Planteriget er queer (Fred)

Planteriget er queer

Fred, de/dem

Køn er en kompleks størrelse. Det virker så definitivt. I hvert fald ved første øjekast. Kvinden og manden. Det bliver i vores samfund præsenteret som noget af det mest fundamentale for os som mennesker, da alt er bundet op på vores tildelte køn. Legetøj, farver, karrierer, frisurer, følelser. Opdeling af mennesker efter den binære kønsforståelse sker uden tøven. Toiletter, statistikker, hvem der skal med til børnefødselsdag.

Vi ved, at det ikke er så simpelt. Stadig er alt fuldstændig tilklistret den binære kønsforståelse. Alt er tilpasset to modsatstående køn. Systemet for inddeling af menneskers køn fejler. Det har i hvert fald fejlet mig. Ved opfattelsen af køn som en konstant og som kvælende faste kasser for, hvad en mand og en kvinde er. Den botaniske systematik derimod, den får en optimisme til at blomstre i mig. Mennesket har endnu engang givet det et forsøg med at inddele alt og intet i kategorier, men her med betydelig større forståelse for mangfoldighed og omfavnelse af konstant fornyelse. I planteriget er afvigelser forventet. I planteriget er de fleste blomster tvekønnet, hvilket vil sige, at blomsterne består af både hanlige og hunlige kønsblade. Her kaldes det særkøn, når en blomst kun består af et køn.

Hold fast, her er en hurtig introduktion til planternes køn og kønsfordeling: En blomst kan bestå af både han- og hunkøn, kun det ene eller slet intet, og fordelingen af de blomster på en plante varierer ligeledes. En tvekønnet blomst har som sagt både hanlige og hunlige kønsblade, som er funktionsdygtige. En enkønnet/særkønnet blomst har enten kun hanlige eller hunlige kønsblade, som er funktionsdygtige. Blomster uden et køn er uden funktionsdygtige kønsblade. Det fine ved planters køn kommer i mine øjne især til udtryk i sammensætningen af blomsterne på en plante. En plante kan nemlig både være enbo, tvebo og flerbo. En plante er enbo, når både hun- og hankøn er til stede på planten men i hver sin blomst (enkønnet/særkønnet). Ved tvebo er kun enten hun- eller hankøn til stede på en plante. Når der optræder tvekønnede planter, eller der både er tvekønnede og enkønnede blomster på en plante, er det flerbo. Flerbo kan optræde i flere forskellige sammensætninger som fx polygam enbo og polygam tvebo.

Det var intenst, men blot for at illustrere, at der er et bredt sprog for køn i den botaniske morfologi. Terminologien inden for planteriget er mangfoldig og dynamisk. Botanisk morfologi er komplekst, og det er anerkendt at beskrivelsen af en plante er subjektiv og ikke endegyldig. Grænserne om hvorvidt et blad er fliget eller lappet er lettere flydende. Stængler er træagtige og urteagtige. Blade er glatte til svagt hårede og ordene oftest og eller bruges i flæng ved beskrivelse af en plante, da undtagelser konstant opstår ved mutation og krydsninger.

En Asters som desuden er polygam enbo (både består af enkønnede og tvekønnede blomster på en plante) bliver for eksempel beskrevet i fagbogen Systematisk botanik som:

Flerårige urter med spredte blade. Kurve enlige eller i stande. Svøbblade i 2 til flere kranse. Randblomster aflange i 1(-2) kranse, hunlige, med violette til hvide (gullige) kroner. Skriveblomster oftest gule, tvekønnet. 2-3 rækker af børsteformede pappusstråler. Støvfanggrenene med et lancetformet, goldt, håret endevedhæng.

Billedebeskrivelse

En asters plante

Naturens diversitet og evne til at få mennesket til at omfavne dens grænseløshed skaber en ro i mig, når jeg føler mig allermest misforstået af omverden. I naturen og i planteriget er der ingen grænser for hvilke former, farver, strukturer og teksturer, du kan opleve. Og da slet ikke nogle grænser som er bestemt af køn, og det anerkender vi mennesker. Den tanke får mig til at puste ud, når jeg bliver fanget i et hjørne og føler, at jeg skal se ud på en bestemt måde for at må kalde mig non-binær og bruge de/dem pronominer. Eller for at blive accepteret og respekteret i det. Jeg bilder mig ind at menneskers og planters køn minder meget om hinanden. At vi mennesker især mangler sprog, og at det (utroligt kønnede) sprog vi så har, begrænser os afsindigt. At en forståelse af menneskets køn som også værende foranderligt og komplekst ville bærer frugt. At kønnet ikke passer i to kasser, og måske slet ikke er så altafgørende for vores væren i verden.

Jeg håber, at planteriget og naturen kan hjælpe dig med at give endnu mere slip på forventninger og kasser der har været sat op for dig gennem livet, men bestemt også de kasser og stereotyper, som man kan møde i queer fællesskaber, som kan få dig til at tvivle på, om du er queer nok. Du er højst sandsynlig omgivet af queer planter, som bestemt ikke har fundet sit udtryk på baggrund af sit køn, men på trods af det. Lad naturen være din støtte.

Jeg har samlet lidt billeder af fine planter, som jeg er stødt på det sidste tid, som kan være forundring og inspiration