1 minute read

Mange holdninger til dåb og lederskab

Karen Rask Fairbar

Materiale om Dåb og lederskab

Materialet består af et trykt materiale med relevant information om dåb samt fire videoer med fire forskellige opfattelser af, hvad dåben betyder.

Medlemmer af Kristendomsudvalget kommer gerne forbi jeres lokalforening, hvis I ønsker det. Skriv til ku@kfum-kfuk.dk

“Som en, der ikke har baggrund i KFUM og KFUK, har Fairbar været vejen ind for mig, og jeg er kommet dybere og dybere ind i det. Det havde jeg på ingen måde forestillet mig, da jeg startede som frivillig for mere end syv år siden. For mig var det ikke skræmmende, at det var en kristen organisation, men for de af vores frivillige, der er betænkelige ved det, vil et krav om dåb få dem til at trække sig. Det bliver på en eller anden for missionerende for nogle af vores frivillige. Hvis vi er mere åbne for at få folk ind med forskellig baggrund, er der flere, der ligesom mig, kan få lov at lære KFUM og KFUK at kende i eget tempo. Vi skal skabe en god ramme for, at flere får lyst til at opleve KFUM og KFUK uden at blive skræmt væk på forhånd.

Derudover er jeg med til at starte Fairhuset op i Aarhus. Der snakker vi meget om dem, der skal komme i Fairhuset. Det skal være nogen, de unge kan spejle sig i, og derfor ikke nødvendigvis den typiske KFUM og KFUKfrivillige. I det område, vi bevæger os ind i, kunne man endda forestille sig, at de voksne, der kommer til at være i huset, har en helt anden religiøs baggrund. Hvis vi skal kunne rumme et projekt som Fairhuset og have succes med det, tænker jeg, at man er nødt til at åbne lidt mere op.”

This article is from: