte?

Ja, de ansattes fornemste opgave er jo at støtte og bakke op om de frivillige. Som ansat lykkes man, når det lykkes for andre, eller når man lykkes sammen med andre, med de frivillige. Og når jeg tænker over det, er det imponerende, hvad de ansatte, lokalt så vel som nationalt, kan levere og har opnået af resultater med så relativt få personer og ressourcer. Dét håber – og tror – jeg, de kan blive ved med.

Er der noget, du har fortrudt?

I forlængelse af de foregående skulle vi måske langt tidligere have søsat et projekt som Foreningsudvikling. De ansatte bruger mere tid lokalt i foreninger nu end nogensinde før, og det giver så utrolig meget til så vel foreningerne som landsbevægelsen. Men det er et evigt dilemma og udfordring, hvordan man finder balancen mellem at være landsbevægelse og at være noget for det lokale arbejde. Jeg tænker, vi som landsbevægelse skal udfordre og tænke stort om hele bevægelsens udvikling, men vi skal også være i stand til at tage lige præcis det perspektiv, som lokalt giver mening.

I dine ord om det evige dilemma kunne bo et godt råd til den kommende generalsekretær.

Hvad vil du give ham af råd?

Helst ingen! Hver person skal gå ind i arbejdet på sin måde, og Jørgen (Kvist, red.) kommer ind på et tidspunkt, hvor det, der virkede for 5 år siden, måske ikke virker i dag. KFUM og KFUK står over for mange spændende udfordringer og forandringer. Vi har en ambitiøs vision om, at mange flere børn og unge skal kunne opleve og mærke de værdier, den tro og det menneskesyn, der kendetegner KFUM og KFUK. Jeg glæder mig til at se, hvordan det kommer til at tage form fremover. Men skal man absolut give nogen et råd, er det altid en god idé at huske på, at vi er født med to ører og én mund!

Og med det råd slipper vi Kirsten Lund Larsen – overlader hende til aftalerne i en travl kalender for den sidste tid i KFUM og KFUK. Fra redaktionen ønsker vi Kirsten rigtig god vind fremover, og vi glæder os til at se, hvor vindene bærer hende hen!

33

Navne

Redigeret af Thomas Godsk Larsen • tgl@kfum-kfuk.dk

Nye kræfter Oprustning på til KFUM og Landskontoret KFUKs internationale arbejde

Når denne udgave af Markant er på gaden, har Landskontoret med al sandsynlighed allerede præsenteret to nye kolleger, dels en økonomimedarbejder og dels en administrativ medarbejder, hvis hovedopgave bliver at servicere medlemmer og frivillige. I løbet af sommeren siger vi desværre også farvel til Pernille, som har haft ansvar for bl.a. medlemsbutikken. Redaktionen ønsker Pernille alt godt fremover.

Christina Lykkegaard Pedersen er startet som studentermedhjælper for KFUM og KFUKs internationale arbejde og er ansat på fuld tid frem til og med Wonderful Days. Christina er i forvejen med i IND I EN anden verdens projektgruppe og har selv været volontør på Madurai-projektet i Indien. Hun er lærerstuderende og bosat i Aarhus. I ansættelsesperioden vikarierer Christina også for Lene Suh Nicolaisen, som holder orlov hen over sommeren. Redaktionen byder Christina velkommen!

Ny generalsekretær ansat KFUM og KFUKs hovedbestyrelse har ansat den 48-årige sognepræst Jørgen Kvist som ny generalsekretær pr. 1. august 2013. Jørgen Kvist har været sognepræst i Karlebo sogn de seneste to år og var før det ansat i Folkekirkens Nødhjælp. Desuden har han været forstander på Haslev Udvidede Højskole i otte år og har i øvrigt et godt kendskab til KFUM og KFUK. I forbindelse med offentliggørelsen udtalte Jørgen til Landsbevægelsens hjemmeside: Jeg glæder mig utrolig meget til at skulle stå i spidsen for en stor organisation med fokus på børn, unge og kristendom. Der bliver brug for alle frivillige og ansatte for at udfolde KFUM og KFUKs nye og modige Vision 2025. Det er en meget ambitiøs vision om, at flere børn og unge skal føle sig velkomne og engagerede i aktiviteter, events og klubber.

Den nuværende generalsekretær, Kirsten Lund Larsen, giver til sommer stafetten videre til Jørgen Kvist efter selv at have stået i spidsen for KFUM og KFUK i 10 år. Redaktionen siger tak til Kirsten for samarbejdet og ser frem til at kunne byde Jørgen velkommen til august. Læs afskedsinterview med Kirsten Lund Larsen andetsteds i bladet.

34

Maja og Casper skal vække den sovende kæmpe Maja Nees og Casper Fink skal arbejde for, at YMCA igen kan sætte dagsordener internationalt. World Alliance of YMCA’s har søsat det ambitiøse projekt ”Welcome to Change”, som de danske forandringsagenter Maja og Casper bliver en del af. Projektet skal styrke YMCA’s internationale profil og koordineringen imellem de nationale organisationer. Projektet kalder YMCA ”en sovende kæmpe”, fordi YMCA i dag ikke udnytter det globale potentiale, der er i at være verdens største ungdomsbevægelse.

De i alt 220 forandringsagenters opgave bliver at indgå i internationalt netværk og i fællesskab finde og udvikle de kerneområder, hvor verdens YMCA’s kan gå ud med en stærk, fælles stemme. De får tilmed som opgave at styre verdensrådsmøde i 2014.

Maja og Casper blev spurgt om, hvad de håber, der kommer ud af projektet.

Maja: Vi skal være bedre til at udnytte vores forskellighed og blive skarpere på vores styrker og svagheder. Engang var vi globalt set først og fremmest kendte for vores velgørende arbejde. Måske skal vi i fremtiden i højere grad gå efter politisk indflydelse? Det er i hvert fald nogle af de ting, projektet skal afklare.

Casper: Jeg forventer mig rigtig meget af dette projekt. Det er en super fed mulighed for at deltage i et utroligt spændende og relevant projekt, som gerne skulle kunne sparke gang i vores ”sleeping giant”. Samtidig får vi muligheden for at opleve den globale organisation og det netværk, som vi i KFUM og KFUK er en del af, men som vi måske ikke altid er lige gode til at udnytte.

TIP EN VEN. Har I fået ny formand, ny klubleder, cafeleder, et specielt jubilæum eller andet, som I gerne vil have med på navnesiderne, så send et tip til markant@kfum-kfuk.dk

Redaktionen har udvalgt en række arrangementer som du kan lade dig inspirere af, og måske deltage i.

Kalenderen

Juni - november 2013

Redigeret af Thomas Godsk Larsen • tgl@kfum-kfuk.dk

NATIONALE ARRANGEMENTER 6.-13. juli Wonderful Days 2013 Hjørring Det bliver STORT! Tjek de sidste tre musiknavne ud på www.wonderfuldays.com og se, om du stadig kan nå at blive blandt sommerens sejeste frivillige.

Juni-august En masse fede KFUM og KFUK-lejre Over hele landet Pak badesandalerne, solcremen og det gode humør – sommerens mange lejre står for døren.

Se dem alle på www.kfum-kfuk.dk/ sommerlejre 4.-10. august YMCA Europe Festival Prag Er du 25 år eller yngre, tør du ikke gå glip af årets internationale festival, hvor du bl.a. kan springe i diskussionsbadekarret.

Se mere på Facebook under ”Prag 2013”.

22.-24. november KURSUS 13 Vildbjerg Så er der ikke lang tid til det store brag af en kursusevent, hvor du møder vennerne, en masse ny viden og en masse ny inspiration til dit frivilligarbejde.

Hold øje med www.kfum-kfuk.dk under ”Kurser” – tilmeldingen åbner til august.

LOKALE ARRANGEMENTER 14.-19. juli MOK-sommerlejr for 8-12 årige (Distrikt Syd) Philipsborg 25.-28. juli Børnesommerlejr for de 6-9 årige (Distrikt Trekanten) Skåstrup Strand 5.-9. august Børnesommerlejr (Distrikt Hærvejen) Kjelsølejren 23. september Voksenaften med Preben Kok, sygehuspræst og forfatter (Distrikt Hærvejen) Konfirmandhuset i Hinge 4.-6. oktober Betweenlejr (Distrikt Østersøen) Følg med på www.ostersoen.kfumkfuk.dk 4. november Raptus-aften med besøg af ungdomspræst Benjamin König (Distrikt Syd) Se mere på syd.kfum-kfuk.dk

EKSTERNE ARRANGEMENTER 5. juli kl. 20.30-23.30 Natkirke Zions Kirke, Nygårdsvej 103, Esbjerg Find ro til eftertanke og stilhed til fordybelse - bed en bøn, tænd et lys, lyt til musik, læs, deltag i andagt, tal med én.

7. juni kl. 14-16 ”Menneske, hvor er du?”

Præstegården, Kirkegade 7, Frederikssund Generalsekretær i Danske Kirkers Råd, Mads Christoffersen, fortæller fra Danske Kirkedage 2013 i Aalborg: ”Menneske, hvor er du?”

14.-20. juli DKG Sommerhøjskole 2013: Friheden er over os Aarhus Efterskole 7.-8. september Refleks2013 Haslev Et uddannelsesarrangement, der giver dig viden og værktøjer, der kan gøre en forskel for dig og din forening.

Læs mere på www.duf.dk 27.-29. september Kirkepilot-kursus (første modul af tre) København SUK – Samtaleforum Unge og Kirke – står bag uddannelsen, der siden 2004 har uddannet unge til at gå aktivt ind i det lokale kirkeliv. Få mere info på www.facebook.com/ kirkepilotkursus eller skriv til kirkepiloter@ ungeogkirke.dk

35

Salmequizzen

SMP ID-nr. 46678

TEST DIG SELV:

Er du en salme-nørd?

1) Fra hvilken salme stammer linien: ”Hvor marken bølged nys som guld, med aks og vipper bolde”? a: Sov sødt, barnlille b: Nu falmer skoven trindt om land c: Du som har tændt millioner af stjerner

7) Fra hvilken julesalme stammer linien: ”Hid de flyver med paradisgrønt, hvor de ser hvad for Gud er kønt”? a: Dejlig er jorden b: Dejlig er den himmel blå c: Glade Jul

2) Salmen ”Du kom til vor runde jord” er en af de nye tilføjelser i den seneste udgave af salmebogen. Hvornår skrev Steen Kaalø salmen?

8) Hvor mange salmer indeholder den seneste udgave af Den Danske Salmebog?

3) Hvornår benyttes salmen ”Altid frejdig når du går” typisk? a: Til bryllupper b: Til barnedåb c: Til begravelser 4) Hvem har skrevet den klassiske adventssalme ”Vær velkommen, Herrens år”? a: Grundtvig b: Kingo c: Ingemann 5) Til hvilken højtid er salmen ”I al sin glans nu stråler solen” populær? a: Påske b: Pinse c: Jul 6) Hvilken af følgende er en kendt dansk salmedigter, der har skrevet over 100 salmer til Den Danske Salmebog? a: Karlsson b: Jönsson c: Brorson

a: 751 b: 771 c: 791 9) Hvor mange vers er der i salmebogens udgave af "Dejlig er den himmel blå"? a: 7 b: 10 c: 13 10) Det græske ord for "salme" er "psalmos". Men hvad er den oprindelige betydning? a: En fællessang b: En sang om Gud c: En sang til akkompagnement af harpe 11) Hvilken sang er nummer 1 i Den Danske Salmebog? a: Morgenstund har guld i mund b: Guds menighed, syng for vor skaber i løn c: Nu lukker sig mit øje 12) Hvilken dansk salmedigter har med sine 253 salmer skrevet suverænt flest salmer til Den Danske Salmebog? a: Kingo b: Ingemann c: Grundtvig

Pointoptælling 1-5 rigtige: Av av av – du må hellere tilbage til lektionerne i den lokale søndagsskole!

6-9 rigtige: Acceptabelt. Du føler dig fint hjemme i salmebogen, og kan nynne med på størstedelen af salmerne til gudstjenesten.

10-12 rigtige: Imponerende – er du teologi-studerende? Du er HELT sikkert en ægte salme-nørd!

Afsender: KFUM og KFUK i Danmark · Valby Langgade 19 · 2500 Valby

a: 1960 b: 1975 c: 1990

Rigtige svar b,c,c,a,b, c, c, c, a, c, b,c