FAZE nr. 4, 2015

FAZE 4 DECEMBER 2015

tema: HVERDAGEN I-LANDSPROBEMGUIDE HVERDAG I INDIEN STRESS REDAKTIONEN ANBEFALER

Så er det nu, nu skal det være Jeg skal forsøge at finde på noget klogt, det er jo mig, der er redaktør, og det er altså min opgave.

Jeg skal forsøge, at skrive noget hvor du sidder og tænker: ”Ej hvor var det klogt tænkt”.

Men det er bare som om, mit hoved er fyldt med alt muligt. Der er julegaver der skal købes, der skal lige holdes en juleafslutning og så alt det der andet, der skal gøres op til jul. Og jeg ELSKER det – jeg elsker alt, hvad der har med jul at gøre. Måske er det fordi, jeg de sidste par år ikke har været hjemme i december. Jeg har været ude at rejse, og ude i verden, er julen altså ikke helt det samme.

Jeg vil forsøge at tage den følelse, jeg har lige nu – julestemningen, med mig ind i det nye år, og med ind i hverdagen. Nogen gange er det nemlig, som om dagene bare går, uden man når at glæde sig over det.

Heidi

Laura

At spise havregryn eller endnu bedre havregrød halvt sovende – det er hverdagen, når det er bedst!

Skole fylder meget i min hverdag, men jeg finder også tid til fritidsinteresser, veninder og familie.

Liv

Mia

Hverdag for mig er at stå tidligt op og gå i skole. Det lyder jo ret kedeligt, men jeg nyder det, for hverdagen er også det trygge.

Min nye hverdag på journalisthøjskolen er travl og fyldt med læsning – men det er så spændende, så jeg er vild med det!

Astrid

Mathilde

Hverdagen er... fyldt af rutiner, nye input, smil fra en forbipasserende, cykelture i regnvejr, at drikke kaffe med en ven, madpakker og en serie på Netflix – det er jo ret godt!

Hverdag forbinder jeg med at have travlt – på den gode måde. Jeg kan godt lide hele tiden at have en plan, og have noget at give mig til.

Hverdag er en blanding af det der skal gøres, og det man ikke kan lade være med.

Det her nummer af FAZE handler om hverdagen.

Hvordan de kan være dejligt og fyldt at sjove aktiviteter, med rejser og alt mulig andet godt.

Hverdagen kan også være hård og man kan få den fyldt for meget.

Alt det og meget mere handler det her nummer af FAZE om.

Glædelig jul til jer alle sammen!

Glade hilsner fra Mathilde Møller Bech Redaktør og juleferienyder

Kolofon FAZE NR. 04/2015 · ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Mathilde Møller Bech [faze@kfum-kfuk.dk] REDAKTION: Mia V. Vad - Christiane Friis-Madsen · Astrid Mølle Bedsted - Heidi Lund Pedersen LAYOUT: Kathrine Iversen FORSIDEFOTO: KFUM og KFUK i Danmark DEADLINE NÆSTE NUMMER: TRYK Kailow UDGIVER KFUM og KFUK i Danmark · Valby Langgade 19 2500 Valby T: +45 36 14 15 33 OPLAG Ca. 3.500 ABONNEMENT Kr. 200,- pr. år ISSN 0908-9997 FAZE er et kristent ungdomsmagasin, der udgives af KFUM og KFUK i Danmark og i henhold til KFUM og KFUKs formålsparagraf. De synspunkter, der kommer frem i artiklerne, står for forfatternes egen regning og deles ikke nødvendigvis af redaktionen eller udgiver.

FAZE NR. 1/2016 UDKOMMER: marts

2

Michael Valgren

Faze2faze

Michael Valgren er dansk cykelrytter og 23 år gammel.

Han har dyrket sporten siden 2002 og i 2014 blev Michael professionel ved holdet Tinkoff-Saxo. Året hvor han også vandt Post Danmark Rundt og blev danmarksmester på landevej.

Hvad var den største forskel, ved at gå fra at dyrke cykling som amatør til professionel?

Der var ikke den store forskel, da jeg levede ligesom en professionel inden også.

Så det var nok kun niveauet der ændrede sig, og træningsmængden.

Som professionel cykelrytter, må din hverdag se lidt anderledes ud i forhold til den gennemsnitlige danskers. Hvordan ser en ”almindelig” dag ud for dig?

En almindelig dag for mig, kan være at cykle fra 10.00-15.00 – så frokost, vasketøj, evt. vaske cykel, lave aftens mad til fruen og mig og så derefter bare hygge. Nogle dage dobbelt-træner jeg, så jeg f.eks. tager i fitness om aftenen eller cykler en tur mere, hvis det er sommer.

Kan hverdagen blive for ensformigt og ”rutine-præget”?

Ja, det kan den sagtens. Men der er aldrig 2 dage på cyklen der er ens, da du den ene dag kan have ’konge-ben’ og den anden dag omvendt. Så der er altid variation på den måde.

Hvad motiverer dig?

Min motivation er sejr og følelsen af at tilfredsstille mig selv fordi, jeg vil jeg være den bedste. Får jeg ikke trænet tilstrækkeligt, har det været en dårlig dag.

Hvad er din største drøm som cykelrytter?

Verdensmester. Det er det største.

Vinde en etape i Touren ville heller ikke være dumt, men allerhelst vil jeg være verdensmester!

Hvad synes du, er det bedste ved hverdagen?

Jeg elsker mine morgener når jeg har god tid, til at sidde og nyde kaffen inden jeg skal ud på rammen og brænde noget krudt af.

3

Hverdagens Af Julie Valentin, elev på Bjerget Efterskoles forfatterlinje

Helte er et begreb, som stort set alle kender til. Man kan efter mit synspunkt gå så langt som til at sige, at der er flere kategorier af helte. Vi får helt fra barnsben indprentet et billede af, hvad helte er for nogen. De store stærke fyre med de farverige dragter og vilde kræfter.

Helten der altid redder dagen. Når man så bliver lidt ældre, får man øjnene op for, at der også er andre helte end de opdigtede superhelte. Når man får lidt bedre forståelse for sig selv og menneskene omkring sig, begynder ens billede af, hvordan en helt kan karakteriseres nok at ændre sig en smule.

Den type helt vi har brug for Efter min mening er en helt et menneske, der ikke for egen vinding gør noget,

4

der glæder et andet menneske. Dette er en meget bred beskrivelse og kan derfor også passe på mange forskellige typer mennesker.

For mig er hverdagens helte dem, der gør en anden persons hverdag bedre. Det er den type helte, vi har brug for. Ham der hjælper et lille barn med at nå noget på et højt sted, eller den der rejser sig for den ældre i bussen eller som holder døren for den i kørestol. En helt kan også bare være én, der får dig til at smile. En god ven.

En helt kan være hvem som helst Helte er kort sagt dem, der gør noget for at glæde andre, også selvom de måske ikke bliver så værdsat for deres evner,

som de burde. Det er nok ikke altid at man skænker buschaufføren, der kører en masse mennesker frem og tilbage hver dag, en tanke men man ville være temmelig meget på spanden uden ham.

Folk som buschaufføren er dem, der gør så meget for os, men som slet ikke får den hyldest, som de fortjener.

Måske er du selv den person en gang i mellem. Du går rundt og hjælper andre, men synes ikke rigtig, at du får den tak, som du har gjort dig fortjent til. Men betyder det så, at vi skal lade være med at være hverdagens helte for hinanden?

Det synes jeg ikke. For der behøves ingen grund at være en hverdagens helt.

helte

#FAZE2FAZE

Har du også lyst til at sætte fokus på hverdagen helte? Så gør ligesom os på FAZE, og tag et billede af en, du synes er en helt i DIN hverdag og tag den #FAZE2FAZE

5

. . . å p u d r o r T g a d r e v ... i h Jeg tror altid på bliver en god det dag - hver dag, fa ktisk d han u G å p r o Jeg tr ber’ g e j r å n lytter agene d e l l a -

Mathilde 9 å

r

år Clara 8

Jeg tror på engle - ikke på nisser og julemanden Elisabeth 11 år

6

gen?

Jeg tror d en hverdag d bedste er på eftersk findes er olen Mathias

15 år

vi alle å p r o r Jeg t len ses i him r

ofie 9 å

Anne S

Jeg tr o Han er r på Gud fin d slags ligesom en es. beskyt ter Lu kas 16

år

er her Jeg tror på at vi passe på jorden for at på hinanden Julie 14 år

7

Nar hverdag e for m Det første angstanfald oplevede Mette juleaften i 2012. I hendes tilfælde var det udløst af stress. Hun havde overhørt alle sin krops faresignaler og forsøg på at fortælle hende, at hun skulle slappe af. I dag er hun ked af, at hun ikke fik sagt stop i tide.

Af Mia Vognstoft Vad

Hun har altid været glad for at gå i skole.

Hun elsker det simpelthen, og på et tidspunkt var hun helt sikker på, at hun skulle være lærer. Sådan var det for Mette Nørmark Knudsen, lige indtil hun skiftede klasse efter jul i 1.G på gymnasiet. Her kom hun i en klasse, hvor hun fik følelsen af at falde helt udenfor, og hvor hendes nye klassekammerater ikke var ret søde.

Det var starten på en svær periode. ”Jeg forstod ikke, hvad jeg havde gjort forkert – hvorfor der ikke også var plads til mig i den klasse. Det var vildt hårdt at stå lige i midten og aldrig rigtig være med noget sted,” fortæller Mette.

I 2.G fik hun et rengøringsjob på sin gamle skole, så hun kunne få råd til det kørekort, hun så gerne vil have. Aftalen var, at hun skulle komme 15-17. Mette begyndte langsomt at være ked af det meget af tiden. Hun havde en uro i kroppen og ondt i maven. ”Der var nogle dage, hvor jeg bare måtte sætte mig på en trappe, og bare græde.

Altså bare få det ud, fordi det var så stressende det der med at skulle noget

8

hver dag. Jeg følte mig også helt tom indeni. Jeg ved ikke, hvordan jeg skal beskrive det, men det er den mest ulækre følelse, når ens hoved bare lukker af, fordi det ikke kan mere,” fortæller Mette.

Værre og værre Da de startede i 3.G, fik de en ny lærer i samfundsfag. Mette oplevede, at han ikke kunne lide hende, og at det gik ud over hendes karakterer. Det gjorde hende frustreret og ked af det, og hun kunne mærke, at hun fik det dårligere og dårligere.

Hun begyndte også hele tiden at tænkte på, hvad der kunne ske af forfærdelige ting – for hende og hendes familie. Da hun blev klar over, at det var noget, hun skulle have hjælp til, snakkede hun med sin studievejleder. ”Det føltes som om, verden var ved at falde sammen om ørerne på mig. Jeg kunne ikke gå udenfor en dør, for jeg kunne være bange for, at der ville falde en meteor ned i hovedet på mig. Jeg fortalte min studievejleder, at jeg var ked af det og bange, og at jeg ikke vidste, hvordan

jeg skulle løse det,” fortæller Mette.

Studievejlederen fortalte hende helt roligt, at det var noget, der hedder katastrofetanker, og det skulle hun ikke være bange for – hun kunne snakke med en psykolog om det.

Før jul i 3.G skulle de skrive SRP (studieretnings-projekt), og her valgte Mette et emne i dansk og samfundsfag, som hun synes, der var helt vildt spændende.

Til gengæld øgede det også presset fra hendes egen side, om at opgaven skulle være helt perfekt. Hun kunne mærke, at hun stadig havde det skidt, og at det kun blev værre, selvom hendes psykolog var god. Mette var dog overbevist om, at det hele ville gå over, når hun endelig fik SRP’en afleveret. ”Men det gjorde det ikke. Det blev bare værre og værre og værre. Jeg var egentlig ret stolt, af det, jeg afleverede. Men jeg kunne godt mærke, at jeg ikke var glad bagefter. Jeg kunne ikke slappe af.”

Du skal slappe af Det hele ramlede, da hun den 24. december fik sit første angstanfald. Hendes mor

en bliver meg et

Jeg gik fuldstændigt i panik, kunne ikke trække vejret og hulkede bare ’jeg kan ikke mere, jeg kan ikke mere nu’.

havde lavet lækker morgenmad, og hun sad i stuen med sin søster, mor og far. ”Det føltes som et kæmpe sammenstød indeni, der kom lige pludseligt. Jeg fik følelsen af at forsvinde ud af min krop, være ude et par sekunder, og så komme ind igen. Og så brændte hele min krop.

Jeg gik fuldstændigt i panik, kunne ikke trække vejret og hulkede bare ’jeg kan ikke mere, jeg kan ikke mere nu’. Det var sindssygt ubehageligt,” fortæller Mette.

Lige efter ringede hun til vagtlægen.

Hun var hård og kontant og spurgte Mette ligeud, hvorfor hun var overrasket over, at hun havde det sådan nu, når hun havde presset sig selv så meget. Selvom Mette bestemt ikke ville have det, gik hun til sidst med til at få nogle beroligende piller, som kunne hjælpe hende til at slappe af – noget hun ikke havde gjort i meget lang tid. ”Jeg havde brug for, at der var en, der fortalte mig, hvad jeg skulle gøre, for jeg vidste det ikke selv. Jeg synes da, hun var en idiot – men jeg vidste jo også godt, at hun havde ret,” siger Mette.

Hvad gør dig glad?

I dagene efter juleaften fik hun både talt med sin egen læge og sin psykolog, og de anbefalede hende blandt andet at løbe. Det hjalp. Noget andet, der hjalp, var hendes nye studievejleder. Han stillede hende nemlig spørgsmålet: ”Hvad gør dig glad?” Det fik Mette til at huske også at gøre noget, der rent faktisk gør hende glad – og i hendes tilfælde var det at se filmen ”Peters baby”. Det er noget, hun har taget med videre. ”Når jeg ind imellem igen får svært ved at sove om natten, får sitren i kroppen eller ondt i halsen, når jeg trækker vejret, så ved jeg, at jeg er stresset. Og så skal jeg sætte mig ned og slappe af og se ’Peters Baby’. Man bliver nødt til at få fyldt noget energi på igen – så man kan få overskud,” siger Mette.

Hun klarede sig igennem det sidste af gymnasiet, og blev student i juni 2013 – selvom det i perioder var med flere angstanfald hver time i døgnet. Efter hun fik huen på, besluttede hendes forældre at give hende et højskoleophold.

Det var derfor på Krogerup Højskole, hun

for alvor kom ovenpå igen og samtidig fandt ud af ved et tilfælde, at hun gerne ville være journalist. ”Der opdagede jeg endelig at – okay, der er faktisk noget her, jeg er ret god til! Og det var virkelig fedt,” fortæller Mette.

Mette får stadig ind imellem angstanfald, når hun presser sig selv for meget.

Men nu ved hun, hvorfor de kommer, og det er heldigvis nogle måneder siden sidst. Når hun i dag tænker tilbage på den juleaften i 2012 og tiden efter, bliver hun ked af det. ”Tænk, at man kan presse sig selv så langt ud, at man som 18-årig skal stå og tænke ’hvis det er sådan her, det skal være, så orker jeg ikke mere’. I dag synes jeg også stadig, det er virkelig svært, at jeg ikke kan det hele. Jeg kan ikke være i skole fra 8-17, tage hjem og løbe en tur, tage ud til en veninde og være der til kl.

24, sove indtil kl. 7 næste dag og så fortsætte på samme måde. For det kan mit hoved ikke kapere – og det kan andres jo heller ikke,” siger Mette.

9

t d o g Hvor u d r e d ken ? n e g a hverd og e – vi har fået juleferie, us pa på nu e lig er n ge Hverda bedre, lfortjent ferie. Hvad er ve en et få r ha n ge da er hv n i, hvor meget han ve en r le el e ili m fa n di end at quizze dens mange skøre fakta? og n ge da er hv om d ve eller hun

10

t et gennemsnit et Hvor lang tid tager de ? menneske at falde i søvn 1. 7 minutter 2. 16 minutter 3. 45 minutter

lær ortsgrene er mest popu Hvilken af følgende spar k? blandt voksne i Danm 1. landevejscykling 2. motionsløb 3. svømning

1. ca. 5% 2. ca. 15% 3. ca. 20%

ver man om året, hvis Hvor mange minutterersonat? man sover 8 timer hv 1. 175.200 2. 132.980 3. 220.091

er et menneske i Hvor mange gange bli?nk gennemsnit pr. døgn 1. 4000 2. 15.000 3. 23.000

175.200, 15.000

1. ca. 22% 2. ca. 45% 3. ca. 67 %

af dem der gik i 8.- 10.ole?

Hvor mange procent, 12/2013 på eftersk klasse, gik i skoleåret 20

ske fletninger, ca. 15%,

t de der bruger internette af t, en oc pr ge an m or Hv et socialt medie? dagligt, har en profil på

1. franske fletninger 2. afrikanske fletninger 3. tyske fletninger

utter, motionsløb, afrikan

1. 54 2. 105 3. 23 1

etninger i Frankrig?

Hvad hedder franske fl

Svar: 105, ca. 67%, 16 min

g kører der, på en tilfældi Hvor mange personteogtil Holbæk? hverdag, fra Roskild

11

DE I U G

u d r e s ø Såda n l o r p s d n a l d i ne I og Mia Vognstoft Vad Af Heidi Lund Pedersen

en, og når der ikke er ur is fr er gg æ el ød en lm problemet, at cykelhje rende ting, som hurtigt ite irr e ig ul m le al Vi kender alle sammen ed m t vi . Hverdagen er fyld entlig ikke så store, som eg ne er m le mere brus i sodavanden ob pr er ke ås . Eller hvad? M lemer! kan gøre dagen dårligere r til, hvordan du løser dine svære I-landsprob g he gør dem til? Vi guider di

PROBLEM:

Wow, jeg har bare så mange venner, der hele tiden skriver på Messenger-appen, så nu har jeg fået vildt ondt i tommelfingrene. Av, av, av!

LØSNINGER:

• Tænd computeren og skriv med dem der. Hvem ved – måske får du lavet lidt lektier på samme tid!

• Ring til dine venner og aftal at mødes i stedet for. Så har I også en undskyldning for at spise slik sammen.

PROBLEM:

Nu ligger jeg her i min seng og er næsten ved at falde i søvn, men nu der er kun 2 % strøm tilbage på min mobil. OG stikkontakten er helt ovre i den anden ende af værelset! Hvad skal jeg dog stille op?

LØSNINGER:

• Skaf en forlængerledning – så bliver det aldrig mere et problem for dig! (En 5-meter lang forlængerledning kan fås for 38,50 kr. i Harald Nyborg!)

• Tag dig sammen og rejs dig! Sæt mobilen til opladning i den anden ende af værelset – forskning har vist, at man sover bedre, når man ikke ligger og kigger på mobilen, lige inden man skal sove. En bonus er, at du ikke kan udsætte alarmen i søvne.

12

”ORDBOGEN” Et I-landsproblem er et problem, som virker tåbeligt, når man sammenligner med fattigere nationers problemer.

! r e m e l b o

PROBLEM:

Jeg har lige set det sidste afsnit af ”FRIENDS”, og så er der jo ikke flere! Hvad skal jeg nu lave?

LØSNINGER:

• Tillykke! Du er nu fri for at være bundet af Netflix. Nu har du masser af tid til at se dine rigtige venner!

• Find en ny serie. Det kan være svært, men du har sikkert venner, der kan anbefale den helt rigtige til netop dig. (Vær dog opmærksom på, at du igen kommer til at stå med dette problem, når den nye serie er færdig!)

PROBLEM:

Min far har smurt en madpakke til mig. Men da jeg åbner den, stinker den af ost, og agurken på leverpostejsmaden er helt slatten. AD! Hvor er det bare irriterende, at han ikke ved, hvad jeg godt kan lide.

LØSNINGER:

• Smør din madpakke selv. Du kan både gå amok og lave pølsehorn med ketchup, eller du kan i det mindste sørge for, at der ikke kommer agurk på leverpostejen.

• Få dig et fritidsjob, så du selv har penge til at købe mad på skolen.

PROBLEM:

Hvorfor skal der være så langt i skole – og hvorfor så mange bakker, når nu jeg skal cykle? Min trøje er gennemblødt, når jeg endelig kommer frem.

LØSNINGER:

• Stå op 5 min. før, så du har tid til at cykle i bedstemor-tempo eller trække op ad bakken.

• Smid skoletasken i cykelkurven – så slipper du i hvert fald for, at den er skyld i svedmærkerne på tøjet.

13

r e t t o r t e b Glo Af Mikkel Hattesen

I efterårsferien tog en række unge afsted på et kursus til et land langt væk fra deres hverdag. De tog nemlig afsted til Kosovo.

Hvis man ikke har helt styr på sin geografi, så ligger det i midten af landene Serbien, Montenegro, Makedonien og Albanien. Det er klart, der er en række forskellige kulturelle forskelle mellem Danmark og Kosovo, idet der er stor geografisk afstand mellem landene. Der er dem, man kan undersøge hjemmefra, som at kosovarer taler et andet sprog og at 80% af befolkningen er muslimer.

Der var også aspektet af at de unge som tog afsted, som jeg var en del af, tog afsted for at deltage i kurset kaldet Globetrotter. Det var derfor ikke en helt normal tur til Kosovo, hvis man altså

Børnene ved skolen

14

kan kalde en tur til Kosovo normal. Vi brugte en uge på at lære om kosoviansk kultur og om KFUM og KFUK som international forening.

Læring på tværs af grænser Som så mange andre kurser var Globetrotter også inddelt i en række forskellige blokke, men Globetrotter var alligevel langt fra som alle andre kurser, fordi halvdelen af undervisningen foregik sammen med unge fra Gjakova (en by i Kosovo). Kurset var ikke bare i de smukke omgivelser i Kosovo, det var aktivt sammen med unge fra landet, hvilket

gjorde at man kunne tale sammen på kryds og tværs. Det var meget spændende at høre de unge kovovarers tanker, den største forskel mellem os var ikke så stor, som man kunne tro alligevel.

Mødet med Mitrovica Ud over forskellige programpunkter med mennesker fra Kosovo, var vi på sightseeing i forskellige dele af landet, blandt andet Pristina, Prizren og Mitrovica. Det mest specielle var 100 procent i Mitrovica, hvor en af kursuslederne Lasse fortalte om Balkankonflikterne, som stadig tydeligt kunne mærkes i Mitrovica. Byen

Bro ved Mitrovica

o v o s o K i er delt op i en Albansk-kosoviansk side og en Serbisk-kosoviansk side. Det var meget let at se, at begge sider har hver sin holdning til, hvem der var skurken under Balkankrigene. Der var en bro, som nærmest fungerede som en grænse mellem to lande. Man kunne på den ene side se huse beklædt med det albanske flag og 50 meter væk, over på den anden side af broen, kunne man se nogenlunde lignede huse beklædt med serbiske flag.

Bamser og lege til folket Vi foretog os meget mere end ”bare” sightseeing i Kosovo. Vi hjalp også

nærområdet, ved at tage ud til en lokal skole og arrangere nogle lege for dem. Da vi først trådte ind af døren, var børnene meget stille, men hurtigt blev stilheden forvandlet til latter. Min personlige favoritleg var en sangleg som en af deltagerne Troels stod for. Imens vi legede med børnene, blev vi filmet af albansk tv, så det kan man også skrive på sit oplevelses-cv.

Dog fik en af kursuslederne Casper mest sendetid, idet han blev interviewet af tvfolkene. Efter legene var færdige, gav vi alle børnene hver sin bamse, som tak for at de ville lege med os.

Giv mig mere Globetrotter Kurset var fuld af mange forskellige oplevelser, hvor man kunne fjerne halvdelen, og man ville stadig være forbløffet over hvor meget vi fik oplevet. Dog ville kurset ikke have været det samme, uden alle de fantastiske mennesker der var med. Alle på kurset, deltagere såvel som ledere fra begge lande, fik hvert et minut til at være fyldt med smil og glæde. Forhåbentligt bliver der arrangeret endnu et kursus lignende, så flere kan få muligheden for at få et vidunderlig skøn oplevelse og faglig læring på en sjov måde.

Nymalet vægmaleri i YMCA-bygningen i Gjakova

15

n e g a d r Hve i unge/ voksne Af Astrid Møller Bedsted

Der findes rigtig mange ting, man kan vælge at bruge sin fritid på. Ting, der gør hverdagen lidt sjovere, og som giver lyst til mere. En af disse ting er KFUM og KFUK’s unge/voksne-gruppe i Vildbjerg, hvor der laves aktiviteter for enhver smag.

Aktiviteter og oplevelser som måske kan give mere energi til hverdagen.

Vildbjerg ligger i Midtjylland ikke langt fra Herning Find Unge Voksne nær dig Mange af KFUM og KFUK’s foreninger har grupper for Unge Voksne.

Læs mere på www.kfum-kfuk.dk/ungevoksne

16

Hver tirsdag aften mødes cirka 20 unge til KFUM og KFUK’s unge/voksne-gruppe i Vildbjerg, hvor aktiviteter i enhver genre er på programmet. Her kan man være med, fra når man har afsluttet efterskolen og i alderen opefter.

Henriette Maagaard er en af deltagerne, som har været med i flere år. Henriette er 19 år og går i 3.g på Herning Gymnasium, og nyder at være en del af KFUM og KFUK i hverdagen.

Unge/voksne-aftener i Vildbjerg I unge/voksne i Vildbjerg er der mange forskellige aktiviteter på programmet.

Hver 3. uge har man det, der kaldes en ”tros-aften”, hvor der som navnet angiver, diskuteres og debatteres om tro.

Her sættes oftest fokus på et bestemt emne, med hjælp fra en taler, et oplæg eller en film. Dette er et aspekt i foreningen, som Henriette værtsætter, fortæller hun og forklarer, at folk mere eller mindre kommer med samme kristne grundlag i deres liv. Mange har lyst til at tale om og diskutere deres tro – selvfølgelig med et forskelligt udgangspunkt.

Det giver et særligt fællesskab.

”Nak og æd” En ting de i efteråret har lavet i unge/ voksne-gruppen er ”nak og æd”. Her skulle nakkes kaniner. To af drengene arrangerede aftenen, og havde købt fire kaniner. Til manges store overraskelse skulle kaninerne først skydes – og derefter slagtes og tilberedes, fortæller Henriette som også synes, det var lidt vildt at være med til.

Kaninerne blev tilberedt, og der blev lavet forskellige retter med dem over bål. ”Det blev faktisk overraskende godt. Det smagte lidt som kylling”, siger Henriette som også fortæller, at aftenen blev brugt på fællessang og hygge omkring bålet.

At prioritere KFUM og KFUK i hverdagen Hverdagen kan nemt blive travl og fyldt af mange tilbud, men for Henriette Maagaard er KFUM og KFUK en vigtig del, som hun ikke ville undvære. ”Jeg gik gerne til KFUM og KFUK flere gange om ugen. Jeg er bare rigtig glad for det”, fortæller Henriette som tilføjer, at være med i foreningen også giver hende lyst til at lave mere frivilligt på sigt.

Andre aftener er der aktiviteter som disc-golf, bonde-fest, bowling og aktion på programmet. Derudover arrangerer de også årligt en kollektiv uge, hvor de bor, spiser og hygger sig sammen.

Udover de mange aktiviteter værtsætter hun også i høj grad det sociale aspekt. At komme til unge/voksne, handler nemlig også om at hygge sig sammen med sine venner. Venner, som også bruges tid på udover den ugentlige aften.

I foreningen prøver de at ramme, så der er noget for enhver smag. Henriette fortæller, ”Vi prøver at stræbe efter at lave nogle lidt anderledes aktiviteter. Så vi laver noget attraktivt og spændende”.

”Det KFUM og KFUK kan er, at give mig et frirum”, fortæller Henriette og siger desuden, at det netop derfor er nemt at prioritere, selvom man har travlt – fordi det giver lyst til mere.

17

Hverdagen er lig med kedelige madpakker

Af Liv Kondrup og Laura Yde

– men behøves den være det?

Efter at vi er stoppet på efterskole og er ved at blive vandt til at have en normal hverdag igen, har vi opdaget, som så mange andre, at madpakkerne ikke smører sig selv.

Så for at gøre nogle af de små ting i hverdagen lidt mere spændende, kommer vi her med nogle forslag til en lækker madpakke.

TiP

Hvis du laver pastasalat eller sandwich er det en god idé at bruge grove produkter, fordi de holder dig mæt i længere tid.

TiP

Hvis du laver madpakke om aftenen, er det en god idé at lave den inden du spiser aftensmad, for på det tidspunkt er du sulten og så laver du ofte en bedre madpakke.

TiP

Hvis du virkelig ikke orker at lave en madpakke, kan du tage nogle rester fra aftensmaden med.

Pastasalat

Man kan lave en helt masse forskellige varianter af pastasalat.

Vi har her lavet en variation med kylling og grøntsager. For at variere det, kan man lave forskellige dressinger eller bruge noget anden kød.

Sandwich

En god klassiker til madpakken er en sandwich. Vi har lavet nogle hjemmelavede gulerodsboller med kylling, bacon, grøntsager og karrydressing.

Brugt: Sandwich: Gulerodsboller, Karrydressing, salat, tomat, agurk, bacon og kylling Pastasalat: Cremefraiche dressing, fuldkornspasta, tomat og agurk.

Opskrift på gulerodsboller 50 g gær 2 dl vand 100 g græsk youghurt 0,5% 2 spsk sukker 2 æg 200 g gulerødder, revet 1 dl solsikkekerner 1 tsk salt 450 g hvedemel

• Gæren røres ud i lunken vand • Æg, sukker og græsk youghurt røres i det piskes godt sammen. Gulerødder, solsikkekerner og salt røres i • Til sidst røres melet i, lidt ad gangen • 20 min i ovnen ved 200 grader

19

å p g a d r e Hv indisk dicte Gude Vi er to piger, Anna Bene n, og vi te Højrup og Sofie Yde Janz i en playschool arbejder som volontører et projekt og en lektiecafé. Det er i Danmark og startet af KFUM og KFUK i Sydindien. urai projekterne ligger i Mad Af Anna Højrup og Sofie

Her er vores hverdag i punkter, så I kan følge med i, hvordan vores hverdag er, her i et helt andet land.

Jantzen

Første punkt - morgenmad: I Indien er det totalt normalt at spise varm mad tre gange om dagen, derfor også om morgenen. Herunder er en opskrift på idli, som er et af elementerne i den indiske morgenmad.

Idli opskrift: Indgredienser: 1 kop urad dal 3 kopper parboiled ris (ukda chawal) 1/2 skefuld fenugreek frø (methi) Salt til tilsmagning Evt. kokosolie

20

Fremgangsmåde: 1. Put urad dal og fenugreek frøene i en god mængde vand, og lad stå i tre timer.

Herefter tages vandet fra.

2. Put risene i en god mængde vand, og lad også dem stå i tre timer, inden vandet drænes.

3. Blend urad dal og fenugreek frøene i en blender, indtil det er en smidig masse. Stil til side.

4. Blend også risene, indtil det er en smidig masse. Denne stilles også til side.

Kombiner urad dalmassen og rismassen, så den kan stivne.

5. Når først massen er stivnet tilsættes salt og der blandes godt.

6. Put skefulde af blandingen i en smurt idliform og damp dem i 10-12 minutter.

Gentag med resten af blandingen og server dem varme med samba eller kokos chutney.

Tredje punkt - lektiecafe: I lektiecafeen er der en masse supersøde børn, som elsker at lege, både piger og drenge.

En af legene er Here I go on my pony. Den går ud på at alle deltagere stiller sig i en cirkel, og en deltager udvælges. Den deltager stiller sig på indersiden af cirklen. Legen begynder ved alle i kor synger: Here I go on my pony, riding on a big fat pony.

Here I go on my pony, this is what they told me.

Front to, front to, front to my baby, Side to, side to, side to my baby, Back to, back to, back to my baby, This is what they told me.

Andet punkt - templet: Der hvor vi er i Sydindien bærer kvinderne en af de to traditionelle klædedragter, saree eller chudidar. Dertil smykker de sig med guld, eller det der ligner. Sommetider går vi på tempelmarkedet, som ligger tre skridt fra hvor vi bor, og køber look-a-like guldsmykker.

Når sangen begynder, skal deltageren halvløbe rundt i cirklen, med den ene arm oppe over hovedet, som en lasso. Når sangen når til sætningen, front to, front to... skal deltageren stoppe ud for den person, den er kommet til i cirklen. De skal nu lave en lille dans, som passer, til det der bliver sunget i sangen. Man danser med ansigtet mod hinanden, når der synges front to, siden mod hinanden, når der synges side to og ryggen, når der synges back to. Efter denne dans er afsluttet, skal den nye også med ind i cirklen. Nu danser de så to rundt, og stopper ved to nye, når sangen igen når til dansestedet. Legen fortsætter indtil hele cirklen, løber med rundt.

21

QUIZ

Hvem laver hvad?

Vidste du, at KFUM og KFUK’s landskontor ligger i Valby? I huset sidder en række ansatte, der har til opgave at hjælpe alle medlemmer og frivillige i KFUM og KFUK med forskellige opgaver.

Af Heidi Lund

Administrativ medarbejder Ch

r is

t ia

n M o r t e ns

en

se

n

2 3

B Grafiker

A Ansat i: 1½ år Antal mails og opkald om ugen: Ca. 200 mails og 30 opkald.

Det kan få mig til at rive håret af mig selv af frustration: Når IT driller. Vi er meget afhængige af IT-systermen i vores hverdag, og det er ofte både dyrt og tidskrævende at få løst problemerne.

Det bedste ved mit arbejde: At være en del af et hold – frivillige og ansatte – hvor alle er meget engageret i arbejdet for og med børn og unge. Det er både sjovt og meningsfyldt.

22

M e i ke n S ø r e

n

Ansat i: 9 år til januar Antal mails og opkald om ugen: Jeg modtager ikke så mange opkald. Jeg bruger mere mailen til kommunikation, og jeg modtager vel i gennemsnit ca. 100 mails om ugen.

Det kan få mig til at rive håret af mig selv af frustration: Når teknikken driller. Forleden ville min computer fx ikke starte op. Den var gået helt i sort! Jeg brugte en meget nervepirrende time i røret med en supportmand for at få den op at køre igen.

Det kan også være printeren, der driller. Sjovt nok er det ofte op til en deadline, at teknikken driller.

Det bedste ved mit arbejde: Alle de sjove opgaver, jeg får lov at løse. Jeg elsker alle de kreative hoveder, der sidder rundt omkring i vores organisation og finder på idéer, som jeg er med til at føre ud i livet. Det er fedt! Og det er fedt at arbejde sammen med så mange frivillige i en organisation, hvor vi alle brænder for samme sag.

Det kan være alt lige fra at holde styr på økonomien, tage imod tilmeldinger eller til at sætte FAZE lækkert op. Efter lidt research står det dog klart for os på FAZE, at de ikke er så forskellige derovre på landskontoret. De er nemlig utrolig enige om, at det er drønirriterende, når teknikken driller og ikke mindst at KFUM og KFUK er alle tiders arbejdsplads. Men hvem sidder med hvad? Se, om du kan forbinde personerne med den rigtige titel, det rigtige skrivebord og de rigtige udsagn. De rigtige svar er på bagsiden.

e

P e r Ra s

Ka t hr i n

W

in t

her Iver sen

m

ss

u

Regnskabsansvarlig

en

Administrationschef

4 1

C Ansat i: 6 måneder Antal mails og opkald om ugen: 10-50 opkald og 100-300 mails. Det varierer meget.

Det kan få mig til at rive håret af mig selv af frustration: Når IT ikke virker.

Det bedste ved mit arbejde: At der er mange forskellige opgaver og ikke to dage er ens.

D Ansat i: 9 år Antal mails og opkald om ugen: 150 Det kan få mig til at rive håret af mig selv af frustration: Hvis der er fejl ved computeren eller et program.

Det bedste ved mit arbejde: Fællesskabet med kollegaer og engagerede frivillige. Man møder mange andre, og opgaverne er forskellige, så dagene er ikke ens.

23

n e n o i t Redak r e l a f de e vi godt li n a k anb , n e af ion

E-redakt for er I nu en del ad Z A F å p r He ing. Der fortæller jer, hv t e y n e v i at prø nt, hvor v ting. Den første e m i r e p s e et ek forskellig aktionen blev m o s e n y d vi s å re r, og m. Alle p dste vej julen va e n r e r e e h vad det b spurgt, h d de svarede: a her er, hv

24

Liv

Laura

Mia

Det allerbedste ved jul er al tiden op til.

Når man laver julepynt og konfekt og hører julemusik, så ved jeg det er ved at være jul.

Juleaften er det bedste, der er så meget hygge, og en masse dejlig mad. Tiden med familien er bare super dejlig.

Stemningen i december er bare helt speciel. Det er hygge for alle pengene, og man kan finde noget dejligt ved hver dag i december – fx julekalender. Det bliver man aldrig for gammel til!

Heidi

Astrid

Mathilde

Det bedste er, at der er masser af gode undskyldninger for at spise chokolademander. Prøv at lav dem selv, det er lækkert og nemt!

Jul er den absolut bedste tid på året – En hel måned til at hygge! Julekalender er jeg særligt vild med – og ”Jul i Valhal” kan og skal ses hvert år.

Jeg har svært ved at sige EN ting, der er godt ved jul – det er bare det hele! Jeg elsker jul, og de sidste par år, har jeg ikke været i Danmark i december, så i år vil jeg bare nyde det hele, og anbefale jer, at gøre det samme.

25

INSTAGR AM TAKEOVER Kan du li’ at fange gyldne, skæve og stemningsfulde øjeblikke med mobilen?

Og har du lyst til at dele din KFUM og KFUK-hverdag med andre?

Så har du nu mulighed for at overtage KFUM og KFUK’s Instagram-profil!

Du får adgang til profilen i én uge, og opgaven er så for dig at fortælle om dine oplevelser med #kfumkfuk. Du kan vise billeder fra en sommerlejr, en klubaften – eller bare en tur på stranden med vennerne fra KFUM og KFUK. Vil du være med, så send en mail til ahl@kfum-kfuk.dk.

#kfumkfuk

l o tr

n o ec

2016

s o L

6.-10.

JULI Festiv

al

● Spo rt, per f ● Mu sik, ko ormance og kreativ ncerte ● Del r

tagere

e fra me og fordybels workshops e re end 10 land e

016

Days2 l u f r e d n o ok: W

facebo

Wonderful Days er en festival arrangeret af KFUM og KFUK i Danmark - en kirkelig børne- og ungdomsbevægelse, der tilbyder børn og unge aktiviteter lokalt, lejre og festivaler over hele landet og et globalt fællesskab gennem YMCA og YWCA. Den er åben for alle, der har lyst til at deltage og er i øvrigt fri for alkohol og andre rusmidler.

Svar på quiz: Per: Regnskabsansvarlig, skrivebord 3, udsagn D Kathrine: Grafiker, skrivebord 4, udsagn B Christian: Administrationschef, skrivebord 2, udsagn A Meiken: Administrativ medarbejder, skrivebord 1, udsagn C

Afsender: KFUM og KFUK i Danmark Î Valby Langgade 19 Î 2500 Valby

SMP ID-nr. 46679