1 minute read

FOREDRAG+UDSTILLING LARS NEDERGAARD

DK - LØRdag d. 2/10 - kl. 09.30-10.30

UNDERVANDSFOTOGRAF LARS NEDERGAARD er vandmanden, der lever og ånder for undervandsfotografering, som formår at appellere til sanserne, til drømmene, til nysgerrigheden, til eventyret, som de færreste af os selv får set. Vi ved godt, at det findes, men Lars gør det ukendte nærværende og det uopnåelige opnåeligt, og han fanger øjeblikket - den brøkdel af øjeblikket, hvor motivet står skarpt i et evigt uroligt og uklart vand. Man fornemmer at Lars’ billeder, er lavet med kærlighed til den virkelighed, hvorfra hans verden går.

Advertisement

Lars fortæller: Jeg besluttede meget tidligt på min fotografiske rejse at fokusere energien på at tage billeder i Danmark og med det specifikke mål at gøre mine billeder lige så seværdige som dem fra de farverige koral- rev med klart blåt vand. Med tiden efterlod jeg stadig oftere luftflasken derhjemme og erstattede den med en snorkel. Samtidig blev min jagt efter små spændende dyr og det teknisk perfekte billede suppleret med en søgen efter de gopler, som jeg finder så dybt fascinerende, og kreativt at bruge modeller og de mange benspænd undervandsmiljøet gav mig som fotograf. I dag tager jeg mange af mine billeder i spændingsfeltet mellem vand og land og arbejder både med forskellige optageteknikker og forskellige materialer til mine print, for at formidle den skønhed og kraft der ligger i havet og hos dets beboere. Alt sammen med det formål at åbne fleres øjne for, at der også under havets dragende overflade findes en skøn verden, som vi alle bør bidrage til at passe på.

GRAFIKER OG FOTOGRAF ANJA ROBANKE bor og arbejder i sin autocamper, mens hun kører rundt i Europa. Hun opsagde sit hus og bil, solgte indboet og de fleste af sine ejendele. Hun købte sig en autocamper for at realisere drømmen om at rejse og arbejde på samme tid.

Hun kommer og fortæller om hvordan Island er skyld i, hvor hun er i dag og om hvordan det er at være rullende freelance grafiker og fotograf, mens hun altid har sit hjem med sig.

Anja Robanke

DK - lørdag d. 2/10 - kl. 10.30-11.30

This article is from: