FAZE nr. 1, 2018

mangfoldighed FAZE 1 feb 2018

Voxpop – Ud af “boblen” – YWCA – Smag på verden

Leder Jeg bruger meget af min fritid på at rejse. Lige nu sidder jeg for eksempel på et fly fra Danmark til Indien. Jeg elsker Indien, det er blevet mit andet hjem. Jeg indfinder mig i en hel bestemt rolle, når jeg besøger mine venner der. Når vi går rundt i byen, så er jeg hende der, på grund af min hudfarve, stikker lidt ud. Jeg er hende der, på grund af mit komplet umoderne indiske tøj, ser lidt spøjs ud. Jeg er hende der, på grund af mine manglende sprogtalenter, ikke altid siger så meget, hvis samtalen foregår på det lokale sprog. Men jeg føler mig altid velkommen. Folk hilser og spørger høfligt ind til en. Og når jeg så sidder i templet for at få en halv times ro for tuktukernes larm, så slår det mig tit, at inderne for mig lignede hinanden utrolig meget, da jeg først kom. De havde alle sammen farverigt tøj på, forskellige religiøse mærker i panden, bare tæer i templet. Men nu når jeg sidder i templet og ser på mennesker, så slår det mig, at en af grundene til, at de indere, jeg har mødt, er så gode til at tage imod gæster, der stikker lidt ud fra mængden, måske er, at de til hverdag lever mellem mennesker, der har forskellig baggrund, forskellig religion, ja vildt forskellige liv. De er ganske enkelt vant til det. Jeg synes ikke, at vi som danskere altid er ligeså gode til netop det. Jeg vil gerne lære noget af mine indiske venner.

Og så starter hele debatten om mangfoldighed. Jeg må indrømme, jeg er lidt ligeglad, hvad vi kalder det. Kald det forskellighed, diversitet, alsidighed eller mangfoldighed.

Uanset hvad vi kalder det, så brænder jeg for, at vi som forening kan få lov til at skabe et rum for det kære barn med mange navne.

Denne udgave af FAZE handler om mangfoldighed. Vi har talt med Abdel Aziz Mahmoud om det, og vi har spurgt jer læsere både på efterskoler, gymnasier og ude i foreninger: Hvad mener I?.

Det her blad betyder meget for os. Det gør det, fordi vi som redaktion kunne mærke, at det her var et emne, hvor vi virkelig havde noget på hjerte. Så tag det med et sted hen, læs det op for nogen, start en god diskussion ud fra noget af det, vi har bragt op – så bliver vi glade.

God vinter – liiiiige om lidt er det forår!

Bedste hilsner Mathilde Møller Bech Redaktionssekretær på FAZE

331-009 Alle

Kolofon FAZE nr. 01/2018 – Redaktionssekretær Mathilde Møller Bech (faze@kfum-kfuk.dk) - Redaktion: Anne Vingborg, Anne Simonsen, Gertrud Payal Pilegaard Thomsen, Sarah Wandall Grandjean – Layout: Rydendahl Mediegrafik – Forsidefoto af Christian Hoyer – Illustrationer side 3 og 7: Mette Bødker – Tryk: Kailow Graphic A/s – udgiver: KFUM og KFUK i Danmark, Valby langgade 19, 2500 Valby – oplag : ca. 3500 – Generalsekretær: Jørgen Kvist – Formand: Henriette Lynderup Kirkeskov – FAZE er et kristent ungdomsmagasin, der udgives af KFUM og KFUK i Danmark og i henhold til KFUM og KFUK’s formåls­paragraf. Synspunkterne i blandet er ikke nødvendigvis udtryk for foreningens eller redaktionens fælles holdning. FAZE 02/2018 udkommer 18. maj

2

Ud og gå med KFUM og KFUK – Mangfoldighed Skrevet af Anne Vingborg

Det store samfundsmæssige fokus på mangfoldighed er noget, som KFUK og KFUK som organisation ikke kommer uden om, og heller ikke vil slippe uden om. I år 2012 vedtog KFUM og KFUK i Danmark en vision, som bliver kaldet Vision 2025.

I visionen står der bl.a.: ”I 2025 vil KFUM og KFUK være en dynamisk og levende organisation, der når ud til flere og nye målgrupper”. Der er altså et stort fokus på, at vi gerne vil have flere med, og det uanset udseende, tro eller etnicitet.

Det kan måske virke lidt skørt at sige, at en organisation, hvis navn ordet kristne indgår i, er et sted for ALLE, også folk som ikke bekender sig til den kristne tro. For at forstå denne tanke må man tage et kig på Jesus i Det nye Testamente.

De folk, som Jesus bruger tid med og forkynder for, er langt fra alle sammen folk, som hører til en bestemt gruppe, tro, samfundslag eller andet. Nej, Jesus er for alle. Jesus møder tolderen Zakæus, han fortæller om den barmhjertige samaritaner, og møder en prostitueret med omsorg.

I KFUM og KFUK vil vi gerne gøre plads til alle.

Hvordan kan KFUM og KFUK opnå det? For at

KFUM og KFUK bliver mere mangfoldig, er det vigtigt at sætte fokus det rigtige sted. Hvis man til en klubaften sætter fokus på, hvad der skal ske, en aktivitet eller opgave, mere end på, hvem vi hver især er, vil man blive samlet af aktiviteten, i stedet for at blive skilt af et fokus på vores menneskelige forskelligheder.

I KFUM og KFUK sker der nogle gange det, at man kommer til at lukke sig lidt om sig selv. Det er desværre ikke kun i KFUM og KFUK, det sker, men et generelt problem i vores samfund. Det kan måske synes svært at gøre noget ved, men hvis du måske tager en fremmed, en som ikke er vant til at komme i din klub eller forening, under armen næste gang du skal afsted, prøver at invitere dem indenfor, som troede, at de skulle være uden for, er vi allerede nået et lille skridt på vejen.

Husk på, at en fremmed blot er en ven, du ikke har mødt endnu.

3

Navn: Abdel Aziz Mahmoud Arbejde: Foredragsholder, TV- og radiovært Yndlingsbog: Barndommens gade Yndlingsfag i skolen: Dansk Favoritmusik: Flødepop Har du været frivillig i en forening?: Ja en masse. Blandt andet en kulturforening for danske palæstinensere. Derudover har jeg samlet ind en masse gange. Og så har jeg været elevrådsformand. Tæller det ikke, haha? af Gertrud Payal Pilegaard Thomsen

Hvad er mangfoldighed, og er Danmark et mangfoldigt land?

Er mangfoldighed egentlig ikke bare forskellighed? Når vi taler om mangfoldighed blandt mennesker, så mener vi forskellige holdninger, baggrunde, etniciteter osv.

Ja, Danmark er mangfoldigt. Jeg tror, alle lande er mangfoldige ud fra det synspunkt, at ingen mennesker er ens. Mangfoldig er ikke noget, vi som land kan vælge til eller fra, men noget, vi grundlæggende er. Det, der kan reguleres er, at man enten kan dyrke eller undertrykke mangfoldigheden.

Hvordan synes du, vi skal forholde os til mangfoldigheden?

Vi har i Danmark dyrket jantelovens ’take’ på mangfoldighed: At man ikke skal være stolt over at være anderledes end mængden, at man helst skal ligne.

Men jeg ser modsat på det. Jeg er stolt over alt det, der gør, at jeg skiller mig ud.

Jeg mener, at man bliver nødt til at elske

4

Livet kræver mangfoldighed “Danskerne findes i mange modeller, og stadig kommer der nye til”. Sådan begynder en af de gode sange fra Højskolesangbogen, en sang, som handler om netop mangfoldighed. Og om de ting, man altid har skullet og måske i særdeleshed i dag skal tage stilling til, når man lever sammen med mennesker, der er mere eller mindre forskellige fra én selv.

Mangfoldighed. Vi hører ordet så tit, men hvad er det egentlig for noget? FAZE har taget en snak med Abdel Aziz Mahmoud om netop det.

og dyrke sin forskellighed. For man kan alligevel ikke gøre noget ved ens ophav, baggrund eller forældre. Så hvorfor ikke at se dem som styrker? Hvis Danmark historisk ikke havde borgere, der tænkte og var anderledes, havde vi så haft Karen Blixen, H.C. Andersen, Tycho Brahe? Ville vi have så rigt et kulturliv med kunstnere, skuespillere og sangere, hvis de ikke alle sammen troede på alt det, der gjorde dem anderledes?

De seneste år har debatten om flygtninge fyldt meget? Hvorfor? Måske, fordi vi ikke ved, hvordan vi skal reagere, når der er mange mennesker, der skiller sig så markant ud fra det, vi kender. Vil du stadig kalde Danmark et mangfoldigt land?

Ja, det vil jeg. Men jeg ser en problematik, når vi møder noget, vi ikke kender, nemlig at debatten om forskellige “mangfoldige” emner hurtigt bliver undertrykt af folk, der allerede har taget

stilling, inden debatten overhovedet begynder. Om det er halalkød, omskæring, tørklæder, Valentine’s day eller Halloween. Ingen får lov til at uddybe, hvad det betyder for dem. “Hvad får du ud af at gå med tørklæde? Hvad giver det dig?” Dét interview savner jeg engang imellem. Altså, at man ikke fra start vil køre den virale splitter-historie. Men at man gerne vil gøre os klogere.

Det er ærgerligt, for hvis jeg aldrig har mødt andet end det, jeg kender, så vil jeg højest sandsynligt være imod alt det nye.

Betyder mangfoldighed, at vi skal rumme, acceptere og tolerere alle uanset hvad?

Bare fordi vi rummer det hele, skal vi ikke acceptere det hele, nej. Men hvis der er holdninger eller handlinger, vi ikke er enige med, så skal vi først og fremmest anerkende, at de findes. Gå dem i møde og lære af dem. Jeg kan virkelig ikke se, hvordan man ellers skal rykke nogen eller

kommer langt.

Ordentlige mennesker ene.

Dumme svin kommer al

noget. Der hersker en form for konsensus om, at vi enten kan forbyde, straffe eller ignorere problemerne. Jeg har prøvet det hele. Det virker ikke.

Kan mangfoldigheden dyrkes for meget? Kan vi miste grebet om, hvem vi er?

Blot fordi man siger ja tak til falafel, så afskaffer man ikke frikadellen. Den smager jo ikke anderledes, bare fordi der kommer pizza, sushi og falafel til landet.

Det er først et problem, når mangfoldigheden vil overtage de klassiske traditioner og nationale stoltheder. Dét har jeg endnu ikke set mange eksempler på.

Men jeg har set eksempler på frygten for, at dét vil ske.

Hvordan kan vi som organisation være med til at styrke mangfoldigheden?

Vær åben. Både for det fremmede og for angsten og skepsissen. Man må gerne være kritisk og tilbageholdende, men man kan ikke være afvisende og fordomsfuld, bare fordi det er noget nyt.

Sørg for, der opstår naturlige rammer, hvor der er plads til, at forskellige typer møder hinanden. Venskaber og andre vigtige relationer opstår bedst i naturlige rammer, og ikke når de bliver forceret.

Jeg synes, mangfoldighed rimer lidt på ordentlighed. At man simpelthen møder det nye, ukendte og uforståelige med en ordentlig tilgang. Vi lever alle sammen i ghettoer. Uanset om det er i sociale boligbyggerier eller bare på vores uddannelse. Vi elsker at kunne spejle os i andre. Derfor er det endnu mere vigtigt

at være bevidst om, at der findes andet.

Og at en helt anden ghetto end din også kan have sin berettigelse. Folk integrerer sig jo i deres omgivelser. Og de lærer ofte at agere, tænke og se ud som deres kammerater og naboer. Ligesom vi ikke forstår deres verden, så har de det sikkert præcist på samme måde som os.

At mødes på midten kan være en god start for en samtale. Og igen, med en ordentlig tone. Ordentlige mennesker kommer langt. Dumme svin kommer alene.

mennesker, der Det er godt for os at se e gange kan det udikke ligner os selv. Nogl kke vores grænser. vide vores horisont og ry bekræftet. Begge Andre gange kan vi blive dele er sundt for os.

”Danskerne findes i mange modeller, for livet kræver mangfoldighed.” Sådan slutter sangen. Den har mange fine pointer, en god melodi og et catchy omkvæd. Teksten findes på nettet eller som nr. 201 i Højskolesangbogen, og melodien kan høres på youtube – det er bare om at komme igang.

Foto: Christian Hoyer

5

sulent i KF UM

og KF UK

ar et domskirke h sterbro Ung e V t a ræ m k ver d dt princip, so dt over, hva o li g e g k o n t d tæ n t a su til godt for kære læser, oget bliver . Det er også n m t e a d r f a fo t l, e d ti g s no he skal er ud af vore der egentlig r mangfoldig l e n , at vi komm e lv g se o de t s r n o r va o sk F fak ti fælles. t der ska e g å bobler. Og o n sm , e d n r g o e m s o et plu ævnere fortalte folk g endda er o s ed og fællesn så det, Jesus h g e o ig b og vær ld æ r fo t g . n s a r se d F or m efte n nu ud i verden r mig at u å f fo “G n : m e g a d si n s a g t n in e kri ke h m hvor de vis vi ønudelukker ik e andre, der h d s, o tegnet på, o Altså noget ed f m a t en e g m sam ver no j. t, med!” Første Men det kræ re sådan. De for, at få alle væ er frit eller e . For andre rg re ø S væ . l er a sk de er altså også dt sker, at det es ned til til t være kirke g a o r k fo n t a d k ri entydigt go hed noget, s, o sk f lave der kræves a ig “Hvad skal vi ld t: o l: le å f å g sm sm n rg a rg ø ø sp e sp en er m ndre?” ngstelse og d tre nysgerrerigI? æ r en med de a e m b m a sa k s r e n d fu • Hvem a? t vores sam vig tig t følelse af, a er truet. Her er • Hvor kommer Itåfret geografisk) se er det et t a ig m r b o rs F a fo ve sam(ikke kun og fællessk ællesnævnere vad vi skal la en? h m l, å m sa sm rg ve ø la sp l vi normalt f • Hvad ska ret enkle , som vi ikke m ig e tl d n behovet for sket om e d g e e m r e n me smål n vi stiller os o de De tre spørg en med. Når m regel ret g m so m større end ø d. vi sa r e r e te rs det første sidste he og de to fø ørgsmål, er ok især det sp n t r e e d t e lv D se mangfoldig . g s liv samtil, tænker je imod, at vore rer os og kræ n e rd h fo t d d u ri sk m - vel at spørgsmål, so g foldighed oget fælles n n a r m ve t li a b r n e fo m os, bliver mindre men. ldighed fylver noget af uden at det al trives sam r til mang fo e e sk rk g æ in re o ge t e n m e ld vn o sk æ h ti De to det kræver n den poli g fællesn n l o e ti r M e ? t. tt n ig e ly ld m g år je mang fo lave sam m de mang foldigder meget, n Hvad skal vi e og rundt o en måde kan rn d ie å d P e m s. i o f e e a d t gå hånd nest debat, bå ævnere god omskirken det ved de se sn d d e g ll si n r U a fæ f h a g g o t je d re , e h ire spiseborde det her Jeg er ret insp nhavn, hvad e b ø K i hånd. i m ro e r. d rb å d par alt, hva gruppe på Veste t je a , d e m tr o n p e ci gså r et prin le have Men der er o angår. De ha en med nog der gerne vil , m e D . m e lave samm e ll d l la fæ sk , g n r, o e b ve d midt ime b e lu igh de la r pensionistk em mang fold est til Om det så e . m balance mell re k d o e friskole n n a r sk re im ø g selv h den musl Je r . e ll re e e n vn le æ o lesn musiksk r altid noget, ruppe. jørnet. Der e h m o e den sidste g n n e h rgsmålet mmen - spø sa d ve n la fu n m a k sa n res mmen, ma ævnerne i vo i kan spise sa V sn e g r. ll o e e t fæ d e n d d e d va d n H ste er, hva n spæ den, vi kan ri al være, er e ldrig esøge hinan a b n så er eller sk ig a ge samtl k n n e vi sy b å n vi forh n, vi ka e m m so , m k sa a r t, sn e se g vig ti skumfidu dog ikke d Det er jo kun med. Det er e r hinanden). rn fo e r g e g ll je (e bliver færdig t, n e e m .D Jeg synes, l handler om egrænser os. b r e , d , ig n d e få si denne artike t er a fanta e lille artikel, vil med denn Af Mor ten Ho

6

nsen, Kr is ugaard Søre

tendomskon

7

8

I efteråret tilbragte vi tre måneder som frivillige hos YMCA Pietermaritzburg, som er en forening i Sydafrika. Vi har oplevet og set en masse - og mødt mange forskellige mennesker.

Vi vil gerne dele nogle af billederne med dig her.

Hilsen Jonatan Dam Christensen og Andreas Rabjerg Jørgensen

9

R eligion på skoler

Skrevet af Anne Lund Vingborg

Et sted, der skal kunne rumme mange forskellige personer, kulturer og religioner, er skoler af forskellig art. Hvor går grænsen for, hvad man skal tage hensyn til, og i hvilket omfang skal man lave regler, som gør det nemmere at tilhøre en bestemt religion? Skal man gå på kompromis med mere eller mindre religiøse traditioner for ikke at komme til at støde nogen, eller skal man måske åbne op for nye traditioner, som henvender sig mere til andre religioner? Nogle af disse ting har vi spurgt tre unge mennesker fra Herning Gymnasium om.

Hvad er mangfoldighed for dig?

Mangfoldighed er vigtigt for mig. Jeg mener, at alle har lov til at være, som de er, og som de vil. Et familiemedlem har altid sagt, at verden ville være et kedeligt sted, hvis alle var ens.

Der bliver talt om at lave bederum på skoler – Hvad tænker du om det?

Jeg kan ikke se, hvordan det kunne påvirke mig negativt at have et bederum på skolen. Jeg vil ikke selv benytte det, men hvis der er andre, som ville have glæde af det, og det ikke påvirker mig, så kan jeg ikke se et problem i det.

ander E. Navn: Alex r.

Alder: 18 å

10

Knudsen.

Der har været en del snak om, hvorvidt man må servere svinekød i kantiner og på offentlige institutioner – Hvad er din holdning til det?

Jeg synes, det lyder forkert at forbyde svinekød i kantiner og på offentlige institutioner, fordi der er nogle mennesker, som ikke spiser svinekød. Derfor synes jeg stadig, at muligheden for at spise svinekød bør være til stede.

Man forbyder heller ikke alt kød, fordi der er vegetarer eller veganere. Vegetarerne og veganerne vælger blot ikke at spise kød, selvom det stadig er en mulighed.

I december var der en debat om det, at skoler slutter af med en afslutning i kirken op til jul – Hvordan forholder du dig til det?

Jeg mener, at religionen er blevet mere til traditioner end religion for mange mennesker i Danmark. Så det er jo ikke et forsøg på at påtvinge religion over elever på skoler, det er blot en tradition. Alligevel synes jeg stadig, at der kunne være frihed til at vælge et hvilket som helst helligt sted at besøge.

Hvad er mangfoldighed for dig?

For mig handler mangfoldighed om, at der skal være plads til alle uanset nationalitet, mening og religiøst ståsted.

Der bliver talt om at lave bederum på skoler – Hvad tænker du om det?

Jeg tænker ikke, at bederum på skoler er en fantastisk idé. Der findes mange andre steder, hvor der er mulighed for at bede, i religiøse foreninger, i kirker og lignende. Jeg synes, at man skal passe på med ikke at blande tingene for meget. Hvis først man laver bederum på skoler, kommer man hurtigt til at blande tingene. Jeg synes, det er vigtigt, man lader skolen være et sted, hvor individer ikke skal placeres grundet religion.

Der har været en del snak om, hvorvidt man må servere svinekød i kantiner og på offentlige institutioner – Hvad er din holdning til det?

Selvfølgelig må der serveres svinekød i kantiner og på andre offentlige institutioner, men ligeledes skal det selvfølgelig være en mulighed at takke nej til svinekødet, uden at dette skaber omtale.

I december var der en debat om det, at skoler slutter af med en afslutning i kirken op til jul – Hvordan forholder du dig til det?

Jeg synes, at det er en rigtig god tradition, at de danske folkeskoler slutter året af med en tur i kirken. Danmark er et kristent land, og derfor er det også naturligt, at de offentlige institutioner præsenterer deres elever for den danske folkekirke, som er en del af det danske samfund.

Navn: Sofie Steffensen Bach Alder: 19

Navn: Lea N e es Alder: 19

Hvad er mangfoldighed for dig?

At der er diversitet i folks kultur og baggrund.

Der bliver talt om at lave bederum på skoler – Hvad tænker du om det?

Jeg synes, det er superfint, når det at bede nu faktisk er en væsentlig del af muslimers religiøse ritual. Og der er mange institutioner hvori, der faktisk er en efterspørgsel derpå.

Der har været en del snak om, hvorvidt man må servere svinekød i kantiner og på offentlige institutioner – Hvad er din holdning til det?

I kantiner og offentlige institutioner, hvor der er flere forskellige madmuligheder, hvoraf nogle ikke inkluderer svinekød, synes jeg, det er ok også at have svinekød på menuen. – Men at svinekød er den eneste valgmulighed, synes jeg er meget hensynsløst.

I december var der en debat om det, at skoler slutter af med en afslutning i kirken op til jul – Hvordan forholder du dig til det?

Det har jeg blandede følelser omkring, da jeg ikke synes, man skal glemme sin kulturarv – og kristendommen er en stor del af den danske historie og kulturarv. Derfor synes jeg, det er et fint tilbud, men hvis eleverne ikke ønsker at deltage af personlige præferencer som egen religiøs overbevisning, synes jeg, det er helt fair! Måske kunne man også tilbyde elever at besøge andre religiøse institutioner ved andre højtider?

11

Når man bevæger sig ud af “boblen”

KFUM og KFUK er en forening, som gør det virkelig godt på rigtig mange områder. Vi kan være stolte af at være et inkluderende fællesskab med plads til den enkeltes små (og store) krøller og skævheder.

af Anne Hjul Johannessen

12

Men - og det er sagt med al kærlighed - der er stadig plads til forbedring efter min mening. For selv om enhver ung KFUM og KFUK’er skråler med, når der på diverse lejre og kurser synges om mangfoldighed og danskere i mange modeller, så kan det alligevel være svært at finde et menneske til et sådant event med en radikalt anderledes opvækst og et grundlæggende forskelligt livssyn end mit eget. I den ungdomsklub i Vejle, hvor jeg selv er kommet gennem gymnasietiden, blev vores debataftener af den grund en anelse ‘tynde’ af og til. Det kan være fedt at lade sig rive med i snakken om Donald Trump og topskattelettelser med nogen, man er enig med, men jeg må jo nok erkende, at det ikke er dér, der er sket gennemgribende skred i min livsopfattelse.

Jeg har nogle gange stillet mig selv det spørgsmål, om vi som en forening med så meget at byde på, har været gode nok til at dele ud af vores overskud til folk, som har manglet lidt på den konto.

Og blandt andet af den grund var det så fedt, da KFUM og KFUK’s ungdomsgruppe i Vejle koblede sig på en række DKGarrangementer, hvor vi torsdag aften tog ud på Sandvad Asylcenter med bagagerummet fyldt med fodbolde, rundboldbat, tegnegrej og lagkageingredienser.

Vi tilbragte ca. to timer sammen med en flok børn og unge, der af den ene eller anden grund og med alverdens bekymringer med i bagagen, var havnet på et asylcenter i den lille jyske by Sandvad nær Jelling.

Enhver, som har været leder for en børne- ellerungdomsklub, ved, at nogle

gange kommer de geniale programpunkter bare ikke lige til én uge efter uge. Det kan jeg i hvert fald selv skrive under på.

Så det var mildest talt lidt af en udfordring at skulle forberede program til en torsdag aften, hvor vi ikke på forhånd anede, om vi skulle underholde 4-årige piger i prinsessekjoler, en gruppe drenge med fodboldfeber og angst for pigelus eller et par 17-årige gutter, der var blevet alt for hurtigt voksne.

Tit og ofte kastede vi et blik ud over den lille forsamling, hvorefter vi forkastede alle planer og lavede noget helt andet, end vi havde tænkt os. På den måde er et lagkageløb blevet til fodbold, og en krea-aften er blevet til en improviseret lektion i syrisk folkedans. Det var faktisk så hyggeligt og helt igennem rart at være derude, at man nogle gange

kunne glemme, hvad de her smilende, hjælpsomme og taknemmelige børn havde været igennem, før de var havnet i Sandvad.

Indtil man ikke glemte det mere. Som når man gik ned for at hente farveblyanter hånd i hånd med en lille pige i tylskørt, og hun ud af intet fortalte, at hendes far var ved at lave mad, for hendes mor var død. Eller når man, hen over et spil skak, hørte en ung far fortælle om udfordringerne ved at slippe væk fra en konflikt, man ikke engang kendte til.

Der var altid en særlig stemning i bilen på vej hjem. Mest af alt var vi opløftede.

Af og til tror jeg, min familie må have været trætte af mine evindelige historier om Sandvad Asylcenters utrolige børn.

Men jeg elskede at fortælle dem. For jeg følte mig bare så privilegeret over, at jeg

havde fået lov at møde de her børn og unge, der insisterede på at smile og le på trods.

Hvis jeg skulle lave et nytårsforsæt for KFUM og KFUK i 2018, så håber jeg, at alle de seje unge mennesker fuld af gåpåmod og gode ideer, der sidder og læser FAZE, vil stille sig selv og sin lokalforening spørgsmålet: Er der noget, vi kan gøre for at møde dem i vores lokalområde, der kunne have glæde af at blive inkluderet i vores fællesskab, om ikke andet så bare en gang imellem? Det er jo trods alt nemmere for os selv at bygge broer i vores by, end det er for nogen andre. Efter min mening er det en “winwin situation”. For som Gnags så simpelt og fint fint siger det: “Længe leve mangfoldigheden”.

13

14

At mødes om et spil bordtennis Af Anne Simonsen

Mangfoldighed og forskellighed. To ord der i min optik er lidt for tæt knyttet i hverdagens mangfoldighedsdebat. Men hvorfor er det så vigtigt for os at fokusere på alt det, der adskiller os og gør os forskellige? Forskellighed kan jo umiddelbart være både positivt og negativt ladet alt efter vores måde at fortolke det. Dog tør jeg alligevel påstå, at de fleste af os ærligt kan indrømme, at man ikke ligefrem selv ønsker at være en del af gruppen, der er ’forskellige’ og anderledes fra de andre. Og hvor er det da en ærgerlig og kedelig realitet, at vi mennesker, til trods for at vi jo udmærket er klar over, at alle mennesker er unikke og forskellige, alligevel ønsker at efterligne de andre på bekostning af vores egen unikke identitet.

Forskellighed møder vi overalt, og nogle har måske prøvet det der med, at man møder sin efterskolerumbo for første gang og ved første øjekast tænker, at han/hun slet ikke er samme type som én selv, og at man derfor ikke passer sammen. Men når så I har boet sammen i en eller to uger, opdager du pludselig, at han/hun har en stor passion for at tegne, eller spille volley eller noget helt tredje, præcis ligesom du selv har. Det havde du i øvrigt aldrig gættet, hvis du ikke

havde lært din rumbo at kende. Hvis du kan nikke genkendende til dette scenarie, har du været så heldig at opleve, hvordan det føles at nedbryde dine egne fordomme og indse, at der trods forskelligheder også kan være lige så mange ligheder mellem dig og et andet menneske.

Ligheder, som du udadtil slet ikke havde forventet eksisterede.

Nu til min personlige oplevelse, der netop fik mig til at indse, at man trods forskelligheder også altid har ligheder med andre mennesker. Jeg rejste for snart to år siden med KFUM og KFUK’s Globetrottere til Portugal, og her skulle vi en af dagene ud og besøge en lokal skole for at tale med en gruppe unge portugisere. Vi sad i små blandede grupper og fik udleveret forskellige spørgsmål, som vi skulle diskutere. En af de danske drenge og jeg sad med to portugisiske piger, hvoraf den ene slet ikke kunne tale engelsk, mens den anden kun i begrænset omfang kunne tale med os.

Efter timen fik vi en tiltrængt pause, og alle vi danske unge søgte udenfor for at få frisk luft og fordøje oplevelsen. Midt på den lille udendørs terrasse stod et bordtennisbord, og vi fik startet et spil ’rundt om bordet’. Da vi havde spillet i noget tid, kom flere portugisere forbi og

så på, og vi tilbød dem at være med.

Det resulterede i, at vi til sidst var en stor blandet flok portugisere og danskere, som havde det SÅ sjovt. Efter den lidt opgivende og skuffende følelse ovenpå den tidligere oplevelse indenfor, havde vi nu oplevet det stik modsatte; nemlig at vi kunne nå ud til hinanden og mødes på trods af forskelligheder.

Det gik op for mig, at sprogbarrieren egentlig var fuldstændig ligegyldig, når bare vi kunne være fælles om et spil bordtennis. Vi var jo alle klar over, at vi var forskellige og med forskellige vilkår og baggrunde, men i bordtennisspillet var vi på lige fod, og alle fordomme og forskelligheder var udviskede.

Det fik mig til at indse, at der altid er noget, du har tilfælles med et andet menneske. Selvom mange ting kan adskille os og gøre os forskellige, så vil der ALTID være et eller andet, vi kan være fælles om. Derfor tror jeg, at vi skal øve os på at se bort fra forskellighederne og alt det, der adskiller os fra hinanden, for derimod at turde se og imødekomme lighederne. Mangfoldighed og lighed hænger nemlig også godt sammen, men det får vi hverken tænkt eller sagt ofte nok.

15

n e p m a k i t s e r r o F g n i l l i t s e g i l for Skrevet af Margrethe Svenstrup Thomassen, YWCA-arbejdsgruppen

Du har måske hørt, at KFUM og KFUK er medlem af YMCA på verdensplan. Der er noget med en sang, og man kan komme på Efterskolerejse, globetrotter og blive volontør hos vores samarbejdspartnere i YMCA rundt omkring i verden. Men ved du, at vi også er en del af YWCA - Young Women’s Christian Association? YWCA er en organisation, der mange steder i verden kæmper for lige rettigheder for piger og kvinder. Her i Danmark er vi blevet til én fælles organisation - KFUM (YMCA) og KFUK (YWCA), hvor vi som regel ikke tænker over køn. Men sådan er det altså ikke alle steder.

I løbet af 2017 har jeg besøgt forskellige YWCAs rundt omkring i verden.

Med ganske få historier forstår man hurtigt, hvorfor det er vigtigt at have en organisation, der arbejder målrettet

16

med pige- og kvinderettigheder i nogle lande. De ansatte i YWCA Haiti fortalte mig blandt andet om en far, som havde begået seksuelt overgreb på en af sine døtre. YWCA havde arbejdet hårdt på at få ham sat i fængsel, men kun få dage senere var han blevet løsladt og sendt tilbage til tre andre døtre. Der var intet at gøre. I YWCA Libanon fortalte de mig, at en voldtægtsmand kan undgå straf ved at gifte sig med sit offer. Samtidig kan en ugift kvinde, der får et barn, ikke give sit statsborgerskab videre til barnet. Det kan kun en mand.

Jo, YWCA er vigtig og relevant i den store, uretfærdige verden. De skaber trygge miljøer for piger og kvinder, underviser dem i deres rettigheder og er engagerede fortalere for pige- og kvinderettigheder i fx FN. Men det er ikke kun køn, YWCA

er optaget af, som man blandt andet kan se i verdensbevægelsens vision: “YWCA inkluderer fuldt ud forskellighed i form af race, etnicitet, helbred, social status, social klasse, kaste, handicap, oprindelse (indfødte), alder, seksuel orientering, kønsidentitet og tro”.

Dette er en liste under konstant forandring. I takt med at verden udvikler sig, og nye måder at leve sit liv eller forstå sig selv på dukker frem, bliver listen over forskelligheder længere. Men verden udvikler sig ikke i samme hastighed alle steder, og for nogle medlemslande kan det være en udfordring at leve op til denne form for inklusion. Nogle steder er det fx strafbart at være homoseksuel.

I Danmark er vi tit stolte af, at vi er gode til det med ligestilling – især det med kønsligestilling. Det har vi helt styr

e l l a r o -f på, og det er ikke noget, vi behøver at kæmpe for. Faktum er dog, at Danmark i 2016 var gledet fra en femteplads over verdens mest ligestillede lande til en 19. plads ifølge World Economic Forum, som udarbejder en rapport om kønsligestilling hvert andet år.

Og hvad med de andre typer af forskellighed. Er vi gode til at inkludere, acceptere og rumme dem i Danmark? Og hvad med i KFUM og KFUK, fx i vores teenklubber eller på events? Prøv at tænke over, hvordan dine venner i KFUM og KFUK er forskellige fra dig.

Skal jeg være helt ærlig, så kigger jeg mig omkring i min omgangskreds i KFUM og KFUK og ser mennesker, der ligner mig.

Dejlige mennesker helt sikkert, men det er ikke ligefrem mangfoldighed, der præger os - ud fra mit synspunkt.

I KFUM og KFUK i Danmark har vi en YWCA-arbejdsgruppe, som skal være med til at sætte fokus på YWCA-relaterede emner, som fx ligestilling.

I øjeblikket arbejder gruppen på et projekt, der sætter fokus på sex, ungdom og grænser i samarbejde med KFUK’s Sociale Arbejde. Projektet hedder Gråzoner.

På verdensplan når YWCA i øjeblikket ud til 25 millioner piger og kvinder. World YWCA har en vision om, at organisationen i 2035 når ud til 100 millioner piger og kvinder, som er med til skabe fred, retfærdighed og en verden uden vold og krig.

I YWCA går de forrest i kampen for ligestilling - på trods af at nogle medlemslande kan have svært ved at følge med.

Burde vi også som KFUM og KFUK i Danmark gå forrest i forhold til at rumme og inkludere forskelligheder, selvom der kan være modstand mod det rundt omkring i landet?

Lige meget hvad man mener om dette, er debatten om ligestilling til stadighed relevant, og derfor er KFUM og KFUK’s medlemskab af YWCA også vigtig. Både fordi vi har et ansvar for at støtte vores medsøstre og -brødre rundt omkring i

verden i deres arbejde for at opnå blandt andet kønsligestilling. Men også fordi det minder os om, at ligestillingskampen herhjemme ikke er slut - langt fra.

Som en kirkelig børne- og ungdomsorganisation har vi et ansvar for at kunne rumme forskellighed, samtidig med at vi står fast på vores værdier. Forskellighed er ikke et mål i sig selv, men hvor den er, skal vi forsøge at se den som en værdi og ikke som et problem. Det er ikke altid nemt, men hvor ville verden også være kedelig, hvis der kun fandtes mennesker som mig - eller som dig.

17

Se den her quiz som et pusterum fra alle de indholdsrige artikler, vi har lavet i det her FAZE. Quizzen handler om alt mellem himmel og jord, så find et par venner og quiz løs.

z i u Q a

Hvor meget vejer en savanne­ elefant i gennemsnit?

Ca. 5 tons Ca. 6 tons Ca. 7 tons

Fotos: Pixabay og commons.wikimedia.org

b

18

Hvem er kendt for følgende slogan: Vækker en tiger i dig Kelloggs Frosties Cornflakes Cocopops

C

Hvilken af følgende mode­bloggere har flest følgere?

Fie Laursen Geggos Verden Mascha Vang

d

Hvor mange medlemmer har KFUM og KFUK i Danmark?

Ca. 5000 Ca. 9000 Ca. 13000

Hvor mange procent af danskernes aftensmåltider indeholder chili?

2% 10 % 20 %

a) Ca. 7 tons | b) Kelloggs Frosties | c) Geggos Verden | d) Ca. 9000 | e) 20 %

E

19

Er

d e h g i d l o f g n a m d r o e e d r e o m m

I Danmark har vi et samfund, som er åbent, imødekommende og mangfoldigt.

Det kan man sige, fordi vi har en lovgivning, som i overordnet forstand accepterer og integrerer alle mennesker uanset hudfarve, seksualitet, religion og meget andet. Det er noget, vi som land er stolte af, fordi alt andet end et mangfoldigt Danmark jo er komplet umoderne og uetisk. Men, men, men. Hvad dukker op, når vi går ned i detaljer og ser, hvordan vi som danskere - og ikke som Danmark – inkluderer og accepterer mangfoldigheden? Er billedet så stadig det samme, eller er det mon mere broget end som så?

20

I det samfund, vi har i dag, er der utroligt mange muligheder, hvilket dermed også gør det muligt at skille sig ud og forme sig selv og sin identitet præcis, som man ønsker. Det er en kæmpestor frihed sammenlignet med førhen, hvor de samme muligheder ikke eksisterede. I dine bedsteforældres ungdom kunne de eksempelvis ikke få lavet plastikkirurgi eller kønsskifteoperationer, og derfor var der heller ikke nogen, der fik det lavet.

Men i dag er den mulighed der, og sammen med muligheden følger der et valg med. Jo flere nye muligheder, desto flere

valg og større frihed skal vi også forholde os til. For den homoseksuelle og den transkønnede giver den mangfoldige, moderne verden dem bedre vilkår for at kunne frisætte og udfolde sig selv.

Men samtidig med at vi alle har større frihed til at gøre og være dem, vi ønsker, har vi mere end nogensinde før en enorm lyst til at være ligesom de andre.

Måske har du hørt om ordet ’Mainstream’? Den ordrette oversættelse til dansk er ’Hovedtendens’, som betyder, at det er noget, størstedelen har tilfælles.

Størstedelen af den danske befolkning

end

virkelighed?

Af Anne Simonsen

tilhører altså ’mainstream-befolkningen’, mens man indenfor forskellige områder kan have nogle grupper af befolkningen, der skiller sig ud fra normaliteten. Det kan f.eks. være indvandrere, homoseksuelle, handicappede og transkønnede, fordi de er et mindretal og dermed automatisk skiller sig ud. Måske kender du en, der har følt sig udenfor, og måske har du selv oplevet det, fordi der var noget, der gjorde dig anderledes fra resten af gruppen? Det er på ingen måde en rar følelse at føle sig uden for, og hvis man selv fik valget, ville man højst

sandsynligt vælge ’mainstream-gruppen’ frem for at være udstikker. Men hvorfor det? Det tyder jo på, at der er en række negative ting forbundet med at være anderledes. Og hvor blev den positive og roste mangfoldighed af, som vi jo ellers som land var så stolte af?

Ja, mangfoldighed tror jeg egentlig, vi er rigtig mange, der tænker utroligt positivt om, og friheden, der medfølger, er jo vel heller ikke noget, vi ville være foruden.

Men noget tyder jo alligevel på, at vi endnu ikke er nået dertil, hvor mangfoldigheden for alvor er en realitet, hvis vi

alligevel bare ønsker at være så ens og ’mainstream’ som muligt. De, der tør at være sig selv, være anderledes, bliver ekskluderet og afvist i stedet for at blive omfavnet og hyllet for deres vilje og mod til at gøre samfundet mere nuanceret og farverigt; til at gøre verden mangfoldig.

Så måske det er på tide, at vi spørger os selv, om vi ønsker mangfoldighed som modeord eller som virkelighed.

21

N

Efterskolefestival 2018

r å

n y g s e i r, v

Herdis B. Bennedsgaard

er v

Du står i et rum med 700 andre efterskoleelever. Du har lige grinet, så det stadig kan mærkes i maven. Du har mødt nogle søde mennesker, og nu står du med armene slynget omkring vennerne. Du mærker rytmen i kroppen, og du synger ”Giiiv ooos lyset tilbag’,”. Taget løfter sig nærmest, og du bliver glad helt ned i maven, for det her er bare FEDT! Sådan cirka dét og meget andet kan 700 efterskoleelever se frem til i påsken 2018 – for der holder KFUM og KFUK Efterskolefestival! Over 100 unge frivillige sprængfyldt med energi glæder sig til at give eleverne en oplevelse ud over det sædvanlige.

Overskriften for Efterskolefestival 2018 er “Sådan er landet, jeg gerne vil kalde for mit”. Elever og frivillige skal sammen dykke ned i, hvad ‘danskhed’ er, hvad det betyder for dem hver især og de skal synge masser af sange fra

22

is

am m en

Efterskolesangbogen. For hvad betyder de danske sange egentlig for den danske kultur? Betyder det overhovedet noget?

Det skal de finde ud af.

Det er tredje gang, KFUM og KFUK afholder Efterskolefestival. Tidligere har Scarlet Pleasure og Anya spillet på festivalen. I år er vi meget glade for at præsentere JONAH BLACKSMITH! Derudover giver det seje festivalband også en koncert, der med garanti vil få deltagerne til at danse.

Elever fra ni efterskoler deltager sammen med deres kammerater, og de skal møde og arbejde sammen med andre efterskoleelever – i ét stort, fantastisk fællesskab. Sammen skal de skabe festivalen!

Det bliver inspirerende. Det bliver udfordrende. Det bliver mangfoldigt. Det bliver EFTERSKOLEFESTIVAL 2018!

Danmark – Gnags Lige meget hvem du er, lige meget hvor du er Så velkommen her Lige meget hvem du er, lige meget hvor du er Så velkommen her Vi sætter spejle i solen til alle der kæmper på skyggesiden Og råber: Længe leve mangfoldigheden!

(En af de sange, der skal synges på Efterskolefestival 2018)

De her efterskoler deltager:

Hvad er det nu, der skal ske på Efterskolefestival 2018?

Blidstrup Efterskole Blåkilde Efterskole Dronninglund Efterskole Farsø Efterskole Hardsyssel Efterskole Hestlund Efterskole Lystruphave Efterskole Nøvlingskov Efterskole Tommerup Efterskole

Test din viden med de her spørgsmål!

Pssst! Du kan nok finde svarene i den laaange tekst på side 22.

1. Hvor mange efterskoler deltager på årets festival?

2. Hvor mange frivillige er parat til at give den gas?

3. Hvor mange koncerter skal deltagerne danse til i år – og hvem spiller?

4. Hvad er temaet for Efterskolefestival 2018?

5. Hvilke musikkunstnere har tidligere spillet på Efterskolefestival?

6. Hvor mange gange har der tidligere været Efterskolefestival?

23

Minestronesuppe, vegetarisk.

Til 4 personer.

Indkøbsliste 3 gulerødder 2 røde peberfrugter 1 dl grønne ærter 2 små løg 1 spsk olivenolie 2 fed hvidløg 4 kartofler 3 spsk tomatpuré 2 l grønsagsbouillon 6 modne tomater 1 dåse kidney bønner 1 lille dåse majs Salt Friskkværnet peber

Tilberedning: 1. Skær gulerødder, peberfrugt, løg og kartofler i små tern.

2. Knus de 2 fed hvidløg.

3. Varm olien i en gryde, tilsæt de hakkede grøntsager, knust hvidløg og kartoffeltern.

4. Lad det stege ved høj varme i 5 min under omrøring – indtil grøntsagerne er bløde.

5. Rør tomatpuré, bouillon og de hakkede tomater i.

Bring det hele i kog, skru derefter ned for varmen.

6. Lad det simre under låg i 10 min.

7. Dræn og skyl kidney bønnerne.

8. Tilsæt kidney bønner, og lad retten simre i 2 minutter mere inden servering (suppen er færdig, når kartoflerne er kogte).

Opskrift fra efteråret 2017, hvor vi besøgte det italienske køkken

24

Smag n e d r e på v

Smag på Verden er et arrangement startet af en gruppe unge KFUM og KFUK’ere fra lokalforeningen i Gellerup i Distrikt Aarhus. Konceptet er bygget op som en madklub, hvor man gratis kan komme og spise aftensmad med inspiration fra andre kulturer end den danske. Målet i Smag på Verden er, at man får mulighed for at møde nye mennesker og andre kulturer på en uformel måde. Derfor starter vi altid aftnerne med en kort ryste-sammen-leg, så man fra start kommer lidt ud af sin komfortzone og falder i snak med nye bekendtskaber. Her­ efter serveres dagens menu, og her opfordrer vi deltagerne til at sidde ved nogen, de ikke kender for at fremme dialogen på tværs af forskellige grupper. Vi gør meget ud af at prøve at nå ud til andre kulturer i Gellerup og omegn, og derfor laver vi altid mad af dyr, der er halalslagtet og selvfølgelig uden svinekød.

Begivenheden finder sted den anden onsdag i måneden, og vi har specifikt valgt, at det ”kun” skal være en gang i måneden for at få det bedst mulige arrangement ud af hver aften, både for de frivillige, men også for mængden af deltagere. Derudover har vi placeret begivenheden i tidsrummet kl. 18 til kl.

Kenneth Nonbo, KFUM og KFUK i Gjellerup

20, da det primært er unge, der deltager til arrangementet og derved stadig har muligheden for at nå hjem og læse lektier eller lignende.

Smag på Verden er startet utroligt godt ud, og vi oplever, at der kommer nye ansigter med til hver aften. Vi er utroligt beærede over den store opbakning, og det er kun med til at motivere os til at gøre det bedre. Det er samme tid utrolig fedt, at vi kan tiltrække så mange KFUM og KFUK’ere fra lokalforeningerne her i distrikt Aarhus, både som deltagere men også frivillige.

Et af målene for 2018 er blandt andet at få en bredere kulturel målgruppe til at komme til begivenhederne, da vi ønsker at en mere mangfoldig dialog på aftnerne.

Det er som frivillig utroligt spændende at være med, da man herigennem får kontakt til mange forskellige mennesker. Vi har eksempelvis haft kontakt med flere forskellige muslimske foreninger og trossamfund, mens vi ofte har besøg af kokke fra forskellige lande, da det giver den mest autentiske mad og gør det lidt mere spændende som frivillig at være med i.

25

Er du en globetrotter?

Globetrotter er for unge i alderen 16-19 år. Når du er afsted med Globetrotterne, er du både på rejse og kursus, og du kommer til at opleve YMCA og YWCA i andre lande. Du møder unge fra både Danmark og udlandet, lærer en masse – og får nogle fede oplevelser. ”Det var en tur med mange indtryk og vilde oplevelser!”

Deltager, Israel/Palæstina 2017

“Jeg er blevet klogere på, hvad det indebærer at være medlem af KFUM og KFUK, og hvordan YMCA foregår rundt omkring i verden.”

Deltager, Destination Unknown 2017

”Det er den bedste tur, jeg nogensinde har været på i hvert fald.”

Rejser i 2018 Hamburg den 24.-28. marts Oplev på egen krop, hvad KFUM og KFUK i Danmark og YMCA i Tyskland er og kan.

Destination Unknown i uge 32 Tør du tage afsted uden at vide, hvor du ender? Destination Unknown er for dig, der er frisk på en udfordring. I 2017 gik turen til Ukraine, og i 2018 går turen til…

Sverige i uge 42 I efterårsferien tager Globetrotterne til Sverige, og her sætter vi klimaændringer og bæredygtighed i fokus.

Deltager, Destination Unknown 2017

LÆS MERE OM Globetrotter og de tre rejser på www.kfum-kfuk.dk/globetrotter

u n t e l m a s d n i i v r a h t e g e m å S

2.000.000 TAK TIL ALLE, der har lavet aktiviteter og indsamlinger, der støtter Minglabar Myanmar

MIDTSJÆLLANDS EFTERSKOLE

www.mse.dk

Tag på en efterskole med værdi Midtsjællands Efterskole (MSE) er for dig, der både vil gå i skole for at lære noget og samtidig være en del af et godt og trygt - men også stærkt og udfordrende fællesskab. Vi er 110 elever og 23 medarbejdere.

Vi er en både boglig og praktisk/kreativ efterskole for 9. og 10. klassetrin. Vores fokus er på Friluftsliv & Natursport, Musik & Teater samt Kreativitet & Håndværk. Vi er tilknyttet KFUM og KFUK samt FDF. På skolen søges skabt et fællesskab af unge og voksne, hvor der udover at bibringe eleverne almene kundskaber, færdigheder og oplevelser - forkyndes kristendom ind i unges aktuelle situation, således at eleverne får styrke, mod og kræfter til at leve som velorienterede og ansvarlige i hverdagen.

TOLSTRUPVEJ 29, 4330 HVALSØ | 46 49 60 96

En verden til forskel

SMP ID-nr. 46679

Sarah Wandall Grandjean

Vi lever alle under samme sol og måne. Vores kroppe ser mere eller mindre ens ud – hoved, hals, arme og ben. Vi står op om morgenen for at gøre dagens gerninger, hvad end det vil sige skole, arbejde, husholdning eller jagt, og kommer hjem om aftenen, heldigvis næsten alle sammen, til en familie for at gå til ro. Vi bor i skrivende stund omkring 7.595.778.600 mennesker på jorden (ifølge worldometers.net), og vi ligner hinanden. Alligevel kan det til tider føles som om, at der er en verden til forskel imellem os – og disse kulturforskelle ligger ofte skjult og skaber udfordringer i helt almindelige hverdagssituationer. Her kommer et par eksempler, oplevet på egen krop.

I USA har man ingen dørtrin. Min familie har haft flere amerikanske udvekslingsstuderende boende hos os. Og tænk, at noget i vores øjne så banalt som dørtrin kan være forklaring på en kulturel forskel. Det gik op for min familie, at vi blev nødt til at forklare amerikanerne, at man i DK har dørtrin og lukker døren indtil stuen – ikke fordi andre ikke er velkomne – men simpelthen for at holde på varmen.

I Indien spørger man [Saptinla?], ”har du spist?” lige så ofte som vi spørger ”hvordan det går”.

En skik, der ikke siger så lidt om landet. For man er glad, når man har spist, og i et samfund med så meget kamp om ressourcerne, er spørgsmålet en måde at vise hensyn på.

Afsender: KFUM og KFUK i Danmark Î Valby Langgade 19 Î 2500 Valby

I Japan er der ikke spor af skrald på gaden, ikke et eneste cigaretskod. Men der er heller ingen skraldespande!!! Ifølge japaneren er ens eget affald ens eget ansvar – og ikke kommunens. Tankevækkende, men besværligt for en turist.