Overblik
Dette dokument er udarbejdet som et samlet overblik over vores ydelser og prisstruktur i forbindelse med et tættere samarbejde med Skanlux. Formålet er at skabe gennemsigtighed, overblik og et fælles udgangspunkt for, hvordan vi bedst kan understøtte Skanlux’ forretning – både strategisk, kreativt og operationelt.
Indholdet er opdelt i overskuelige kategorier, så det er nemt at navigere i de enkelte ydelser og få et klart billede af, hvad vi kan løfte, og hvordan de forskellige indsatser kan sammensættes. De angivne priser er vejledende og skal ses som et grundlag for dialog, tilpasning og prioritering i forhold til konkrete behov, projekter og ambitionsniveau.
Vores tilgang bygger på et langsigtet partnerskab, hvor vi arbejder tæt sammen med Skanlux og fungerer som en fleksibel forlængelse af organisationen. Målet er ikke blot at levere enkeltstående ydelser, men at skabe sammenhæng, kvalitet og fremdrift på tværs af kommunikation, markedsføring og forretningsudvikling – med respekt for Skanlux’ brand, marked og vækstambitioner.

Gennemsigtighed i ydelser og priser
Modulopbygget samarbejde med fleksible løsninger
Strategisk og operationel sparring i én samlet partner
Langsigtet værdiskabelse og skalérbarhed
Prisstruktur 02
Prisstruktur og samarbejdsrabat
Dette dokument er udarbejdet som led i et tættere og mere langsigtet samarbejde med Skanlux. Med udgangspunkt i et partnerskab, hvor kontinuitet, kvalitet og effektivitet er i fokus, har vi sammensat en prisstruktur, der gør det muligt at arbejde mere integreret og skabe større samlet værdi.
Som fast samarbejdspartner opnår Skanlux en fast rabat på 15 % på vores standardtimepriser. Det betyder, at timeprisen for grafisk arbejde, tekstudarbejdelse, webdesign, programmering og øvrige relaterede ydelser udgør 590,75 kr. ekskl. moms pr. time (beregnet ud fra en standardpris på 695 kr.).
Ydelser inden for 3D-visualisering og konstruktionsarbejde afregnes til en samarbejdspris på 845,75 kr. ekskl. moms pr. time (standardpris 995 kr.).
Alle øvrige priser i dette katalog er tilsvarende udregnet på baggrund af vores grundlæggende prisniveau og efterfølgende justeret med Skanlux’ faste rabat. Det sikrer en ensartet, gennemsigtig og fair prisstruktur, som gør det nemt at vurdere omfang, prioritering og sammensætning af ydelser – både på enkeltopgaver og større, sammenhængende projekter.

Fast samarbejdspris med 15 % rabat på alle ydelser
Gennemsigtighed og klare timepriser uden overraskelser
Øget værdi gennem tæt og langsigtet partnerskab
Fleksibel struktur til både drift og udviklingsprojekter
Projekthjemmeside
Struktur og formidling
Projekthjemmesiden er opbygget som en modulær løsning, hvor omfang og pris tilpasses det enkelte projekt og antallet af boliger eller byggegrunde. Det sikrer en gennemsigtig og fair struktur, hvor Skanlux kun betaler for den funktionalitet, der er behov for.
Den grundlæggende projektside udgør fundamentet for projektet og indeholder overordnet præsentation, struktur, storytelling om området samt teknisk opsætning i Sanity baseret på Skanlux’ eksisterende design. Herfra kan løsningen udvides med en boligvælger, som giver brugerne et visuelt overblik over projektet og adgang til dedikerede landingssider for de enkelte enheder.
Boligvælgeren baseres på et statisk oversigtskort og skaleres i omfang afhængigt af antal grunde eller boliger. Løsningen leveres med udgangspunkt i, at Skanlux selv indsætter tekster, billeder mv. samt opretter boliger i boligmodul. Diverse udvikling og ekstra opgaver afregnes udover med Skanlux timepriser.
Alle priser nedenfor er Skanlux-priser inkl. 15 % samarbejdsrabat.
Grundlæggende projektside ca. 10 timer - 5.907,50 kr.
Boligvælger – statisk oversigtskort
• 1–10 enheder - 8 timer - 4.726,00 kr.
• 11–25 enheder - 12 timer - 7.089,00 kr.
• 25–50 enheder - 16 timer - 9.452,00 kr.
• 50–100 enheder - 24 timer - 14.178,00 kr.

FOKUS
Skalerbar pris baseret på projektets størrelse
Modulopbygget boligvælger uden overbetaling
Fuld redaktørkontrol i Sanity
Teknisk og SEO-mæssigt klar til markedsføring
Billedpakker
Foto, drone og video
Billedmateriale er en central del af formidlingen af Skanlux’ projekter og har stor betydning for både førstehåndsindtryk og salgsproces.
Vores billedpakker kombinerer professionelle fotos, droneoptagelser og video, så både området, beliggenheden og stemningen formidles klart og inspirerende.
Ved optagelserne er vi to personer afsted, hvilket sikrer høj kvalitet, effektiv afvikling og mulighed for at arbejde parallelt med foto, drone og video. I de større pakker afsættes der typisk et helt døgn til området, så vi kan indfange variationer i lys, aktivitet og stemning –fx strand, solnedgang, byliv, golfbane og øvrige relevante faciliteter.
Efter optagelserne ligger der et betydeligt redigeringsarbejde, hvor billeder og video udvælges, farvejusteres og klargøres til brug på projekthjemmeside, boligvælger og markedsføringskanaler.
Alle priser nedenfor er Skanlux-priser inkl. 15 % samarbejdsrabat.
Kørsel afregnes separat med 3,80 kr. pr. km samt 350 kr. pr. time i bilen til og fra lokationen.
Pakke 1 – Overblik - 5.000 kr.
Dronefotos og -video af området
Fotos af området
Panorama-/360°-view fra 3–4 udvalgte byggegrunde
Pakke 2 – Fuld områdedækning - 7.800 kr.
Dronefotos og -video
Område- og stemningsfotos
Panorama-/360°-view fra alle byggegrunde
Stemningsbilleder (f.eks. strand, solnedgang, byliv, golfbane, m.m.)

Samlet pakke med foto, drone og video
To-personers produktion for høj kvalitet og effektivitet
Professionel redigering klar til digital markedsføring
Stærk visuel fortælling, der understøtter salget
3D Interiør
fleksibel opbygning
Interiør 3D-visualiseringer giver potentielle købere et realistisk og stemningsfuldt indblik i boligen og er et effektivt værktøj i både salg og markedsføring. Løsningen tager udgangspunkt i en komplet visualisering af huset, hvor rum, materialer, lys og møblering er gennemtænkt og afstemt, så boligens kvaliteter formidles klart og troværdigt.
Grundpakken omfatter en fuld 3D-indretning af huset med korrekte proportioner, UV-mapping, overflader, teksturer, møblering og professionel lyssætning. Hertil kan der tilvælges visualisering af grunden omkring huset, så helheden mellem bolig og uderum understøttes visuelt.
Hvis køkken, bad og garderobe ikke er indeholdt i det eksisterende tegningsmateriale, kan disse elementer enten importeres fra køkkenleverandørens egne 3D-modeller eller optegnes fra bunden. På den måde sikres maksimal fleksibilitet i forhold til projektets modenhed og detaljeringsgrad.
Alle priser nedenfor er Skanlux-priser inkl. 15 % samarbejdsrabat.
Interiør 3D – priser pr. hus (ekskl. moms)
Grundpakke – hus visualisering ca. 10 billeder - 8.500 kr.
Tilkøb animation ca. 45 sekunder - 2.000 kr.
Eksteriør grund omkring huset - 4.250 kr.
Græsplæne, indkørsel, hæk og beplantning
Tillæg – køkken, bad og garderobe (hvis ikke inkluderet i jeres filer)
Kommunikation med køkkenfirma + import og opsætning af 3D-model
4.250 kr. pr. hus
Optegning fra bunden + opsætning og import
8.500 kr. pr. hus

Klar pris pr. hus med mulighed for relevante tillæg
Fotorealistisk kvalitet med fokus på lys og materialer
Fleksibel håndtering af køkken, bad og garderobe
Velegnet til både projekthjemmeside og markedsføring
3D Eksteriør
Overblik, helhed og kontekst
Eksteriør 3D-visualiseringer giver et samlet og letforståeligt overblik over et boligprojekt og er særligt velegnede til at formidle helheden i større udstykninger og bebyggelser. Visualiseringerne anvendes ofte i den tidlige salgsfase, i lokalplan- og præsentationsmateriale samt på projekthjemmesider.
Arbejdet tager udgangspunkt i en 3D-modelleret situationsplan, opbygget på baggrund af koter og tegningsmateriale. Her indarbejdes veje, fortove, stisystemer, opdeling af grunde samt beplantning og belysning, så området fremstår realistisk og sammenhængende – også uden fokus på de enkelte huse.
På baggrund af situationsplanen produceres eksteriør 3D-visualiseringer, typisk i form af oversigtsbilleder og perspektiver, der viser områdets struktur, variation og opholdsrum. Løsningen kan suppleres med en 3D-animation, som giver en endnu stærkere rumlig forståelse og et mere levende indtryk af projektet.
Alle priser nedenfor er Skanlux-priser inkl. 15 % samarbejdsrabat.
Situationsplan (uden huse) Modellering ud fra koter inkl. veje, stier, grunde, beplantning og belysning - Fra 6.375 kr.
Eksteriør 3D-visualiseringer af situationsplan (ca. 10 billeder)
5–10 boliger: 12.750 kr.
15–20 boliger: 17.000 kr.
20–30 boliger: 21.250 kr.
50–100 boliger: Særskilt tilbud
Eksteriør 3D-video (30–45 sek.) – tilkøb 4.250 – 8.500 kr.

Stærkt visuelt overblik over hele projektet
Realistisk modellering af terræn og infrastruktur
Skalerbar løsning til både små og store udstykninger
Mulighed for animation som ekstra salgs- og præsentationsværdi
Ydelser
Marketing & digital udvikling
Timepris for Skanlux: 590,75 kr. ekskl. moms (Standardpris 695 kr. – 15 % samarbejdsrabat)
Ydelserne dækker bl.a.:
• Grafisk design (print, byggepladsskilte og digitalt)
• Annoncering (SoMe, display, søgeord, kampagner)
• Content og tekstudarbejdelse
• AI
• SoMe-indhold og visuel tilpasning
• Webdesign og webudvikling
• Sanity CMS-opsætning og support
• SEO, struktur og indholdsoptimering
• Foto, video, drone
• Løbende sparring, tilpasninger og videreudvikling
3D, visualisering & arkitektfaglige ydelser
Timepris for Skanlux: 845,75 kr. ekskl. moms (Standardpris 995 kr. – 15 % samarbejdsrabat)
Ydelserne dækker bl.a.:
• Interiør- og eksteriør 3D-visualiseringer
• 3D-modellering og konstruktion
• Situationsplaner og bebyggelsesoversigter
• 3D-animationer og visualiseringsvideo
• Arkitektfaglig optegning og tilpasning
• Teknisk koordinering ifm. visualisering

Én samlet partner – mange kompetencer
Faste samarbejdspriser med fuld gennemsigtighed
Fleksibel hjælp, når behovet opstår
Skalerbar indsats – fra små opgaver til store projekter
Projektafdelingen
Til tilbud & projekter
Denne pakkeoversigt er målrettet Skanlux’ projektafdeling og er særligt relevant i forbindelse med tilbudsgivning på projekter i både Danmark og udlandet. Formålet er hurtigt at kunne dokumentere et områdes potentiale, kontekst og bebyggelsesmuligheder på et professionelt og visuelt stærkt niveau.
Ydelserne kan anvendes som selvstændige elementer eller kombineres til et samlet præsentations- og beslutningsgrundlag, der understøtter dialog med samarbejdspartnere, investorer og myndigheder.
Områdedækning – foto, drone og 360°
Pakke 1 – Overblik - 5.000 kr. ekskl. moms
Dronefotos og -video af området ,Områdefotos
Panorama-/360°-view fra 3–4 udvalgte byggegrunde
Pakke 2 – Fuld områdedækning - 7.800 kr. ekskl. moms
Dronefotos og -video, Område- og stemningsfotos
Panorama-/360°-view fra alle byggegrunde
Stemningsbilleder (fx strand, solnedgang, byliv, golfbane m.m.)
Kørsel afregnes separat med 3,80 kr. pr. km samt 350 kr. pr. time i bilen til og fra lokationen.
Eksteriør 3D-visualiseringer – situationsplan (ca. 10 billeder)
5–10 boliger: 12.750 kr.
15–20 boliger: 17.000 kr.
20–30 boliger: 21.250 kr.
50–100 boliger: Særskilt tilbud
Supplerende 3D-ydelser
Fritlagte hustyper - 845 kr. pr. hustype

Ideel til tilbudsgivning og projektpræsentation
Stærkt visuelt overblik over område og bebyggelse
Kan sammensættes fleksibelt efter projektets behov
Professionelt materiale klar til både interne og eksterne processer
Mægler-video
Professionel præsentation
Mægler-video er et effektivt værktøj til at formidle både bolig, beliggenhed og stemning på en personlig og salgsunderstøttende måde. Videoformatet er særligt velegnet i samarbejde med mæglere og anvendes aktivt på boligportaler, sociale medier og projekthjemmesider.
I forbindelse med samarbejdet med Nybolig har vi tidligere produceret mægler-videoer i dette format og niveau, som Skanlux allerede kender og anvender i praksis – bl.a. denne produktion: https://youtu.be/m7zLelHoe_U
Videoen produceres som en samlet løsning og inkluderer professionelle videooptagelser, droneoptagelser og færdigredigering, så materialet er klar til brug på tværs af kanaler.
Fokus er på en rolig, troværdig og visuelt stærk præsentation, der understøtter mæglerens formidling og områdets kvaliteter.
Manuskript er ikke inkluderet i prisen og afregnes separat efter gældende timepris, hvis der er behov for sparring, strukturering eller formulering af budskaber.
Pris (ekskl. moms)
Mægler-video (inkl. video, drone og redigering) 4.900 kr.
Kørsel afregnes separat med 3,80 kr. pr. kørt kilometer

FOKUS
Ideel til tilbudsgivning og projektpræsentation
Stærkt visuelt overblik over område og bebyggelse
Kan sammensættes fleksibelt efter projektets behov
Professionelt materiale klar til både interne og eksterne processer