1 minute read

OPTAKT:KØBENHAVNHÅNDBOLD TEAMESBJERG

AfassistenttrænerMikkelThomassen

Advertisement

Jeg vil for anden gang i år gerne byde jer velkommen i Frederiksberg

Hallerne - Danmarks bedste hjemmebane.

På vegne af spillertruppen og staben omkring holdet, vil jeg takke vores frivillige, fans og partnere for opbakningen til seneste hjemmekamp, hvilken fantastisk kulisse som i skabte!

Vi ærgrede os efterfølgende over, at vi ikke formåede at levere på højere niveau indsats- og resultatmæssigt, og vi har sidenhen arbejdet hårdt og fokuseret i videorummet og træningslokalet i bestræbelserne på, at kunne præstere bedre

Det er ikke hvem som helst, der kommer på besøg i dag. Det er selveste Team Esbjerg, som i sidste sæson formåede at vinde Santander

Cuppen, være i finalen i Kvindeligaen og deltage i Final4 i Champions League. I denne sæson har de også præsteret flot, og er indtil videre også med helt fremme i alle disse turneringer.

Der hvor Team Esbjerg adskiller sig ekstraordinært fra mange andre er på det individuelle niveau. På holdet finder vi for tiden, muligvis verdens bedste spiller, Henny Reistad. Hun bliver fornemt suppleret af Nora Mørk, som efterhånden er blevet synonymet med at vinde.

Vi har tidligere i denne sæson desværre måtte se os besejret af det stjernespækkede mandskab både i Kvindeligaen og Santander Cuppen. Vi har dog i begge disse kampe haft følelsen af, at vi har kunne matche dem på flere parametre, så troen på at levere overraskelsen og sikre sig point lever bestemt hos os Det handler for os om at afvikle kampen så meget som muligt på egne præmisser og formå at være bedst når det gælder.

I kan helt sikkert se frem til to hold, som vil forsøge at tage initiativ og spille seværdig håndbold.

Vi glæder os til at se jer i hallenI ønskes alle en rigtig god kamp.

This article is from: