FAZE nr. 2, 2012

FAZE 2 MAJ 2012

Ab TæElleM s ska F

Alone or together?

Metal for et fællesskab

FÆLLES om en krig

TEOLOGEN OM FÆLLESSKAB • FLAVOURED LIFE • EFTERSKOLEN • TEENEVENT • DEBAT CODE OF YOUR LIFE • KRISTINA ANNA

Leder Fællesskab – er det ubetinget godt?

Ja, det er et af de spørgsmål, som vi har tænkt over på redaktionen til dette nummer af Faze, og det er ikke til at finde et svar, som er det helt rigtige. For er det i bund og grund godt altid at være i et fællesskab, eller det bedst at være alene? Det er ikke til at give et svar på. En ting, der dog er til at svare på, er, at i Gud er der et fællesskab. I teologens klumme kommer vores teolog med nogle utrolig interessante synspunkter, som man måske ikke altid tænker over i hverdagen, og som jeg synes, man bestemt skal tage et kig på.

Men tilbage til det første spørgsmål. Er det bedst at være socialnarkoman, eller er det bedst at være en enspænder? I min optik kan det være godt at være det ene som det andet? Hvem kender ikke den dag, hvor forældrene ikke er ønsket, kæresten fylder for meget, og vennerne er bare lige lidt for friske. Den dag, hvor man i bund og grund har brug for at være sig selv.

Men hvem kender ikke også den dag, hvor forældrene er fantastiske, hvor kæresten er det dejligste i hele verden, og vennerne er i det helt rigtige gear?

Hver ting til sin tid er i min optik en nøglesætning. Men det vigtigste er i bund og grund, at man kan vælge det rigtige til den rigtige tid. Du skal ikke lade dig presse til en tur i biografen, hvis du hellere vil ligge på sofaen med en bog eller din mobil.

Du skal ikke tage aftenen derhjemme, hvis du hellere vil være sammen med veninderne og den flotte fyr fra klassen, som du har et crush på. Du skal gribe det rigtige nu, når det passer dig. Ikke, når det passer andre.

Indhold Mohamed Ali 4-6

Fælles om modstand 8-9

Quiz 10-11

Efterskolen 14-15

Ten Sing på TeenEvenT 16-17

Vox pop 19

Kristina Anna 20-21

TeenEvenT 28

I dette nummer har du mulighed for at komme tæt på folk, der er en del af et fællesskab i forbindelse med deres arbejde, men du kan også komme med ind under huden på ”vores” fællesskab TeenEvenT 2012.

Om du er alene med blandet eller om I sidder flere og kigger på siderne, så håber jeg, at I får en god oplevelse med bladet.

Pas godt på dig selv og hinanden til næste gang.

På vegne af Faze-redaktionen Rasmus Møller Bech Redaktør på Faze

Kolofon FAZE NR. 02/2012 · ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Rasmus Møller Bech [faze@kfum-kfuk.dk] FACEBOOK: www.facebook.com/UngdomsmagasinetFaze REDAKTION: Cecilie Frey Sørensen · Nanna Ringbo Stine Adelskov · Emma Müller · Niels Jensen · Michelle Thorn · Kathrine Degn · Kåre Buskov · Mathilde Møller Bech · Johanne Nørtoft LAYOUT: Kathrine Iversen FORSIDEFOTO: Nicolas Tobias Følsgaard FOTO: Michelle Thorn DEADLINE NÆSTE NUMMER: 1. juni 2012 TRYK Kailow UDGIVER KFUM og KFUK i Danmark · Valby Langgade 19 · 2500 Valby T: +45 36 14 15 33 OPLAG Ca. 3.500 ABONNEMENT Kr. 200- pr. år ISSN 0908-9997 FAZE er et kristent ungdoms-magasin, der udgives af KFUM og KFUK i Danmark og i henhold til KFUM og KFUKs formålsparagraf. De synspunkter, der kommer frem i artiklerne, står for forfatternes egen regning og deles ikke nødvendigvis af redaktionen eller udgiver. FAZE NR. 3/2012 UDKOMMER: august 2012

2

The Interbeing

Faze2faze

The Interbeing udgav deres debutalbum Edge of the Obscure i maj 2011. Siden da er det gået hurtigt frem for det danske metalband. I foråret var de på turné rundt i det danske land, og i marts blev de inviteret til at spille til SXSW Festivalen i Texas. Fazes Cecilie Frey snakkede med forsanger Dara Toibin om fællesskab.

Hvordan er det at være i et band?

Vi har alle spillet i bands i en del år, og personligt blev jeg bidt af det i en meget tidlig alder. Det er fedt at udforme ideer i fællesskab og mærke fornemmelsen af, at man har skabt noget som holder. Vi har generelt et rigtig godt fællesskab i bandet, og vi kender efterhånden hinanden på godt og ondt. Torben, Jacob og jeg har spillet sammen siden 2001, og Boas og Kristoffer kom ind i bandet i 2006, så vi har også haft en del tid til at vænne os til hinanden og værdsætte samarbejdet.

tid af gangen. Men vi kan også få nok og bide hovederne af hinanden – især i pressede situationer.

Hvad er det bedste ved jeres fællesskab?

Samarbejdet i bandet er faktisk mere baseret på vores forskelligheder end på vores ligheder. Vi har selvfølgelig musikken og kreativiteten til fælles, men det bedste ved vores fællesskab er, at folk er bevidste om deres roller, og alle bidrager med noget forskelligt – både socialt og kreativt.

Kan I få for meget af hinanden?

Hvordan er det at være noget, som andre er fælles om?

Ja, vi kan sagtens få for meget af hinanden. Det ville nærmest være mærkeligt, hvis ikke vi kunne. Generelt har vi meget forskellige roller i bandet – også personlighedsmæssigt – og det gør faktisk, at vi fungerer godt sammen - også i længere

Vi værdsætter støtten fra vores fans utrolig meget, og det er fedt at mærke den loyale opbakning blandt vores lyttere. Det er støtten, der gør, vi får spredt budskabet om vores musik, og at vi har et publikum, når vi spiller live. At

nogle lyttere betragter vores musik som en fælles interesse og snakker om det, giver os blod på tanden til at præsentere nye ting. Det er altid positivt at mærke, at andre forstår det, man laver på et eller andet niveau.

De fleste unge hører popmusik. Gør det noget særligt for fællesskabet omkring metal, at det ikke er en mainstream musikgenre?

Jeg tror, alternative musikgenrer generelt har en mere loyal fanskare, da musikken spreder sig ved hjælp af venneanbefalinger, og lyttere går op i at kende de nyeste kunstnere hurtigst. Denne opbakning er især tydelig indenfor metal, da det er oprørsk musik, som går imod mainstream.

Dette skaber ekstra solidaritet indenfor lyttergruppen, da de har fælles mål og interesser og får afløb gennem musikken.

Og det gør vi som kunstnere også.

3

T Æ S n a k m o s k l o f e l g o n d e m t r Det er ra

4

gbo Teks t Na nna Rin s Følsgaa rd bia Fo to Nicolas To

g inger tårner si n yg b je ø h e d og er præget af m o Solen skinner, s , n o ti ta s rreport ra op udenfor Nø 00 meter derf 2 p a n K . g in n yg et kaos af omb d Ali sig – midt i hjertet af e m å a h befinder Mo hovedkontor. P s” c si u M y n o ”S indelig K øbenhavn på Ali en helt alm d e m a h o M r e rg. På den ene side år i 3.g i Aalbo g m o s , g n å re d 18-årig dog ikke helt s liv s n a h r e e d den anden si m de flestes. almindeligt, so

I E N E G N I T E T T

e og X-factor, famili r be ka fælless m, da han del-

g igenne Mohamed Ali slo 09 og t ”X-factor” i 20 we ho ts len tog i ta owet Sh . dsdækkende TV op tr åd te på lan karns ha ke ed til at spar var ikke bare m ge un n de så og v en de t ga riere i gang, m et og er se gode oplevels sanger en mas b. ka ss lle helt speciel t fæ ved et t var de t beds te – Fællesskabe et sam eg m r va Vi . ctor væ re med i X-fa tod rs fo r vig tig t, for vi men, og de t va helt e ikk d to udef ra fors hi nanden. Folk riode. pe n de i k gi gennem de ting, som vi s egen lille at vi havde vore Man kan sige, familie. ac tor, at kun igennem x-f De t er dog ikke e fællesr oplevet denn Mohamed Ali ha . Den en den for musikk sk absf ølelse in ns karha i er ed andr e st har også vis t sig j. ham godt på ve riere og hjulpet lsk ab i haft mit pladese – Jeg har al tid at alle e, sig kan godt ryggen, og man om mued m en m r sam dem, jeg arbejde ikf amilie”. t min lille ”mus sik ken, er bleve diskute- og nedtur e og Vi har både op de t også er ig en. Sam tid rer med hi nand dr ømme e in m om r med dem, jeg snak ke og visioner. masse amed Ali har en Udover at Moh , har han en ikk us m denf or fællesskaber in som ikke fællesskaber, også en masse gø re. at hans karr iere har noge t med sk abe at til ed ber er m Disse fællesska hans person. e fællesasse forskellig – Jeg har en m en er der ikk us m . Udover sk aber i mit liv er og dsarbejde, venn også dans, fr iti kr ing om hele tiden folk familie. Der er ig. m r fo e eget vig tig mig, som er m e at lid dt go så og elig Jeg kan selvf ølg en m gang imellem, væ re alene en uden re de t samme væ e de t ville ikk re væ le vil er s ikke dem, da jeg ell gle er rart med no t De . er jeg den, i perne ge tin tte folk som kan sæ sang siger den unge spek tiv for én, jer: st jer ne og tilfø

5

ine fans. ølgelig også m – Så er der selvf tig t, at vig er t De MA´s.

Jeg kalder dem , og at de ikere med dem jeg kan kommun mig, for r et de be tyder fo ved, hvor meg De kan . nd hå deres hule min dr øm er i meget. så ig m r ve . De gi gø re de t muligt

To liv

. De tte kan musikk ar riere 18 år, 3.g og en t kan også m meget, og de måske lyde so Mohamed n fors tå, hvor da væ re svæ rt at på de t hele.

Ali holder st yr

ksen o v e r e m t e v le b Jeg er Næste skridt

arlingen siden, at musikd De t er et par år sket er album, og der udgav sit fø rs te res på hø n ka siden. De t meget i hans liv . ”Ser dig” hans nye single

re at til var de t svæ re – Da jeg gik i 1.g t helt ned lde men jeg er fa passe de t hele, en tlig eg r ha or ed i X-fact nu. At væ re m hjem in m i ig m på lks sy n ikke æ nd re t fo r den de al tid væ re t ”ham by. Der har jeg nt til, va jo r va nger”, så de mørke, som sy den re ba jeg er r et, så de at jeg sang meg i. ed Al e dr eng Moham helt almindelig anderledes be tr ag te t som Han bli ver ikke r turen til ge ta n en når ha i sin hjemby. M på ham. æ nd res sy ne t hoveds taden,

moden. mer e voksen og – Jeg er bleve t jeg 15 r va t, udgav noge Sids te gang jeg var og g an ng e naiv de år. Jeg var mer e musik lav og d ga n noge bare glad for at itisk og er er jeg mer e kr g da I ig. m ed m sen, og es oc over hele pr mer e med ind amed oh M er r mig, sig de t er vig tig t fo Ali.

noge t usik, men ikke – De t er popm dig” er er ”S r. Si nglen man har hø rt fø mmer nu lt ke en et meg for ek sempel et ker så vir l teks t. Sangen med en simpe meget en n igevel har de simpel, men all unge n de er lar ing, fork dy bere be tydn er et m um alb at jer, sanger, og tilfø te han t, end de t fø rs lig on rs pe e er m lavede st ru men t selv spille et in – Jeg kan ikke gengæld l basale ting. Ti udover de helt d på or tte dt til at sæ er jeg rig tig go Der d. ne t de e sk riv mine følelser og som , er sk ne en m gt ige er så nogle dy som op t ed at sæ tte de hjælper mig m dt go et e refter sk ab en sang og de . nu mmer

på engelsk , fø rs te CD var Mohamed Alis har han mende album men til de t kom 0 pr ocen t er teks terne 10 t åb sadle t om. Nu på klem, og de Sommer en st år n. æ ke sp ns og da asse nye ner op for en m så og e d all er for eciel t ve t gø r noge t sp dende oplevels – Jeg sy nes, de k. Her ns i da Al på ed e am ng Moh at sy kuns tnemusikken ved benhav n, er jeg når der – Når jeg er i Kø mer de t mer e, or er m rf ra De k i. ar Al mna nm ed Da i en Moham fæ rdig med gy rdi de t er tæ tren og sanger – Jeg bli ver jo m, er et på dansk, fo hje ng . Dog er su tte r m fly m ve bli ko ke od ås st m når jeg og så sk al jeg mæ rke, da jeg t, e et jeg glad for, at nn sie så ku og g r Je over de . tere på er fastlag t. Ud slappet. Så er , at de t der in te t som skulle inds pille de t bare helt af er og en ks at bo i til inde re, sy nge, når jeg mig bare sted, jeg kan væ de t så glæder t og sårbar t at elser var mer e hård en masse oplev få hv is de t op tr æde og ed am t var på dansk. oh M de er vt, sig hele bli ver og have de t sjo n. r, be fo læ to på e fast sa t en da lid t for meget.

Ali med et smil Der er endnu ikk mmer, ko ud um alb e hvor når de t ny em til at Ali ser meget fr men Mohamed kan vise n ha så , en spille ig komme ud og e fr em. sin helt nye sid

6

Teologens klumme

Af Majbrit Billesø, Cand. Theol. Medlem af KFUM og KFUKs kristendomsudvalg

Hvem har du FÆLLESSKAB med?

Min klasse

Dem, jeg kender

Mit kor

Mit fodboldhold

Konfirmandklub

Kirken

Teenklubben

Vennerne

Kæresten Ten Sing

Facebook

Dem, jeg ikke kender

Familien

Mit håndboldhold

Mit band TeenEvenT

Jeg vil gerne give et bud på, hvem du også har et fællesskab med! I to bestemte begivenheder fra kristendommen og i kirken hører vi, og oplever vi, at der er én bestemt person, vi har et fællesskab med – og at vi er en del af et større fællesskab.

I DÅBEN bliver vi en del af et større fællesskab – et fællesskab vi altid vil tilhøre.

Jesus Kristus er med os alle dage indtil verdens ende. I dette fællesskab bliver vi hverken udelukket eller vraget, og der bliver ikke givet slip på os – heller ikke selvom vi til tider kan fejle eller opføre os forkert.

Jesus Kristus Disko-klubben Café Christian

KFUM og KFUK

I dåben bliver vi en del af et fællesskab, hvor det ikke kommer an på evner og kvalifikationer, eller om vi er gode nok.

I fællesskabet er Jesus Kristus centrum, og i dåben bliver vi hans børn. Vi får med ham og alle hans børn et evigt fællesskab.

I NADVEREN oplever vi et måltidsfællesskab – et fællesskab med dem vi kender, og dem vi ikke kender. Vi bliver her en del af noget større. Ved at gå til nadver bliver vi placeret i et nyt, større og uforpligtende fællesskab med hinanden, kendte som ukendte, og med Jesus Kristus. Et fællesskab, der er rummeligt, og hvor der er plads til alle.

Og det rummelige fællesskab er netop dét, du i KFUM og KFUK er en del af.

I KFUM og KFUKs kristendomsprofil står der: Vær dig selv – også sammen med andre! Du kan være den, du er, og

præcis som du er. Men du må ikke have nok i dig selv. Jesus Kristus havde ikke nok i sig selv – og det må du heller ikke.

Det er vigtigt, at vi ikke har nok i os selv, for vi kan ikke undvære fællesskabet med hinanden. I fællesskab med hinanden kan vi meget mere og nå meget længere - for fællesskab fødes, når JEG bli´r til OS. Så uanset hvem du krydser af, at du har fællesskab med, så er én ting sikkert: du er også en del af et større fællesskab! Du er valgt til at tilhøre et fællesskab med den største af dem alle – Jesus Kristus.

Vi mennesker er skabt og valgt til fællesskab – et fællesskab, hvor vi er der for hinanden og et fællesskab, hvor vi sammen kan vokse og udvikles.

7

At være om modstand Tekst Stine Adelskov Foto Mathias Nesgaard og Lars Høgsted

8

På en solskinsrig forårsdag besøger ov FAZEs Stine Adelsk r le øl Laura Winther M le. på Ranum Ef tersko en m fil i Laura er ak tuel om ”Hvidstengruppen” fra n pe modstandsgrup ers, Hvidsten nær Rand n hvor hun spiller rolle ger som Gerda Fiil. Vi ta n, en snak om historie re hvordan det er at væ ordan med i en film, og hv rskole det er at gå på ef te imens.

Et særligt telefonopkald på en strand Jeg vidste ikke så meget om rollen og filmen, udover at den handlede om anden verdenskrig. Jeg vidste, at jeg skulle starte på efterskole i løbet af sommeren, men jeg tænkte, at jeg ville øve mig i at gå til casting. Jeg var meget nervøs inden. Castingen bestod af improvisationsøvelser, og det har jeg ikke prøvet før, men da jeg kom derind var Anne Grethe (Bjarup Riis red.) bare helt vildt sød og meget afslappet. Hun forklarede tingene stille og roligt.

En uge senere blev jeg ringet op. Jeg fik at vide at andencastingen var droppet, og at jeg havde fået rollen. Jeg var på ferie og stod på en strand, da jeg fik det at vide. Jeg troede slet ikke på det først.

Det var en meget mærkelig oplevelse.

Krydsningen mellem dagligdagen og skuespillet Det var meget svært at være væk i syv uger af den første tid på efterskolen. Jeg kom bagud socialt. Vi rejser dog meget og har lært folk at kende i den forbindelse. I starten var jeg lidt bange for at blive peget ud som ”hende, der er med i en film”. Det har jeg dog overhovedet ikke oplevet. Det er jeg rigtig glad for!

Jeg er heldigvis ikke blevet genkendt på gaden! Det havde jeg frygtet. Jeg er meget glad for bare at kunne være mig selv. Det er selvfølgelig mærkeligt at se sig selv på en plakat i biografen, hvor jeg har været mange gange før. Det var mærkeligt at lægge det hele fra sig, men nu er jeg bare Laura, der er tilbage på efterskolen.

Syv uger Det tog kun syv uger at lave filmen, så det gik meget hurtigt. Men jeg har aldrig lært så meget på så kort tid før. Jeg lærte en masse om at lave film, men også om mig selv og skuespil. Da jeg skulle møde holdet for første gang, tænkte jeg ”åh nej, nu bliver de sure, fordi der kommer sådan en lille pige, der skal være med i ”vores” film”. Men de var bare helt vildt søde! Vi blev som en familie med det samme!

Hvidstengruppen er hovedsageligt bestående af medlemmer fra familien Fiil samt deres bekendte.

Laura mener helt bestemt at medlemmernes tilknytning til hinanden har haft stor betydning for skuespillernes sammenhold.

De skulle finde en enorm styrke til at kæmpe sammen, som vi fandt, når vi for eksempel var på natoptagelser. Vi sad i en bus fem nætter i træk, hvor vi skulle holde hinandens humør oppe. Vi hjalp også hinanden ude på nedkastningsoptagelser, hvor der var nogle stærke følelser i spil.

Vi blev meget tætte!

I en scene, hvor jeg tager afsked med min familie i fængslet, begyndte jeg allerede at græde, før vi optog. Jeg blev simpelthen så rørt. Scenen blev taget om mange gange for at fange alle vinklerne, og jeg græd i de tre timer, vi optog.

Stærke bånd Jeg tror, at det var det bånd, de havde, der gjorde, at de kunne kæmpe. Mange af medlemmerne var i familie med hinanden, og det tror jeg har en stor betydning. Mange af Danmarks andre modstandsgrupper bestod af enkeltpersoner. Derfor er historien om hvidstengruppen en helt anden historie, end de modstandshistorier man normalt hører om.

For mig var noget af det vigtigste at høre reaktionerne på filmen fra min egen familie.

Det var dog reaktionerne fra Hvidstengruppens efterfølgere, jeg var mest spændt på.

Det er dem. vi har fået rettighederne af. Det betød meget, at vi følte, vi havde fortolket historien og personerne på en måde de kunne forholde sig til.

De danske stjerner er til at få øje på i filmen om Hvidstensgruppen 9

, b a k s s e l l Er du for fæ e r d e b u d r e eller alene?

Af Em ma Müller

Fællesskab betyder meget for (os) unge, men nogle gange er de t også bedst at være alene i verden.

Hvad er DU mest til?

10

Dine venner spørger, om du vil med til koncert. Hvad svarer du?

I en gruppe skal I lave et projekt. Hvem er du i gruppen?

A. Ja selvfølelig, man siger da aldrig nej til en koncerttur med vennerne.

A. Du er den, der får alle med og samarbejder om tingene. Du kan godt lide at være fælles om det.

B. Måske ikke lige i dag. Du mangler penge, og det er ikke det fedeste band, der spiller.

B. Du er lidt ligeglad med, hvilken opgave du får stillet. Du skal nok lave det lige meget hvad.

C. Nej på ingen måde skal du med. Det er bedst bare at sidde alene derhjemme og høre musik over anlægget.

C. Du gider ikke rigtig arbejde sammen med de andre om denne opgave. Du vil hellere være alene om dit arbejde.

Hvad betyder fællesskab for dig?

Hvornår er man en del af et fællesskab?

A. Fællesskab betyder alt. Det er godt, sundt for dig og gør dig glad.

A. Når man klarer ting sammen og er fælles om et resultat.

B. Når man er sammen med sine venner og har det godt.

B. At gøre noget fælles men samtidig kunne sige sin mening.

C. Fællesskab betyder ikke så meget for mig. Kan ikke se hvorfor, man altid skal være fælles om tingene.

C. Når man gør ligesom alle andre og følger dem i deres handlinger.

5. Er det at have noget tilfælles med sine venner en vigtig ting?

A. Ja, hvad skulle man ellers lave sammen?

B. Nej det behøver man ikke. Man kan stadig være gode venner selvom man ikke har så meget til fælles. På den måde kan man også lære en masse af hinanden.

C. Fællesskab har aldrig haft en betydning for det at være venner

Har du flest: A. Du kan lide at være en del af de ting, der sker. Du vil helst ikke gå klip af noget, men samtidig nyder du også at være fælles om nye oplevelser. Du fortrækker selskab og mennesker omkring dig. Du kan lide at skabe og lære nye ting med andre mennesker.

B. Det er altid godt at være sammen 00med folk, men nogle gange er ”alene” også en gylden ting. Du nyder at kunne springe mellem det at være sammen med folk, men samtidig kunne sætte sig med en god bog eller bare nyde roen.

C. Fællesskab er måske ikke lige din ting. Du holder dig mest for dig selv og nyder dit eget selskab. Du gør helst tingene alene.

11

d e r u o v a l F Life 12

Af Niels H. Jensen

Hvis du har gået, eller går på efterskole, så ved du hvor godt et fællesskabet er. Det er også grunden til, at der opstår en hel del bands i løbet af efterskoletiden. Desværre går mange af bandsene i opløsning, når man kommer hjem fra efterskole.

Hvordan har det været at spille sammen, efter I er holdt på efterskole?

Det har været en udfordring, fordi vi bor så langt fra hinanden. Men samtidig en spændende mulighed, for at blive inspireret forskellige steder fra og så samle det. Man kan virkelig mærke hinandens udvikling, når man så ses en gang i ugen.

Hvad er det der gør, at det er så fedt at spille sammen?

Det er klart, at den fælles interesse for musik spiller ind. Derudover er det også et stærkt venskab mellem 4 efterskole drenge, der forsat formår at underholde og udfordre hinanden.

Hvad er den fedeste oplevelse I har haft sammen som band?

Vi har efterhånden flere gode oplevelser i bagagen, blandet andet har vi spillet på Teen Sommerlejr et år. Det var super fedt – et rigtigt oplagt publikum. Vi har også spillet på Å-festival, det var en stor drøm og oplevelse for os alle fire.

Bandet, Flavoured Life, er lige udkommet med deres nye show/koncert – YOUR EXISTENCE – hvor de, blandt andet stiller spørgsmål ved tro og eksistens, igennem fede videoer og rockmusik. For som de selv siger: ”Vi ved, hvor vi tror vi kommer fra, gør du?”

Hvordan har det været, at skulle lave et show sammen?

Det har været en super spændende udfordring, både som band og mennesker.

Vi har virkelig skulle finde ind til hvad vi selv tror på. Showet har også været oplæg til både store og små diskussioner i bandet. Vi er overhovedet ikke enige.

Men det er bestemt heller ikke meningen med showet.

Hvad synes I selv, er blevet det bedste ved jeres show?

Det er meget svært at svare på. Der er ikke nogen enkelt detalje, det er nok nemmere helheden. Det er blandt andet en fed mulighed for at skubbe lidt til folks fordomme overfor kristendommen – men også bare en stor musisk oplevelse.

De skal dog først turnere rigtigt rundt efter sommerferien, men du kan stadig følge med i hvad de laver på deres Facebook side.

13

Ef terskol en

Ef terskol en

Ef terskol en

Ef terskol en

Ef terskol en

Ef terskol en

Ef ters

ET BJ ERG k t f ael l esk a b - et st aer

Stor inddragelse af elever. Alle kender alle, da det er en lille efterskole. NĂŚrvĂŚrende medarbejdere, der opfattes som livsvejledere.

Elever pĂĽ Bulbjerg

14

Ef terskol en

Ef terskol en

Ef terskol en

Ef terskol en

Ef terskol en

Ef terskol en

Ef ters

skol en

Ef terskol en

Ef terskol en

Ef terskol en

Ef terskol en

Ef terskol en

Ef terskol en

Efterskolen er en god og tryg platform, hvor eleverne bliver udfordret og kan udfolde og udvikle sig på mange forskellige områder, hvad enten man er til sang, musik, idræt, friluftsliv, kreative fag eller en sej matematikpræstation.

Sloganet ”Express yourself” siger kort og præcist noget om, hvad Bjerget Efterskole er for unge mennesker. I år har vi bl.a. lavet ”flash mob” på torvet i Thisted, deltaget i et kæmpestort kor som optakt til melodigrandprixet i Aalborg, og lige nu laver vi musicalen ”Skatteøen”. Vi tager også rundt og laver ungdomsgudstjenester og laver fysikshow for klubber og skoleklasser.

Hvor er det hyggeligste sted på skolen?

Amalia: Det hyggeligste sted er helt klart bænken på klassegangen foran akvariet, og når vi ligger i bunke, mærker vi for alvor fællesskabet. Samtidig kan vi følge med i, hvad der sker på skolen – og så ligger vi og stener fisk.

Hvordan mærker man, at Bjerget Efterskole er en holdningsskole med tilknytning til de kirkelige børne- og ungdomsorganisationer?

Martin: Vi har selvfølgelig morgensang og morgenandagt, og så synger vi til bords.

Det er nyt for mig, at man kan snakke med sine kammerater om tro. Det har jeg aldrig prøvet før. Vi har selvfølgelig forskellige holdninger, men der er ingen, der dømmer hinanden, og der er gensidig respekt for hinanden, selvom man ikke mener det samme. Her kan man være kristen på forskellige måder. Når vi diskuterer i klassen, kommer de forskellige holdninger også frem. Alle får et naturligt forhold til kristendom og tro.

Vi har flere gange haft besøg af DKG. Det har været vildt godt.

Hvorfor er det fedt at lave musical?

Jakob: Det er en anderledes måde at være sammen med sine kammerater på.

skol en

Ef terskol en

Jeg har glædet mig til musicalforløbet, fordi jeg har hørt fra elever fra de tidligere år, at det bare er vildt sjovt – men også hårdt at stå på en scene og øve hele dagen lang. Jeg synes også, det er dejligt at synge.

Rumboerne Rikke og Carina

Det er godt at være en del af et fælles arbejde. Alle skal yde sit bedste, hvis resultatet skal være godt, og der er brug for alle. Og så er det vildt at mærke suset, når man står på scenen, og publikum sidder spændte ned i salen!

Louise på gy ngen

Nævn tre højdepunkter fra en efterskoledag Louise: ”Bjerget Rundt” – vores daglige morgenløbetur på 1½ km – fordi der er fantastisk udsigt over fjorden uanset om det regner, sner eller om der er sol.

Morgensang, fordi det lyder så smukt, når alle synger. Og man mærker sammenholdet om skolens holdning.

Aftenkaffe med kage og hygge!

Hvad er vild værelseshygge med rumboen?

Carina og Rikke: Vi kendte ikke hinanden, før vi begyndte på efterskolen. Det er vigtigt, at man tør åbne sig for hinanden og være ærlig og også sige, hvis der er noget, der irriterer ved rumboen.

Det gjorde vi. Og nu kender vi hinanden super godt. Vi har også en helt speciel værelseshumor. Det er ikke altid, andre forstår vores humor. Vi griner tit af hinanden og med hinanden.

Vi er ikke kun venner – vi er mere end venner. Det er næsten som søskende – eller er vi som et gammelt ægtepar? Vi fuldender hinandens sætninger, og har tit de samme tanker. – Ej, hvor er det egentlig skræmmende!

Vi spiser forresten mange myslibarer på vores værelse.

Ef terskol en

Ef terskol en

Sang omkring flyglet.

Martin er pianist

Amalia ligger øverst i ”Bunke” på klassegangen

Jakob som Dr. Livesey i Skatteøen

Ef terskol en

Ef terskol en

Ef terskol en 15

Af Niels H. Jensen

på TeenEvenT er Ten der mange der tænk er T, en Ev en Te ket på Når man tænker enEvenT. Vi har snak Te på ed m så og da EvenT. Sing, og Ten Sing er res gruppe på Teen de ed m r va r de , m med nogle af de

Hvilken Ten Sing-gruppe kommer I fra?

NANNA LARSEN Ten Sing 7 (just like heaven) FREJA BUUR Ten Sing Slagelse MARIE UDKLIT Ten Sing Hasle MARKUS ANDREASSEN Ten Sing Tune

Hvordan gik jeres koncert?

NANNA LARSEN Mega godt;) lidt problemer med lyd FREJA BUUR Totalt mega over-godt!

MARIE UDKLITVi har ikke spillet endnu (vi glæder os!!!)

MARKUS ANDREASSEN Rigtig godt

Hvordan er det at være på TeenEvenT med Ten Ting?

NANNA LARSEN Super niiiice. Alle er rigtig søde.

FREJA BUUR Alle de søde og dejlige mennesker, og den alt for fede stemning, det kan ikke andet end at være for vildt.

MARIE UDKLIT Mega hyggeligt, og super fedt!

MARKUS ANDREASSEN Det er mega fedt, bl.a. på grund af alle de andre Ten Sing´ere, man møder igen.

16

Hvad er det bedste ved at være på TeenEvenT? NANNA LARSEN Alle de søde mennesker (: FREJA BUUR Altså, som sagt så er stemningen bare med til at gøre det hele for vildt!

MARIE UDKLIT Fællesskabet MARKUS ANDREASSEN Enten dét, at give koncert foran oplagte Ten Sing´ere eller fællesskabet.

Har I set nogen af de andre Ten Sing koncerter?

NANNA LARSEN Ja!;) Det er jo en pligt som ten sing´er!

FREJA BUUR Næsten dem alle sammen.

MARIE UDKLIT Ja, næsten dem alle sammen – vi er en hel familie, os Ten Singere.

MARKUS ANDREASSEN Ja selvfølgelig har vi da det!!

Hvad er det fede ved at være med i Ten Sing?

NANNA LARSEN Fællesskabet.

FREJA BUUR De skønne mennesker MARIE UDKLIT Vi er en familie MARKUS ANDREASSEN De fede koncerter

Beskriv Ten Sing med tre ord NANNA LARSEN Musik, teater og faaaaantastisk.

FREJA BUUR Performance, fællesskab og bacon.

MARIE UDKLIT Fantastisk, hyggeligt, sammenhold.

MARKUS ANDREASSEN Performance, alsidighed og fællesskab.

Hvorfor skal jeg komme med i Ten Sing?

Beskriv TeenEvenT med tre ord

NANNA LARSEN Fordi du vil få mere selvtillid, og mulighed for at være mega kreativ og med i et fantastisk fælleskab.

FREJA BUUR Fordi du er sej.

MARIE UDKLIT Fordi det er super fedt, og man lærer nye mennesker at kende.

MARKUS ANDREASSEN Fordi vi har et godt fællesskab landet over, og du vil få masser af gode oplevelser.

NANNA LARSEN Glade mennesker, sjov og godt vejr.

FREJA BUUR Hygge, fællesskab og gode shows.

MARIE UDKLIT Fest, musik, sjov.

MARKUS ANDREASSEN Hygge, Ten Sing - koncerter og hygge.

Hvis du skulle beskrive TeenEvenT med en farve, hvilken farve ville det så være?

Hvordan er fællesskabet i jeres Ten Sing-gruppe?

NANNA LARSEN REGNBUE! FREJA BUUR Grøn, håbets farve.

MARIE UDKLIT PINK!!

MARKUS ANDREASSEN Gul.

NANNA LARSEN Bedre end alle andres!

FREJA BUUR Det er så fedt, alle er med og alle har det godt, når vi er sammen hver mandag aften.

MARIE UDKLIT Alle er sammen på tværs af alder, og vi hygger os altid når vi er sammen!!

MARKUS ANDREASSEN Pisse godt!

Hvilken sang tænker du på, når du tænker TeenEvenT? NANNA LARSEN DER´ FEST I MIN GADE (find det på youtube!)

FREJA BUUR Save the world tonight.

MARIE UDKLIT Inspired to serve.

MARKUS ANDREASSEN Barbra Straisand.

17

Debatten

Fællesskab ”Fællesskab fødes, når JEG bliver til OS” – men hvor stor betydning har fællesskabet overhovedet for os? Kan vi leve uden? I dagens Danmark er det populært at skille sig ud fra mængden og individualisme er det nye sort – hvilken rolle giver det fællesskaberne?

Af Johanne Nørtoft

MATILDE DAMSBO, (18) bor i Urlev.

Hun studerer musik og matematik på Rosbor g Gymnasium, og for hende er det fællesskabet med efterskolekammeraterne fra NØV, der betyder mest; ”der kender man hinanden helt ind til benet – det skaber et specielt fællesskab.”

Hvad betyder fællesskaber for din identitet?

Mathilde: Jeg vil mene, at dét at være en del af et fællesskab styrker ens identitet.

At være sammen med folk man holder af og gerne vil identificeres med, kan kun styrke én selv i ens egen identitet.

Andreas: I bund og grund gør det mig til en stærkere, og ikke mindst gladere person, at jeg har fællesskaber i hverdagen, som jeg kan trække på – hvor jeg kan dele mine tanker og have det sjovt, samtidig med, at vi kan være seriøse, så snart jeg har brug for det.

Hvilke fællesskaber betyder mest?

Mathilde: Når man taler om fællesskaber, er der mange forskellige: familien, søskendeflokken, gamle folkeskolevenner, efterskolevenner, KFUM og KFUK venner. For mig betyder efterskolevenskaberne og de venner, jeg har mødt i KFUM og KFUK sammenhænge meget.

18

Man er samlet omkring det samme, og det skaber et godt fællesskab.

Andreas: De fællesskaber, der betyder mest, er de fællesskaber, hvor der er mennesker, som du holder meget af, og hvor du har en følelse af, at det ikke tager tid fra dig, men at du tager dig tid til det.

Tror du det er muligt, at leve udenfor fællesskaber?

Andreas: Jeg tror, det er svært at undgå at være en del af et fællesskab, da de jo er over det hele: I skolen, på arbejdet, i sporten og i troen. Hvor stor betydning disse fællesskaber så har, er noget helt andet, og du ser dem måske ikke som fællesskaber, men teknisk set er de det jo.

Så medmindre man sidder alene derhjemme, og aldrig kommer udenfor døren, så vil der altid være en form for fællesskab.

Mathilde: Dybest set vil jeg mene, at hvis man er interesseret i at være en del af et fællesskab, må man også yde en indsats for at opbygge dette, og derfor vil jeg

(18), bor i HOLTOUG, ANDREAS ber, der De fællesska Hedensted. er kam as t for And re es m r de ty be Rosbor g fr a 2.HF på mer ater ne er ne fr a nn ve , i Vejle G ymnasium KFUKog KFUM og ef terskolen de er i Vejle: ”det klubben, G T, , men tid in m uger al steder, jeg br ”. helst vil være også dér jeg

mene, at alle har mulighed for at blive en del af et fællesskab – hvis man vil!

Hvad skal der til i et godt fællesskab?

Mathilde: Det vigtigste i et fællesskab – og dét, der definerer et GODT fællesskab er, at man kan stole på hinanden, at man kender hinanden godt og at man kan have det sjovt sammen. For mig handler et godt fællesskab om, at man tør være sig selv, og kan være det med manér. At man kan være på lige præcis dén måde, man allerhelst vil have andre folk opfatter én.

Andreas: Et godt fællesskab kræver, at de personer der indgår, er nogen du kan snakke med og som du kan holde ud at være sammen med. Personlighed er, for mig, en stor del af det, da man nemt kan komme til at tænke: ”er det her overhovedet noget for mig?” – hvis man kommer ind i et fællesskab, hvor man slet ikke kan med personerne, på trods af at man deler interesse.

ell A f Mich

e T ho r n

Cecilie * 15 år

Nørre Nissum Efterskole Hvordan oplever du fællesskabet på TeenEvenT?

år 6 1 e * Rikk s Rander

Hvordan oplever du fællesskabet på TeenEvenT?

Det er fedt, at lære nye mennesker at kende og få nye venner.

Jeg kan godt lide de forskelligt farvede armbånd, der gør at vi lærer nye at kende.

Hvad skal der til, for at få et fællesskab?

Hvad skal der til, for at få et fællesskab?

Fælles aktiviteter. Dansen og underholdningen i hallen.

Jeg synes workshopsene er en god mulighed for fællesskab.

Hvad er det fedeste på TeenEvenT?

Hvilke tre ord synes du beskriver TeenEvenT?

Friheden til selv at vælge.

Fedt, fællesskab og afslapning.

år 4 1 s a i * h t a M Vejle

Hvordan oplever du fællesskabet på TeenEvenT? God stemning. Glade mennesker. Godt fællesskab.

Er TeenEvenT ét stort fællesskab?

De prøver på at gøre det til ét stort fællesskab. Men det er svært med så mange deltagere.

Hvad er det fedeste på TeenEvenT?

Anton * 13 år

østervrå

Hvordan oplever du fællesskabet på TeenEvenT? Det er rigtig hyggeligt og dejligt.

Hvad er det fedeste på TeenEvenT? At vi selv må vælge, hvad vi vil lave.

Hvilke tre ord synes du beskriver TeenEvenT? Sjov, hygge og piger ;)

At få en fed oplevelse med vennerne.

19

Tekst Katrine Landberg Degn Foto Michelle Thorn og Sidsel Bach

Lørdag formiddag på Rønde Efterskole.

Code of your life, som er forkyndelsen på TeenEvenT, er i fuld gang og om lidt skal deltagerne ud på et værdiløb, hvor de skal udfordres i en masse discipliner, lige fra spaghettitårnsbygning til etisk debat. Alt efter hvor godt de klarer opgaven, får de point mellem 1 og 10, som de kan bruge til at købe værdier (som venner, fællesskab, penge osv.), Faze er med og opfanger stemningen fra de glade deltagere.

På græsplænen er en gruppe elever fra Rønde Efterskole på vej gennem et edderkoppespind. ”Det går rigtig godt!” lyder det fra en af eleverne, mens hun får et ikke helt enigt blik fra sin veninde, der hænger i luften halvvejs gennem spindet.

Pludseligt lyder der forskrækkede skrig fra hold 54 fra Tommerup Efterskole, der – uden den store succes – skulle transportere vand i et rør fyldt med huller. ”Det kunne ikke være gået bedre!” siger en af deltagerne og kigger ned på sine våde bukser.

Næste opgave er at skrive en kærlighedssang. ”Må man gerne synge falsk?” lyder det lidt nervøst inden sangskriveriet går i gang. Et par minutter senere venter holdet spændt på dommen: ”Det var rigtig, rigtig, rigtig godt! I får… 9!”. – Og med rim som flot – godt – hot – blåt, kunne det jo heller ikke gå helt galt.

De skynder sig ind i værdibanken, for at få vekslet deres point til tid, som de

synes er en af de vigtigste værdier: ”For hvis man ikke har tid, kan man jo ikke fokusere på noget andet, fx næstekærlighed eller venner.”

Ved dilemmaposten står Johanne og Anders, og venter på nogle deltagere, så de har lige tid til en kommentar om status på posten: ”Det går pisse godt. Alt spiller”.

Inden de når at uddybe det, kommer næste hold, ”De anonyme 5”. Lidt hurtigt tællen viser, at de er 8 på holdet, men lad nu det ligge. De debatterer sig til 9 point, som de satser bredt med i værdibanken ved at købe værdier som kærlighed, familie, venner og fællesskab. Playstation og Facebook, derimod, er ikke så vigtige.

Og dog: ”Facebook er jo det første du tjekker, når du kommer hjem! Så det betyder alligevel noget”. Måske er Facebook som colaen, der kan fyldes oven på stenene i form af kærlighed og familie?

Inden ”De anonyme 5” går videre til næste post når de lige at komme med en hurtig kommentar om weekenden: ”TeenEvenT styrer! Alle folk er glade, der er godt humør og solen skinner. Man møder en masse nye mennesker, og så er det også gensyn med alle dem man kender fra Ung Uge, Hvide Klit osv.”.

Og vi kunne ikke være mere enige. Faze takker for denne gang og håber på at se jer alle sammen til Wonderful Days 2013!

TO KÆRESTER SVIGT ALDRIG DINE VENNER HVI 20

IS DU LYVER OVERFOR MIG ER DU EN TABER 21

22

a n n A a n i t s i Kr Af Katrine Landberg Degn Foto Daniel Langgaard og Sidsel Bach

Hvordan var det at optræde på TeenEvent?

Det var rigtig hyggeligt og det var fedt, at der var så mange søde mennesker. Der var en rigtig god stemning og folk så ud til at nyde det.

Kunne du mærke et specielt fællesskab mellem deltagerne?

Ja, folk hyggede sig sammen på en særlig afslappende måde og jeg kunne fornemme en varm fællesskabsfølelse blandt deltagerne, både i de små grupper, der hvilede sig på lårene af hinanden, og blandt hele publikummet. Det var tydeligt at mærke, at disse mennesker havde tilbragt hele weekenden sammen.

Hvad betyder det for jer i bandet at have et godt fællesskab?

Det er klart, at det kan afspejles i musikken og i fremførelsen af den, hvordan et bands fællesskab er, det præger ganske enkelt musikkens udtryk og publikums koncertoplevelse. Derfor er det vigtigt og nødvendigt, at vi har det godt sammen.

Vi er i bandet meget forskellige, men

trods vores forskelligheder, er vi gode til at hygge os, grine sammen og være fælles om vores musik.

Hvad betyder KFUM og KFUK for dig?

KFUM og KFUK betyder rigtig meget for mig. Vi har i KFUM og KFUK et fællesskab, der er svært at sammenligne med andre fællesskaber – et fællesskab som jeg føler mig privilegeret ved at være en del af. Jeg er stolt af at være med i en organisation, der er i bevægelse og som både kan rumme og sætte rammer. Jeg føler mig ligesom hjemme her – det er jo som én stor familie. Og så er M&K´ere jo generelt bare nogle super flinke folk! J

Hvordan har TenSing påvirket din musikkarriere?

Jeg har primært stiftet bekendtskab med TenSing gennem KFUM og KFUKs familielejr; Hvide Klit, hvor min familie og jeg deltog hvert år i en lang årrække. Jeg ventede med spænding og glædede mig enormt meget til den sommer, hvor jeg selv blev gammel nok til at være med i Tensing, og ikke kun skulle lytte og klappe med, når mine storesøstre og de andre

optrådte. Det var fedt, at få lov at synge fede moderne sange, og oven i købet nogle gange som solist. Siden hen blev jeg selv leder af TenSing på Hvide Klit og har igennem de sidste par år været med i Tensing Dobbelt A. Så TenSing har helt sikkert været noget af det, der har givet mig blod på tanden og mod til at fortsætte med at spille, synge og skrive musik.

Hvor får du din inspiration fra?

Fra rigtig mange forskellige steder. Det kan være fra mennesker jeg møder, oplevelser eller fra noget jeg føler eller fornemmer… Jeg er god til at filosofere og stille spørgsmål til tilværelsen, nogle gange er det de spørgsmål eller de (manglende) svar, som jeg forsøger at skrive mine sange ud fra.

Hvad er din ”code of your life”?

Jeg synes, det er vigtigt at have en håbefuld tilgang til livet. Du skal tro på noget, have en lidenskab for noget, sådan at du kan sætte din kurs imod det og gå modigt efter det med hele dit hjerte, igen og igen, hver dag.

At Kristina Anna er gået efter sit ønske om at skrive lyrik og musik, har betydet at hun nu er pladeaktuel med debut albummet Flygtig og Ensom, som udkom i november 2011. Pladen er udgivet i samarbejde med musikerne: Kenneth Hove, Niels Rose og Rasmus Poulsen, og kan bestilles på www.kristinaanna. dk eller købes på iTunes. Find hende også på Facebook.

23

Anmeldelser V IL DU A NM EL DE? Har du lyst til at anmelde bøger, cd’er og film for Faze?

Send fire linjer til vores redaktør Rasmus Møller Bech, hvor du fortæller, hvorfor det lige skal være dig! Send en mail til: faze@kfum-kfuk.dk

DVD: Headhunterne Af Rasmus Møller Bech

Headhunterne er en thriller baseret på Jo Nesbøs roman, som Nordisk Film har lavet til en spillefilm, hvor der er spænding fra start til slut.

I 'Headhunterne' er Roger (den norske skuespillerstjerne Aksel Hennie) en charmerende svindler, kunsttyv og Norges mest succesfulde headhunter. Han har tilsyneladende alt og er gift med den smukke galleriejer Diana.

Diana introducerer Roger for Clas Greve (spillet af den danske stjerne Nikolaj Coster-Waldau), der ikke bare den perfekte kandidat til en post i toppen af erhvervslivet han ejer også en meget værdifulgt maleri.

Roger øjner, via sin bigeschäft som kunsttyv, chancen for at blive fri af de økonomiske problemer, han sidder i. Han vil lave sit sidste og største kup ved at stjæle billedet fra Clas Greve.

Det lykkes for Roger at stjæle Greves billede, men herfra går det så galt. Han jagtede succes – nu er han den jagtede.

Har man set mange skandinaviske film, så ved man, at vi i Norden er god til det med at lave en god spændingsfilm, og Headhunterne er ikke nogen undtagelse. Det er en fantastisk film, som man SKAL se.

Filmen har et fantastisk plot, og det er en film, som man kan se med gutterne, man kan som pige sidde og betragte to af Skandinaviens bedste skuespillermænd, og man kan få sig en god gang spænding sammen med kæresten. Ergo – Det er en film for alle.

24

Bog: ”Et tilbud du ikke kan afslå” af Jill Mansell Af Mathilde Møller Bech

Forestil dig, at du bliver tilbudt 10.000 pund for at gå fra din kæreste. Det tilbud får Lola af sin svigermor.

Hun mener ikke, at Lola er den rigtige for hendes søn, og Lola accepterer faktisk tilbuddet.

CD: Incubus – Monuments and Melodies Af Kåre Buskov

Det alternative rockband Incubus har aldrig for alvor slået igennem i det store Danmark, men den californiske gruppe har siden 1997 udgivet 6 albums, foruden nogle tidligere mindre udgivelser. De har haft en række top 10 singler i USA fra de fire albums ”Make Yourself”, ”Morning View”, ”A Crow Left of the Murder” og ”Light Grenades”, og disse blev i 2009 samlet på et ”Best of” album under navnet ”Monuments and Melodies”.

Foruden hitparaden med bl.a. ”Drive”, ”Wish You Were Here” og ”Anna Molly” fra deres officielle albums, er der en ekstra skive med diverse specialudgivelser, hvor et cover af Prince-nummeret ”Let´s Go Crazy” og de fængende b-side numre ”Look Alive” og ”Pantomime” er at finde.

Incubus er, genremæssigt, svære at putte ned i en kasse, da de har bevæget sig fra deres tidlige funk metal dage, gennem progressiv og alternativ rock, over til den mere mainstream rock og pop-venlige lyd på deres nyere albums.

10 år efter møder hun Dougie, hendes kæreste fra dengang. Der bliver behov for at grave i fortiden, og sandhederne burde komme på bordet, men Lola har en hemmelighed, hun på ingen måde vil kunne fortælle ham. En hemmelighed, som også var medvirkende til, at hun tog imod de 10.000 pund. ”Et tilbud du ikke kan afslå” er en rigtig tøsebog. Man bliver grebet af stemningen, og det er svært at slippe den, når man først er kommet i gang. Mange af livets store spørgsmål bliver taget op af vores meget forvirrede hovedperson og samtidig er hun rigtig underholdende at følge - derfor er bogen også rigtig sjov!

Som så mange andre pigebøger er der en lille smule urealistisk ”Hollywood-handling” over bogen. Men man bærer over med det, da den er underholdende og rigtig spændende.

Hvis du har en ferie i vente, om ikke før, så når du ligger på en lækker strand til sommer, er ”Et tilbud du ikke kan afslå” en sikker vinder i strandtasken, da den på alle måder er underholdende.

Sangene på ”Monuments and Melodies” er de mest ørehængende og populære numre fra Incubus. Albummet er derfor perfekt, hvis du ikke før har stiftet bekendtskab med bandet, eller hvis du mangler et potpourri af henholdsvis deres bedste og mere ukendte – men stadig rigtigt fede – numre.

25

TAG MED

på Landsmøde 2012 KFUM og KFUK opstod i 1878.

Synes du, der fortsat er brug for udvikling?

Det er på Landsmødet, du for alvor kan påvirke beslutningerne.

Læs mere på www.kfum-kfuk.dk/lm2012 Det med småt (den officielle indbydelse):

I henhold til Grundlov for KFUM og KFUK i Danmark indkaldes hermed til Landsmøde 16.-18. november 2012 på Best Western Nyborg Strand. Dagsorden, oplysninger om delegerede, valg til hovedbestyrelsen mv. er fastlagt i Grundlov for KFUM og KFUK i Danmark § 7 og § 8. Forslag, herunder opstilling af kandidater til Hovedbestyrelsen, skal være Hovedbestyrelsen i hænde senest 5 uger før mødet.

Hovedbestyrelsen, KFUM og KFUK i Danmark

TEN SING SOMMERKURSUS 2012 re instruktør eller Hvis DU er eller skal væ det her, det kursus skubber i Ten Sing, er som du SK AL med på!

erkursus og lær Tag på Ten Sing somm e og bliv verdens nye Ten Singere at kend skubber! bedste instruktør eller d hos kommunen PS: Husk at søge tilsku TID : 16.- 21. juli erskole ST ED : Tommerup eft PRI S: 1600 kr

/KFUMogKFUKiDanmark

UGE 28 2013 G N I R R ø HJ ook Følg os på face.cbom/wonderfuldays2013 www.facebook

TILMELDING PÅ www.kfum-kfuk.dk /tilmelding

Afsender: KFUM og KFUK i Danmark Î Valby Langgade 19 Î 2500 Valby

SMP ID-nr. 46679