4 minute read

F amiliekoncert med Sigurd

Next Article
Lindell

Lindell

Fodby Kirke - Fredag d. 16. juni

Advertisement

Læs mere om tilmelding under SOGNESJOV for børn s.6

Den folkekære entertainer og forfatter Sigurd Barrett har boet i danskernes hjerter siden sit gennembrud med Sigurds Bjørnetime og Hit med Sangen på DR 1. Siden har han spillet flere end 5.000 koncerter, udgivet mere end 30 albums og skrevet flere end 40 bøger, som i alt er solgt i knap 1 million eksemplarer. Sigurd er ubetinget Danmarks familieentertainer nummer ét, og han favner både børn, forældre og bedsteforældre.

Karrebæk og Fodby koret

Karrebæk og Fodby koret øver tirsdage kl. 19.00-21.00 Koret består af ca. 25 sangere

Frivilling i Karrebæk sogn

Jeg hedder Kirsten Trolle Nyvang og er medlem af Karrebæk Menighedsråd. Det er en utroligt spændende opgave at sidde med ved bordet og få indsigt i de mange opgaver, der tages stilling til og besluttes i menighedsrådet.

Jeg er medlem af koncertudvalget, og det er med stor fornøjelse, at jeg kan bidrage til at få gode koncerter med dygtige kunstnere til Karrebæk Kirke. Vi har haft besøg af kendte og mindre kendte optrædende – med stor fornøjelse for både gæster og arrangører –og altid godt besøgt. Vi har netop afholdt koncert med Tamra Rosanes med band for et meget begejstret publikum.

Jeg er også kontaktperson i menighedsrådet. Som kontaktperson er man mellemmand mellem menighedsråd og de ansatte. Jeg føler det som et stort ansvar og en glæde, at jeg får mulighed for at bidrage til et godt arbejdsklima for de ansatte.

Samtidig med at jeg sidder i menighedsrådet, har jeg fået masser af inspiration af de mange frivillige, man møder i forbindelse med menighedsrådsarbejdet. Vi træffes på tværs af de opgaver, der kommer, så som hjælp til koncertafvikling, bagning, tirsdagstræf eller sang i Karrebæk Fodby koret.

Det koster ikke noget at være medlem af koret. Udover to årlige koncerter ved kirkerne deltager vi ved særlige gudstjenester og arrangementer.

Hvis du kunne tænke dig at være medlem af koret kan du henvende dig til korleder Anja Lisa Nielsen på 4019 6931.

Opstart efter sommerferien tirsdag d. 5. september

Tirsdagstr F

Table Jam 231

Våben til Modstandsbevægelsen

Tirsdagstræf den 8. august kl. 14.30 Møde med forlagsdirektør Anders Devantier Henriksen der fortæller om våbennedkastningen ved Saltø Gods i 1945.

Mange har sikkert hørt historier om, hvordan lokale modstandsfolk under anden verdenskrig agerede her i området, og til Tirsdagstræf den 8. august skal vi høre om en helt speciel begivenhed. Nemlig våbennedkastningen ved Saltø Gods den 30./31. marts 1945, hvor den lokale modstandsgruppe var meget aktiv.

Hans A. Schrøder har sammen med Anders Devantier Henriksen skrevet bogen ”Table Jam 231, Våben til modstandsbevægelsen”.

Anders Devantier Henriksen vil fortælle om bogens tilblivelse, og om hvordan modstandsfolkene ventede på maskinen fra Royal Air Force, der kom med 24 containere med våben og ammunition.

Nedkastningen skete ved Dronning Margretes Høj ved Saltø Gods, nord for Rappenborg Skov og det hele blev hurtigt gemt af vejen i lokale lader, udhuse og brønde.

Det er også lykkedes at identificere den Royal Air Force flyvemaskine og den besætning, som fløj med containerne, og den 4. maj 1995 kunne der etableres et møde med et af besætningsmedlemmerne fra maskinen og nogle af de modstandsfolk, der sad og ventede på den natten mellem den 30. og 31. april 1945. På den måde blev det muligt ikke blot at beskrive selve nedkastningen set fra modstandsfolkenes side, men også besætningens oplevelser lige fra de mødte om morgenen i eskadrillen på flyvestationen i England og til de langt ud på natten atter var tilbage.

Vi får sikkert også historien om landmanden, der solgte overfede svin til tyskerne, og som var ved at blive hentet af modstandsfolkene på befrielsesdagen, men som i virkeligheden havde doneret alle pengene til de familier, hvor mænd og sønner måtte gå under jorden.

Så der er lagt op til en spændende eftermiddag i Bethesda.

Kørestolbrugere er velkomne til at deltage i arrangementer i Bethesda. Kontakt graveren på 2324 8389 den dag arrangementet foregår, så er hjælpen på vej.

P.S. der er også handicapvenligt toilet i Bethesda. Hvis du er handicappet og boende i Karrebæk eller Fodby sogne, har du mulighed for at komme i kirke og til menighedsrådets arrangementer ved at ringe til kirkebilen på tlf. 5577 7272 dagen før.

Parkering: I forbindelse med kirkelige handlinger oplever vi ofte, at der er for få parkeringspladser. Der er også mulighed for parkering ved spejderhuset overfor kirken. Drej ind ved skiltet til præstegården, og drej til højre efter det gule spejderhus.

I Karrebæk sogn omdeles sognebladet af frivillige. Sommergæster og fastboende i sommerhusområderne har mulighed for at hente sognebladet hos SPAR Købmanden, ved opgangen til kirken eller klik ind på sogn.dk og få de nødvendige oplysninger. Bladet findes desuden på www.karrebaekkirke.dk

Kortspil

Kunne du tænke dig at spille kort med andre pensionister i Karrebæk, så mød op hver mandag i Bethesda. Det starter kl. 13.00 til ca. 17.00. Der vil blive serveret kaffe, og kagen går på omgang. Kontakt Niels E. Panton på 2011 2432 for opdaterede informationer.

Banko

Har du held i ærmet, så er banko måske noget for dig. Bankoklubben åbner dørene kl.13.00, og selve spillet går i gang kl. 14.00-16.30.

Datoer: 03-09-23 + 01-10-23 + 12-11-23 + 10-12-23. Der vil være mulighed for at købe kaffe og kage til 10 kr. samt sodavand til 5 kr. Kontakt Niels E. Panton på 2011 2432 for opdaterede informationer.

Indsamling i Karrebæk kirke i 2023

I 2023 har Karrebæk Kirke valgt at støtte BROEN i Næsved.

BROEN Næstved er oprettet i 2010. BROEN er en frivillig forening, der i samarbejde med sagsbehandlere, sundhedsplejersker, pædagoger, lærere, SSP og andre hjælper socialt udsatte børn og unge til et aktivt fritidsliv.

BROEN Næstved er en lokalafdeling af BROEN Danmark, der har som formål at støtte socialt udsatte børn op til 18 år, så de på lige fod med alle andre børn får mulighed for at dyrke sport og fritidsinteresser i lokale foreninger.

HJÆLP med at støtte ved at lægge beløb i kirkens indsamlingsbøsse ved udgangen eller på MobilePay 69824

This article is from: