Kidz nr. 2 2012

Page 1

.2 2012 Brev til børn  nr

Har du også glædet dig til at få sommerferie? Det er en helt fantastik tid, hvor ingen skal i børnehave og din mor og far heller ikke på arbejde. Der er masser af tid til at lave lige det man har lyst til. I dette her brev kan du se hvor spændene det kan være at gå på opdagelse i naturen og undersøge biller og insekter. Der er også en opskrift på lækker is, som nok vil falde i de flestes smag. Siger din mor og far nogle gange “lige om et øjeblik” når du spørger om de vil være med til at lege? De skal først lige lave mad, ordne vasketøj, rydde op eller noget andet kedeligt. Og så kan det godt føles som langt tid ingen de får tid til at lege. I bibelen er der en historie om engang hvor Jesus besøger to damer der hedder Martha og Maria. Martha og Maria vidste slet ikke at Jesus og hans disciple kom på besøg, så derfor løb Martha ud i køkkenet for at bage en kage og lave kaffe til Jesus. Martha havde slet ikke tid til at lytte til Jesus, men det havde Maria, hun blev inde i stuen ved ham for at høre hvad han fortalte. Jesus var rigtig god til at fortælle historier, og jo længere Maria lyttede til Jesus, jo mere sur blev Martha. Til sidst siger Martha: "Jesus vil du ikke nok sige til Maria at hun skal hjælpe mig?" "Det er snyd at hun ingenting laver mens jeg har så travlt". Men Jesus siger til Martha at det er en dejlig kage hun har bagt, og at han er glad for alt det hun har gjort for ham og hans venner. Jesus siger også til Martha at det er helt ok at slappe af en gang i mellem og at hun ikke skal bekymre sig. Jesus siger at Maria har valgt den gode del og det betyder at man godt nogle gange må slappe af. Det er lidt mærkeligt at Jesus siger at det er helt ok bare at slappe af og ikke lave noget. Men faktisk siger Jesus at vi både skal være som Martha og Maria, altså at det er helt ok at holde fri, slappe af og gøre det man har lyst til. Men at man også skal hjælpe sine forældre med at lave mad, dække bord eller rydde op på sit værelse engang imellem. Jeg håber du får en rigtig god sommer sammen med din familie hvor i både har tid til at slappe af, spise is og lave ingenting, men hvor du også nogle gange er lidt ligesom Martha. Rigtig god sommer til jer alle sammen! Louise Damtoft Kaufmann


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
Kidz nr. 2 2012 by YMCA-YWCA Denmark - Issuu