Reportage fra studietur- s

REPORTAGE FRA BUDAPEST: MED 3.F PÅ STUDIETUR TIL UNGARN

Studieturen i 3.g er for mange et forventningsfuldt øjeblik, som man ser frem til med glæde og spænding, idet turen er øjeblikket, hvor to-tre års arbejde - on and off - med ens studieretningsland kulminerer. Selvom de seneste to år har været uforudsigelige, og en del af os er blevet skuffede over ændringer i destinationsland på grund af corona, skal I vide, at studieturen er en helt særlig oplevelse, som ikke kan beskrives med ord, men som skal opleves på egen krop. Vi vil dog alligevel gerne give et indblik i, hvordan vores studietur er forløbet. Det bliver på et indtryksniveau og ganske overordnet, da en studietur simpelthen giver for mange indtryk til at kunne skrives ned og gengives.

Af Pil Precht-Storm og Anton Bach Thomassen 3.f

Da vi er ankommet til Budapest, venter vi en lille times tid på en bus, som skal køre os til den lille ungarske by Hollokó, der udover at have et spændende navn, også er udpeget som UNESCO-verdensarv. Her tilbragte vi de første tre nætter, med både op- og nedture.

Torsdag 31. marts til lørdag 2. april 2022

Hollokó er en lille landsby cirka 1,5 times buskørsel væk fra Budapest. Ungarn er i forvejen et fattigt land efter europæiske og særligt danske forhold (en skolelærer i Budapest har en månedsløn på blot €300-400), og forskellene mellem land og by er store. I skal derfor forestille jer det syn, der mødte os her.

Oprindeligt skulle vores klasse have været til Seoul i Sydkorea, men det ændrede sig, og vi tog derfor afsted til det noget mindre eksotiske, Ungarn. Her skulle vi undersøge “National identitet og trusler mod det liberale demokrati - set i lyset af det ungarske valg 3. april 2022”. Udover at lære en masse om Ungarn, lærte vi også hinanden og vores lærere bedre at kende. Ja, lærerne viste sig at være utroligt sympatiske, og faktisk helt almindelige mennesker. Hvem skulle have troet det (allerkærligst ment)? Nå, her er vores tur:

Onsdag 30. marts 2022

Vi mødtes i lufthavnen lige i begyndelsen af ankomstterminalen, hvor man normalt kommer ind, hvis man har taget metroen eller er blevet sat af med bil. Klokken er 10:00. Vi skal med Norwegian DY3550 med afgang 12:40, hvilket giver os lige i underkanten af tre timer i lufthavnen. Massere af tid. Vi havde selvfølgelig vores studietrøjer på, selvom de var tiltænkt Sydkorea, for det giver alligevel en følelse af samhørighed, når man rejser som gruppe, og da jeg (Pil), havde stået for at designe dem, tvang jeg også lidt folk til at tage dem på, bare så mit hårde arbejde ikke ville gå til spilde… Lufthavnskulleren begyndte at indtræffe relativt hurtigt, når man blot venter på at boarde ens fly. Det var derfor afgørende at indtage frokost i lufthavnen, så vi havde fået noget at spise, inden vi landede i Budapest klokken 14:25. Personligt vil Pil anbefale “Joe and the Juice”, da det simpelthen er essencen af lækker, nem og halvdyr lufthavnsmad. Hvad mere kan man bede om. Anton tog til gengæld en burger og et glas limonade fra “Gasoline Grill”. På flyet sidder de fleste og hyggesnakker med de omkringsiddende klassekammerater, mens de mere ambitiøse vælger at spille skak og Uno på de lettere upålidelige fold-ud borde. Meget andet er der dog ikke tid til, da flyturen blot varer 1,5 time og er færdig, før trætheden rigtig kan sætte sig. Vi boede alle dagene på et ‘kursuscenter’ kaldet Creative Space, hvorfor vi tog offentlig transport til de aktiviteter, vi deltog i uden for landsbyen.

Blandt nævneværdige aktiviteter er 1) et skolebesøg på en hotel- og restaurantskole i Salgótarján og 2) et besøg i byen Ságújfalu, hvor vi hørte om og så byens sociale indsatser for værdigt trængende familier. Det sidste besøg indebar blandt andet et møde med byens stærke, kvindelige borgmesterkandidat. På skolen mødte vi en gruppe jævnaldrende unge mennesker, der havde et helt andet livssyn end os. De havde aldrig været ude for landets grænser, og hvis de havde, var det på skoleture til de nabolande, der grænsede op til byen. Ud af den store gruppe, af omkring 40 elever, var der max. fem, der havde et engelsk ordforråd, som var stort nok til at kunne føre en samtale. Da vi danskere, med vores storhedsvanvid og overdrevne drømme, spurgte ungarerne om hvad de ville lave med deres liv, sagde de at de enten ville være tjenere, blive gift, eller få en stor familie. Det var det. Der var ingen drømme om et lækkert sabbatår som skiinstruktør i Frankrig, eller at starte karriere i et fremmed land. Det var, fra et utroligt priviligeret vestligt synspunkt, helt vildt deprimerende og skelsættende at tale med dem.

Vi tog med os fra disse to møder, at der er store kulturelle forskelle mellem Danmark og Ungarn. Derudover skal man forstå, at Ungarn modtager kolossale pengebeløb fra EU til bygning og renovering af f.eks. skoler og funding af forskellige sociale indsatser. Det er opgaver, som i en dansk kontekst er en del af velfærdsstaten, men i Ungarn risikerer basale velfærdsopgave ikke at blive udført eller helt lukke, hvis ikke EU-støtten er der. Det sagnomspunde “EU”, har altså en væsentlig funktion nogle steder i Europa.

Men tilbage til byen Holloko. Holloko er seriøst Frilandsmuseet, hvis bare man fjernede alt det, der gør Frilandsmuseet tåleligt. Vi kom åbenbart i løbet af byens “off-season”, så der var ingen restauranter, butikker, eller museer at få tiden til at gå med. I stedet var vi tvunget til at kigge på de hvide bygningers facader og

tomme indre, mens regnen silede ned. Det var et klart lavpunkt, da vi var tvunget til at løbe rundt igennem den lille landsby, og finde svar på ting så som: “Hvorfor har den lokale kirke et kors med to streger igennem”, når man ligeså godt bare kunne google sig til svaret - åbenbart noget med Jesus’ lidelse at gøre. Men lavpunkt tilside var der også markante højdepunkter hver gang der var mad. Vi havde ikke turde håbe på det, da ungarsk mad ikke ligefrem har et internationalt ry for at være fremragende, men det var faktisk virkelig godt. Og sådan en omgang varm suppe med ris kan få næsten ethvert dårlig minde om en våd og kold dag til at forsvinde.

Vi ankommer til Budapest sidst på eftermiddagen lørdag 2. april

Søndag 3. april 2022

Valgdagen, som var en central del af vores besøg til Ungarn, idet vi brugte meget tid de efterfølgende dage på at analysere valget. Det skete bl.a. hos et møde med politisk rådgiver for Budapests overborgmester, Tamas Ibolya, der også har en fortid i Danmark, og et besøg på den danske ambassade. Men en lang historie kort: Viktor Orbán cementerede sin magt, og oppositionens håb om ændringer i landet virker for nærværende som ren utopi.

Viktor Orbáns parti Fidesz fik 52,52 % af stemmer, hvilket i det ungarske valgsystem giver 135 ud af 199 mandater i parlamentet. Altså sikrede Orbáns sig med en fremgang på to mandater siden 2018 endnu engang “konstitutionelt flertal” (2/3). Den samlede opposition fik et meget dårligt valg og gik hele otte mandater tilbage, så de seks partier i dag kun har 57 sæder i parlamentet. Fremtiden for United for Hungary er særdeles uklar, idet de øvrige partiledere vendte ryggen til premierministerkandidat Péter Márki-Zay på selve valgnatten, da nederlaget var indlysende.

På valgdagen besøgte vi i øvrigt museet House of Terror, som forsøger at fortælle Ungarns historie gennem det 20. århundrede som undertrykt land (først nazisterne og derefter kommunisterne). Museet er blevet kritiseret for at fremstille Orbán og Fidesz’ historiesyn.

Mandag 4.- Tirsdag 5. april 2022

I disse dage havde vi selvfølgelig nogle planlagte arrangementer, som eksempelvis at møde med lokale studerende og høre om deres synspunkter på valget og landets fremtid. Nogle af de studerende kom fra privatskoler i Budapest, og det var klart at høre hvor anderledes deres syn på livet og egen fremtid, var, ift. de andre studerende vi havde mødt tidligere på turen. Pludselig talte vi med nogle unge mennesker, der udover at tale perfekt engelsk, også havde drømme og håb, som skred ud fra landets grænser, og familiens krav. En tydelig kontrast.

Men i disse dage havde vi også fritid, som folk kunne bruge på hvad der lystede dem. Nogle tog i museer, cafeer, træningscentre eller solarie, mens andre valgte at bruge ethvert frit øjeblik i byens overflåd af genbrugsbutikker. Der var næsten ikke en eneste, der ikke tog fra Budapest med deres egen genbrugsguldklump klemt ned i kufferten.

Maden i Budapest var da heller ikke dårlig, og selv var jeg nede og få den græske spise “Gyros”, fra samme sted hele to gange på samme dag, fordi det simpelthen var så godt. Jeg må dog indrømme at det ungarske mad ikke lige var noget for mig, mest fordi det er baseret på kød, kød og mere kød, og jeg er vegetar. Det viste sig også at den ungarske løsning på en så besværlig diæt, var friturestegt ost og ris med mayonaisse på siden. Det var godt nok en hård fælles-middag da denne sjælsforladte masse blev bragt på bordet foran alle vegetarerne.

Onsdag 6. april 2022

Dagen var sat af til arbejde med vores GCP-projekter, som vi indledningsvis nævnte emnet for i starten. Vi skal aflevere en maks. fire minutter lang video, hvor vi fortæller om en selvvalgt problemstilling under emnet. Arbejdet med projektet tog dog ikke hele dagen, og der var derfor tid til fritid og en tur til Budapests centrum. Vi var nogle stykker som tog hen til det kendte Széchenyi-bad, hvor der var både inden- og udendørs pool samt sauna. Badene er termiske og derfor behageligt varme. Her bruger man gerne en tre timer, når man har sat sig for at detoxe i saunaen. For at slutte dagen af, tog vi også en fælles bådtur på Donau, den flod der skiller de to dele af Budapest, nemlig Buda og Pest, fra hinanden, mens himlen blev mørk, og lysene på bygningerne ud til floden blev tændt. Da ankeret var kastet, tog os piger ned og sang karaoke med varierende success, og nød at endnu en god dag i Budapest var ved at nå sin ende.

Torsdag 7. april 2022

Så blev det sidste dag. Ugen der i begyndelsen virkede lang og uden slutning, havde pludselig nået sit ophør, og erkendelsen at vores gymnasietid også snart ville nå sin ende, ramte de fleste. Den sidste dag var der givet lidt frihed til at få nået de sidste ting i byen. Nogle pressede shopping ind, mens andre prøvede at få set det sidste af byen, hvad end det var på gå-ben eller elektrisk løbehjul. Om aftenen mødtes vi på en koreansk restaurant, hvor vi mindes den studietur vi skulle have haft i Sydkorea, mens vi reflekterede over den enestående studietur vi endte med at få. Og imens timerne rullede over den sorte nattehimmel, opdagede de fleste nok, at det ikke betød noget om vi var i Ungarn eller Sydkorea, bare så længe vi var der sammen.

Fredag 8. april 2022 Hjemrejse med Norwegian DY3551. Afrejse fra Budapests lufthavn klokken 14:50 og hjemkomst til Københavns Lufthavn klokken 16:40. Det var et kort udklip af vores studietur:)