Markant nr. 3, 2016

GUIDE

Få opskriften på en temaaften i lokalforeningen Hvis KFUM og KFUK havde én dag tilbage at leve i, hvad ville vi så gøre? ”Lige efter kemoterapien var slut, skulle der ske noget mere.

Jeg ville springe i faldskærm”

2245-2346

– Ole Klitgaard-Jensen

Tema:

Before I die…

Markant er KFUM og KFUK i Danmarks magasin for frivillige, der tror verden er større end dem selv – og udlever det ved at gøre en forskel for børn og unge.

1061

deltog på sommerens Wonderful Days festival som enten deltager eller frivillig

#3 SEP 2016

Hvad skal du n inden du d å, ør – ifølge d in bedste?

Mød redaktionen

Markant nr. 3 Årgang 6 · sep 2016 Markant er KFUM og KFUK i Danmarks magasin for frivillige.

Udgiver I KFUM og KFUK tilbyder vi aktiviteter, der på et tydeligt kristent grundlag møder de behov, som børn og unge omkring os har, og styrker deres livsmod og handlemuligheder i forhold til både trosliv og samfundsliv.

Casper Lykkegaard Pedersen casperlykkegaardpedersen @gmail.com Min bedstefar mener, at det vigtigste er, at jeg kommer til at møde en masse forskellige mennesker, inden jeg dør. Et hvert nyt menneske er en ny historie, og derfor har min bedstefar haft mange indsigtsfulde møder med personer fra forskellige nationer og sociale lag. Jeg skal gå dem på klingen og forsøge at forstå de verdener, der er vidt forskellige fra min egen. For netop dét er den bedste vej til at reflektere over eget liv og egne valg!

Camilla Bøgelund

Annelene Højvang Larsen ahl@kfum-kfuk.dk

Marianne Munk Saugmann munksaugmann@live.dk

“Du skal lære at sy dit eget tøj. Det er en stor fornøjelse at kunne sy selv. Glæden ved selv at bestemme, hvordan det skal se ud, hvilke farver det skal være, og hvilket stof det skal syes i, vil jeg gerne, at du skal opleve.

Og når du en dag kan det, kan du også hjælpe andre med at reparere deres tøj.

Det er rart at kunne.”

Eli er min skønne reserveBedste på 97 år. Sidst jeg besøgte hende, fortalte hun, at hendes syn desværre er ved at forsvinde. ”Men det gør ikke så meget, for jeg kan bare læne mig tilbage, lukke øjnene og genopleve et af de mange gode minder fra mit liv,” fortalte hun.

Jeg tænker, at det må være det, det handler om.

At samle en masse gode oplevelser at tænke tilbage på, når man ikke længere er så mobil.

Min mormor: ”Ja det er i hvert fald ikke at gøre haven rent. Nå, du mener hvad du skal nå. Du skal få nogle børn og føre slægten videre. Du skal ha’ et godt liv; fylde dit liv med en god mand, sunde børn og et arbejde du glæder dig til at stå op til. Og vær god mod andre mennesker – så er de også gode imod dig.

Ikke bare noget du skal nå inden du dør – men noget hele dit liv skal være fyldt med.”

camilla.boegelund @hotmail.com

Abonnement 200 kr. Magasinet er gratis for medlemmer af KFUM og KFUK. Annoncer Kontakt Annelene Højvang Larsen på ahl@kfum-kfuk.dk Deadline for materiale til Markant nr. 4 er 12. september Temaet for næste Markant er "Kaffepause". Hvis du har forslag til indhold, kan du skrive til markant@kfum-kfuk.dk Layout Kathrine Winther Iversen kwi@kfum-kfuk.dk Tryk Kailow. Papir MultiArt Mat 200/150 g.

Oplag 4.800 Forside Liv Møller Kastrup

Mia Vogntoft Vad miavad@hotmail.com

Pia Smith Baun pia_s_baun@hotmail.com

Arne Hørlück Høeg arne-hoeg@live.dk

Skal du have den sidste plads?

Jeg er så heldig at have en ”ekstra” bedstemor – og en meget livsklog og rar én. På hendes opslagstavle hænger en seddel, hvor der står ”lev nu, og ikke om lidt”, og til spørgsmålet svarede hun, at jeg altid skal blive ved med at være mig selv. Og så skal jeg huske at få noget ud af livet, mens jeg stadig har mulighederne – og være glad for hver dag, jeg får lov at leve. ”Man skal øve sig i at være tilfreds i sit hjerte og glad i sit sind,” sagde hun til slut.

Det her er et af de sjovere spørgsmål, vi har fået.

Både fordi jeg ikke selv skal svare – men også fordi det er sjovt at høre, hvad min bedstemors råd er til mig. Hendes første tanke er, at jeg altid skal stræbe efter at dygtiggøre mig selv. Det handler ikke om at have ét bestemt mål, men i stedet konstant prøve at rykke sig og blive bedre. Et andet godt råd er, at jeg skal være ærlig. Jeg skal leve et ærligt liv - både overfor andre og mig selv.

For min farmor er det vigtigt at man ikke lader sig skræmme af dagen hvor døden står for døren, fordi vi skal jo leve alle andre dage. De dage kan man passende bruge på at gøre noget godt for vor medmennesker for som min allerkæreste farmor siger ”bliver man selv glad ved at glæde andre.” Jeg synes bestemt det er kloge ord fra en meget vis dame, men det havde nu været nemmere hvis hendes råd var at tage på en charter tur til Kreta.

Hvad er det for en tom plads, der befinder sig her? Det er din plads! Vi er i Markant redaktionen nemlig på udkig efter nye redaktionsmedlemmer.

Det kan være dig, der har lyst til at skrive, dele kreative tanker tage billeder eller noget helt andet. Du får indblik i udviklingen af et magasin fra start til slut i den altid hyggelige redaktion. Hvis det lyder som noget for dig, er du velkommen til at skrive lidt om dig selv til markant@kfum-kfuk.dk

2

KFUM og KFUK i Danmark Valby Langgade 19 2500 Valby Tlf.: 36 14 15 33 Mail: national@kfum-kfuk.dk Giro: 3 00 73 32 Landskontoret har åbent mandag-torsdag kl. 9.0016.00. Fredag 10.00-15.00 Generalsekretær Jørgen Kvist jk@kfum-kfuk.dk Administrationschef Hanne Roj-Larsen hrl@kfum-kfuk.dk Formand Henriette Lynderup Kirkeskov hl@kfum-kfuk.dk Synspunkterne er ikke nødvendigvis et udtryk for redaktionens holdning.

Noter

Redigeret af Annelene Højvang Larsen

IT-studentermedhjælper til Landskontoret Vi søger lige nu en studentermedhjælper til KFUM og KFUK, der kan arbejde med både IT og CMS. Ugentlig arbejdstid vil være på 10-15 timer fra Landskontoret i Valby.

Læs mere på www.kfum-kfuk.dk/job

Wonderful Days – tak til alle frivillige Den 6.-10. juli blev Wonderful Days afholdt på Blåkilde Efterskole. Omkring 600 unge fra hele landet deltog sammen med knap 100 internationale gæster fra 11 forskellige lande, heriblandt Ukraine, Myanmar, Palæstina og USA. 350 frivillige har gennem de seneste to år brugt uendeligt mange timer på at skabe en god festival for de unge deltagere. Evalueringen af festivalen tyder på, at den meget forberedelse har båret frugt.

• 95 % af deltagerne synes ’godt’ eller ’meget godt’ om Wonderful Days.

• 49 % synes, at temaet Lose Control ’i høj grad’ gav mening i deres liv, mens 43 % svarer ja til, at det gav lidt mening.

• Blandt de 5 bedste ting på Wonderful Days nævnes venner, aktiviteter, maden og koncerterne flest gange. ”Det har været fantastisk med alle de frivillige, som har gjort en kæmpe indsats – lige fra bespisning til scene og aktivitetszoner m.m. Stort tak til alle,” siger Gitte Boye Sandbjerg, konsulent for festivaler og lejre i KFUM og KFUK. Blandt de frivillige er 90 % klar til at melde sig som frivillige igen, mens over 95 % kan anbefale andre at være frivillige i KFUM og KFUK. Den opfordring gives hermed videre.

Tak for en fantastisk indsats til alle frivillige!

Se billeder og meget mere på www.wonderfuldays.com

Foto Daniel Langgaard

Få nyhederne først. Tilmeld dig KFUM og KFUK´s nyhedsbrev på www.kfum-kfuk.dk/nyheder

3

Noter LANDSMØDET 2016

Hovedbestyrelsen foreslår ny formålsparagraf

Få oplæg om Palæstina til din forening

Formålsparagraffen er på dagsordenen, når KFUM og KFUK holder landsmøde til november.

Hovedbestyrelsen har valgt at stille to forslag til Grundlovsændringer, hvor det ene omhandler en ny formålsparagraf og det andet en ny formulering om lederskab. ”Formålsformuleringen er helt central i vores Grundlov, og det skal være en formulering, vi som bevægelse kan genkende os selv i, og som tydeligt fortæller, hvad vi arbejder for,” siger næstformand i KFUM og KFUK Jens Christian Kirk.

Der kan ikke stilles ændringsforslag til Hovedbestyrelsens forslag. Hvis man ønsker at stille et andet forslag til formulering af KFUM og KFUK’s formål, skal man stille et selvstændigt ændringsforslag til grundloven – senest den 16. september.

Læs mere under ’Indsendte forslag’ på www.kfum-kfuk.dk/lm16

I juli deltog 6 medlemmer i solidaritetsrejsen Journey for Justice, hvor de oplevede konflikten i Palæstina og Israel helt tæt på. De er nu vendt hjem med oplevelser og historier om konflikten, som de meget gerne vil formidle videre.

Med personlige historier og billeder vil de fortælle om en konflikt, der på mange måder er langt fra vores danske hverdag, men alligevel utrolig tæt på.

Vil du have besøg i din forening, så kontakt Palæstinanetværket i KFUM og KFUK. www.kfum-kfuk.dk/palaestinanetvaerket Læs blog fra rejsen: jfj16.tumblr.com

Efterskolesangbogen runder 6.000 solgte eksemplarer I maj udgav KFUM og KFUK Efterskolesangbogen, som er en nyskabelse inden for sangbøger, og allerede nu kan eleverne på de første 50 efterskoler synge med – og skrive hilsner og minder i sangbogen, der samtidig er deres helt personlige brugsbog.

Efterskolesangbogen er den første sangbog specifikt til den målgruppe, og noget tyder på, at efterskolerne har taget idéen til sig. I hvert fald kan vi ved skoleårets begyndelse konstatere et salg på omkring 6.000 solgte eksemplarer. ”Det er gået over al forventning. Vi syntes, at vi havde en god idé, men derfor er det stadig rart at blive bekræftet i, at vi havde set rigtigt. Vi håber og tror, at Efterskolesangbogen bliver en integreret del af efterskoleåret,” siger generalsekretær Jørgen Kvist.

4

Foto af Liv Kastrup

Noter MELLEM LINJERNE

Få kursusserie på mail 8 helt nye videoer om KFUM og KFUK er udkommet under titlen ’Mellem Linjerne’. Hver video sætter fokus på helt centrale ting i KFUM og KFUK og udfolder på den måde det, som ligger mellem linjerne i vores organisation.

Videoerne er målrettet frivillige, ledere og bestyrelsesmedlemmer, og de handler om, hvem vi er, hvad vi vil, og hvor vi er på vej hen i KFUM og KFUK. Videoerne kan ses enkeltvis, men på hjemmesiden kan du også tilmelde dig hele kurset på mail. Derefter vil du hver 3. uge modtage en ny video direkte i indbakken.

Se videoerne og tilmeld dig her: www.kfum-kfuk.dk/mellemlinjerne

MINDEORD: Aksel Nielsen Indsendt af tidligere missionssekretær i Danmission Lorens Hedelund og tidligere generalsekretær i KFUM og KFUK i Danmark Mogens Nielsen Tidligere generalsekretær (1964-70), formand for KFUM’s landsbestyrelse (1974-76) og derefter 1. formand for Fællesbestyrelsen i KFUM og KFUK (1976-78) pastor emeritus Aksel Nielsen gik bort den 26. juli 2016 i en alder af 91 år.

Aksel Nielsen voksede op i Nørresundby, hvor hans far var præst, og allerede som dreng og ung var han medlem af KFUM og KFUK i Nørresundby, hvor han også var leder. Fra sin ansættelse i KFUM og KFUK husker vi Aksel Nielsen som en god sekretærkollega, og som generalsekretær var han en dygtig og omsorgsfuld ”personalechef” og god leder af bevægelsen. Og så var han en god forkynder – altid med et centralt budskab.

Efter Aksel Nielsens opfattelse var det væsentligt for en medarbejder i KFUM og KFUK at lytte til tidens tale, at lytte til menneskenes tale og at lytte til Guds tale. Dette syn prægede Aksel Nielsens arbejde både som ansat og leder i KFUM og KFUK og som præst.

Vore tanker går til Aksels kone Julie og hendes familie med ønsket om, at livets Gud må give styrke til at gennemleve det, som kan være svært, når man har mistet.

Et stort og markant træ er faldet.

Aksel Nielsen i 2015. Foto fra familien.

5

6

You Only Live Once Livet er skrøbeligt, og derfor kan det være godt at blive mindet om, at vi kun lever én gang. Vi får kun ét forsøg.

Så hvad er vigtigst for dig at bruge tiden på? Er det karriere og penge, gode relationer eller mindeværdige oplevelser? Måske du har en klar plan om, hvad du vil opnå, og måske du stadig prøver at finde ud af, hvad meningen med dit liv skal være. Lige meget hvad, kan det være en god idé at overveje, hvad du absolut vil nå, inden du skal væk herfra.

Before I die I want to ...

Ja, hvad vil du nå? For mange flyver livet forbi dem i en travl hverdag. Dage, måneder og år går hurtigt, når vi har travlt med at fokusere på fremtiden – i stedet for at leve i nuet. Nogle gange kræver det et wake up call , før vi indser, hvad der er vigtigst for os.

For 17-årige Ole var det en kræft diagnose, der gav ham skubbet til at prøve faldskærmsudspring for første gang. For bedemanden Keld Andersen, der dagligt ser, hvilke fortrydelser de efterladte kan sidde med, handler det om at hylde livet hver eneste dag.

Markant sætter fokus på livet før døden. I guiden kan du få en opskrift på en temaaften i lokalforeningen og i debatten kan du få generalsekretærens tanker om aktiv dødshjælp.

God læselyst!

På vegne af redaktionen Pia Smith Baun

Indholdsfortegnelse Livets sø af drømme................................................................................................side 8 ”Jeg var nødt til at have en anden historie”....................................................... side 10 Lev livet før bedemanden kommer .................................................................... side 12 Wonderful Days 2016: Tak for sidst................................................................... side 14 Mellem Linjerne.................................................................................................... side 15 GUIDE: Den første dag i resten af dit liv............................................................ side 17 Andagten............................................................................................................... side 21 Debatten: Aktiv dødshjælp.................................................................................. side 22 HB svarer............................................................................................................... side 24 Klumme: Er du i live?........................................................................................... side 25 Before I die: Rundtur på WD16........................................................................... side 26 Unge fra Serbien og Kosovo blev venner........................................................... side 28 Det gode liv er allerede nu................................................................................... side 30

7

8

Illustration lavet af Michael Madsen

9

”Jeg var nødt til at have en anden historie at fortælle end den om kræft og kemo” Det er særligt at være ung og kræftsyg. Frygten for at livet skal slutte, før det for alvor er begyndt, overskygger bekymringer om uddannelsesvalg og ungdomskærester. Alligevel brænder ønsket om en normal hverdag for mange kræftramte midt i kaosset.

Sådan var det for Ole Klitgaard-Jensen, der i en alder af 17 år fik konstateret kræft for anden gang. Han følte, at alt handlede om sygdommen og måtte derfor sætte fokus på noget andet.

Af Camilla Bøgelund ”Er der noget ved det her, der kan være farligt for mig? Jeg har lige fået fjernet en tumor i hjernen, og jeg skal i kemoterapi," spørger Ole Klitgaard-Jensen.

Han er på besøg i Midtjysk Faldskærmsklub i Viborg, hvor han håber på at få lov til at springe i faldskærm for første gang. Året er 2012, og Ole har lige fået konstateret kræft for anden gang.

To år tidligere, havde han modtaget samme besked. Idéen om at føle vægtløsheden, når han svæver i skærmen, har han haft før symptomerne på kræft opstod. I dag skal det være. ”Så længe der ikke er noget bevidsthedsfrarøvende i din sygdom, skal det nok gå,” siger den ansvarlige instruktør.

Det første spring Ole kan mærke vinden, der trækker i ham, da han stikker foden ud af flyets åbning. Hjertet hamrer.

Han svinger sig ud på vingen. "Flyv som du har lært," siger en stemme i hans hoved. Han giver slip og kaster sig ud i det blå og falder, indtil han mærker, at skærmen bliver udløst med et ryk. Andrenalinrusen blandes med fascination af den smukke natur. Søer, hede, skov. Den snert af frygt, der var, da han ventede på at springe, er helt væk nu.

10

Husene og træerne bliver større og større, mens han svæver nedad. Fødderne rammer jorden. Han er slet ikke landet, hvor han skulle, men hele kroppen brænder af fryd. ”Det var vildt. Det var fedt. Jeg har lyst til at gøre det igen med det samme!”

Lige nu er det sidste, han tænker på, den del af kampen mod sygdommen, der stadig ligger foran ham, og lægernes dystre prognoser om de bivirkninger, strålerne kan have på sigt.

Hans tanker kredser kun om én ting: At få lov til at springe en gang mere, og det gør han.

Hjernetumoren Ole Klitgaard-Jensen sprang sit første faldskærmsspring, da han var 18 år gammel og gik i 2.G. I dag er han 22 og læser til sundhedsteknologi-ingeniør på Aarhus Universitet. Han har efterhånden sprunget så mange gange, at han er stoppet med at tælle, men det første spring er noget særligt. Glæden over springet var en stor kontrast til en ellers meget svær periode i hans liv.

"Kort inden min 18 års fødselsdag havde lægerne opdaget, at jeg havde en hjernetumor, og jeg blev hasteindlagt til overvågning. Svulsten sad et meget kritisk sted, nemlig i hulrummet mellem store- og lillehjernen.

Hvis det pludselig lukkede til, var der en stor risiko for, at jeg ville blive hjerneskadet eller dø af det," siger han.

Få dage efter indlæggelsen blev tumoren opereret ud.

Det var en stor operation.

7 timer og fuld narkose.

Han lå i hospitalssengen i seks dage efter og kunne ingenting. Tumoren var væk, men kræftcellerne kunne gennem hjernevæsken have spredt sig til andre dele af hjernen, og lægerne

ville være helt sikre på, at kræften ikke kunne udvikle sig igen. Derfor skulle han også have 30 strålebehandlinger og kemoterapi. Ole blev træt af at være syg, lang tid inden han var igennem det hele.

"De skiftede fuldstændigt fokus til 'Wow, hvor spændende - Hvordan var det?' Det var så fedt, at de var lige så interesserede i at høre om det som om sygdommen. Det gav mig en fornemmelse af, at det her var lige præcis det, jeg havde brug for," siger Ole.

"Lige efter stråleterapien var slut, skulle der ske noget mere. Jeg ville springe i faldskærm"

Derfor fortsatte han med at springe regelmæssigt, også mens han fik kemoterapi.

siger Ole Klitgaard-Jensen.

"Flere er gode til at håndtere sygdommen undervejs, men så får de et tilbagefald bagefter, hvor de bliver kede af det. Sådan har jeg ikke haft det. Jeg er helt sikker på, at det, at jeg har fået mit liv til at handle om noget andet, i de år jeg var syg, har hjulpet på lang sigt. Det var andet end bare et sygdomshelvede.”

Alle spørger til behandlingen Det første spring handlede om andet og mere end selve springet. Det skulle fjerne fokus fra sygdommen.

Gennem hele sygdomsforløbet tog Ole stadig til det meste af sin undervisning på Viborg Katedralskole, men en ting gik ham på, når han var på gymnasiet: Det første klassekammeraterne spurgte ind til, var altid behandlingen.

"Jeg forstår godt, at de interesserer sig for det, men jeg havde bare fortalt om det hundrede gange, og jeg blev træt af, at det var det eneste, det skulle handle om. Jeg havde brug for at være mere end en én-dimensionel syg patient.

Jeg var nødt til at have en anden historie at fortælle, end den om kræft og kemo," siger Ole. Faldskærmsspringene var en vigtig brik. Efter det første spring kørte Ole hen til sit gymnasium, hvor en flok af hans venner spillede fodbold. Han fortalte ivrigt drengene om dagenes to spring.

I fremtiden vil Ole gerne prøve at base jumpe. Basejumping er en speciel form for udspring, hvor man hopper ud fra noget – eksempelvis en bygning.

Springene hjalp på lang sigt Hvert år bliver omkring 500 unge mellem 15 og 29 år syge med kræft. Ifølge Ole har mange kræftramte svært ved at bevare troen på, at de bliver raske, og dem som slipper fri af sygdommen, risikerer at blive ramt af stor sorg og frustration som eftervirkninger af sygdomsforløbet.

Ole tror, at faldskærmsudspringene har bidraget til, at han har fået flere emotionelle ressourcer.

Den behandling, Ole gennemgår, er kurativ. Det vil sige, at lægerne sigter efter at kurere ham fuldstændigt uden mén, men han er endnu ikke officielt raskmeldt. Det tager fem år fra den primære behandling er afsluttet, til patienten officielt er fri for kræftcellerne. Oles primære behandling var operationen i 2012, så der er godt et år, til han kan blive erklære rask.

Alt tyder på, at Ole snart kan springe ind i sit voksenliv helt uden at skulle bekymre sig om kræften. Når han tænker tilbage på sygdomsperioden, så fylder timerne i faldskærmsklubben en hel del.

"Man skal tænke på, at det kan godt være, at der ikke er særligt mange unge, som er syge med kræft. Men der er heller ikke særligt mange, der har springer i faldskærm," siger han.

Ole Klitgaard Jensen har investeret i sin egen faldskærm og er selv ansvarlig for at pakke den rigtigt sammen, når han har sprunget, så den er klar til næste spring.

11

LEV LIVET

før bedemanden kommer For bedemand Keld Andersen betyder ”tak for hjælpen” alt. For, som han siger, kan vi ikke gøre en begravelse om, og det samme gælder livet. Med mere end 18.500 familiebesøg besidder Keld en livserfaring, som var han 200 år.

Af Arne Hørlück Høeg ”Jeg flager hver morgen, jeg er i sommerhuset.

I starten forstod mine naboer mig ikke. Så spurgte jeg dem: ’Synes I ikke, det er en god morgen? Vi er alle sammen vågnet og har det godt’. Nu flager de alle sammen.”

sammenligning. Det er også vigtigt som bedemand at kunne samtale, for som Keld siger, ”er han ofte den første der kommer, og sidder derfor som en slags sjælesørger. Det er netop den kontakt, der gør alt sliddet værd:.

kan bare ikke ta’ det. For tænkt sig, hvis jeg skal begrave min kone, at jeg så går efter den billigste bedemand og de billigste blomster.

Det gør man da ikke. Man går efter det bedste i respekt for den afdøde.”

Keld forstår at værdsætte livet, på en måde, som smitter af på folk omkring ham. For livet er fyldt med små mirakler, som man skal holde sig vågen for at se. Det kan være en svær øvelse i en tid, hvor egoismen fylder mere og mere, mener Keld.

”Vi får en masse bekendte, som hilser på os med stor taknemmelighed. Ofte har jeg været bedemand hos en familie igennem generationer. Deres tak kan jeg ikke betale købmanden med, men det er næsten løn i sig selv.”

Takken er løn i sig selv Keld er oprindeligt uddannet tømrer, men han har altid været lidt rød i toppen og har ikke kunnet tie stille. Derfor blev han ansat i bedemandsforretningen Bedemand Poulsen, som i dag tilhører Keld under selvsamme navn; Keld Andersen. Evnen til at fortælle og snakke har ikke stilnet af med tiden. Keld besidder en viden og en fortællelyst, som er uden

Keld finder også stor glæde i at engagere sig i foreninger og bestyrelser, hvor der er mulighed for at diskutere, hvilken vej embedet som bedemand skal gå. Der hersker ingen tvivl om Kelds overtalelsesevne og ståsted. Ordentlighed og respekt har stor værdi.

Døden holder ikke weekend I en bedemandsforretning kan man ikke forudsige, hvad næste dag bringer, og døden kan komme selv på en lørdag. Derfor arbejder Keld også i weekender, for at være klar, når der er brug for ham.

”Jeg krummer tæer over folk, der spørger efter det billigste i forbindelse med et dødsfald. Jeg

Før Keld kan starte på arbejdet, skal der ligge en dødserklæring fra lægen først. Derefter kan han snakke med de pårørende om, hvordan begravelsen skal foregå. Her er det vigtigt, at det lykkes første gang. ”Alle begravelser er forskellige. Derfor beder jeg altid de pårørende at fortælle om den afdøde,

Bedemand Ordet kommer oprindeligt fra bydemand. Bydemanden stod for at indbyde folk til dåb, bryllup og begravelse. Han gik fra dør til dør, og som løn fik han en bid mad og en lille en. Det siges, at efter et par indbydelser blev bydemanden godt beruset.

12

Der er findes ca. 280 bedemandsforetninger tilhørende sammenslutningen Danske Bedemænd.

”Danskerne i dag tror, de lever evigt. Det er altid de andre, der skal dø eller miste. Lige pludselig står du der altså selv. Derfor skal vi være taknemmelige hver morgen, vi kan åbne øjnene selv.

Det er en ting, du lærer som bedemand, hvor du har set, hvor skrøbeligt livet er.” så vi kan gøre begravelsen så personlig som mulig i forhold til kiste, blomster osv.. Og det er vigtigt at gøre noget ud af begravelsen og mindehøjtiden, da det den sidste familiefest med den afdøde.”

Keld har ikke svært ved at forholde sig til døden. For ham er det en naturlig del af livet.

Han finder derimod alt det, der kommer før døden, langt mere skræmmende. For livet er ikke en selvfølge, og det har vi en tendens til at glemme, mener Keld. ”Danskerne i dag, tror, de lever evigt. Det er altid de andre, der skal dø, eller miste. Lige pludselig står du der altså selv. Derfor skal vi være taknemmelige hver morgen, vi kan åbne øjnene selv. Det er en ting, du lærer som bedemand, hvor du har set, hvor skrøbeligt livet er.”

Lykken er ikke det værste, man har Da snakken tilfældigt falder på smartphones og andet nymoderne, sukker Keld. Vi kigger ned

på gaden fra kontoret og iagttager de mange mennesker, som er dybt optaget af deres tingeltangel. ”Det er jo en slags zoombie-mennesker, der render rundt dernede.” siger Keld og studser over, hvor lidt kontakt de mennesker har med deres omverden. For Keld er det vigtigt at være opmærksom på alle de ting, der sker omkring, os af både stort og småt. ”Det, der gør dagen interessant, er jo alle de mennesker, du møder, som bedemand og alle mulige andre steder. Vi skal huske at holde øjne og øre åbne og suge det til os.”

Når Keld ser tilbage på sit liv, må han erkende, at han har haft det godt. Som 65-årig kan han bryste sig med kone, børn og børnebørn. Der er ingen tvivl om, at Keld sætter stor pris på sine relationer og sin nære familie. Han taler gladelig og gerne om sine børn og om det at stifte familie.

”Det har været fantastisk at få børn, det må jeg bare indrømme. Og at se den lykke der udstråler fra dem, når de selv får børn, er uvurderligt.

Jeg har altid syntes, at bedsteforældre ikke var rigtig kloge, men det er virkelig lykken at få børnebørn.”

Husk at leve Når vi snakker om lykke, har Keld ikke svært ved at sætte ord på, hvor stor en lykke familien er for ham. Men i dagens Danmark, hvor egoismen fylder mere og mere, kan lykken være svær at holde fast ved. Der er ingen tvivl om, at vores samfund kunne klare en kærlig hånd, mener Keld. For vi bevæger os tættere og tættere på et menneskeligt fattigt samfund, hvor egne ønsker kommer foran relationer. ”Jeg oplever af og til, at voksne, som ellers ikke har manglet noget i deres barndom, nu skal begrave deres far, hvor de spørger efter det billigste, fordi de skal holde bryllup til sommer.

Når jeg så spørger, hvem der har betalt for brylluppet, så indrømmer de, at det har fatter, men når fatter dør, så gider de ikke bruge penge på at begrave ham ordenligt. Det er fattigt!”

Keld formår tiltrods for sin kritik at holde en munter tone. Han forsikrer, at han også ser folk gøre sig umage med begravelsen i respekt for den afdøde. Det glæder ham at se, når folk prioriterer deres venner og relationer. For det er i vores relationer, at lykken opstå. Når vi giver os tid til hinanden frem for kun sig selv. ”Grundlæggende set så har vi brug for mad og varme. Bagefter kommer behov som anerkendelse og det sociale. Når vi har de ting, så begynder vi at sætte mål, og når de mål er nået, sætter vi endnu højere mål. Det er der ikke nødvendigvis noget galt i, men vi skal bare ikke glemme vores bagland, vores familie og relationer. For det er dem, der i sidste ende gør os lykkelige.”

I København har rustvognscyklen fået en renæssance og betjenes af bededamerne i byen.

13

14

Du er altid velkommen til at kontakte Kristendomsudvalget pĂĽ kristendom@kfum-kfuk.dk

Hvorfor videoer om KFUM og KFUK? Har du svært ved at forklare, hvad KFUM og KFUK er? Eller er du selv lidt i tvivl?

Mellem Linjerne er et projekt udarbejdet af Kristendomsudvalget, som gennem otte videoer gennemgår KFUM og KFUK, så det er til at forstå for alle.

Af Brian Jørgensen Efter sidste landsmøde var Kristendomsudvalgets opgave blandt andet at skabe flere ord på tro. Eller rettere at vi i KFUM og KFUK kan sætte flere ord på tro. Der manglede et fælles sprog om, hvem vi er, og hvad vi vil i KFUM og KFUK. På en måde er vi dem, der snakker om, hvem vi ikke er. Vi har i mange år defineret os ud fra, hvad vi ikke er. Vi binder ikke rafter sammen, vi er ikke som dem i Indre Mission, eller laver socialt arbejde. Vi skal blive skarpere på, hvem vi er!

Det hænger sammen med en dybere problemstilling, om at for få egentlig kender nok til KFUM og KFUK som organisation og deres egen rolle i den.

Samtidig var der en udfordring, som er mere praktisk: Der er ikke tid til endnu en kursusweekend. Vi havde brug for noget materiale af høj kvalitet, som også er fleksibelt og overskueligt at gå i gang med.

Med ’Mellem Linjerne’-videoerne vil KFUM og KFUK skabe et stærkt fællessprog, der rummer organisationen i hele sin bredde og historie.

Evalueringer og undersøgelser I de sidste par år har der været flere evalueringer af festivaler, events og lejre. Udvalget for Festival og lejre fik lavet en frivilligundersøgelse,

som viste, at der var brug for klarhed om de tre rum og baggrunden for den måde at arbejde på.

Evalueringerne og undersøgelsen viste, at ledere og frivillige i KFUM og KFUK gerne ville tilbyde ’… aktiviteter, der på et tydeligt kristent grundlag møder de behov, som børn og unge omkring os har, og styrker deres livsmod og handlemuligheder i forhold til både trosliv og samfundsliv.’

Men flertallet følte sig ikke rustet til at tale om tro med børn og unge. De havde desuden svært ved at beskrive KFUM og KFUKs arbejde og opgave.

Det var endnu en motivation for at lave de otte videoer.

Indhold og opbygning Mellem Linjerne er otte små kursusvideoer for frivillige og ledere i KFUM og KFUK. De handler om det, der ligger mellem linjerne i KFUM og KFUK: Hvem er vi? Hvad vil vi? Og hvor er vi på vej hen?

Videoerne skal bruges – om det så er til en foreningsaften, bestyrelsesmødet eller noget hel tredje. Brug dem!

Videoerne er bygget op over otte temaer: • Empowering Young People • George Williams • KFUM og KFUK´s logo • De tre rum • Det økumeniske DNA • Vision 2025 • Kristendom i KFUM og KFUK • Lederskab Vores identitet De otte videoer skal være med til at beskrive på hver deres måde, hvem vi er. Det store håb er, at de kan være med til en identitetsskabende proces, hvor vi bliver endnu mere skarp på, hvem vi er, og hvad vi vil.

Se mere på www.kfum-kfuk.dk/mellemlinjerne

De otte videoer EMPOWERING YOUNG PEOPLE KFUM og KFUK er den danske gren af verdensbevægelsen YMCA, som arbejder ud fra sloganet: Empowering Young People. Denne video handler om ånden fra YMCA, som ligger mellem linjerne i KFUM og KFUK. GEORGE WILLIAMS Den første YMCA-forening blev stiftet i 1844 af George Williams i London. Denne video fortæller historien om, hvad han ville med YMCA – og hvad vi kan lære af ham i dag.

KFUM OG KFUK´S LOGO Overalt i verden har YMCA en trekant som del af sit logo. Det har KFUM og KFUK også.

Denne video stiller skarpt på det menneskesyn, som trekanten i logoet afspejler: Body – Mind – Spirit.

DE TRE RUM KFUM og KFUK’s logo er udgangspunkt for modellen med De Tre Rum: Ét rum for hver side af logoets trekant. Denne video handler om, hvordan vi kan arbejde mere bevidst med De Tre Rum i KFUM og KFUK. DET ØKUMENISKE DNA KFUM og KFUK er en økumenisk bevægelse, som bygger på Folkekirken. Denne video forklarer, hvad det betyder at være økumenisk – og hvad kombinationen af økumeni og Folkekirke betyder for vores arbejde.

VISION 2025 På landsmødet i 2012 blev Vision 2025 vedtaget. Det er en ambitiøs og udfordrende vision. Denne video handler om, hvordan vi kan bruge Vision 2025 som et kompas at styre efter i KFUM og KFUK. KRISTENDOM I KFUM OG KFUK Kristendom i KFUM og KFUK har et blandet DNA – og det er godt. Denne video handler om, hvordan vi gør KFUM og KFUK’s teologisk blandede DNA til et dobbelt-op af kristendom og ikke et enten-eller.

LEDERSKAB Lederskab er helt centralt i KFUM og KFUK. Denne video handler om, hvad lederskab overhovedet betyder, og hvilken rolle vi har over for de børn og unge, som vi er ledere for. Hvad er det, vi vil dem?

15

16

Tak til fotograferne: Liv Møller Kastrup, Camilla Helms, Daniel Roved Langgaard og Mathias Schjødt-Pedersen.

Stort tak til alle frivillige på Wonderful Days 2016. Se flere billeder på www.flickr.com/photos/kfumogkfuk/albums

Redigeret af Casper Lykkegaard Pedersen

M AR K A NTS GUIDE TIL

Den første dag i resten af dit liv Start her

17

markant guide

markant guide

markant guide

Temaaften om livet før døden Aftenens forløb markant markant • Som indledning Salmebog guide synges nummer 26 i Den Danske guide ”Nærmere, Gud, til dig” • Se første afsnit af ”Sømanden og Juristen”. Klippet kan findes på Youtube.com markant • Samtalespørgsmål om måden vi levermarkant vores liv på guide guide • Øvelse: Prioriter dit liv • Samtaler om hvordan vi kaperer, at vi en dag skal herfra 1. Introduktion til aftenens tema Dette er en guide til at holde en samtaleaften om døden og livet lige før. Formålet med aftenen er ikke, at der skal diskuteres, men derimod at vi på et grundlag af ”Sømanden og Juristen” kan sætte skub i den rolige men svære snak om, hvordan vi forestiller os døden. Samtidigt er Sømanden og Juristen to mennesker, der har valgt at leve livet på to vidt forskellige måder, og derfor kan de danne grundlag for en refleksion over, hvordan vi hver især lever vores liv og om der er noget vi bør prioritere anderledes.

2. Kort om Sømanden og juristen Aftenen centrerer sig om Anders Aggers dokumentar ”Sømanden og Juristen – Historier fra et hospice”. I 2011 besøgte dokumentaristen Anders Agger ”Anker Fjord Hospice” i seks uger, hvor han fulgte sømanden Per Flindt og juristen Søren Brendsted i den sidste tid. Sømanden bruger sin sidste tid på at være sammen med sin datter, som han ikke har haft kontakt med i 28 år og er meget afklaret med, at han snart skal dø, mens juristen insisterer på forsat at arbejde og er sikker på, at han kun er på hospice for en kort bemærkning.

3. Samtalespørgsmål om måden vi lever vores liv på Gå sammen med en makker.

Find et sted, hvor der er ro og snak sammen om nedenstående spørgsmål.

4. ØVELSE: Prioriter dit liv • Tag din samtalemakker i hånden og find en samtalegruppe mere, så I er 4 personer sammen til denne øvelse.

Per Flindt har ikke set sin datter i 28 år, men han kontakter hende på sit dødsleje for at kunne gå glad i graven. Er han egoistisk?

• Lav hver især en liste med 5 ting, der er vigtige i dit liv.

Det kan være såvel materielle som immaterielle ting.

Er der nogen, du skal forlige dig med, sige tak til eller lignende, inden du dør?

Sømanden og Juristen er meget forskellige. Minder dit liv mest om Sømandens eller Juristens?

Kan vi hver især lære noget af den måde, de har valgt at leve deres liv på?

Hvad skulle henholdsvis Sømanden og Juristen have vægtet højere i deres liv?

Hvad kunne du vægte højere i dit liv?

• Forestil dig at de 5 ting alle har en fysisk skikkelse. Du slæber dem ud i gangen hjemme i dit hus. I gangen har du en tom reol med 5 hylder, hvor du skal placere en af de 5 ting på hver af reolens hylder. Den vigtigste ting på øverste hylde og det mindst vigtige på nederste hylde. Tag dig god tid til øvelsen.

• Præsenter prioriteringerne for dine samtalemakkere og stil hinanden spørgsmål til prioriteringerne. Prioriterer I også tingene sådan her i praksis?

LEDERTIPS

markant guide

Samtale om, hvordan vi kaperer, at vi en dag skal herfra: Bliv i de grupper I brugte til den foregående øvelse, således at I stadig er 4 sammen til denne samtaleøvelse.

Sømanden er ikke bange for at dø. Hvordan har du det med, at vi en dag skal herfra?

Per Flindt tror ikke på genopstandelsen. Gør et kristent synspunkt og troen på genopstandelsen det nemmere at kapere, at vi en dag skal dø?

Juristen siger på et tidspunkt: ”Slukker man bare for en kontakt? Jeg ved det sgu ikke?”

Han har svært ved at forestille sig, hvad der sker, når døden indtræffer. Hvad forestiller du dig, at der sker, når vi dør?

18

Anders Agger blev tildelt Liv & Død-prisen for sin dokumentar. Prisen tildeles hvert år personer eller organisationer, som har været med til at nedbryde tabuet om døden i det offentlige rum.

Lav en bucketlist for din lokalforening

markant guide

markant guide

markant guide

markant guide

markant

markant

– Hvad vil I gerne nå at gøre i det kommende klubår?

Introduktion guide guide I små lokalforeninger kan det være vigtigt at have aktiviteter at samles om. KFUM og KFUK har i skrivende stund en vision om at nå ud til nye og flere målgrupper. I den forbindelse er det oplagt at åbne lokalforeningen op og gøre sig relevant for verden omkring os. Nedenfor får du en guide til at udvikle både de aktiviteter, der styrker jeres interne fællesskab og de aktiviteter, der hjælper markant markant jer til at række hænderne ud til jeres lokalsamfund.

guide

Guide til at lave aktiviteter, der kan styrke jeres forening indadtil

guide

Guide til at lave aktiviteter, der gør jeres forening relevant for jeres lokalsamfund

Kom godt i gang! Fortæl hver især jeres bedste ople-

BRAINSTORM Hvad drømmer vi om, at vores lokalsamfund

Snak sammen to og to om, hvorfor I kommer i KFUM

Hvad har vi af ressourcer som lokalforening?

Hvilke ressourcer er der? Har I nogle penge, I

Hvad er der behov for i vores lokalsamfund?

velse i KFUM og KFUK og forklar hvorfor netop den var den bedste. og KFUK. Hvilke aktiviteter tiltrækker jer?

må bruge? Er der nogle af jer, der har nogle kontak ter eller ressourcer, der kan gøre nogle vilde aktiviteter mulige?

BRAINSTORM Hvilke aktiviteter kunne I lave?

Hold en tænkepause og præsenter dem for hinanden.

kender KFUM og KFUK for?

Hvilke problemer er der?

Hvilke af disse behov brænder Hvordan kan vi berøre dem?

vi for at berøre?

vil arbejde videre med og spørg jer selv, hvad disse aktiviteter konkret giver jer hver især?

Udvælg de behov, I brænder mest for at berøre.

Del jer op i grupper. Hver gruppe er ansvarlig for en

berøre dem?

Udvælg dem I

af de udvalgte aktiviteter.

Brainstorm på, hvordan I som lokalforening konkret kan Udvælg de aktiviteter, som I synes er bedst

Gør aktiviteten konkret i grupperne. Hvordan

Udvælg nogle der er ansvarlige for at arbejde videre med pro-

Sæt jeres programpunkt i kalenderen!

Sæt jeres programpunkt i kalenderen!

og hvornår gør vi det? Hvad skal vi forberede?

jektet og giv dem så konkrete rammer som muligt

Ekstra opgave: Overvej i øvrigt, om ikke tingene kan gå hånd i hånd? Kan I lave en aktivitet, der både styrker foreningen indadtil og udadtil? Hiv fat i en af de konkrete aktiviteter, du har arbejdet med og overvej, om der skal ændres noget ved den, for at den kan opfylde begge parametre.

Brug for mere inspiration? Se www.kfum-kfuk.dk/aftryk

19

markant guide

markant guide

markant guide

markant guide

”Hvordan bruger jeg mit liv?” Øvelsens forløb: markant – Find et markant citat her på siden, på nettet eller find i bedste fald selv på et citat, der beskriver din måde at leve livet på. Tegn dig selv og udfyld taleboblen med citatet.

Spørg dig selv, om det er de rigtige ord, der definerer dig som person, eller om der er noget, du bør gøre anderledes? guide guide Formål med øvelsen: I en travl hverdag er det svært at reflektere over, hvordan man bruger sit liv, men når det er svært selv at tænke processen. Lad dig inspirere at af markant digtet og markant citaterne og hent eventuelt inspiration fra citater på nettet. God fornøjelse!

guide

guide

Digt af Nadina Starr

”Lev mens du gør det, elsk mens du tør det”

”Life is what happens to you, while you are buisy making other plans” John Lennon

Piet Hein (Nik og Jay)

Hvis jeg kunne leve mit liv om Ville jeg turde gøre flere fejltagelser Ville jeg slappe af, være mere smidig Ville jeg være mere enfoldig Ville jeg tage færre ting alvorligt Ville jeg tage flere chancer Ville jeg have flere oplevelser Ville jeg bestige flere bjerge og svømme over flere floder Ville jeg spise flere is og færre bønner Ville jeg måske have flere vanskeligheder, men færre indbildte.

Ser du, jeg er en af dem, der lever følsomt og sundt.

”Livet er den største gave. Bare kedeligt, at så mange aldrig når at få pakket den ud”

”Og til slut er det ikke mængden af år i dit liv, der tæller - det er mængden af liv i dine år” Abraham Lincoln

Ja, jeg har haft mine øjeblikke, og hvis jeg skulle leve om igen, ville jeg have flere af dem.

Faktisk ville jeg prøve på ikke at have noget andet.

Kun øjeblikke.

Det ene efter det andet, i stedet for at leve så mange år med tanke på morgendagen.

Jeg har været en af dem, som aldrig tager nogen steder uden et termometer, en varmedunk, en regnfrakke, en faldskærm.

Poul Bundgaard

Udfordring: Næste gang din klub mangler en til at holde en andagt, så meld ind og fortæl om det citat, du har skrevet her. Lad dine venner inspireres af dig!

Time efter time, dag efter dag.

Nu er det din tur til at tænke store tanker!

Hvis jeg skulle leve om, ville jeg rejse med mindre bagage.

Hvis jeg skulle leve mit liv om, ville jeg begynde at gå barfodet tidligere om foråret.

Og blive ved længere hen på efteråret.

Jeg ville danse mere.

Jeg ville unde mig selv flere karruselture.

Jeg ville plukke flere tusindfryd.

20

Andagt Brug følgende som inspiration til en andagt. Dette er tiltænkt at sætte tanker i gang, hvorefter du selv kan bygge videre.

FRA ORDBOGEN

andagt substantiv, fælleskøn

1.stille og højtidelig sindsstemning i respekt for noget ophøjet eller i ærbødighed over for Gud De to søskende fulgtes hånd i hånd hen til maleriet og betragtede det i stille andagt 2.kort gudstjeneste med bøn og salmesang [præsten] skal have begge gudstjenester juleaften plus en andagt på plejehjemmet om formiddagen

Af Brian Jørgensen, formand for kristendomsudvalget Sang ’Ikke en spurv til jorden’ – Puls nr. 140 Bibelord Lukasevangeliet kap. 2, vers 26-32 I Jerusalem var der en mand ved navn Simeon; han var retfærdig og from og ventede Israels trøst. Helligånden var over ham, og den havde åbenbaret for ham, at han ikke skulle se døden, før han havde set Herrens salvede. Tilskyndet af Ånden kom han til templet, og da forældrene kom ind med barnet Jesus for at gøre med ham, som det var sædvane efter loven, tog han barnet i sine arme og lovpriste Gud: Herre, nu lader du din tjener gå bort med fred efter dit ord.

For mine øjne har set din frelse, som du har beredt for alle folk: Et lys til åbenbaring for hedninger og en herlighed for dit folk Israel.

Overvejelser Hvad er det, jeg gerne vil nå … Before I die?

Hvad er det, du gerne vil nå, opnå eller prøve før du dør?

Simeon var fast besluttet på at ville se ’ham Jesus’ han havde hørt om. Og da han ser Maria og Josef med Jesusbarnet tager han Jesus op og takker Gud. Simeon beskriver Jesus som ’Et lys til åbenbaring […]’ og ’[…] en herlighed for dit folk […]’.

Jesus blev allerede her, to uger gammel, beskrevet som et lys for mennesket. Et lys der skulle ’oplive og oplyse’ folket. (Ja, det lyder helt Grundtvigsk).

Jesu livsopgave blev at sætte spørgsmål ved de gamle skrifter, autoriteterne og samfundet omkring ham. Jesus gjorde en forskel before he died.

Hvad vil du gerne nå before you die?

Bøn Gud giv mig sindsro til at acceptere de ting, jeg ikke kan ændre, Mod til at ændre de ting, jeg kan, Og visdom til at se forskellen

BEBUDELSEN AF JESU FØDSEL Lukasevangeliet kap. 2 vers 26-32 v26 Da Elisabeth var i sjette måned, blev englen Gabriel sendt fra Gud til en by i Galilæa, der hedder Nazaret, v27 til en jomfru, der var forlovet med en mand, som hed Josef og var af Davids hus. Jomfruens navn var Maria. v28 Og englen kom ind til hende og hilste hende med ordene: »Herren er med dig, du benådede!« v29 Hun blev forfærdet over de ord og spurgte sig selv, hvad denne hilsen skulle betyde. v30 Da sagde englen til hende: »Frygt ikke, Maria! For du har fundet nåde for Gud. v31 Se, du skal blive med barn og føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus

Sang ’Ingen er så tryg i fare’ – Puls nr. 187

21

Debatten

Markant er et navn, der lægger op til holdninger og debatter. Derfor vil vi her i magasinet bringe emner på banen, som kan tåle at blive diskuteret. Måske du er enig, og måske du ikke er. Lige meget hvad, håber vi, at du har fået noget at tænke over.

AKTIV DØDSHJÆLP

”Den ekstreme udgave af individualisme” Det er godt, at KFUM og KFUK som organisation har holdninger til relevante og aktuelle spørgsmål. Og det er endnu bedre, når KFUM og KFUKere har holdninger til relevante og aktuelle spørgsmål. Som KFUM og KFUKere har vi fælles udgangspunkt, men jo helt givet forskellige holdninger til mange konkrete spørgsmål.

Af Jørgen Kvist, generalsekretær Uha, hvor er spørgsmålet om aktiv dødshjælp svært og med mange nuancer. Jeg er ikke særlig afklaret om, hvad jeg selv mener. Så nu inviterer jeg indenfor i mine personlige overvejelser:

forskelligt. En intensiv smertebehandling af patienter kan meget vel have som konsekvens, at døden fremrykkes. Men det er IKKE aktiv dødshjælp. Det er lægens og systemets forsøg på at lindre og trøste.

Vi blev født uden selv at have valgt det. Det mest skelsættende i vores liv – at vi er til – har vi altså ikke selv valgt. Dét er godt at tænke over i vores tid, hvor vi er så optaget af det såkaldte ’frie valg’ og individuelle beslutninger.

Vi er meget valg-fokuseret, så hvorfor skal vi ikke også kunne bestemme, hvornår og hvordan vi vil slutte livet, spørger mange 2016-individualistiske mennesker. ’Intet står over et menneskes ønske om at dø’, siger den belgiske læge Marc van Hoey, der er formand for ’Retten til en værdig død’, og som siden landets lov om dødshjælp i 2002 har hjulpet cirka 100 med at dø.

Aktiv dødshjælp er, når et menneske aktivt hjælper et andet menneske med at dø. På et individuelt plan og i en konkret situation kan en sådan hjælp til at dø godt forekomme at være det uegennyttige og næstekærlige.

Men er det rigtigt, at intet står over den enkeltes ret til egne beslutninger? Hvad med Gud, medmennesket og samfundet? Retten til aktiv dødshjælp forekommer mig at være den ekstreme udgave af individualisme. Ingen over eller ved siden af mig. Jeg bestemmer selv.

Inden jeg kommer med videre overvejelser, vil det være godt med en lidt nærmere definition af begrebet ’aktiv dødshjælp’, som bruges ret

22

Men at skulle lave en lovlig og institutionaliseret dødshjælps-institution (som i Belgien, Holland og nogle amerikanske stater) kan jeg ikke forlige mig med. Jeg har for mange indvendinger.

Først og fremmest er der glidebaneargumentet.

Hvor vil det ende? I Belgien var det først voksne med ubærlige og uhelbredelige lidelser. Så fik flere demente, deprimerede og livstrætte muligheden og siden også børn i alle aldre.

Er aktiv dødshjælp ikke bare en smart og billig måde for samfundet at opgive svage og behandlingskrævende borgere (f.eks. psykisk syge og demente)? Og vil det ikke medføre nedskæringer på behandling af svage patientgrupper? - Samfundet tilbyder aktiv dødshjælp som ’behandling’ af dit problem, og har dermed gjort sit!

Vi lever i en markedsgjort tid, hvor (næsten) alt sælges og købes på markedet, og hvor det eneste spørgsmål er om sælger og køber kan blive enige om prisen. På sigt skaber vi en kynisk kultur og tankegang, hvis vi accepterer aktiv dødshjælp og dermed lægger pres på mennesker, der ikke længere er produktive i vores samfund.

Overfor ovenstående kan der omvendt spørges: Hvad er det for et samfund, der vil tvinge den enkelte til at udholde udsigtsløs smerte, for at demonstrere at et givent samfund ikke er dehumaniseret? Og hvad er i det hele taget idéen med at holde liv i mennesker, der ikke vil holdes i live?

Det er et komplekst tema med vigtige spørgsmål til samtale og debat.

Se også Bille Augusts film fra 2014, “Stille hjerte”.

EKSPERTPanelet Markant har samlet et ekspertpanel til at besvare livets store spørgsmål. I denne udgave svarer panelet på spørgsmål om livet før døden.

Jeg vil rigtig gerne

hjælpe en helt masse børn gennem mit fremtidige arbejde som lærer

Martin Hove 22 år

Mads Bruun Hovgaard 27 år

Poul Højvang 60 år

Hvad er det bedste du har opnået i dit liv indtil videre?

Det var at springe ud i det og komme på dybt vand, da jeg tog afsted på højskole. Det var vildt at tage væk fra de trygge rammer derhjemme at komme til en by jeg aldrig havde set, og være sammen med en masse mennesker jeg aldrig havde mødt - og så bare give los og ikke holde igen.

Hvad er det bedste du har opnået i dit liv indtil videre?

Tag på højskole. Oplevelsen af total frihed og værdien I at tage fælleskab og sociale relationer seriøst. Især fordi det har sat sit præg på den måde, jeg er i dag.

Hvad er det bedste du har opnået i dit liv indtil videre?

At have børn at elske, at have en sød kone og at være i rimelig indre harmoni. Det har også betydning, at jeg synes, jeg har kunnet lykkes i det ydre liv med hensyn til fx arbejde og idræt.

Er der noget du brænder for at nå, inden du skal væk herfra?

Er der noget du brænder for at nå, inden du skal væk herfra?

Jeg har ikke nogen liste, jeg skal krydse af, eller noget jeg absolut skal nå. Jeg når det jeg når, og jeg gør mit bedste for at nyde det.

Det er vigtigt for mig, at mine børn er glade. At de tør sigte efter deres drømme - og at de når dem. Kort og godt: Ens kæres lykke bliver også ens egen lykke.

Er der noget du brænder for at nå, inden du skal væk herfra?

Der er mange ting! Jeg vil gerne nyde min studietid, og jeg vil også gerne stifte familie engang. Og så vil jeg rigtig gerne hjælpe en helt masse børn gennem mit fremtidige arbejde som lærer.

Har du en livsfilosofi eller lignende, du prøver at leve efter?

Har du en livsfilosofi eller lignende, du prøver at leve efter?

Jeg lever efter bevidstheden om, at verden ikke drejer sig om dig eller mig, men det store fællesskab. Jeg vil hellere sætte et mærke i andres liv end at opnå personlig hæder.

Ja… Det har jeg vel... Jeg ved ikke om, det bliver for corny – men jeg kan huske, at jeg engang snakkede med min mor, hvor hun sagde "det der ikke slår dig ihjel, gør dig stærkere". Og det tror jeg, der er vigtigt at tage med - at hvis man oplever noget, som går en imod, så må man prøve at se det på den lyse side. Man må kigge på, hvad man har lært af det og prøve at blive klogere. Hun sagde det, efter en af de gange, min far var indlagt.

Bearbejdet af Kathrine Kjærsgaard og Mia Vad

Har du en livsfilosofi eller lignende, du prøver at leve efter?

At tro på det gode, og at der er gode intentioner bag andre menneskers handlinger. Og i situationer, hvor denne positive tankegang udfordres, da at tænke på hvordan man gerne selv vil behandles – eller hvordan man ønsker ens kære bliver behandlet.

23

I hvert nummer af Markant stiller redaktionen et medlem af Hovedbestyrelsen i KFUM og KFUK et spørgsmål, der forholder sig til temaet.

Hvis KFUM og KFUK kun havde en dag/en uge/et år tilbage at leve i,

hvad ville så være det VIGTIGSTE at nå?

Hovedbestyrelsen svarer Når jeg hører om fantastiske festivaler, nye initiativer, der bobler frem lokalt og unge, der rejser ud og møder YMCA og YWCA rundt i verden, er jeg helt overbevist om, at dette spørgsmål ikke bliver alvor de næste mange, mange år. Men derfor er det alligevel en overvejelse værd – for hvad ville egentlig være det vigtigste at nå?

Var der en uge tilbage, så skulle den bruges sammen på lejr, festival, kursus eller rejse. På at møde nye venner og lære de gamle bedre at kende. På hviskende snakke i soveposen og fælles-skråleri, indtil der ikke er mere stemme tilbage. På grineflip over ingenting og samtaler om alting. For der sker noget, når man sammen er væk hjemmefra. Facaden krakelerer en smule, og tiden går i et lidt andet gear. I KFUM og KFUK er vi gode til at skabe lejroplevelser af mange slags, fordi vi har ledere, der giver

børn og unge noget af det allermest værdifulde, de har – nemlig deres tid. Derfor skulle vores sidste uge selvfølgelig bruges på at tage af sted så mange som overhovedet muligt sammen.

Havde vi et år tilbage, så skulle kampen tages op mod, hvad det end måtte være, der truede vores overlevelse. Uanset om det var politisk undertrykkelse, et samfund plaget af egoisme og ligegyldighed eller noget helt andet, så ville det være værd at kæmpe imod. Vi blander os allerede i samfundet på mange måder, men vi kan blive endnu bedre. Skarpere til at vende blikket udad og se, hvilke behov børn og unge omkring os har. Og så handle på det, vi ser.

Børn og unge vokser op midt i en verden, der banker på fra alle sider. Det er skræmmende, når de daglige nyheder fyldes af terrorangreb og krigsrædsler, men også fantastisk, når mulighederne for ny viden, oplevelser og relatoner bliver større og større. Min drøm er, at vi hjælper flere børn og unge til ikke at blive bange for det ukendte eller kvalt i presset over at skulle være den bedste i en umulig konkurrence med hele verden, men giver dem evnen til at se de

24

Har du spørgsmål til Hovedbestyrelsen, kan du skrive til national@kfum-kfuk.dk

Havde KFUM og KFUK kun en time tilbage, så lad os bruge den på at synge sammen. Skråle alle hitsene så højt i kor, at ingen kan være i tvivl om, at KFUM og KFUK har været her!

handlemuligheder, de har, modet til at kaste sig ud i tingene og troen på, at Gud er der, uanset om målene nås, eller det hele ramler.

Det er er mine bud på det allervigtigste. Hvad er dine? Og hvordan passer de sammen med dit KFUM og KFUK-engagement i dag? Bruger du din tid og dine ressourcer på det, der får hjertet til at banke lidt hurtigere, stemmen til at stige af begejstring og smilet til at vokse, så er det lige, som det skal være. Gør du ikke, så er det mit håb, at du sammen med andre KFUM og KFUK’ere omkring dig tør ændre det.

Before we die….

Venlig hilsen

Maria Haahr Jensen Medlem af Hovedbestyrelsen

Klumme

Af Natasha Holst Bülow Natasha Holst Bülow er uddannet i kommunikation fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og fra Politikkens kritiker skole.

Hun har tidligere skrevet klummer til Kristelig Dagblad – senest klummen: ”Hvordan skulle jeg nogensinde ”komme mig” over tabet af min far.”

Er du i

live?

Du kender dem sikkert godt – forventningerne til det liv du vil skabe for dig selv. Bør skabe for dig selv. Skal skabe for dig selv. Du kender sikkert tanken om det liv, der er i vente - det perfekte liv, dit liv. Den fremtid du ved, du kan nyde, hvis du fylder den med drømmen om uddannelse, drømmen om rejser og drømmen om kærlighed. I tankestrømmen over den fremtid, der er i vente, drukner du i spekulationer over de valg, du skal træffe. De valg, der kommer til at have indflydelse på, om dine drømme går i opfyldelse eller ej. Valgene forstyrrer dig. De ubegrænsede muligheder gør det svært at bevare overblikket over planen. Den plan, der skal føre dig sikkert til dine drømme og din fremtid.

Du begynder at associere mulighederne med risikoen for at vælge forkert. Mulighederne begynder at begrænse dig, og det spørgsmål, der fylder mest til sidst, er spørgsmålet om, hvad du egentlig gerne vil nå inden du dør.

Har du taget en uddannelse, har du set verden, fået børn, købt hus, er du blevet gift? Er du sikker på, at du ikke har snydt dig selv for noget?

Er du sikker på, at du har opnået de ting, du gerne ville? Det kan godt være, at du er ung, og det er ikke den maraton, du stadig ikke har løbet, du er forpustet over, det er følelsen af, at du ikke har nået noget. Ikke har opnået noget.

Det er den følelse, der trænger sig på. Så, det egentlige spørgsmål bliver, om du overhovedet har levet indtil nu?

Det har du De forventninger vi har, de drømme vi har

– dem skal vi have. Men, vi må ikke lade dem skygge for hverdagen. Den hverdag, der også er vores liv, men som vi ofte forveksler med en banalitet. De misforståede trivielle gøremål, der fylder i vores hverdag er med til at skabe de minder vi ender med. Minder, der ikke må blive ødelagt af et urealistisk tankespind baseret på planen for den perfekte fremtid. Tanken om det perfekte forvirrer os og forstyrrer balancen i vores liv. Det er en tanke, der i virkeligheden spænder ben for livet, fordi den forhindrer os i at afvige fra planen. Og, det skal vi. Vi skal ikke kun leve efter den plan, der er lagt. Den plan vi selv har skabt. Gør vi det, glemmer vi at være.

Vi glemmer at leve. Vi glemmer at lade livet overraske os. I stedet kommer vi til at bruge vores liv på at vente. Vente på, at det starter.

Vente på, at det sker. Når jeg er færdiguddannet, når jeg skal ud og rejse, når jeg bliver gift. Hvad med alle de dage, der er imellem.

Mandag, tirsdag, onsdag, torsdag og fredag.

Hverdagen. Det er den, vi skal leve.

9730 dage er jeg blevet beriget med indtil nu.

Jeg har levet, jeg lever, men jeg er ikke færdiguddannet, jeg har ikke set hele verden og jeg er ikke blevet gift – mine forventninger er høje, mine drømme består, men min fremtid er uvis.

Inden jeg dør, vil jeg finde roen i at stå stille, helt stille og lade livet ske. Slippe kontrollen.

Nyde hverdagen. Lige her, lige nu. Gøre plads til det uforudsigelige, det forunderlige og det umiddelbare. Det er først, når vi tør det, at vi udnytter livets fulde potentiale, også kan vi sige, at vi har levet.

"Inden jeg dør, vil jeg finde roen i at stå stille, helt stille og lade livet ske. Slippe kontrollen. Nyde hverdagen. Lige her, lige nu. Gøre plads til det uforudsigelige, det forunderlige og det umiddelbare."

25

WONDERFUL DAYS 2016

26

Efterskolefestival 2016 havde teamaet samskabelse.

På festivalen blev der bl.a. lavet forhindringsbane, nak og æd, Billederne er af deltagere og frivillige på Wonderful Days 2016. alternative spil, indsamling, teambuildet, Foto: Mia Vognstoft malet Vad vægge, interviewet, taget billeder, danset til koncert og meget, meget mere.

27

Unge fra Serbien og Kosovo blev venner På Wonderful Days blev minderne om krig, frygten for nabolandet og fordommene lagt på hylden. Wonderful Days, fællesskabet og en fodbold skabte broderskab, venskaber og brosten til et fremtidig samarbejde imellem de to ellers konfliktfyldte nationer.

28

Det Internationale telt på Wonderful Days arrangerede en række aktiviteter med et internationalt twist.

På Wonderful Days deltog 77 unge og 22 ledere fra 14 forskellige lande og 4 forskellige verdensdele.

Af Maja Nees, International guide på Wonderful Days Wonderful Days er ikke bare et sted, hvor danske teenagere møder unge fra andre lande, eller et sted, hvor unge fra andre lande får kendskab til KFUM og KFUK i Danmark. Når vi inviterer unge fra vores enorme YMCA- eller YWCA-fællesskab til at deltage i Wonderful Days, er vi som organisation også med til at facilitere et møde mellem de unge.

Ét af de møder, som opstod i forbindelse med årets Wonderful Days, var et møde mellem unge fra henholdsvis Kosovo og Serbien. Mødet mellem unge fra disse to lande er ikke uproblematisk, hvilket er forståeligt, idet vi må huske, at Kosovokrigen kun ligger 17 år tilbage i tiden.

Nogle af de unge, som deltog i Wonderful Days, kan svagt erindre og har hørt mange fortællinger om, hvad der skete i slutningen af 90’erne, hvor først borgerkrig og siden NATO-bomber

kostede flere tusinde livet og sendte mere end en million mennesker på flugt.

Shpresa • pige fra Kosovo

at handle om konflikt, men da vi ankom, kom vi rigtig godt ud af det med hinanden. De er rigtig rare mennesker. Jeg har spillet fodbold med serberne i en uge nu, og jeg tror, at fodbolden på en eller anden måde har forbundet os. Dét havde jeg ikke forventet.

vil ikke være forstående, og der er stadig meget smerte i regionen.

Det er ikke dem, der bærer skylden. Det handler om historien. Hvis ikke unge mennesker skal ændre på historien, hvem skal så? Det er i vores hænder at gøre en forskel.

Igor • leder fra Serbien

Jeg kom hertil for at slippe væk fra hverdagslivet derhjemme, men jeg har virkelig haft det sjovt Der var ingen i vores gruppe, der troede, at vi ville få det sjovt med serberne.

Vi kan ikke bebrejde dem for det, der er sket i fortiden.

Jeg oplevede en lille del af krigen, og jeg har hørt mange frygtelige ting. Derfor brød jeg mig ikke om, at jeg skulle være her sammen med serberne, men nu er det helt fint for mig. Mit syn på serberne har på en måde ændret sig, og den vigtigste ting, som jeg tager med hjem, er den relation, som jeg har opbygget til serberne.

Dreni • dreng fra Kosovo Jeg synes danskerne er rigtig rare. De er ikke fordømmende, og folk er meget høflige.

Vi var overraskede og ikke begejstrede, da vi hørte, at der også ville komme deltagere fra Serbien. Vi troede, at det hele ville komme til

Deltager fra Serbien Jeg måtte ikke have albanske venner, men her på festivalen har jeg fået albanske venner.

Adi • leder fra Kosovo Denne uge er de første frø til fremtidige projekter mellem YMCA i Kosovo og YMCA i Serbien blevet plantet.

YMCA Serbien gør en god indsats for at promovere deres samarbejde med Kosovo. YMCA Kosovo har sværere ved at promovere et samarbejder med serberne på de sociale medier. Folk

Vi har spurgt nogle af de unge fra henholdsvis Serbien og Kosovo om, hvordan det var at deltage på Wonderful Days, hvad de tager med sig hjem og ikke mindst, hvordan det var at sove i telt side om side med de naboer, som de sjældent taler med.

At have deltagere fra både Kosovo og Serbien var et meget risikabelt træk.

Der er meget propaganda i Serbien, og de fortæller os, at dem fra Kosovo er dårlige mennesker.

Nogle af deltagerne fra Serbien blev overraskede over, at deltagerne fra Kosovo er så seje, og at de er ligesom dem selv.

Jeg vil gerne samarbejde med YMCA i Kosovo, og jeg tror på, at samarbejde er den rigtige vej at gå. I bund og grund er vi ét land, så vi er som brødre. Vi skal forsøge at være sammen.

Vi har oplevet så meget krig. Mennesker kæmper mod hinanden og adskilles fra hinanden.

Jeg tror på, at YMCA og Ten Sing kan bringe folk sammen igen.

29

Det gode liv

er allerede nu De stĂŚrke fortĂŚllinger

30

Når vi spørger, om Gud findes, så leder vi dybest set efter noget, som kan bære vores liv.

Astrid Lindgren sagde engang: ”Pak ikke jeres børn ind i vat, men pak dem ind i stærke fortællinger”.

Det er der nemlig langt større styrke og trøst i, når det virkelig gælder.

Der var engang i Paradiset, hvor Gud skabte mennesket – af kærlighed. Det er den stærkest tænkelige fortælling, og den begynder godt.

Gud og mennesker elskede hinanden. Der var og er dog det særlige ved kærligheden, at den kun trives i frihed. Og når vi sætter hinanden fri, så risikerer vi samtidig, at der sker svigt, misforståelser og brud. Det gjorde der også i Paradiset.

Bruddet i Paradiset blev heldigvis ikke et endeligt punktum. Fortællingen fortsatte. Gud sendte sin søn, Jesus, til jorden. Han skulle vise, at der trods alt er en vej frem, selv når det ser sortest ud. Han skulle fortælle, at historien også ender godt.

Din og min livshistorie finder sted mellem den gode begyndelse og den gode slutning. Mellem frihedens mulighed for brud og tilgivelsens mulighed for nye chancer. Det er her, vi forsøger at fortælle os på plads i tilværelsen – ved at stille spørgsmål til meningen med himmel og jord.

Hvorfor tro på en Gud? Det er én af overvejelserne, der hører med til et menneskeliv. Senest blev spørgsmålet stillet på bybussernes streamere i Aarhus, og det var underforstået, at der samtidigt blev spurgt: Findes der en Gud? For 500 år siden var spørgsmålet også på tapetet, dengang reformatoren Martin Luther levede. Men han havde en ganske særlig måde at svare på, for han fastslog skråsikkert, at ethvert menneske såmænd allerede har en gud: ”At have en gud er at have noget, som man af hjertet sætter hele sin lid til.” Og alle har noget, som de bevidst eller ubevidst anser for

det vigtigste i livet, noget de er afhængige af.

Men der er bare forskel på at sætte hele sin lid til penge, magt, succes, sig selv … eller at sætte sin lid til Gud. For kan du hente hjælp over for enhver nød og ulykke i penge og succes? Er det en ’gud’, som det er værd at vise tillid? Når vi spørger, om Gud findes, så leder vi dybest set efter noget, som kan bære vores liv.

Fortællingen om den skabende og tilgivende Gud er god at blive pakket ind i, den styrker og bærer vores liv. Den giver mod til at træde ud i livet, fordi der også er plads til at træde ved siden af.

Hvad er det gode liv?

Det har vi brug for at blive mindet om, for vi er mange, der alligevel lever, som om vi selv skal bære og levere en fejlfri tilværelse. For nyligt viste en undersøgelse, at hver femte 18-årige dansker har depressive træk. Historien fulgte i kølvandet på andre historier om unge, der føler sig pressede og stressede, fordi de tror, det perfekte er det normale. Kan man ikke leve op til et liv, der ligner de succesfulde historier på de sociale medier, så ligger det mellem linjerne, at man enten gør for lidt eller gør noget forkert.

Unge mennesker lever ofte næsten munkeagtigt afholdende og tugter sig selv med fitness, hårdt arbejde og strenge studietider for at leve op til idealet. Sådan er det tilsyneladende i begyndelsen af livet.

Omvendt har man også kunnet læse en undersøgelse foretaget blandt mennesker i den anden ende af livets skala. Blandt døende tegnede der sig et mønster over de ting, som de fortrød mest i livet. De ville gerne have levet det liv, de selv havde ønsket og ikke det, som andre

forventede af dem. De ville gerne have arbejdet mindre, haft modet til at udtrykke følelser, holdt kontakten til deres venner og ladet sig selv være lykkeligere.

Brug tiden fornuftigt I begyndelsen af livet synes tiden uendelig, men set i bakspejlet smutter den som sand mellem vores fingre. Det siger noget om, at vi skal gribe tiden, mens vi har den – noget kan blive for sent, og derfor er det heller ikke ligegyldigt, hvordan vi bruger tiden. Vi er nødt til at standse op engang imellem og mærke efter, om vi lever, som vi synes, vi vil og bør. Friheden til at handle og vælge har vi stadig. Men vi har også stadig retningslinjer for det gode liv.

I Markusevangeliet fortæller Jesus én af de skriftkloge, om hvordan livet skal leves: ”Det første og vigtigste bud lyder sådan her: ’Herren, vores Gud, skal du elske af hele dit hjerte og af hele din sjæl, med hele din forstand og hele din styrke’. Derefter kommer det andet: ’Du skal elske andre på samme måde, som du elsker dig selv.’ Der er ingen bud, der er større end de to.”

Forholdet til Gud og forholdet til medmennesket hænger sammen. Derfor duer det heller ikke at kroge sig ind i sine egne solo-projekter. Livet leves bedst i fællesskab.

I begyndelsen skabte Gud verden som et godt sted at leve, derfor skal vi ikke flygte fra den, hverken travlhedsmæssigt eller religiøst – forstået på den måde, at vi udsætter livet, fordi vi forventer, at det først egentligt begynder engang hos Gud. Vi skal dele livet med hinanden, så historien ikke bare begynder og ender godt, men også glæder os hen ad vejen.

Anne Bro Assenholt er 42 år og sognepræst i Torsted Sogn, Horsens.

Hun er livslang deltager på KFUM og KFUK’s familielejre på Hvide Klit

31

_

SKITUR 2017

VI PAKKER JERES BAGAGE MED TRYGHED OG MULIGHEDER

Foto: Tourismusverband Saalbach Hinterglemm

VÆLG IMELLEM UDVALGTE SKIDESTINATIONER I

Sverige

Norge

Tjekkiet*

Østrig

Tyskland*,**

Italien

fra kr. 1.155

fra kr. 1.455

fra kr. 1.720

fra kr. 1.945

fra kr. 2.275

fra kr. 2.375

*inkl. forplejning, **inkl. skileje og liftkort

Må vi være med til at skabe de bedste rammer for jeres næste grupperejse?

RING TIL OS PÅ 8723 1240

Conni, Kim, Patrick og Klaus Gruppeafdelingen

_

UNITASREJSER.DK facebook.com/unitasrejser instagram.com/unitasrejser linkedIn.com/unitasrejser

_

UNITAS REJSER Glarmestervej 20 A DK 8600 Silkeborg +45 8682 5611 rejser@unitas.dk

DS M

AN PÅ L D E TA´M

ØD

16 E 20

Hvad skal du vælge - højskole eller rejse?

Hvorfor ikke vælge en løsning med begge dele?

Nu kan du tilmelde dig

UM og KFUK’s Du er inviteret med til KF mber 2016 på ve landsmøde den 4. – 6. no Hotel Nyborg Strand.

OPLEV • Per Vers • 3 store boosts ftelser og beslutninger • Et væld af vigtige drø n 10. ok tober.

TILMELD DIG senest de -kfuk.dk/LM16 um kf LÆS MERE på ww w.

Læs om mulighederne for at kombinere et højskoleophold med en eventyrlig rejse på: silkeborghojskole.dk/rejse

Tag med til Myanmar Mød en ualmindelig charmerende befolkning, se verdens mest imponerende gyldne pagoder og oplev flydende landsbyer. Mød aktiv buddhisme og levende kristendom. Få indtryk af et land med enorme udfordringer, væbnede interne konflikter og i en skrøbelig politisk forandringsproces fra militærstyre til demokrati.

FDF, KFUM og KFUK og Danmission inviterer voksne deltagere til at rejse med til Myanmar. Turen vil give deltagerne et godt indtryk af

Minglabar-projektet og af Danmissions arbejde i landet. Vi vil møde buddhisme og kristendom i dialog og i konflikt, møde kristendom i kulturel tilpasning, feministisk teologi, hjælpearbejde blandt interne flygtninge og landsbyudviklingsprojekter. Vi kommer ud, hvor andre ikke kommer. Det hele garneret af nogle af verdens største turist sights som Swedagon pagoden i Yangon, de utallige stupaer i Bagan, livet på og omkring Inle-søen samt en rejse til stammesamfundene i den nordligste del af landet.

Rejsen er planlagt til at finde sted i slutningen af januar og ind i februar 2017. Estimeret pris 19.500 kr. for 15 dage. Hvis du er interesseret, så bestil et program hos Mogens Kjær, mogensbkjaer@gmail.com, hurtigst muligt og allersenest inden 1. oktober.

Navne Redigeret af Annelene Højvang Larsen

Ny Y’s mand i Hovedbestyrelsen Torben Søndergaard Kristensen har afløst Jan Bundgaard Danielsen som Y’s Men’s repræsentant i Hovedbestyrelsen. Torben har været medlem af Viborg Y’s Men’s Club i 30 år, hvor han både har været klubpræsident og skatmester. Han glæder sig til at sidde med i Hovedbestyrelsen og komme tættere på KFUM og KFUK’s arbejde, men også til at bringe nyt fra Y’s Men til KFUM og KFUK og udvikle samarbejdet mellem de to organisationer.

Praktikant i international afdeling Fra august-januar er Sandie Severinsen Hvirvelkær, 27 år, praktikant ved globale fællesskaber. Sandie læser kandidat i socialt arbejde på Aalborg Universitet og bor til dagligt i Aarhus. Sandie har en stor passion for udenlandske kulturer og har arbejdet frivilligt med børn i Honduras. ”Jeg ser meget frem til at være med til at udvikle spændende projekter, der skal styrke børn og unges muligheder med afsæt i kristendommen og samtidig synliggøre KFUM og KFUK’s interessante tilbud.”

Youth Leaders i Myanmar Fire unge Youth Leaders skal de kommende 9 måneder arbejde med at understøtte vores internationale projekt Minglabar Myanmar. De tilbringer først 7½ måned i Myanmar efterfulgt af en oplysningskampagne i Danmark.

Konsulent til Tween og Ten Sing Den 1. august er Mette Kaasgaard tiltrådt som konsulent for Tween Sing og Ten Sing. Mette er opvokset i Nordjylland og bor i Kastrup med mand og tre børn på 18, 15 og 3 år. Hun er uddannet fra musikkonservatoriet i klassisk sang og sangpædagogik, musikdramatisk improvisation og musikpædagogik, samt cand.it i Digital Design og Kommunikation. Gennem mange år har hun været tilknyttet en lang række kirker som sanger og underviser, herunder konfirmander og babysalmesang.

May Kham Eain, 21, Yangon, BA i Information Technology & Business Studies.

Saw Jeremiah, 20, Pathein, uddannelse fra Kant Kaw i Community Leadership & Social studies, frivillig ved YMCA Myanmar.

Marijn Vermeulen, 24, bosat i København men kommer fra Ansager i Vestjylland, BA i Journalistik & Internationale studier, tidligere frivillig træner ved Mellemfolkeligt Samvirke, skribent for Kort om Køn v/ Dansk Kvindesamfund.

Eva Goldfinger, 28, København (født og opvokset), nyuddannet psykolog, tidligere frivillig ved Ungdommens Røde Kors, Red Barnet Ungdom og Psykologisk Rådgivnings Sind.

Ny praktikant til Minglabar Myanmar Nina Borgen på 23 år er begyndt som praktikant i projektkoordinering for Minglabar Myanmar. Nina er netop påbegyndt sin kandidat i statskundskab på Aarhus Universitet og har tidligere været frivillig i Folkekirkens Nødhjælp, Ungdommens Røde Kors og studenterforeninger.

34

Udvekslingskonsulent ansat Gennem udveksling af volontører og praktikanter giver KFUM og KFUK unge mulighed for at møde verden, og i august tiltrådte Maria Bierbaum Oehlenschläger som konsulent på halvtid for at udvikle området. Maria kommer fra en stilling i Udenrigsministeriets Center for Kultur og Udvikling og har stor international erfaring og netværk.

Maria er uddannet i litteraturvidenskab og har en master i Afrika-studier. Hun bor i København sammen med sin mand og to børn på 9 og 5 år.

Stopper formanden efter 20 års tro tjeneste? Har I fået en ny frivillig, der på sejeste vis har startet noget nyt op? Har dit udvalg fået ny frontfigur? Eller noget helt fjerde? Skriv til Markants navneredaktion på ahl@kfum-kfuk.dk – og husk at vedhæfte et billede.

Redaktionen har udvalgt en række arrangementer, som du kan lade dig inspirere af og måske deltage i.

Kalenderen

September - november 2016 Redigeret af Annelene Højvang Larsen

KFUM OG KFUK-ARRANGEMENTER Ungdommens Folkemøde 8.-9. september Ungdommens Folkemøde er en demokratisk festival, hvor unge mødes med beslutningstagere for sammen at udforske, hvad demokratisk deltagelse kan være anno 2016. Folkemødet er målrettet unge fra gymnasier og andre ungdomsuddannelser.

KFUM og KFUK har sin egen stadeplads med fællessang og temadebatter. Du er velkommen til at kigge forbi stadeteltet og deltage – og selvfølgelig også lade dig inspirere i de mange øvrige telte og oplæg, som fylder Søndermarken i Valby.

Globetrotter – Brug din stemme 8.-9. september til Ungdommens Folkemøde 16.-23. oktober i Portugal 4.-6. november på Landsmødet Bliv Globetrotter. Mød portugisiske unge. Diskutér fremtidens udfordringer. Få indflydelse. Brug Din Stemme!

Globetrotter 2016 er 3 tilbud i 1 for 16 til 19-årige, hvor de selv kan vælge, hvor meget de vil deltage i.

Højskolecamping 11.-16. september Årets tredje og sidste uge med mulighed for at opleve den populære blanding af højskolens dybde og campingens frihed. Der er mulighed for at deltage i højskoleprogrammet i én eller mange dage.

Skulderklap ’16 7.-10. oktober Skulderklapturen er en tak til alle de frivillige, der gør en indsats i KFUM og KFUK. Turen er fyldt med sjove actionoplevelser, og den sponsoreres af Unitas Rejser. Der er plads til 30 frivillige i alderen 18-30 år, som er udvalgt på baggrund af ansøgninger.

Projektpiloterne 14.-17. oktober: Weekendtur til Sverige 18.-19. november: Projektdøgn i Aarhus Februar: Opsamlingsdag Projektpiloterne er et uddannelsesforløb for 16-19-årige, der gerne vil gøre en forskel i deres by. Send 3-5 afsted fra jeres forening, så de sammen kan udvikle et projekt lokalt i forbindelse med forløbet.

Ansøgningsfrist den 9. september. www.kfum-kfuk.dk/projektpiloterne

Task Force 14.-23. oktober Deltagerne rejser til Myanmar, hvor de bl.a. skal samarbejde med lokale frivillige. Efterfølgende bliver de en del af Task Force-holdet, der har til opgave at formidle vores internationale projekt Minglabar Myanmar på en sjov og kreativ måde.

Superdøgn 29.-30. oktober Et forkælelsesdøgn for frivillige i alderen 17-29, der her selv får lov at være deltagere. Vi garanterer, at du kommer hjem med et underskud af søvn og et overskud af sjove og inspirerende oplevelser.

Taizé 15.-23. oktober Vi fylder en bus og ruller til Sydfrankrig for at tilbringe en uge i det tværkirkelige broderfællesskab i Taizé. Det bliver en uge med samtaler om alt mellem himmel og jord, daglige bønner med meditativ flerstemmighed, møder med andre europæiske unge og gåture i Frankrigs skønneste natur.

Tilmelding senest den 20. oktober. www.kfum-kfuk.dk/superdoegn2016

Tilmeldingsfrist den 1. oktober. www.kfum-kfuk.dk/taize2016

Landsmøde 2016 4.-6. november Forvent masser af spændende og vigtige debatter og beslutninger, stærke indspark og inspiration til dit engagement i KFUM og KFUK og selvfølgelig også underholdning og hygge med andre KFUM og KFUK’ere.

Tilmeldingsfrist den 10. oktober www.kfum-kfuk.dk/lm16

Efterårslejr for bedsteforældre og børnebørn 15.-18. oktober Tommerup Efterskole danner rammen for en af vores populære lejre for bedsteforældre og børnebørn. Temaet for lejren er: "Kunne Peter gå på vandet?"

Per Vers optræder med improviseret rap med input fra deltagerne lørdag aften på Landsmødet.

EKSTERNE ARRANGEMENTER Unges engagement i foreninger og fællesskaber 5. oktober i Aarhus Kom til fyraftensmøde og få indblik i den nyeste forskning om unges deltagelse i foreningslivet og demokratiet. Det er gratis at deltage, og arrangementet er inkl. aftensmad.

Tilmeld dig: www.duf.dk/arrangementer

Fyraftensmøde om FN’s Verdensmål 27. oktober i København De nye Verdensmål frem mod år 2030 betyder, at alle lande skal arbejde for en bedre fremtid for børn og unge. Få gode idéer til, hvordan man som børne- og ungdomsorganisation kan arbejde med målene, og hvordan det kan give værdi til organisationen – både nationalt og internationalt.

Det er gratis at deltage, arrangementet er inkl. aftensmad, og dine rejseudgifter refunderes.

Tilmeld dig: www.duf.dk/arrangementer

Find flere arrangementer på kfum-kfuk.dk/kalender Har du et arrangement, der skal i kalenderen, så skriv til ahl@kfum-kfuk.dk

35

Before I die...

SMP ID-nr. 46678

Afsender: KFUM og KFUK i Danmark · Valby Langgade 19 · 2500 Valby

Vil jeg gerne have en fed oplevelse med KFUM og KFUK