Markant nr. 1, 2017

Page 1

Tema:

2245-2346

Gyldne øjeblikke Markant er KFUM og KFUK i Danmarks magasin for frivillige, der tror verden er større end dem selv – og udlever det ved at gøre en forskel for børn og unge.

1.4

milioner kroner er blevet samlet ind til Minglabar Myanmar projektet

#1 FEB 2017


Hvornår dine g yldn har du e øjeblikk e?

Mød redaktionen

Markant nr. 1 Årgang 7 · februar 2017 Markant er KFUM og KFUK i Danmarks magasin for frivillige. Udgiver KFUM og KFUK’s formål er at skabe aktiviteter og fællesskaber, hvor børn og unge møder den kristne tro og oplever dens relevans for deres liv.

Casper Lykkegaard Pedersen casperlykkegaardpedersen@gmail.com Når man hurtigt slår et blik over temaet, kommer man nemt til at tænke på øjeblikke, hvor man har opnået noget. Studenterhuen eller sejrsmålet i sidste kamp. Alligevel er det ikke den slags sejre, der for mig danner rammen om de gyldne øjeblikke. Mennesket er relationelt, og de gyldne øjeblikke er for mig de situationer, hvor jeg føler, at jeg får lov at lære et andet menneske bedre at kende. Det er de der øjeblikke, hvor man ikke koncentrerer sig om andet end hinandens selskab.

Pia Smith Baun pia_s_baun@hotmail.com Jeg tror, at jeg har flere slags små gyldne øjeblikke. Det kan være, når jeg har lavet noget på arbejdet eller studiet, som bliver positivt anerkendt, eller når jeg går en tur i dejligt vejr væk fra bylarmen. De bedste gyldne øjeblikke sker dog, når dagen måske ikke har været den bedste, og jeg kommer hjem til nogle dejlige roomies eller kommer til madklub og er omgivet af gode veninder. Der får jeg mulighed for at glemme en dum dag eller snakke om det og komme videre. For mig sker de bedste gyldne øjeblikke sammen med andre.

Camilla Bøgelund

camilla.boegelund@ hotmail.com Jeg tror, de fleste af mine gyldne øjeblikke opstår i situationer, jeg ikke har planlagt. Det kræver spontanitet at få et øjeblik, der er helt specielt. Det er, når jeg rydder kalenderen for at gå ud og drikke et glas vin med nogle veninder, eller når jeg løber en tur i stedet for at studere, bare fordi vejret er godt. Derfor opstår de gyldne øjeblikke for mig også lidt oftere, når jeg rejser, end når jeg er i Danmark. Helt sikkert fordi jeg er bedre til at være spontan, når jeg er væk hjemmefra.

Arne Hørlück Høeg arne-hoeg@live.dk Mine gyldne øjeblikke opstår for mig, når nogen gør en forskel. Det behøver ikke være stort eller fint, og det kan sagtens ske i små ting. Med fare for at lyde en anelse kliché-fyldt så kan et smil, et klap på skulderen eller en kompliment gør store forskelle. Jeg tror grundlæggende set, at gyldne øjeblikke handler om at bringe noget nyt til verden, som gør verden til et bedre sted. Både på et mikroskopisk plan, som når vi får et klap på skulderen og på et større plan, hvor verden som helhed berøres.

Abonnement 200 kr. Magasinet er gratis for medlemmer af KFUM og KFUK. Annoncer Kontakt Annelene Højvang Larsen på ahl@kfum-kfuk.dk Deadline Teamet for næste Markant er “Hva’ med dig selv?”. Hvis du har forslag til indhold, kan du skrive til markant@kfum-kfuk. dk inden 20. februar Layout Kathrine Winther Iversen kwi@kfum-kfuk.dk Tryk Nybæk Grafisk Oplag 4.800 Forside og bagside Casper Lykkegaard Pedersen Liv Kastrup KFUM og KFUK i Danmark Valby Langgade 19 2500 Valby Tlf.: 36 14 15 33 Mail: national@kfum-kfuk.dk Giro: 3 00 73 32

Generalsekretær Jørgen Kvist jk@kfum-kfuk.dk Administrationschef Hanne Roj-Larsen hrl@kfum-kfuk.dk Formand Henriette Lynderup Kirkeskov hl@kfum-kfuk.dk Synspunkterne er ikke nødvendigvis et udtryk for redaktionens holdning.

æ

19

Skal du have den sidste plads? Hvad er det for en tom plads, du ser her? Det er din plads! Vi er i Markant redaktionen nemlig på udkig efter nye redaktionsmedlemmer. Det kan både være dig, der har lyst til at skrive, dele kreative tanker, tage billeder eller noget helt andet. Du får indblik i udviklingen af et magasin fra start til slut som en del af den altid hyggelige redaktion. Hvis det lyder som noget for dig, er du velkommen til at skrive lidt om dig selv til markant@kfum-kfuk.dk

em

Mia Vogntoft Vad miavad@hotmail.com Der er heldigvis ret mange gode øjeblikke. Men gyldne? Den er svær. Jeg tror allermest, det sker, når jeg er omgivet af mennesker, jeg godt kan lide. Og når jeg føler mig som en del af noget større. Fx til elevstævne med højskolen, når vi alle er samlet og synger i højskolesangbogen. Eller når jeg står i det store telt på Wonderful Days og mærker bobler i maven og kuldegysninger på armen. Dét er nogle ret gyldne øjeblikke for mig.

Sva n

2

Kathrine Iversen kwi@kfum-kfuk.dk Mine gyldne øjeblikke kommer pludseligt og uventet. Det kan være, når jeg er sammen med min familie, når jeg ser mine to små drenge give hinanden knus og kys. Når jeg er sammen med venner, fordybet i en god og dyb samtale eller sidder i en stille stund ved min symaskine og skaber noget med mine hænder. Pludselig er de der, de gyldne øjeblikke – og pludselig er de væk igen.

rke

09

Annelene Højvang Larsen ahl@kfum-kfuk.dk I tilbageblik er mine mest gyldne øjeblikke der, hvor der har været en vis grad af nærvær. Det kan være til en koncert, hvor jeg har været opslugt af musikken. En alt for sen spilaften med vennerne, hvor vi blev grebet af at kæmpe om verdensherredømmet. På vandet i kajak – bølge for bølge. Eller alene, når jeg fx skriver eller læser og glemmer alt om tid og sted. Lige dér varer øjeblikket ved.

Landskontoret har åbent mandag-torsdag kl. 09.0016.00. Fredag 10.00-15.00

t tr y k s a g 5 0 4

1


Noter

Redigeret af Annelene Højvang Larsen

Vi vil Østdanmark På Landsmødet blev vedtaget en strategi for 2016-18, hvor et af de fire fokuspunkter er Østdanmark: ”Vi vil lave levedygtige lokale aktivitetsmiljøer i udvalgte byer i Østdanmark.” – uddrag af Strategi 2016-18. De udvalgte byer er Odense, Slagelse, Næsted, Haslev, Roskilde, Hillerød, Rønne, Nykøbing Falster og Nakskov. Siden Landsmødet har KFUM og KFUK’s udviklingskonsulenter arbejdet på, hvordan denne del af strategien kan realiseres. Under overskriften ”Vi vil Østdanmark” vil konsulenterne rykke ud i hold til de 9 foreninger med 100 dages intensivt fokus. De første foreninger, der får besøg, er Slagelse og Nakskov. Herefter følger de andre foreninger i løbet af 2017 og begyndelsen af 2018. #viviløstdanmark

Medlemsfremgang i 2016 Det samlede medlemstal for 2016 er opgjort, og ved udgangen af året var vi 9.421 medlemmer i KFUM og KFUK. Det er 195 medlemmer flere end året før. Den største vækst er i aldersgruppen 13-19 år og dernæst 20-29 år.

Foto: Daniel Langgaard

3


Noter

’Essens’ – nyt kristendomskursus under udvikling Kristendomsudvalget har nedsat en arbejdsgruppe, som skal udvikle et nyt kristendomskursus for KFUM og KFUK. Titlen bliver ’Essens’, og arbejdsgruppen går for alvor i gang med arbejdet til april. En del af deres fokus bliver at inddrage foreningerne i processen, så de lokale bestyrelser vil høre nærmere, når gruppen er kommet godt i gang.

17.261 kr. i sponsorpenge fra OK Benzin Når man tanker med OK Benzinkort, kan man vælge at støtte KFUM og KFUK i Danmark. Vi får 6 øre per liter, der tankes – og det koster ikke ekstra. 290 personer har valgt at støtte KFUM og KFUK med OK sponsorkort i 2016, og det betyder, at vi nu har modtaget 17.261 kr. fra OK Benzin. Tak!

Milliondonation til KFUM’s Sociale Arbejde KFUM og KFUK er samarbejdspartner på det nye projekt ’Familier hjælper familier’ af KFUM’s Sociale Arbejde. Den A.P. Møllerske Støttefond har netop doneret 39,5 millioner til projektet, der de kommende år bl.a. har som mål at etablere 175 familieklubber. ”Mange af vores foreninger har allerede familieklubber og spisefællesskaber, så det er et område, hvor både vores frivillige og vi som landsdækkende organisation har stor – og god – erfaring. Vi glæder os derfor til samarbejdet med en af vores nære søsterorganisationer om at skabe netværk for over 1.500 familier - og forhåbentlig også lære af hinanden undervejs,” siger generalsekretær Jørgen Kvist.

LÆS mere på www.kfum-kfuk.dk/milliondonation

LÆS, hvordan du kan støtte: www.kfum-kfuk.dk/okbenzin

Få inspiration til forkyndelse på hjemmesiden

Fælles kontingentopkrævning fra Landskontoret På Landsmødet 2016 blev det vedtaget, at KFUM og KFUK’s landskontor fremover skal stå for opkrævning af kontingent. Tidligere har foreningerne selv kunnet vælge, om de ville være med i denne ordning, og det har ca. 40 foreninger hidtil benyttet sig af. Nu er alle foreninger med i ordningen, og det vil sige, at opkrævning (og eventuelle rykkere) udsendes fra Landskontoret. Pengene går selvfølgelig stadig til den lokale forening. Den fælles kontingentopkrævning er bl.a. indført for at lette foreningernes arbejdsbyrde og gøre den årlige indberetning nemmere samt at gøre det lettere at dokumentere medlemmernes betaling, hvilket er vigtigt i forhold til at få tilskud.

4

En gruppe under titlen ’Forkyndelsesmaterialearbejdsgruppen’ opdaterer løbende inspirationsrummet på hjemmesiden med andagter og andet materiale, der kan bruges til forkyndelse i foreningerne. F.eks. kan du nu finde forkyndelsesmaterialet fra Wonderful Days. Find det på www.kfum-kfuk.dk/inspiration


Noter Temaet for Børnefestival 2018:

De levende brikker

I Haderslev er arbejdet i fuld gang med Børnefestival 2018, og nu er temaet på plads. ’De levende brikker’ har en todelt betydning; at vi har værdi hver især, men også, at vi er en del af et større fællesskab. ”De levende brikker skal dække over budskabet, at vi alle er vigtige og unikke brikker i et større puslespil. Alle er vi forskellige og hverken den enkelte brik eller fællesskabet kan bestå uden hinanden. Gennem for-skellige og kreative aktiviteter ønsker vi at kaste lys på ovenstående budskab. Det være sig både på scenen, gennem sang, ved eftermiddagsaktiviteter, i natkasser og gennem forkyndelsen.” – Programudvalget bag Børnefestival 2018 Børnefestival i Haderslev finder sted den 16.-18. marts 2018, så få allerede nu børn i foreningen, klubben, hjemme og i skolen til at sætte kryds i kalenderen.

2017 er Lutherår – også i KFUM og KFUK

DUF opfordrer regeringen til at inddrage unge i klimadebatten I december afholdt DUF delegeretmøde, og her blev vedtaget en udtalelse, som KFUM og KFUK var med til at foreslå angående en dansk ungdomsdelegat til FN's klimaforhandlinger.

Foto Neuwieser, Creative Commons Det er i år 500 år siden, at Martin Luther hang sine berømte 95 teser op på døren af Wittenberg Slotskirke. Det jubilæum fejrer vi i KFUM og KFUK i 2017. Reformationen er bl.a. temaet til årets Efterskolefestival, sommerens Bibelferie og i august kan 18-27-årige komme med til Wittenberg, hvor YMCA i Tyskland arrangerer ’International Youth Reformation Camp’. Klumme: 500 års livtag med Luther www.kfum-kfuk.dk/lutherklumme

Morten Stubkjær fra KFUM og KFUK motiverede forslaget under delegeretmødet, og ifølge ham er en af hovedpointerne i udtalelsen, at når beslutninger berører unge, så bør unge også inddrages i beslutningstagningen. ”Det er naturligt, at vi i DUF arbejder for inddragelsen af unge i vigtige beslutninger, og DUF’s medlemsorganisationer har masser at byde ind med på klimaområdet. Der er allerede mange af os som aktivt arbejder med klimaproblemstillinger og har holdninger til, hvordan samfundet skal indrettes,” sagde Morten Stubkjær bl.a. fra talerstolen.

5


De gyldne øjeblikke glemmer vi aldrig Et gyldent øjeblik – egentlig et sjovt udtryk. Jeg forestiller mig et scenarie, man tænker tilbage på, hvor alt er godt lige i det ene øjeblik. Alt er forgyldt, og mindet er sat på pause, så man ligesom i de populære ’mannequin-challenge videoer’ kan gå rundt imellem og se på glade mennesker, fredsfyldte omgivelser eller mindes den følelse, man havde i netop det øjeblik. Vi har både gyldne øjeblikke som land, som by, som gruppe eller som individ. Vi har også gyldne øjeblikke i KFUM og KFUK – rigtig mange faktisk. Måske det ikke er de samme øjeblikke, vi alle ser tilbage på, men jeg tror, vi alle kan komme i tanke om et øjeblik, der får et smil frem på læben. I denne udgave af Markant har vi fokus på de gyldne øjeblikke. Både dem, der har været der, men også dem, vi endnu ikke har oplevet. God læselyst! På vegne af redaktionen Pia Smith Baun

6


Indholdsfortegnelse Golden moments...........................................................................s. 8 At skabe flere gyldne øjeblikke.................................................. s. 10 Et gyldent møde med Jesus....................................................... s. 12 2017 bliver lutter Luther............................................................ s. 14 Guide: Gyldne øjeblikke i hverdagen.........................................s. 17 Andagten: Tre gyldne øjeblikke fra ungdomsserien SKAM... s. 21 Debatten: Hvem skal vi tørre det sociale ansvar af på? ....... s. 22 HB Svarer: Hvad skaber de gyldne øjeblikke i KFUM og KFUK..................s. 24 Klummen: Gyldne øjeblikke som højskolelærer...................... s. 25 Hvad er dit bedste KFUM og KFUK-øjeblik?............................. s. 26 Gyldne øjeblikke i det det gyldne land...................................... s. 28 ”Det var den største oplevelse i mit liv”................................... s. 30

7


You must have been warned about letting the golden hours slip by. Yes, but some of them are golden only because we recognize them as such

You don’t get the same moment twice in life

GOLDE MOM – J.M. Barrie

Udtrykket “gyldne øjeblikke” bliver brugt i flæng - men hvad betyder de to ord egentlig? Både hver for sig og sammen? Her er bud i form af citater der nærmest er mere klichéfyldte end udtrykket selv.

Forever is composed of nows – Emily Dickingson

The golden age is before us, not behind us – William Shakespeare Livet er ikke bare det antal indåndinger, du tager, men mere de åndeløse øjeblikke, du har. 8


Memories are the architecture of our identity

EN MENTS Joy comes to us in ordinary moments. We risk missing out when we get too busy chasing down the extraordinary

Life is a collection of moments

– Brene Brown

Be careful who you make memories with. Those things can last a lifetime – Ugo Eze

De gyldne øjeblikke skaber meningen

Silence is golden

The little things? The little moments? They aren’t little – John Kabat-Zin

Den gyldne regel er, at der ingen gyldne regler findes – George Bernard Shaw

9


At skabe flere gyldne øjeblikke 10

Charlotte Larsen er uddannet civiløkonom fra CBS og har taget Masterstudier på Philadelphia University. Hun er konsulent med fokus på forretningsudvikling indenfor velfærdsområder og servicefag.


Charlotte Larsen har været med til at udgive bogen ”Lær af de gyldne øjeblikke”. En bog der handler om, hvordan vi kan skabe flere af de gyldne øjeblikke, og hendes budskab er klart; vi mennesker kan lære os selv at skabe flere gyldne øjeblikke.

Af Casper Lykkegaard Pedersen Charlotte Larsen satte sig sammen med ledelsesprofessor Steen Hildebrand og skribent Trine Beckett for at skrive en bog om ledelsesfilosofi. I starten af processen ville de undersøge, hvad der er den vigtigste egenskab for en leder. Det blev hurtigt tydeligt, at mange pile pegede hen mod den egenskab at kunne få medarbejderne til at føle, at deres arbejde har en dybere mening. Det store spørgsmål er så, hvordan vi mennesker opnår en følelse af, at vores arbejde eller liv som helhed giver mening, og hvordan vi bedst muligt skaber de gyldne øjeblikke. I arbejdet med bogen fandt Charlotte Larsen ud af, at det måske kan betale sig at vende tingene på hovedet. Vi ser ofte fremad og lægger strategier, men måske ligger nøglen til fremtidens gyldne øjeblikke gemt i fortiden. ”Vi fandt ud af, at det faktisk er smart at bede folk komme med et bud på, hvad der er det bedste ved det liv, de allerede lever. I stedet for frit at fundere over, hvordan vi skal fylde fremtiden ud, bør vi spørge os selv, hvad der er det bedste ved det, vi allerede gør. Hvad giver os en følelse af tilfredsstillelse? Og hvordan skaber vi mere af det?” Hverdagens gyldne øjeblikke Ifølge Charlotte Larsen er et gyldent øjeblik et moment af dyb tilfredsstillelse, hvor man kan føle, at tingene går op i en højre enhed. Et øjeblik, der giver en fornemmelse af, at hvad man gør, er meningsfuldt. Selvom det gyldne øjeblik er noget subjektivt og spontant, der opstår pludseligt, så mener Charlotte Larsen godt, at vi mennesker aktivt kan forsøge at skabe flere gyldne øjeblikke i vores hverdag. ”Det er noget, vi selv kan skabe, og noget vi som mennesker kan træne. Man vågner ikke bare op om morgenen og er trænet i at skabe gyldne øjeblikke. Det starter med, at man beslutter sig for, at man vil prioritere at arbejde systematisk for at opnå flere gyldne øjeblikke. Start i det små Der er nok ikke mange, der kan sige sig fri for, at de gerne vil skabe flere gyldne øjeblikke, men det kan være svært at se for sig, hvad man som privatperson aktivt kan gå ind og gøre

I stedet for frit at fundere over, hvordan vi skal fylde fremtiden ud, bør vi spørge os selv, hvad der er det bedste ved det, vi allerede gør. for at opnå dette. I bogens metode arbejder Charlotte Larsen med, hvad hun kalder mikroeksperimenter. Man skal spørge sig selv, hvilke ingredienser og komponenter, der oftest er med til at skabe et gyldent øjeblik. Når man har defineret dette, kan man forsøge at skrue op for brugen af disse komponenter i sin hverdag. Det handler om, at man skal sætte sig selv så små overkommelige mål. Man skal fokusere på små konkrete justeringer, og da der er mange facetter af et gyldent øjeblik, vil man som oftest, ved at justere små ting, opleve nye facetter og nye gyldne øjeblikke. Hvilke ingredienser kan bruges? I sommers var Charlotte Larsen på ferie til Frankrig i tre uger sammen med sin mand og 4 børn. Turens finale var 4 dage i Paris, og den sidste dag aftalte de at splitte familien op i to grupper, så den ene gruppe kunne tage ud og shoppe, mens den anden gruppe tog en gåtur. Da de satte sig ved aftensmaden for at evaluere dagen, var alle enige. Det havde været den bedste dag, de havde haft i Paris. ”Man skal lede efter den aktive ingrediens, der er med til at gøre et øjeblik gyldent. I det her tilfælde var ingrediensen at dele os op. Når jeg nu har fået øje for denne ingrediens, så er jeg opmærksom på, at vi ikke nødvendigvis altid skal være sammen alle seks. Når vi skal en tur i skoven, kan det meget vel være, at det er bedst, at der kun er tre af os, der går i skoven, mens de andre kan lave noget andet. For den komponent, der i dette tilfælde skaber gyldne øjeblikke, er det at splitte os op engang imellem.”

"Man skal lede efter den aktive ingrediens, der er med til at gøre et øjeblik gyldent."

Snak om det gode For at opnå de gyldne øjeblikke, er det altså vigtigt, at man snakker om, hvad der i forvejen er med til at skabe de gode øjeblikke. Vi kan blive meget bedre til at dvæle ved de ting, der i forvejen gør os glade og giver os meningsfulde øjeblikke. ”Jeg hører ofte, at folk siger, at det har været en befrielse at sætte sig på sin arbejdsplads eller i sin forening og snakke om, hvad man allerede er gode til. Når vi holder møde, snakker vi for det meste om de ting, der ikke går godt, og hvordan vi kan ændre det. Når man så vender bøtten på hovedet og bruger kollektiv energi på at snakke om alt det gode, så skaber det glæde, siger Charlotte Larsen og fortsætter, ”Nogle forskere taler om, at ens opmærksomhed er mere modtagelig overfor negative indtryk end positive indtryk. Jeg tror ikke, at man behøver at bruge ekstra energi på at sætte sig og snakke om de dårlige oplevelser, fordi det allerede ligger i vores natur at fokusere på dem. Det handler mere om at få svunget pendulet over på den positive skala, fordi det er sværere for de gyldne øjeblikke at tiltrække vores opmærksomhed." Hvad er vigtigt for dig? Langt hen ad vejen handler det også om at beslutte sig for om, det er vigtigt at skabe flere gyldne øjeblikke. Hun har arbejdet med flere, der har været skeptiske og tænkt, at bogens metode var noget positiv psykologi i forklædning. Men i mange tilfælde har de efterfølgende kontaktet hende og i overraskede vendinger erkendt, at mikroeksperimenterne ikke er hokus pokus. ”Det er lige så simpelt som en bageopskrift. Man kan godt sætte sig for, at ville forstå, hvad der særligt karakteriserer et gyldent øjeblik for en selv og derefter forsøge at fokusere på det i hverdagen. Det kommer ikke af sig selv, men det er opmærksomheden værd at sætte sig ned og forsøge. Hvis det er vigtigt for dig, så finder du en vej til at gøre det. Hvis det ikke er vigtigt for dig, så finder du en undskyldning for ikke at gøre det.”

Bogen “Lær af de gyldne øjeblikke” er udgivet af Trine Beckett, Charlotte Larsen og Steen Hildebrandt. Bogen er en håndbog i ledelse, der handler om, hvordan man skaber flere gyldne øjeblikke i sine medarbejderes arbejdsliv.

11


Et gyldent m Charlotte Rørth er journalist og arbejder på NORDJYSKE medier. Hun er gift, har tre sønner og så har hun mødt Jesus. Hun er et helt almindeligt menneske som oplever et helt udsædvanligt møde. Et sådan øjeblik kan ifølge Charlotte selv ikke blive mere gyldent.

Af Arne Hørlück Høeg • Foto Lars Pauli

Turist i Spanien I forbindelse med Charlotte Rørths arbejde for Nordjyske medier har hun været på adskillige presseturer til Spanien, hvor hun har bragt artikler om landets seværdigheder. I 2008 var hun i byen Úbeda, som ligger i den sydlige del af Spanien, og da hun blev vist rundt i La Sacra Capilla del Salvador, så guiden et lys omkring hende. Da hun kom hjem til Danmark, fik hun, der aldrig har været spirituelt søgende, en mørk decembermorgen en lysstråle i panden, og hun fik mange drømme om en stemme, der kaldte på hende fra sakristiet. Tre måneder efter første besøg vendte hun tilbage og satte sig på bænken i sakristiet uden nogen anelse om, hvad der ville ske. ”Jeg lukker øjnene og jeg er ikke forberedt på noget som helst. Jeg har ikke været søgende, jeg er ikke spirituelt interesseret. Jeg er klassisk uddannet journalist og jeg er ikke opdraget i noget som helst kirkeligt miljø overhovedet.” Charlotte Rørth havde hun ikke nogen særlig interesse i at møde Jesus. Hun uddyber yderligere sin baggrund før hun sit møde, som ikke er trospræget ”Jeg har ikke haft et personligt inderligt forhold til tro, og jeg følte ikke noget behov for det. Jeg har været fuldt ud tilpas med at være kultur kristen, og det har fungeret rigtig godt for mig. Der er ikke nogen værdi i kristendommen, som jeg ikke har sluttet op om. Derfor har jeg også altid været medlem af folkekirken og har aldrig overvejet at blive ateist.” Charlotte Rørth kendte ganske godt til den kristne tro og det var ikke manglende kendskab

12

"I mødet så Jesus mig som den jeg var, og det var den person Jesus viste, at han elskede. Han elskede den person, som var fuld af fejl. Jeg tror ikke, man kan få et mere gyldent øjeblik." der gjorde hun ikke havde et personligt forhold til troen. Det uventede Selvom Charlotte Rørth er et dannet menneske, der udmærket kender til kristendommen, så oplever hun noget, man ikke kan læse sig til. ”Jeg lukker øjnene og så kommer der et hologram frem som er et par meter i højden og et par meter bredt og det står halvanden til to meter foran mig. Det er en hel verden jeg kigger ned i og samtidig ser jeg med lukkede øjne. Jeg er ikke på noget tidspunkt i de tyve minutter som det varer, ude af mig selv. Jeg ved hele tiden, hvem jeg er, hvor jeg er og hvor det foregår.” Charlotte Rørth lægger vægt på, at hun var ved sine fulde fem under hele forløbet. Hun ved lige præcis hvad der foregår rundt omkring hende

og mister ikke på noget tidspunkt bevidsthed om hvad der sker med hende. Videre om hendes oplevelse fortæller hun: ”Jeg sidder med lukkede øjne, og så træder hele det her landskab frem, og jeg kigger ned i Israel. Det er forår, der er grusvej og den går langs med dalsiden. Nede i dalen er der oliventræer og citrontræer, på himlen er der skyer, og der er lidt genskin, som om der er noget vand i nærheden. Der er bjerge, som ikke er skarpe eller takkede, som helt klart er nede ved Geneserat sø. Det ved jeg allerede på det tidspunkt, selvom jeg aldrig har været der. Det er en viden, som bliver smidt ind i mig, uden at jeg selv kan tage stilling til den.” Mødet med Jesus Charlotte Rørth befinder sig altså i Israel på Jesu tid og midt på grusvejen står han – Jesus


møde med ”Han har sandaler på, og jeg ved umiddelbart, hvem det er. Det er heller ikke noget jeg overhovedet spørger ham om eller har noget behov for at spørge ham om. Jeg ved også, hvor det er henne, og jeg ved også hvornår det er. Det er Jesus der står der, det er i Israel, og det er forår. Det er før, han bliver korsfæstet. Han har ingen naglemærker, og han står i en blå kjortel, som er meget slidt. Den er ren og pæn, men den er slidt, så den er stribet af solen oppe på hans venstre skulder. Og der står han bare lige så stille og roligt, og han bliver stående mens jeg står og kigger alle mulige andre steder end oppe på hans ansigt. Det tager et stykke tid at kigge rundt, og jeg får øje på de børn, der løber omkring og får og geder. Jeg kigger nærmere på træerne bagved, og kigger nærmere på det græs og de blomster, på himlen og oppe på bjergene. Til sidst kigger jeg ham ind i øjnene, og så kigger jeg på hans ansigt.” Alt dette sker mens Charlotte Rørth sidder på bænken i sakristiet og det slutter ikke her. For da hun kigger op på Jesus begynder han at tale til hende ”Jeg kigger ham i øjnene og så kommer der en sætning mit hovedet, som på dansk siger: ’Velkommen, godt at se dig’. Efter, at han har lagt sætningen i mig, begynder han tale på et fremmed sprog. Jeg hører hans stemme, men jeg forstår ikke, hvad han siger. Kort tid efter kommer en lille film, som kører oppe i panden på ham. Og den her lille film kører meget hurtig med en masse små film fra mit liv. Min oplevelser af hvorfor han viser den her scene er, at han ønsker, at jeg skal vide, at han kender alt til mig.”

Efter mødet Man kunne forestille sig, at man efter et sådan møde var blevet så rundtosset af sanseindtryk, at man slet ikke ved, hvad man skal gøre af sig selv. Folk, der har haft lignende oplevelser, har ofte reageret meget voldsomt følelsesmæssigt, men for Charlotte Rørth har mødet manifesteret sig både i hjertet, i sjælen og særligt i kroppen. ”Da jeg går ud fra mødet har jeg det som om jeg er en elverpige. Jeg føler, at jeg svæver, jeg lyser og folk vender sig om på gaden og siger til mig, at jeg lyser. Derfor bliver kroppen en meget vigtig og meget påtrængende del. Det er jo i min krop, det sker, og derfor kan jeg ikke lade være med at tage stilling til det. Jeg kunne ikke lade være med at gøre noget ved det.” Hvad stiller man op med sådan et møde? Mødet med Jesus varede omkring tyve minutter, mens Charlotte Rørth sad med lukkede øjne på bænken. Efterfølgende er Charlotte Rørth nysgerrig på, hvorfor lige netop hun skulle opleve dette møde. Hun havde ikke på det tidspunkt et behov for at møde Jesus. Hun var hverken syg eller i krise og var generelt rigtig tilfreds med sin tilværelse. Så hvorfor åbenbarer Jesus sig for hende, og hvordan skal hun forvalte dette møde? ”Jeg bliver nysgerrig på hvem Jesus er og hvad er det han vil mig? Og hvad er det han vil verden? Jeg har en klar oplevelse af at det her ikke kun handler om mig, fordi jeg har ikke brug for det her møde.” Ved spørgsmålet om hvad Jesus ønsker, at hun skal gøre med denne oplevelse siger Charlotte Rørth:

Charlotte Rørth udgav i 2015 bogen "Jeg mødte Jesus", som efter kort tid blev en af de bedst sælgende bøger hos blandt andet Arnold Busck

”Jeg kan jo ikke vide det med sikkerhed. Jeg kan ikke spørge Jesus og så få et dokumenterbart svar. Min tolkning er, at han vælger at vise sig for mig, fordi at jeg bare er almindelig. Han kunne have vist sig for alle mulige andre. Det er derfor, at jeg har skrevet en bog, fordi jeg synes, det kommer alle ved. Fordi han lige så godt kunne have vist sig for alle andre. Der er ikke nogen grund til, at det var mig, og det er det, der er pointen.” Gyldne øjeblikke til gavn for alle Charlotte Rørth har valgt at dele sine oplevelser og skrive bogen ”Jeg mødte Jesus”. Her gennemgår hun sine oplevelser og tanker omkring sine møder med Jesus. I bogen skriver hun blandt andet om den tvivl, der måtte være omkring hændelserne. I den forbindelse møder hun Danmarks største eksperter på epilepsi, hjerneskade og psykiatri. Her spørger hun ind til forskellige videnskabelige forklaringer på hændelserne. Videnskabsmændene fastslår hurtigt, at der ikke er noget i vejen med hende, og at der sker ting, som man ikke kan forklare. Charlotte Rørth er altså et helt almindeligt, sundt og rask menneske, og netop derfor når hendes oplevelser ud til alle. Møderne er helt ekstraordinære, og det kan være svært at forestille sig noget større. ”I mødet så Jesus mig som den jeg var, og det var den person Jesus viste at han elskede. Han elskede den person, som var fuld af fejl. Jeg tror ikke, man kan få et mere gyldent øjeblik. tror ikke man kan opleve noget, der er smukkere end det jeg har oplevet.”

13


Af Morten H. Sørensen, Kristendomskonsulent, og Brian Jørgensen, formand for Kristendomsudvalget

2017 bliver

lutter Luth ”…Min samvittighed er bundet til Guds ord. Jeg hverken kan eller vil tilbagekalde noget, for det er hverken godt eller frelsesbringende at gøre noget imod ens samvittighed. Gud hjælpe mig. Amen.” Sådan svarede Martin Luther, da både den tysk-romerske kejser og pavens udsending forlangte, at han trak alle sine skrifter og udtalelser tilbage.

14

I 2017 er det 500 år siden Martin Luther slog 95 teser op på porten til slotskirken i Wittenberg


Martin Luther stod ved sin samvittighed - men samtidig stod han jo også op for andre og deres frihed til at tro, som deres samvittighed byder. Paven og kejseren ville lukke munden på ham, men han nægtede. Luther var en helt ekstremt modig mand, for med sit svar var han ret sikker på at blive brændt levende på bålet som en kætter. Det skete endda jævnligt på den tid. Det var 1521, og der var nu gået fire år, siden Luther hang sine berømte 95 teser op på døren af Wittenbergs Slotskirke. I sine teser kritiserede han pavens autoritet over folks samvittighed og især kirkens afladshandel, som reelt betød, at man kunne købe sig til Guds frelse. Peterskirken i Rom er bygget af de penge, som denne handel indbragte. Heldigvis havde Luther magtfulde venner, som reddede ham fra bålet, og efterfølgende skrev Luther endnu mere – han oversatte fx Bibelen fra kirkens monopollatin til folkeligt tysk. 2017 er altså 500-året for Luthers teser – og dermed for reformationen, som kom til at præge især Vesteuropas historie og samfundsudvikling. Faktisk er hele vores måde at være kristne på i Danmark dybt, dybt præget af Luther. Vi er det mest lutherske land i verden ifølge nogle forskere. Hele vores måde at arbejde både ud fra og arbejde med kristendommen på i KFUM og KFUK ville være utænkelig, hvis det ikke var for Luther. Derfor vil vi i KFUM og KFUK gerne gøre vores til, at markeringen

af 500-året også bliver relevant og levende for unge. Ved at dykke ned i vores fortid, bliver vi klogere på vores nutid – og forhåbentlig kan det hjælpe os med at forstå os selv og inspirere os til at stå op for andre i dag. Hvad byder vores samvittighed os at gøre i dag, og hvordan kan vi stå op for andre? Derfor vil Luther være overskriften for KFUM og KFUKs Efterskolefestival i april. 700 efterskoleelever skal dykke ned i et mylder af temaer, som relaterer til Luther og hans kamp for samvittighed og tro. Til august er der mulighed for at deltage i en international youth camp i Luthers egen hjemby, Wittenberg, hvor YMCA’s fra hele verden sender unge afsted for at fejre det sammen med os. Der vil være en god mulighed for at høre verdens tanker om os – globalt set er vi lutheranere jo i undertal, så mon ikke det bliver interessant? Her i Markant vil Luther også være et tema i 2017 med forskellige vinkler på, hvordan vi i dag kan stå ved, hvad vores samvittighed og tro byder os, og hvordan vi kan stå op for andre. Vi glæder os til at markere Luther og hans indsats. Han stod ved sig selv og stod op for andre. For os i KFUM og KFUK er han en vigtig inspiration, som vi er stolte af at hejse flaget for blandt unge i Danmark.

FAKTA • Martin Luther levede fra 1483 til 1543. • Det var aldrig hans mening at stifte en ny ”type” kristendom: Lutheranere. Han ønskede at reformere den katolske kirke, som han selv var præst i. • Luthers teser og kamp mod pavemagten inspirerede mange andre, som også var meget kritiske overfor datidens kirke. Sammen med opfindelsen af trykpressen gjorde dette, at udbredelsen af Luthers tanker ikke kunne stoppes. • Hvis Luthers liv og frihedskamp skal koges ned til et kort budskab, må det være noget a lá dette: Den enkelte skal selv kunne tilegne sig sin egen tro på Gud. • Derfor vil 2017 også være et år, hvor KFUM og KFUK’s Kristendomsudvalg tager fat på at udvikle et nyt stort kristendomskursus, så alle unge i vores bevægelse personligt kan tilegne sig kristendom på en ikke bare relevant, men også handlingsorienteret måde: Hvordan giver kristendom mening i dag, og hvordan kan den forny vores liv i 2017?

her Du kan læse mere om reformationen, Martin Luther og hans 95 teser på www.luther2017.dk

15


Martin Luthers 95 teser mod afladen 31, oktober 1517 Af kærlighed til sandheden og af iver efter begrundelse, indbydes der til drøftelse i Wittenberg, under ledelse af den ærværdige fader Martin Luther, magister i de frie kunster og den hellige teologi og ordinær professor samme sted, af følgende sætninger. Derfor bedes de, der ikke kan være til stede for mundtligt at deltage, om i deres fravær at gøre dette skriftligt. I vor Herre Jesu Kristi navn. Amen.

Imod afladshandlen indvendte Luther, at Paven ikke kan sælge syndstilgivelse, for han har ikke har magt til at tilgive synder. Det har kun Gud. Tese 6. Paven kan ikke eftergive nogen skyld, men kan kun erklære og fastslå, at den er eftergivet af Gud.

Luther leverede også en social kritik af afladshandelen, idet han opfordrede til, at man gav penge til de fattige i stedet for at ødsle dem bort på unyttige afladsbreve. Tese 43. Man skal lære de kristne: at man tjener de fattige bedre ved at give til dem eller låne til dem, end at købe aflad.

16

Luther mente, at afladsbreve var unødvendige, for man kan ikke købe sig til Guds nåde. Den gives altid gratis: Tese 36. Enhver kristen, som ret er knust, har fuld syndernes forladelse af straf og skyld, for den gives også uden afladsbreve.

Afladshandel tillader rige mennesker at købe sig ud af Skærsilden, mens de fattige må udstå deres straf. Luther mente, at det stemte dårligt overens med den kristne tro på, at Guds kærlighed er altomfattende og gives gratis til enhver: Tese 84. Hvad er det for en ny fromhed hos Gud og Paven, at de tillader et ufromt og ukærligt menneske for penge at udfri en from sjæl, som er elsket af Gud, når de ikke tillader den samme fromme og elskede sjæl at blive udfriet af kærlighed alene?


Redigeret af Mia Vognstoft Vad

M AR K A NTS GUIDE TIL

17


markant guide

markant guide

markant guide

markant guide

markant guide

markant guide

markant guide

markant guide

Øjeblikke Lav en guld-fest Lav en fest med guld-tema i klubben. Det kunne f.eks. være en OL-aften, hvor deltagerne skal dyste i hold, som er hver deres land – og så får de medaljer sidst på aftenen.

Idéer til en gylden aften Udsmykning • Alle skal have noget guldfarvet tøj på

der bliver gyldne Livet er af øjeblikke. Men hvor mange af dem er gyldne? Er der overhovedet nogen af dem, der er det? Og opdager vi først, at de var gyldne, når de er forbi? Kan man skabe de gyldne øjeblikke selv? Kan man selv bestemme, hvor mange af dem, man vil have? Man kan måske i hvert fald gøre en indsats for det. Men faktisk er det måske også noget af det, der er så sjovt ved de gyldne øjeblikke. De kan også komme, når vi mindst venter det. Og de kan udeblive, når vi forventede dem. Her i guiden kommer Markant med nogle forslag til, hvordan man selv kan skabe gyldne øjeblikke – eller om ikke andet, så nogle gode og rare aktiviteter. Og hvem ved – selv om det måske ikke munder ud i et gyldent øjeblik for dig, så gør det måske for en anden? God fornøjelse.

18

• Guldglimmer til at dekorere ansigterne • Guldfarvet pynt – f.eks. balloner, skilte malet med guld spraymaling, guldsten, guld servietter og guld konfetti Mad • Alt mad kan få et nyt ”gyldent” navn – f.eks kunne en høj kage blive til ’det gyldne tårn’. Ellers er der også altid gul(d)erodsbrud Aktiviteter • Lav et gyldent løb. Ideer til stafetter kunne f.eks. være at løbe med et guldæg på ske eller at fragte vand til det gyldne bæger • Lav en OL-aften. Holdene (landende) skal dyste i forskellige (gyldne) discipliner, og til sidst får de gyldne medaljer • Lav gyldne kunstværker – masser af guld og sølv maling, glimmer, osv. Man kunne også gøre hænder og fødder gyldne – dvs. putte maling på hænder og fødder og lave et kæmpe fælles og gyldent kunstværk til den tomme væg i klubben. • Spil musik med gyldne følelser – find alle sange med ’guld’ eller ’gold’ i titlen


markant guide

markant guide

markant guide

markant guide

markant guide

markant guide

markant Vejen til de gyldnemarkant guide guide øjeblikke Hvordan sørger man for, at ALLE får gyldne øjeblikke? Det kan ind imellem være svært at få alle i klubben med, og sørge for at alle får de samme gode oplevelser. Her er et par gode råd til netop dét: • Sørg for, at uanset hvad I laver, så er alle en del af det. Måske vil det blive på forskellige niveauer, men det vigtigste er, at alle på den ene eller den anden måde tager del i det, I laver. • Hav både programpunkter og fritid/pauser. Nogle gange kan de gyldne øjeblikke opstå, når ”de voksne” ikke bestemmer, hvad der skal laves. • Italesæt at det er vigtigt, at alle føler sig som en del af fællesskabet her. Få dem evt. til selv at sætte ord på, hvorfor det er vigtigt. • Lav alsidigt program. Sørg for, at der både er aftener, hvor dem, der kan lide stille og kreative aktiviteter, bliver tilgodeset, men også aftener som mere er møntet på dem med krudt i numsen.

Små drys af guld Mangler du små aktiviteter med potentiale til at skabe gyldne øjeblikke? Så kig her: • Kompliments-post-it’s: Giv alle deltager en bunke post-it’s og en kuglepen. De skal nu i 5-10 min. gå rundt og skrive komplimenter til de andre og sætte dem på deres ryg. Når tiden er gået, må man læse komplimenterne på ens egen ryg – man ved ikke, hvem de er fra, men de er dejlige! • Guld-regn: Stil deltagerne i cirkler af ca. 6-7 personer i hver. De skiftes til at komme ind i midten, og så skal personerne i cirklen lege ”brusebad” – dvs. de skal på 1 minut sige alle de gode ting, de kan komme i tanker om, om personen i midten.

For de erfarne:

Del dit guld En ide til de lidt ældre er at lave en ’workshop’ med livshistoriefortælling. Sæt jer i grupper af 7-10 personer – evt. et mørkt sted, hvor man ikke nødvendigvis kan se hinandens ansigter. Derefter har hver person 10-15 minutter til at snakke. Vedkommende kan fortælle sin ’livshistorie’ – og hvad det indebærer kan være vidt forskelligt. Men nogle gange kan der ske noget magisk, når man bare får lov at snakke, og andre lytter.

• Tid til refleksion og afslapning: Lav en rum hyggeligt med stearinlys, madrasser og noget lækkert musik. Læs evt. en historie, digte eller andet højt, og giv så deltagerne tid til bare at ligge og tænke og slappe af. • Andagt med personligt præg: Hvis du har mod på det, så lav aftenens andagt med udgangspunkt i dit eget liv. Få ting er lige så inspirerende, som når en leder fortæller noget personligt, som de unge kan få lov at forholde sig til.

19


markant guide

markant guide

markant guide

markant guide

markant guide

markant guide

markant guide

markant guide

Skab gyldne øjeblikke i DIN hverdag Lav en playliste… …hvor der kun er sange, som gør dig i godt humør. Når du sætter den på, kan det være, at du bliver inspireret til at gøre noget – som måske vil føre til et gyldent øjeblik, hvem ved?

De gode tings bog Find en lille notesbog, og skriv hver aften tre gode ting, der er sket i løbet af dagen. På den måde fastholder du dit fokus på de gode ting, og du vil altid kunne kigge tilbage på dine (måske gyldne) gode øjeblikke.

Nogle forslag til gode sange kunne være: • Earth, Wind and Fire – ”September” • Beyoncé – “Love on Top” • Det Brune Punktum – “Kom Lad Os Gå” • Kool &The Gang – ”Celebration” • Curtis Mayfield – ”Move On Up” • Queen – “Don’t Stop Me Now” • Toploader – “Dancing in the Moonlight” • Junior Senior – “Move Your Feet”

Gør lige præcis det du har lyst til! Nogle gange kan vi have for travlt med at lave lister over det, vi absolut skal nå. Til en afveksling så husk at gøre lige præcis, det DU har lyst til. Mærk efter helt ned i maven, og gør det så! Dét vil måske skabe flere gyldne øjeblikke for dig.

Lær noget nyt Det kan være en stor glæde at lære noget nyt – og du skulle prøve det! Om det er at lære at spille et instrument på begynderniveau, at stå på hovedet, at lære et nyt sprog, eller at lære at lave den perfekte burger – det er sådan set lige meget. Men det er en fed følelse, når man har lært noget nyt, og det er værd at sætte pris på.

20

Gå offline Du har hørt det før, men prøv det! Sluk for mobiltelefon, computer, ipad, og hvad du ellers har. Især når du er sammen med andre. Måske vil du opleve at være til stede på en helt anden måde – og det kan være ret gyldent!


ANDAGT

I hvert nummer af Markant vil du få inspiration til andagter, du frit selv kan bruge. Andagten tager udgangspunkt i temaet og kan ofte bruges i sammenhæng med Guiden til at forme en klubaften i lokalforeningen eller andre steder.

Tre gyldne øjeblikke fra ungdomsserien SKAM Udvalgt af Peter Vittrup, cand.mag i Informationsvidenskab og SKAM-fan

Den norske ungdomsserie SKAM følger en gruppe gymnasieelever i Oslo. Hver sæson er en smuk fortælling om noget af det allermest menneskelige: Om kærlighed, venskab, frelse og forsoning. Her er tre scener fra serien.

Dejlig er jorden

Mennesker trenger mennesker

Du er ikke alene

SKAM I, afsnit 10, 16:00-19:25

SKAM II, afsnit 11, 19:20-26:50

SKAM III, afsnit 9, 11:17-17:30

Vilde besvimer til en privat fest efter at have drukket for meget alkohol. Der opstår panik, men veninderne handler hurtigt. De løfter Vilde op, og bærer hende hjem hendes værelse. Her stikker Sana to fingre i halsen på den stadig halvt bevidstløse Vilde, så hun kaster op.

Anden sæson af SKAM følger Noora, der bliver forelsket i William. Men det er kompliceret, for (ligesom alle andre) kæmper de med deres egne indre kampe, der gør det angstprovokerende at overgive sig til at andet menneske. I en intens breakup-scene mod slutningen af sæsonen spørger Noora en kold William:

Isak er hovedpersonen i tredje sæson, og den her scene, er en af seriens smukkeste. Den foregår i en kirke, hvor Isak er til julekoncert med sine forældre. Da han sidder på kirkebænken og genlæser en sms fra sin kæreste, går det pludselig op for ham, hvordan det hele hænger sammen. Han rejser sig og sendes ud af kirken til tonerne af salmen: “O helga natt”.

Hele forløbet vises i slowmotion, mens vi hører “Dejlig er jorden” i baggrunden. Det er på en gang fantastisk humoristisk og dybt poetisk. Aftenscenen på landevejen, hvor veninderne der sammen vandrer med Vilde i armene og (kort efter) nærbilleder af Vildes opkast på Sanas Hijab. Det er en musikvideo om venskab og medmenneskelighed.

“Hvad er så planen? (...) Vil du aldrig lade nogen komme ind på dig igen, fordi du kan blive såret? Tro mig... Det vil du ikke. Det er forbandet ensomt. Vi mennesker har brug for mennesker.” Det er vel sådan cirka meningen med livet.

O helga natt, o helga stund för världen, då Gudamänskan till jorden steg ned! För att försona världens brott och synder, för oss han dödens smärta led. Och hoppets stråle går igenom världen, och ljuset skimrar över land och hav.

SKAM handler om at være menneske og serien virker, fordi vi kender følelserne, og kan mærke det hele. Hvis du er SKAM-fan, og samtidig har et forhold til kristendommen, har du eksplosivt materiale til de næste 100 andagter og temaaftener. De tre scener her på siden, er et sted at starte.

Du kan se alle tre sæsoner af SKAM på dr.dk/tv

21


Debatten

Markant er et navn, der lægger op til holdninger og debatter. Derfor vil vi her i magasinet bringe emner på banen, som kan tåle at blive diskuteret. Måske du er enig, og måske du ikke er. Lige meget hvad, håber vi, at du har fået noget at tænke over.

Hvem skal vi tørre det sociale ansvar af på? Det er mildest talt fantastisk, at en organisation som Kirkens Korshær eksisterer. Et stort antal hjemløse og udsatte får dagligt et måltid mad, en hyggelig snak og en blød madras at sove på om natten året rundt. Faktisk så mange at der henover vinteren 2016 blev åbnet et nødherberg for at favne et stigende antal mennesker, der kommer sydfra, hvor krige og utryghed gør hverdagen uudholdelig. Så tak til Kirkens Korshær for et vigtigt stykke arbejde. Det giver mig lidt bedre samvittighed, når jeg ganske upåvirket går forbi hus-forbi sælgeren på gaden og lader som om, at jeg ikke ser ham. For der findes jo så mange gode initiativer for hjemløse og udsatte i f.eks. Aarhus, hvor jeg kommer fra, at jeg er fritaget fra et socialt ansvar overfor denne målgruppe.

for dit medmenneske. Mere skal der faktisk ikke til, og mere kræves der faktisk ikke af dig. Naturligvis er det også til glæde og gavn, når vi giver dem af vores materielle overskud i form af penge, og det skal vi endelig blive ved med! Det er bare så nemt. Det koster os ikke ret meget at give penge, for dem har vi så mange af, men tid derimod. Det har vi ikke så meget af, og derfor er det desto større at give af den. Og her mener jeg, at der ligger et ansvar, som ingen af os kan sige os fri fra. Et ansvar som selvfølgelig har forskellige udtryk, alt afhængig af hvilken hverdag

vi lever. Landmanden som bor på landet og måske sjældent kommer i byen kan jo oplagt bidrage med penge til velgørenhed for udsatte. Men den unge studerende eller den travle familiefar, som lever i byen og dagligt bevæger sig omkring centrum, kan jo tage udfordringen op, og måske sige: ”5 minutter i ugen, så meget tid skal jeg sætte af til et menneske i nød, for hvem en samtale på 2 minutter kan blive dagens højdepunkt.” Vi mennesker er hinandens lykkes smed. Det tror jeg, er en vigtig sandhed, og det skal vi altid huske at handle på!

Eller hvad? Lyder det ikke lidt kynisk? Kan det virkelig passe, at mennesker i samfundet, der ikke er ansat til at arbejde med socialt udsatte og hjemløse, er fritaget for et ansvar overfor denne målgruppe? Kan vi blot tørre den af på Kirkens Korshær og andre velgørenhedsorganisationer og frejdigt spassere videre, når vi møder den hjemløse på gaden? Dem er der jo andre, der tager sig af? Jeg har arbejdet med hjemløse og udsatte i Aarhus det sidste 1,5 år. De fortæller mig, at et af de gyldne øjeblikke for dem er, når fremmede folk stopper op på gaden og tager sig tid til en lille snak om stort og småt. Det er ikke nødvendigvis samtalens indhold, der har været bidragende for vedkommendes glæde, men mere det, at der ganske enkelt foregik en samtale i øjenhøjde. Sådan en spontan samtale på gaden kan blive højdepunktet på en dag

22

Johannes Højlund Wibe er 22 år, tidligere studerende og arbejdende hos Kirkens Korshær i Aarhus. Han er i øjeblikket på højskole.


EKSPERTPanelet Markant har fået et medlem af KFUM og KFUK til at svare på et af livets store spørgsmål. I denne udgave handler det om at skabe gyldne øjeblikke.

Kan man selv opsøge de gyldne øjeblikke? Hvis ja, hvordan? Ove Overgaard Villumsen Lige nu sidder jeg i Østrig og nyder vinterferien. For en del år siden var jeg på skiferie i Davos i det sydøstlige Schweiz. Vi var fem unge gutter afsted, og vi havde lagt op til en rigtig hyggelig ferie. Første aften var jeg meget træt, og jeg valgte derfor at gå i seng i stedet for at tage med vennerne ned i nattelivet. Dagen efter fortalte vennerne om en helt fantastisk bytur. Grøn af misundelse gik jeg så og glædede mig til 2. aften i byen. Der sker så det forfærdelige, at jeg i kådhed ned af løjpen STYRTER og vrider rundt i mit knæ. Kammeraterne får mig hjulpet ned til gondolen. Ærgelsen er STOR, for er skiferien nu HELT ØDELAGT? Midt i al ærgelsen og elendigheden sender jeg en lille bøn til Gud. ”Send et menneske der har brug for en der gerne vil lytte og hjælpe”. Jeg sætter mig til at vente, for Gud må da kende en i mellem alle de folk, der kommer ud af gondolen. Men nej, alle har kun et i tankerne. SKI. Irriteret over manglende bønhørelse humper jeg ned på hotellet for at være klar, når vennerne kommer hjem fra ski, så vi kan komme ned i byen. Pludselig taler en schweizisk pige til mig. Hun har meget på hjerte, og inden jeg har set mig om, sidder vi på restaurant. Inden vi skilles spørger hun, om jeg vil betale. Hun havde haft et skænderi med sin far og havde i vrede smækket døren i hovedet på sin ham. Hun gik på stationen, købte en billet for pengene hun havde, uden at vide hvor hun skulle hen. Rejsen i tog fra Zyrick til Davos tager mere end to timer, så derfor fik jeg først min bøn opfyldt med forsinkelse. I første omgang var jeg irriteret, for nu blev bytur nr 2 heller ikke til noget. Men hvor er jeg taknemmelig for oplevelsen. Opfordringen skal være, at vi på trods af egne smerter kan hjælpe andre, og det vil blive til gyldne øjeblikke.

Bearbejdet af Pia Smith Baun

23


I hvert nummer af Markant stiller redaktionen et medlem af Hovedbestyrelsen et spørgsmål, der forholder sig til temaet.

Hvad skaber de gyldne øjeblikke i KFUM og KFUK? Hovedbestyrelsen svarer Det er altid svært med gyldne øjeblikke, for de er så forskellige fra person til person, og derfor er det også forskellige ting der skaber dem. Men lad mig begynde med mine egne.

For mig blev de teensommerlejre grunden til at KFUM og KFUK blev mere end en kirkelig retning for mig. At KFUM og KFUK var en bevægelse jeg kunne høre til i.

Jeg er ikke vokset op i KFUM og KFUK som sådan. Jeg er vokset op som lærerbarn på en efterskole med tæt kontakt til KFUM og KFUK, men jeg er aldrig kommet i en børneklub, en teenklub eller det der ligner. Så mit afgørende møde med KFUM og KFUK kom da jeg sammen med en flok kammerater fra de efterskoler jeg selv gik på i 8. – 10. klasse (det var billigt at sende sine børn på efterskole for 20 år siden) tog på Teensommerlejr i Distrikt Midtjylland. Det var naturligvis en forskellig oplevelse de tre år, men í løbet af de tre år fik jeg lov til både at være den usikre 14-årige, den selvtillidsoverstrømmende 15 årige og den eftertænksomme 16-årige. Jeg fik lov til at te mig tosset, jeg fik lov til at drøfte tro, jeg fik lov til at hænge ud med gamle og nye venner under frie former, jeg så Danmark tabe 3 -2 til Brasilien i WM-kvartfinalen og jeg fik lov til at spejle mig i mange forskellige ledere, der kunne være både mere tossede i det de gjorde og have en noget anden tilgang til tro end mig.

Siden har der været perioder, hvor jeg har haft en mere perifer tilknytning til KFUM og KFUK, end jeg har i dag. Men jeg har aldrig siden været i tvivl om at KFUM og KFUK er den bevægelse jeg hører hjemme i.

24

For mig står de teensommerlejre som nogle gyldne øjeblikke for mig. Og hvis jeg skal se på hvad der skabte dem for mig, tror jeg der er to ting der er vigtige. For det første kunne jeg være mig selv, jeg fik lov til at være den jeg var, med alt hvad det nu indebar. For det andet blev jeg mødt af frivillige ledere, der gav den gas i aktiviteterne, men samtidigt i bibel og forkyndelsesarbejde havde frimodighed og sikkerhed til at sige: Her står vi! – hvor står I? Jeg oplevede det på teensommerlejre, men jeg tror vi I KFUM og KFUK kan skabe forudsætningerne for de gyldne øjeblikke i alle vores aktiviteter – i vores klubber, på vores festivaler, i vores internationale partnerskaber. Så lad det være mine bud:

Giv børn og unge plads og mulighed for at være sig selv i fællesskab med andre. Vær ledere der på én gang giver den alt hvad den kan trække i aktiviteterne, men lad dem aldrig være i tvivl om hvor I står og at I er nysgerrige på hvor de står. Og så tror jeg også at gyldne øjeblikke altid giver nogle historier, der egner sig bedst til at blive fortalt i en lille kreds en sen aften, på en lejr, en festival, et kursus, en rejse – de historier der begynder med ca. sådan her: Kan du huske dengang…?

Jens Christian Kirk Næstormand


Af Jan Lundum

Klumme

Viceforstander Silkeborg Højskole

Gyldne øjeblikke som højskolelærer Jobbet som højskolelærer bliver ofte omtalt som et livsstilsjob. Men hvorfor egentlig? Måske netop pga. de gyldne øjeblikke, der kan opstå i højskolesammenhæng i et nærværende fællesskab. Dér, hvor eleverne smittes af højskolelærerens faglige brændsel, og hvor faglighed og optagethed går ud i ét. Dér, hvor eleverne, via inspiration fra højskolelæreren, går til stoffet og sagen, går i kødet på det og er undersøgende, kritiske og energiske. Dér hvor snakken pludselig ikke kan stoppe igen, og hvor et emne eller en tematik bevæger sig langt ud over det planlagte – uden dog at miste fokus, mening og sammenhæng. At nå dertil kræver, at man som underviser er forberedt mere end til den enkelte lektion. Det kræver et alsidigt ”bagkatalog”, personlig gejst og ikke mindst evnen til at ”læse”, hvor eleverne befinder sig. At man formår at få eleverne til ikke kun at række fingeren op og svare på spørgsmål, men også at tænke med, og at man som højskolelærer lykkes med at spørge ind på en sådan måde, at den enkelte elev føler sig anerkendt og lyttet til, uanset hvor skæv betragtningen så end måtte være. Det er kunsten. Det kræver samtidig omvending for højskoleelever, der ellers er opdraget til kun at række fingeren op, når man er 99% sikker på at have det rigtige svar. I min undervisning inden for filosofi og kunst er der aldrig ét svar.

at der ofte er stor niveauspredning på holdene. Der løfter undervisningen sig. Det slutter dog ikke med undervisningen. Det helt særlige ved højskolen, ud over metode- og pensumfrihed, er kostskoleformen. Dét, at man efter endt undervisning, i Dagligstuen, om aftenen over kaffen eller i weekenden i caféen pludselig på elevinitiativ fortsætter nogle af drøftelserne. Det står for mig som gyldne øjeblikke. Når vi på Silkeborg Højskole arbejder med det faglige, hvad enten det så er musik, kunst, idræt, friluftsliv, politik eller noget helt sjette, så kredser det om det liv, vi står midt i med hinanden. Derfor er højskole også det modsatte af et selvstudie. Højskole er et menneskeprojekt, hvor vi bliver klogere på, hvem vi selv er i mødet med de andre. Det sker naturligvis på fagene, på studierejser og i mødet med foredragsholdere og til koncerter på højskolen, men der sker i lige så høj grad i det sociale, hvor initiativer vokser, og hvor alle er velkomne til at bidrage og tage del i fællesskabet.

De gyldne øjeblikke er dog ikke altid rosenrøde. De kan sagtens opleves som stor frustration af eleverne i situationen. Som da vi i en temauge for få år siden skulle lave en påskegudstjeneste i Møllevangskirken i Aarhus, med det benspænd, at alle højskoleleverne skulle kunne se sig selv i det. Hvordan gør man det, når der blandt eleverne findes flest ikke-troende, enkelte muslimer og de, der i et eller andet omfang bekender sig til kristendommen. Det gav emotionelle debatter om bl.a. sang- og ordvalg. Nogle stod helt af på betegnelsen Kristus, og andre kunne slet ikke se sig selv i en kirkelig kontekst uden. En måske næsten umulig opgave at få stillet, men det lykkedes til sidst efter mange, lange diskussioner og med et smukt resultat. Processen var hård men også givtig og den fælles oplevelse under gudstjenestens samklang blev opløftende.

Det handler modsat om at vække undren hos eleverne, så nye autentiske spørgsmål rejser sig. Da opstår der noget særligt i undervisningen. De gyldne øjeblikke indtræder, når eleverne føler, at de selv bringes fagligt i spil i forhold til deres eget ståsted i livet. Der, hvor man som underviser næsten bliver overflødig og kan trække sig et par skridt tilbage, er ofte det bedste. Der, hvor eleverne selv bærer drøftelserne videre, og hvor underviserens primære rolle bliver at sikre, at samtalerne holder sig til det, der er emnet. Når eleverne lytter til hinanden med interesse og oprigtighed, på trods af

Silkeborg Højskole er en grundtvigiansk højskole oprettet i 1969 af FDF og FPF.

25


Caroline Damsbo Jeg har mange gyldne øjeblikke i min KFUM og KFUK rygsæk. Et af dem er YMCA World Council i Denver. I løbet af to uger opstod mange gyldne øjeblikke, men et står helt skarpt. Efter en uges World Council og et par dages vandring i Rocky Mountains, var vi på udkig efter et sted at bo inde i Denver by et par dage inden flyveren mod Europa skulle have os med. Vi have spredt vores efterspørgsel om et sted at bo og en YMCA mand fra Denver meldte sig på banen. Han havde et stort (som i rigtig stort) hus, hvor han og hans kone boede. Der kunne vi sagtens bo et par nætter. Den første aften inviterede vores værtspar på aftensmad. Det blev en fantastisk international aften. Vi bad bordbøn på fem sprog; vi var tre danskere, én fra Irland, YMCAs generalsekretær fra Uruguays, én fra Egypten, værtsparet og nogle lokale YMCA folk fra Denver. Det var en fantastisk aften, hvor vi fik talt om diversiteten i YMCA, religion og kulturer. Vores globale netværk i YMCA og YWCA kan noget helt særlig, og det blev tydeligt for mig denne aften.

Mie Ryt-Hansen “Her er et billede, der er ca. fem-seks år gammelt fra en teambuildingstur for frivillige fra KFUM og KFUK i Esbjerg. Vi har netop overlevet en masse strabadser på en syg militæragtig øvelse planlagt af Mikkel (i midten). Vi kravlede rundt i en kloak og lodret op af en husmur og ja, BAGEFTER var det virkelig godt, og der var en god (og lettet) stemning.”

Hvad er dit bedste KF Mikkel Vestbo Hattesen “Her på billedet ses det afsluttende gruppekram mellem lederne og deltagerne på Globetrotterturen i 2015. En tur fuld af gode minder, sjove mennesker og som virkeligt satte Kosovo på Verdenskortet for samtlige deltagere. Et land, som ikke mange kender til, men som jeg personligt har fået stor respekt for. Jeg glæder mig til at besøge endnu en gang i fremtiden. “

Henriette Maagaard ”Der står Miriam. Fryder sig over sin mandighed og over en død kanin, som 5 minutter for billedets opstand, var en blød og sød kanin. Desværre blev det et mislykket flugtforsøg med kanin under arm fra min side af, for jæger-Rasmus havde blod på sin tand. Nu ligger kaninen trygt og godt i min mave, for det var det næstbedste sted, den kunne være, når nu den ikke kunne være her på jorden længere. Unge Voksne-klubben overrasker gang på gang. Det er dét, der gør fællesskabet her til noget helt specielt, og det er dét, der gør hver tirsdag til et gyldent øjeblik for mig!”

Anne Roersen ”Et af mine mange gyldne øjeblikke med KFUM og KFUK var på børnefestival, hvor engagerede frivillige den sidste aften formåede at få det til at regne popcorn, hvilket medførte lys i øjnene hos samtlige tilstedeværende børn og voksne, som efterfølgende både spiste og legede i dynger af popcorn. Ja, det var bare fantastisk at se, hvor meget glæde popcorn kunne skabe.”

26


Solvejg Randrup “KFUM og KFUK´s Singlefællesskab MidtVest, var på udflugt til Thy Nationalpark i august måned sidste år. På billedet er vi på vej ned fra Isbjerget, og det er Nors sø, vi ser. Det var en rigtig god tur, som vi indledte med deltagelse i gudstjenesten i Nors kirke.

Nina Hansen “Mit gyldne øjeblik i KFUM og KFUK var åbningen af KURSUS 15! Vi havde arbejdet med kurset i næsten halvandet år, og endelig var alle deltagerne kommet. Alt var klart, og det eneste, vi nu kunne gøre, var at byde velkommen! Det var fantastisk at kunne være med til at give inspiration skønne og skøre aktiviteter og klæde de frivillige på til de udfordringer, som man møder i foreningen.”

FUM og KFUK-øjeblik? Niels Martin Sørensen “Det er fra Ung Uge, og billedet er fælleskoret på 200 mand. Jeg har været med på Ung Uge i 1981, 1988, 1992, 1996, 2000, 2007 Det store sus, det giver når man synger sammen med så mange andre. Det er exeptionelt. Det var første gang jeg oplevede det på Ung Uge 1981, hvor jeg var med i det store kor. Jeg synes vi i KFUM og KFUK er gode til at lave de store sus, så vi der laver netop det, der ikke kan laves andre steder.”

Sara Mølgaard Nielsen “Jeg har været medlem af KFUM og KFUK hele mit liv, og som barn var et af årets højdepunkter, når det blev sommerferie, og jeg skulle på børnesommerlejren ”Rubjerglejren”. Derfor valgte jeg selvfølgelig også at fortsætte som ungleder, da jeg blev gammel nok, og gennem livet har det givet mig nogle uvurderlige minder. En af de mest gyldne øjeblikke, jeg har haft, er fra lejren i sommers, hvor vi alle sad og sang omkring lejrbålet og hyggede os, da jeg ikke kunne undgå at blive helt overvældet af stemningen og fællesskabet, hvilket for mig er noget af det vigtigste og mest unikke ved KFUM og KFUK.”

Kenneth Nonbo Dette er et billede fra første aften med madklubben "Smag på verden" KFUM og KFUK i Gellerup. Det var en fantastisk aften med hygge, snak, latter og rigtig god mad på tværs af kulturerne. En bedre start på projektet kunne man ikke ønske sig. Det er for fedt at man i KFUM og KFUK kan lave et projekt som dette og arbejde så tæt sammen med andre foreninger!"

27


Gyldne øjeblikke Fem måneder i Det Gyldne Land, Myanmar, blandt guldbelagte pagoder og bordeauxrøde munke. Men også fem måneder i det fattigste land i Sydøstasien og landet med verdens længste borgerkrig.

28


i det gyldne land Af Nina Borgen, Projektkoordinatorpraktikant for MinglabarMyanmar For knap fem måneder siden sad jeg alene i Kastrup Lufthavn og ventede på, at flyet mod Myanmar skulle boarde. Dagen før havde jeg pakket min studielejlighed ned i sytten flyttekasser. Hele mit liv var nu i en 50-liters backpack og en Haglöfs taske. I dag sidder jeg igen i en lufthavn. Denne gang i Bangkok med næsen vendt den modsatte vej. Nemlig mod nord. Mod hjem, mod Danmark og mod kulden. I august blev Danmark skiftet ud med udviklingslandet Myanmar. Aarhus skiftet ud med millionbyen Yangon. Statskundskabsstudiet skiftet ud med FDF og KFUM og KFUK’s internationale projekt MinglabarMyanmar – Fundament for forandring. Studiebøgerne skiftet ud med unge frivillige fra Myanmar. Og tætte venskaber og familie skiftet ud med nye bekendtskaber fra hele verden. Det gyldne slidte land Som statskundskaber var muligheden for at opleve Myanmars demokratiseringsproces på tæt hold en unik chance, som jeg ikke kunne sige nej til. Landets historie er fascinerende, barsk og langt fra et glansbillede. Efter militæret overtog landet i 1962, fulgte et halvt århundrede med diktatur, borgerkrig, undertrykkelse af de demokratiske kræfter samt international isolation. Alt dette bragte landet i knæ og medførte, at Myanmar nu er fanget i en rodfæstet strukturel fattigdom. På trods af at landet siden valget i 2010 har befundet sig i en transaktionsperiode hen imod demokrati, er der lang vej til stabilitet. Militæret har fortsat stor magt og indflydelse i parlamentet og på alle administrative niveauer, Aung San Suu Kyi og hendes parti National Lead of Democracy er både uerfarne som magtudøvere og verdens længste borgerkrig, som Myanmar har den triste rekord i, er fortsat i gang. Med denne historie og landets alvorlige situation in mente vidste jeg ikke, hvad jeg skulle forvente af Myanmar, dets lokalbefolkning og mit ophold i landet. Lokalbefolkningens gyldne mentalitet De lokale har været igennem så utroligt mange ubehageligheder gennem årtier, hvor de er blevet undertrykt, nedprioriteret og nægtet adgang til de mest basale rettigheder og behov. Og på trods af det er de så åbne, imødekommende og venlige, at jeg sjældent har oplevet noget

lignende. Som hvid, kvindelig turist kan det i visse lande være både ubehageligt, trættende eller besværligt at færdes alene. Men i Myanmar har jeg aldrig følt mig andet end tryg og tilpas. Alle de gyldne øjeblikke jeg har haft de seneste fem måneder, kan lokalbefolkningen tage æren for. Det har været inspirerende at være omgivet af dem på daglig basis, hvilket også er det, jeg kommer til at savne mest. Mine gyldne øjeblikke har været små øjeblikke og situationer, hvor de lokale igen og igen har forbløffet mig og vist deres naturlige medmenneskelighed. Såsom engang, hvor jeg stod midt i monsunregnen og ikke havde nok penge til en taxa hjem, og en chauffør tilbød at køre mig hjem for de få kyat, jeg havde tilbage. Eller da en mand på gaden råbte efter mig, og kom løbende med 500 kyat, jeg havde tabt ud af lommen. Og dengang en munk i Bagan kom hen til mig med en selfiestang og venligt spurgte, om at han måtte få en selfie med mig. Ikke mindst var der også dengang, hvor jeg efter en bytur havde tabt min mobil et sted i Yangons gader, hvor der den efterfølgende morgen kom tre smilende fyre cyklende forbi min lejlighed for at levere den tilbage. Øjeblikke i MinglabarMyanmar Af størst betydning er de øjeblikke, som jeg har brugt med MinglabarMyanmar-projektets frivillige, hvor vi sammen har grinet, snakket og arbejdet, og hvor jeg har glemt tid og sted og bare ladet timerne flyve. I de gyldne øjeblikke sammen med dem, hvor det er gået op for mig, at jeg ikke følte mig som ansat, men som en af de frivillige, som en af dem. Trods kulturforskelle og sprogbarrierer. I de øjeblikke blev disse skel og barrierer glemt og brudt ned. Og det smukke er, at det skete ofte. Disse gyldne øjeblikke har jeg haft utallige af i Myanmar, og jeg vil jeg gøre alt for ikke at lade dem falme. Ligesom jeg vil krydse alt, hvad jeg har, i håbet om, at Det Gyldne Land vil forblive lige så gyldent og unikt, som det er nu. Og i håbet om at, landet får opbygget en stabil stat, får skabt et retfærdigt retssystem og generelt forbedrer levevilkårene for lokalbefolkningen. For det fortjener Myanmars befolkning mere end de fleste. Og så håber jeg på at vende tilbage til landet snarest muligt og indsamle endnu flere gyldne øjeblikke i Det Gyldne Land.

29


”Det var den

største oplevelse i mit liv”

30


En søndag midt i januar var jeg på besøg på Asylcenter Vesthimmerland i Holstebro. Her talte jeg med Maziar Forouzandeh om hans liv, hans tro og det gyldne øjeblik, nemlig hans dåb.

Af Brian Jørgensen På parkeringspladsen foran asylcentret bliver jeg taget imod af Maziar. Han er lidt genert og taler og forstår en smule dansk. Han har været i Danmark siden oktober 2015 og boet på tre forskellige asylcentre – både Sandholm, Fredericia og nu Holstebro. Maziar flygtede i 2015 fra Iran gennem Tyrkiet, i båd til Grækenland og op gennem Europa i både bus, tog og på gåben. Hans mål var Sverige, hvor hans onkel bor. Den 23. oktober stoppede Maziars rejse, da han blev mødt af politiet på en dansk banegård og her fortalte han, at han søgte asyl. Maziar bor sammen med tre andre mænd i et værelse, hvor de alle har en seng og et lille skab. En af de andre, Yousef, er også fra Iran, og han fungerer som tolk under interviewet. Vi sidder ved et lille bord for enden af de to køjesenge. Inden interviewet rigtig gik i gang, havde Maziar fortalt mig, at han havde læst til ingeniør i Iran og han havde været nødt til at forlade sin familie, fordi det iranske styre muligvis havde fundet ud af, at han var kristen. Flere gange understregede Maziar, at jeg ikke måtte skrive noget specifikt om hans familie, så flere passager i interviewet er ikke med. En god kop kaffe blev serveret og foran ventede mig to og en halv times spændende og berigende samtale. Kristendommen De første 20 år af Maziars liv var præget af den muslimske tro og kultur, men hans onkel gav ham nogle nye syn på livet. Maziar brugte tid på at tale med sin onkel om tro og eksistens. Onklen havde sagt, at ’Ja, Bibelen er god. Men gå hjem og læs Koranen – og forhold dig til den’. Maziar var meget undersøgende og interesseret i religion. Det, der for Maziar gjorde forskellen, var tilgivelsen. ”Tilgivelsen i kristendommen er helt enestående,” forklarer Maziar. Guds tilgivelse og tilgivelsen mellem mennesker er central for ham. Efter en fødselsdagsfest tilbage i Iran i 2015 kom det iranske politi og anklagede ham og hans brødre for at afholde gudstjeneste. Der var blevet filmet til fødselsdagen, og en af sangene på filmen var en lovsang. Maziar flygtede

Jeg sagde ja til, at jeg troede på Gud, Jesus og Helligånden… Og fik vand på hovedet, som om jeg var en lille baby. hurtigt ud af landet i frygt for, hvad det iranske politi ville udføre af konsekvenser. Dåben Flugten førte Maziar til asylcentret på Bülows Kaserne. Her kom han i kontakt med nogle mennesker fra Sct. Michaelis Kirke. Undervisning i Bibelen, den kristne tro samt medkristne, der støttede og hjalp var berigende for ham. Det var her han fik muligheden for at blive døbt. Jeg kan se og mærke på Maziar, når han taler om sin dåb, at det er noget helt ekstraordinært. ”Ja, nu har jeg jo to fødselsdage.” Hans ’newborn’, som han kalder det, foregik søndag den 24. januar 2016. De var tre, der skulle døbes den dag; en nyfødt baby i hvid kjole, en anden mand fra asylcentret og så Maziar. ”Der var en masse fra asylcentret, nok 15 af dem var fra Iran. Det var virkelig en stor dag. Jeg sagde ja til, at jeg troede på Gud, Jesus og Helligånden … Og fik vand på hovedet, ligesom om jeg var en lille baby.” Mazair sidder med et kæmpe smil og kigger mig i øjnene; ”Det var den største oplevelse i mit liv.” Det var hans gyldne øjeblik! Ikke i opnåelse eller præstation – men at få lov! Bibelen Under hele interviewet lå Maziars Bibel på bordet foran os. Jeg spurgte, om han havde nogle yndlingssteder. ”Ja, selvfølgelig,” svarede han. Han viste mig Matthæus kap. 6, vers 9-13. Det er Fadervor. Han smilte; ”Se, hvad der står lige bagefter i vers 14: For tilgiver I mennesker deres overtrædelser, vil jeres himmelske fader også tilgive jer.”

Mazziar Forouzandeh kom i 2015 til Danmark. I dag er han konverteret til kristendommen.

Maziar havde flere gange kredset om denne tilgivelse. Men når man er truet på livet og nødt til at flygte fra sin elskede familie, må det virkelig være svært at tilgive det iranske styre og de folk, der udfører regimets ordre. Jeg var nødt til at spørge, om han virkelig kunne tilgive dem. Han ledte rundt i sin Bibel; ”Ser her”. Han havde slået op på Matthæusevangeliet kap. 7, vers 7-12. Det er om bønhørelse og den slutter af med den gyldne regel: Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem. Sådan er loven og profeterne. Hvor er det vildt at møde et menneske som Maziar, med det liv bag sig, og så alligevel så glad og tilgivende. Og han virkede så hvilende i hans tro. Et rart sted at være Maziars hverdag er fyldt med en masse spændende. Han underviser et par dage på asylcentret, om onsdagen er han inde i Nørrelandskirken, tirsdag og torsdag underviser han i taekwondo og om fredagen mødes han og fem andre til bibelgruppe. En af værelseskammeraterne, tolken Yousef, er også med og understregede vigtigheden af bibelgruppen. ”Her lærer man noget om Gud … OG om det at være mennesker sammen”. Yousef smilede. ”Og så er det bare et rart sted at være,” afsluttede han. Ja, jeg ved godt, at planen var, at jeg skulle derop og interviewe Maziar om hans gyldne øjeblik. Men på vej hjem i bilen var det ligesom mig, der var rørt og bevæget. Besøget hos Maziar er for mig et gyldent øjeblik!

31


_

UNITAS REJSER

TRYGGE RAMMER FOR STORE OPLEVELSER

FÅ ADVENTURE OPLEVELSER I

Norge

Polen

Tjekkiet

Italien

Tyskland

Malta

fra kr. 1.015

fra kr. 1.425*

fra kr. 1.495**

fra kr. 1.595

fra kr. 1.625**

fra kr. 2.995*

*inkl. morgenmad, **inkl. helpension

Må vi være med til at skabe de bedste rammer for jeres næste grupperejse? RING TIL OS PÅ 8723 1240

Conni, Kim, Patrick og Niels Gruppeafdelingen

_

UNITASREJSER.DK facebook.com/unitasrejser instagram.com/unitasrejser linkedIn.com/unitasrejser

_

UNITAS REJSER Glarmestervej 20 A DK 8600 Silkeborg +45 8682 5611 rejser@unitas.dk


Landsdelsstævne for kvinder ”Endnu ser vi i et spejl, i en gåde” er temaet for Landsdelsstævnet for kvinder i 2017. Stævnet afholdes lørdag den 11. marts i Hjørring, Tjørring, Taastrup og Varde. Dagen er for alle interesserede kvinder, der har lyst til få ny inspiration med hjem. Læs mere på www.kfum-kfuk.dk/kalender

SENIORIDRÆT & HØJSKOLE 03. - 06. JULI 2017 HELLEBJERG IDRÆTSEFTERSKOLE JUELSMINDE for alle seniorer (50+) med lyst til at dyrke motion, fællesskab og sociale aktiviteter. Tilmeld på www.kfumid.dk eller ring til Maja : 4057 8180

Hvad skal du vælge - højskole eller rejse? Hvorfor ikke vælge en løsning med begge dele?

Læs om mulighederne for at kombinere et højskoleophold med en eventyrlig rejse på: silkeborghojskole.dk/rejse


Navne Redigeret af Annelene Højvang Larsen

Jubilarer blandt de ansatte KFUM og KFUK er et meningsfuldt sted at være ansat. I hvert fald kan vi i denne tid fejre hele tre jubilarer, der har været ansat i henholdsvis 2x10 og 20 år. Tillykke og tak for indsatsen til:

Nye medlemmer af Kristendomsudvalget Martin Hauge Mikkelsen og Camilla Lyskjær Due er nye medlemmer af Kristendomsudvalget. Martin er 28 år, medlem af KFUM og KFUK på Frederiksbjerg og arbejder som lærer på Nøvlingskov Efterskole. Martin brænder for at få sat samtalen om kristendom på dagsordenen rundt om i landet, og i Kristendomsudvalget skal han bl.a. arbejde tæt samme med de Omrejsende Team, hvor unge taler med unge om tro. Camilla Lyskjær Due er 25 år og kommer fra KFUM og KFUK i Vorbasse, hvor hun er leder i foreningens teenklub, deltager i Unge Voksne og sidder med i bestyrelsen. Til daglig arbejder hun som formand hos HedeDanmark i Esbjerg. Camilla er samtidig valgt som formand for arbejdsgruppen, der skal udvikle det nye kristendomskursus ’Essens’.

Dorte Hougaard Madsen, udviklingskonsulent med fokus på Lokale Aktivitetsmiljøer og lokalansættelser. Ansat i KFUM og KFUK i 20 år.

Per Rasmussen, regnskabsansvarlig i Administration. Ansat i KFUM og KFUK i 10 år.

Kathrine Winter Iversen, grafisk medarbejder i Administration. Ansat i KFUM og KFUK i 10 år.

”Jeg glæder mig helt vildt til at udvikle et kristendomskursus, som forhåbentlig kan være med til at løfte foreningerne til nye højder og skabe en endnu stærkere fællesskabsfornemmelse end den, vi allerede besidder i KFUM og KFUK. ’Essens’ kan forhåbentlig gøre trosrummet mere håndgribeligt og åbent for alle medlemmer.”

Ny udviklingskonsulent ansat i KFUM og KFUK i Distrikt Hærvejen Viktor Lindholm Jacobsen er ansat pr. 1. januar 2017 som udviklingskonsulent i Distrikt Hærvejen. Viktor er 41 år og bor i Kolding sammen med sin kone og deres tre børn. Han er uddannet pædagog/diakon og har suppleret sin faglige ballast med forskellige efteruddannelser, bl.a. inden for coaching, proceskonsulent samt ledelse. Viktor har en bred erfaring med KFUM og KFUK-arbejde, både som frivillig og som tidligere ansat i Distrikt Syd og Trekanten gennem ca. ni år. I Distrikt Hærvejen bliver Viktors opgaver bl.a. udvikling af tilbud til 16-25-årige, sparring med frivillige og aktivitetsudvalgene i distriktet, at støtte foreningerne i udvikling af aktiviteter til børn og unge samt at skabe kontakter på tværs af distriktet.

Tak for indsatsen til Kathrine Kjærsgaard, der er trådt ud af Markant-redaktionen.

34

Stopper formanden efter 20 års tro tjeneste? Har I fået en ny frivillig, der på sejeste vis har startet noget nyt op? Har dit udvalg fået ny frontfigur? Eller noget helt fjerde? Skriv til Markants navneredaktion på ahl@kfum-kfuk.dk – og husk at vedhæfte et billede.


Redaktionen har udvalgt en række arrangementer, som du kan lade dig inspirere af og måske deltage i.

Kalenderen

Marts til maj 2017

Redigeret af Annelene Højvang Larsen

KFUM OG KFUK-ARRANGEMENTER Landsdelsstævne for kvinder 11. marts ”Endnu ser vi i et spejl, i en gåde” er temaet for Landsdelsstævnet for kvinder, der afholdes i Hjørring, Tjørring, Taastrup og Varde. Forårssamling 24.-25. marts De fem landsdækkende udvalg, tre redaktioner, Hovedbestyrelsen og alle ansatte i KFUM og KFUK mødes på Silkeborg Højskole til Forårssamling. Formålet er at dele viden og erfaringer, koordinere aktiviteter og få ny inspiration til vores arbejde. Børnelederkursus 1. april For alle der laver aktiviteter, klubber, events m.m. for og med børn. www.kfum-kfuk.dk/boerneleder17 Ten Sing MGP 1.-2. april Ten Sing-grupper fra hele landet samles, når vinderen af årets Ten Sing MGP skal findes. Og så vil der selvfølgelig også være masser af tid til sang, hygge og møder med andre KFUM og KFUK'ere. Tilmeldingsfrist 12. marts. www.kfum-kfuk.dk/mgp17

Kursus for Aleneforældre 12.-14. april På kurset kan du møde andre, der kender til de problemstillinger, der kan opstå, når man står alene som forælder, og det savn, der kan være efter voksent selskab og støtte. Tema: Sammen sætter vi nye spor.

Inspirations- og netværksmøde for bestyrelser 29. april Udvalget for Lokale Aktivitetsmiljøer inviterer alle bestyrelser i KFUM og KFUK's foreninger og distrikter til inspirations- og netværksmøde på Tommerup Efterskole.

Tilmeldingsfrist den 9. april. www.kfum-kfuk.dk/aleneforaeldrekursus17

Bedsteforældre- og børnebørnlejr 25.-28. maj Teater, natur og gudstjeneste er på programmet, når bedsteforældre og børnebørn inviteres til at tilbringe en weekend sammen på Midtsjællands Efterskole.

Lejrlederkursus 21.-23. april For alle ledere på lejre i KFUM og KFUK. Du får redskaber til at planlægge, udvikle og afvikle lejre for børn og unge. www.kfum-kfuk.dk/lejrlederkursus17 Bibelferie 28. april-1. maj Glæd dig bl.a. til musik, foredrag, udflugt og festaften på årets bibelferie på Løgumkloster Refugium. Tilmeldingsfrist den 12. april. www.kfum-kfuk.dk/bibelferie17

Singleudflugt i Vestjylland 25. maj Gudstjeneste, flot natur og middag på Skavenhus er en del af udflugten for Singlefællesskabet i KFUM og KFUK. Tilmeldingsfrist den 23. april. www.kfum-kfuk.dk/singleudflugt_maj17 Familiefestival VEST 26.-28. maj Det tog kun et døgn at besætte de 300 pladser på Familiefestival VEST, som i år afholdes for anden gang. Programmet er tilrettelagt med særlig fokus på 2-7-årige og deres forældre.

Påskelejr for bedsteforældre og børnebørn 9.-12. april Der er masser aktiviteter for store og små på årets bedsteforældre- og børnebørnlejr på Skrødstrup Efterskole. Efterskolefestival ’17 10.-12. april Efterskolefestival er en læringsfestival, hvor frivillige underviser i emner, som de selv brænder for. I år er temaet Reformationen, og over 700 elever fra efterskoler med tilknytning til KFUM og KFUK deltager. Bedsteforældre- og børnebørnlejr 10.-12. april Temaet er 'H. C. Andersens Eventyrlejr', når Distrikt Hærvejen inviterer børn i alderen 5-12 år og deres bedsteforældre til indholdsrige dage på Lystruphave Efterskole. Foto fra sommerlejr 2016

Find flere arrangementer på kfum-kfuk.dk/kalender Har du et arrangement, der skal i kalenderen, så skriv til ahl@kfum-kfuk.dk

35


Afsender: KFUM og KFUK i Danmark · Valby Langgade 19 · 2500 Valby

SMP ID-nr. 46678


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.