KONCERT
GLÆDELIG PÅSKE
KONFIRMATION HØSTGUDSTJENESTER
NEDSAT HØRELSE
SOGNEBLADET Karrebæk * Fodby Kirker Marts * April* Maj 2017 1
NYT FRA KARREBÆK MENIGHEDSRÅD Erik Sørensen kører videre som formand….
På mange måder er der her ved årsskiftet begyndt en ny periode. Ud over at vi nu skriver 2017, er der i november 2016 valgt nyt menighedsråd i Karrebæk sogn. Det nye menighedsråd har konstitueret sig, og arbejdet er kommet godt i gang. Styrken ved det nye menighedsråd er først og fremmest, at det består af en blanding af nye begejstrede medlemmer, som har stor appetit på at komme i gang med arbejdet, og så er der nogle ”gamle”, som har erfaringen og kender alle krogene i vores sogn. Det betyder, at vi kan få den fornyelse, som vi vist alle ønsker, samtidig med at vi kan fastholde kontinuiteten i vores samlede indsats til glæde og gavn for sognets beboere. Det nye menighedsråd er som allerede nævnt kommet godt i gang. På et visionsseminar d. 4. februar vil vi lægge linjerne for arbejdet i de kommende to år. Det bliver spændende at få beskrevet vores fremtidige indsatsområder og efterfølgende at komme i gang med at realisere disse. Nogle opgaver er givet på forhånd. Vi ved, at graverboligens anvendelse skal afklares. Vi ved også, at vi skal finde en løsning på personalefaciliteterne, således at personalet kan få ordnede forhold som bade-omklædningsrum, frokoststue og kontorfaciliteter. Bethesda bliver brugt meget af lokalbefolkningen til alle mulige aktiviteter. Det er menighedsrådet glade for, men det stiller også krav til, at Bethesda bliver udbygget eller ombygget, så forholdene for brugerne bliver tilfredsstillende. Menighedsrådet glæder sig til at fortsætte arbejdet med at skabe gode og ordnede rammer for det kirkelige liv i sognet. Vi ønsker også at medvirke til at Karrebæk Sogn bliver ”verdens” bedste sted at bo og holde ferie i. Vi vil fortsætte det gode samarbejde med lokalrådet, erhvervsforeningen, vores mange gode lokale virksomheder, vores mange foreninger og ikke mindst vil vi arbejde for, at vores kirke bliver det naturlige samlingssted for fastboende og gæster fra Danmark og udlandet. Karrebæk menighedsråd håber, at vi får et godt samarbejde med alle i 2017, og at vi sammen vil få mange gode oplevelser. Erik Sørensen Formand for Karrebæk menighedsråd
2
NYT FRA FODBY MENIGHEDSRÅD Først et rigtig godt nytår til alle. Konstituering af menighedsrådet: Menighedsrådet har konstitueret sig som følger : Formand: Palle Brushøj. Næstformand, kirkeværge og kontaktperson : Kirsten Gurli Nielsen. Kasserer: Mads Peder Christensen. Kirke og kirkegårdsudvalg : Mads Peder Christensen, Martin Borelli og Palle Brushøj. Sognegårdsudvalg: Mads Peder Christensen, Martin Borelli og Palle Brushøj. Medlemmer i det med Karrebæk fælles præstegårdsudvalg er fra Fodby, Susanne Olsen og Martin Borelli. Spaghettigudstjeneste: Torsdag den 6. april kl. 17.30. Tilmelding til Palle senest den 1. april på pbfodby@hotmail.com Udskiftning af kirketag: Godkendelserne er ved at være på plads og entrepricerne forventes i udbud sidst i februar og hvis alt går efter planen så skiftes taget i sommer . Der afsluttes med en udvendig kalkning af kirken i efteråret. KIRKEINDSAMLING – kirkebøssen I 2016 er der indsamlet kr 3.259,- som er sendt til Mødrehjælpen i Næstved, og menighedsrådet har besluttet at de penge som indsamles 2017 også skal doneres hertil . Fra den 1. marts bliver det også muligt at indbetale bidrag via mobile pay på tlf: 20458986 Der bliver ophængt en meddelelse herom i Kirken Kommende menighedsrådsmøde datoer i Fodby : Den 14. marts, den 16. maj, den13. juni,den 22. august, den26. september og den 7. November. Sogneudflugt: Den 30. maj. Den årlige Sogneudflugt går i år går til Lolland og Sydsjælland. Vi starter med besøg på Frederiksdal Gods hvor vi bliver indviet i deres spændende fremstilling af kirsebærvin. Herefter kører vi til Oreby Kro for at spise frokost. Herfra er turen ikke endelig fastlagt, men på hjemturen kører vi måske til Udby Kirke for at besøge kirken og Grundtvigs Mindestuer besøges. Grundtvig er født og opvokset der, og fra 1811-1813 var han ansat der som kappelan hos sin far. Deltagerbetalingen er de sædvanlige 100 kr Nuværende og tidligere beboere i Fodby Sogn har førsteret til deltagelse på turen. Tilmelding skal ske til Kirsten Nielsen på tlf: 55445380 eller mail : kogknielsen@mail.dk Dato den 30.maj 2017 Kl. 8.00 mødested ved Fodby Kirke. Kl. ca 17.30 er vi hjemme igen. 3
FODBY SOGN FODBY SOGNS FORSAMLINGSHUS Bankospil: Der har været en forsøgsperiode med bankospil på 8 spilleaftener, det er slut nu. For få spillere er en af årsagerne, der har dog været et økonomisk overskud! Der er planer om at afholde et reklamebanko til efteråret. Fællesspisning: Torsdag den 27. april kl. 18.00 er der igen fællesspisning i Forsamlingshuset for beboere i Fodby Sogn. Menuen er endnu ikke fastlagt, men prisen er den samme som sidst : Voksne kr 75.- og børn under 12 år kr. 35.- Der sælges drikkevarer til favorable priser. Tilmelding og betaling senest fredag den 21. april 2017 på mobile pay 28337589 eller netbank konto nr. 0697 747009 Loppemarked: Vi er taknemmelige for de gode ting som vi jævnligt modtager. Årets loppemarked er lørdag den 2. september Kontaktperson er Ingelise Lund på tlf: 26611669 Høstfest: Lørdag den 23.september kl. 18-24.00 afholder Forsamlingshuset sin årlige høstfest for medlemmer. Der udsendes en særskilt indbydelse samtidig med sogneblad nr. 3 i august, men reserver datoen allerede nu Medlemskab: Det koster så lidt, men betyder så meget! Der er udsendt girokort til indbetaling af medlemskontingent for 2017 I 2016 var der 173 a medlemmer og 14 b medlemmer. Det er dejligt at så mange bakker op om vores gamle Forsamlingshus, men vi kan være mange flere og hvis I er bosiddende i Fodby Sogn og ikke er medlemmer af huset opfordres I til at blive det. Det kan foregå på følgende måder: Bedes indbetalt på giro: Kontingent for året 2017 +73 +87065804 Ægtepar kr 150,Der kan også indbetales Enlig kr 75,på mobile pay på Pensionister/efterlønner kr 50,28337589 evt gave/bidrag kr ? ARKIVGRUPPEN Fodby arkivgruppe henvendelse til Conny Larsen 23419158. http://www.bistrupby.dk
FODBY LOKALRÅD Se hvad der sker her vedr. vindmøller, fibernet m.m. på www.fodbylokalraad.dk
4
FODBY SOGN DET SKER I FODBY SOGN 10. marts kl. 19.00 Dilettant generalprøve i Forsamlingshuset. 11. marts kl. 18.30 Dilettant premiere i Forsamlingshuset. 14. marts kl. 19.00 Menighedsrådsmøde i Sognegården. 18. marts kl. 18.30 Dilettant Grande Finale i Forsamlingshuset. 6. april kl. 17.30 Spaghettigudstjeneste - tilmelding.(se side 8) 27. april kl. 18.00 Fællesspisning i Forsamlingshuset - tilmelding. 16. maj kl. 19.00 Menighedsrådsmøde i Sognegården. 23.maj kl.19.30 Koncert md Karrebæk & Fodby koret 30 maj kl. 8.00 Sogneudflugt - tilmelding.
FÆLLESSPISNING Torsdag d.27.april Kl.18.00 Forsamlingshuset Fodby Voksne -75kr Børn under 12 år - 35kr Tilmelding senest d.21.april på mobile pay 28337589
eller netbank konto nr. 0697 747009 5
PRÆSTENS KLUMME Foråret så sagte kommer Når disse linier læses er det forhåbentligt blevet forår. Digterpræsten Kaj Munk slutter forordet til sine erindringer med ordene: "Foråret så sagte kommer. Så sagte, ja. Men kommer." Han skrev om den gryende vår i naturen udenfor. Men, han skrev også om befrielsen, som han ventede, men ikke nåede at opleve, fordi han blev henrettet. Men samtidig skrev han også om opstandelsen. Det er en gave på vore breddegrader, at vi fejrer påske netop her ved forårstide. Lyset vender tilbage. Dagene længes. Solen får magt. Det spirer og grønnes spædt i naturen udenfor. Vi suger solens varme til os og vore sanser vækkes på ny. Foråret med dets skære lys minder os år efter år om, hvor stærkt og under-fuldt livet er. Vinteren igennem har der været kræfter på færde, som har virket i det skjulte i jordens dyb.
Og nu ved forårstide sker underet, at det der før syntes dødt - bryder frem og udfolder sig med betagende livskraft for vore øjne. Sådan holder naturen sin påskeprædiken for os. Og så er dog påskens budskab så uendeligt meget større og dybere - end underet vi ser udfolde sig i naturen udenfor i denne tid. Påskens budskab er, at Gud en påskemorgen for næsten 2000 år siden rejste sin søn, Jesus Kristus, af graven. Og da han levende gik ud i morgensolen, da fødtes det levende håb, at Gud engang vil vælte stenene fra vore og vore kæres grave og kalde os ud i livet. Påsken rækker os håbet om, at der er liv, evigt liv hos Gud, bag dødens grænse. Vi forstår det ikke. Det ligger udenfor vores fatteevne. Og derfor må det siges os, forkyndes til os, igen og igen. Og det sker, hver eneste gang vi samles til gudstjeneste. Og på en ganske særlig måde i påsken, hvor opstandelsesevangeliet lyder til os. Som vor opstandne Herre selv har sagt det i én sætning: "Jeg lever og I skal leve!"
Glædelig påske ! Jakob Grandjean 6
KONFIRMATIONER FORÅR 2017 Karrebæk Kirke, 23. april kl. 10.30
Fodby Kirke d. 30. april kl. 10.30
Nathali Nordahl Berg, Karrebæksminde
Maiken Fritzen Pedersen, Bistrup
Malthe Bergholtz Chortzen, Karrebæksminde
Victoria Bakke Marott Petersen, Fodby
Hjalte Karle Christiansen, Karrebæk Frej Vejleskov Hartmann Ditlevsen, Karrebæksminde
Karrebæk Kirke, 7. maj kl. 10.30
Marius Ove Gravesen, Karrebæk
Frederikke Hovland Martens, Karrebæksminde
Oscar Linder Henriksen, Karrebæksminde Kristian Mads Iversen, Karrebæk Caroline Rostgaard Jacobsen, Karrebæk Amalie Roma Jensen, Spjellerup Harald Bjørn Jernbøl, Karrebæksminde
Julie Stougaard Kynde, Karrebæksminde Buster Ditlevsen Larsen, Karrebæksminde Nikoline Skovly Larsen, Karrebæk Kalle Nørgaard Nielsen, Karrebæk Rasmus Mogens Nielsen, Karrebæk Kamilla Reinhold Pedersen, Næstved Peter Bastian Pihl, Karrebækstorp
Ann-Marie Nedergaard Rasmussen, Klinteby Frederik Robert Martens Rasmussen, Karrebæksminde Janus Riber, Karrebækstorp Gustav Alrø Spangby, Karrebæk Marcus Alrø Spangby, Karrebæk Alexander Sønderhegn, Klinteby Thor Frode Rosenkvist Tomczyk, Karrebækstorp
7
GUDSTJENESTER
Gudstjeneste for hørehæmmede v/ Peter Bjørn Hansen Karrebæk Kirke Søndag d.30.april kl.14.00 Læs mere om gudstjenesten side 10-11.
SPAGETTIGUDSTJENESTER: Spagettigudstjenester er korte gudstjenester for alle aldre - børn, forældre , bedsteforældre og alle andre interesserede.. Gudstjenesterne har særligt fokus på børnene med et indhold der er letforståeligt, genkendeligt og aktivt. Efter gudstjenesten går vi til Sognegården (Fodby)/ Bethesda ( Karrebæk) hvor vi spiser sammen. Det hele er gratis. Se nærmere om tider og evt. tilmelding i sognebladet eller på kirkernes hjemmesider.
Karrebæk Kirke Torsdag den 23 marts kl. 17.00 ” Hvem skal hjælpe hvem?????”
Fodby Kirke Torsdag den 6. april kl. 17.30 .” Gud vender alting på hovedet!” Tilmelding til Palle senest den 1. april på pbfodby@hotmail.com med antal af børn og voksne
GUDSTJENESTER KILDEGAARDSCENTRET Torsdag d. 2.marts kl.10.30 Torsdag d. 6.april kl.10.30 Torsdag d. 4.maj. kl.10.30
Jakob Grandjean Jakob Grandjean Jakob Grandjean
8
GUDSTJENESTELISTE Karrebæk Kirke
Fodby Kirke
MARTS 5.marts
1.s. i fasten
10.30
12.marts
2.s. i fasten
19.00
19.marts
3.s. i fasten
9.00 A.G.Forslund
26. marts
midfaste
10.30
10.30
APRIL 2.april
Maria Bebudelse
10.30
9.april
Palmesøndag
19.00
13.april
Skærtorsdag
10.30
14.april
Langfredag
16.april
Påskedag
17.april
2.Påskedag
23.april
1.s.e.påske/Konfirmation
30.april
2.s.e.påske/Konfirmation
30.april
Gudstjeneste for hørehæmmede
14.00 Peter Bjørn Hansen
7.maj
3.s.e.Påske
10.30
12.maj
Bededag
10.30
14.maj
4.s.e.Påske
19.00
21.maj
5.s.e.Påske
9.00 A.G.Forslund
25.maj
Kristi Himmelfart
28.maj
6.s.e.Påske
10.30
10.30 10.30 10.30 10.30 10.30
MAJ
10.30
10.30 10.30 9
Tanker om hørelse og handicap
Ordet handicap er engelsk og kendes fra hasardspil, hand in cap. betyder en hånd i en hue. Udtrykket kan dateres tilbage til 1653.
Peter Bjørn Hansen
Vi siger, at de der ikke kan så meget som flertallet har et handicap eller en funktionsnedsættelse . Der er ikke den samme udvekslingsplatform mellem dem og andre som der er mellem dem uden funktionsnedsættelse. Det skaber problemer for alle. Døvblevne Bo Andersson har sagt: Når en hørende og en døv har svært ved at kommunikere, er der to mennesker, der har et problem. Og i vores samfund ønsker vi, at alle skal kunne være med. Nogle funktionsnedsættelser er nemmere at forholde sig til og afhjælpe end andre. Kørestolsbrugere har f.eks. brug for adgang uden niveauforskelle, blinde og svagsynede for salmebøger med ekstra stor skrift eller punktskrift. Men hvordan med hørehandicappede – ikke mindst når det et centralt sted i Det Ny Testamente hedder, at tro kommer af det som høres (Rom 10,17)? Efter dansk tradition skelner man mellem ”døve” og ”hørehæmmede”. Man er ”døv”, hvis ens høretab har bestemt sprogindlæringen. Man kan ikke umiddelbart lære at tale, hvis man ikke kan høre, hvad andre siger. Man får tegnsprog som modersmål. Har man som flertallet lært at tale ved hjælp af øret og derefter mistet hørelsen helt eller delvist, får man et handicap. Ikke kun hørelse, men også artikulationsevne kan blive nedsat, fordi man ikke kan høre sig selv. Og man kan ikke bare skifte tegnsprog, fordi det er et selvstændigt sprog med egen grammatik. Derfor forbliver man som hørehæmmet (svagthørende eller døvbleven) i den hørende verden med et handicap. Det kan ikke ses, at man ikke kan høre; til gengæld kan det mærkes, og derfor er mange hørehæmmede tilbøjelige til at isolere sig. Der er mindst ½ million hørehæmmede og døvblevne i Danmark. Tendensen er stigende. Mange har gavn af høreapparater og teleslynge og andre hjælpemidler; men selv om høreapparater bliver bedre, kan brug af høreapparat ikke sammenlignes med brug af briller. Det skal læres. Og den nødvendige undervisning er beskåret. Det offentlige udleverer dyre høreapparater, lyskaldeanlæg m.m., men vil nødigt betale de få mandetimer, det kræver at lære at bruge dem. Et høretab kan være lokaliseret mellem trommehinden og hørenerven; så kaldes det en ledningslidelse og er som regel forholdsvis enkelt. Det kan også sidde i hørenerven; det kaldes en perceptionslidelse og er mere 10
indebærer ofte at lyden forvrænges. Derfor er nogle hørehæmmede meget støjfølsomme. Man kan også have tinnitus – dvs. lyde i øret, som man kun selv kan høre. Vi kender det alle, når vi er forkølet eller får pulsen op. Alt dette kan man få betydelig hjælp til i vores sundhedsvæsen. Høretabets størrelse og struktur kan måles og kompenseres med høreapparater. I sundhedsvæsenet bearbejder man den enkelte hørehæmmedes fysiske problemer så godt det er muligt trods nedskæringer. Og derefter må den enkelte selv søge råd og vejledning. Men det fylder meget for den enkelte. Sagen er jo, at den der har en funktionsnedsættelse, er – og vigtigere: mærker det 24/7 – anderledes. Al nutidens dem og os-retorik træder i anvendelse for den handicappede selv.
”Jeg er anderledes. Jeg er ikke som de andre. Det nytter ikke. Jeg bliver hjemme!” En svært hørehæmmet dame mente, at normalthørende aldrig misforstod noget! Det er selvfølgelig noget vrøvl, men for hende er det den psykiske realitet. En ung hørehæmmet kvinde blev ved med at ville arbejde som telefonist! Hun kom til at samle på nederlag. Og det nytter ikke at sige at de tager fejl. For de ved bedre selv. Og deres opfattelse er, at det er deres handicap, der bestemmer dem som personer. Peter Bjørn Hansen
Gudstjeneste (TH) – tilrettelagt også for hørehæmmede. Jeg har fået lov til at holde gudstjeneste i Karrebæk Kirke søndag den 30. april kl. 14, og jeg glæder mig til at besøge kirken og møde menigheden. Kirkeministeriet ansatte mig i 1986 i stillingen som præst for hørehæmmede øst for Storebælt, og fordi jeg hverken er tilknyttet et sogn eller en kirke, er jeg henvist til at komme som gæst i ”fremmede” kirker. Når jeg holder gudstjenester, bruger jeg hjælpemidler, der er relevante for hørehæmmede, og jeg bruger de samme hjælpemidler, når jeg varetager kirkelige handlinger. Kirkelige handlinger kan aftales ved henvendelse til mig, og ethvert kirkekontor hjælper gerne med at formidle kontakt! ”Hørehæmmede” er mennesker, der hører dårligt eller måske ligefrem slet ikke kan høre. Er de så ikke døve? Nej, ikke efter dansk tradition; her i landet forstår vi ”døve” som mennesker, der har været uden brugbar hørelse før de lærte sprog; dvs. fra fødslen eller i hvert fald som spæde. Derfor bliver deres modersmål som regel en form for tegnsprog. Hørehæmmede har lært at tale ved hjælp af øret, men har i løbet af deres liv pga. sygdom, ulykke eller arvelige forhold helt eller delvis mistet deres hørelse, og skal de lære tegnsprog, er det et fremmedsprog de skal lære fra bunden. Derfor har Den Danske Folkekirke én slags specialuddannede præster for døve og en anden for hørehæmmede. Men hørehæmmede og døve vælger naturligvis selv, hvilke tilbud de ønsker at gøre brug af! (fortsættes næste side) 11
alle kan rammes….
KARREBÆK SOGN De fleste høreapparatbrugere har god gavn af at høre over et teleslyngeanlæg, men for svært hørehæmmede og døvblevne, og for dem, der endnu ikke bruger høreapparat med udbytte, kan det hjælpe at sætte tekster på det, der bliver sagt eller sunget. Og det er sådan jeg gør, når jeg holder gudstjeneste. Menigheden får udleveret hele teksten til gudstjenesten på papir – inkl. prædiken, og man kan tage papirerne med hjem. At høre tale på sit modersmål med et hørehandicap kan sammenlignes med som ”normalthørende” at høre tale på et fremmed sprog. Hvis man går i teatret i udlandet, kan det hjælpe på forståelsen at have læst stykket i forvejen eller i hvert fald læse det bagefter, og det gælder, selv om det er et sprog, man føler sig hjemme i. Efter behov kan gudstjenesten også simultantolkes til skrift på en storskærm i kirken. Hvis nogen, der læser dette, gerne vil have en sådan simultantolkning, kan man kontakte mig (e-mail: peha@km.dk) eller kirkekontoret, og så vil det så vidt muligt blive arrangeret. Jeg vil med hjælp fra præster, personale og kirkekontor følge sognets sædvanlige højmesseritual, så godt jeg kan, så at gudstjenesten ikke bliver anderledes på andre punkter end præstens person. Jeg glæder mig til at møde menigheden i Karrebæk Kirke og håber, at I har lyst til at være med. Peter Bjørn Hansen, præst for hørehæmmede øst for Storebælt.
KOMMENDE ARRANGEMENTER Søndag d.12.marts kl.16.00
Støttekoncert Folkekirkens nødhjælp
Tirsdag d.14.marts kl. 14.30 Tirsdagstræf
LUTHERFILMEN
Søndag d.29. marts kl.16.00 Koncert med Michala Petri og Lars Hannibal
Tirsdag d.11. april kl.14.30 Tirsdagstræf ” Om Svovlstikkerne” v/ Per Stecher Tirsdag d.9.maj kl.14.30 Tirsdagstræf SANGEFTERMIDDAG Tirsdag d.26.maj kl.19.30 Sommerkoncert Karrebæk og Fodby koret (Fodby Kirke)
Sogneudflugten for Karrebæk sogn bliver torsdag d. 15. juni 2017. Mere om turen i næste sogneblad.
12
SOGNEHUSET BETHESDA
Hvorfor hedder vores sognehus ”Bethesda” ? Provst Wahl, der var sognepræst i Karrebæk fra 1877-1884 så al den nød og fattigdom, der var i sognet. Han fik 1878 2 diakonisser til Karrebæk. De to første år boede de i det nu tidligere plejehjem på Vesterhavevej; men så lykkedes det provst Wahl, ved hjælp af indsamlede midler at få bygget menighedshuset Bethesda, der betyder BA Barmhjertighedens Hus.
Byggegunden blev skænket af kammerherre C.T.A. von Plessen, Saltø. I 1880 flyttede søstrene ind i ASYLET, som det dengang blev kaldt. Den ene diakonisse arbejdede som hjemmesygeplejerske , nærmest at sammenligne med nutidens hjemmehjælpere. Den anden diakonisse blev i Asylet og passede børn, hvis forældre gik på arbejde, nok Danmarks første børnehave. For at skaffe midler til at drive asylet gav Karrebæks beboere pengegaver. I 1915 tegnede 189 husstande sig for at give et fast beløb årligt. Det lå fra 35 øre til 20 kr. alt efter, hvad man kunne undvære. I 1929 forlod søstrene Karrebæk p.g.a. alder og sygdom. Lejligheden blev lejet ud til privatbeboelse og salen til møder. I 1991 overgik Bethesda til Karrebæk menighedsråd. Nu bruges Bethesda til kontor for menighedsråd, graver og organist, og mødelokalet anvendes til konfirmandundervisning, bankospil, korsang, spisning efter spaghettigudstjenester, bibelkreds, litteraturkreds, kortspilseftermiddage, IT kursus, fællesspisninger, menighedsrådsmøder og samvær efter bisættelser/begravelser, samt receptioner efter bryllupper/dåb . Navnet ”Bethesda” føres således helt tilbage, fra kammerherre von Plessen skænkede grunden til huset med de mange muligheder. 13
SOGNEHUSET BETHESDA
TIRSDAGSTRÆF I SOGNEHUSET BETHESDA Kl. 14.30-16. Velkommen til spændende eftermiddagsarrangementer (kaffe/brød 20 kr.) Tirsdag d. 14. marts. Det er i år 500 året for opslaget af Luthers 95 teser på døren til Wittenberg Slotskirke . Derfor vil vi ved tirsdagstræffet se ”Lutherfilmen”, så vi kan blive lidt klogere på , hvad Martin Luthers store reformationstanker går ud på.
Tirsdag d. 11. april Vi skal høre om det flotte arbejde, der udføres af ”Svovlstikkerne”, som er en velgørende forening i Næstved. Vi skal høre, hvordan ”Svovlstikkerne” er opstået og hvordan organisationen arbejder. Per Stecher fra ”Svovlstikkerne” vil give os et indblik i det spændende arbejde. (I Karrebæk kirke samler vi ind til ”Svovlstikkerne” i hele 2017.)
Tirsdag d. 9. maj. Vi slutter denne vinters tirsdagstræf med en sangeftermiddag sammen med vores organist Anja L. Nielsen
14
KUNST I SOGNEHUSET BETHESDA
Fabelagtig kunst i Sognehuset Bethesda 14 glade børn med forældre/bedsteforældre havde taget imod tilbuddet, om at komme til kreativ billedværksted i vinterferien. Her havde menighedsrådet ønsket at tilbyde gratis undervisning og kreativ aktivitet til interesserede børn og voksne i Karrebæk sogn. Kunstformidler Maria Wolder stod for dagens indhold – og hun havde sammensat et fint program, hvori både leg og læring indgik. Huset summede af aktivitet, og der blev fremstillet mange fine billeder og kunstværker, som deltagerne var meget stolte af. Billederne blev til slut hængt op i Bethesda, hvor de nu pryder væggene indtil d. 23 Marts. Billederne bliver taget ned og udleveret til ”kunstnererne” efter næste spaghettigudstjenesten , som er torsdag d. 23 Marts kl.17. Alle er velkomne til at komme og se de kreative udfoldelser, som nu hænger rundt om i huset. Vi er glade for at kunne låne billederne en lille måneds tid. Tak, til de fabelagtige deltagere. 15
KONCERTER STØTTEKONCERT
Karrebæk Kirke Søndag d.12.marts KL.16.00
Sogneindsamling 2017
Del din søndag med verdens mest udsatte I år har menighedsrådet i Karrebæk Kirke valgt at arrangere en støttekoncert der træder i stedet for den almindelige sogneindsamling.
Entré 50kr
Entré og anden donation kan indbetales ved indgang og på mobile pay 24600182 Anne Sofie Larsen
UNGDOMSGOSPELKORET SUNSHINE Medvirkende: Karrebæk Kirkes børnekor , korleder Camilla Frederiksen & Anja Lisa Nielsen Ungdomsgospelkoret SUNSHINE, korleder Camilla Frederiksen & akkompagnetør Anders Juhl
Olferts Orkester under ledelse af Jens-Thorø Olsen
Karrebæk & Fodby koret FODBY KIRKE Tirsdag d. 23.maj kl.19.30 Traditionen tro afslutter Karrebæk & Fodby koret sæsonen med en sommer-koncert i Fodby Kirke under ledelse af kirkernes organist Anja Lisa Nielsen.
16
KONCERTER
JUBILÆUMSKONCERT MICHALA PETRI & LARS HANNIBAL Karrebæk Kirke Onsdag d.29.marts kl.19.30
ØN
Petri/Hannibal Duo har i koncertsæsonen 2016/17 eksisteret i 25 år. I det kvarte århundrede har duoen spillet mere end 1.500 koncerter i førende koncerthuse, festivals samt på TV/Radiostationer i Europa, Asien, USA, Canada, Mexico, Mellemøsten og i et stort antal danske kirker. De to musikere er ”still-going-strong” med mange nye projekter forude. En koncert med Petri/Hannibal Duo er en rejse i den populære klassiske musiks forunderlige verden. Duoen har med deres fælles store erfaring udviklet en ligefrem, uhøjtidelig og stærkt kommunikerende koncertform, hvor de med korte introduktioner guider publikum til forståelse af det særlige ved de enkelte værker. Programmet til jubilæumskoncerterne vil holde sig inden for det klassiske. Michala vil spille et bredt udvalg af sine mange typer blokfløjter og Hannibal vil spille både lut og guitar. Programmet vil være varieret geografisk og tidmæssigt og vil som gennemgående temaer have folkemusikinspireret musik fra forskellige lande og ”karakterstykker”. Komponisterne vil være bla. Bach , Händel , Piazzolla , Greig ,Carl Nielsen og Petri Entre 100 kr. .Billetter sælges fra Sognehuset Bethesda d. 1.+2. marts kl. 15.30-17-30. Fra 3.marts på TICKETMASTER. Resterende billetter sælges ved indgang på dagen.
17
KARREBÆK SOGN
Børnekor i Karrebæk kirke Camilla (sanger) og Anja (organist) har børnekor under Karrebæk Kirke. Koret startede op i slutningen af august i år og der er nu mere end 20 skønne børn i alderen 6 til 10. Børnekoret tæller både piger og drenge. Børnekoret øver hver torsdag fra kl. 14.30 til 15.30 i Bethesda. Vi starter med at spise en chokolade kiks og drikke saftevand, så er der energi til at synge. Børnene lærer forskellige sange, de har f.eks. sunget "I østen stiger solen op" som gospelsalme, Rasmus Seebachs Lille store verden, Nu tændes tusind julelys og mange andre smukke sange. Børnekoret deltager så vidt det er muligt til spaghettigudstjenesterne. Udover at synge, bliver der også leget til korprøverne, det kan f.eks. være sanglege som Åh Boogie Woogii, Bro Bro Brille o. lign. Det synes børnene er vældig sjovt og det er en skøn måde at få sangen ind via leg. Der er altid plads til flere børn, blot henvend jer til Anja (mail: anln@km.dk) eller Camilla (mail: info@milly-nou.com) "
Mens vi venter på foråret
18
VÆRD AT VIDE
Kørestolbrugere er velkomne til at deltage i arrangementer i Bethesda. Kontakt graveren på 20238930 eller Kirsten R. 3029 2317 den dag arrangementet foregår, så er hjælpen på vej. P.S. der er også handicapvenligt toilet i Bethesda. Hvis du er handicappet og boende i Karrebæk eller Fodby sogne har du mulighed for at komme i kirke og til menighedsrådets arrangementer ved at ringe til kirkebilen på tlf. 55777272 dagen før. Parkering: I forbindelse med Kirkelige Handlinger, oplever vi ofte at der er for få parkeringspladser. Der er også mulighed for parkering ved spejderhuset overfor kirken. Drej ind ved skiltet til præstegården og drej til højre efter det gule spejderhus. Kunne du tænke dig at spille kort med andre pensionister i Karrebæk, så mød op hver mandag i Bethesda. Det starter kl. 13.00 til ca. 17.00. Der vil bliver serveret kaffe, og kagen går på omgang. Kontakt Niels E. Panton og hør nærmere på 2011 2432. Har du held i ærmet, så er banko måske noget for dig. Bankoklubben åbner dørene kl.13.00, og selve spillet går i gang kl. 14.00 - 16.30. Datoer : 14.maj og 2.april. Der vil være mulighed for at købe kaffe og kage til 10 kr. samt sodavand til 5 kr. Indsamling i Karrebæk Kirke: I Karrebæk kirke indsamles i hele år 2017 til SVOVLSTIKKERNE, som er en velgørende forening i Næstved, hvis hovedformål er at sikre, at trængte børnefamilier i området får en bare lidt bedre jul. Svovlstikkerne indkøber og pakker julepakkerne, der er et komplet måltid mad til juleaften. Alle børn får legetøj til jul, og vi vil hellere hjælpe færre familier, og dermed opnå, at primært børnefamilierne får, hvad de har behov for. De lokale kirker og Frelsens Hær bestemmer, hvem, der skal modtage pakkerne, da de er specialister på dette område. Julen 2010 var svovlstikkernes første uddeling, hvor 81 familier blev hjulpet.
Hjælp med at støtte ved at lægge beløb i kirkens indsamlingsbøsse ved udgangen. I sidste halvår af 2016 indsamledes 2.728,00 kr. , som er sendt til Blå Kors. Tak for gaven. Menighedsrådet.
KFUM spejderne i Karrebæk: Kontaktperson: Brian Larsen Tlf. 4272 1525.
Indre mission i Karrebæk: Kontaktperson: Arne Specht Nielsen.
19
KONTAKT Præst: Jakob Grandjean Karrebækvej 863, 4736 Karrebæksminde Træffes lettest kl. 9-10, altid ved behov. Fredag er fridag. Tlf. 5544 2233 mail: jgr@km.dk Koordinerende Graver: Pernille Winther Volder Træffes mandag-torsdag kl. 9-15 Tlf. 23248389 mail: PWV@KM.DK
Organist: Anja Lisa Nielsen
Graver i Fodby Kirke:
Træffes på 2023 8930
Karsten Jørgensen
Mail: ANLN@KM.DK
Træffes på 20458986 graver.fodbykirke@gmail.com
MHR-Karrebæk
MHR-Fodby
Formand Erik Sørensen Tlf. 4244 2585 Mail: supkon@mail.dk
Formand Palle Brushøj Tlf. 2833 7589 Mail: pbfodby@hotmail.com
Redaktion : Anja Lisa Nielsen. Næste deadline 1. maj
Mød os på: Facebook - Karrebæk og Fodby Kirke www.karrebaekkirke.dk www.fodbykirke.dk 20