Issuu

N r . Redaktion Nana Nikoline Boller Natasja Lundervej Hedegaard Terese Bakke Petersen Louciana Kold Emilie Winther Jensen Benjamin F. Rasmussen Nikolaj Jakobsen Senia Kragh Hansen Jeppe Lauridsen Ida Marie Christensen Katrine Møller Jensen Emilie Sørine Ullerup Caroline Borring Laursen Claus Maack Andersen

8 1

M a r t s

2 0 1 8

Adresse Visir Langelandsgade 139, 3. sal 8000 Århus C Find os på Facebook: Kasernebladet Visir kasernebladetvisir@gmail.com

For– og bagsidelayout Deadlines Louciana Kold Deadline for indlæg til næste nummer er d. 22. november Anmeldelser: Kontakt redaktionen for at ansøge eksemplarer/billetter m.m. inden

anmelder-

Indlæg VISIR modtager gerne indlæg inden og uden for tema og kan skaffe anmelderadgang til bøger, koncerter eller udstillinger. Indlæg sendes til kasernebladetvisir@gmail.com VISIR trykkes i 250 eksemplarer på Fællestrykkeriet for Sundhedsvidenskab og Humaniora, Aarhus Universitet, og omdeles på Langelandsgades Kaserne. Tak til Institut for Æstetik og Kommunikation for støtte til udgivelsen.

Indhold

Leder Din rejse gennem Visir Nr. 80

Visir har brug for dig!

6 7

Redaktionen anbefaler Redaktionen anbefaler ikke

Oplæg til næste nummer Norden

9 10 11 12 14 16 24 26 27 30

32 39

Tema: Rejsen Christina - Mads Urenfeldt Bækgaard Barcelona: Sangria i flere liter, spanske mænd til hver side og politiske konflikter - Lamija Filipovic Rejsebudget på SU - Louciana Kold Busquístar - Caroline Borring Laursen Uden titel - Malte Frøslev Samson - Nana Nikoline Boller Rejs(ning)er - Martin Seaton Hinkeleg - Jeppe Lauridsen Anmeldelser Røde Baron: Skudt Ned af Egen Stil - Jens-Jakob Kristiansen Om Den Frie vilje: forsøg eller fremlæggelse af synspunkter vedrørende den frie vilje - Nana Nikoline Boller Andet Rapport fra årets Spotfestivalsfront 2017 - Denni Ian Skrievaften med Visir

Arkivguld VISIR#64: Billeder af den nordspanske pilgrimsvandring: El Camino de Santiago de Compostela - Jakob Munk

Visir # 80

Leder

Det kolde #81 Hvor er det nyeste nummer af Visir? tænkte du nok i December, i håb om at læse om dine nordiske rødder og drømme

dig væk til norske fjelde og myggebesatte granskove. Fortvivlet vendte du hjem, uden at have Visir til at bringe dig i julestemning og hjælpe med at forglemme eksamensperiodens trængsler. Redaktionen på Visir måtte desværre udsætte vores temanummer om Norden, og vi undskylder for denne afvigelse i den ellers faste strøm af Visir.

Men nu, kære læser, dukker det enogfirsindstyvende udgave af Visir op, som vintergækker i forårssolen, i marts i stedet for december! Du kan nu nyde Norden, uden fysisk at blive udsat for snevejr og forårskuld (eller det troede vi). I dette nummer kommer vi vidt omkring, til både Norge og Lapland, omkring opera, myg og ikke mindst elge! Bladets ind-

hold berører både bagsiden af juletiden,

Visir # 80

selvfremstilling og arabisk fortællekunst.

God læselyst. Og hold varmen.

Leder

VISIR HAR BRUG FOR DIG! Hvis du går rundt med forsker- eller forfatterdrømme eller har en spirende journalist i maven, men mangler et sted at publicere dine tekster, så er VISIR stedet. Vi modtager med kyshånd både dybdegående journalistiske reportager, støvede men fortsat aktuelle eksamensopgaver, skriveøvelser, der aldrig blev udgivet, anmeldelser af koncerten med dit yndlingsband, små yndige digte, noveller, eller hvad din fantasi nu beder dig om at skrive på skærmen. Alt bydes velkommen! Vi ønsker at være et fagligt og socialt samlingspunkt for alle kasernes fag, så vi vil gerne høre fra jer alle sammen! Indslag både inden– og udenfor tema er velkomne! Og der er mere: Hvis du ønsker at anmelde f.eks. en bog eller en koncert, så har vi ofte mulighed for at skaffe anmeldereksemplarer eller anmelderbilletter. Dette skal dog foregå igennem VISIRs redaktion. Hvis du er interesseret, så skriv til: kasernebladetvisir@gmail.com Eller kontakt redaktøren: Nana Nikoline Boller nananikoline@outlook.com

Visir # 80

NORDEN

Redaktionen anbefaler

Myggespray At kigge på elge

Lapland Altid Kasernerevyen Fodbold i Dublin Redaktør Nanas Risotto Kage og kaffe Malebøger af nøgne dværge Næste udgave af VISIR Tørklæde, hue og vanter En krammer Mødre på de sociale medier Cykelhjelm (og cykellygter!)

Visir # 80

At lyve (Fake News er det nye)

Anbefaling

NORDEN

Redaktionen anbefaler ikke

Sibirisk Vinter Smartphones under elg-safari

Mitt Romney, hvor end han befinder sig Malebøger af nøgne dværge Tyranniske ledere Våde sokker Dårligt vejr i marts Ikkeopdateret IT At cykle, gå eller bare bevæge sig Snefri for folk der ikke er Kasernestuderende Qwickly Dyrekloning (vi er bange) Folk der svarer med et ’like’ på facebook, når man har reelle spørgsmål Høfeber om vinteren

Visir # 80

NORDEN

Oplæg til næste nummer

BARNDOM

”Här kommer Pippi Långstrump” Husker du dengang, hvor livet var fyldt med børnefødselsdage, saftevand og boller med smør; fangeleg og farveblyanter; eventyr og skræmmehistorier; legeaftaler og Disney Sjov. Dengang dine største problemer var lektier og sengetider. Dengang hvor intet var mere skræmmende end mørket, som lurede i børneværelsets kroge, og de årlige skolehjemsamtaler? I næste udgave af VISIR rejser vi tilbage til landet, hvor man aldrig bliver voksen og ingen dør. Så lad nostalgien flyde frit og find dit indre barn frem. Gør som Pippi og Peter Pan; læg voksenverdenen bag dig og find tilbage til Villa Villekulla og Ønskeøen. Hvad forbinder du med barndom? Det kan være et eventyr, en erindring eller en gammel tegning, der har hængt på køleskabet hos din mor de sidste tyve år. Kun fantasien sætter grænser!

Visir # 80

Send dit bidrag til: kasernebladetvisir@gmail.com Deadline er onsdag d. 2. maj 2018

Novelle

NORDEN

Jul det’ cool Af Benjamin F. Rasumussen, litteraturhistorie

Inficeringen begynder så småt hen i oktober i diverse supermarkeder. Føtex – Bilka – Netto – Rema 100 og Kvickly fyldes alle op med små nisser og julemænd i alle former og størrelser. Ikke længe efter bliver der hængt diverse guirlander, lavet af julekæder og indflettet mellem grangrene, op i gågaderne; reklamerne for de obligatoriske halvdårlige danske julefilm, der spiller i biograferne, samt den nyproducerede julekalender (enten produceret af Tv2 eller DR) kommer frem. Så kommer man ind i november, og de andre butikker følger med. Juledekorationer kommer op i vinduerne; falsk sne, små nisselandskaber og mekaniske julemænd; juletilbuddene forsøger at overvinde os til kapitalismens Coca-Cola-røde julemand, der har fået større status end personen, hvis fødsel og budskaber man egentlig fejrer. Den traditionelle syndende julefrokost skal også iværksættes, mens store tømmermænd og fortrydelse står på menuen dagen derpå. Sådan en dag er det netop for Jonas’ kone Katrine. De skal på det årlige julegavetogt, de

har haft nøje planlagt i lang tid. ”Skat? Er du vågen?” Jonas klemmer hendes skulder blidt. ”Vi skal snart til at i gang, hvis vi skal undgå alt for mange mennesker.” De røde snapsøjne åbnes. Med et støn, der matcher sildeånden, gnider hun sine tindinger og snøfter. ”Jeg har det ik´ så godt.” Jonas aer hende på ryggen. Hun havde heller ikke været i den bedste tilstand, da han havde hentet hende tolv timer forinden. Hun ringede, da klokken var lidt over to, og erklærede, at hun gerne ville hjem. Nu! Hendes stemme var grødet og snøvlet. En halv

time senere ankom Jonas med uglet hår til Inforevisions hovedbygning i Søborg, hvor Katrine kom ud med slingrende skridt og en bekymret mine. Hendes skjorte var krøllet; læbestiften delvist tværet ud – delvist tørret væk i ansigtet ”Var det sjovt?” spurgte Jonas. ”Hmm.” Katrine sank og hikstede, mens hun tørrede tårer væk fra øjenkrogene. ”Er du okay, Kat?” gav hendes skulder et lille klem.

Visir # 80

”Jaa, jeg har bare brækket mig,” snøftede hun og kiggede ud af vinduet, mens Jonas

NORDEN

Novelle

”Skal jeg finde en pose frem?” Hun nikkede. Han hev en pose frem til hende og satte bilen i gear, mens han kiggede på sin kone med et blik fuldt af julens ånd.

Jonas sukker. ”Skal jeg hente en panodil og noget vand? Du får det nok bedre efter et bad og en god kop kaffe.” Hun ryster svagt på hovedet. ”Jeg tror altså, du må tage ud og købe de gaver alene. Jeg magter det ikke lige nu.” Jonas nikker – indser, at han skal stå med de svære gavevalg, som han ved, at nogen ikke vil blive tilfredse med. Med et ansvar, man nærmest kan se tynger hans skuldre ned, rejser han sig og samler Katrines tøj op fra gulvet. ”Det må have været en vild julefrokost, eftersom du har så mange tømmermænd.” Han kigger på tøjet. ”Du har endda spildt risalamande på din nederdel.” Han kradser lidt i

den indtørrede, hvide plet. ”Eller også er det bræk?” Katrine siger ikke noget. Jonas går hen til hende, sætter sig på sengen. Stryger hende på kinden. ”Jeg elsker dig,” siger han og giver hende et kys. ”Jeg skal nok tage mig af de gaver. Slap du bare af, min skat.” - Christmas tree I just want you for my own More than you could ever know Make my wish come true oh

All I want for Christmas is you På vej indad mod København skifter Jonas kanal, mens han holder i kø. Han er træt af den julesang. Ikke nok med, at den spiller konstant på alle radiokanaler, så har den gjort det så længe, han kan huske. Hver jul. Og han er træt af den. Efter at have aflæs-

Visir # 80

set børnene hos mormor og morfar, var Jonas kørt lige ind i køen mod København, der på trods af, at det var søndag, var enorm. Her sidder han og trommer utålmodigt med tommelfingrene på rattet og venter, mens han snegler sig afsted ind til slaget om julega-

Novelle

NORDEN

verne. Ligeledes er der kø ved Fisketorvets parkering. Det lykkes dog til sidst at skaffe en plads for den pressede familiefar, hvorefter han bevæger sig ind på slagmarken.

Voksne – unge – børn; farer frem og tilbage, ind og ud mellem hinanden iført vinterjakker, halstørklæder, uldhuer og sjappede vintersko. Alle med gaver under armene og i poser, mens børn hyler, griner, skråler og skriger. Med en stor vejrtrækning hiver Jonas sin iPhone frem og finder listen med gaver; hvem han og konen har planlagt at købe til og hvad. Svigermor og svigerfar: en selvbiografi af Jesper Buch og en bog om havedyrkning. Moster Jeanne og onkel Jesper: løbetrøje og Mette Blomsterbergs opskrifter på julekage. Morbror Svend og tante Rikke: Phillips barbermaskine og Georg Jensen lysestager. Og så til børnene…? Dem de ikke havde nået at finde gaver til inden denne dag oprandt.

Med armene fulde af kageopskrifter, sportstøj, nips og bøger, vandrer Jonas ned mod Fætter BR. Der skal findes fem gaver til fem børn – og så et par ekstra til deres egne: Amalie og Emil. Hurtigt griber Jonas fat i hvad end han kan komme i nærheden af på sin butiksomrejse i legetøjsforretningen. Et plastikgevær til Rasmus på fire (morbror Svend og tante Rikkes yngste), derefter en dukke til Emma på seks og et Nintendo spil til Frederik på otte. Til Jonas´ eget afkom køber han det Lego Star Wars-sæt, som Emil har ønsket sig lige siden syveren udkom, samt det samme Nintendo spil som Frederik fik. Så kan de spille sammen, tænker Jonas. Til sidst en Bratz dukke til Amalie. Faren for at tabe det hele forøges i det øjeblik, han ser køen ned gennem butikken til

kassen. Sukkende stiller han sig allerbagerst og snegler sig afsted sammen med alle de andre krigere og deres bytte, der er på vej op til kassen. På vejen derop ad kommer de forbi computerspilsrækken, hvor to mænd står og skændes heftigt. De har begge deres hænder på en, så vidt Jonas kan se, limited edition af den nye PlayStation 5. De trækker den frem og tilbage mellem sig, mens stemmerne for hvert ryk i konsollen forøges og ansigterne bliver mere og mere røde. Vreden og arrighe-

Visir # 80

den drypper nærmest ud af deres munde og syder og opløser BR tæppet under dem,

NORDEN

Novelle

mens sorte skyer breder sig oppe over de uendelige rækker af legetøjsreoler. En ekspedient går over til dem og forsøger at nedtrappe konflikten. Men som en anden FN-soldat tør hun ikke gå ind mellem dem og deltage i deres blodige slag om hvert sit barns næ-

stekærlighed. Det er jo det, julen handler om! Nu kigger alle på opgøret, som er det en gladiatorkamp i Colosseum. Kampen når sit klimaks og ender med, at den ene gladiator slår ud mod modstanderen, og de er lige ved at fare i flæskesværene på hinanden – hvis ikke det er for en høj, skaldet mand med tatoveringer op om halsen, der går ind mellem dem og beordrer dem at slappe af. Byttet fra togtet bliver smidt ind i bagagerummet på bilen, og Jonas læner hovedet tilbage og hviler det med et trættende støn. Tænder for bilen og kører ud på Hillerødmotorvejen, hvor han endnu engang ender i en kø af hjemvendende julevikinger.

– Folk de tripper, skælder ud, ser på deres ure, og sparker efter invalide, ynkelige duer. Det er intet man kan gøre og de sure buschauffører, gør det svært at praktisere julehumøret. ”Gå så tilbage, forhelvede” råber stodderen hæst. Med det’ jul, det’ cool, det’ nu man hygger sig bedst – Endnu engang tager han sig selv i at sidde og tromme med tommelfingrene på rattet til musikken. Men denne julesang er faktisk ikke så gal igen. Jul Det’ Cool af MC Einar er en mere original julesang; med rap og en tekst, der er anderledes fra alle de gamle, ke-

delige kendinger. Selv på trods af at den har et par år på bagen. Dagen, hvor Amalie og Emil får juleferie, henter Jonas dem i bilen for derefter at køre ud til Inforevision for at hente Katrine. De skal ind og se DR’s Juleshow i koncerthuset, og børnene glæder sig.

Visir # 80

Katrine står og venter ude foran kontorbygningen i Søborg sammen med en af sine yngre mandlige kollegaer, der har en nissehue på. De laver sjov.

Novelle

NORDEN

Hun griner. De krammer farvel. Katrine kommer over til bilen med et smil om munden.

”Hey,” siger Joans og læner sig over og kysser hende på kinden. ”Åh hej.” ”Hvem var d-” ”Hej unger,” siger hun. ”Er I klar til juleshow?” Et synkront ”jaaaa” lyder fra bagsædet. ”Det var godt.” Jonas sætter bilen i gear og kører ud mod motorvejen til København. ”Hvem var det, du snakkede med?” ”Hvem?” spørger hun. ”Åh, Adam. Han er en trainee, han har været der et stykke tid.”

”Han ser ud til at være meget flink.” ”Ja, det er han også. Og så går han meget op i sin krop, du ved at træne og spise noget ordentlig kost.” ”Ja, det kunne man godt se gennem skjorten.” Hun skæver til Jonas. ”Det kunne være, du også skulle prøve det?” Hun klapper ham på hans fem kilos fedtmave, hvor aftegningen af dellen, der hænger ud over bæltespændet, kan ses gennem skjorten. ”Det er jo ikke fordi, du ligefrem holder dig tilbage med julegodterne, eller alle andre godter for den sags skyld.”

”Moooor, tror du julemanden kommer i år?” Amalie forsøger at hopper fremad, så hun kommer tættere på mor. ”Se på den nyyyeee julemand!” skråler Emil nu. Mor griner. ”Det kan da godt være.” Og til Juleshowet er der nemlig en julemand. Han kommer ind på scenen ud af et tæppe af røg på en lille (meget tydelig mekanisk slæde) efterfulgt at en dyb ho-ho-latter. Børne-

Visir # 80

ne læner sig frem med munde, der danner kratere af o’er i deres ansigter. Julemanden

NORDEN

Novelle

rejser sig med et støn og tager sig til sin tykke mave, mens han mæsker en masse småkager i sig som værterne giver ham. Egentlig så utroligt, som han mæsker sig i de småkager; flere store krummer sætter sig fast i skægget, og hans store vom bævrer op og

ned, når han ler af værternes jokes. Jonas vil næsten vædde på, at kostumet flere gange er ved at sprække. Værterne siger farvel til julemanden, som tager hele fadet med småkager med ud på sin kane, mens han siger, at han skal være fyldt godt op til juleaften. Den næste dag hopper børnene rundt i sengen og minder faderen om, at de skal ud og hente juletræ. Jonas kysser Katrine farvel, og med øksen i hånden går han og børnene ud til bilen og kører afsted mod en af Jonas’ venner, der har en bakke med juletræer, som de har fået lov til at tage et træ fra.

De bevæger sig op ad bakken forbi diverse juletræer i alle former og afskygninger. Nogle høje og tynde, andre lave og brede. ”Nå unger, hvilket syntes I, vi skal fælde?” Straks løber Amalie og Emil i hver deres retning og råber ”det her!” Efter nøje at have inspiceret hver deres valg, og efter at have manipuleret dem til at vælge et mere egnet, som Jonas fra starten af havde besluttet, de skulle havde, svinges øksen ind i træet. ”Ved du, hvad jeg tror julemanden giver mig i år, Amalie?” siger Emil, mens øksen svinges. ”Nej, men jeg tror, jeg får Barbie dukken og hendes store dukkehus.”

”Jeg tror, jeg får Dødsstjernen i Lego, den virkelig store. Jeg har ønsket mig den i hundrede år. Hvis ikke jeg får den, bliver jeg meget sur.” ”Nu handler julen jo ikke kun om gaverne, unger.” Jonas holder inde med øksesvingningen.

Visir # 80

”Hvad mener du, far?” Amalie stopper med at hinke rundt, og Emil kigger på faren med rynket bryn. ”Jo altså, vi fejrer jo Jesus’ fødsel,” begynder han. ”I ved godt hvem Jesus er, ikke?”

Novelle

NORDEN

”Hvem er Jesus?” Amalie smiler. ”Er det julemanden?” ”Hvorfor fejrer vi, at Jesus blev født?” Emil trækker på skuldrene. ”Jo altså, Jesus blev jo født den 24. december, og han er en vigtig mand i kristendom-

men fordi…” ”Hvad har han med julen at gøre?” ”Jesus blev jo korsfæstet, fordi han sagde, han var Guds søn. Men han tilgav dem, der korsfæstede ham og viste resten af verden, at hvis man elskede alle og tilgiver dem, så ville man komme i himlen.” ”Jeg forstår stadig ikke, hvad han har med julen at gøre?” Emil ryster på hovedet. ”Vi fejrer Jesus budskab om at elske hinanden og tilgive. Grunden til at vi giver gaver er fordi de tre vise mænd gav Jesus’ forældre gaver,” siger Jonas. ”Stjernen, vi sætter på toppen af juletræet, er stjernen, der lyste over Betlehem, da Jesus blev født og guidede

de tre vise mænd. Vi synger jo også om Jesus. Et barn er født i Betlehem. Den kan I da godt huske.” ”Ej Far, det er altså ikke rigtigt,” griner Amalie. ”Jo det er.” ”Hvorfor er det så vi pynter træet med nisser og julemandskumfiduser, hvorfor har vi nissehuer på?” ”Jamen, det er fordi…” ”Hvorfor er det så ikke Jesus, der kommer med gaverne?” ”Det handler ikke om gaver, hør nu hvad jeg siger, det handler om at elske og tilg– ”

”Alle julekalenderne handler jo om julemanden, og jeg tror julemanden har alle de gaver, jeg har ønsket mig med i år.” Emil hopper op og ned. ”Også alle mine gaver jeg har ønsket mig.” Amalie efterligner sin storebror. ”Dukkehuset, Barbie dukkerne, og teselskabet– ” ” – og Luke Skywalkers lyssværd, en Kylo Ren maske og skateboardet…” Jonas kigger på sine børn. Kærlighed og tilgivelse. Det er det, det handler om?

Visir # 80

Han hæver øksen og svinger den igen, og træet styrter med et brag.

NORDEN

Novelle

GLÆDELIG JUL. ”Nu’ det jul igen, og nu’ det jul igen, og nu’ det jul igen, og nu’ det jul igen.” Amalie og

Emil hopper over og rundt om Jonas og Katrine i deres seng. ”Våååågn op, moar.” Amalie hopper ekstra hårdt ved siden af hende. ”Våååågn op, faar.” 24. december smelter væk fra kalenderlyset, og børnene spiser lidt risengrødsrester fra i går, mens de ser juleoptakten i tv, som er enhver forælders redning juleaftensdag. Juleanden forberedes, indmaden proppes op i den: svesker, krydderier og et par æbler. Duften begynder at spredes i køkkenet, vinduerne dugges til, klokken bliver hurtigt tolv og børnene er utålmodige. Jonas ligger gaverne under træet, hvorefter han med en autoritær pegefinger påpeger, at man ikke må smugkigge, for derefter at forlade stuen velvidende at pegefingeren ikke vil have nogen effekt.

Hen omkring klokken tre dukker de første gæster op. Svigerfar og svigermor står i døren. ”Glædelig jul!” siger alle i kor, og det obligatoriske krammekaos opstår i entreen. Hurtigt tilbage til duftsymfonien af vanilje, smør, flæsk og kanel; buldren fra det kogende vand, brummen fra ovnen, de hakkende lyde fra skærebrættet hvor mandlerne skæres; dingdong, flere gæster – og det er den store omgang. Morbror Svend fylder hele døren med åbne arme, stort smil med et rungende grin, der får hans ølvom til at hoppe op og ned, bag ham kommer tante Rikke og børnene: Rasmus, Emma og Frederik. Obligatorisk krammekaos og glædelig jul-kvækkene fylder endnu engang den mere trænge entre. Til-

bage til forberedelserne. Dugen foldes ud, Jonas og tante Rikke dækker bord. Morbror Svend snakker med svigermor, mens kusine Emma, fætter Rasmus og Amalie smugkigger på gaverne, som svigerfar lægger under træet, mens fætter Frederik og Emil viser hinanden noget på deres Nintendoer. Porcelænstallerkenerne og sølvtøjet kommer frem

Visir # 80

på dugen sammen med vinglas og børnestole til de mindste. ”Faaar, Disneys Juleshow er gået i gang, skynd dig, skynd dig, tænd for tv’et,” råber Amalie, der sammen med Emma og Rasmus springer ned i sofaen foran tv’et. Hurtigt bliver tv’et tændt og sat over på

Novelle

NORDEN

DR1. Jesper Fårekylling præsenterer julekortene fra Disney-figurerne. Mens gryderne skramler og medisteren spyer fedt, grines der inde i stuen af Anders And og Rip, Rap og Rups snekamp. Ding-dong, flere gæster. Moster Jeanna, eller det vil sige den del af hen-

de, man kan se, dukker op i døren. Hun kanter sit store korpus ind gennem entreen, hun bliver faktisk nød til at komme helt ind i gangen før man kan begynde med krammekaos og glædelig jul-kvækken, efter hende kommer onkel Jesper i hans jakkesæt med en vin i hånden og gavesæk i den anden. Klokken bliver endelig seks. Maden sættes på bordet. De gaveglade børn lænkes med stor ihærdighed fra forældrene til stolene, hvorefter de selv kan sætte sig. En smørsprød duft blandet med fjer spredes sammen med saltede flæskesvær og en vin, der skærer gennem næsen. Alle afventer de spændt de magiske ord.

”Det ser godt ud,” siger tante Rikke ”Ja, det ser rigtig lækkert ud,” siger svigermor. ”Det har du gjort godt, Katrine.” Jesper nikker og skænker vin op til dem. Forlegent smiler Katrine og trækker på skuldrene, mens hun soler sig i deres ros og siger de forjættede ord: værsgo! Straks er det, som om bordet bliver forvandlet til en afrikansk savanne, hvor alle løverne kæmper mod hyæner, gribbe, leoparder og geparder for at spise den sidste antilope i hele landet. Hænder rager til sig over alt; flæskesteg, medister, and bliver revet væk, overdynget med kilovis af brun sovs, mens rødkålen strategisk bliver skubbet ind i favnen

på hinanden, så vedkommende ikke kan tage noget af den gode mad. Jonas rækker ind i kampens hede efter de brune kartofler, men børnene har fortæret hele bradepanden, det ser ud, som om de smiler ondskabsfuldt med al den sukkersovs smurt ud i hele fjæset. Til sidst lykkes det Jonas at få fat i et stykke medister, et par kartofler med en lille skefuld sovs og massevis af rødkål. Efter gæsterne har fortæret deres første portion og er halvvejs gennem den anden, be-

Visir # 80

gynder de griske øjne at løsne lidt op, og snakken fylder rummet igen. Jeanne fortsætter

NORDEN

Novelle

dog med en tredje og fjerde portion – hun skovler maden ind. Munden kører op og ned, fra side til side, efterfulgt af smattende lyde fra kæberne; sovsen flyder ned af kinderne. Når hun tager en bid af andelåret eller tygger om flæskestegen, sprøjter det ud med en-

ten fedtstof eller savl – Jonas har svært ved at se hvad. Opdateringer omkring hinandens liv, som er tro kopier af deres egne facebookopdateringer, fylder samtaleemnet i stuen. ”Nå, men hvordan går det egentligt i Finansudvalget inde på Borgen, Jesper?” ”Jeg føler bare nogle gange, du ved, med tre børn man skal se efter, at det ville være rart med noget pause, eller kvalitetstid for mig og Svend, forstår du?” ”Ja, altså hofterne har det jo ikke, som de har haft det.” ”Oooorh, Charizard i level 49, Emil, prøv at se her.” ”Hemmeligheden bag at få det sprøde skind på anden er smør og en ekstra halv time på

grill i ovnen.” ”Skal vi ikke snart have gaver?” ”Jo jo, vi skal lige tage af bordet, og så skal vi havde risalamande,” beroliger Katrine de utålmodige, egoistiske børn. ”Jeg tager lige en portion mere.” Jeanne griber ud efter den sidste medister. ”Mine hofter skal vist lige hvile sig lidt.” Svigerfar rejser sig med en sød iscenesat smertegrimasse. Resten hjælper med at bære maden ud, og Jonas stiller sig ved håndvasken iført gummihandsker og vaskebørste. Lige så stille forsvinder gæsterne med gab og nedsunkne

øjne ind i stuen, hvor de slænger sig i diverse sofaer og lænestole med spredte ben og arme, hvor de slår mave og lader ladhedens snefnug dale ned over sig. Den eneste, der er tilbage og hjælper, er Jesper, der snakker om dengang han og Jeanne havde spist hjemme hos finansministeren, og de havde fået serveret…? Ja, hvad hav-

Visir # 80

de de egentligt fået serveret? Det skal han lige spørge Jeanne om og smutter hurtigt ind i stuen, hvor han bliver til al opvasken er overstået. Mens Jonas vasker op, gør Katrine risalamanden klar; putter den hele blege mandel lige

Novelle

NORDEN

ned i midten af den hvide masse, rører rundt et par gange og går ind i stuen med skålen. Tallerkenerne, der lige er vasket op, bliver delt rundt igen og fyldt med risalamande og kirsebærsovs.

Alle kigger spændt på hinanden for at se, om nogen har fået mandlen. Morbror Svend peger på en af børnene, og anklager Emma for at have mandlen med en dyb latter. Emma ryster grinende på hovedet og morbror kan ikke forstå det. Så må det da være Amalie, der har den. Men også hun ryster grinende på hovedet. ”Nå, så er det farmor, der har den, jeg kan se det!” Nu griner alle børnene højt i munden på hinanden på nær Frederik, der snakker med Jesper. Frederik spøger Jesper om, hvordan det er at arbejde på Borgen. Jesper begynder straks at snakke om idelogier og overdynger barnet med en propaganda af farvet politik. Svend pjatter videre med de andre børn, Jesper skæver til dem og giver hurtigt

Fredrik mandlen, mens han nikker og blinker med øjet. Til slut giver han ham et klap og et klem på skulderen. Fredrik erklærer, at han har fundet mandlen to minutter efter, og han får mandelgaven, som er en stor pose bland-selv-slik. Alle de andre børn kigger surmulende på den ældste dreng af dem alle. Imens smiler alderspræsidenten til Jesper, der nikker, og siger, at han kan melde sig ind i partiets ungdomsafdeling, når han bliver gammel nok. Tanken om, at de yngre børn ikke havde fået mandelgaven, leder dog deres opmærksomhed videre på de andre gaver, der ligger under juletræet. Straks springer de op som trolde fra æsker.

”GGAAAVVVVVEEEEERR!!!” skriger de og spæner ind til juletræet med sin pynt. ”Nej, unger.” Jonas rejser sig halvt fra bordet, ”I skal lige vente på os andre. Vi skal også gå om træet jo.” Ingen lytter, så han skrider hurtigt til værks for at forhindre, at de pakker alle gaverne op. ”Unger, vi skal først danse om træet inden vi pakker gaver op!” Han tager fat i Emil og

Visir # 80

Emmas skuldre og får deres opmærksomhed. Med et vrænget fjæs vender de sig irriteret

NORDEN

Novelle

og løber væk fra træet med små hoppende skridt, hurtigt efterfulgt af de andre børn. Jonas sukker og rydder endnu engang af bordet. Alene. Da Jonas kommer tilbage til stuen med sanghæfterne løber børnene over til ham igen.

”Er det nu? Er det nu? Er det nu der er gaver” ”Nej, hør nu efter!” siger Jonas ”Vi skal danse om juletræet.” De falder ned på knæene, og hulker at de ikke vil. Katrine får dem dog op og stå og gennet ind i rækken. De starter ud med På loftet sidder nissen. Svigerfar synger højest, mens de andre mumler sangen og børnene blot kigger med julelys i øjnene på gaverne. En gang imellem får gaverne også sådan et blik fra de voksne. Derefter synger de Højt fra træets grønne top. Så Glade jul. Og Nu’ det jul igen. De kommer tilbage til stuen efter at have været samtlige værelser i huset igennem, og børnene falder ned foran træet og skal til at gribe fat i deres gaver.

”Nej, vi mangler lige en sang, unger.” Jonas tørrer sveden af panden. ”Vi mangler Et barn er født i Betlehem.” ”Neeeeeej,” skråler de. ”Nu vil vi altså ikke mere.” Jonas skal til at skælde ud, men Katrine kommer over til ham. ”Lad dem nu bare, ikke. De har ventet længe.” ”Ej, vi har kun sunget fire sange, de må d–” ”Jeg henter lige lidt julegodter,” afbryder Katrine, ”Er der nogen, der vil have lidt kaffe?” Lego-sættene, Barbie dukkerne, kageopskrifterne og bøgerne titter frem fra de iturevne pakker, og der takkes til højre og venstre, men ingen aner rigtigt, hvem de takker, for de

har alle travlt med at inspicere, hvad de lige har pakket op. Der bliver ihærdigt leget med børnenes nye legetøj, og snakken falder igen omkring slikskålene, kaffekopperne og gløggen. ”Er du ikke glad for dine gaver, skat?” spørger Katrine. Jonas kigger over på bordet hvor

Visir # 80

hans gaver ligger. Skjorter. Sokker. Slankebog. ”Jo.” ”Det var godt.” Han læner sig ind til et kys, men hun klapper ham på knæet og rækker

Novelle

NORDEN

ud efter mere slik. Jonas begynder pludseligt at svede. Der danner sig flere klumper i halsen, og han har det varmt under uldtrøjen, som han smider. Men det virker ikke. Med uldent hår und-

skylder han sig, men det kunne være lige meget, om så han havde erklæret sig selv nazist, for der er ingen, der lægger mærke til det. Han går ud på toilettet og falder straks ned på knæ ved kummen. Duften fra klementinerne og kanelstængerne i vinduskarmen trænger sig på; de sprøde flæskesvær, der ikke er så sprøde længere, den gennemtyggede and, kartoflerne, der er blevet til vandet kartoffelmos, risalamanden, der ligner klumpet sæd blandet med kirsebærblod, vælter ud af munden og ned i kummen, sammen med den tyndskidslignende brune sovs. Han stønner ned i kummen, lyden minder om en hvalros’ parringskald, og spytter de sidste sædrester fra munden ud og falder om ved siden af toilettet. Han kan mærke noget varmt og vådt ved siden af. Hun kører fingrene

gennem håret og lugter til dem. Gammelmands pis. Det banker på døren. ”Jonas?” lyder Katrine bekymret. Taknemlig for, at hun har kunnet fornemme hans ubehag, rejser han sig på albuerne. ”Jeg har det af hel-” ”Jeg tror, det er tid til, at julemanden skal komme på besøg,” afbryder hun. ”Ungerne spørger efter ham.” ”Katrine, jeg kan altså ikke. Jeg har det af helvede til.” Han lytter. ”Katrine?” Hvalrossen kommer op på sine ben og stavrer ind i soveværelset, hvor den iklæder sig julemandskostumet. Jonas vælter rundt med støvlerne, som var han fuld. Skægget sæt-

tes om bag ørene og nissehuen på toppen, så det skjuler det sved- og pisvåde hår. Han hiver gaverne frem fra under sengen og smider dem ned i sækken, der står ved siden af øksen. Med tunge skridt går han gennem gangen. ”Nej, unger. Jeg tror der kommer nogen nu.” siger Katrine. ”Kan I ikke høre det? Hvem mon det kan være.”

Visir # 80

Jonas åbner døren ind til stuen.

NORDEN

Novelle

”Ho” ”Julemand!” Børnene jubler; står og hopper op og ned i deres bjerge af gaver og pakkepapir, mens de klapper i deres små fine hænder.

”Ho” De krammer Julemanden. ”Har du gaver med, julemand?” spørger Emil. ”Ho” ”Julemand?” ”Ja.” ”Julemand!” Sækken falder til jorden og gaverne vælter ud af den, men sjovt nok er der ingen, der kigger på dem. I stedet stirrer de som hypnotiseret på det skinnene økseblad, der svin-

ges over nissehuen og rammer lige ned i Emil og kløver hans hoved i to, for derefter at sidde fast mens blod og hjernemasse sprøjter til alle sider, som var det en springvandsskulptur fra helvede. Øksen rives løs og drengen falder bagover. Idet kroppen rammer gulvet, sprøjter en kaskade af blod ud over de andre børn, der på skift mejes ned af øksen; Amalies hoved flyver ind i ruden og ud på den snehvide græsplæne, der ikke er hvid bagefter. Emmas skulder flækker, og skrigene fra Frederik og Rasmus holder op, efter deres hoveder er blevet hamret ind i vægen og ned i kanten på sofabordet, så øjet i øjenhulen forsvinder i en masse af blod og hjernegrød. Jesper rejser sig frygtsomt og nærmer sig manden med øksen, men han er for hurtigt.

Den flade side af øksen rammer Jesper på siden af hovedet, hvorefter et par hænder, med hvad der engang var hvide handsker, griber om hovedet og smadrer det gennem fladskærmen. Hovedet kan ses på den anden side med adskillelige skarpe glasskår stikkende ind og ud af halsen og fungerer som modhager, så kroppen ikke falder på gulvet.

Visir # 80

Slapt hænger politikeren ud af den smadrede tv-skærm. Alle de andre voksne begynder nu at råbe, og Svend nærmer sig som den næste. Han trækker armen tilbage for at slå julemanden ned, men idet armen skydes fremad, træder julemanden til side, og Svend

Novelle

NORDEN

farer et par skridt fremad og falder over sin datter, hvorefter han får øksen lige i hjertet. Det begynder at regne. Den stille dunken fra de små bloddråber fylder stuen sammen med skrigene og råbene. Svigermor og svigerfar er væltet omkuld og forsøger at kravle

væk, mens Jeanne bævrer som budding afsted ved siden af dem. Øksen flyver gennem rummet, rammer det fede svin lige i ryggen. Hun styrter med 120 kilo ned over de gamle mennesker, hvis knogler knaser som flæskesvær. Tante Rikke, der står som fortryllet, lægger ikke mærke til de engang hvide handsker, der lægger sig om hendes hals og langsomt kværker det sidste luft ud af lungerne med en rallende lyd og øjne, der kunne poppe ud af hovedet, hvornår det skulle være. Med øksen i hånden træder julemanden over alle gæsterne og er ekstra påpasselig med ikke at glide i kirsebærsovsen på gulvet. Han nærmer sig Katrine, der ligesom tante Rikke er i chok. Hun rykker tilbage og støder ind i vægen.

”J-j-jonas, hvad er d-det, du gør?” ”Glædelig jul.” Øksen svinges nedefra og op og passer perfekt ind i Katrines fucking fisse – som åbenbart også kan rumme en økse. Ding-dong. Jonas vender sig med rynket panden. De forventede da ikke flere gæster? ”Katrine? Hvem kan det være, der ringer på nu?” Jonas kigger rundt. Mærker det dryppende skæg. Høre lyden af blodregn og kan lugte jern. Meget jern.

Han åbner døren. Der står en politimand. Jonas synker. ”Det er helvede.” ”Det er jul,” retter politimanden. ”Jeg har fået nogle indberetninger om skrig fra jeres naboer. Er det noget, du kender til?” ”Jeg tror, jeg har slået dem ihjel.” ”Må jeg ikke lige komme indenfor?”

Visir # 80

Jonas træder til side og lader politiet komme ind. Han går ind i stuen. Kigger lidt om-

NORDEN

Novelle

kring og nikker. ”Nå, men alt ser jo ud, som det plejer her i julen.” Han smiler. Går tilbage til entreen og ud af hoveddøren.

”Så vil jeg ikke forstyrre mere her,” siger han og laver en gestus til sin kasket. ”Glædelig

Visir # 80

jul.”

Billedserie

NORDEN

Norge Af Katrine MĂ¸ller, litteraturhistorie

Visir # 80

Repor tage

NORDEN

Én million myg kan ikke tage fejl Af Louciana Kold, litteraturhistorie

Det var op af formiddagen, da vores tog

vedet ikke klar til eventyr. Vores hotel lå

endelig kørte ind i Kiruna. Siden vi var

i det centrale Kiruna. Centrum bestod af

trådt ind i et Øresundstog i København

omkring tre gader der gik i forlængelse af

mod Malmö, havde vi rejst med fire for-

hinanden. Man kunne gå fra den ene en-

skellige tog, tilbagelagt næsten 2000 ki-

de af centrum til den anden på fem mi-

lometer, krydset polarcirklen og tilbragt

nutter. Udover et supermarked, enkelte

en søvnløs nat i et nattog. 25 timer sene-

spisesteder, og en overraskende stor

re kunne vi endelig træde ud i den Lappi-

mængde friluftsbutikker, i forhold til an-

ske luft og blive budt velkommen af fjel-

tal af indbyggere, kunne man også finde

det Kiirunavaara, der tronede i baggrun-

enkelte små lokale butikker, og selvfølge-

den. Der var overraskende mange men-

lig en H&M, som man åbenbart ikke en-

nesker der stod af, her ved verdens ende.

gang kan slippe for ved verdens ende. Vi

Folk, der ligesom os var kommet for at

brugte to dage i byen, hvor vi blandt an-

lægge civilisationen bag sig, og prøve

det nåede at tage på fiskeri outlet og spi-

kræfter med den vilde natur.

se pizza med rensdyrkød, inden vi, tidligt

Kiruna var en lille by der primært bestod af små træhuse i forskellige farver. Der

Visir # 80

var ikke nogen der skænkede os et blik

mandag morgen, tog en bus der skulle køre os til Nikkaluokta, porten til vildmarken.

da vi gik igennem den med vores kæmpe

Målet var bjerget Kebnekaise, ruten var

rygsække på ryggen. De havde set det

cirka 20 kilometer. Vejret var dårligt.

før. Vi var bare to blandt tusinder, der

Selvom det var i slutningen af juli var ef-

drog dertil hver sommer, og håbede på at

teråret allerede kommet til Lapland. Sky-

finde eventyr i vildmarken. Min rygsæk

erne lå tæt på jorden og gjorde luften

var næsten ulidelig tung. Jeg havde sta-

klam og fugtig. Jeg havde læst at det var

dig ikke vænnet mig til vægten eller mine

fantastisk at vandre. At man ville komme

klodsede vandrestøvler som gjorde min

ind i en næsten meditativ rytme, mens

gang tung og unaturlig og jeg var forfær-

man gik, og at man virkelig følte sig i

delig træt efter togturen. Jeg var overho-

kontakt med den storslåede natur. Det

Repor tage

NORDEN

var det værste lort jeg nogensinde havde

gode vejr hjalp gevaldigt på mit humør.

hørt. Jeg kunne overhovedet ikke finde

Pludselig var det lidt lettere at finde den

nogen rytme. Min rygsæk var tung, og

der rytme jeg havde læst om, og vi bevæ-

mit ansigt var konstant dækket til af et

gede os roligt afsted i det varme vejr.

tyndt lag fugt, som formegentlig var en blanding af sved og regn. Naturen var ikke engang speciel smuk. Træerne havde svært ved at blive ret store så langt nord på, så da vi endelig slog lejr for natten var det mest storslåede vi havde set den dag, en brusende flod. Jeg var i dårligt humør og gik i seng uden aftensmad.

Der var kun én ulempe. Vi havde ikke lige tænkt over, at regnen havde holdt de mange myg, som Lapland er berømt for, i skak, og nu hvor vejret var klaret op, gik de til angreb. De stak konstant. Ligeså snart man satte sig ned eller bare stoppede i et øjeblik var de der. Det var lige meget hvor meget jungle olie og myggespray vi havde smurt os ind i. De var ag-

mærke solen igennem teltdugen. Varmen

gressive. Den eneste måde at minimere

var fantastisk efter gårsdagens kolde,

stikkene på, var ved at holde sig i bevæ-

klamme vejr. Jeg kravlede ud af teltet,

gelse. Vi gik og gik og kom tættere og

for at hilse dagen i møde, og måske finde

tættere på bjerget. Vi kom igennem skov-

en busk som jeg kunne sætte mig på hug

agtige områder, og gik ad små stier der

bag og tisse. Men jeg var ikke forberedt

snøvlede sig langs bjergsiden. Nogle ste-

på det syn der ventede mig udenfor. Den

der kunne det ikke lade sig gøre at gå på

tykke tåge havde skjult selveste Kebne-

selve stierne, her var der lagt lange

kaise og vores lille lejr var fra den ene

brædder ud, som skulle gøre det lettere

dag til den anden omringet af store bjer-

at bevæge sig over ekstra skæve eller vå-

ge med sne på toppen. Den anden dag

de steder. Et sted ophørte skoven plud-

lovede allerede meget bedre. Efter en

selig for at gøre plads til et kæmpe områ-

morgenmad bestående af havregrød be-

de der bare bestod af sten. Kæmpe, sorte

gav vi os videre. Planen var at nå Kebne-

sten, der lå side om side flere hundrede

kaises fjeldstation i løbet af dagen. Det

meter fremme. Næsten som en ørken

Visir # 80

Da jeg vågnede næste morgen, kunne jeg

Repor tage

NORDEN

midt i skoven. Vi passerede dem via

en tiltrængt pause fra myggestikkene.

brædderne, og snart var vi tilbage i sko-

Jeg slog hjernen fra og gik. Jeg havde

ven omringet af bjergene. Flere steder

opnået den meditative tilstand, jeg havde

faldt små vandfald af smeltevand ned fra

opnået rytmen, men jeg så ikke noget.

bjergsiderne.

Jeg gik bare. Det ene ben foran det an-

Det var tidlig aften da vi endelig nåede

Visir # 80

frem til området omkring fjeldstationen.

det. Hvert skridt bragte mig tættere på Nikkaluokta.

Jeg var så træt, at jeg næsten ikke kun-

Jeg var næsten klar til at blive ved indtil

ne gå et skridt mere. Vi slog vores telt op

vi var fremme. Jeg ville bare gerne have

så vi havde udsigt over den store flod der

at det skulle være overstået. Jeg formåe-

løb ned igennem bjergene og gennemskar

de at slå koldt vand i blodet, og accepte-

landskabet. Hvis det ikke havde været for

rede at endnu en nat i vildmarken var

myggene havde det været et utroligt

nødvendig. Jeg kan ikke huske den sid-

smukt og fredfyldt øjeblik. Næste morgen

ste dag. Vi må have stået op, pakket tel-

gik vi de få kilometer til Kebnekaises

tet sammen og gået. Men jeg kan ikke

fjeldstation. Der var folk der havde slået

huske om det var let eller svært. Om det

deres telte op overalt i området rundt om

var vådt eller om det var tørt. Jeg kan

bjælkehytten. De sad og hang i deres

bare huske at vi endelig, et stykke op af

vandretøj, og samlede kræfter inden van-

eftermiddagen, nåede tilbage til Nik-

dreturen hjem. Vi gjorde det samme. Ef-

kaluokta, og kunne slappe af i nogle sto-

ter en hel dag ved floden pakkede vi sam-

re lænestole, inden bussen kom og trans-

men næste morgen, og begyndte at van-

porterede os tilbage til Kiruna. Bussen

dre tilbage til Nikkaluokta. Fjerdedagen

tilbage til byen var fyldt med andre van-

mindede meget om den første dag. Våd

drere der, ligesom os, vendte tilbage til

og klam. Regnen stod ned hele dagen.

den virkelige verden. Jeg var træt. Træt

Jeg var klar til at vende tilbage til civili-

af at vandre, og træt af Kiruna. Efter en

sationen, og travede målrettet afsted.

nat på vandrehjem, var jeg klar til at

Regnen gav min konstant kløende krop

lægge byen bag mig og komme videre. Vi

NORDEN

Repor tage

satte kursen mod Gällivare, en time læn-

vi stod ud 700 kilometer længere sydpå,

gere sydpå. Her slappede vi af i nogle da-

havde vi passeret polarcirklen, og var

ge, inden vi tidligt om morgenen tog med

vendt tilbage til sommeren. Jeg havde

Indlandsbanen, og kørte mod syd. Ind-

det som om jeg var rejst tilbage i tiden,

landsbanen er ikke som noget andet tog

da jeg gik igennem Östersunds camping-

jeg nogensinde har kørt med før. Toget

plads, og så på de solbadende gæster. Da

var lille og rødt, og bestod af to vogne. Vi

vi næste aften kørte mod Stockholm hav-

blev budt velkommen af en guide, der

de vi lagt regntøjet og vandrerstøvlerne

ikke bare fortalte om de ting vi kørte for-

væk. Og da vi på vores sidste aften i Sve-

bi, men også stillede sig op og sang for

rige, lå og så på stjerner i Gränna, føltes

alle passagerne undervejs. Toget gjorde

den kolde lappiske sommer meget langt

ikke holdt i de sædvanlige stationsbyer,

væk.

men stoppede derimod i små bitte flækker, hvor vi kunne købe mad og drikke. Når toget kørte videre, ville dem der arbejdede i de små butikker, stå og vinke farvel til os. Stemningen blandt passagerne var også helt anderledes. Folk snakkede med hinanden. En lille pige gik op igennem midtergangen og delte slik ud til folk. Pludselig stoppede toget, fordi en ren stod på skinnerne, fuldstændig upåvirket af den store maskine foran den. Togturen varede 13 timer. Fra Gällivare til Östersund bumlede det lille tog langsomt ned igennem landet.

Da vi

Visir # 80

stod på om morgenen var det tidlige efterår allerede tydeligt i Lapland, men da

Visir # 80

NORDEN

Repor tage

NORDEN

Visir # 80

NORDEN

Repor tage

NORDEN

Visir # 80

A r t i ke l

NORDEN

HVIS VI TØR AT FLYVE, HVORFOR ER VI SÅ BANGE FOR AT FALDE? Af Lamija Filipovic, retorik

Ofte taler vi i hverdagen om, hvor frie vi

hvad mener de folk, der siger det? Hvor

er. Du ser dig selv som en fri fugl, der

mange gange pynter du på en historie i

flyver gennem de kraftigste vinde med

løbet af dagen eller ugen? Kald det en

spredte vinger. Når dine medmennesker

lille hvid løgn. Du taler for eksempel med

spørger dig, hvordan det går, så smiler

din veninde eller ven, og før du ved det,

du med løftet hoved og fortæller dem, at

så snubler I over et tema, hvor du føler

alt går supergodt. En storm er opstået på

dig ”sårbar”. Gåsehud. Et adjektiv som

din vej, og dine vinger begynder at skæl-

sårbar, kan få de fleste af os til at kravle

ve. Regndråberne bliver voldsomme og

ud af huden, fordi vi ikke bryder os om

kolde. Vinden bremser dig mere og mere,

at komme i samme sætning som det ord.

men du giver ikke op. Du kan fornemme,

Derfor pynter vi, så vi fremstår stærkere

at du ikke er tryg ved samtalen, men det

på den ene eller anden måde. Byrden

stopper dig ikke i at føre den videre. Du

hviler ikke på vores skuldre, men den

hører efterfølgende en lang monolog fra

hamrer os ned i jorden, så vi bliver på

anden part om, hvor godt det går, og

størrelse med en myre. For så lille føler

hvor meget de har opnået i deres liv. Du

man sig, når man prøver at være noget,

smiler, hører efter, men du tænker på dig

man ikke er.

selv. Vanddråberne bliver kraftigere, og

Men hvorfor er vi bange for at falde,

stormen er ude af kontrol. Du tænker, at

hvis vi tør at flyve?

det ikke kan blive værre, men før du ved det, falder en blytung hagl ned fra him-

Du har måske oplevet, at du har haft

len. Hvad nu?

svært ved at tale om de perioder i dit liv,

Visir # 80

hvor du har ramt bunden, men hvorfor Opfattelsen af, hvordan vi ønsker at

egentligt? Er det skam? Vi forstår hinan-

fremstå i andres øjne, er et uønsket tabu

den, selvom vi bliver motiveret og påvir-

i vores hverdag. Ofte hører vi hinanden

ket forskelligt. Det kan være svært, hvis

sige, at vi alle heldigvis er forskellige.

vi ikke skaber gode konditioner for os

HER rejses et kæmpe spørgsmålstegn,

selv. Måske er det én af grundene til, at

for tror vi virkelig på det? Og i så fald,

vi i første omgang er endt ud i en storm,

A r t i ke l

NORDEN

som vi ikke kan håndtere. Vi havde ikke

ke til regndråberne, som løber om kap

sat stilladser op for os selv. Vi hoppede

med hinanden på vinduets flade. Tilvæ-

fra grenen, spredte vores vinger og fløj

relsen bliver for alvor meningsløs, da du

uvidende ind i et kaos, som blæste os

taber i regndråbernes kamp om at nå

hårdt ned mod jorden. Det tordner, det

vindueskarmen…

larmer, det blæser, og vi ved ikke, hvordan vi skal håndtere omstændighederne. Fuglen ligger på jorden og kigger op mod himlen. Den har fejlet. Dens evne er at flyve, og den fejlede i det eneste, som den er god til. Fuglen skammer sig. Skyerne bevæger sig langsomt. De grå toner i himmel gør det endnu værre for fuglen. Men pludseligt forsvinder de grålige toner stille væk fra himlen. Solens stråler bryder igennem, og en krystalblå himmel så skarp, at fuglen kniber øjne, fremkaldes. Fuglen kan mærke en ny vind. Den føles anderledes, blød og langsom. Den omfavner fuglen med frisk luft. Tilbage til samtalen.

Hvis vi er stolte af at flyve, hvorfor er vi så flove over at falde? Vi har det ofte med at sammenligne os selv med andre. Andres succeser. Men hvis den ene part er en fisk, mens den anden part er en fugl, hvordan kan vi

sammenligne os med hinanden? Kan en fugl blive jaloux på en fisk? Og kan en fisk blive jaloux på en fugl? En fugl kan ikke leve under vand, og en fisk kan ikke leve over vand. Hvorfor kan en fugl ikke dele sit nederlag med fisken og omvendt? Det er let at dele succeser, men det er svært at dele nederlag. Nederlag er en motivation i sig selv, der har til formål at

skabe fremgang. Succes er pyntet på lag-

Den anden part er færdig med at pudse

kagen. Det er et endemål. De kloge og

sin glorie, og en stilhed har nu lagt sig

vise mennesker siger ofte, at succes op-

som en mur imellem jer. I smiler til hin-

står efter et nederlag. Så hvorfor taler vi

anden og kigger jer omkring. Du har en

ikke mere om nederlag og mindre om

følelse

succes?

træthed

kroppen

efter

Visir # 80

”dialogen”, og du kigger ud af vinduet. Det er regnvejr udenfor. Du lægger mær-

A r t i ke l

NORDEN

De nordiske (af)guders tusmørke Af Mikkel-Theis Paulsen, litteraturhistorie

ren: “Det ligger mig fjernt at se harmløst Seksten timers fantasy med nordiske gu-

til, når denne dekadent fordærver vores

der der synger på tysk. Det lyder umid-

sundhed - og dertil musikken! Er Wagner

delbart som noget, der ville virke ret så

overhovedet et menneske? Er han ikke

angstprovokerende. Det er ikke desto

snarere en sygdom? Han gør alt, hvad

mindre det, som er denne teksts emne.

han rører ved, sygt - han har gjort musik-

Han er blevet tilbedt, lagt for had og ru-

ken syg”

Visir # 80

briceret som frådende antisemit, stor kunstner, feminist, anarkist. Historiens

At sammenfatte mandens liv og levned i

domme over manden har været mangear-

et så kort skrift som dette ville derfor væ-

tede og vil fortsat være det. Her tænkes

re umuligt, på grænsen til det blasfemi-

på komponisten, digteren, dirigenten,

ske. Han er efter sigende den mand i ver-

essayisten, dramaturgen (listen er lang),

den om hvem der er skrevet flest biogra-

kort sagt på mennesket Richard Wag-

fier - næst efter Jesus og Napoleon. Hans

ner. Han levede i en brydningstid (1813-

musikdramaer er de ubetinget mest ana-

1883), var vidne til og tog aktivt del i re-

lyserede og omdiskuterede værker i mu-

volutionsårene 1848-49, blev landsfor-

sikhistorien.

vist, forarmet, og endte med at ændre

Dette skal derfor hverken ses som en

musik-og kulturhistorien radikalt. Han

indføring, en analyse, fortolkning, eller

var ophavsmand til det stærkt racistiske

nogen anden form for velfunderet udlæg-

essay Das Judenthum in der Musik og

ning. Det er nærmere tænkt som en tea-

hans værker blev flittigt brugt af nazi-

ser, som førstehåndsindtryk, måske et

sterne - ja, man kan næsten sige, at Det

forsøg på at forstå, en vaklen og famlen i

Tredje Riges æstetik vel var wagnersk i

blinde om man vil. Frankfurterskolens

udtryk og proportion. Det er selvsagt et

grand ol’ man Theodor W. Adorno gav

kainsmærke som han for stedse vil bære.

måske af samme grund sin Wagnerana-

Ikke desto mindre beskrev den tyske for-

lyse titlen “Versuch über Wagner”. Man-

fatter og humanist Thomas Mann ham

den og værket er tvetydigt. Han er blevet

som “den samlede kunsthistories største

en tilnærmelsesvis mytologisk skikkelse

talent”(!). Den tidligere ven Friedrich Ni-

der på kultisk manér fejres hver sommer

etzsche anså ham til gengæld for at være

til de prestigiøse Bayreuther Festspiele.

dekadent - et tegn på en sygdom i kultu-

Hans indflydelse på eftertidens kunstne-

A r t i ke l

NORDEN

re er ligeledes bemærkelsesværdig - før-

døtre for at smede magtens ring (lyder

nævnte Thomas Mann, samt James Joy-

det bekendt?) - en ring der vil give ham

ce, Marcel Proust, J.R.R. Tolkien, Lars

herredømmet over verdenen, hvis han til

Von Trier, Quentin Tarantino, George

gengæld afsværger kærligheden. Guder-

Lucas, John Williams, Howard Shore -

nes konge Wotan stjæler imidlertid rin-

alle er de blevet fanget og fascineret af

gen fra Alberich for at kunne betale jæt-

mandens værk.

terne Fafner og Fasolt, der har bygget borgen Valhalla til guderne. Alberich bli-

Mit udgangspunkt vil i denne omgang

ver edderspændt rasende og forbander

være operacyklussen Der Ring des Nibe-

ringen. Straks efter at have fået ringen i

lungen (WWV 86) - populært kaldet kort

betaling dræber Fafner Fasolt for at få

og godt “Ringen” - der blev skrevet i løbet

skatten for sig selv. Wotan har nu betalt

af 26 år (!), fra 1848 til 1874. Det på alle

sin gæld til jætterne, men begærer sta-

måder monumentale værk består af fire

digvæk ringen. Han er dog forhindret i at

operaer - eller musikdramaer, som Wag-

stjæle den tilbage, da han som gudernes

ner mere passende kaldte dem - og er et

konge repræsenterer - og står som ga-

sandt Gesamtkunstwerk for at bruge et

rant for verdens orden og retfærdighed.

efterhånden fortærsket begreb. Det dre-

Han avler derfor tvillingeparret Siegmund

jer sig henholdsvis om Das Rheingold,

og Sieglinde , kaldet vølsungerne, med et

Die Walküre, Siegfried og endelig Götter-

menneske. Idéen er, at Siegmund, der er

dämmerung. Wagner lod sig inspirere af

en fri helt, som ikke er bundet af guder-

mange forskellige kilder, bl.a. det tyske

nes love, skal stjæle ringen tilbage. Bør-

middelalderepos Das Nibelungslied, de

nene bliver imidlertid skilt ad ved fødslen

norrøne eddaer, herunder i særdeleshed

- Sieglinde giftes bort til den usympati-

Vølvens Spådom, buddhistisk filosofi,

ske Hunding, og Siegmund vokser op i

samt tankegods fra Ludwig Feuerbach og

skoven.

Arthur Schopenhauer. Kort fortalt (og det I starten af værkets anden del Die

raliserende fortalt, totalt i strid med vær-

Walküre er Siegmund jaget vildt. Han sø-

kets ånd) handler de fire musikdramaer

ger tilflugt i en hytte i skoven, og møder

om dværgen Alberich, der stjæler en

der Sieglinde, som han af gode grunde

guldskat (Das Rheingold) fra Rhinens

ikke genkender. Han drages straks af

Visir # 80

er meget kort, groft og forfærdeligt gene-

A r t i ke l

NORDEN

hendes person og forelsker sig hoved-

tøvende, og hun fortæller derfor Sieg-

kulds. Hunding, som jo er gift med Sieg-

mund om hans skæbne. Han ser dog in-

linde, vender hjem og konfronterer Sieg-

gen salighed i Valhallas hellige haller

mund. Det viser sig, at Hunding er en af

uden Sieglinde, og er på nippet til at tage

de mænd der forfølger Siegmund. Hun-

hende med sig i graven. Dette sætter

ding kan dog ikke krænke gæstfriheden,

Brünnhilde en stopper for, og hun lover

og udsætter derfor deres tvekamp til den

de elskende, at hun vil modsætte sig sin

næste morgen. I løbet af natten giver

far, Wotans, ordrer og hjælpe Siegmund i

Sieglinde Hunding en soveeliksir, og for-

tvekampen mod Hunding. Da Wotan op-

tæller Siegmund om et mægtigt sværd

dager dette bliver han rasende, og han

som en mystisk fremmed engang stødte

knuser

ind i stammen af det store asketræ, som

Nothung. Hunding dræber derefter Sieg-

vokser inde i Hundings hus - ingen har

mund uden problemer, men bliver så

hidtil kunne trække sværdet ud, men

selv dræbt af den afmægtige Wotan.

hun tror at Siegmund er hendes frelser,

Brünnhilde og valkyrierne fører Sieg-

og at han derfor er opgaven voksen. Han

munds lig og Sieglinde bort til en klippe-

trækker sværdet ud uden problemer og

top til lyden af det stykke musik, som

navngiver det Nothung. Herefter afslører

selv de, der aldrig hverken har hørt eller

Sieglinde at hun er hans tvillingesøster,

set en opera før, vil kunne genkende,

og de omfavner hinanden hedt og liden-

nemlig Valkyrieridtet - der måske især

skabeligt (!) - når Wagner er bedst er der

huskes pga. det ikoniske helikopteran-

blodskam på scenen og lækker bittersød

greb fra Francis Ford Coppolas fantasti-

musik i orkestergraven.

ske film “Apocalypse Now” fra 1979.

Det

incestuøse

par

flygter

derfor

Siegmunds

sværd

sammen,

Visir # 80

skarpt forfulgt af Hunding. Wotan beordrer sin datter, Valkyrien Brünnhilde, til at beskytte Siegmund. Her protester Wo-

Leitmotif: Valkyrieridtet

tans kone Fricka imidlertid. Hun er gudinde for ægteskabet og vil derfor ikke fin-

Citatet er et godt eksempel på Wagners

de sig i ægteskabsbrud og blodskam -

brug af ledemotiver (Leitmotif), dvs. små

Siegmund må derfor dø. Brünnhilde er

musikalske fraser der konnoterer et te-

A r t i ke l

NORDEN

ma, en person, ting, idé etc., f.eks. “Ringen”,”Kærlighed”, “Vilje”, Siegfried” o.l. Claude Debussy kaldte nedladende

disse motiver for “musikalske visitkort”. Motiverne kan sammenlignes med korets kommenterende og kontrasterende funktion i det antikke Grækenlands tragediedigtning. Det var dog ikke Wagner der fandt på ledemotivet som kompositorisk princip, men det var uden tvivl hans brug af dem, der har gjort at de kan findes

f.eks. etc.

overalt

Ringenes

moderne

Herre,

filmmusik,

Star

Wars,

Wagner beskrev selv teknikken i

Siegfrieds ledemotiv vil være genkendeligt for alle der har set de originale film fra Star Wars-sagaen. Her står en anden helt, Luke Skywalker og skuer ud over horisonten, ud på planeten Tatooines to sole og funderer over de forældre som han, ligesom Siegfried, aldrig har kendt. Alt dette åbenbares for seeren til disse toner i et umiddelbart banalt, men ikke desto mindre ømt øjeblik af stor skønhed:

manifestet Oper und Drama fra 1851 som: “These melodious moments emanating from the orchestra are a sort of signpost showing the way to the emotionalism of the drama’s poetical intent, and we are thus afforded unfiltered participation in the realisation of this intent”. Den britiske filosof Roger Scruton beskriver dem enklere og måske mere rammende som “a fragment of music with a memory”. På klippen spår Brünnhilde, at Sieglinde rer vi endnu et væsentligt ledemotiv, nemlig helten Siegfrieds:

Netop det at vise det sublime i de umiddelbart mest banale og fortærskede klichéer var en af Wagners forcer. Litteraten

Thomas Teilmann Damm beskriver det således: “I sin kunst tager Wagner sætningerne på ordet og afdækker alvoren og tragikken under den tilsyneladende banale og trivielle overflade”. Og det mærkes straks i det øjeblik man begiver sig ind i Wagners verdener. Under overfladen lurer et urdyb af angst, perversion, begær, kærlighed og andre af eksisten-

sens mest fundamentale elementer.

Visir # 80

vil føde den største, frieste helt. Her hø-

(Her transponeret til Cm, org. Gm)

A r t i ke l

NORDEN

Nu tilbage til Die Walküre. Wotan er ra-

als ich, der Gott!” - en sand helt, der er

sende. Hans planer er slået fejl og datte-

friere end en gud. Wotan har spillet fallit.

ren har forbrudt sig mod hans vilje. I 3.

Hans begær efter Ringen har gjort, at

akts klimaks fordømmer han datteren og

han har givet afkald på al integritet, al

fratager hende guddommeligheden. Hun

magt og nu i sidste ende også sin egen

skal nu trylles ind i en magisk søvn og

datter. Allerede i den første opera Das

tilhøre den første mand der vækker hen-

Rheingold blev det spået, at gudernes en-

de. Brünnhilde er på en gang forarget og

de “Götterdämmerung” og dermed også

fortvivlet. I en storladen forsvarstale ud-

Wotans egen død var nært forestående.

stiller hun Wotans hykleri og spørger

Og sandelig indtræffer Ragnarok også i

“War es so schmählich, was ich ver-

den sidste opera. Rhinen går over sine

brach,

bredder og dens døtre generobrer Ringen,

schmählich du bestrafst? (...) deute mir

mens Valhalla og guderne brænder ned

hell die Schuld, die mit starrem Trotze

til jorden. Værket har for Wotan været en

dich zwingt, zu verstossen dein tratestes

lang, sej kamp for at affinde sig med dø-

Kind!”. Wotan bryder sammen for øjnene

den som vilkår. Ringen, der har fordær-

af os. Han er dybt rørt over datterens be-

vet både guder og mennesker vender til-

vægende forsvar, men kan som garant

bage til Rhinen, og Brünnhilde indser, at

for orden og retfærdighed ikke lade hen-

kærligheden er tilværelsens eneste holde-

de gå straffri. I Kasper Holtens bemær-

punkt og at den først virkelig manifeste-

kelsesværdige opsætning af Die Walküre

rer sig i døden og adskillelsen - “Die Lie-

fra 2006 (The Copenhagen Ring) river

be bringt Lust und Leid”. Sjældent har

Wotan nu grådkvalt vingerne af datteren

jordens undergang været så smuk.

dass

mein

Verbrechen

Visir # 80

og kysser hendes guddommelighed væk. Som en sidste gestus får han guden Loge

Kilder - og inspiration til de interesse-

til at fremmane en mægtig ring af ild

rede: Hvis dette på nogen som helst må-

rundt om Brünnhildes leje således at

de har vakt en interesse, kan jeg kun på

kun den største helt kan befri hende -

det varmeste anbefale at høre digteren og

“Denn einer nur freie die Braut, der freier

musikeren Kristian Leths passionerede

A r t i ke l

NORDEN

podcastrække i fem afsnit om Ringen.

dendal 2013

Det er den hidtil bedste og lettest tilgæn-

•

gelige indføring til manden og værket, jeg

remastered i 2012, Wiener Philharmoni-

er stødt på, og den ubestrideligt vigtigste

kerne, dirr. Sir Georg Solti - kan strea-

inspiration til denne tekst. DVD-udgaven

mes

af Kasper Holtens eksperimenterende og

open.spotify.com/user/albertsheen/

feministiske opsætning af Ringen i Ope-

playlist/5E6HBO3XgCsWRI9Gs4nqGi

raen i København fra 2006, hvor hand-

•

lingen er henlagt til fire forskellige epoker

odor W. Adorno, KLIM 2005

i det 20. århundrede, kan ligeledes anbe-

•

fales. Tager man skridtet videre, er Hen-

sche, DET lille FORLAG 2011

rik Nebelongs lækre oversættelse af Rin-

•

gen, udgivet af forlaget Vandkunsten i 2017, uundværlig. Endelig kan man lytte til Wiener Philharmonikernes legendariske indspilning, der flere steder er udråbt til den bedste plade i historien, hvis man vil opleve en sublim hegeliansk syntese af ord og musik.

•

oversat og med forord/efterskrift af HenNebelong,

Forlaget

på

Spotify:

https://

Wagner: Forsøg på en tolkning - TheTilfældet Wagner - Friedrich Nietz-

Kærlighedens Væsen - Richard Wag-

ners Hovedværker - Thomas Teilmann Damm, Aarhus Universitetsforlag, 2013

•

Brünnhilde’s Transformation: Leitmo-

tifs and Love in Wagner’s Die Walküre Kalle Puolakka, The Central European Journal of Aesthetics, 2012, #2 Verdens Litteraturhistorie, b. 5 (pp. 322-

Richard Wagners Nibelungens Ring -

rik

Der Ring des Nibelungen (1958-64),

326) - Hans Hertel (red.), Gyldendal,

1994

Vandkunsten

2017

•

Wagners Ringen ifølge Kristian Leth -

podcast i fem dele på dr.dk

•

Børn, Skab nyt! 10 scener fra Wag-

Visir # 80

ners musikverden - Jakob Levinsen, Gyl-

NORDEN

Visir # 80

Af Katrine MĂ¸ller, litteraturhistorie

Billedserie

NORDEN

Visir # 80

NORDEN

Billedserie

NORDEN

Visir # 80

A r t i ke l

NORDEN

Et nordisk perspektiv på arabisk fortællerkunst Af Jonas Kirk Dejgaard, litteraturhistorie

Når

den

nystiftede

litteraturfestival

sind og én Nat, eller Alf layla wa-layla,

NorthLit til sommer løber af stablen for

som er værkets arabiske titel. Vi kender

første gang, er det med fokus på mødet

alle historierne om Aladdin, Sinbad Søfa-

mellem nordisk litteratur og arabisk og

reren og Ali Baba og de fyrretyve røvere.

mellemøstlig litteratur. Programmet tæl-

Inspirationen fra Tusind og én Nat er ty-

ler blandt andre Suzanne Brøgger, Vigdis

deligt at finde i den europæiske kanon,

Hjort og den irakisk fødte filminstruktør

f.eks. hos ærkedanske forfattere som

og forfatter Hassan Blasim.

H.C. Andersen og Karen Blixen.

For de fleste, denne skribent inklusiv, er

Værkets eviggyldighed er forbløffende.

kendskabet

mellemøstlig

Jeg vil her forsøge at give et kort indblik i

skønlitteratur formentligt meget begræn-

nogle af de mest berømte karakterer og

set. Jeg skal ærligt indrømme, at ingen

temaer fra Tusind og én Nat - karakterer

af de arabisk klingende navne på festi-

og temaer, som stadig huserer i nutidens

vallens plakat vakte genklang hos mig.

skønlitteratur.

til

samtidig

Visir # 80

For mange af os ville det virke som en uoverstigelig udfordring at skulle name-

Magien og mystikken

droppe bare en håndfuld aktive, mellem-

Værket udkom på skrift i 1704-1717 i en

østlige forfattere. De første to navne, der

oversættelse af franskmanden Antoine

falder mig ind - måske bare fordi de lyder

Galland og blev med det samme en stor

eksotiske - er Yahya Hassan og Khaled

succes. For det europæiske publikum

Hosseini. Ghettopoesi fra Gellerup og en-

har det især været det fremmede og ek-

gelsksprogede tårepersere.

sotiske ved teksterne, som har virket til-

Manglen på kendskab til og interesse for

trækkende. De magiske remser, flyvende

arabisk litteratur kan virke besynderlig -

tæpper og fabeldyr i alle afskygninger, vi

dels på grund af regionens størrelse, men

finder i teksterne, er siden hen kommet

også på grund af det ikke ubetydelige af-

til at inkarnere forestillingen om ”Østens

tryk, arabisk litteratur har sat i den vest-

mystik”.

lige litteraturhistorie. Her tænker jeg selvfølgelig primært på mastodonten Tu-

Med til forestillingen om Østen hører og-

A r t i ke l

NORDEN

så en anden og mere fri seksualitet end

ne til sex: ”Lig hos mig og stil mit begær!

den, det læsende publikum bliver præ-

Ellers vækker jeg ifritten så han kan slå

senteret for i Europa. Når den under-

jer ihjel”.

skønne prinsesse Badrelbudur klæder

I ”Aladdin” optræder prinsesse Badrel-

sig af foran Aladdin, som står bag ved

budur som et ultrafeminint, passivt ero-

døren og lurer, tænder hun samtidigt et

tisk objekt, hvorimod dronningen og den

begær hos hele den europæiske læser-

tilfangetagne kvinde fra rammefortællin-

skare. Samtidigt med, at Aladdin får et

gen i højere grad inkarnerer forestillingen

glimt af prinsessen, får Europa et smug-

om ”femme fatale”. De er aktive, farlige

kig på en erotiseret, idealiseret Orient.

og ikke bange for at bruge sex som våben mod de demaskuliniserede mænd.

Sex og seksuelt begær fylder meget i vær-

ket, dog ikke altid i den erotisk tiltræk-

Mange af de repræsentationer af gruppe-

kende udformning, det tager i ”Aladdin”.

sex, dyresex osv. man finder i Tusind og

Tusind og én Nat er en samling eventyr,

én Nat var ikke med i den oprindelige ud-

som fortælles af Sharazad som en måde,

gave fra 1704. Galland fjernede eller om-

hvorpå hun kan manipulere med den

digtede de passager, han mente, var

hævngerrige konge Shahriyar. I begyn-

mest

delsen af eventyrsamlingen opdager kon-

kum, som i stigende grad var præget af

gen, at hans kone deltager i et orgie sam-

oplysningstidens tanker om fornuft og

men med en masse sorte slaver. Som

mådehold.

stødende for et europæisk publi-

straf mod kvindekønnet sværger han Perspektiv på Orienten

fuldbyrde ægteskabet og så slå hende

En anden figur, som har været med til at

ihjel næsten morgen. Her forbindes sek-

karakterisere Vestens forestilling om Ori-

sualitet direkte med død. Det samme

enten, er den brutale despot. Despoti er

sker i en besynderlig episode, hvor kon-

en styreform, hvor en enevældig hersker

gen og hans bror møder en tilfangetagen

udøver vilkårlig magt til skræk og rædsel

kvinde, der som en straf mod den ifrit,

for hans folk. Et godt eksempel på en så-

der holder hende fanget, tvinger brødre-

dan despot er kong Shahriyar, som hver

Visir # 80

hver aften at gifte sig med en ny kvinde,

A r t i ke l

NORDEN

dag slår en tilfældig, uskyldig kvinde

har fundet arabiske kilder til f.eks.

ihjel.

”Aladdin” og ”Ali Baba og de fyrretyve røvere”. Dette forhold blev blandt andet

Synet på despoten er særligt interessant,

kritiseret af litteraten Edward Said. Han

fordi værket udkommer i en periode,

opfandt begrebet orientalisme til at dæk-

hvor Europas befolkning begynder at

ke over det fænomen, at det er Vesten,

stille spørgsmålstegn ved den måde,

som definerer, hvad Østen er og indehol-

magten bliver administreret på. Spørgs-

der. Herigennem kommer den vestlige

målet om magt og magtudøvelse er et

verden til at fremstå kultiveret og moder-

centralt tema i ”Aladdin”, hvor sultanen

ne, mens Østen fremstilles som et sted,

balancerer på en hårfin grænse mellem

der ganske vist er magisk og eksotisk,

vellidt hersker, som lytter til sit folk, og

men som også er underudviklet og styret

en despot, som er meget tæt på at hen-

af primitive drifter.

rette Aladdin uden rettergang i et øjebliks raseri.

Uagtet de racepolitiske spørgsmål, der

Visir # 80

knytter sig til værket, må vi anderkende, Den verden, vi præsenteres for i Tusind

at Tusind og én Nat er et af de største

og én Nat, er hyperseksuel og eksotisk,

stykker fortællekunst i litteraturhistori-

hersket af brutale tyranner og beboet af

en. Det er svært ikke at blive betaget af

alle tænkelige menneskefigurer og magi-

Sinbad

ske væsener. Værket er blevet indbegre-

Aladdins umådelige rigdomme, Shahri-

bet af de forestillinger, den gennemsnitli-

yars brutalitet og Sharazad geniale afled-

ge europæer forbinder med Orienten.

ningsmanøvre gennem historiefortælling.

Men de er netop også det: Vestens fore-

Føler man sig tiltrukket af den arabiske

stillinger om Østen. De første udgaver af

fortælling, kan man få sin sult stillet ved

værket var voldsomt ”europaiserede”, og

NorthLit til sommer. Festivallen løber af

nogle af historierne er måske endda

stablen d. 20.-24. juni på Aros, Godsba-

skrevet af Galland selv, idet man aldrig

nen og Thestrup Højskole.

Søfarerens

eventyrlige

rejser,

Billedserie

NORDEN

Af Katrine MĂ¸ller, litteraturhistorie

Visir # 80

NORDEN

Billedserie

NORDEN

Visir # 80

NORDEN

Billedserie

NORDEN

Visir # 80

ArkivGuld

NORDEN

Elgenyt indtager det Hvide Hus Af daværende redaktion

Rygterne svirer i disse dage, efter den

on, som hos elge udmønter sig til ejaku-

amerikanske valgkamp har taget sin en-

lation af mandlige safter på tilfældeligt

de. Det forholder sig nemlig sådan, at en

forbigående hunner.

intern kilde fra Mitt Romneys bagland har afsløret, at republikanerne er kon-

Eksperter inden for VISIR udtaler, at lig-

verteret til buddhisme og har sporet sin

heden ikke er til at tage fejl af, når man

linje tilbage til elge fra det nordligste af

nærstuderer billeder af Mitt Romney og

Skandinavien.

elge. Både Romneys ansigtstræk, gang og gestikulation er med 98,7% sikkerhed lig

Informationen siges at være tophemmelig

elge, og dette er hele 10% højere end lig-

og kun for partiets inderste kreds, men

heden mellem George W. Bush Jr. og det

VISIR kan nu afsløre sandheden og må

røde egern, som desuden også befinder

se sig stødt over denne bekendtgørelse,

sig i elgeterritorier i Skandinavien.

der snart vil ryste Det Hvide Hus, når nyheden forplanter sig på nettet.

Det er uvist, hvad Mitt Romneys skæbne nu vil udvikle sig til. Vil disse afsløringer

Lighederne er også – ved nærmere efter-

forårsage, at partiet opløses og alle tager

syn – slående. Betragt blot mulens hæn-

på picnic i de norske fjelde? Eller vil

gende, dvaskende gang, når han stiller

Romney selv blive udelukket fra partimø-

sig op på talerstolen og brøler, og husk

der og se sig nødsaget til at gro gevir og

hans skulende ansigt og overraskede

anlægge klove? Det vil kun tiden vise.

blik, da han tabte til Barack ’the Man’ Obama. Et yderligere tegn er den såkaldte mormonske baggrund, Romney beken-

Visir # 80

der sig til. Eller gør han? Det virker tydeligt, at flerkoneriet er et efterladenskab fra hans elgegener, og at det er et klart tegn på seksuel frustrati-

ArkivGuld

NORDEN

Visir # 80

Repor tage

NORDEN

I et personligt forhold med elge - som fortalt af Louciana Af Natasja L. Hedegaard, dramaturgi

Den hårdtslående artikel på forrige side

så det er der, at der er størst chance for

blev udgivet i VISIR nr. 61, i November

at se dem.’ Og så fortsætter Louciana

2012, men er stadig relevant den dag i

fandeme ud af samme tråd: ’Vidste du

dag. For hvem har hørt fra Mitt Romney

for resten, at elge er bange for kø-

siden da? Af ukendte grunde vil både for-

er?’ (Efter dybdegående analyse opdage-

fatteren til elge.dk, og tidligere udgaver af

de jeg, at hun mente dyrene, ikke bilkø-

det tilbagevendende indslag ’Elgenyt’ for-

er, skønt dette også havde været forståe-

blive anonyme, og jeg har ingen idé om

ligt). ’Hvis der er køer i nærheden, så er

hvorfor…

der ingen elge. Så på trods af al den research formåede jeg ikke at se nogen elg.

Men én, der ikke er bange for at stå frem,

Den fucking elg-safari; efter det var jeg

er VISIRs egen skribent og redaktions-

kraft**** fast besluttet på at se en elg, og

medlem, Louciana Kold. Nylig tilbage-

derfor tog jeg til Lapland!’ Hun fortæller

vendt fra en forlystelsespark, som hun

hvordan hun, som en typisk millennial,

insisterer på at kalde ”Lapland”, er hun

kom til at tjekke sin telefon i det øjeblik

bevæbnet med gode historier og hårrej-

hendes

sende dyreerfaringer. Men hvordan be-

”Laplandet”, og dermed gik glip af hele

gyndte fascinationen med elge?

oplevelsen. Hendes ansigt er helt lilla af

’Den var der bare lige pludselig’, konkluderer hun, men efter et øjeblik tilføjer

kæreste

(ex?),

så

elg

vrede, og hun ligner en rund aubergine med arme.

Visir # 80

hun: ’Jeg stod op kl. 4 om morgenen, for at tage på elg-safari i Sverige.’ Dette, går

Jeg spørger om hendes usunde besættel-

jeg ud fra, er en slags forlystelse i før-

se med elge er ovre, på trods af hendes

nævnte park. Hun fortsætter med at for-

erfaringer, og hun beskriver manisk,

tælle mig nogle totalt irrelevante ting:

hvordan hun sommetider vågner midt

’Elge vandrer. De sover ét sted og græs-

om natten, fordi hendes indre elgalarm

ser ét sted, og så vandrer de frem og til-

er gået i gang. ’Jeg var vågen, og hvis ik-

bage om morgenen og sent om aftenen,

ke jeg var blevet vækket af en elg, hvorfor

Repor tage

NORDEN

skulle jeg så vågne???’ Og det er et godt spørgsmål. Det stod ganske klart; der var en elg i nærheden, men hvor? På grund af hendes chilenske rødder kan hun, uden fare for at lyde politisk ukorrekt, kun konkludere, at hendes spirit animal er en elg, og det må være sjæleverdenens elge, der forsøger at komme i kontakt med hende.

Visir # 80

NORDEN

Anmeldelse

Bølger, bølger, bølger Af Nana Nikoline Boller, litteraturhistorie

Bølger, bølger, bølger. Der er bølger på forsiden af Lindholms Resort, og der er bølger ved hvert kapitel, men der er ikke

mindst bølger i ordene. I denne digtsamling har Lindholm et specielt fokus på havet som motiv; på vand som foranderligt, som fyldt af dobbelthed; det er både blidt og voldsomt. Det blide kommer frem i kærligheden set imellem de to ’hovedpersoner’ i digtene, den ukendte fortæller og en kvinde, der

lader til at være på ferie sammen. De svømmer sammen i havet, og ligger ved poolen, og hele tiden bevæger vandet sig rundt om dem. De sejler til og fra stedet – og de drukner måske, eller går til grunds. På denne måde viser Lindholm

løst nok til at sluge alle der kommer for

det andet aspekt ved vand; det voldsom-

langt ud. Lindholm skriver om flygtninge

me der lurer lige under overfladen. Et af

-temaet, både i henhold til det vi flygter

de første digte beskriver angsten ved at

fra, når vi tager på ferie med dem vi el-

gå på stranden, og finde spor af de druk-

sker, men som modspil til dette ligger

nede, tøj der er skyllet i land, mens deres

hele tiden advarslen, påmindelsen om

ejer ligger på bunden.

andre, der flygter af større nød end os.

Visir # 80

Fortælleren og den elskede ender med at Angsten kommer både udefra og indefra,

spejle sig og næsten blive et med de båd-

for er det en ukendt der er druknet, eller

flygtninge-skikkelser som vi er så be-

er det fortælleren selv? Og rundt om alt

kendte med i dag. Vi får aldrig noget

dette, havet, blidt og kærligt, og nådes-

klart svar i samlingen om det er dem el-

Anmeldelse

NORDEN

ler os der går til grunde, eller om det i sidste ende ikke er det samme.

Lindholms digte er hurtigt læst til først, men så snart man har lukket bogen i er man nødt til at tage den op igen; hele tiden har man følelsen af at have misset noget, af at have fået fortalt en vigtig historie uden at lytte ordentligt efter. Det er i sidste ende det magiske ved denne samling; dens lette, flydende tilstand på overfladen, der først, når du dykker dy-

bere ned, viser dig hvad der kan ske, dybt, dybt dernede.

Victor Boy Lindholm RESORT Kronstork, 2017 82 Sider Vejl. Pris: 149 kr.

Visir # 80

Repor tage

NORDEN

Meget mere end fodbold Af Peter Møller, retorik

En tur til Dublin med tusindvis af danskere understregede for mig, at landsholdsfodbold kan handle om langt mere end spillet på en græsplæne. Nemlig om et unikt sammenhold og en entusiasme, som vi oplever alt for sjældent i en til tider forudsigelig og tilrettelagt hverdag.

Jeg har for nogle timer

og, undskyld mig, afskyeligt grimme

glemt alt om mine dag-

klaphatte, og hver gang andre i de rød-

lige

hvide farver dukkede op, var det som at

bekymringer,

jeg står nu omgivet af

genkende en gammel ven.

3000 venner, som hyl-

Visir # 80

der de danske fodbold-

Ingen fjender

drenge efter 5-1-sejren. For venner er lige

Derudover foregik turen med masser af

præcis dét, alle danskere er, denne aften i

danskere, som også havde fået idéen om

Dublin. Jeg kigger rundt og ser kun smil

at støtte det danske fodboldlandshold.

og begejstring og indser, at det faktisk

Jeg tror dog, at de fleste på turen var

hører til sjældenhederne.

helt klar over, at det handlede om langt

Flybilletterne var bestilt flere uger i forve-

mere end fodbold. Nemlig alt det, vi lidt

jen, og der var lagt op til en festlig tur i

for ofte glemmer i vores karrierestyrede

selskab med mine nærmeste venner. In-

hverdag, hvor vi knap har tid til at række

gen af os havde nok forestillet os, at det

en hånd til den, som har det sværere end

skulle blive så speciel en oplevelse at ta-

os selv.

ge mindre end et døgn til den irske ho-

At vi smiler til folk, vi ikke kender, og øn-

vedstad for at se en fodboldkamp. Men

sker andre det godt. Også irerne. For

specielt kan jeg hurtigt fastslå, at det

selvom vi i høj grad var afsted med 3000

blev.

danskere på udebane, så var stemningen

Allerede ganske tidligt tirsdag morgen

både før og efter kampen imponerende

blev det klart for mig, hvorfor det her

god og fredelig de to folkefærd imellem.

ville blive en stor oplevelse. Vi stod i Aal-

Hele ånden på turen var meget livsbe-

borg lufthavn med vores danmarkstrøjer

kræftende for mig. Jeg oplevede på intet

Repor tage

NORDEN

tidspunkt, hverken danskere eller irere,

fik præcis samme kærlighed den anden

som provokerede eller opfordrede til tru-

vej.

ende eller negativ adfærd. Det handlede

Senere i kampen står jeg et par meter

med andre ord ikke om at hade de andre

væk fra mine venner og synger ”Vi sejler

– men derimod at hylde sine helte. Og

op ad åen” med nogle andre danske fans.

hyldet – ja, det blev danskerne så sande-

Da vi igen scorer, kigger jeg til siden,

lig i Dublin.

hvor en, for mig helt ukendt, dansk ”roligan” står ved siden af. Denne gang er

De dybfølte kram

det ham, som bliver kvitteret med en

Det gik jo som bekendt rigtig godt for

stor, ærlig krammer.

Danmark den aften. Efter en svær start

Og det var præcis sådan, det var. Det er

skruede ”Kong Christian” (Eriksen, red.)

præcis sådan, det er på sådan en tur.

bissen på, og det var til sidst kun et

Alle krammer alle, og alle er venner, selv-

spørgsmål om sejrens størrelse. Efter det

om de måske aldrig mødes igen. Det si-

irske føringsmål var det danske tilskuer-

ger for mig rigtig meget om, hvad fodbold

afsnit naturligvis rystet, men opbaknin-

heldigvis også kan være. Det stik mod-

gen var stadig kolossal fra de fleste, og

satte af alt det, vi også hører om alt for

jeg tror på, at det var med til at vende

ofte: ublu lønninger, fan-vold og korrup-

skuden.

tion.

Noget af det, som står klarest for mig fra Rationaliteten gemt væk

første halvleg – et resultat, som ville give

Jeg har stor forståelse for dem, som me-

Danmark VM-billetten. Det er dog langt

ner, at fodbold og den store interesse

fra selve målet, jeg husker bedst, men

herfor, kan virke meget irrationel og nær-

derimod et kram, jeg giver til en af mine

mest uintelligent. Men måske er det helt

medrejsende

umiddelbart

okay, at vi sommetider pakker fornuften

efter scoringen. Jeg tror, at det er den

lidt væk og følger vores umiddelbare fø-

mest dybfølte krammer, jeg har givet i

lelser. Særligt når det sker på en så posi-

flere år, og jeg skulle hilse og sige, at jeg

tiv og givende måde, som det var tilfældet

kammerater

Visir # 80

turen, er da Danmark udlignede til 1-1 i

Repor tage

NORDEN

i Dublin den 14. november.

nationalsangen ned igennem gågaden.

Rationaliteten blev så sandelig pakket

Sjældent har jeg følt mig mere tilpas ved

væk, og for nogle fås vedkommende må-

at have kuldegysninger over alt på krop-

ske også lige rigeligt. En af mine venner

pen.

gik efter kampen alene rundt med de

Det er præcis den følelse, som giver mig

danske farver over alt på kroppen og

mod på flere af disse ture. Hele præmis-

sang højt – noget som andre steder ville

sen om, at man sagtens kan elske sit

have udløst vrede og negative reaktioner

land uden at hade de andre, er i virke-

fra de lokale fodboldfans. I Dublin var

ligheden det vigtigste budskab at tage

der dog ingen vrede, og irerne er nok de

med. At man sagtens kan opføre sig or-

bedste tabere, jeg har mødt.

dentligt og udvise respekt, selvom man

Hver gang vi med vores danske trøjer,

for en stund sætter fornuften lidt på

flag og halstørklæder mødte irere med

standby og lader følelserne tage over. Jeg

tilsvarende ”gear”, blev vi lykønsket og

håber at møde en masse glade, entusia-

rost for det danske holds indsats. Det

stiske og fredelige danske venner til VM i

kunne man lære meget af rigtig mange

Rusland til sommer.

steder – i forbindelse med sport – men så sandelig også i mange andre sammenhænge. Bravo, Irland! Mere af samme skuffe

I euforien over at skrive om turen glemte jeg måske at fortælle, at de fleste danskere var samlet på en enorm bar i timerne før kampen. Her blev der sunget

Visir # 80

gamle

nye

danske

fodboldsange,

drukket masser af Carlsberg og fortalt røverhistorier. Senere gik turen mod stadion i en stor, fælles march, hvor det meste af Dublin centrum for en tid stod stille. Og hvis nogen er i tvivl, så lyder det altså ret godt, når 3000 danskere synger

Anbefaling

Rejsen

Visir # 80

Anmeldelse

NORDEN

En uhensigtet intim aften med piedestaliserede Nico & Vinz Af Sarah Daugaard Rose Hansen, litteraturhistorie

4/6 stjerner

Det er dog ikke noget der kan tage pusten fra de to norske fyre, der tager det

Nico & Vinz: de ved udemærket selv hvad de er værd, og hyper deres ankomst på en piedestal, samt et slideshow af stjernespækkede øjeblikke fra deres karriere, der involverer både stadionkoncerter og talkshow-besøg i USA. De to nordmænd har med hittet Am I Wrong fra 2014 da også opnået universel anerkendelse, men

hele med et stort smil, og nyder at kom-

me på intim bekendelse med det mindre, men entusiastiske publikum. De er afsted på deres “New Waves” tour, og påpeger da også at de glæder sig over at være tilbage og spille i norden, hvor det hele er startet, efter at have rejst verden tynd de sidste par år.

det er ikke det man ellers skulle tro, da man møder op til et halvtomt Voxhall en tidlig efterårsferie-aften i Aarhus.

Verdensanerkendelsen har taget sit på

Man bliver allerede lidt pinlig omkring

de to, forklarer Vinz, og de har måttet

hele projektet, for da de to herrer går i

erkende, at med anerkendelse og berøm-

gang, kan man virkelig mærke, at de alt-

melse kommer ego, grådighed og inde-

så har noget at have alt selvtilliden i.

brændthed - noget han fortæller de har

Hvorvidt en tirsdag aften i en ferie er dår-

bøvlet med internt. De må dog have gen-

lig timing for de to, eller man ikke har

nemarbejdet problemerne i stor stil, for

været godt nok ude med reklamationen

det er ikke til at mærke mellem deres

skal jeg ikke kunne gøre mig klog på,

smil og synkroniserede dansetrin, som

men en billet til 180kr er i hvert fald bil-

de fyrer af med stort engagement. Tour-

ligt sluppet for en festlig aften i selskab

titlen “New Waves” giver dog bedre sym-

med Nico & Vinz. Duoen har efterfølgen-

bolsk mening efter denne forklaring.

de også været i både Odense og Køben-

Visir # 80

New Waves - helt bogstaveligt!

havn - hvorledes det er gået her må stå til fantasien.

Jeg havde ikke selv kendskab til duoen udover singlerne Am I Wrong & That’s How You Know, men det viser sig altså,

Anmeldelse

NORDEN

at disse har været eksemplariske nok for

dog langt fra den ideelle setting for ople-

deres musikalske talent. Nico & Vinz er

velsen, hvilket, trods deres indsats, er

bestemt et act man bør opleve live, da

med til at ligge en dæmper på stemingen.

deres sange her rigtigt kommer til live i samarbejde med deres personligheder.

Specielt sangen “Intrigued” brillerer til koncerten, en sang der er af nyere kali-

Ofte er sangene delt op, så de to har et

ber. De præsenterer også andre nye san-

vers hver, hvilket måske kan pege på

ge i løbet af aftenen, bl.a. “So Bad” og

hvor ego og problemer tidligere er be-

“Love 2 Feel”, (sidstnævnte et klasse ek-

gyndt at opstå, men selvom de to er væl-

sempel på deres vibes), som man nu kan

digt dygtige hver for sig, peger det egent-

høre på deres nyeste EP Elephant In

lig bare på hvor meget bedre de er, når

The Room, som udkom start november.

de kombinerer deres stemmer og talen-

En EP som gør sig bedre live, men be-

ter.

stemt ikke er tom for potentiale og talent

De bringer en enorm energi til scenen,

- bestemt et lyt værd!

som de løber og hopper rundt på, og man kan mærke at de har lagt arbejde og sjæl i deres sange, så det bliver lige som det skal være. Sangene er yderst personlige og så meget som muligt udarbejdet af dem selv - altså et meget oprigtigt projekt. Så selvom man måske ikke er bekendt med en kunstners helhed af udgivelser, er det værd at give det chancen for Nico & Vinz lykkedes det i hvert fald at overvinde et publikum, hvor mange tydeligvist heller ikke var meget mere be-

Visir # 80

kendte med dem, end jeg selv. Det var

Anmeldelse

NORDEN

Elleve søde korpiger stemmer afsted med et lig

Visir # 80

Af Mathilde Ravn Melvang, litteraturhistorie

I sit efterord til Der bor en ung pige i mig,

godt er det heller ikke’, hvilket i sig selv

som ikke vil dø, en samling af Tove Dit-

er bizarre kritikpunkter, når det kommer

levsens digte,

udkommet på Gyldendal

til en vurdering af en kunstnerisk prak-

sent sidste år, lister Olga Ravn de vinkler

sis. Selvfølgelig er absolut alt, hun har

på Ditlevsens forfatterskab, som hun har

skrevet, ikke genialt, og selvfølgelig er

fundet særligt vigtige, op. Herunder Dit-

alle ikke altid enige om kunstnerisk kva-

levsens evne til at blotte sig, der ifølge

litet. Og det er bestemt ikke sådan, at

Ravn fungerer som en særlig litterær

nogen altid behøver at have været aner-

hårdhed i teksterne. Den blottelse ser jeg

kendt for deres kunstneriske kvalitet, for

særligt

kærlighedsdigte.

at det er legitimt, at de bliver hevet frem

Hudløsheden, der bliver en styrke, eller

fra gemmerne og genudgivet. Som netop

det hårdhudede, som bliver sårbarhed og

hypen og begejstringen omkring Ditlev-

ensomhed, her i digtet ”Den nye ejer”:

sens forfatterskab det seneste år tyder

”Jeg savner ingenting, men denne nat/

på, så er der tværtimod mange, som har

begræder jeg, at der er intet savn:/jeg er

pakket deres kærlighed til hende ned,

en bolig, nogen har forladt,/snart hvi-

fordi det ikke var comme il faut at bryde

sker jeg den nye ejers navn”. Ravn hæd-

sig om dén slags fjollede vers (digtene)

rer Ditlevsen som arbejderklassedigter,

eller folk, der lufter deres beskidte vaske-

som kvindelig digter, der valgte sin egen

tøj offentligt (romanerne).

vej trods højmodernisternes spot og som

Nogle af digtene, for eksempel digtet

en personlig digter, der længe inden

”Ritual”, der fantaserer om jeg’ets begra-

Knausgård formåede at bruge selvudleve-

velse, har da også en næsten Piet Heinsk

ringen som litterær strategi. Der har alle-

kvalitet, som godt kan virke anakroni-

rede i de midaldrende mandlige anmelde-

stisk: små sørgmuntre strofer med poin-

res klub været en del lavmælt brok over

ter til sidst, der så alligevel ind i mellem

’Helgenkåringen af skt. Tove’ i hendes

rummer store poetiske kvaliteter: ”I ste-

100-års år 2017, men brokket kan stort

det for kedelige/mænd til at bære min

set koges ned til ’det er altså ikke alt det,

kiste,/skal elleve søde korpiger/steppe

hun har skrevet, der er godt’ eller ’så

afsted med mit lig”. Det sidste billede –

Ditlevsens

Anmeldelse

NORDEN

Med fingeren på feminismens og det danske litteraturmiljøs puls har digter og redaktør Olga Ravn udvalgt en samling af sine yndlingsdigte fra Tove Ditlevsens (1917-1976) ouevre. Resultatet er blandet, men interessant. det simpelt smukke digt ”Med ingen –”:

med sin voldsomhed og alvoren, som

”Med ingen kan/man dele/de inderste/

man fornemmer lurende bag det maka-

tanker./Det vigtigste/i verden/er man/

bert humoristiske billede. Resten af dig-

alene med.//Det er en/varig byrde/der

tet (og i det hele taget digtsamlingen) er

er en/sagte glæde/at her kan/ingen nå

præget af den vilde og husmordjævelske

dig/og ingen/lukkes ind”. Når Ditlevsen

poetiske stemme, der hyldes af Ravn i

er bedst, skærer hun sandhederne ud af

efterordet, men som nogle gange bare

gardinerne, af barnevognene, ansigterne

virker overgearet i sit poesibogslignende

og stormagasinernes ruder, lægger dem

sprog præget af ’ak’, rim og omvendte

ned foran læserne og lader os se os selv

ordstillinger. Ingen tvivl om, at Ditlevsen

og hinanden, her er vi: grimme, ensom-

sine steder er sublim, både i digtene og

me, sammen, og aldrig den alder eller det

ikke mindst i romanerne og de længere

sted, vi gerne vil være.

prosa- og brevkassetekster. For eksempel

Jeg nød gensynet med Ditlevsens skrift

udvalget i Jeg ville være enke, og jeg ville

og person(a?) i Der bor en ung pige i mig,

være digter (2015), tidligere anmeldt po-

som ikke vil dø og synes, at den og dens

sitivt i Visir af denne anmelder, hvor hun

digter fortjener den hype, den har fået.

kan være muntert skrap og isnende ky-

Det er en blandet landhandel af digte, og

nisk i en prosaform, der ikke tvinger

hvis man forsøger at læse den i ét stræk,

hende i et gammeldags poetisk ’korset’.

er det ikke nødvendigvis en fornøjelse

Korsettet er Ravns metafor, lånt fra et

(man kan godt blive lidt svimmel af skif-

citat af Klaus Rifbjerg, for Ditlevsens stil,

tene mellem stilarter og tematikker). Til

og hos Ravn bliver det netop en stilistisk

gengæld vil jeg anbefale, at man giver sig

pointe at skrive ’fra korsettet’, inde fra et

god tid, tager digtsamlingen ud af hylden

kvindeliv, der blev set som trivielt og

og læser et par digte, når man har lyst,

uvigtigt i samtiden. Digtene i samlingen

som en æske med alt for dyr chokolade,

er både de digte, kvindedigtene, de er

man har fået af sin farmor – stykke for

digte fra fattigdommen og arbejderklas-

stykke – så man har tid til at smage or-

sen og digtene fra et menneske, som bå-

dentligt og synke.

Visir # 80

de steppende piger med liget – overrasker

de elsker og pines af ensomheden, her i

Repor tage

NORDEN

Kasernerevyen 2018 - Glutenfri* *Kan indeholde spor af humor Af Mads Urenfeldt Bækgaard

Premiereforestillingen d. 29. januar

Visir # 80

Er der hul igennem? På Aarhus Universitet har der i årtier

Vi fik, efter en informationsrig velkomst,

været studenterrevyer, der på hver deres

sat os i den fine sal KaserneScenen, som

måde har til formål at fastholde et frirum

kunne rumme de omtrent 100 menne-

til latter og underholdning. Kasernerevy-

sker, der var til den udsolgte forestilling.

en er ingen undtagelse, og omend revyen

Ganske kort efter vi havde sat os, gik re-

ikke er den ældste i klassen, så har den

vyen i gang, til tiden vel at mærke. Hvad

hurtigt etableret sig med sit særpræg ud-

der skulle vise sig at være gennemgående

sprunget af de æstetiske fag på universi-

for forestillingen, så åbnede revyen i gan-

tetet. Forventningerne kunne derfor ret-

ske minimalistisk format og med en høj-

færdigvis være relativt høje på denne pre-

aktuel aarhusiansk fadæse i fokus, nem-

miereaften.

lig Letbanen! En god teaser til de fine ak-

For en studerende kan januar måned

tualiteter, som blev fremdrevet revyen

være en træg affære, hvor man sjældent

igennem, og selvom der var lidt knas

bevæger sig ud af sin eksamenshule,

med en skuespillermikrofon, så kom re-

hvor alting, selv solen, synes sort! Hvad

vyen godt fra start. Ikke mindst på grund

bedre er der end at placere en revy i star-

af det fine åbningsnummer, hvor både

ten af februar, midt i al kulden, som bå-

orkestret, danserne og skuespillerne blev

de kulminationen af og starten på et se-

præsenteret på fornem vis. Det blev også

mester. Det er godt tænkt af Kasernere-

her tydeligt, at scenen ikke blot var en

vyen, og min ledsager og jeg fornemmede

skueplads for aktørerne hver især, men

ved ankomsten med det samme gensyns-

at der var tænkt på helheden og på en

glæden hos flere studerende, der tydelig-

gennemgående koreografi, der bandt bå-

vis så hinanden for første gang siden ju-

de dansere og skuespillere sammen. Vi

len og nytåret. Stemningen var god, og

var mægtigt underholdt fra starten.

publikummet var generelt bredt funderet og talte familie, kærester, venner og med-

Originale idéer, en youtuber og et vel-

studerende.

syngende ensemble

Anbefaling

Rejsen

1. og 2. akt var ca. lige lange, hvor 1. akt

dereført revyen igennem.

dog virkede en anelse længere. Men det En snak om revylængder

at pointere først, er den kaskade af vel-

Fra denne subjektive cadeau til en ten-

lykkede originale tekster, som revyen le-

dens, der synes gennemgående i revygen-

verede igennem de to akter og med

ren, nemlig længden af selve forestillin-

yderst velsyngende skuespillere. Det er

gen. Jeg har efterhånden overværet – og i

ikke et must at være en eminent sanger

tidernes morgen deltaget i – en del revy-

foruden at mestre skuespillet, men Ka-

er, og det slår mig altid, at man oftest

sernerevyens skuespillerhold i 2018 lig-

skal sætte minimum 2.5 timer af inkl.

ger klart i den beståede ende af skalaen,

pause til en forestilling. Der er selvfølge-

hvor ingen synes at falde igennem sang-

lig tale om, at man får meget for penge-

mæssigt. Det var en fornøjelse at opleve,

ne, men jeg tør alligevel godt rejse

at der ikke var gået på kompromis med

spørgsmålet, om det er nødvendigt, at en

sangen, eller dansen for den sags skyld.

revy skal strække sig over så lang tid?

Den slags formfuldendthed sætter sig og

Jeg indrømmer gerne, at tiden fløj afsted

bliver til en vellykket komposition, hvor

under Kasernerevyen, men samtidig bed

tekst og melodier får den fremtrædende

jeg også mærke i, at jeg indimellem fik

form, som den er tiltænkt. På denne må-

tid til at tænke, at nogle af sketchene var

de lykkedes rigtig mange af de forskellige

en kende for lange i forhold til selve poin-

sketches, hvor revyen kom omkring flere

ten, som i langt de fleste tilfælde dog

oplagte aktualiteter såsom kønsdebatten,

kom godt igennem. Dette er naturligvis

kvindelandsholdet i fodbold, den moder-

en dramaturgisk overvejelse, som er

ne kommunikations tidsalder og ikke

værd at have in mente, og her har Kaser-

mindst en tilbagevendende sketch om-

nerevyen virkelig muligheden for at skille

handlende

Youtuber-

sig ud netop på grund af den naturlige og

fænomen. Sidstnævnte sketch var per-

faglige interesse, der må være for fx de

sonligt en af aftenens favoritter, og det

dramaturgistuderende.

var selvsagt derfor skønt, at den blev vi-

det, der i denne revy højnede niveauet,

det

moderne

Dette

både

Visir # 80

vender jeg tilbage til, for hvad er vigtigere

Repor tage

NORDEN

men også der, hvor der stadig ligger et

Jeg nåede både at grine, blive eftertænk-

udviklingspotentiale.

sketches

som og juble over de samlede indtryk,

kunne med fordel slankes en anelse og

som revyen gav mig. Hele produktionen

derved stå endnu skarpere.

på Kasernerevyen, foran og bag scenen,

Enkelte

kan med rette være stolte over at have Et glutenfrit alternativ i særklasse!

begået en alsidig og gribende revy, som

Kasernerevyen 2018 var på alle måder et

er nærværende, højaktuel og i det hele

festfyrværkeri, hvor der, foruden solide

taget er en revy for alle! Jeg glæder mig

tekstlige sjove perler, også var tid til ef-

således også fremover til at indfinde mig

tertænksomhed. Derved blev paletten

på den gamle kaserne og blive under-

fyldt af gode indtryk, og der var bestemt

holdt af fremtidens kunstneriske banner-

en masse at tale om efterfølgende.

førere. Tak for et glutenfrit alternativ i

særklasse!

Visir # 80

Billede af Sarah Maria Rasmussen

Anbefaling

Rejsen

Et ydmygt comeback for en gæv Sebastian Lind Af Sarah Daugaard Rose Hansen, litteraturhistorie

Musikhusets Lille Sal 20/10/2017

hall var til internationale stjerner Nico & Vinz bag hit-singlen Am I Wrong. Sebasti-

4/6 stjerne

an Lind hører altså under den forholds-

vist lille gruppering af ærlige og down-toEn ydmyg Sebastian indtager fredag aften musikhusets ‘Lille sal’, som fyldes forholdsvist godt op. Til gengæld er salen lille nok til at lyden føles som om den er i samme skala som den i Musikhusets ‘Store sal’, og de der har sat sig på allerforreste rækker - som desuden er enormt intimt tætte på kunstneren selv - må hurtigt rykke en håndfuld rækker længere bagud. Men salen til side, har man en rå og ærlig singer-songwriter tilbage, der kan minde meget om Mads Langer, som han tilbage i 2011 da også var på tour med. 2011 er længe siden, men siden da har Sebastian Lind ikke produceret meget musik grundet uenigheder med hans

label i Tyskland. En ond cirkel af usikkerhed i sig selv er dog med denne tour afsluttet, da sangeren er vendt tilbage til sine egen stil, og har turde udgive det uanset omkostninre, da salen altså er mere fyldt end Vox-

branchens ønsker - karaktertræk der giver pote for det Aarhusianske publikum, som han sidst spillede for til årets Spot festival. Det er dog hans gamle numre der tydeligt klarer sig bedst i løbet af aftenen, ud-

over måske en akustisk version af hans 2017-single Break. De nyere tekster bærer en følelse af for typiske og til tider letter cringe-worthy tekster. Kudos for at ville skrive om noget andet end kærlighed, men den ene kærlighedssang der var med i settet slog 110% bedre igennem. Det virker også som om Lind florerer lidt imellem at ville være med på den moderne elektro-pop-genre, samtidig med at have en kærlighed for den mere oldschool, nede på jorden songwriter-stil. Sidstnævnte virker dog mest naturlig for ham, og den elektroniske del af nogle af sangene bliver til tider også overflødig og

Visir # 80

gerne. Omkostninger der dog ikke er sto-

earth musikere, der ikke lader sig kure af

NORDEN

Anmeldelse

unødvendig. Udover at det kommer til at virke lidt splittet i fremførelsen, viser det at han som kunstner spænder bredt og

mestrer mange elementer. Overall var det en fortrinlig og hyggelig aften, hvor sange som “Bring Back The Beat” og “Choose Love” var en oplevelse jeg ikke ville have været foruden live. Nu han er videre med sit projekt igen, ser fremtiden lys ud for Sebastian Lind også, som bestemt ikke er tom eller færdigtømt

Visir # 80

for talent endnu.

Om Prins Henrik siger Sarah: ”En sand verdensmand med smag for det kulturelle og kunstneriske. (Og vin).”

Til minde om

NORDEN

Vi husker Henrik - Kasernitterne mindes H.K.H Prins Henrik, 1934-2018 ”Jeg har aldrig personligt mødt H.K.H

mark lever af, kultur, kunst og viden, al-

Prins Henrik, men i sommerhalvåret

le de bløde værdier.” – Johanne Riisbjerg,

2017 arbejdede jeg på Havnegrillen i

Dramaturgi

Bønnerup, hvor prinsen havde et rigtigt godt omdømme. Det vakte stor glæde for beboerne i byen, når prinsen tog hele vejen fra sommerresidensen og ned på havnen, i en af krone-bilerne, for at købe frisk fisk. Den glæde prinsen vakte blandt beboerne og mine kolleger, må jeg indrømme, smittede af på mig. Mit tidligere negative billede af Prins Henrik, takketvære beretninger fra diverse billedbla-

de og reportager, ændrede sig hurtigt, da jeg så den forskel han gjorde for beboerne i Bønnerup, og den hjertevarme han her mødtes med. Må han hvile i fred.” – Birgitte Nielsen, Litteraturhistorie

”Jeg synes han var en sej og livsbekræftende mand. Jeg har en enkelt gang haft fornøjelsen af at optræde for ham med mit børnekor og han var meget engageret og glad. Jeg tror der er rigtig mange der har misforstået ham og hans væremåde fordi vi ikke er vant til sådan en sprudlende og flamboyant energi. Men jeg synes det var herligt. Han har selvfølgelig

gjort ting som ikke er politisk korrekte og som jeg ikke bifalder men det er der mange der har”. – Signe Bjerre, Dramaturgi & Kultur og Formidling

”Prins Henrik og Dronningen besøgte en-

verpostejsland. Jeg er ikke fan af larmen-

gang Endelave og på vejen hjem ditchede

de personligheder hvis de ikke har noget

han Dronningen og hele det royale følge,

at have det i, så er det bare unødig støj.

nakkede en af sejlernes foldecykler og

Men jeg sætter faktisk pris på hans rolle

drønede ud ad molen for at komme hur-

inden for kunst (både det han og dron-

tigere tilbage til Dannebrog (hvor han

ningen gør/gjorde) for kunst og kultur

formegentlig opbevarede bedre vin end

det er ikke noget der politisk er fokus på,

hvad øen kunne tilbyde). Synes han vir-

så det er skønt når kongefamilien kan

kede som en travl men tilforladelig type.”

kaste lidt lys over emnet. De er jo også

– Senia Kragh Hansen, Litteraturhistorie

selv levende kulturarv, og det er det Dan-

Visir # 80

”Han var måske lidt for foire gras i et le-

Visir # 80

NORDEN

Repor tage

Anbefaling

Rejsen

Visir # 80

NORDEN

Visir # 80

Af Katrine MĂ¸ller, litteraturhistorie

Billedserie

Annonce

NORDEN

Visir # 80