
1 minute read
DENSIDSTEDANSITIGERBLUSEN -FØNSSÆTTERORDPÅSINTIDIKLUBBEN
Forud dagens opgør mod SilkeborgVoel har vi taget en snak med Louise Føns, som afslutter en lang og gloværdig karriere i klubben.
Hvordan bliver det at skulle løbe på banen for sidste gang i Frederiksberg Hallen?
Advertisement
Det bliver helt sikkert vemodigt at løbe ind på hjemmebanen i Frederiksberg Hallen en sidste gang efter ni år i den sorte trøje. Men mest af alt føler jeg mig meget privilegeret over alle de store øjeblikke, jeg har fået lov at opleve her sammen med en buket af fantastiske mennesker. En særlig tak til alle de fans, sponsorer, frivillige og klubbens børne- og ungdomsspillere, der altid skaber en fantastisk ramme.
304 kampe i København Håndbold og dermed flest af alle. Hvorfor tror du det blev til 9 sæsoner i hovedstaden?
Godt spørgsmål. Jeg er faktisk selv lidt overrasket. For det første havde jeg aldrig forestillet mig, at en landmandsdatter som mig ville falde så godt til i hovedstaden --> som tilfældet var, og for det andet, havde jeg heller ikke forestillet mig, at jeg ville spille håndbold i så mange år, som jeg har gjort. Jeg har været heldig, at kroppen har kunne holde sig frisk, og at kærligheden til sporten aldrig er visnet. Og så har jeg været heldig at spille med så mange dygtige og dedikerede holdkammerater, der har gjort hverdagen genial. Jeg har virkelig elsket at være en del af et holdfællesskab og se både holdet og individet udvikle sig i jagten på resultater.
Hvad har København Håndbold betyder for dig?
København Håndbold har været en fast del af mig de sidste mange år, og jeg føler mig heldig, ydmyg og taknemmelig over, at have været med på så stor en del af klubbens rejse. Danmarksmesterskabet og sæsonen i Champions League står som de sportslige højdepunkter i min tid i klubben, men hvert eneste sæson, hvert eneste hold har bragt unikke oplevelser med sig. Og jeg er så utrolig glad for alle de dejlige mennesker, jeg har lært at kende i og omkring klubben

