VISIR #86

Student Magazine at the Kasernen, Aarhus University

N o .

8 6

F e b r u a r y

2 0 2 0

Editorial staff Senia Kragh Hansen Nana Nikoline Boller Katrine Møller Jensen Caroline Borring Laursen Nanna Bach Henriksen Benjamin F. Rasmussen Front and back page layout: Address Katja Schreiber VISIR Langelandsgade 139, 3. sal 8000 Aarhus C Find us on Facebook: Kasernebladet Visir Email: kasernebladetvisir@gmail.com

Deadlines The deadline for submissions for our next issue: 15/04-2020 Reviews: Contact the editorial staff to apply for accreditations and review copies or tickets before our next deadline. Submissions VISIR would like to receive any and all submissions related or unrelated to the theme, and is also capable of getting accreditations for books, concerts or exhibitions.

Visir # 86

Submissions are made @kasernebladetvisir@gmail.com Please include genre, whether the submission is inspired by our theme, and your study programme. VISIR is printed in 250 copies at the FĂŚllestrykkeriet AU Tryk, Aarhus Universitet, and is distributed around the Kasernen on Langelandsgade. Thanks to the School of Communication and Culture for their support.

2

Contents

4

Editorial VISIR goes International!

5

VISIR needs You!

6 7

The Editorial Staff Recommends The Editorial Staff Does not Recommend

8

Tiger - Katja Schreiber Theme: REFLECTIONS Mirror - Jasmin Hansen BILB(E)O(WULF) - Benjamin F. Rasmussen Weather Diary of a Cloud Enthuasiat - Valdemar Lenschow L’Hiver - Toke Laursen (archival gold) Journal from Thailand - Bulwach S., Tarn Sushi og cigarer - Valdemar Lenschow El Járdin - Caroline Borring Laursen A Goddess’ Daughter - Jasmin Hansen Untitled - Katja Schreiber

48 56 58 68 70 76 78 81 84 86

Reviews and Other Star Wars ep. 9: The Rise of Skywalker - Benjamin F. Rasmussen Sæson af Lea Maria Løppenthin - Rasmus Boelsmand Objects of Wonder at AROS Art Museum - Emily Owens Thoughts Yoko thinks but does not say to her father - Yukta Bajrachayra Det af Inger Christensen - Niels Løkkegaard Bjerre Denungewertherslidelser på Aarhus Teater - Senia Kragh Hansen Amadis de Gaula af Garci Rodriguez de Montalvo - Mikkel-Theis Paulsen Ødelæg, siger hun af Marguerite Durar - Rasmus Boelsmand Nelson Cans afskedskoncert på VoxHall - Senia Kragh Hansen Opfindelsen af Naturen af Andrea Wulff - Mikkel-Theis Paulsen

89

Theme of Our Next Issue

90

Untitled - Katja Schreiber

Visir # 86

9 10 21 25 26 31 44 45 46

3

Editorial

REFLECTIONS

82 Visir##86 Visir

VISIR goes international! This semester is an exciting one at Ka-

to our international guests, or to keep

sernen! 35 students from all over the

the submissions in Danish, more in line

world have come to Aarhus with the

with VISIR’s usual ”style”, and only

Erasmus Mundus program to study chil-

translate the editorial into English. In

drens’ literature, media and culture. This

the end, we decided to do a bit of both –

means that Kasernen is much more in-

the result is a magazine that reads so-

ternational than it usually is, which is

mething like a bag of mixed candy, like

why we at VISIR have also gone interna-

pick-n-mix in magazine form, if you will.

tional and decided to print in English

You, the reader, have the opportunity to

(more or less).

read everything from short fiction in Eng-

Interesting things happen when cultures

lish about a cult worshipping a cloud,

meet – you might discover a lot of diffe-

republished poems in both Spanish and

rences and gain new experiences, but

French from the depths of Visir’s archi-

you might also find common ground. The

ves, reviews in both Danish and English

theme

is

about everything from Star Wars to new

’Reflections’, in part to make room for

Danish fiction, and an academic reading

what cultural meetings can also be, na-

of Bilbo Baggins as a mirroring and a de-

mely a chance to reflect on ourselves,

construction of the epic hero Beowulf.

our cultures, to discover new things and

There are also several submissions from

maybe learn about ourselves in the pro-

our

cess.

including

And what better time than now, with the

a

visit from the Erasmus Mundus stu-

artworks (one of them on the cover!), a

dents, to bring up this theme. Is there

poem, and a journal from Thailand.

any place better than the criss-cross of

So jump aboard and tag along for VISIR

nations to showcase both our national

#86, as we explore the reflections that

and personal differences, but also how

can be found everywhere; in literature,

humans always will mirror each other?

movies, art and most importantly in our-

When putting the magazine together, we

selves and each other.

of

this

issue

of

VISIR

debated whether or not to translate everything into English to make it accessible

4

international not-so-regular

art

counterparts, review,

several

Editorial

REFLECTIONS

VISIR NEEDS YOU! If you are harbouring dreams of becoming a writer or an artist, or have journalistic tendencies, but can’t find the space to express them - VISIR is for you! We happily receive both in-depth research, dusty yet still relevant academic papers, projects that were never really finished, art pieces that haven’t yet made it to AROS, reviews of your favorite band in concert, poems of any length, drawings, short stories, or anything that your imagination might conjure! All contributions are welcome! We aim to be provide an academic and social space where you can meet your fellow ”Kasernitter”, so we would like to include all of you! Whether it fits the theme or not. And there’s more! If you’d like to review of a book or a concert, we might be able to help you get a review copy or a ticket. Send us your request and hope for the best! If this sounds good to you, send us an email at: kasernebladetvisir@gmail.com Or contact the editor-in-chief: Senia Kragh Hansen seniakh@gmail.com

Visir 86 Visir # 82

5

REFLECTIONS

Recommendation

The editorial staff recommends Moesgaard Museum and the Women’s Museum and every museum in Aarhus Taking a lil’ break on your daily To Do-list Celebrating Fastelavn in an appropriate costume Eating every flavour of Fastelavn’s bun A big old cuppa hot chocolate (you need the calories in this cold weather!) A balanced approach to religion and politics Nice smelling candles (hygge!)

Dumplings Leisure breakfast—treat yourself! Listening to music or podcast while doing chores Digitally backing up your assignments while working on them The TV show The Magicians

Visir # 86

Calling (not texting!) an old friend

6

Recommendation

REFLECTIONS

The editorial staff does not recommend Over-thinking Staring in the mirror for too long Looking in the mirror if you’re a vampire Breaking mirrors (7 bad years!) Going for a run right after eating every flavour of Fastelavn’s bun Trusting the weather Religious or political extremism

Eating coriander if your genetic makeup is not up for it Buying groceries when you’re hungry Early morning classes Late afternoon classes Starving yourself in order to afford streaming services Expecting the weather to improve just because it’s spring Translating Danish curse words

Visir # 86

7

REFLECTIONS

Visir # 86

REFLECTIONS

8

Art

Poetr y

REFLECTIONS

Mirror By Jasmin Hansen, Comparative Literature

Try to touch the mirrors Molten by the mantle Reach for all reflections

Dancing in the shadows Try to reach for redness Painted in the colors Cast from all mistakes and This, the ghastly lightning Try to transform shadows Stolen by the future Turn forgotten into New to dust and mirrors

Visir # 86

9

Article

REFLECTIONS

BILB(E)O(WULF) The Hobbit: a mirroring deconstruction of Beowulf By Benjamin F. Rasmussen, Comparative Literature

Visir # 86

Translation by Nana Nikoline Boller, Comparative Literature

Introduction

Beowulf-as-hero. By comparing the plot-

The Fantasy-genre is one of the biggest we

structure of Beowulf, which Tolkien pre-

have today, and without J. R. R Tolkien’s

sents in his article, and his use of the

Lord of the Rings (1954-55) and The Hob-

same in the Hobbit, it is apparent that

bit (1937), it would not have reached the

within the latter, a third monster is cre-

great heights that it stands at today. But

ated: The treasure hidden within the

Tolkien was not only an author, he was

Lonely Mountain. It is only Bilbo who can

also a professor in the English language

resist the allure of the treasure, and the

and in Medieval literature, both of which

dragonsickness, putting it aside for the

served as inspiration for his artistic en-

common good. This aids in the decon-

deavours. In particular, the Old English

struction

poem Beowulf (ca. 500-1000), which he

three overviewing dichotomies: The hero

had both studied academically, notably

and the normal person, the hero and the

with his canonical article Beowulf: The

monsters, and finally, the hero and the

Monsters and the Critics (1936) and drawn

ideal of the king, as John Leyerle presents

inspiration from when he wrote The Hob-

them in his article Beowulf The Hero and

bit. There are many similarities between

the King (1965). Furthermore, it is Tolkien

the two works, and the inspiration from

himself, in disguise as the implicit narra-

Beowulf is clearly found. As such, it would

tor, who marks the start of this decon-

be prudent to look into this aspect in re-

struction.

lation to the study of Beowulf, but also in

For the sake of clarification, I will

relation to the evolution of the Fantasy-

throughout the analysis refer to both Be-

genre during the Twentieth Century, in

owulf and the Hobbit by naming them “the

order to shed light on how Tolkien, and

poem” and “the novel”. This is to avoid

through him Beowulf, has had an influ-

confusion as to whether I refer to the

ence on these matters.

characters or to the works themselves.

of

Beowulf-as-hero

through

My argument will revolve around the idea that the Hobbit, with Bilbo as its hero, can

The Structure of Tolkien’s Plot

be read as Tolkien’s deconstruction of

The structure of the poem’s plot, as pre-

10

Article

REFLECTIONS

poem, though still with the allowance for

herent within the novel. Here he high-

symbolic meanings. This is possible with-

lights the monsters as important, both for

in the Anglo-Saxon culture, which is

the plot’s structure and for the poem’s

grounded in a fusion of Nordic Mythology

inherent themes. The monsters are not, as

with a tradition for real monsters, and the

claimed

Professor

Christian influence with the allegorical

Chambers, irrelevant. Tolkien believes

reader. This principle of structure is

that it is unlikely that the poet should

shown repeated within the novel, pub-

have used 3000 verses on the irrelevant,

lished only a few years after Tolkien’s lec-

and that we, as such, should read the

ture and article, though with several edits

poem with its inherent premises in mind;

made.

namely that of a poem. This means that

In the novel, Bilbo meets and proceeds to

he wishes for a study of the monsters in

go on an adventure with thirteen dwarves

the work, and this is exactly what he does

and a wizard, in order to reclaim a treas-

in his article. The monsters are the fram-

ure and fight a dragon. In the course of

ing device within the poem, which creates

this adventure, Bilbo meets distinct mon-

the thematic structure and balance. ”It is

sters that stand out from the more con-

essentially a balance, an opposition of

ventional trolls, orcs, wargs and spiders.

ends and beginnings. In its simplest

These are Gollum, and Smaug the dragon.

terms it is a contrasted description of two

In many ways, Gollum mirrors Grendel:

moments in a great life, rising and setting;

They both live under ground, in caverns

an elaboration of the ancient and in-

full of water, they have both been driven

tensely moving contrast between youth

out to these places, both eat other crea-

and age, first achievement and final

tures such as trolls and humans, and

death.” The monsters should therefore not

both are described as evil, horrid crea-

be exclusively categorized as allegorical, a

tures. Beowulf’s first meeting with Gren-

practice often seen in Medieval literary

del stands in contrast to his fight with the

analysis. Instead, the monsters should be

dragon, the same way as Bilbo’s meeting

read as true, substantial aspects of the

with Gollum stands in contrast to Smaug.

by

W.P.

Ker

and

11

Visir # 86

sented in Tolkien’s article, is clearly in-

Article

REFLECTIONS

An important difference between the two

Smaug, and it is exactly the treasure that

works is the confrontation with these

is at the centre of the novel’s main conflict.

monsters. Beowulf fights them, but Bilbo

It is therefore not actually strange that the

must use his wits to escape instead. With

climactic part of the story is not the de-

Gollum, Bilbo must take part in a game of

struction of Smaug, but instead the con-

riddles, culminating in Gollum showing

flict over the treasure that breaks out the

Bilbo the way out of the caves. In the same

moment Smaug is dead. If one studies the

way, it is Bilbo’s intelligence, and the ring,

novel with the treasure and economy as

that help him in his meeting with Smaug,

focus points, one quickly learns that

as; ”No dragon can resist the fascination

economy plays a central role for nearly all

of riddling talk and of wasting time trying

of the characters.

to understand it.” Both meetings with

The elves of the forests does trade with the

these monsters mirrors each other, much

people of Esgaroth, and the city’s Master

as they do in the poem. What is even more

only cares about; ”[…]trade and tolls, to

noteworthy, is that Tolkien, despite the

cargoes and gold […]”. This even though

great fascination with dragons and mon-

the towns-people and Bard declares that

sters he shows in his article, presents us

they ”[…] had enough of the old men and

with an anticlimactic end to Smaug. This

the money-counters!” and that they would

is apparent, as Smaug has been the

rather ”[…] Up the Bowman, and down

guardian of the treasure all throughout

with the Moneybags [...]”. Similarly, when

the novel, and Tolkien, if anyone, is in-

Bard realises the treasure is now unde-

terested in dragons. So, when he lives up

fended, he and his people cannot help but

to the dogma ‘kill your darlings’, he in-

to think economically and consider the

stead leaves us with a void, because if

worth and use of the treasure.

Smaug is not the Big Bad, then who is?

Aside from the economical focus, there is

Visir # 86

also the important role that material and The Treasure – the Third Monster

precious goods serve, especially for the

From the very beginning of the novel, the

dwarves. There is much focus on the

goal has been to reclaim the Lonely

dwarves’ love of craft and material objects,

Mountain and the treasure within from

exampled: ”[…] a fierce and jealous love,

12

Article

REFLECTIONS

What about armed guards and tolls?”,

”The mere fleeting glimpses of treasure

and this ”Dragon-talk” comes with a sus-

which they had caught as they went along

picion of treason, as ” […] had the dwa-

had rekindled all the fire of the dwarvish

rves forgotten this important point too, or

hearts […]”. The elves show a similar de-

were they laughing in their sleeves at him

sire: ”If the elf-king had a weakness it was

all the time.” The dragon-sickness is a

for treasure, especially for silver and white

returning element for many characters,

gems; and though his hoard was rich, he

several times throughout the novel.

was ever eager for more […]”. The unde-

The treasure in the novel also has several

fended treasure becomes the catalyst for

markedly different functions and meaning

the Battle of Five Armies, and the reason

as opposed to in the poem, where it merely

that the dwarves, elves, orcs, wargs and

functions as a symbol for heroic greatness

humans travel to the mountain. What is

and honour. It is therefore the death of

certain is that treasure and riches are

Beowulf that serves as the catalyst for the

desired by nearly all the characters. This

great danger he puts his people in, at the

desire is aptly named: Dragon-sickness.

poem’s end. In the novel, it is the un-

Though it is only mentioned briefly by the

guarded state of the treasure that makes

end of the books, descripting that the

everyone rush towards it. The treasure in

Master ”[…]fell under the dragon-sickness

the poem has no further meaning, as they

[…]”, the dragon-sickness is clearly pre-

let ”[…]the ground keep that ancestral

sent throughout the novel. It serves as a

treasure, // gold under gravel, gone to

metaphor for the greed and paranoia that

earth.” What does this difference mean for

surrounds the treasure. These properties

a comparative look at the two works?

are applied to the treasure in a metonymic

According to Tolkien the theme of the po-

way, as with Smaug, who represents

em is age/youth, birth/death, beginning/

greed in his need to possess the treasure,

end, which marks the conflict in Beowulf

though it has no functional value for him,

as internal. The focus is on Beowulf’s de-

and the paranoia is seen clearly when he

velopment between the two stages of life,

attempts to manipulate Bilbo: ”What

and not on an external conflict outside of

about delivery? What about cartage?

the subject, that needs solving. John

13

Visir # 86

the desire of the hearts of dwarves.” and

REFLECTIONS

Article

Leyerle posits in his article that the

the dwarves. He is unable to defend him-

structure of the inherent, embedded nar-

self through strength or battle-prowess,

rations in the poem, which regales us with

and as mentioned, he must resort to his

Beowulf’s triumph over Grendel and

wits when confronted with danger. His

Grendel’s mother, is a thematic look at a

purpose on the dwarves’ mission is to be a

heroic society, and the agency of Beowulf

burglar, which is also not a very heroic or

within this society. The hero is caught

noble profession. Nor does he really want

between two ideals; that of being a hero or

to even go on the adventure, but is prac-

being a king, and these two cannot be

tically thrown into it by Gandalf, who,

unified within the norms of society. As a

without much consent from Bilbo, has

hero, one must perform daring and heroic

declared that he has ”[…]choosen Mr.

deeds, and act mainly according to the

Baggins and that ougth to be enough for

needs of the individual, whereas a king

all of you. If I [Gandalf] say he is a Burglar,

must think of the common and collective

a Burglar he is.” Several times throughout

good, and the nation. In the novel, the

the novel, we are told how Bilbo is ”[…]

main conflict is centred on the treasure,

thinking of his far-distant hobbit-hole

as mentioned above. Ergo, an external

with its beautiful pantries. […] deep in

factor, that has nothing to do with the

thought of bacon and eggs and toast and

internal life of the subjects or with a need

butter […].” His comfort and homesick-

to fit into societal norms. This displace-

ness are far more human and closer to the

ment of the conflict between the works

readers, who would undoubtedly reflect

serves to have an influence on our un-

more as Bilbo does than the dwarves,

derstanding of the heroes in both stories.

should they be forced into a similar ad-

Visir # 86

venture. This helps to characterise Bilbo Who is the Hero?

as the common, average person. Bilbo can

As Bilbo is the title-character, the novel

therefore be read as a projection of the

being named after his race of peoples, it is

reader into the novel, as both are pulled

prudent to name him as the protagonist,

from the reading-chair into adventure.

but is he the hero? He is first and foremost

This marks Bilbo as a character who

small, not big and strong like Beowulf or

connotates the common, calm, comforta-

14

Article

REFLECTIONS

ble, average and everyday-like. None of

as easily swayed by the dragon-sickness,

these words can be used when describing

unlike the dwarves: ”All the same Mr.

Beowulf.

Baggins kept his head more clear of the

On the other hand, we have Thorin, who

bewitchment of the hoard than the dwa-

resembles Beowulf far more. He is a de-

rves did.” And he is the only one willing to

scendant of a royal line, he is a warrior, he

compromise over the treasure, for the

is brave, and he dies fighting for the

good of all. This is the reason for his

treasure, just as Beowulf dies fighting the

stealing the Arkenstone and giving it to

dragon. He seeks adventure out himself,

Bard and the Elf-king, so that they may

and desires the treasure, as Beowulf de-

negotiate with the dwarves, and avoid war.

sires being a hero and slaying monsters.

As shown with the previous two monsters,

Thorin is, without a doubt, the character

Bilbo uses his wits, rather than the clas-

in the novel who most resembles Beowulf.

sic heroic style of fighting his way through.

I would still posit that it is Bilbo who is the

With this, he goes through the trinity of

protagonist and the hero.

confrontations with the three main mon-

Bilbo holds these functions as the novel is

sters of the work.

named after him, but also because he

With all this in mind, there can be almost

survives where Thorin does not. Thorin,

no doubt that Bilbo is the protagonist and

the

Beowulf,

the hero. That leaves us with an interest-

acknowledges Bilbo’s comfort and com-

ing question, concerning what meaning

mon life-philosophy on his deathbed: ”If

and intent Tolkien has given the hero and

more of us valued food and cheer and

the heroic ideals of Beowulf and Thorin,

song above hoarded gold, it would be a

when he has now made Bilbo the hero of

merrier world.” Structurally speaking, it is

the story?

novel’s

stand-in

for

also Bilbo who faces down the two most Bilb(e)o(wulf)

the title-character of the poem does. Most

I would argue that Bilbo can be read as

importantly however, Bilbo is almost the

Tolkien’s way of deconstructing Beowulf,

only one, who is capable of resisting the

by pointing back to my previous argu-

third monster: The treasure. Bilbo is not

ments, as well as to Tolkien’s article on

15

Visir # 86

interesting monsters, much the same as

Article

Visir # 86

REFLECTIONS

the poem. This is because deconstruction

in three ways.

acknowledges that words and meanings

First of all, if one is a hero, it means that

do not have constant definitions, and the

one is extraordinary and unique. The hero

relationship between signifant and signi-

is separate from the rest of the people,

fie is arbitrary and changeable. We can

because they have the power to do some-

never reach the spot behind the sign, and

thing heroic, something beyond what is

make it to the concept or the metaphysical

usual. Here we see the dichotomy of hero/

idea of the same, as we only have the

normal person. As posited earlier, this is

signs/signifiants, which serves to put our

the exact position Bilbo inhabits, as he is

idea of phenomena in the world; these are

the most normal character in the novel,

changeable and always up for discussion.

meaning that he is the reader’s substitute

This is present in our perception of what a

in this fantastical universe, he hates the

hero is. Deconstruction works most often

adventures and wishes several times that

with dichotomies, where one part of a

he was back in his comfortable home; he

whole will be above the other in the hier-

has no heroic powers, yet he is the main

archy. Through deconstruction, one can

character of the novel. Meaning that Bilbo

see that these two sides of the dichotomy

is the hero, and by positioning him as

actually interact and exchange with each

such, the classic understanding of a hero

other. Bilbo is an example of a decon-

is deconstructed, as characteristics such

struction of the classic hero, which Beo-

as the normal, public and weak is con-

wulf represents, and this deconstruction

nected, through him, to the signifant; the

happens through several logocentric di-

hero.

chotomies with the hero in centre. As

Second of all, there is the deconstructed

Tolkien

hero/

dichotomy of hero/monster. As stated,

protagonist of the novel, and as he has

Biblio is not a warrior, like Beowulf, who

markedly different qualities and charac-

kills the monsters. He has to instead fight

teristics compared to Beowulf, our idea, or

them with his wits, and because of this,

signifie, of what a hero is, is displaced.

the monsters survive the encounter. This

Through this, our understanding of what

approach brings with it an interaction of

a hero is, is deconstructed. This happens

communication between the hero and the

16

has

made

Bilbo

the

Article

REFLECTIONS

”The trouble was heroic society was in-

struction, means that we get an interac-

herently unstable, for men who had been

tion between the two sides of the dichoto-

accustomed to conduct suitable to an in-

my. The fact that the monsters in the

dividual hero could not adjust to the ra-

novel has a language, makes them per

ther different conduct of suitable king.”

definition more human, as they through

This is not true of Bilbo, who puts the

his gain complexity and nuance, and

common good before his own, by bringing

more closely resemble the humans. As if

the Arkenstone to Bard and the Elfking, in

this was not enough, Bilbo also gains

an attempt to avoid war. Bilbo therefore

sympathy for Gollum, only seconds before

manages both what Beowulf failed to do,

he is about to kill him: ”[…]he [Gollum]

per Leyerle, while he at the same time

was miserable, alone, lost. A sudden un-

defeats the third monster, the treasure

derstanding, a pity mixed with horror,

and the dragon-sickness, by valuing the

welled up in Bilbo’s heart: a glimpse of

common good higher than individual

endless unmarked days without light or

honour and gain.

hope of betterment, hard stone, cold fish,

This means that Bilbo’s participation in

sneaking and whispering.” This is far

the dwarves’ journey is a consecutive and

more thought than Beowulf ever gives to

continual deconstruction of Beowulf-as-

Grendel. It is through this that the di-

hero. But what makes Bilbo actually go

chotomy between the hero, usually the

with the dwarves on their journey? It is

killer of the monsters, and the monster

actually Gandalf who is the catalyst for

through a sympathetic view which makes

Bilbo’s participation.

him resemble the hero more, is lessened.

Gandalf Ex Machina

Third of all, the dichotomy is decon-

Here at the end, I want to argue that

structed as pointed out by Leyerle in his

Gandalf is the catalyst of the role of Bilbo

article, between the hero and the king, or

as a deconstruction of Beowulf. The very

as I have described them, between the

first time Gandalf and Bilbo meet, Gandalf

individual and the common good. Beowulf

already starts deconstructing him. This

has the individualistic characteristics of

happens in the following banter:

the hero, which is why he fails as a king.

”Good Morning!” said Bilbo, and he meant

17

Visir # 86

monsters, which in itself, as with decon-

Article

Visir # 86

REFLECTIONS

it. […] ”What do you mean?” he [Gandalf]

All of this is perfectly timed to make the

said. ”Do you wish me a good morning, or

Company survive through the first half of

mean that it is a good morning wether I

the novel. And so, about halfway through

want it or not; or that you feel good this

the novel, he leaves them because of “[…]

morning; or that it is a morning to be good

some pressing business away south; […]”,

on?” […] ”What a lot of things you do use

which leaves the Company to repeatedly

Good morning for!” said Gandalf. ”Now you

need saving by Bilbo, meaning Gandalf

mean that you want to get rid of me and

has now forced Bilbo into the role of hero.

that it won’t be good till I move off.”

He saves them first from the spiders, then

Here we are shown how Gandalf decon-

from the elves. Gandalf does not show up

structs Bilbo’s conventional, one might

again until the moment Bilbo has decon-

say logocentric, greeting, by assigning

structed the last of the three dichotomies I

different signifies to the significant ‘Good

mentioned earlier, between the individual

morning’. It almost seems as if decon-

and the common good, when he has

struction is magic, as Gandalf is the only

therefore completed the deconstruction of

one to explicitly do it. But it is not only

Beowulf. Once Bilbo has delivered the

Gandalf’s deconstructive abilities that

Arkenstone and is on his way back to the

make his function in the novel noteworthy,

dwarves, an old man in a dark hood ap-

as he is also marked far more by his

proaches him and says: ’Well done! Mr.

presence as an omnipotent character.

Baggins.’ […] ’There is always more about

Aside from choosing Bilbo as the four-

you than anyone expects!’ It was Gan-

teenth member of the company, a thing

dalf.”

that seems to happen entirely out of the

We have here a Deus Ex Machina-

blue for him, Gandalf also constantly and

character, who clearly transcends plot

conveniently steps in and out of the story,

and characters. One gets the sense that

such as is needed. He conveniently has a

he inhabits a wholly different plane than

map and a key to the Lonely Mountain, he

most of the other characters. This sense is

saves them from the Mountain-trolls, he

furthered by the novel’s narrator, who can

can summon the Eagles and he knows

be characterised, by use of Gerard Ge-

Beorn, with whom they can seek shelter.

nette’s terms, as being both a hetero-and

18

Article

REFLECTIONS

extradiegetic narrator, meaning the nar-

conquering its monsters, Gollum, Smaug

rator is a part of the told, but exists on the

and the treasure, a feat he manages in an

telling-level, as he is looking back on what

unconventional manner as he is a regular

has been told. At the same time, the nar-

Hobbit without any prowess in war, as

rator’s access to the thoughts and con-

well as having sympathy for the monster

scious of all the characters manifests

and a want to put the common good above

through the style of indirect libre. One can

the hero’s individualistic actions.

read Gandalf alongside the narrator, who

My reading of the novel as a deconstruc-

is also omnipotent, as being Tolkien in

tion of Beowulf is interesting as Tolkien is

disguise. The narrator controls the story

the most important critical scholar of Be-

through language, while Gandalf controls

owulf throughout its critical history. In

the story’s plot on the narrative level, with

the same way, Tolkien is the father of the

his position as a Deus Ex Machina. In

Fantasy-genre, and the Hobbit serves as

other words, Tolkien can be read as the

his debut-novel, making the poem, the

implicit narrator, who through the inher-

novel, the Fantasy-genre and the critical

ent narrator and Gandalf starts Bilbo off

history of these tightly bound together.

on his journey, and therefore the contin-

If one looks further, to the reception, ad-

ual deconstruction of Beowulf.

aptation and remediation of the Beowulfpoem, one sees exactly this rising poststructuralist/deconstructive

Tolkien’s novel can be read as a decon-

throughout the eighties up until today.

struction of Beowulf-as-hero. This has

This is done even further than the decon-

been done with a basis in Tolkien’s own

struction Tolkien puts forth in his novel.

article on Beowulf, in where he comments

One can therefore see it, not only as a

on the structure surrounding the mon-

tendency within Science Theory, but also

sters, and argues for the framing devices

in the culture itself, with works such as

as used by the poet’s themes, as well as

John Gardner’s ‘Grendel’ (1971), which

his position as the implicit narrator. Bilbo

can be read as a fully-fledged decon-

is a deconstruction of Beowulf, exactly by

struction of the hero and the monster, as

virtue of being the hero of the story, and

well

as

Robert

approach

Zemeich’s

movie

19

Visir # 86

Conclusion

Article

REFLECTIONS

‘Beowulf’ (2007), which also serves to create sympathy for the monsters. Tolkien

Bibliography Cohn, Dorrit. 1983/1978. Transparent

has therefore been the first, with his novel,

Minds: Narrative Modes for Pre-

to deconstruct the classic hero, and af-

senting Consciousness in Fiction.

terwards, with the addition of the Lord of

New Jersey: Princeton University

the Rings-series, created the modern

Press.

Fantasy-genre.

Eagleton, Terry. 2008/1983. Literary

Another interesting aspect to analyse,

Theory: An Introduction. Minneap-

would be how our contemporary Fantasy-

olis: University of Minnesota Press.

novels reacts to Tolkien’s Lord of the Rings,

Genette, Gérard. 1980/1972. Narra-

here thinking of how one could analyse

tive Discourse: An Essay in Method.

how George R. R. Martin (1948-present)

New York: Cornell University Press

with his series A Song of Ice and Fire

Heaney, Seamus. 2002: ”Beowulf”, in

(1996-present) deconstructs the classic

Daniel Donoghue (red.): Norton

Tolkienian Fantasy-tale, exactly by the

Critical Editions: Beowulf A Verse

absence of the logocentric good/evil di-

Translation, W. W. Norton & Com-

chotomy. In Game of Thrones, villains can

pany Inc. s. 1-79

become heroes, but the heroes can also become villains.

Leyerle, John. 1965. ”Beowulf the hero and the king”, in Medium Ævum, årg. 34, nr. 2 s. 89-102 Tolkien, J. R. R. 1995/1937: The Hob-

bit. Harper Collins Publishers. Tolkien, J. R. R. 2002/1936: ”Beowulf: The Monsters and the Critics”, in in Daniel Donoghue (red.): Norton Critical Editions: Beowulf A Verse

Visir # 86

Translation, W. W. Norton & Company Inc. s. 103-130

20

Fiction

REFLECTIONS

Weather Diary of a Cloud Enthusiast By Valdemar Lenschow, Comparative Literature

Tuesday: The whole world has been absorbed by a cloud this morning. There is no sky, only a thick layer of floating H20. Maybe it is going to rain later. Then there will be a sky, but the earth will be swallowed in the rain, and we will have to sail or swim instead of walking. Or maybe the cloud will never go away. Slowly the earth will freeze, as there is no way for the sunshine to reach us. This cloud is our whole universe now. What remains on the other side does not matter. The cloud decides our fate and thus it is our faith. All hail the great cloud. Wednesday: The cloud is still there. At first it wasn't taken seriously by most, even a lot of the people who worshipped it. But soon the doubters will learn the truth, and they will despair. Only the righteous shall live in the world of the cloud, when this one ends. So it is. More people turned up to listen today and listen they did. Some with criticism, some with the mockery of the uneducated intellectual. These people don't understand, and most of them never will. Not only it is too late anyway. It is colder today. The end is near, but we worry not. The cloud will take us to someplace better, once we pass our test. Those who do not will be left here, in the remnants of this false and dying world. Left here to freeze. Cloud protect me. Thursday:

Visir # 86

The temperature has fallen almost ten degrees. By now, there is no disputing that the Cloud is a force to be reckoned with.

21

REFLECTIONS

Article

The rain is heavy and has been pouring for hours, and yet the Cloud is still as strong as ever. No one has seen the sky for days.

The first of the non-believers died today. I did not want it to happen, but they provoked it. He showed up at our biggest meeting yet, five thousand gathered, and started a fight. Started it himself. The apprentice ended it. I did not want it to happen, but there was no alternative. Not all of us can go, when the Cloud gathers us. Not all of us can pass the test. We have to protect the people who have a chance to. Who know the truth. And now our enemies know what we are ready to do. Cloud protect us all. Friday: There was a moment of doubt this morning, but it turned out to be another test. The sun shone for a moment and then it disappeared forever. Some people left us. Now most of them have come back again. We have more followers than ever. The Cloud is darkening. The rain is pouring down. A river of sin will destroy most of the non-believers. In the end, only the followers of truth remain, it is known. The apprentice has found a place for us to stay, a proper sanctuary with space for all of us to stay. The building used to belong to a bunch of businesses. Now it is ours. He really has proven himself to be a loyal follower. Cloud protect us all.

Visir # 86

Saturday: Another test of faith today, but most of us passed, as the Cloud became lighter for a moment. Now, we all await the end.

22

Fiction

REFLECTIONS

Until then we say our prayers and make the necessary sacrifices. All images of the false faith, of the sun, the wicked deceiver, will be removed and drowned in the tears of our protector and our guide. The rest of us will have to be cleansed before we are ready for the departure. All that is unworthy shall be washed away. Still more people want to join us. Some have seen the truth for what it is. Others have simply seen our supplies and our secure position in this city of chaos. All of them will be tested, or they will be left out in the rain to die. Even amongst our own ranks we will have to do these tests. It is not fair, not justice, if we turn away people of ill intent while also hiding them amongst our ranks. Eric will see to this cleansing. Cloud protect the chosen and keep us pure.

Sunday: The rain was light as a feather today. It is a sign; the end is nigh. Yet there is still time for cleansing ourselves and our ranks. There have been a few problems so far, but the false believers are gone. The apprentice is faithful and effective. Unfortunately, not everyone is as dedicated as he. Some tried to stop the cleansing, and they were removed as well.

Visir # 86

It is cold outside. Our scouts do not report much life in the nearby parts of the city. There are settlements out there, but most of them are silent for now. Except for the thieves and the so-called Church of the "Sun". A bunch of heathens in denial, is what they are. Their belief is that the sun will return soon. If only they pray hard enough. Imbeciles. They cannot comprehend what glory has happened and so they are determined to fight the truth. Since we are the truth, they will have to fight us all as well. We are heading out tomorrow. The apprentice will be left in command, while I lead the charge.

23

REFLECTIONS

Fiction

Cloud guide us to victory. Monday: Was it all one big mistake? I don't know anything anymore. We headed out this morning. Went to the site of the sun worshippers. I am not sure what I thought. Maybe that we would scare them a bit. Not what actually happened. Not that much death and destruction. Pointless death no less.

Visir # 86

The cloud scattered a bit afterwards, and the sky became visible. There we stood, amongst all the fallen, and for the first time in days I had a moment to think. A moment to doubt. It was enough. I could not kill the leader of the sun-temple. The sky was a mixture of blue and white, when we returned. The apprentice had made a few changes, while we were away. Some people had been replaced. He asked where the sun-leader was. We had specific plans for his sacrifice. I told him the truth. Soon, I was replaced as well. Oh, my pupil, did I do this to you, or have you always been like this? I am writing these last words while in my cell. The journal will be hidden in a hole where no one can see it. Maybe once the cloud is completely gone, everyone will learn the truth from it. Maybe not.

24

Poetr y

REFLECTIONS

L’hiver Af Toke Laursen, Litteraturhistorie

L’hiver. Cette été est hiver Mon hiver Noir sont mes memoires Blême est ma peau Derrière les drapeaux, c’est moi Je suis assis dans mon château Je ne sais pas pourquoi Mais j’ai une servante, bon Je fais rien. Je peut rien Je suis rien Je n’ai pas mon père, je n’ai pas ma mère Je ne connais pas mon frère Ce n’est pas mon désespoir Je ne à la pense pas Je vois toi Je vois toi et moi dans la glace Ton main sur ma épaule Le regard Le regard jusqu’a vers moi Tu ne regardes pas moi Tu regardes une personne, qui je ne sais pas Et tu ne sais pas Mais tu es ici Pour moi Pour ton parent. Tu dis Tu es ici Ici es tu Ici e stu Ici est u

Visir # 86

Qui es tu ? Dans mon château Derrière les drapeaux

25

REFLECTIONS

Journal

Journal from Thailand By Bulwach S. (Tarn), Children’s Literature, Media & Culture

To celebrate the theme “Reflection” and my first long trip across the world, I would love to introduce to you a Thai traditional form of a journal, Nirat (นิ ราศ), or as translated by Wikipedia, “Farewell Poetry”. Having existed since 1637 (2180 B.E. or earlier, yes, we use the Buddhist calendar in Thailand like other Buddhist countries), Nirat still continued to be written in various forms of poetry. In the past, poetry dominated the writings of all purposes. Riddles, jokes, love letters, religious scripts, epics, historical records, textbooks, anything apart from official records and laws. The longest Nirat has around 500 couplets, while the longest Thai poem can have up to 48,686 couplets. That one is an epic fantasy poem from 1822 (2365 B.E.) by Sunthorn Phu.

The samples of Samut Khoi (สมุดข่อย) or Samut Thai (สมุดไทย), an old form of books in Thailand. Reference: www.silpa-

Visir # 86

mag.com, www.wikipedia.com, http://www.finearts.go.th

26

Journal

REFLECTIONS

Phra Aphai Mani with Mermaid by Chakrabhand Posayakrit. A picture depicting one of the famous scenes in Phra Aphai Mani (พระอภัยมณี ), Thai longest poem by far. The two peo-

ple are our protagonist, the musician prince Phra Aphai Mani, and the mermaid from Koh Kaeo Phitsadan (เกาะแก ้วพิสดาร Weirdly Wonder Island- translated by Wikipedia), one of his wives.

Sunthorn Phu (สุนทรภู)่ the great royal poet (1786-1855).

There is surprisingly very little amount of Nirat written in prose, even during the westernization of Siam (Thailand’s previous name), where prose became popular in the fiction category through translation and the production of magazines. One of prose-styled Nirats was written by the remarkable Prince Damrong Rajanubhab, the father of Thai history, the education system, health system and so on. Very flashy.Nirat was written under three main rules: 1. It must be about a journey, either physically, mentally or chronologically; 2. you need to lament about your lover (or love one), whom you miss so dearly; 3. you need to frequently turn the description of landscapes along your journey into the lamentation over your parting love. As I said that there are only a few Nirat written in prose, luckily, due to my incompetence in poetry, you are going to witness one of

So, on Sunday, the eight of September, a year of the Pig, 2561 B.E. (Thai traditional lit-

27

Visir # 86

a rare Nirat pattern now.

REFLECTIONS

Journal

erature authors were very obsessed with calendars, some of them even added a lunar calendar before beginning the story), I began my first journey to Europe to start a Master degree in Children’s Literature, Media and Culture, at the University of Glasgow. At Suvarnabhumi airport, my younger sister stuffed my backpack with a yellow handrest doll as her representative. And after we were done with our dinner, a red envelope was handed to me. It was the letter she had written an hour before we left home. “Open it once you are on the plane,” she ordered, giving me a thin smile. Four of us hugged and I waved my hand to them for one last time. I got on the plane with mixed feelings. Nervous for the first 17-hour trip; excited for the

scholarship and a new unexpected chapter of life; a bit calm and reassured for I have done and eaten everything I put on my to-do-list before taking the flight; a little bit in a melancholic mood from having to leave my family. A couple of weeks before I had a minor break down in a car while my mom drove me back home. I felt very worried and freaked out about going away for two years. What would happen to me there? What if one of us got something emergency on the other side of the world, how would we suppose to reunite in time? How would they live, if I could not come back!? I vented my frustrations on Mom. I even prepared a folder with

photos of everyone I love on my mobile, just in case I needed to imagine they were really here. “You are overthinking,” Mom concluded, and I started to cry all the way home.

Visir # 86

I slowly opened the red envelope. There was a drawing of my sister waving at me on a plane. Inside her hand-made card was a part of a song I didn’t know and a farewell note. The back of the card said: I wish you safe and find good people wherever you go. But If anything happens, it happens. I got it here, no need to worry.

28

Journal

REFLECTIONS

I hid my crying under a scarf for a moment, then called to thank her. “Thanks for the card. Did you read my mind or something?” “Don’t forget to listen to the song!” I used my last bit of internet finding and downloading the song she proudly presented. It was in my ear when I flew through the night sky, landed in and flew again off from Dubai. It was with me when the first glimpse of Glasgow came into view with a bit of the rain as usual. It was with me whenever I felt down and frightened of a fall. My family is always here in my ear, my folder and my brain.

So even though I miss meeting them in person, I have never felt too lonely. They are with me whenever I find delicious food (‘Hi Mom! Cheese and strawberries here are so cheap’), meet amazing people (‘Dad, there was a Danish grandma and a girl helping me carry my broken luggage today!’) and see beautiful sceneries (Hey, architect, check these buildings out). [I am not going to officially write that the vastness of Dokk1 reminds me of the emptiness in my soul when we part; or the chilly rain and windy winter represent the coldness in my heart without the warmth of a family or my imaginary boyfriend. This paren-

thesis is just for the sake of the third rule, okay?] Back to my sister’s song, it was pretty and bright, though a little weird in the context of flying on a plane. It goes like this:

Visir # 86

...You shine even on a rainy day And I can find your halo Guides me to wherever you fall

29

REFLECTIONS

Journal

If you need a hand to hold I'll come running, because You and I won't part till we die

You should know We see eye to eye, heart to heart...

There you go, the poem for the traditional touch of Nirat at the end... It’s a cheat because I didn’t write it myself? Well yeah, remember this as a not-so-good example for Nirat then.

With a palimpsests-whatsoever of James Blunt’s song, it is a pretty modern Nirat, though. I hope my journal/sample of the "rare" Nirat is not too boring and that it, somehow in a weird way, inspires you to try writing this Thai-style cheesy journal whether in prose or

Visir # 86

in poetry.

30

Novelle

REFLECTIONS

Sushi og cigarer Af Valdemar Lenschow, Litteraturhistorie

Hun satte sig stift op. Var hun i flyet? Eller var det allerede overstået? Anna kiggede rundt, men der var helt mørkt allevegne. Hvad var der sket? Hun kunne vel ikke være død. Nej, hun ville huske det, hvis hun var død. Det var ikke

den slags, man glemte igen, det var hun sikker på. Nej, der var i stedet sket noget langt værre. Hvordan var det nu? John var løbet afsted efter skabningen, og så… og så… Anna rakte en hånd ud i mørket i søgen efter et våben. I stedet fandt hun kontakten på sin sengelampe. Hun var i sin lille lejlighed på Vesterbro, ikke i flyet og ikke sammen med John. Nej, det var længe siden. Minderne begyndte at vende tilbage til hende. Hun var blevet ramt af en langt værre skæbne. Hun var blevet degraderet til sekretær og sendt hjem til kontoret i Danmark.

Anna rejste sig op og trådte hen til spejlet. For sig så hun et slapt 66-årigt legeme, der engang havde været et pragteksemplar af en kvinde. Det var længe siden, og tiden havde forvandlet hendes muskler til menneskelig kartoffelmos. Hun fik lige et glimt af de bølgede ar på ryggen, men forsøgte i stedet at fokusere på ansigtet. Hendes engang så smukke, sorte lokker grånede, og hun manglede flere tænder fra en mission tilbage i 2002. Men de var gået tabt i sagens tjeneste, imens hun havde lavet rigtigt arbejde. Nu om dage var det kun hendes skriveevner, der blev holdt ved lige, men med hvilket formål? Hun arbejdede kun sammen med viljesvage idioter, hvis man ellers kunne kalde den slags pjat, de lavede, for arbejde. Det ville hun i hvert fald ikke gøre. Forsamlingshusets falmede hal udfyldtes af Papirsklips bløde toner, der lød fra en lille bærbar cd-afspiller. Endnu havde ingen beklaget sig over, at det var tredje gang i dag, de hørte Midt om Natten igennem. De vidste bedre end at antænde Michael. Han havde været i et muggent humør den sidste måneds tid, men så snart han satte den slidte cd på, syntes han at live op. Uanset hvor mange ridser den end lod til at have. Ved et bord lidt til højre for alle de andre pensionister var to bedstemødre i gang med en diskussion. Imellem dem sad en hensunket vissen mand. ”Jeg siger bare, at det er lidt primitivt” forklarede Gërdâ, en rødhåret, pæreformet kvin-

31

Visir # 86

”Og det næste nummer er 88. To snemænd. Jeg siger det lige igen: 88. To snemænd”.

REFLECTIONS

Novelle

de. ”Det der Spotify er trods alt ikke så svært. Mit barnebarn Iéns, I kender Iéns, ikke, ham den høje og flotte, ved I nok, med den lange uddannelse, han viste mig, hvordan det

fungerer. Det er meget bedre end det her. Og så kan man queue’e, ved I nok. Jeg vil i hvert fald snart høre noget andet”. ”Så blev det 27. Nogen der har 27? Jeg kan mærke, at Fru Mortensen snart har bingo. Nej, du kan ikke skjule det for mig, min kære” kaldte Michael fra den lille scene. ”Jeg tror ikke, det er nogen god idé at foreslå ham det” sagde den lille B/irtE ved siden af Gërdá. ”Han har kæmpet så lang tid med at få ændret den forflyttelse, og så til ingen nytte. Jeg hørte fra Anna, at han fik svar her til morges. Hele afdelingen skal rykkes, og det lyder til, at vi skal med”.

”Hva!” udbrød Gërdá. ”Vil de forlange, at vi kommer længere ud i ødemarken end det her? Det var da lige godt for meget. Jeg kan ikke vente med, at Iéns kommer tilbage. Knægten lovede, at han nok skulle finde os et hjem langt, langt væk herfra. Måske endda et andet system. Det skal blive godt at komme væk fra denne triste flække”. ”Og det blev nummer 3. Sikke en lav en. Hvor har du dog gemt dig henne? Nummer 3. Har vi stadig ingen vindere? Det var dog utroligt. Nå, lad os trække en mere. Så skal det nok blive den”. ”Desuden” tilføjede Gërdá. ”Så ved jeg ikke, hvad du går og lytter til Anna for. Alle ved jo, at hun er bims. Lige siden hun løb ind i ham med følehornene… du ved… hvor var

det nu, han var fra?”. ”Et sted omkring Orion” bød den visne mand ind. ”Nå, 0sm6n er du vågen?” sagde B/irtE. ”Du så ellers ud til at være langt væk. Jeg var ikke sikker på, du stadig var på Jorden”.

Visir # 86

”Det er jeg desværre” erkendte han. Michael Warming havde ligesom et løg flere lag. Det yderste var det af en støvet bureaukrat i en ternet skjorte med firkantede briller. Men hvis man kiggede nøje efter, ville man bemærke en størknet ketchupplet på slipset, der blev dagligt vedligeholdt ved Kurts pølsevogn længere nede af gaden. Gik man et skridt videre, kunne det være, at

32

Novelle

REFLECTIONS

man fik øje på det lille hul i øret, hvor Michael i sin fritid bar en guldring. Dog var det kun de færreste, der nogensinde så det gale glimt i hans blik, der kun i ny og næ viste sig, når Michael følte sig særligt nostalgisk.

Det meste af tiden bar han sin ydre maske, der fik ham igennem arbejdet. ”Lad mig se, lad mig se. Ja, Fru Mortensen, jeg kan se, at du er spændt. Du mangler kun en for at have bingo. Så må vi se, om du bliver den heldige i aften… 90! Men sådan en kan du vel næppe mangle. Du har jo allerede en Gamle Ole i dit liv, den heldige slyngel. Nå, du har simpelthen brug for to, du er sgu en umættelig, Fru Mortensen. Jamen det var så det for i aften. Fru Mortensen har bingo! Kom herop og hent din præmie. Og tag endelig Ole med, nu var det jo til dels hans fortjeneste”. Fru Mortensen trådte smilende op til podiet med Ole i snor og tog imod den flaskeformede pakke.

”Nej, sherry! Det var lige, hvad jeg gik og manglede. Er det ikke dejligt, Ole?”. Hendes mand mumlede noget uforståeligt, imens Michael gav sig til at lykønske den heldige kone. Rundt omkring bandede flere af de andre pensionister over hendes unaturlige held. Men Michael var ikke så ked af det. Fru Mortensen havde tydeligvis mere brug den sherry end nogen anden, især når hun hver eneste onsdag vandt en flaske og alligevel kunne mangle en ugen efter. Det begyndte at tynge ud blandt pensionisterne, og Michael glemte hurtigt alt om den selvtilfredse Fru Mortensen, da han fik øje på sin ekstravagante kollega i døren.

”Ja, ja, Fru Mortensen. Jeg er sikker på, at du bare er heldig. De andre er nok jaloux. Om vi ses næste uge? Det nåede jeg faktisk ikke lige at fortælle, men jeg skal faktisk… men jeg er nødt til at gå. Den mand der venter på mig”. Han undslap pensionisterne og sluttede sig til den Ray-Ban bærende livsnyder ved siden af udgangen. ”Du er sent på den” beklagede Michael sig. ”Du lovede, at det kun ville tage nogle dage. Carl-Elias fremviste en småkagedåse og rystede den, så der lød en vred snerren fra indersiden.

33

Visir # 86

Fik du ham i det mindste?”.

REFLECTIONS

Novelle

”Chuck her var flygtet helt til provinsen. Jeg fandt ham i et eller andet fandens hul ved navn Sønder Borte. Der var ikke engang nogen afkørsel ved motorvejen. Jeg måtte køre igennem den ene skodstad efter den anden. Du skulle se vognen, den er møgbeskidt. Og

så på vejen tilbage oplevede jeg det sygeste shit på Storebæltsbroen…”. ”Sønder Borte?” sagde Michael overrasket. ”Det var da spøjst”. Carl-Elias rynkede panden. ”Du kender da vel ikke stedet? Når nogen siger bøhlandet, så har jeg altid tænkt Fredericia eller Esbjerg, men det her pis… Jeg ville end ikke eksilere min værste fjende til sådan et sted. Ikke en eneste ordentlig kaffebar i tredive kilometers afstand”. ”Tja” sagde Michael. ”Det må du jo nok lære at vænne dig til”. ”Hvad fanden mener du?” gentog Carl-Elias for hundrede og syttende gang, da de nåede ud til hans bil. ”Du tager pis på mig, ik’? Selv idioterne inde på Borgen kan da ikke væ-

re så hjernedøde. Der er brug for os her i den civiliserede verden. Hvad satan skulle vi bestille ude i ødemarken?”. ”Det er en del af Projekt Udkantsdanmark” forklarede Michael, imens han lagde bingopladerne i bagagerummet. ”De rykker en masse af de mindre kritiske arbejdspladser ud til sådanne steder for at gøre dem mere attraktive for tilflyttere”. ”Siden hvornår har fangelejre været attraktive for tilflyttere?” spurgte den yngre kollega. Han rykkede vredt på sine solbriller, som han bar, på trods af at det var sent på eftermiddagen. ”Det nytter ikke noget at brokke sig” sagde Michael. ”Jeg har gjort mit bedste, men de

ville ikke lytte. Sæt dig nu hellere ind i bilen, så vi kan komme afsted”. Carl-Elias, der lige var blevet færdig med at rulle en smøg, satte sig ind på førersæddet og rodede efter sin lighter. ”Jeg forstår bare ikke, hvad vi skal lave derude? Den største koncentration af vores sager befinder sig her i København. Tænker de virkeligt, det bli-

Visir # 86

ver nemmere for os, hvis vi skal til at pendle for at lave vores arbejde?”. ”Størstedelen af de få sager, vi har, sender de med os” fortalte Michael. Han fandt zippo lighteren og rakte den til kollegaen. ”Både Gërdá, B/irtE og 0sm6n. Selvfølgelig følger Prinsen og Tommelise også med, og vi kommer en del tættere på Tycho. Desuden regner de med at etablere en ny familie i regionen”.

34

Novelle

REFLECTIONS

”En ny familie!” spyttede Carl-Elias, så han var lige ved at tabe smøgen. Han nåede lige at stoppe op, før de nåede et lyskryds. ”Nu? Jeg har bedt om et nyt projekt i årevis, og så sender de det til bøhlandet. Hvad har disse uheldige stakler dog gjort for at fortjene

Sønder Borte af alle steder?”. ”De er plutanere” svarede Michael. ”Vi skal til højre her”. ”Skide plutanere”. Carl-Elias lavede et skarpt højresving og skræmte en flok cyklister. ”Spild af tid, hvis du spørger mig. Kan de ikke bare blive på Pluto? Det er sgu da deres egen skyld, at planeten er overbefolket. Hvorfor skal vi andre lide? Jeg klager sgu til Organisationen. Det her må de lytte til. Hov, hvor er det egentligt, vi er på vej hen?”. ”Vi skal hente Anna” fortalte Michael. Carl-Elias lavede en hård opbremsning og gjorde holdt i siden af vejen. ”Shit. Var det i dag?”.

”I dag er hendes sidste dag, ja, og som hendes kollegaer er det vores pligt at fejre hende… selv hvis ingen andre har lyst til det. Forhåbentligt er det hurtigt overstået, og så kan vi smutte hjem igen. Bare smil og ignorer de spydige kommentarer”. Carl-Elias rystede på hovedet. ”Det var ikke, hvad jeg mente. Det er for… for fanden da”. ”Hvad er der?” spurgte Michael. ”Du har da vel ikke glemt at reservere bord?”. Da de en halv time senere holdte ind på en parkeringsplads, nu med Anna på forsædet og Michael presset ind bagi, var det ikke ved Restaurant Krebsegården som ønsket, men ved en aflang grågrøn bygning. På et skilt ved døren stod der: Mikki Tikki’s Sushi-&Cigar-Club.

Det var mange år siden, Anna sidst havde været ved sine fulde fem, men hun erfarede alligevel, at der var noget galt. ”Det her var ikke, hvad jeg bad om. Hvis skyld er det her, I fladpander!”. Hun rakte ud efter sin sorte håndtaske, men Michael skyndte sig at springe ind som diplomat. ”Det er jo netop en overraskelse, Anna. Vi tænkte, at da det var din sidste arbejdsdag, Kollegaen sendte ham et tordnende blik, men Anna havde allerede vendt sig imod ham. ”Nå, så det har han? Og hvorfor skulle jeg stole på en som dig? Din slags spiser alt med

35

Visir # 86

skulle du prøve noget nyt. Giv det nu en chance. Det er Carl, der har valgt stedet”.

REFLECTIONS

Novelle

bare en lille smule protein og en stærk dunst. Ved du godt, at man i min tid, da jeg begyndte på jobbet, end ikke tillod folk fra dit system på planeten? Space-trash kaldte min makker John jer. Han var lidt af en ordsmed, den Johnny. Og ferm med en pistol”. Hun

klappede sin håndtaske. Carl-Elias tog smøgen ud af kæften og rykkede lidt på sine solbriller. ”Hvad, om jeg må spørge, kaldte du mig lige?”. ”Hør” brød Michael igen ind. ”Hvorfor tager vi ikke og finder vores bord, Anna? Så kan Carl i mellemtiden parkere bilen”. ”Er klokken allerede så mange?” nikkede hun helt perplekst. ”Så skynd dig, Henry, we don’t wanna miss the bastard. Either we get him or…”. Hun tog Michaels hånd og fulgte ham ind i klubben. Carl-Elias parkerede sin lille blå vogn og stillede sig så hen til indgangen, hvor han fær-

diggjorde sin smøg. Han havde dog ikke lyst til at gå indenfor og havde lige foldet sin tredje, da Michael trådte ud til ham. ”Du kan da også ryge indenfor. Ham værten siger, at han skylder dig en cubaner”. ”Jeg kan ikke ryge i fred indenfor” rettede Carl-Elias ham. ”Skøre kælling”. ”Det kan du godt sige to gange” nikkede Michael. ”Men det er hendes sidste dag på jobbet. Du behøver aldrig se hende igen efter det her. Og efter alt hun har gjort, må hun fortjene en smule respekt”. Carl-Elias tog et langt sug. ”Jeg har læst rapporterne. Jeg ved, hvad hun har gjort, og hvad Organisationen har fået ud af hende. Men jeg ved også, at ingen af hendes gamle

kollegaer er dukket op for at fejre hende. Det er i stedet os den tjans falder på. Som om vi ikke har haft nok af at babysitte hende de sidste ti år. Fortjener vi måske ikke også respekt for det, vi har gjort? Men nej, der kommer næppe til at være nogen til at fejre os, når vi går på pension. Til

Visir # 86

den tid er afdelingen nok blevet lukket”. ”Man ved aldrig” sagde Michael. ”Nu kommer den nye rekrut om en uges tid”. ”Sender de alligevel en ny en? Stakkels nar. Fortæl mig lige en sidste ting: hvad sker der med Sonde-Sagen, hvis vi rykker til Jylland? Derfra kan vores udstyr ikke spore noget”. ”Den bliver rakt videre til svenskerne” fortalte Michael. ”Kommer du nu med ind?”.

36

Novelle

REFLECTIONS

Carl-Elias nikkede, smed smøgen på jorden og trådte den ud. ”Svenskerne” mumlede han, da han trådte ind ad døren. ”Fucking Gustaf”. ”Fucking Gustaf” gav Michael ham ret.

De fik plads ved et trekantet bord i hjørnet af den store lounge. Anna sad allerede med en flyversjus i den ene hånd og et menukort i den anden. En tjener i et grønt jakkesæt stod og afventede hendes yderligere bestillinger. ”Ja, en af dem, og to af dem, lidt af det der, og den med blæksprutte. Jeg tager også en æske af de der. Og gerne flere flyversjusser. Nå, så kan vi være her, hva’?”. De tog plads rundt om bordet med en så stor afstand fra hende som muligt. Inden længe var Anna fem drinks inde, og hun var begyndt at beklage sig over sin gamle chefs forglemmelse, imens Carl-Elias hapsede den sushimi i sig, som hun havde undladt at røre. Michael skimtede til uret på væggen bag hende, så ofte han kunne komme

til uden at virke mistænksom. ”Majoren er jo en storslået mand. En af Organisationens største. Allerede da jeg var under oplæring, kunne han se, at jeg var noget helt særligt. Som den eneste kadet nogensinde af dansk ophav, nåede jeg først at tjene på hjemmefronten efter at have arbejdet i hovedkvarteret. Ha, jeg skulle bare have trukket mig tilbage dengang. De sidste ti år har været det rene spild af tid. Bingoansvarlige, trafikassistance, efterforskning af konspirationsteoretikere. Jeg ved ikke, om jeg kan huske en eneste sag, der har været noget værd. Det gør næppe nogen forskel, at I bliver forflyttet. Det hele er noget pjat alligevel. Men i mine yngre dage, se da skete der noget. Johnny og jeg blev sendt hele verden

rundt. Et par gange nåede jeg så langt som Orion, men I ved… åh, hvor kom jeg til”. ”Jeg tror, du var i gang med at tale om alle dine gamle venner” sagde Carl-Elias. Han tog et sip af sin mineralvand. ”Du ved; dem du gennemgik alle disse fantastiske eventyr sammen med. Personligt synes jeg bare, det er lidt sjovt, og det kan være, det bare er mig, men jeg synes sgu, det er lidt sjovt, at de ikke er dukket op endnu. Vi sendte da ellers en invitation til denne major for flere måneder siden, men han svarede fandeme ”Henry er en travl mand” fortalte Anna med et fordrukkent nik. ”Han tog det hårdt dengang med John… næsten lige så hårdt som mig. Der går ikke en eneste dag, uden at jeg

37

Visir # 86

aldrig. Har nok haft for travlt”.

REFLECTIONS

Novelle

savner hans brune øjne og hans dumme smil”. ”Åh ja, gode gamle Johnny” smilede Carl-Elias. ”Hvorfor fortæller du os ikke noget mere om ham?”.

Anna gryntede. ”Hvorfor spørger du ind til ham? Som om du ville være i stand til at lytte efter. Han var mere mand, end du nogensinde kunne blive. Nogen af jer for den sags skyld. Hvis I vidste, hvad John har gjort for at holde denne planet sikker, så ville du skamme dig over din opførsel. Han har reddet planeten flere gange, end jeg kan tælle til”. ”Så sårn syv gange?” spurgte Carl-Elias. Michael rørte lidt uroligt på sig. ”Hmmm…” sagde Anna. ”Tænk, at du kan være så fræk. Du står i en forfærdeligt stor gæld til ikke blot denne mand, men også jeg. Var det ikke for mig, var en alien som dig aldrig sluppet igennem! Især ikke med sådan en beskidt fortid”.

”Jeg tror, den korrekte term nu om dage uden-jording eller extra terrestrial” rettede Carl -Elias hende. ”Er du sikker på den sidste?” spurgte Michael. ”Var der ikke den der sag?”. ”Spielberg tabte” svarede Carl-Elias. ”Og uanset hvad, Anna, så er jeg ligeglad. Du har gået og fyldt mig med det der skidt de sidste ti år. Men ved du hvad? Hvis du virkelig var så vigtig, så ville der nok være dukket nogen op i dag, tror du ikke? I det mindste en sekretær med et lykønskningskort og en buket blomster. Eller et gavekort til biffen. Et eller andet. I stedet sidder du her fanget med os, der ifølge dig ikke er andet end to tabere”.

Anna mødte hans mørke blik og bundede så sin flyversjus. ”Jeg går på toilettet” erklærede hun. ”Og når jeg kommer tilbage, forventer jeg bedre manerer end det her”. Michael sukkede pædagogisk, så snart hun var borte. ”Hvorfor er du efter hende?”.

Visir # 86

”Er jeg efter hende? Hvad helvede mener du? Så du ikke, hvordan hun opførte sig?”. ”Ja, jov, men kan du ikke bare”. Michael trak på skuldrene. ”Vente på at stormen blæser over?”. ”Sådan som du håndterer alle dine problemer?” spurgte Carl-Elias. ”Du mener den samme metode, der har fået os forflyttet til bøhlandet, imens hun sidder her og rigtigt

38

Novelle

REFLECTIONS

kan trykke, hvor det gør ondt. Jov, lad os endelig få lidt mere af det. Den slags fungerer jo så godt for os”. Michael undlod at svare, og de sad for en tid i stilhed, imens de spiste den sidste smule

sushi. En tjener dukkede op og samlede tallerkenerne ind, men det var først, da cigarerne blev serveret, at de begyndte at spekulere på, hvor Anna blev af. De trak lod om, hvem der skulle se til hende. Michael tabte. Han ventede nogle minutter uden for dametoilettet, men da der ikke kom nogen ud, han kunne spørge, forsøgte han at banke på. ”Anna? Anna, er du der?”. Der kom nogle få ord fra den anden side af døren, men de lød ikke til at være tiltænkt ham. ”What did you say? When did that happen? Let’s go then. We can’t just let this bastard get away with this. It’s Johnny we are talking about, Johnny! I can’t lose him. Do you

hear me, Henry!”. “Anna” kaldte Michael igen. Han åbnede forsigtigt døren og fandt hende liggende fortumlet på gulvet. Hun rettede et stykke sæbe mod ham, som var det en pistol. ”Get away, you fucking creep!”. ”Anna” gentog Michael. Uden at tænkte over det havde han løftet hænderne i vejret. ”Don’t you touch him. I will fucking kill you, I swear”. Han tog forsigtigt et skridt nærmere den farlige sæbe. ”Anna, kommer du med ud herfra igen? Du kan da ikke ligge på det beskidte gulv. Kom nu, og få et glas vand. Vi skulle

lige til at åbne cigarerne”. Anna blinkede et par gange og indså, hvor hun var henne. ”Hvad? Hvad laver du dog, din idiot! Kan du så flytte dig?”. Michael adlød, og efter hun fik tørret lidt vand af kjolen, eskorterede han hende tilbage til bordet. I mellemtiden var Carl-Elias gået i gang med at pulse en cubaner. Han smilede afslappet Den næste halve time lykkedes det dem faktisk at hygge sig. De udvekslede den smule anekdoter, de havde fra deres tid på kontoret sammen. Latter lød ved mindet om den-

39

Visir # 86

til dem begge, og stridighederne lod til at være blevet glemt for nu.

REFLECTIONS

Novelle

gang, tyverialarmen blev igangsat af en fordrukken Michael, der havde glemt sine nøgler, og som i stedet kravlede ind gennem vinduet. ”Hvordan var det nu?” spurgte Carl-Elias. ”Du skulle bruge et eller andet. Månestenen

tror jeg. Du prøvede at imponere hende den rødhårede”. ”Gërdá?” spurgte Anna. ”Nej, selvfølgelig ikke” vrissede Michael. ”Hende her var ikke nogen rynket madame. Hun var en skønhed, iklædt denne her lækre blå kjole”. ”Var det ikke hende, der lignede Kirsten Walther?” spurgte Carl-Elias. ”På alle de rigtige måneder” nikkede kollegaen. Han tog en slurk af sin fadøl. ”Men det lykkedes jo ikke for dig” brød Anna ind. ”Ellers ville vi næppe sidde her og tale om det?”. Michael trak på skuldrene. ”Hvordan kan du dog være så sikker på det?”.

Han begyndte langsomt at smile selvtilfreds under deres analyserende blikke. ”Hva’ pokker?” udbrød Anna. ”Dig og Kirsten Walther!”. Carl-Elias og Michael kiggede forvirret på hinanden. Så begyndte de alle tre pludseligt at grine. ”Så, hvad bliver det til?” spurgte Anna, imens hun nedstirrede den nervøse Michael. Hun dyppede sin cigar i askebægeret og førte den så tilbage til munden. ”Skal vi sidde her og vente hele dagen?”. Han kiggede igen ned på sine kort og så over på hendes, imens han forsøgte at huske alt, hvad der var hændt i løbet af spillet. ”Alle dine 7’ere”.

”Åh, pokkers”. Hun rakte ham opgivende tre kort, så han nu havde endnu et sæt. Han førte 2-1-1. ”Alle dine 4’ere, Carl” sagde han og vendte sig mod kollegaen. ”Der må jeg skuffe dig, homie. Jeg er flad… men også glad for, at det er min tur. Jeg

Visir # 86

snupper alle de 8’ere, du til gengæld har gået og gemt på det sidste lange stykke tid”. Dem måtte Michael udlevere, og inden længe var det Carl-Elias, der førte. De skulle lige til at påbegynde deres fjerde slag, da en lille mand i et sort jakkesæt trådte hen til deres bord. Ligesom Carl-Elias bar han solbriller indenfor, men hans var mere stive og firkantede i det. I hænderne havde han en buket blomster, et brev og noget, der

40

Novelle

REFLECTIONS

så ud til at være en flaske rødvin. ”Anna Oblonski” sagde han og nikkede til det lille selskab. ”Jeg heter Agent @. Jeg har kommet på vegne av Majoren for å presentere deg disse gaverne i forbindelse med pen-

sjonen din. Og kan jeg bare sige, at jeg beundrer arbeidet ditt, som du har gjort for Organisasjonen”. ”Du er fra Organisationen?” sagde Michael overrasket. ”Dit navn er Agent @?” påpegede Carl-Elias. Anna alene undlod at sige noget. Agent @ ventede et lille minut, men da der intet svar lød, nikkede han blot og gik sin vej. ”Vent!” kaldte Carl-Elias efter ham. ”Der er noget, jeg gerne vil tale med hovedkontoret om”. ”Ta det opp med AR” svarede Agent @, og så var han væk.

Carl-Elias og Michael ventede begge på, at Anna skulle sige noget, men der kom ingen ord. ”Det så ud til, at du havde ret alligevel” sagde rumvæsnet med et venligt smil. ”Du fik din anerkendelse”. ”Min anerkendelse?” mumlede Anna. ”Min anerkendelse. Henry huskede mig, og så gør han det her. Jeg troede måske, at han var for travlt optaget, eller at han havde glemt mig”. ”Men det havde han jo ikke” nikkede Michael. ”Du hørte selv Agent @. De må stadig tale om dig i hovedkontoret, hvis en grønskolling som ham har hørt om dig”.

”Han huskede mig” sagde Anna en sidste gang. ”Og så gad han kraft’edme ikke dukke op! I al denne tid troede jeg, at jeg måske havde misforstået noget, eller at min hukommelse har været… Men nej, det var sandt alt sammen. Alt hvad jeg er gået igennem for den forbandede organisation, og så er det her min belønning. En buket blomster og en flaske vin”. Hun løftede afprøvende flasken i hånden og smadrede den så ned i gulvet. glad. ”Ti år siden jeg blev degraderet til denne her lortepost, efter jeg var en af hans bedste

41

Visir # 86

Carl-Elias sprang tilbage for at undgå glasskårene, men Anna var tilsyneladende lige-

REFLECTIONS

Novelle

agenter. I ti år har jeg ikke hørt fra ham, og så tillader han sig at gøre det her mod mig. Han kunne lige så godt have sendt mig det gavekort til biffen”. Før nogen kunne nå at rykke frem mod hende, greb hun sin sorte håndtaske og frem-

drog en pistol. ”Hvad fanden!” råbte Carl-Elias og veg tilbage. ”Er du blevet fuldstændigt sindssyg?”. ”Nej, jeg ser endelig helt klart” fortalte Anna, idet hun rejste sig op. ”Nu forstår jeg omsider, hvad der er sket. Jeg blevet kastet af vognen. Henry må have skudt skylden på mig, efter det der skete med John. Han lovede ellers, alt nok skulle gå over dengang, og at jeg inden længe kunne vende tilbage. Men nej, der var ikke nogen løsning. Det var bare et spørgsmål om at finde en syndebuk. Ved I, hvad jeg gjorde den dag? Jeg reddede hans forbandede skind, og så har det været takken. Et nyttesløst kontorjob i de sidste ti år side om side med to idioter”.

”Anna, Anna” forsøgte Michael, men til ingen nytte. Han tog et skridt nærmere hende, men rykkede så to tilbage igen, da pistolen blev rettet mod ham. Det sorte stykke metal var slidt, men velplejet bemærkede han. Det måtte være Annas gamle pistol. Deres budget og restriktioner rakte ikke til den slags. ”Jeg forstår, at det er surt” fortalte Michael. ”Og at det er møgsituation, du står i, men det behøver ikke ende sådan her. Det er ikke for sent. Du kan stadig nå at gøre noget med dit liv. Lige hvad du ønsker dig. Der er ikke længere nogen til at stå i vejen for dig”. En stresset Carl-Elias var af vane begyndt at rulle en smøg. En tjener stod lidt derfra og stirrede chokeret på scenen, uden at vide hvad han skulle foretage sig.

”Tag den helt roligt” nikkede rumvæsnet. ”Lyt til Michael, han ved bedst”. ”Nej, for han har misforstået noget helt centralt” fortalte Anna. ”Jeg har allerede gjort noget med mit liv. Jeg lagde det alt sammen i Organisationen og i Johnny, og jeg… jeg vil bare gerne have noget til gengæld. Er en smule respekt for meget at forlange, efter alt

Visir # 86

det hårde arbejde jeg har udført? Jeg har ventet i ti år på, at verden skulle betale gælden tilbage, og det her er min belønning”. Hun sænkede pistolen og kiggede ned på den knuste flaske. ”I to idioter kunne ikke engang finde ud af at reservere bord på den rigtige restaurant”. Anna trådte hende til bordet og duftede til buketten af røde roser, før hun så samlede

42

Novelle

REFLECTIONS

brevet op. ”Lad os se, hvad Henry skriver”. Hun åbnede konvolutten og skimmede hurtigt teksten igennem. Det tog et nervepirren-

de halvt minut. Da hun var færdig, begyndte hun at grine. Hun satte sig og fortsatte med at le ustyrligt i et helt minut uden at forklare sin opførsel. Hver gang det så ud som om, hun var færdig, udstødte hun et ryst gennem hele kroppen og startede forfra. Da Anna til sidst stoppede og kiggede op, stod Michael over hende. Det var lykkedes ham at få fingrene i hendes pistol. Hun smilede op til ham. ”Det var ikke hans håndskrift” fortalte hun. Carl-Elias trådte over resterne af den knuste vinflaske, imens tjeneren til sidst besluttede sig for at påbegynde oprydningen, som var det ren rutine. ”Det er jeg ked af at høre, Anna” fortalte Michael. ”Og jeg ved virkelig ikke, hvad jeg skal

sige. Det var nok ikke sådan, du havde forventet, at denne dag ville gå. Men tænk på, hvad jeg sagde. Du skal nok finde noget andet at foretage dig. Du sagde selv, at jobbet har virket meningsløst de sidste ti år. Måske er det på tide, at du kommer videre?”. Anna smilede. Der løb en smule savl ned over hendes ene kind. ”Du forstår det ikke” sagde hun. ”Uden dette job har jeg ikke noget; selv hvis det er meningsløst og hult. Hvis jeg først træder væk fra det, vil minderne med tiden forsvinde helt. Jeg kan ikke finde på noget nyt”. ”Det bliver du nødt til” sagde Michael i et forsøg på at være håbefuld. ”Dit liv er ikke ovre”.

”Det har det været længe” nikkede Anna søvnigt. Først nu bemærkede hendes to tidligere kollegaer, hvor meget savl der egentligt løb fra hendes mund. ”Jeg havde ikke tænkt mig at bruge pistolen alligevel. Alt for beskidt. Jeg tog pillen ude på toilettet. Shhh… ikke sige mere… or he gets us”. Den nyklækkede pensionist sank sammen på stolen. I baggrunden fløjtede tjeneren i et forsøg på at distrahere sig selv. Michael tabte pistolen. Carl-Elias mislykkedes i at tæn-

Visir # 86

de sin smøg og pakkede den rystende væk igen. ”Stakkels tossede kælling” mumlede han.

43

REFLECTIONS

El Járdin By Caroline Borring Hansen, Comparative Literature First published in VISIR #78, 2017

No hablo español No hablo nada lengua

Vivo en mi cabeza propia Y allí los todos se mueven en círculos En mi cabeza crece muchas cosas Crece aceitunas, limones, aguacates Crece pensamientos, crece ideas Mi cabeza es un jardín y mis palabras son las semillas Las palabras crea sentido

Las palabras crea paz Las palabras me dan vida Y doy vida a las palabras No hablo nada lengua No hablo, no bailo, no vivo Soy sólo yo y mis pensamientos Soy sólo yo y mis palabras

Pero soy una niña del mundo Soy una niña de la vida Quiero sembrar ideas en mis semejantes

Visir # 86

Quiero plantar aceitunas, limones, aguacates Quizá no hablo español Quizá vivo en mi cabeza propia Pero soy una niña del mundo Y el mundo es la tierra donde planto mis palabras

44 44

A r c h i v a l GAor tl d

Poetr y

REFLECTIONS

A Goddess’ Daughter By Jasmin Hansen, Comparative Literature

Mother, the leaves of trees whisper at her When she walks, creator, plant petals call Demeter is the name, which she prefers

At least ever since Persephone’s fall Because her spring flower, her child is gone A heartless woman has taken her throne The days with a carefree spirit bygone A soul turned darker and grayer than stone So like her heart, her children scream in pain Withering, dying, in winter’s cruel flames

However all that she does is in vain Because Persephone remains the same Starved by rage, the world still calls her mother But what’s the use, when she wants the other?

Visir # 86

45

Visir # 86

REFLECTIONS

46

REFLECTIONS

Visir # 86

47

Anmeldelse

REFLECTIONS

ET NOSTALGISK JERK-OFF Anmeldelse af Star Wars IX: The Rise of Skywalker

Visir # 86

Af Benjamin F. Rasmussen, Litteraturhistorie

The Rise of Skywalker starter in medias

gisk fortid med de originale film, mens

res med Kejserens, Darth Sidious’ eller

andre kritiserede den for bare at være en

Palpatins – kært barn mange navne –

genindspilning af den første fra ’77. To år

genkomst. Det viser sig, at han har været

efter trådte Rian Johnson ind på scenen

dukkeføreren bag de to forgående films

med opfølgeren The Last Jedi. Denne

hovedskurk Supreme Leader Snoke og

gang fik filmen den modsatte kritik. Den

manipulator af Kylo Ren. Herefter begyn-

var for innovativ i dens behandling af

der en hæsblæsende jagt med vores helte

Star Wars og føltes overhovedet ikke som

Rey, Finn og Poe for at finde frem til Kej-

en Star Wars-film, især i dens portrætte-

seren og tilintetgøre ham, alt imens Kylo

ring af den aldrende Jedi-Master Luke

Ren forsøger at overvinde Rey til sin side.

Skywalker. Denne paradoksale reception

Sådan starter den sidste film i Star Wars-

har nok medvirket til lidt af et dilemma

sagaen, og jeg vil her advare mod mindre

hos Lucasart, hvilket afspejles i fyringen

spoilers i resten af anmeldelsen.

af Colin Trevorrow, der skulle havde in-

Denne sidste trilogi, bedre kendt som

strueret og skrevet den niende film. Angi-

Sequel-trilogien, har lige siden den første

veligt ville Kennedy ikke acceptere manu-

film fra 2015 (The Force Awakens) gene-

skriptet og hentede derfor Abrams ind

reret en blandet og kontroversiel recepti-

igen. Med kort varsel skulle han søsætte

on. Ved overdragelsen af Lucasart til Dis-

afslutningen og klimakset i sagaen, der

ney skrotlage man samtidig det udkast,

så er blevet til The Rise of Skywalker.

George Lucas havde vedlagt rettigheder-

Hvis du efter denne gennemgang synes,

ne til Star Wars filmene. I stedet lod man

at tilblivelseshistorien af de sidste tre

J. J. Abrams og Kathleen Kennedy, den

film lyder rodet og receptionen selvmod-

nye direktør for Lucasart, genoplive Star

sigende, bør det ikke undre dig, at denne

Wars-sagaen. Receptionen af TFA var

trilogi såvel som denne sidste film mang-

blandet. På den ene side spillede filmen

ler plotmæssig, tematisk og tonal sam-

på de helt rigtige Star Wars-tangenter, og

menhæng.

mange faldt straks tilbage til en nostal-

48

Selve filmens første halvdel er rodet og

Anmeldelse

REFLECTIONS

forhastet. Man springer fra den ene hæs-

vede at blive smidt ned i Dødsstjernens

blæsende action-sekvens til den næste,

reaktorkerne i The Return of The Jedi.

fra planet til planet og de dramatiske

Kejserens indtræden på scenen så sent i

tunge scener flyver forbi en uden rigtigt

trilogien virker malplaceret, uberettiget

at nå at sætte sig. Jeg tror knap nok, der

og føles som en lappeløsning på Snokes

er en scene, der varer mere end fem mi-

død i forrige film. Men da Kejseren er ho-

nutter det meste af filmen, og da jeg kom

vedskurken i hele sagaen, og fremstillin-

ud fra biografen, kunne jeg ikke huske

gen af ham i denne film er fremragende –

de mange scener i den første halvdel.

i kraft af Ian McDiarmids skuespil og

Man kunne med lethed og fordel havde

Abrams visuelle instruktion – overvindes

slået flere af scenerne sammen og opnået

jeg med nød og næppe og accepterer det.

en bedre effekt. Det er svært rigtigt at la-

At Carrie Fisher er med i filmen, selv-

de sig rive med af historien, når hverken

om hun gik bort, inden manuskriptet var

plottet, karaktererne eller publikum bli-

på plads, er lidt af et mirakel. Abrams

ver givet den nødvendige tid til at gøre

har brugt scener, der var landet på klip-

dette. Hvilket er synd, for karaktererne er

pegulvet fra TFA og har formået at give

ellers godt opbygget og relaterbare.

hende en værdig og god afslutning som

Generelt føles manuskriptet som en

Leia, med de midler de nu havde til rå-

sjusket sammenklistret nostalgi-collage,

dighed. Men det skurer desværre i ørerne

og det virker til, at der mangler flere gen-

især med dialogen. Leia fremstår i høj

nemretninger før manus fik grønt lys til

grad som en generisk computerspilsfigur

optagelse. Dette kan især ses i kraft af de

som har 3-4 ’improviserede’ replikker,

mange plothuller og plot-twists, der nogle

der aldrig rigtigt passer ind i konteksten.

gange virker som lappeløsninger. Der

Scenerne med Leia er derfor en smule

dvæles aldrig ved Kejserens tilbagekomst,

uautentiske. Desværre er filmens tone og tematik

Star Wars-universet. Hvad værre er, så

også uautentisk, i den forstand at den

forklares det aldrig, hvordan han overle-

ikke hænger sammen med forgængeren

49

Visir # 86

som ellers burde være en ret stor ting i

Anmeldelse

Visir # 86

REFLECTIONS

The Last Jedi. Det virker til tider som

en genindspilning. Hele trilogien fremstår

om, Abrams forsøger at omskrive de in-

i en form for tovtrækkeri, hvor åbningen

novative og originale valg, TLJ gjorde sig;

og slutningen spiller kortene nostalgisk

her kan nævnes undergravningen af

sikkert, mens midterstykket forsøger at

Snoke-karaktereren og ideen om at Reys

gå nye veje. Dette medfører en kluntet

forældre ikke var af nogen prominent jedi

identitetskrise og formår ikke helt at le-

-familie, men ligegyldige alkoholikere.

vere en tilfredsstillende afslutning på den

Sammen med Lukes martyrdom temati-

42-årige ni-films-saga. Slutningen og kli-

serer

og

makset i hele sagaen, og denne film, er

håbskabende potentiale – eller som Poe

ikke dårlig eller ligegyldig. Men den er

siger i filmen: ”[T]he spark that’ll light

heller ikke ligefrem fantastisk. Den går

the fire that’ll burn the First Order

an, men heller ikke mere end det. Hvilket

down.” Herved kan enhver blive en jedi-

er synd.

TLJ

legenders

inspirerende

ridder. Tydeligst ses dette i den sidste

Når det så er sagt, vil jeg afslutnings-

scene i TLJ, hvor en slavedreng, der har

vis gerne rose et punkt, hvor jeg syntes

hørt legenden om Luke Skywalker, kigger

denne film og trilogi har overgået samtli-

forventningsfuldt og eventyrlystent ud

ge forgående Star Wars-film. Og det er i

mod stjernehimlen, på samme måde Lu-

forhold til Kylo Ren, spillet af Adam Dri-

ke gjorde i tidernes morgen. Denne tema-

ver, der, tør jeg sige det, faktisk er en

tik ignoreres fuldstændigt i The Rise of

bedre skurk og karakter end Darth Va-

Skywalker, og man kan gennem en me-

der. Dualismen mellem det gode og onde,

takommentar, hvor spøgelses-Luke gri-

mørket og lyset, er her blevet fremsat på

ber sit lyssværd, som Rey kaster fra sig i

en mere nuanceret og interessant måde

frustration, ligesom Luke gjorde i den

end hos tidligere karakterer, og hele

forrige film, næsten se det som en meta-

hans karakterark og -udvikling er en af

lussing til den forrige film.

de få ting, der føles naturligt sammen-

Selvom TLJ gik nye veje, læner alle tre

hængende gennem alle tre film.

film sig alt for meget op af den originale

Hvor den originale trilogi (1977-83) var

trilogi. Så meget at man nok kunne ka-

en vedvarende intim elskovsrelation –

rakterisere sequel-trilogien som tæt på

der, efter en lang pause, blev akavet gen-

50

Anmeldelse

optaget

med

REFLECTIONS

prequel-trilogien

(1999-

2005), hvor den ene part i forholdet i højere grad fokuserede på det nyeste un-

derudviklede sex-legetøj (dårlig CGI, kedelig politik, Jar Jar Binks, mm.) – er sequel-trilogien (2015-19) mest af alt et nostalgisk jerk-off til retoucherede billeder af ens ’love-interest’ fra 80’erne. Men hey – der er intet galt i at rive den af! Jeg havde bare håbet på noget mere, og der er desværre ikke særligt mange stjerner tilbage i stjernekrigen.

Min vurdering lander på 3/6 stjerner til The

Rise

of

Skywalker

(og

sequel-

trilogien).

Set i Cinemaxx København i IMAX 3D – 187 kr. Instruktør: J. J. Abrams

Manuskriptforfatter: J. J. Abrams og Chris Terrio Medvirkende: Daisy Ridley, Adam Driver, John Boyega, Oscar Isaac, Carrie Fisher, Anthony Daniels, Mark Hamill, Ian McDiarmid med flere.

Visir # 86

51

Review

REFLECTIONS

A NOSTALGIC JERK-OFF Review of Star Wars IX: The Rise of Skywalker By Benjamin F. Rasmussen, Comparative Literature Translation by Katrine Møller Jensen, Comparative Literature

The Rise of Skywalker starts in medias

others criticized it for simply being a re-

res with The Emperor’s, Darth Sidious’ or

make of the first film from ’77. Two years

Palpatine’s – a man of many names – re-

later, Rian Johnson entered the stage

turn. It turns out that he has been the

with the sequel The Last Jedi. This time,

puppet master behind the main villain of

the movie was criticized for the opposite;

the two previous films, Supreme Leader

it was too innovative in its handling of

Snoke, as well as the manipulator of Kylo

Star Wars and didn’t feel like a Star Wars

Ren. A hunt subsequently begins for our

-film at all, especially in its portrayal of

heroes Rey, Finn and Poe to find The

the aging Jedi Master Luke Skywalker.

Emperor and destroy him, all the while

This paradoxical reception likely created

Kylo Ren attempts to sway Ray to his

somewhat of a dilemma for Lucasart,

side. And thus begins the last film of the

which is reflected in the firing of Colin

Star Wars-saga, and I will take this mo-

Trevorrow, who was supposed to write

ment to warn against minor spoilers in

and direct the ninth film. Allegedly, Ken-

the rest of my review.

nedy didn’t want to accept the ma-

Visir # 86

The last trilogy, also known as the

nuscript

and

consequently

brought

sequel trilogy, has since the first film ar-

Abrams back in. On short notice, he had

rived in 2015 (The Force Awakens) gene-

to create the conclusion and the climax

rated a mixed and controversial reaction.

to the saga, which is what resulted in

During the transfer of Lucasart to Dis-

The Last Jedi. If you after this run

ney, the draft that George Lucas had en-

through think that the creation of these

closed with the rights to the Star Wars

last three films sounds messy and the

films

J.

reception contradictory, you shouldn’t be

Abrams and Kathleen Kennedy, the new

surprised that this trilogy as well as the

CEO of Lucasart, were allowed to revive

last film is missing both plot-, thematic

the Star Wars-saga. The reception of TFA

and tonal cohesiveness.

was

scrapped.

Instead,

J.

was mixed. On one side, the movie play-

The first half of the film itself is

ed the right Star Wars-keys, and many

unorganized and rushed. You jump from

were instantly drawn back into a nostal-

one intense action sequence to the next,

gic past with the original films, while

from planet to planet, and the drama-

52

Review

REFLECTIONS

heavy scenes fly by you without having

the trilogy seems misplaced, unjustified

the time to really settle in. I barely think

and feels like a patch job to fix Snoke’s

there’s one scene that lasts more than

death in the previous movie. But since

five minutes for most of the movie, and

The

when I emerged from the cinema, I could

throughout the saga, and the portrayal of

barely remember the many scenes in the

him in this film is excellent – owed to the

first half of the movie. You could easily

acting of Ian McDiarmid and Abrams’ vi-

have combined many of the scenes and

sual directing – I am just barely won

achieved a better result. It is difficult to

over.

Emperor

is

the

main

villain

really let yourself get into the story when

That Carrie Fisher is in this film,

neither the plot, the character nor the

even though she passed away before the

audience are given the necessary time to

manuscript was finalized, is somewhat of

do so. Which is a shame, because the

a miracle. Abrams has used scenes left

characters are otherwise well-written and

on the cutting room floor from TFA and

relatable.

has managed to give her a dignified and

Generally, the manuscript feels like

worthy conclusion as Leia, with the me-

a sloppily pasted nostalgia-collage, and it

ans he had available. But unfortunately,

seems like many revisions should have

it does seem to grate on the ear a little,

been made before it was given the green

especially the dialogue. Leia very much

light to start shooting. This is especially

appears like a generic video game cha-

clear when noting the many plot holes

racter, who has 3-4 “improvised” lines

and plot twists that sometimes feel like a

that never really fit in the context. And so

bad patch job. We don’t linger at all at

the scenes with Leia appear a little unau-

the return of The Emperor, which you

thentic. Unfortunately, the tone and theme

Star Wars universe. And even worse, it is

of the film is also unauthentic in the sen-

never explained how he survived getting

se that it does not have continuity with

thrown into the reactor core of the Death

the previous film, The Last Jedi. At times

Star in The Return of the Jedi. The Empe-

it appears like Abrams is trying to rewrite

ror’s re-entrance to the stage this late in

the innovative and original choices that

53

Visir # 86

would think was a pretty big event in the

Review

REFLECTIONS

TLJ made, for example the undermining

where the opening and the ending plays

of the Snoke-character and the idea that

its cards nostalgically safe, while the

Rey’s parents were not from a prominent

middle tries to do something new. This

Jedi-family, but were instead unimpor-

results in an awkward identity crisis and

tant alcoholics. Together with Luke’s

does not quite manage to deliver a satis-

martyrdom, TLJ has the inspiring and

factory ending to the 42-year-old nine-

hope-creating potential of legends as a

movie-long saga. The ending and the cli-

main theme – or, like Poe says in the

max of the entire saga and of this movie

film: “[T]he spark that’ll light the fire

isn’t bad or trivial. But it also isn’t exact-

that’ll burn the First Order down.” By

ly amazing. It will do, but not more than

these means, anyone can become a Jedi

that. Which is a shame.

Knight. This is most clear in the last sce-

With that being said, I want to close

ne of TLJ, where a slave boy who heard

by praising one point on which I think

the legend of Luke Skywalker is looking

this movie and the trilogy has outdone

expectantly and adventurously at the

its predecessors. That is with Kylo Ren

starry sky, just as Luke did in his youth.

played by Adam Driver, who, dare I say,

This theme is completely ignored in The

is actually a better villain and character

Rise of Skywalker, and you can almost –

than Darth Vader. The dualism between

though a meta-moment where ghost-

good and evil, the darkness and the light,

Luke catches his light saber, which Rey

is portrayed here in a more nuanced and

has thrown in frustration, just like Luke

interesting way than with earlier cha-

did in the previous movie – interpret this

racters, and Kylo’s whole character arch

as a meta-slap-in-the-face to the previ-

and development is one of the few things

ous film.

that

Visir # 86

Even though TLJ walked some new

feel

natural

and

cohesive

throughout the three movies.

paths, all three movies are too remini-

Where the original trilogy (1977-83)

scent of the original trilogy. So much so

was a continuous intimate love affair –

that you might even categorize the sequel

which, after a long break, was awkwardly

trilogy as close to a remake. The entire

resumed with the prequel trilogy (1999-

trilogy seems like a kind of tug-of-war,

2005), where one part of the relationship

54

Review

REFLECTIONS

was focusing more on the newest and underdeveloped sex toys (bad CGI, boring politics, Jar Jar Binks, and so on) – the

sequel trilogy is more than anything a nostalgic jerk-off to retouched photos of ones “love interest” from the 80s. But hey – nothing wrong with jerking it off! I just hoped for something more, but there are unfortunately not a lot of stars left in the Star Wars. My rating lands on 3/6 stars for The Rise of Skywalker (and the sequel trilogy).

Seen in Cinemaxx Copenhagen in IMAX 3D – 187 kr. Director: J. J. Abrams Writer: J. J. Abrams and Chris Terrio Starring: Daisy Ridley, Adam Driver,

John Boyega, Oscar Isaac, Carrie Fisher, Anthony Daniels, Mark Hamill, Ian McDiarmid, et al.

Visir # 86

55

Anmeldelse

REFLECTIONS

Anmeldelse af Sæson af Lea Maria Løppenthin

Visir # 86

Af Rasmus Boelsmand, Æstetik og Kultur

Den græske myte om høstgudinden De-

siden, der viser arkitekten Finn Juhls

meter og hendes datter Persefone, der

farvesætning af DC-8-fly fra 1957. Som

bliver gift med Hades og tvunget til at le-

barn bor Frank med sine forældre og Per

ve en del af livet i dødsriget og den anden

i Dhaka, hvor hun som diplomatdatter

på de levendes jord sammen med Deme-

bruger tiden i Nordic Club og Internatio-

ter er forlægget for Lea Maria Løppen-

nal Club, afskærmet fra de sociale vilkår,

thins roman Sæson. Romanen handler

der kommer til syne for læseren gennem

om førstepersonsfortælleren Frank, ”en

beskrivelser af tjenestefolk, arbejdende

kvinde i 30’erne med store kindben”, og

kvinder på gaden og oversvømmelser i de

hendes græshoppedatter Per, der bliver

kvarterer, som Frank med sin familie er

født ud af Franks øre da hun er otte år.

afskærmet fra. Privilegierne kommer til

Egentligt skulle Per hedde Persefone,

syne, også uden at barneblikket, forvan-

men i navngivningen sagde Per nej, ”det

skes af det voksne blik, der er fra Franks

er for langt, det har jeg ikke tid til”. Alle-

nutid. Frank vender hjem til Danmark,

rede tidligt i bogen bliver det tydeligt, at

men mister her Per til døden, som Deme-

det ikke er et udpræget realistisk uni-

ter mister Persefone. Historien rykker vi-

vers, Løppenthin inviterer ind i. Det bun-

dere til Hanoi, Valby, Bruxelles og Ve-

der dog snarere i en vilje til at udvide re-

sterbro.

alismen, relativere den. I forbindelse med

Det er i Valby at Per vender tilbage og

øregraviditeten siger en læge at den type

redegør for pendlerbetingelserne som vil-

graviditet nok ikke er kendt i Skandinavi-

kår for deres fortsatte forhold. Per, der

en endnu. Det virkelighedsskred, der

pendler frem og tilbage mellem dødsriget

sker, er altså snarere et skred med den

og Frank, og Frank, der pendler rundt i

virkelighed, der er stadfæstet i en speci-

hele verdenen, men hele tiden vender til-

fik kulturel kontekst. Løppenthin skriver

bage til Danmark. Pendlerbetingelserne

sig ud af den skandinaviske realisme,

bliver det, der skaber bevægelse i bogen,

men skriver sig ind i en ny global virke-

men det bliver også et billede på at Frank

lighed, hvor realismen kan finde sted.

er bipolar, og pendler mellem hypomani

Det slår da også et rejsetema an, der

og depression. Franks lidelse bliver et

fylder store dele af romanen. Allerede for-

gennemgående tema, men primært kom-

56

Anmeldelse

REFLECTIONS

mende til syne gennem romanens pend-

serne, at man som læser kastes rundt,

len frem og tilbage. Som Per synger:

som Frank gør det. Alligevel når Løppen-

”Hun sagde, det hele havde noget med

thins sprog, hendes sætninger især, er

mig at gøre”; altså også Pers pendlen

så præcise og så smukke som de er, for

mellem dødsriget og livet.

ikke at sige vittige, virker det for mig

Netop rejserne og pendlerbetingelserne

skuende.

bliver ekstremt vigtige for læsningen te-

Det ændrer dog ikke på at Sæson er en

matisk og det er det, der sikrer bogen en

vigtig bog, der både er oplysende og sjov

så høj grad af vellykkethed. Men her fin-

og, på de mest lyriske passager, så uen-

des også en vis disharmoni med selve læ-

deligt smuk, at det rækker ud til alle de

seoplevelsen. Bogen er opbygget over fem

steder, Frank rejser til og fra i løbet af

lange kapitler, der hver slutter med en

bogen.

sang eller et appendix fra Pers synsvinkel. Hvert af disse lange kapitler er inddelt i afsnit, eller underkapitler, der strækker sig over en halv til 2-3 sider. Generelt for disse kapitler, oplever jeg at bevægelserne i højere grad er tankestrømme, end bevægelser i tid og rum. Karaktererne

er

relativt

ubevægelige,

mens Franks tanker i jeg-form strømmer fra objekter eller situationer til tanker gennem små anekdoter. At Frank bevæger sig så lidt rummeligt indenfor hvert enkelt afsnit, og i stedet kastes rundt i de forskellige afsnit giver en opbrudt læsning, hvor også læseren efter et par sider scene og en ny scene. Den opbrudte læs-

ning kan læses indover pendlerbetingel-

Visir # 86

skal omstille sig på en ny scene og en ny

Lea Maria Løppenthin Sæson Gyldendal 224 sider Vejl. Pris; 249,95 kr.

57

Review

REFLECTIONS

DON’T WORRY - this will not be a regular art review Review of OBJECTS OF WONDER, AROS Museum of Art, October 12 2019– March 1 2020 By Emilie Owens, Children’s Literature, Media & Culture

Martin Creed, Object #890: DON’T WORRY (2008) Objects of Wonder - From Pedestal to Interaction at ARoS is a modern sculpture exhibition organised in partnership with the Tate Modern London. I visited with a friend during my first week in Aarhus. We were a little hungover - as it is generally best to be when visiting potentially visceral sculptural art works - and completely new to the city. I

Visir # 86

went in expecting some seriously arty art. Truly, I was not disappointed.

58

Review

REFLECTIONS

David Batchelor, I love King’s Cross and King’s Cross Loves Me, 8 (2002, 07) Makes me think immediately of grade school, and being given those little square scooters in gym class to zip around irresponsibly on, breaking the ankles of anyone stupid enough to get near. I sincerely hope that this piece was originally interactive, and had to be made stationary after an ankle-damage lawsuit in late-naughties London. C+

Visir # 86

59

Review

REFLECTIONS

Bill Woodrow, Twin Tub with Guitar (1981)

Approaching this gorgeous object, I am unsure what formerly mundane appliance I am staring at. A photocopier? A fax machine? The refrigerator in your uncle’s garage that’s always full of beer? It turns out to be the best of all appliances: a washing machine.

Visir # 86

I love this piece unreservedly. A+.

60

Review

REFLECTIONS

I am extremely interested in purchasing this to hang in the foyer of my 1970s split-level mansion outside Santa Cruz. If anyone has any information regarding who I can contact to make this happen please let me know. 16/14

Visir # 86

61

REFLECTIONS

Review

Visir # 86

Rose Finn-Kelcey, The Restless Image: a discrepancy between the felt position and the seen position (1977) Hell yes. You go girl. Aspirational. 98%

62

Review

REFLECTIONS

David Medalla: Cloud Canyons No. 3: An Ensemble of Bubble Machines (Auto Creative Sculptures) (1961, remade 2004) Oh my days. A sculpture that will never look the same twice, and yet will always look like bath time when your dad was out of town and your babysitter didn’t know the rules and so you were allowed to use all the bubble mix. I could have stared at this for hours, watching the copious spherical forms wobble and shift with the air currents.

Visir # 86

Can’t be my favourite though, because I didn’t get to touch it, and I so desperately wanted to. 9/10.

63

Review

REFLECTIONS

Damien Hirst, Away From the Flock, 1994

Visir # 86

Please. Oh please. Do not let this be a real sheep. D-

64

Review

REFLECTIONS

Robert Morris, Untitled (1967-8, Remade 2008) This looks like how I feel after a night of heavy drinking and not enough sleep. How did the artist capture that slumped, existential-crisis feeling so perfectly? Too close to home. Had to move on quickly. 3/7.

Visir # 86

65

Review

REFLECTIONS

Ai Weiwei, Sunflower Seeds (100kg) (2010) Is that? Are those? ...Sunflower seeds? Yes. The caption confirms that those are sunflower seeds.

Visir # 86

This is just a fuck-ton of sunflower seeds, about which I feel totally ambivalent. 50%.

66

REFLECTIONS

Felix Gonzalez-Torres, Untitled (Portrait of Ross in L.A.) (1991)

This is an interactive sculpture which represents the artist’s boyfriend dying of HIV, which is very very sad. But also I get to eat a free piece of candy, which is very very exciting. Overall, I like it. 4/6

Visir # 86

67

REFLECTIONS

Poetr y

Thoughts Yoko thinks but does not say to her father By Yukta Bajracharya, Children’s Literature, Media & Culture

I. I do not know 'father' but I know fragments of who you could have been

from random conversations, long emails, taxi-rides home and big hugs. Sometimes, parts are more precious than a whole. II. This Father's Day, Forgiveness could have been a perfect gift for you. But, that was still something, my tiny heart couldn't afford. III. Some days I think, There are always too sides to the coin. You failed us as a father just like we failed you as a family. And , if we can't decide who is really the one to blame, we can do the coin flip to settle for a side. But it doesn't matter because either way, we just end up with one unhappy family.

Visir # 86

IV. I want to forget what it feels like to not have to come home to Mother's sadness sitting at the edge of the bed, because you messed up again. At any given time, these walls can only handle one person breaking down. As the cracks start to appear, I repeat to myself –

68

Poetr y

REFLECTIONS

Keep it together. Keep it together. Keep. it. together.

And hold Mother instead. V. You left us way before we actually decided to leave. Doesn't mean that makes walking away any easier. VI. These words, although masked under another title and hidden behind the fear of acknowledging the love, is me taking the first step to forgive. Daddy, I am sorry too.

Visir # 86

69

Anmeldelse

REFLECTIONS

Økopoesiens systemherskerinde Anmeldelse af Inger Christensens Det, genudgivet 2019 Af Niels Løkkegaard Bjerre, Litteraturhistorie

Inger Christensens Det fra 1969 blev i

kommet rigtigt i gang, for hvad hun for-

efteråret genudgivet af Gyldendal. Digt-

måede i 60’erne slår alt det der er forsøgt

samlingen er en epokegørende bedrift,

siden. Hendes beskrivelse af fotosynte-

der forsøger at brede sig ud og indfange

sens opståen, som en sommer der starter

alt hvad der er at indfange. Den starter

kan også kobles til hendes uudgivne O-

helt tilbage ved livets opståen, dets ud-

digt fra ’Verden ønsker at se sig selv’,

bredelse og dets evige relation til det

hvor vi nu afbrænder disse somre i form

sprog, som skriver det frem. Livet og

af olien. Livets processer, som fotosynte-

sproget skrives, i Prologos i starten af

sen, får hos Inger en tidslig karakter ved

Det, sammen på smukkeste vis og former

at gøres til somre, samtidig med at de

en erkendelse af verdenen som drivende,

bliver rumlige fænomener. Fortidens fo-

skabende og levende. Ingers værk er no-

tosyntetiserende alger er hvad vi i dag

get af det mest kraftfulde og strålende

brænder af for at holde det industrialise-

man kan udsættes for og sammen med

rede samfund på benene. For Inger er de

Alfabet markerer Det Ingers absolut bed-

afbrændte undergrundsalger somre, der

ste kreationer. For Det er en kreation, det

afbrændes. Det er tid indkapslet i en sort

er skabt af Ingers særlige, smukke syste-

masse. Og i Det får vi her beskrevet den

mer og levendegjort af netop det sprog,

første sommer. Sammen med livets ud-

som kobles til livet i digtsamlingen:

bredelse formår Inger også at indskrive døden i sin symbiose af liv og sprog. Hun

”Det er som grebet ud af luften, og bre-

gør det i Prologos igennem fremskrivnin-

der sig, griber om sig, formerer sig, kan

gen af de tidlige chordaterklasser i udvik-

lige så godt springe ud i det, springer ud,

lingsrækkefølge:

Visir # 86

brister og bærer frugt. Så eksalteret. Lys og CO2 lagt for dagen i et enestående

”Gentage: trævlemunde sækdyr mosdyr,

grønt materiale, der vokser i omfang. En

død, rundmunde rokker tværmunde fisk,

sommer”

forsvindende, padder slanger, blødt forsvindende, formløse, øgler kæmpeøgler

Inger viser på overlegen vis hvordan øko-

flyveøgler, dybt i kemisk søvn dysset

poesien allerede er bagefter, inden den er

ned.”

70

Anmeldelse

REFLECTIONS

En lineær udviklingslinje, der bliver for-

kretistisk skabelsesproces på bogsiden:

styrret af døden, forsvinden og den kemi-

fra 1 x 66 linjer à 66 enheder til 2 x 33

ske søvn, der har taget mange af vores

linjer à 66 enheder til 3 x 22 linjer à 66

(knap så) fjerne forfædre. For igennem

enheder til 6 x 11 linjer à 66 enheder til

udskrivningen af chordaternes udvikling,

11 x 6 linjer à 66 enheder til 22 x 3 linjer

som netop Inger gør det her, bliver det

à 66 enheder til 33 x 2 linjer à 66 enhe-

bemærkelsesværdigt hvordan hun undla-

der til 66 x 1 linje à 66 enheder. Det hele

der pattedyrene, der burde komme efter

er gjort uden forkerte orddelinger (…)

øglerne. Fokus er ikke primært på livets

Men i den nye udgave skrider det allere-

udvikling og afskygninger, men også på

de i den første linje, som kun består af

den død, der manifesterer sig op igennem

64 enheder. Til gengæld består den første

udviklingsrækkerne.

blok ikke af 66, men af 68 linjer (!).

Beklageligt er det dog at Danmarks stør-

Misèren fortsætter: De to næste blokke

ste forlag ikke kan formå noget så sim-

består af 34 linjer hver (!) – og linjerne

pelt, som at genudgive en digtsamling.

består ikke af 66 enheder. Hele ideen

Som Asger Schnack skrev på sin Face-

med ”PROLOGOS” er gået tabt! Hvorfor

bookside, så havde Gyldendal sat digt-

så

samlingen i den forkerte font, således at

”skrivemaskineskrift”?”.

overhovedet

sætte

bogen

med

også

listet

Prologos ikke stod efter de optegnelser, som Inger selv havde tiltænkt. Schnack

Videre

havde

Gyldendal

skriver hvordan denne detalje har kata-

’samlede digte’ og andre antologier under

strofale følger på sin Facebook:

hendes ’andre værker’. Heldigvis formåede anmelderen her at anskaffe sig et af eksemplarerne, der var blevet forsømt på

lige meget, et ’i’ fylder lige så meget som

det groveste, inden Gyldendal trak udgi-

et ’m’, og et mellemrum fylder lige så me-

velsen tilbage og rettede deres fejl. Per-

get som en delestreg. Derved kunne Inger

sonligt regner jeg med at værket her nok

Christensen bygge sit systemiske digt op

skal indbringe mig en pæn pension, når

af sådanne byggeklodser og skabe sit me-

tid er, da den vel allerede er en antikvitet.

sterværk! ”PROLOGOS” består af en kon-

Ligesom mit eksemplar, så forsætter Det

71

Visir # 86

”I skrivemaskineskrift fylder alle enheder

REFLECTIONS

med blot at stige i værdi som tiden går. Som en god vin. Eller en aktie i våben. Læs Inger Christensen. Det er det vigtig-

ste du kan gøre. Og heldigvis har Gyldendal rettet deres fejl, så hvis du blot sender en stille tak til Asger Schnack og glæder dig over at siderne i Det igen ser ud præcis som Inger Christensen havde tiltænkt det, så kan du kaste dig over denne smukke genudgivelse.

Visir # 86

Inger Christensen Det Gyldendal 239 sider Vejl. pris: 199,95 kr.

72

A n m e l d e l s e / Re v i e w

Review

REFLECTIONS

The Systematic Mistress of Ecopoetry Review of Inger Christensen’s Det, republished 2019 By Niels Løkkegaard Bjerre Translation by Nana Nikoline Boller

it may as well jump into it, it jumps out,

was republished this spring by Gylden-

it bursts and bears fruit. So exalted.

dal. The poetry collection is an epochal

Light and CO2 presented for the day in a

feat, which tries to branch out and cap-

uniquely green material which grows in

ture everything there is to capture. It

bulk. A summer.”]

starts all the way back at the dawn of li-

Inger shows, in her superior way, how

fe, its distribution and its eternal relation

ecopoetry is already behind the curve be-

to that language in which it is written.

fore it has even really started, because

Life and language are, in the Prologos at

what she managed in the sixties, beats

the start of Det, written together in the

everything that has been tried since. Her

most beautiful way, and forms a realisa-

description of the occurrence of photo-

tion of the world as driven, creative and

synthesis, as a summer that starts, can

alive. Inger’s work is one of the most po-

be linked to her unpublished O-poem

werful and bright a reader can be expo-

from ‘Verden ønsker at se sig selv’ [‘The

sed to, and along with Alfabet (Alphabet),

World Wishes to See Itself’], where we

Det marks Inger’s absolutely best work.

now burn these summers as oil. The pro-

Det is a creation, created by Inger’s spe-

cesses of life, such as photosynthesis,

cial, beautiful systems and it comes alive

are given a time-format by Inger, through

through exactly the language that is con-

her putting them in conjunction with

nected to life in the collection of poetry:

summers, at the same time as they beco-

”Det er som grebet ud af luften, og breder

me spatial phenomena. The photosynthe-

sig, griber om sig, formerer sig, kan lige

sis of algae in the distant past is what we

så godt springe ud i det, springer ud, bri-

burn today to keep our industrial socie-

ster og bærer frugt. Så eksalteret. Lys og

ties standing. To Inger, the burned off

CO2 lagt for dagen i et enestående grønt

algae underground are the summers be-

materiale, der vokser i omfang. En som-

ing burned. It is time encased in a black

mer”

matter. And in Det we get the description

[“It is as wrested from the air, and it ex-

of the first such summer.

tends, it grasps all around, it multiplies,

Alongside the spreading of life, Inger also

73

Visir # 86

Inger Christensen’s Det (It) from 1969

Review

Visir # 86

REFLECTIONS

manages to describe death inside this

It is, however, regrettable that one of

symbiosis of life and language. She does

Denmark’s biggest publishing houses

this in Prologos, through the writing of

cannot manage something as simple as

the early chordate-groups, listed as they

republishing a poetry collection. As Asger

developed:

Schnack wrote on his Facebook-page,

”Gentage: trævlemunde sækdyr mosdyr,

Gyldendal had managed to print the col-

død, rundmunde rokker tværmunde fisk,

lection in the wrong font, so that Prolo-

forsvindende, padder slanger, blødt for-

gos no longer read according to the para-

svindende, formløse, øgler kæmpeøgler

meters thought of by Inger. Schnack wri-

flyveøgler, dybt i kemisk søvn dysset

tes on Facebook how this detail has cata-

ned.”

strophic consequences:

[”Repeat: lancelets turnicate moss ani-

”I skrivemaskineskrift fylder alle enheder

mals, dead, lampreys rays cartilaginous

lige meget, et ’i’ fylder lige så meget som

fishes, disappearing, amphibians snakes,

et ’m’, og et mellemrum fylder lige så me-

softly disappearing, shapeless, lizards

get som en delestreg. Derved kunne Inger

giant lizards flying lizards, deep in che-

Christensen bygge sit systemiske digt op

mistry’s sleep quieted down.”]

af sådanne byggeklodser og skabe sit

A linear evolution-line, disturbed by

mesterværk! ”PROLOGOS” består af en

death, disappearance and the chemical

konkretistisk skabelsesproces på bogsi-

sleep that has stolen so many of our (not

den: fra 1 x 66 linjer à 66 enheder til 2 x

so) distant ancestors. Because through

33 linjer à 66 enheder til 3 x 22 linjer à

the description and listings of the deve-

66 enheder til 6 x 11 linjer à 66 enheder

lopment of chordates, as Inger writes

til 11 x 6 linjer à 66 enheder til 22 x 3

them here, what becomes noteworthy is

linjer à 66 enheder til 33 x 2 linjer à 66

her omission of the mammals, which

enheder til 66 x 1 linje à 66 enheder. Det

should be listed after the reptiles. The

hele er gjort uden forkerte orddelinger

focus is not primarily on the evolution of

(…) Men i den nye udgave skrider det al-

life in all its guises, but also on the

lerede i den første linje, som kun består

death, which manifests itself through the

af 64 enheder. Til gengæld består den

evolutionary line.

første blok ikke af 66, men af 68 linjer (!).

74

Review

REFLECTIONS

Misèren fortsætter: De to næste blokke

been lost! Why even put together the

består af 34 linjer hver (!) – og linjerne

book through “typewriting-script”?”]

består ikke af 66 enheder. Hele ideen

Furthermore, Gyldendal has also listed

med ”PROLOGOS” er gået tabt! Hvorfor

‘collected poems’ and other anthologies

så

under her ‘other works’. Luckily, this re-

overhovedet

sætte

bogen

med

”skrivemaskineskrift”?”.

viewer managed to get his hands on one

[”In the script of typewriters, all units

of the editions that had been so horribly

take up as much space as the other, the

neglected, before Gyldendal recalled the

‘i’ takes up as much space as the ‘m’,

edition and fixed their mistake. I perso-

and a space takes up as much space as

nally count on this copy providing me

an em-dash. Through this Inger Chri-

with a nice pension in time, as it must

stensen could build her systematic poem

already be an antique. Much like my edi-

on such building-bricks and create her

tion, Det only continues rising in value as

masterpiece! “PROLOGOS” consists of a

time passes. Like a fine wine. Or stocks

creation of concretism on the book-page:

in weaponry. Read Inger Christensen. It

from 1 x 66 lines by 66 units to 2 x 33

is the most important thing you can do.

lines by 66 units to 3 x 22 lines by 66

And luckily, Gyldendal has corrected the-

units to 6 x 11 lines by 66 units to 11 x 6

ir mistake, so if you only send a small

lines by 66 units to 22 x 3 lines by 66

thankyou to Asger Schnack, and feel joy-

units to 33 x 2 lines by 66 units by 66 x

ful that the pages of Det once again look

1 line by 66 units. It is all done without

exactly as Inger Christensen had inten-

incorrect hyphenation (…) But in this

ded, you can throw yourself into the rea-

new edition this falters already on the

ding of this beautiful republishing.

first line, which only consists of 64 units. On the other hand, the first paragraph does not consist of 66, but 68 lines (!). The miser continues: The next two para-

Visir # 86

graphs consists of 34 lines each (!) – and the lines do not consist of 66 units. The whole idea behind “PROLOGOS” has

75

Anmeldelse

REFLECTIONS

200 år senere og Werther lider stadig Anmeldelse af Denungewertherslidelser på Aarhus Teater d. 20. januar 2020

Visir # 86

Af Senia Kragh Hansen, Retorik

Den unge Werthers lidelser af Goethe er

gangen fra roman til teater virker aldeles

et både feteret og udskældt værk. På den

selvfølgelig.

ene side har det været beskyldt for at ha-

Hvad der ikke virker selvfølgeligt er, hvor

ve indtil flere unge menneskeliv på sam-

levende karaktererne Lotte og Albert

vittigheden i kølvandet på udgivelsen. På

pludselig står frem foran vores øjne. I ro-

den anden side var det en af sin tids

manen hører man kun direkte fra en

mest populære brevromaner. Som sådan

tredjedel af kærlighedstrekanten, selvom

kom den til at præge den litterære kultur

restbrøken også udgør hovedpersoner i

så meget, at den stadig læses vidt og

fortællingen. Især føles det af en eller an-

bredt i dag, over 200 år efter dens udgi-

den grund fantastisk at se Lotte som en

velse.

lyslevende og mangefacetteret kvinde, i

Som så mange andre litteraturinteresse-

hvis øjne man direkte kan læse tvivl,

rede unge må jeg indrømme, at jeg også

skyld og nydelse ved det unormale, tre-

har læst værket og været ovenud betaget

hjulede forhold.

af det – på den der måde, hvor man ikke

Albert og Lotte kompliceres som karakte-

rigtig kan finde ud af, om man hader el-

rer ganske enkelt ved at få umedieret ta-

ler elsker Werther. Måske fordi man kun-

letid, og til trods for Alberts mere kølige

ne se for meget af sit eget, grimme emo-

og rationelle karakter, bliver fortællingen

kid i ham? Til trods for min ihærdige for-

ikke ulidenskabelig af, at en del af taleti-

beredelse vidste jeg dog ikke helt, hvad

den undslipper Werther selv. Det klæder

jeg forventede af en teateropsætning af

også Albert at stå på egne ben, og det

værket.

komplicerer en karakter, som man let

Kort inde i stykket slår det mig dog, at

kunne afskrive som skurken. Selvom

det jo er et værk som er skabt til teatret.

Werther må dele sin scenetid, er stykket

På bedste 500 Days of Summer-vis bliver

stadig en ekstremt dramatisk gengivelse

brevenes dateringer til de konkrete ned-

af oplevelsen af umulig og ugengældt

slag i Werthers liv, som opsætningen og-

kærlighed.

så tager udgangspunkt i. Selvfølgelig er

Castingen af Werther og Albert fortjener

der blevet sorteret godt ud i de mange

også en kommentar. De to skuespillere

breve – men dette greb sørger for at over-

er klædt næsten identisk, hvilket for-

76

Anmeldelse

REFLECTIONS

stærker en udtalt fysisk lighed mellem

mange af replikkerne, ligesom datoerne,

dem. Til at starte med er det faktisk ikke

er direkte citater fra romanen. For ek-

til at sige, hvem der er Albert, og hvem

sempel mødes Lotte og Werther første

der er Werther. De to karakterer bliver

gang på en natklub, hvor bassens hede

bogstaveligt talt spejlet i hinanden, og

slag fører til en trekantet parringsdans

repræsenterer på den måde måske flere

mellem de tre hovedpersoner. De er helt

sider af én personlighed. Derfor får man

almindelige, ’relatable’ teenagere, der ta-

fornemmelsen af, at det nu er Lotte, der

ler 1700-tals-lingo, Romeo + Juliet-style.

er hovedpersonen, og at det er hendes

Det er en stærk oplevelse at se Werther

valg af partner, der står i centrum for

bragt til live på denne måde. Stykket

plottet.

spillede videre på Sort/Hvid i Køben-

Sceneopsætning er gotisk, romantisk,

havn, desværre kun indtil den 22/2

men også moderne. Werther og Albert

2020.

bærer hættetrøjer og skinny jeans, mens

Visir # 86

Promoveringsbillede fra denungewertherslidelser på Aarhus Teater

77

Anmeldelse

REFLECTIONS

Anmeldelse af Amadis de Gaula af Garci Rodríguez de Montalvo

Visir # 86

Af Mikkel-Theis Paulsen, Litteraturhistorie

Det danske bogmarked har fået en ny

sin tids prægtigste riddere. Hans troskab

spiller i form af Forlaget TRYK16, hvis

ligger hos den engelske dronning, men

første udgivelse så dagens lys i decem-

det er den danske prinsesse Oriana,

ber. Det drejer sig om den spanske rid-

hans hjerte tilhører. Gennem bogen føl-

derroman Amadis de Gaula, der indtil nu

ger vi Amadis og andre ridderes gernin-

har været utilgængelig for danske læsere.

ger i en mytisk-magisk udgave af feuda-

Historierne om den dristige ridder Ama-

lismens Europa befolket af både høviske

dis (selvsamme ridder, som den sindrige

riddere, jomfruer i nød og magiske dvær-

Don Quijote tog som sit forbillede) ken-

ge, kæmper og troldmænd/kvinder. Men

des tilbage fra slutningen af 1200-tallet,

værket er ikke ren fantasy - der er også

og blev overleveret mundtligt indtil 1508,

plads til realpolitiske intriger mellem

hvor Garci Rodriguez de Montalvo udgav

stridende konger, stormagtspolitik og an-

en samlet, men også lettere censureret

det godt. Det er særligt i sin realistiske

udgave, hvoraf det første bind nu kan

skildring af middelalderens fyrstepolitik,

læses

Kappel

at værket kommer til sin ret. Derudover

Schmidts flotte oversættelse. Amadis bli-

er værket præget af metakommentarer

ver født i dølgsmål som resultat af en

fra fortællerens side, der formentlig er et

skjult romance mellem Kong Perion af

levn fra den mundtlige tradition, som hi-

Gaula og den engelske prinsesse Elisena.

storierne udspringer fra. Oftest drejer det

Hans moder efterlader ham som en an-

sig blot om bemærkninger à la “som vi

den Moses, ikke i en sivkurv, men i en

nu skal høre,” etc. Andre steder kan nu-

trækasse, der samles op af et skib med

tidens fortæller, Rodríguez de Montalvo,

kurs mod England. Da moderen ikke for-

ikke dy sig for at levere en bemærkning

venter, at han vil overleve, døber hun

til plottet, og endda også en moralprædi-

ham Amadis Uden Tid. Skæbnen vil ikke

ken i ny og næ. Et eksempel ses, efter

desto mindre, at han bliver samlet op af

Amadis forgæves har forsøgt at udfordre

et skib med kurs mod Britannien, hvor

den hovne ridder Dardan:

på

dansk

i

Rigmor

han følgeligt vokser op under kongens beskyttelse, og han udvikler sig til en af

78

Anmeldelse

REFLECTIONS

“Her portrætterer forfatteren de hovmodi-

Den magtfuldkomne hersker, der udfor-

ge og siger: Hovmodige, hvad ønsker I,

drer skæbnen, har i den grad været et

hvad tænker I på? Fortæl mig, om I har

genkendeligt motiv for datidens publi-

arvet jeres prægtige fremtoning, jeres sto-

kum. Amadis tjener således, i Rodríguez

re tapperhed, jeres uforfærdede hjerte-

de Montalvos udgave, en didaktisk funk-

mod fra jeres forældre, eller har I købt

tion. Dette ekspliciterer forfatteren i for-

det for guld og grønne skove (...) Sikkert

ordet, hvor han, foruden lange betragt-

er det, at det vil I benægte.”

ninger om forholdet mellem historie og fiktion, kommer med denne bemærkning:

Værkets genstand er middelalderen, men dets blik er også præget af renæssancens verdenssyn, der er præsent i Rodríquez de Montalvos kommentarer. Det kommer til udtryk i fortællerens didaktiske pointe mod bogens slutning, som endda har fået sin egen overskrift “Råd”: “Lad nu hver især belære af eksemplet med konge, der lod sin uregerlige magtsyge drive hans hjerte til stort forræderi.

“(...) hvad skal vi så tage fra de nutidige og de fortidige kampe, for at få noget godt ud af det? Vi skal selvfølgelig kun tage de

gode eksempler og belæringer, der kan bidrage til vores frelse, for når den højestes Herres nåde af samme grund er prentet i vore hjerter, skal vi lade vore sjæles vinger folde sig ud, så de kan stige til de salige højder, som de blev skabt for.”

Han dræbte sin bror kongen, der var hans sande herre, mens denne sad på

Kappel Schmidts oversættelse er fortræf-

sin kongetrone, idet han kløvede hans

felig, og af samme høje kvalitet som hen-

krone og hoved i to, så han selv kunne

des udgave af Don Quijote. Sproget er

regere dette rige med vold og magt, men

levende, og dertil så stilsikkert, at man

til stor ære i sin egen indbildning, idet

hurtigt glemmer, at det i grunden er en

han troede, at den omskiftelige Skæbne-

oversættelse, man har i hænderne. I et

gudinde lå for hans fødder.”

kyndigt efterord sætter hun værket i konDon Quijote. Heri brændes den gale rid-

ders bøger, men Amadis de Gaula skå-

79

Visir # 86

tekst og demonstrerer dets affinitet til

Anmeldelse

REFLECTIONS

nes, da den ifølge barberen er “den bedste af alle de bøger, der er blevet skrevet inden for denne genre”, hvorefter præ-

sten istemmer og siger, at “det var den første ridderbog, der blev trykt i Spanien, og alle de andre har deres oprindelse og udgangspunkt i denne bog”. Cervantes’ (præ)postmoderne eskapader har en pendant i Amadis’ elementer af metafiktion, og understreger nok engang den tidlig moderne spanske litteraturs rigdom. Danske læsere er i det seneste år blevet

beriget med en perlerække af klassikeroversættelser, som Sophus Helle og Morten Søndergaards Gilgamesh, Thomas Harders Dekameron og Roseromanen, der netop er udkommet i Niels Lyngsøs oversættelse. De har nu fået godt selskab af Kappel Schmidts Amadis de Gaula. Og der er godt nyt; Forlaget TRYK16 har angiveligt en ny oversættelse af det spanske

nationalklenodie, ridderkvadet Min Cid, på trapperne, foruden en række fortællinger af Cervantes. Nye læsere kan indtil

Visir # 86

da kaste sig over Amadis’ bedrifter.

80

Garci Rodríguez de Montalvo Amadis de Gaula Oversat fra spansk af Rigmor Kappel Schmidt Forlaget TRYK16 393 sider Vejl. pris 299 kr.

Anmeldelse

REFLECTIONS

Anmeldelse af Ødelæg, siger hun af Marguerite Duras Af Rasmus Boelsmand, Æstetik og Kultur

Sidste år udkom Marguerite Duras’ ro-

Frankrig, som det langsomt går op for en

man Détruire dit-elle på dansk i 50-året

ikke er et almindeligt hotel, men et hotel

for dens franske udgivelse. Romanen er

for rekonvalescentpatienter. Hotellet be-

oversat af digter og redaktør på Forlaget

skrives i korte sætninger, der minder om

Arena, Morten Chemnitz, og bærer titlen

regibemærkninger i et drama, og hver

Ødelæg, siger hun.

scene starter med et oprids af vejret,

På bagsiden står en lille tekst, hvor Du-

tidspunktet og placering på hotellet.

ras selv skriver, at romanen er det af

Selvom det i høj grad bærer præg af sin

hendes værker, hun kender mindst: ”det

informative karakter, bliver den oprems-

er en bog jeg ikke rigtigt kender”. Det af-

ning ladet med klar, poetisk værdi. Der-

spejler den åbenhed, der findes i værket.

udover bliver en væsentlig pointe med de

En åbenhed, der giver mulige indgange

klare, sceniske beskrivelser også etable-

til bogen fra utroligt mange vinkler. Min

ringen af rum fra bunden. Når påkaldel-

indgang til bogen går gennem bagside-

sen af ødelæggelsen er trådt i kraft, må

teksten. Det siger jeg først og fremmest,

det nye etableres, og det gør Duras med

fordi man kan gå til den på tusind andre

hotelrummet.

måder, og det her kun er en enkel mulig åbning til forståelse af bogen.

I hver enkel scene møder man også et begrænset karaktergalleri. I de første scener møder man Max Thor og Stein, der er

med bogen: Ødelæggelsen, som titlen og-

tyske jøder, det bemærkes flere gange

så emmer af. ”Det som påkaldes her er

som det væsentlige. Måske netop fordi

ødelæggelsen

(…)

det ikke siger noget om deres person - de

gennem kærligheden eller døden”, og se-

bliver tomme, uden at være demonstra-

nere i teksten: ”jeg går helhjertet ind for

tivt tomme. Max Thor og Stein betragter

at vi lukker institutterne, alle universite-

en kvinde, der sover det meste af dagene

terne, alle skolerne. At vi begynder forfra

væk, Élisabeth Alione. Om hende ved vi,

med alt.”

at hun er på hotellet, fordi hun dødfødte

Det er afsættet for min læsning af roma-

et barn og nu samler kræfter igen. Max

nen, hvis handling foregår på et hotel i

Thors unge kone, Alissa, kommer også

af

klassesamfundet

81

Visir # 86

På bagsiden beskriver Duras ærindet

Anmeldelse

REFLECTIONS

på hotellet et par dage efter de andres

duelle, så ødelæggelsen og opbyggelsen

ankomst. Det er hende, der siger, at Max

bliver et socialt forehavende. Det leder

Thor og hende selv er på hotellet ved en

videre til skrigene. Der bliver skreget en

fejl; de troede, det var et almindeligt ho-

del i løbet af bogen, men af den sidste

tel, men efter første samtale mellem Alis-

side i bogen, Noter til sceneopsætning,

sa og Max Thor siger Stein: ”De havde

fremgår det, at alle skrigene er af indre

ikke fortalt mig at Alissa var skør”. Det er

karakter.

derudover også Alissa, der begynder at

Det kalder igen tilbage til teksten på bag-

snakke med Élisabeth Alione og nedbry-

siden, der foreskriver: det revolutionære,

de betragtningens mur, indlemme hende

ødelæggelsen, skal foregå på det indre

i ødelæggelsen. En nedbrydelse af forstå-

livs niveau. Der skal fremkaldes en vilje

elsen af Max Thor, Stein og Alissa som

til at gøre noget andet, der er Max Thor,

en entitet overfor en anden entitet: Élisa-

Stein og Alissas formål at iscenesætte

beth Alione. Élisabeth Alione indføres i

hos Élisabeth. De vil have hende til at

de udviskede grænser i det individmæs-

snyde i kroket og have hende til at tage

sige hos Max Thor, Stein og Alissa. De

hjem fra hotellet tidligere. Det ender da

tre forsøger også at nedbryde hendes liv,

også med at Élisabeths mand, Bernard,

som det har stået på indtil videre.

kommer til hotellet tidligere og indgår i

Visir # 86

en lang middag med alle fire, hvor han Alle samtaler, alle karakterer og ja, hotel-

også må udbryde, at han ikke vidste, at

let, indeholder en kunstighed, der kom-

også de var syge.

mer til udtryk i en snakken forbi hinan-

Men det er ikke vanvid eller sygdom, der

den i samtaler, hvor man ikke kan place-

ligger hos de tre karakterer; det er øde-

re præcist, hvem der siger hvad eller til

læggelsen, der allerede er trådt i kraft,

hvem, samtaler der går over hovedet på

som skal nedbryde alt for at bygge det op

en eller flere af deltagerne, og hvor den i

igen. Sige farvel til grænsedragning mel-

stedet rammer den anden. Alle samtaler

lem individer for at skabe en ny orden,

der foregår viser også, at der ikke findes

der præges af det indre liv; af kærlighe-

klare afgrænsninger af de enkelte perso-

den og begæret. Ødelæggelsen kommer

ner. Der udøves en vold mod det indivi-

fra et hotel beboet af syge mennesker,

82

Anmeldelse

REFLECTIONS

der stiller spørgsmålet om, hvad sygdom overhovedet er, hvis det ikke i sidste ende er de syge strukturer, teksten nedbry-

der. Bagsiden klinger igennem hele læsningen af romanen, der er en intens nærværende erfaring af at bryde ned for at kunne bygge op, bygge bedre og med hensyn til det indre liv.

Marguerite Duras Ødelæg, siger hun Forlaget Arena 112 sider Vejl. pris 170 kr.

Visir # 86

83

Anmeldelse

REFLECTIONS

Nelson Can sang på sidste vers Anmeldelse af Nelson Can på VoxHall den 29. januar 2020

Visir # 86

Af Senia Kragh Hansen, Retorik

Det var lidt af et chok, da den danske

mænd. Det burde måske give sig selv,

rock-trio Nelson Can halvanden uge før

men det er én ting at sige det, en helt an-

to planlagte koncerter i Aarhus og Kø-

den at være vidne til at det er rigtigt. Og

benhavn meldte ud, at dette ville blive

selvom jeg ikke var ubetinget vild med al

deres sidste koncerter nogensinde. Op til

musikken, blev de en slags soundtrack

denne besked havde de udgivet singler og

til nogle perioder af mit liv. Som jeg talte

promoveret deres kommende album, så

med min veninde om, kan det godt være,

egentligt virkede det ret antiklimatisk –

de ”kun” havde 10 år på bagen – men det

lad os bare sige, at det tog et par dage,

har været 10 vigtige år af vores liv. I 2010

før beskeden havde bundfældet sig.

var vi jo små børn af bare 15 års alder!

Pludselig virkede det lidt mere presseren-

Alle tre var de særdeles oplagte til kon-

de at sikre sig billetter. Jeg og en veninde

certen. Og mærkbart rørte. På bedste

havde allerede købt billet et par måneder

dansk vis udtrykte de i løbet af koncerten

før, så der var ingen ko på isen. Men for-

deres taknemlighed med underspillede

ventningerne til koncerten ændrede sig

shout-outs til publikum.

på en eller anden måde med denne ny-

Selina, Signe og Maria var i topform. Der

hed.

er noget helt vildt køligt og stærkt ved at

Min veninde har fulgt bandet siden de

sætte punktummet på toppen. Selvom

var helt nye; jeg kan huske, hun fortalte

det også var vemodigt at sige farvel til et

mig, at de havde skiftet trommeslageren

band, der var hundrede procent i sit es,

ud. Jeg selv har faktisk kun set bandet

tilhørte denne aften festen, ikke sorgen.

til en enkelt koncert med dem i Aarhus i

Det her var ikke et nederlag – det var en

2015, men lyttet meget til musikken i pe-

sejr.

rioder. Ved hver ny udgivelse ventede jeg

Der blev både spillet gamle svingere og

spændt på at ringe til min veninde og ud-

sange fra den nye plade. Settet gik helt

veksle reaktioner.

tilbage til ”Apple Pie” med det originale

For mig har Nelson Can altid været et ek-

lineup (den tidligere trommeslager var

sempel på, at det kan lade sig gøre. Man

sågar tilstede i publikum – full circle!),

behøver sgu ikke en guitar for at lave fed

absolutte bangers som ”Call Me When

musik. Man behøver faktisk heller ikke

You Want To Get Laid” og mere tilbage-

84

Anmeldelse

REFLECTIONS

lænede numre som ”Letting Go” (min per-

store mainstream hit ”Break Down Your

sonlige NC-favorit). Numrene fra den nye-

Walls” sættes et effektivt punktum for en

ste plade blev leveret med stor energi, og

fantastisk aften og ja – 10 års gedigen

den for Nelson Can usædvanligt nedtone-

dansk musikhistorie.

de ”Yeah I Didn’t Think So” sugede hele

Det er allerede blevet teaset fra bandets

publikums opmærksomhed i et par mi-

side, at flere af medlemmerne har nye

nutter. Selvom flere af numrene på den

musikalske projekter på vej, så selvfølge-

nye plade lyder anderledes end bandets

lig er det ikke slutningen. Indtil da får

vante stil, er afskedshymnen ”I Wanna

efterklangen af denne aften lov til at run-

Be With You” så genkendelig. Og med det

ge ud i fred.

Visir # 86

Nelson Can på VoxHall. Foto: Senia Kragh Hansen

85

Anmeldelse

REFLECTIONS

Ny biografi kaster lys over en af videnskabens “glemte” helte Anmeldelse af Opfindelsen af naturen af Andrea Wulff

Visir # 86

Af Mikkel-Theis Paulsen, Litteraturhistorie

Alexander von Humboldt (1769-1859) var

og tørke i de ellers frugtbare områder

i alle ordets betydninger en bemærkel-

omkring Valencia-søen. Fra toppen af

sesværdig person. Han var en sand poly-

vulkanen Chimborazo, der dengang blev

histor, en verdensborger, der fordomsfrit

anset for at være verdens højeste bjerg,

udforskede og forandrede sin tids græn-

opnåede han en erkendelse af naturens

ser for viden og efterlod en betragtelig arv

sammenhæng. Her så han, hvordan na-

for eftertiden. Han opfandt isotermerne

turen var inddelt i bælter og zoner, og at

(de linjer, der forbinder steder med sam-

den vegetation, han kendte fra Europas

me temperatur på et atlas), opdagede

bjerge, kunne genfindes blandt Sydame-

den magnetiske ækvator og forfægtede en

rikas

ny måde at anskue naturen på - ja, han

hans weltanschauung, var styret af et

nærmest opfandt Naturen som vi kender

komparativt blik. Samtidig forfægtede

den, ifølge Andrea Wulffs flotte, men også

han, under indtryk af kantiansk filosofi,

lidt ensidige beretning med den frygtelig

det synspunkt, at naturen ikke var sta-

lange titel Opfindelsen af Naturen - Den

tisk, men derimod fremstod på en be-

eventyrlige beretning om Alexander von

stemt måde for subjektet. Han tilgik såle-

Humboldt, videnskabens glemte helt, der

des naturen på interdisciplinær vis og

er udkommet i en dansk oversættelse

inkorporerede således både det, vi i dag

ved Nanna Lund på Gads Forlag. Wulffs

kender som naturvidenskab, samt poli-

værk er, som titlen antyder, et forsøg på

tik, økonomi og poesi. Hans egalitære

at

glemte

forestillinger havde rod oplysningstidens

helt” og mobilisere ham i nutidens klima-

tanker, mens hans holistiske natursyn

kamp. Og efter endt læsning fremstår

var gennemgribende romantisk (hans be-

Humboldt også som en sand visionær, en

undrere talte blandt andet Goethe, der

mand til tiden. Han beskrev, langt forud

angiveligt fandt inspiration til Faust i

for sin tid, menneskeskabte klimaforan-

Humboldts karakter). Samtænkningen af

dringer. I Venezuela så han, hvordan de

natur og politik kom blandt andet til ud-

spanske kolonister begik rovdrift på na-

tryk i bogen Essai politique sur l’île de

turen og dermed forårsagede afvanding

Cuba (1826), der blev kraftigt censureret

86

rehabilitere

“videnskabens

tinder.

Humboldts

verdenssyn,

Anmeldelse

REFLECTIONS

i den engelske oversættelse på grund af

end Wulff forsøger at vise. Man kan dertil

Humboldts hvasse kritik af slaveriet.

anfægte Wulffs indledende præmis om, at Humboldt skulle være “glemt” i nutiden.

At indfange et sådant menneskes liv på

Dette gør sig muligvis gældende i nogle

skrift er selvsagt en utaknemmelig opga-

sammenhænge, men fremstår som en

ve, men Wulffs resultat er ikke desto

lidt søgt antagelse. Et af verdens mest

mindre fængslende og skrevet på bag-

berømte universiteter bærer eksempelvis

grund af en tydelig begejstring. Desværre

Humboldt-brødrenes navn. Den tyske

er denne begejstring paradoksalt nok og-

forfatter Daniel Kehlmann har opnået

så en af bogens svagheder. Wulff fortæl-

stor litterær succes med den populære og

ler engageret, men også til tider irriteren-

fængende roman Opmålingen af Verden

de repetitivt, som om læserens korttids-

om Humboldt og Carl Gauss, der også

hukommelse ikke kan håndtere informa-

har gået sin sejrsgang Danmark. Også

tion, der er mere end få sider gammel.

inden for litteraturforskningen er Hum-

Bogens første halvdel er præget af en for-

boldt genstand for fortsat undersøgelse.

tællemæssig drivkraft, der desværre ta-

Mary Louise Pratt har således skrevet om

ber pusten mod slutningen. I løbet af bio-

Humboldts rejser i bogen Imperial Eyes,

grafiens sidste par hundrede sider forsø-

der efterhånden er et standardværk in-

ger Wulff at genaktualisere Humboldt ved

den for studier af rejselitteratur og post-

at undersøge hans påvirkning på senere

kolonialisme. Litteraturhistorikeren Ott-

tiders forskere og miljøforkæmpere. Dette

mar Ette har i de seneste år stået for

gør hun gennem komprimerede levneds-

tekstkritiske oversættelser af Humboldts

skildringer af historiske skikkelser som

værker, og i 2012 udkom antologien

Darwin, Emerson & Thoreau, Ernst Ha-

Transatlantic Echoes - Alexander von

eckel og George Perkins Marsh. Disse

Humboldt in World Literature.

personers relation til Humboldt fremstår Det skal dog ikke afvises, at Humboldt i

pudsigt nok ofte blot i korte fodnoter. Re-

den brede offentlighed måske ikke er den

sultatet er følgeligt, at Humboldts betyd-

mest kendte skikkelse, og Wulffs biografi

ning desværre fremstår mindre relevant,

er i det henseende et velkomment ind-

87

Visir # 86

mere vag end sandt er, og demonstreres

Anmeldelse

REFLECTIONS

spark - både som indfaldsvinkel til rejselitteraturen og til menneskets forhold til og påvirkning af naturen.

Opfindelsen

af

Naturen er

tydeligvis

tænkt som et værk til tiden. Resultatet er, trods et par skønhedsfejl, en fængslende beretning, smukt illustreret af Humboldts egne tegninger. Alt i alt stærkt anbefalelsesværdig læsning.

Andrea Wulff Opfindelsen af Naturen Gads Forlag 612 sider

Visir # 86

Vejl. pris: 399,95 kr.

88

f ael i nogf o u r n e x t i s s u e TA nhbeem

REFLECTIONS REFLECTIONS

Titel på bidrag Af Jens Hansen

Brødtekst

GROWTH

The shrew can be tamed, but Nature cannot. How often don’t we see dandelions or other simple weeds growing defiantly through cracks in the asphalt? Like tiny little primeval forests, they possess a stubbornness and will not submit themselves to the callous and controlling hand of man, in contrast to the well-trimmed baroque gardens. They grow - whether you like it or not. As do we, humans: From cradle to grave we grow bigger and stronger over time. We grow physically and mentally, we grow wiser and come to understand ourselves and life more fully. Perhaps personal growth exists in contrast to the gradually outdated economical way of thinking on economic growth as the only kind of progress worth focusing on? Whether we are talking about plant growth, personal or economic growth, there is some kind of progress involved. Or perhaps in some cases decline? So if you are particularly fond of nature and springtime and want to write a poem on gardening, now is the time. Maybe you are holding on to an opinion piece on the joys and dangers of the Capitalistic vision of Growth, or maybe you really want to write an essay on your own growth as a person? Either way, we would like to hear how you interpret growth and publish your writing or artwork in our next issue, VISIR #87! Send your contribution to: kasernebladetvisir@gmail.com Deadline is Wednesday 15th April 2020.

Visir # 85 Visir # 86

8989

Visir # 86

REFLECTIONS

90

REFLECTIONS

Visir # 86

91

Visir # 86

REFLECTIONS

92