Issuu

KANDESTØBEREN AFTRYK

NOVEMBER / 2023 32. årgang, nr. 3

Redaktører Jens Peter Dinesen Kathrine Hede Krogh Jens er ansvarshavende redaktør Administrator Niklas Bjørnkjær Jakobsen Fællesredaktion Anders Hoffmann Kozuch Pernille Højgaard-Hansen Ida Nørregaard Tanja Marie Hansen David Erbo Andersen Emma Lykke Vedstesen Adresse Institut for Statskundskab Aarhus Universitet Bartholins Allé 7 8000 Aarhus C Kontor Bygning 1332, lokale 020 E-mail kanden@ps.au.dk Hjemmeside www.ps.au.dk/kanden Skribenter Allan Salih Anna Hedelykke Anders Hoffmann Kozuch Ane Edslev Jacobsen Gabriell Rangan Jakob Kim Rasmussen Jens Peter Dinesen Johan Busch Kathrine Hede Krogh Liv Lindberg Nielsen Leo Rohrmoser

LEDER AF KATHRINE HEDE KROGH | kathrinehedekrogh@hotmail.com

Kære læser... Endnu en måned er gået. Det er blevet mørkere, koldere, mere ruskende og sjasket udenfor. Efteråret er over os, højsæson for snottede næser og forstemte miner. Vi er efterhånden over halvvejs i semesteret, der for et øjeblik siden syntes helt dugfriskt og urørt i begyndelsen af september. Ja, tiden går og går sin gang, det kan synes overvældende, men der er dog også faste holdepunkter i denne flygtige hverdag. Et af de holdepunkter sidder du med netop nu. For med en ny måned kommer også en ny udgivelse af Kandestøberen. Månedens tema er i denne omgang aftryk. Det handler om det aftryk vi efterlader hos andre mennesker, det aftryk historien har sat, der præger vores nutid, det aftryk vi ønsker at sætte på vores verden, og det aftryk vi alle bærer rundt på, og sætter på vores vej. Lige nu er der ude i verden nogle få, meget magtfulde personer, der sætter afgørende aftryk i mange tusinde uskyldige menneskers liv. Mennesker, der ikke har valgt konflikten, valgt vreden, eller valgt kynismen. Krigen mellem Israel og Hamas har kostet mange, mange civile palæstinensere og israelere livet og efterladt liv og byer i ruiner. Fortællingen om konflikten kan ikke simplificeres, for det er en kompleks størrelse, der strækker sig over flere generationer og har mange indgangsvinkler. Den storpolitiske, den religiøse, den polariserende, den intervenerende, den besindige. Og jeg kunne fortsætte. At bruge et par spalter

på at forsøge at redegøre for 76 års ufred og uretfærdighed er hverken tilstrækkeligt eller muligt for mig. Derfor vil jeg hellere bruge den plads jeg nu har, på at tale til nuancerne og medmenneskeligheden. Det gælder måden vi forbruger nyheder om krigen på, måden vi taler om den på og måden vi forsøger at begribe den. Derfor er min opfordring til dig, kære læser, ikke at drage de forhastede konklusioner, ikke se det sorte på det hvide, og ikke kun lade dem, der råber højest, fylde mest. På den måde er vi også med til at sætte et aftryk i den kollektive bevidsthed. Fra det tunge aftryk i verden, til det nære her på Institut for Statskundskab. Vi er tilbage efter en tiltrængt efterårsferie, hvor læsebrillerne måske har fået en pause fra sin vante plads på næseryggen, hvor kroppen måske er blevet gået varm i det falmende efterårslandskab, eller hvor hovedet måske har åbnet sig for nye indtryk og oplevelser. I hvert fald håber jeg, at du har haft mulighed for at give hverdagen en pause, og nu være klar til sidste halvdel af efterårssemesteret med fornyet energi! Endnu en ting du kan glæde dig over ved at være tilbage, er naturligvis den nye udgave af Kandestøberen. I denne måned kan du blandt andet læse om Allan, der er i praktik hos OECD i Paris, om den sociale diversitet på statskundskab og

om det tyske højrefløjsparti Alternative für Deutschland. Anders og Gabriel har interviewet Metin Aydin, der sidder i byrådet for Radikale Venstre om hans holdning til havneudvidelsen, og Liv giver dig en guide til en kommende vinter uden vinterdepression. Endnu engang har vi forsøgt at håndplukke det bedste af det bedste til dig, kære læser, så du kan gå de koldere tider velforberedt i møde. Til sidst vil jeg også benytte lejligheden til at understrege, at Kandestøberen er et samlingspunkt for ansatte og studerende på Institut for Statskundskab. Det er her vi kan mødes, diskutere og blive klogere på, hvad der rør sig hos hinanden. Så har du et debatindlæg, en klumme, et underholdende indslag, en dybdeborende graverartikel, eller noget helt andet, du kunne tænke dig at få bragt, så tøv ikke med at sende det til os på kanden@ps.au.dk! Med det på plads, vil vi blot sige tak for at du læser vores blad. God læselyst!

REDAKTIONEN

Allan Salih

Anna Hedelykke

Anders Hoffmann Kozuch

Anne-Sofie Laugesen

Emma Pallesen Ib

Emil Tornøe

Emma Vedstesen

Esther Marie Enig

Gabriell Rangan

Isabel Rouvillain

Jakob Kim Rasmussen

Jens Peter Dinesen

Johan Busch

Johannes Haugen

Julie Nue Mikkelsen

Kathrine Hede Krogh

Liv Lindberg Nielsen

Leo Rohrmoser

Lærke Dahl Kirkegaard

Mads Grandahl

Rikke Fredberg

Signe Glinvad Krogh

Signe Kold Lebæk-Hansen

Måske dig?

Indhold TEMA: AFTRYK Interview med Metin Aydin

Er det helt skævt? Social mobilitet på Statskundskab

Hvilket aftryk vil vi sætte på Afrika?

INDBLIK Et skræmmende alternativ for Tyskland

Praktikanden: i praktik hos OECD i Paris

PhD-beretning

KLUMMEN Eksklusivt interview med sidste års vinder af PF’s julebanko

8 måder at undgå vinterdepression

Er du sump? Test dig selv

Den store kaffeanmeldelse!

Læserbrev: Det eneste jeg får for lidt af fra 12 til 1, er kaffe

Matricen

AFTRYK

Artikelserie om havneudvidelsen af Århus Havn: Byrådsmedlem Metin Aydin fra (R) AF ANDERS KOZUCH & GABRIELL RANGAN || anders@kozuch.dk, gabriellrangan@gmail.com

avneudvidelsen i Aarhus har været et omstridt emne i lang tid her i kommunen, og hvis man sidder som studerende her på instituttet, og i forvejen måske er ny i byen, kan sagen og hele problematikken let have gået én hen over hovedet. Det er trods alt ikke alle, der lige har tid til at sætte sig ind i lokalpolitik, når man også har afleveringer og eksaminer at se til. Gabriell og Anders fra Kandestøberen har imidlertid sat sig for at undersøge den politiske konflikt omkring havneudvidelsen, så du ikke behøver, og så vi alle kan få et lidt mere nuanceret forhold til sagen. For det er muligvis den mest indflydelsesrige enkeltstående politiske beslutning, der er blevet taget i Aarhus Kommune i mange årtier – og det er derfor, der er så meget polemik om den. Vi har til denne måneds udgivelse interviewet Metin Aydin fra Radikale Venstre, der sidder i byrådet i Aarhus Kommune og til dagligt er arkitekt. Vi har besluttet at dette bliver en artikelserie med interviews af byrådsmedlemmer fra forskellige partier og fløje i byrådet, så alle, der vil, kan få lejlighed til at få deres synspunkt hørt. Den slags tager tid at sætte op, så vi starter med Metin og Radikale Venstres position.

Normalt får en byrådsbeslutning maksimalt to eller tre anmodninger om foretræde, som så ellers bliver ordnet på en eftermiddag. Og det er egentlig også forståeligt, for det er svært at forestille sig noget mere kedeligt end ordet ‘foretræde’ og ‘Teknisk Udvalg’ i samme sætning. Og det er det, der gør de mere end 100 foretræder så spektakulært. For over 100 borgere har set sig så imod den her beslutning, at de har gennemkæmpet sig den kommunale bureaukratiske mølle og er mødt op for at kigge politikerne i øjnene og sige pænt nej tak. I et rent demokratisk perspektiv, er det næsten smukt.

Og så er det vel også meget naturligt, hvis de kære læsere sidder og tænker, “jo tak, men hvor meget polemik og uenighed har der egentlig været om den her sag?”. Til det kunne man selvfølgelig nævne de forskellige velbesøgte demonstrationer både grønne aktivister og politiske partier har arrangeret, samt de artikler, byens lokale aviser har produceret om emnet, men det, som i vores øjne er allermest øjenåbnende, er det vanvittige antal af foretræder som Teknisk Udvalg, der behandler sagen, har set.

KANDESTØBEREN

AFTRYK

Men humlen er, at hvor en ikke uvæsentlig mængde af borgerne i Aarhus er meget imod forslaget, så er byrådet fortsat med beslutningen, omend med et par indsigelser undervejs, grundet den store kritik fra borgerne. Så hvorfor gør de det? Og hvad begrunder de den beslutning med? Og hænger de argumenter sammen?

Hvad er teknisk udvalg? Teknisk udvalg består af 7 politisk repræsentative medlemmer fra 6 forskellige partier. Udvalgets opgaver består primært af udvalgshandling af sager, som Århus byråd sender dem. Her har havneudvidelsen været den klar største sag, med ekstraordinær borgerinddragelse og politisk splittelse. Derudover kan rådmanden for Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø samt embedsmænd og udvalgets sekretærer deltage i udvalgsmøder.

Med den aktuelle klimakrise, som vi befinder os midt i, hvor vandstandene stiger, indlandsisen smelter og naturkatastrofer tragisk rammer flere kontinenter, kan man undre sig over, hvorfor danske (lokal)politikere alligevel vælger at igangsætte store og potentielt klimaskadelige projekter. Derfor har den nyligt vedtagne havneudvidelse til Aarhus Havn personligt undret os. Men er havneudvidelsen overhovedet miljøskadelig, eller er det et byggeprojekt som bringer Aarhus i en bedre retning? Dette har vi, i et interview med Metin Aydin (B) på hans kontor på Aarhus Rådhus, fået lov til at blive klogere på.

“Ud af seks havne, så er Aarhus Havn den ringeste. Altså den kan håndtere væsentligt færre containere pr. hektar end de andre havne jeg sammenligner med, og så kan man jo spørge sig selv, hvorfor det?” “I Aarhus har vi 46 hektar containerhavn, og vi har en designkapacitet på 21.739 containere pr. hektar. Den eneste havn, der gør det ringere, det er Göteborg. [...] sammenligner man med Vado Ligure, som håndterer omkring 72.000 containere pr. hektar, så håndterer den altså mere end tre gange så meget som Aarhus Havn. Hvorfor gør den så det? Det kan man undersøge, og en af hemmelighederne er det her RMG system.”

“Jeg synes det er greenwashing, fordi hvis det argument holder, så skulle vi jo bare lave havn herfra og til København”. Ifølge Metin Lindved Aydin, er projektet både klimabelastende og ulogisk. Han mener i stedet, at den allerede store Aarhus Havn både kan udnytte sin plads på en bedre måde, og at en effektivisering af kransystemerne vil kunne fungere som et mere logisk, klimavenligt og billigere alternativ til en havneudvidelse.

Og det er faktisk lige præcis det her med kranerne, der ifølge Metin driver en del af ineffektiviteten. En RMG-kran er et kransystem på skinner, der kan løfte og stable op mod otte containere på hinanden i en lang række. Det nuværende system kan hverken stable lige så højt, som man kan i andre havne, og antal containere hver kran flytter er med sine 125.000 TEU pr. år lavest blandt de andre havne, som han sammenligner med: “Og det er det samme med kranerne. Aarhus havns kraner underperformer og er langt mindre i drift end de andre havne. Altså 125.000 TEU pr. kran pr. år, det er ret ringe. Hvorfor skal der flere kraner til, når de nu i virkeligheden ikke laver så meget? Og så har vi kajlængden; altså hvor mange containere bliver der langet over kajen pr. meter, og

“Der skal laves en udvidelse af Århus container terminal og min påstand er, at det faktisk ikke er nødvendigt. Fordi tit, så står kranerne passivt op, og laver ikke noget, og det ville man på andre havne kunne udnytte langt bedre.” Metin har indsamlet tal fra både Danmarks Statistik, andre store havnes hjemmesider og fra anonyme ekspertkilder tæt på Aarhus Havn. Ud fra dette har han lavet en sammenligning af effektivitet på tværs af forskellige havne i Europa, der viser at Aarhus ligger i bunden. De andre havne er: Bremerhaven og Hamburg i Tyskland, Antwerp i Belgien, Göteborg i Sverige og Vado Ligure i Italien.

KANDESTØBEREN

AFTRYK

det er kun igen Göteborg der gør det ringere. Alle de andre håndterer langt flere containere pr. meter kaj. Så hvorfor er Aarhus Havn så ringe?”

Spørgsmål fra Anders: “Hvorfor er det sådan, hvorfor er der business i det?” “Man har gjort det for at gøre sig lækker for de her store rederier, sådan at de ville komme hertil. Men man tjener ikke på det – eller jo, AP Møller Mærsk tjener penge på det, fordi uanset, om de tager en tom eller fuld container op fra et skib, så tager de penge for det. Men Aarhus Havn, som er et selvstændigt selskab som Aarhus Kommune ejer, tager ikke penge for det. Så der kan ligge tomme containere i bunkevis, og vi tjener ikke en skilling på det. Siden omkring 2014, er det kun gået én vej. [...] Man kan se, at der kommer bare flere og flere tomme containere til. Og det er derfor, at havnen nu er presset på plads. Og noget andet der er helt skørt, det er, at de containere vi så har, dem stabler vi kun i to lag, de tomme containere dem kan man godt stable op i fem og seks lag, men vi har ikke udstyret til at stable dem højere. Men hvis man fik udstyret til at stable dem højere, så behøvede man ikke at udvide havnen. [...] Det vil man bare ikke. “

Metin har ikke svar på alle de spørgsmål, han selv stiller, men netop sidste spørgsmål er nok også det sværeste at svare på. Men det forhindrer ham ikke i at sammenfatte sit materiale: “Aarhus Havn er ikke optimeret, som i overhovedet ikke. De andre havne kan lange langt mere gods over kaj og de håndterer langt flere containere pr. kran. Aarhus’ arealudnyttelse er lav, og Aarhus kapacitetsudnyttelse er lav, og 1/3 af aktiviteten på Aarhus Havn består af tomme containere. Det er fuldstændig skørt.” Vi har undersøgt og dobbelttjekket de kapacitetstal Metin har fremlagt, men hans pointe om, at aktiviteten består af tomme containere, har vi ikke haft mulighed for at bekræfte, trods at tallene kommer fra Danmarks Statistik. Dette er altså viden Metin har fra anonyme eksperter, og folk med kendskab til Aarhus Havn, der har trukket tal ud fra DS og lavet analyse på disse: “Det her materiale, baserer sig på anonyme havneeksperter. Nogen, der arbejder med havne; nogen, der har siddet som direktører i havne, der er væsentlig større end den her; og nogen, der har arbejdet med at optimere eksisterende havne. Det er eksperter, som har tilknytning til Aarhus havn og til Mærsk. Men de kan ikke stille sig frem med navns nævnelse, fordi de er bekymrede for deres karriere.”

Metins argumenter omkring hvad en havn bør og ikke bør gøre ift. containere er et forretningsspørgsmål i sidste ende, men den udvikling i tomme containere, som han nævner, har vi forsøgt at tjekke. Ved at trække tal om tomme containere i Aarhus Havn ud

Figur 1: Udvikling i tomme containere i Aarhus Havn 201

“Det der er kukkeluk er, at der både kommer mange tomme containere ind, og der er også mange containere, der er tomme når de går. Der skal ikke være en trafik af tomme containere begge veje. Kun én af delene. Altså hvis du er en havn, der importerer meget, så får du på et tidspunkt et overskud af tomme containere, fordi man tømmer containeren, og så skal de ud igen – så har du overskud af tomme containere. Og hvis du eksporterer meget, så skal du have tomme containere ind. Ikke begge veje. Det, man så kan konstatere er, at der er i virkeligheden er en handel med tomme containere. Der kommer tomme containere ind og ud af Aarhus Havn, fordi der er en anden business i gang. Det handler ikke om gods. Det handler om at de tomme containere kan få lov til at ligge gratis på Aarhus Havn. Det kan de ikke i andre havne. Der betaler man fuld smæk. Fx i Antwerp, der betaler man fuld smæk, uanset om containeren er tom eller fuld.”

KANDESTØBEREN

AFTRYK

fra Statistikbanken, så finder vi et mønster, der følger det, som Metin og hans kilder beretter om. Disse er illustreret i figur 1. Og det efterlader så et stående spørgsmål, om vi er tilfredse med, at den nuværende måde at drive havneforretning på, lægger op til udvidelsen af havnen, frem for en optimering af den eksisterende plads. Det er det, der er den politiske stridighed.

Metins tal. Vi er ikke eksperter i havnekraner, men vi får altså nogenlunde samme regnestykke. Men hvorfor er det her et problem? Hvorfor er det et problem, at havnen ikke nødvendigvis er lige så effektiv som andre havne? Og kan det ikke være lige meget om vi udvider havnen? Et svar er at finde i de konsekvenser en havneudvidelse har for Aarhus by og for det nære havnemiljø omkring badestrandene Tangkroen og Ballehage, samt for byens fremtid.

Spørgsmål fra Anders: “Hvad er udgiftsforholdet mellem at skifte kraner og at udbygge havnen?”

Lad os starte med konsekvenserne for Aarhus by

“At skifte kraner er meget billigere. En udvidelse af havnen koster 3 mia. kroner, indtil det går galt, for det gør store infrastrukturprojekter. Og anskaffelse af de her kraner koster i nærheden af 500 mio. kroner. Så det er altså hele træskolængder det her. Men altså nye kraner koster ca. en sjettedel jævnfør de her havneeksperter, så det er ikke bare noget jeg griber ud af den blå luft.”

“I andre store byer, der har man jo forstået, at noget af det mest værdifulde vi har, det er en havnepromenade, altså hvor man kan kigge ud til vandet. Og her i Aarhus, der har vi brugt rigtig mange penge på at åbne op. Altså, i er nok ikke så gamle, at i kan huske hvordan det så ud, [...] men alt var lukket af med industrien ned til havnen. Så har vi brugt rigtig mange ressourcer på at åbne op, altså opkøbe arealer, tømme det for industri og rydde det, og nu er man ved at lukke af igen. Både med bygninger nede ved havnearealerne, men nu også med en ny havn, som bevæger sig ud i bugten. Hvis man eksempelvis tager til Barcelona, der havde man tidligere havn inde foran byen, dvs. du havde ikke direkte adgang ud til vandet. Nu har man rykket havnen længere ned ad kysten, så

Efter egen undersøgelse finder vi, at ifølge firmaet Portek, der har 35 års erfaring som havneudstyrsproducent og havneoperatør, så koster RMG kraner gennemsnitligt 50 mio. kroner stykket. Da Aarhus Havn lige nu har otte mindre kraner, som man principielt set så skulle udskifte, så løber det beløb groft regnet op i 400 mio. kroner, hvilket er i omegnen af

12-2022, målt i 1000

Plantegning over hovedforslag til yderhavnsprojektet

KANDESTØBEREN

AFTRYK

er der fri passage til vandet fra byen. Det er noget af det man værdsætter, når man tager ud til en destination som den. Det er så noget af det man er ved at ødelægge her i Aarhus i stedet for. Jeg synes det er meget lidt fremadsynet.”

og lave mere havn. De må kun bruge dem på asfalt og beton. Hvis det var et aktieselskab, så ville jeg sige en gang imellem, at jeg gerne ville have udbytte af den her aktie, men det kan vi ikke, fordi det er en kommunal selvstyrehavn. Vi kan ikke tage pengene ud, og de må kun lave ny infrastruktur med de penge.”

Og hvad med havmiljøet ved de populære badestrande? “Der er sat 15 millioner af til, at man kan plante ålegræs ud i århusbugten og dumpe nogle sten derude, så der kommer nogle stenrev, og det er rigtig fint, men vi har lavet en undersøgelse af, hvor meget man kan få for de penge, og man kan få cirka 100 hektarer af ålegræs og stenrev. Og det er rigtig fint, og det er meget, men problemet er, at når man laver sandsugning derude, så lægger man faktisk 450 hektar øde. Så du ødelægger 450 hektar og så genopretter 100. Jeg synes det er et rigtig dårligt regnestykke, altså så har vi altså negative 350 (hektar), som vi smadrer.“

Interviewer (Anders): “Vil det sige at havnen er designet til at skulle udvide sig?” “Ja, så på et eller andet tidspunkt bliver vi landfast med Mols, ikke?”, siger Metin med et skævt smil. Det ”stille flertal” vinder ”Jeg er rigtig glad for, at det viser sig, at aarhusianerne støtter en havndeudvidelse”, sådan lyder det fra byrådsmedlem Mette Skautrup (K), men gør aarhusianerne virkelig det. Ifølge undersøgelser, foretaget af Kantar blandt 356 repræsentative aarhusianere, er procentdelen som støtter op om projektet overraskende få.

Metins pointe er både modsagt og delvist bakket op af den miljøkonsekvensvurdering Aarhus Kommune har fået lavet. Her står der bl.a. som opsummering: “Der er foretaget modellering af sedimentspredningen, og med baggrund heri er det vurderet, at påvirkningen af bundvegetation vil være begrænset, at påvirkningen af bundfauna vil være moderat samt at effekter på fisk vil være ubetydelige. Dog er det vurderet, at der kan opstå væsentlige påvirkninger på marin flora og fauna i Hjelm Dyb, hvis al materialet fra både havneprojektet og ReWater projektet klappes ved Hjelm Dyb (vurderet som option til klapplads Fløjstrup Skov). Fiskeriet efter bundfisk og jomfruhummer i Hjelm Dyb kan derfor påvirkes væsentligt.“

Figur af TV2 Østjylland

Som figuren viser, overstiger mængden af aarhusianere, som enten ikke kender til projektet eller slet ingen holdning har næsten ”ja-stemmerne”. Dette præger spørgsmålet: er Århus overhovedet klar over projektet? Metin Aydin (B) mener selv, at han ”forudser at de tre partier (A, C, V) kommer til at få en syngende vælgerlussing ved kommunalvalget i 2025”. Det historisk store projekt om havneudvidelsen har været lang tid undervejs, men stadig ser vi over en tredjedel af de adspurgte i undersøgelsen enten uden holdning eller uden informationen om havneudvidelsen.

Hvad man skal tolke af det, kan være lidt utydeligt, så det lader vi være op til læseren at afgøre for sig selv. Man kan læse mere på yderhavn.dk Og så er der også lige det med pengene og fremtiden ”Havnekonstruktionen er også lidt noller. Aarhus Havn er en kommunal selvstyrehavn. Og det betyder at de penge, som er i det selskab, dem kan vi ikke udlodde som udbytte til Aarhus Kommune. Så de penge, de bliver i Aarhus Havn. De kommer ikke til at gavne nogle i Aarhus Kommune ud over Aarhus Havn og de arbejdspladser, der er i den. Hvis det nu var et aktieselskab for eksempel, som Aarhus Kommune så ejede, altså præcis de samme ejerforhold som der er nu, så ville vi kunne tage pengene ud. Det vil sige, at de år hvor Aarhus Havn har lavet et overskud på 50 mio. kr., vil de penge blive dernede. Og det eneste Aarhus Havn kan bruge dem til, er at købe nye kraner KANDESTØBEREN

AFTRYK

Men hvad mener Jacob Bundsgaard, Aarhus borgmester? Et flertal i Århus Byråd indgik d. 8. februar 2023 politisk forlig om den historisk store havneudvidelse. Borgmester og byrådsmedlem Jakob Bundsgaard (A) udtrykker sin tilfredshed over at have indgået i en aftale, som er ”et godt bidrag til at understøtte aarhusianernes fremtidige velfærd via et stærkt og bæredygtigt erhvervsliv.” Udover at støtte aarhusianernes velfærd og bæredygtige erhvervsliv, vil projektet ifølge Bundsgaard ikke kun være CO2-neutralt, men faktisk et positivt initiativ for klimaet: ”Efter 2033 vil det give en klimagevinst. Det er jeg personligt glad for, og det har været et stærkt ønske for forligspartierne at sikre en bæredygtig havneudvidelse.” Havneudvidelsen vil altså i sidste ende være et projekt, som både gavner aarhusianerne og miljøet.

Afslutning Som læseren kan forstå, så benytter fortalere og modstandere sig af forskellige argumenter, og ofte taler man simpelthen ud fra forskellige forståelser af fakta eller endda ud fra forskellige ‘fakta’. Modstandere kritiserer fortalere for ikke at se hele billedet, og omvendt så mener fortalere, at modstandere har misforstået centrale pointer eller at klimaproblematikkerne ikke er så store som man gør dem til. Det er i sig selv ingen overraskelse, at det kan være svært for mange aarhusianere at finde hoved og hale i sagen, men det er derfor at vi fortsætter med at følge havneudvidelsen, og forhåbentlig i næste blad, kan levere et nyt interview med et byrådsmedlem, der stemte for udvidelsen, og høre deres side af sagen mere direkte.

KANDESTØBEREN

AFTRYK

Er det helt skævt? Social diversitet på Statskundskab I Danmark kan vi godt lide fortællingen om, at den sociale mobilitet er høj. Det er også på mange punkter helt rigtigt, og i 2020 lå Danmark som nr. 1 på WEF’s social mobilitetsindeks - stærkt efterfulgt af resten af Skandinavien. Men hvordan ser det ud, når vi zoomer ind på Institut for Statskundskab? Vi har sat postdoc ved Institut for Statskundskab Steffen Borch Selmer i stævne for at tale om den sociale diversitet på instituttet blandt de studerende, og hvilke eventuelle problematikker det kan medføre. AF KATHRINE HEDE KROGH || kathrinehedekrogh@hotmail.com

dgangspunktet for interviewet og denne artikel er en dataindsamling som Lars Skipper, lektor ved Institut for Økonomi, de sidste fire år har foretaget på tredje semester i makroøkonomi. Undersøgelsen sammenligner statskundskabsstuderendes forældres uddannelsesbaggrund med uddannelsesbaggrunden for den danske befolkning i aldersgruppen 50-59 år. Dette ses i figur 1. Da jeg viser Steffen Selmer figuren, er han ikke synderligt overrasket: ”Jeg tror ikke det er så besynderligt, at man har et studie, der har at gøre med politik og sociale forhold bredt set, at det tiltrækker unge mennesker med forældre der har en typisk længere uddannelse”. Herefter forklarer han, at vi igennem vores uddannelser socialiseres til at værdisætte bestemte måder at kommunikere på. På længere uddannelser har det kvalitet at kunne diskutere, reflektere og forholde sig til sin omverden. Det værdisæt giver forældre, der har længere uddannelsesbaggrund videre til deres børn, og på den måde resonerer måden at tænke og kommunikere på statskundskab, typisk godt med børn der er vokset op i de selvsamme rammer.

studerendes socioøkonomiske baggrund ikke afspejler befolkningens? Steffen Borch Selmers svar peger i flere retninger: ”Hvis man mener, at endemålet er, at der skal være lige adgang forstået på den måde, at uanset dine forældres uddannelsesmæssige baggrund, så skal sandsynligheden være den samme for at tage en bestemt uddannelse, så er det et problem. […] men spørgsmålet er, om det er et realistisk endemål?”.

For Selmer at se, handler det altså ikke om, at sammensætningen af statskundskabere én til én skal afspejle befolkningen, men at det kan være problematisk, hvis uddannelsen bliver for ensrettet: ”Man kan sige, at det måske er et problem - som jeg ser det - at det er så ensrettet. Som underviser er jeg jo glad for, at der kommer en masse unge mennesker, der er nysgerrige og stiller spørgsmål, fordi det også er det jeg værdsætter som underviser og som forsker. Men det er måske et problem, at vi har sværere ved at tiltrække og ramme lidt bredere, fordi det ensretter måske også måden at tænke statskundskab på, og det ville jeg da synes var ærgerligt. For jeg tror ikke kun at det er folk, der kommer fra forældre med en lang uddannelsesbaggrund, der har gode inputs til, hvad statskundskab Spørgsmålet er nu, om det er et problem? Er det et er, det tror jeg er bredere funderet. Vi mister helt sikproblem, at sammensætningen af statskundskabs- kert noget talent, hvis man skal se på det på den måde.” KANDESTØBEREN

AFTRYK

Hvordan kan vi løse problemet? Løsningerne på det socialt skæve optag stiller sig ikke ligefrem i kø. Selmer nævner muligheden for, at man kan kigge udover karakter-optaget og øge optaget gennem samtaler og hjemmeopgaver i stil med arkitektskolen. Dog viser studier fra Norge, at dette øger skævheden yderligere idet studerende, hvis forældre har samme faglighed, har større mulighed for at få hjælp til optagelsesprøven. Derudover ser man også i såkaldte bussing-eksperimenter fra amerikanske high schools, hvor man flytter afroamerikanske elever til hvidere high schools, at repræsentationsproblemet synes væk, men i stedet ledsages af øget mistrivsel blandt eleverne. Der er altså ikke nogen løsning, der synes ideel, hvilket Selmer også selv udtrykker: ”Det er ikke for at sige, at status quo er perfekt, for det er det ikke, men vi risikerer at indføre nogle problemer, som måske er værre, end dem, vi har”.

Det store samfundsperspektiv Én ting er, hvordan den sociale diversitet er her på IFSK. En anden ting er, hvilke implikationer det har på et større plan, at vi har en meget homogen masse af statskundskabere, der skal forvalte mange forskellige lag i samfundet en dag. Til det svarer Steffen Selmer: ”Jeg tror, at jeg i udgangspunktet ikke er så bekymret. Og det er fordi jeg stoler på fagligheden her på stedet. […] og hvis det er det, der kommer først, så er det jo i den meget weberianske ånd ligegyldigt, om det er den ene, den anden eller den tredje. Men det kan jo have nogle konsekvenser, at det er sværere at forstå nogle af problematikkerne, som kommer fra nogle bestemte steder”. I sidste ende er det fagligheden, der har betydning for den fremtidige styring af samfundet, og når det handler om faglighed, så er Steffen Borch Selmer altså fortrøstningsfuld for statskundskabsuddannelsen på AU og de cand. scient.pol’er der kommer ud på den anden side.

KANDESTØBEREN

AFTRYK

Hvilket aftryk vil vi sætte hvorfor går det ikke særlig AF JENS PETER DINESEN || jenspeterdinesen@hotmail.com

n af de vigtigste faktorer i kampen om at styre verdensordenen, er Afrika. En guldmine af uforløst potentiale: kæmpe lagre af råmaterialer og naturressourcer, en af de hurtigst stigende befolkningsvækstsrater og dermed et kolossalt økonomisk potentiale. Det er noget, der kan få alle væksthungrende munde til at løbe i vand. Men hvad med den grønne omstilling? Hvad med de unikke afrikanske samfund, der stadig praktiserer traditionelle levemåder? Hvad med de fattigste afrikanere, der lever for under 13 kr. om dagen? Hvad med demokratiet? Ja, det kommer an på, hvem du spørger, om det er Vesten eller det er Kina, så vil svarene være forskellige. Men hvorfor skulle afrikanske lande nogensinde vælge at samarbejde med Kina fremfor Vesten? Jo, det er der faktisk en række ret gode grunde til, og de grunde kan ende med at være så afgørende, at det ender med at være Kina, der vinder kapløbet om at styre verdensordenen.

Kolonisering og afkolonisering I 1912 var der kun to områder, Etiopien og Liberia, der ikke var under et koloniherredømme på det afrikanske kontinent. Alle andre områder var opdelt og styret af europæiske kolonimagter. Koloniseringen begyndte i det 19. århundrede som resultat af den europæiske imperialisme og kulminerede i løbet af det 20. århundrede, hvor Afrika var opdelt i kolonier mellem seks europæiske lande: Portugal, Italien, Tyskland, Belgien, Frankrig og Storbritannien. Du har måske hørt om ’the scramble for Africa,’ hvor overhovederne fra kolonimagterne sad i Berlin og opdelte det afrikanske kontinent ved blyantstreger i beskyttelsesområder, kolonier og ’frihandelsområder.’ Og at opdelingen ikke tog højde for allerede eksisterende etniske og kulturelle forekomster og grænser. Og du kan måske forestille dig, at det ikke just ville skabe fred og udvikling.

stem, der byggede på udbytning af arbejdskraft ved tvangsarbejde og arbejdsskatter. De afrikanske arbejdere blev bl.a. tvunget til at arbejde i miner og på plantager – til fordel for de koloniale herskere. Hvad kan man gøre, når man står med en flintlås-pistol for tindingen? Selvom de europæiske kolonimagter dannede institutioner i de afrikanske områder, betød det ikke, at den afrikanske befolknings nød godt af det. Nej, europæerne etablerede et undertrykkende kolonistyre, der begrænsede den afrikanske befolknings politiske rettigheder, og indfødte ledere blev kontrolleret eller udskiftet med koloniale despoter. Samtidig med, at kolonimagterne pålagde deres sprog, love, kultur og religion på de koloniserede samfund, hvilket naturligvis skabte konflikter og spændinger. Men så kom tiden efter Anden Verdenskrig, hvor menneskerettigheder virkelig kom på dagsordenen, og selv de europæiske kolonimagter fik en lille smule dårlig smag i munden. På samme tid var de oprindelige kolonimagter som Storbritannien og Frankrig svækket efter krigen, hvilket betød færre muligheder for at modstå den befrielseskamp, der ulmede i de besatte afrikanske områder. I 1960 vedtog FN en erklæring om alle folks ret til selvstændighed. Afkoloniseringen var nu i fuld gang. Det var dyrt både administrativt og politisk, hvis overhovedet muligt, at prøve at bevare et system, hvor kolonimagterne sta-

Men det var sådan set heller ikke fred og udvikling, europæerne var ude efter. Selvom der blev etablereret koloniale regeringer i de områder, europæerne kontrollerede, var hensigten en anden. For med regeringerne kunne koloniherrerne organisere en udnyttelse af naturressourcer, arbejdskraft og territorium, hvor dyrebare materialer såsom gummi, elfenben, diamanter og guld blev udvundet og eksporteret til Europa. Men en sådan udvinding af råstoffer kræver jo en enorm arbejdskraft? Det vidste europæerne godt, så de skabte også et økonomisk syKANDESTØBEREN

AFTRYK

på Afrika, og g godt? Kinessiske investeringstilbud siden 2010:

Kilde: Demetra

dig sad på magten, så rigtig mange lande trak sig ud og overdrog regeringsførelsen til afrikanerne. Men kolonivældet havde i mange tilfælde allerede ført til, at de fleste områder i Afrika var omkalfatret af det kapitalistiske samfundssyn, med økonomisk afhængighed som resultat. Det var som regel også kun en lille elite i byerne, der stod i spidsen for de politiske partier, der overtog regeringsmagten. Så den statslige kontrol fungerede reelt kun i og omkring hovedstæderne og i de store byer.

nomisk afhængige af de tidligere kolonilande ved f.eks. bistand, lån og investeringer. Neokolonialisme havde erstattet kolonialismen. Nå, men det var også kun lige for at nuancere, hvorfor afrikanerne og de afrikanske lande måske ikke ser Vesten – som vi ellers ofte ser os selv – som den demokratifremmende, fredsbevarende og menneskerettighedsoverholdende frelser, der med et par handelsforbindelser, lidt ulandsbistand og nogle diplomater kan skabe lighed, retfærdighed og ovenikøbet sund og ansvarlig vækst. Nej, historien er ikke med os. Men fremtiden må da være med os? Helt ærligt, vi er kede af det, men det autokratiske, altomsluttende og menneskerettighedshadende Kina, det vil I vel ikke samarbejde med, siger vi. De har jo ingen værdier. Og alt imens vi piller navle og skærer lidt i bistanden, sker det, der så ikke måtte ske.

Alt i alt førte den hurtige magtoverdragelse og kolonimagternes tilbagetrækning fra de afrikanske områder ikke til en opblomstring af suveræne og uafhængige nationer, men nye nationer som stod tilbage, der måtte kæmpe med kunstige grænser, politiske og etniske konflikter, økonomisk ulighed og social uretfærdighed. På trods af politisk selvstændighed var de nye afrikanske nationer fortsat øko-

KANDESTØBEREN

AFTRYK

Kinas fremvækst, indflydelse og investeringer Mens Vesten har troet, at alt gik fint med forbindelsen til Afrika, så har Kina overhalet, og er nu Afrikas største handelsforbindelse. Kineserne er desuden blevet den største udenlandske investor, hvilket har skabt hundredetusinder af afrikanske arbejdspladser over hele kontinentet. Hvor kineserne b.la. har været med til at finansiere en ny og hurtigere jernbane mellem Kenyas hovedstad, Nairobi, og den vigtige havneby Mombasa ved det Indiske Ocean. Her er der lagt ud for over 3,5 mia. dollars. Sådanne lån og finansieringer ses i mere end 34 forskellige afrikanske lande, og Kina står for omtrent 31% af alle infrastrukturprojekter i Afrika med en værdi på 50 mio. kr. eller mere. Kinesernes store finansiering og indflydelse har skabt velstand og vækst i de fleste lande, de har investeret i. Det har givet arbejdspladser og ikke mindst håb. Mange afrikanerne er gladere og føler sig pludselig mere forhåbningsfulde for fremtiden med udsigt til vækst, udvikling og øget rigdom. Et eventyr, mange af de afrikanske lande aldrig har deltaget i tidligere. I hvert fald ikke, hvor de selv har været med til at bestemme og nyde af udbyttet. Men selvom de kinesiske investeringer ved første øjekast kan virke som et eventyr, så kommer de stadig med en pris. En pris, de afrikanske lande selvfølgelig skal betale tilbage, men som de her og nu i mange tilfælde ikke har råd til, og derfor ender i gæld. Og gæld skaber magtrelationer, hvilket giver Kina en enorm magt.

håndtryk på den ene aftale efter den anden. De smilende afrikanere, der pludselig får flere penge mellem hænderne og ser deres virksomheder gro. Virksomheder gror, Afrika vækster ud fra kinesiske investeringer, og kineserne får indflydelse, og imens har vi i Vesten haft lukkede øjne. Virkeligheden har indhentet os, og vi står nu pludselig over for en helt anden dagsorden end tidligere i forholdet til Afrika. Og vi er sakket agterud. Ja selvfølgelig er vi sakket agterud. Men hvad skal vi gøre?

Hertil kommer, at Kina og kommunistpartiet ikke kun holder sig til at investere i infrastrukturprojekter, men også har fået en fod ind politisk. Økonomi følger sjældent uden politik, og omvendt. Helt konkret har Kina f.eks. i Tanzania dannet en skole for politiske ledere, en slags partiskole, hvor der undervises i de værdier og principper, der føres i Kommunistpartiet i Kina, til spirende afrikanske politiske meningsdannere og potentielle profiler. Ifølge vestlige eksperter er dette et forsøg på at undergrave demokratiet i Afrika. Men hvem kan bebrejde Afrika? Kina skaber alt det, Vesten havde lovet: arbejdspladser, vækst og håb. Afrikanerne bliver mødt i øjenhøjde. De bliver taget seriøst. Noget, vi fra Vesten aldrig har formået. Der har altid været et indlagt ulige magtforhold. Om det gælder missionærer som Dr. Livingstone, koloniherrerne eller ulandsbistanden – så har indstillingen været, at vi ved/er bedre end jer, og derfor kommer vi med vores værdier og redder jer. Sådan er det ikke med kineserne. De kommer ikke med det samme udgangspunkt, ej heller det samme historiske grundlag. Og for at være helt ærlig, kan jeg godt forstå de afrikanske statsledere, der smilende giver KANDESTØBEREN

Kilde: CNBC

AFTRYK

Hvad gør vi nu? Problemerne er jo indlysende. Hvad med den grønne omstilling? Hvad med demokratiet? Hvad med uligheden? Hvad med menneskerettighederne? Og jeg kunne blive ved. Problemstillinger vi her i Vesten diskuterer og kan være mere eller mindre enige om. Men én ting er vi enige om; Kina er den store skurk. Kina er et autokrati, der undertrykker, censurerer og overvåger sin befolkning og ikke overholder menneskerettighederne. Bekymringer som også kommer til udtryk i forhold til deres afrikanske projekter. Mangel på miljøhensyn, mangel på overholdelse af menneskerettigheder og med en kynisk økonomisk tilgang. Og langt hen ad vejen er det også rigtigt. Kina har ikke indlagt nogle miljøhensyn i de kæmpemæssige infrastruktur-projekter de har været med til at finansiere. De har ikke haft nogle minimumsbetingelser for arbejdsmiljøet for de afrikanske arbejdere, der har været med til byggeprojekterne. Og der er eksempler på, at afrikanske lande har været nødt til at overgive havne eller andet kritisk infrastruktur, som kineserne har finansieret, fordi de ikke har kunne betale tilbage. Problematisk. Men det kineserne gør rigtigt, er at de ikke kommer og fortæller de afrikanske ledere og borgere, hvordan de skal gøre og ikke skal gøre. De kommer med penge, fordi de ser Afrika som en god investering. Det gør Vesten sådan set også, men vi kommer også med krav, betingelser og bedrevidenhed. Det kan fra et vestligt synspunkt jo virke som en rigtig god idé. Men fra et afrikansk synspunkt kan det virke fuldstændig urimeligt og dobbeltmoralsk. Det er det vi glemmer. Vi negligerer historien, og vi lader som om intet er hændt, og det er farligt. Vi må ændre syn. Vi skal ændre syn! Hvis vi igen vil være Afrikas stærkeste forbindelse, skal vi møde afrikanerne i Afrika i øjenhøjde. Vi skal arbejde med Afrikas interesser – ikke vores egne. Vi skal gøre det med vestlige liberale værdier, med en grøn horisont, med menneskerettigheder, selvfølgelig skal vi det. Men først og fremmest skal vi droppe idéen om, at vi ved bedst. Vi skal lytte. Vi skal forstå. Det er det mindste vi kan gøre for at få de åbne sår til at hele. Et sår vi nu skal se i øjnene og i værste fald aktivt prøve at sy sammen. Forsigtigt og ydmygt, for vi har travlt. Kineserne står allerede og er klar til at amputere.

KANDESTØBEREN

INDBLIK

Et skræmmende alternativ for Tyskland AF LEO ROHRMOSER | leonardrohmoser@gmail.com af forbundsdagen. I Slesvig var de ansvarlige for den mest malplacerede folkedans nogensinde. Det skal i denne tekst dog ikke handle om massen, men om deres parlamentariske arm AfD.

På min fødselsdag er der i 2021 proteststemning i Slesvig. En lidt kreativ importeret højreekstrem y-celebrity fra Berlin, sætter gang i nok en af de største demonstrationer på Slesvigs mellemstore jord. 100 mennesker marcherer gennem den gamle bys gader, nogle gange konfronteret af et lille kontingent AntiFA, der kommer fra Flensborg, og udkæmper deres version af den spanske borgerkrig. Os der vælger at stå og råbe og ikke at råbe og slås, søger den ikke-voldelige konfrontation, mens antifascisterne vinder en uventet sejr og de andre, dem der er mod restriktioner og for en helt masse forskellige ting, ændrer deres rute. Det planlagte møde kunne ikke finde sted. Efter en lidt forvirret march møder vi AntiFA, og de viser os vej til vores modpart. Det nye mødested er Slesvigs famøse svømmehal. Den fjerde part tropper nu også op.

Alternative für Deutschland, der forkortes AfD, fødtes i kølvandet på eurokrisen i 2013. Et parti med flere intellektuelle, der kæmpede for afskaffelsen af euroen. I de første par år af AfDs unge historie var det euroskepticismen, partiet var kendt for. De fleste reaktionære udtalelser kom dengang fra anden række og spillede ingen større rolle i partiets overordnede kommunikationsstrategi, men allerede her begyndte den højreradikale del af partiet at organisere sig. Det er fløjen omkring Bjørn Høcke, som i samme tid blev valgt ind i de fleste østtyske landsparlamenter, der i 2013 startede sin kamp for en intern højredrejning af partiet. AfD gik fra primært at være eurokritiske i 2013 til at overtage en mere højreorienteret kommunikationsstrategi i 2017. Symbolet på den nye strategi var deres udskiftning af to moderate partiforpersoner; Frauke Petry og Bernd Lucke, der begge forsøgte at smide Høcke ud. I kampen mod Lucke i 2014-2015 begyndte Høcke en seriøs mobilisering.

Det er politiet. Vi står på en vej ud imod svømmehallen, politiet står foran os, på den anden side af politiet bevæger de 100 personer sig ud mod svømmehallens parkeringsplads. En masse af hænder, ben, trøjer, sko, øjne, men ingen ansigter. AntiFA råber: ”Deutsche Polizisten beschützen Faschisten” (Tysk politi beskytter fascister). Massen var ikke nervøs. Nu så jeg de personer, der gik med deres bannere, deres børn, deres skilte og deres vaccineskeptiske hymner. Det var en broget flok mødre med deres børn, gamle helt skaldede mænd og en fraktion bedstemødre. De så også mig. Massen der nu stod på parkeringspladsen startede en folkedans. Det vil sige, at de spillede høj musik og begyndte at danse. Massen var andre steder ansvarlig for en fejlslagen belejring KANDESTØBEREN

Det handlede om tætheden til PEGIDA (Patriotic Europeans Against the Islamisation of the West), som dengang var en højreorienteret gruppe, der omkring 2015 demonstrerede imod flygtninge i Vesten. Høcke syntes, at man burde solidarisere sig med dem. Det syntes Lucke ikke. Lucke forsøgte at smide ham ud, fejlede og blev erstattet af Petry. Lucke out. Derefter sagde Bjørn Høcke på et arrangement hos

INDBLIK

AfD`s ungdomsorganisation JA, man bør ”vende den tyske erindringskultur 180 grader”. Petry prøvede at smide Høcke ud, men hun fejlede og blev ligesom Lucke nødt til at trække sig. Petry out.

Hvad er der sket? Generelt kan spørgsmålet besvares ved at se på AfD`s vælgerskare. Vælgerskaren har en mellemlang uddannelse, som er overvejende mænd og østtyske. De bedste prædiktorer for valget af AfD er dog ikke socioøkonomiske faktorer, men holdningen til indvandring. I 2013-2017 var det nok det, der underbyggede fløjens dominans. Når immigration bliver mere salient, så profiterer AfD af det, og især ‘fløjen’. I 2015 var immigration et yderst relevant emne, og det forklarer også deres relativt gode valg i 2017. Lige nu siger omtrent 44% af tyskerne at indvandring er det vigtigste politiske emne. Disse tal og manglen på en samfundsmæssig modpol, forklarer derfor dele af AfDs gevinster.

I 2019 startede den tyske ”Bundesverfassungsschutz” sin observation af fløjen. Bundesverfassungsschutz er det retslige organ, der skal sikre at den tyske forfatning respekteres. Det fungerer lidt som et politi, der også kan bruge lignende midler. Men det ændrer ikke noget. I 2019 fik AfD i Østtyskland, altså de forbundslande, hvor partiet domineredes af den højreradikale fløj et utrolig godt valg og blev det andet største parti i flere forbundslande. Efter Petry fulgte Jørg Meuthen. Han søgte igen en åben konflikt med Høcke og fløjen. Den tabte han i 2022 og dermed var den moderate fløjs skæbne i AfD beseglet. Meuthen out.

Meningsmålinger er blot meningsmålinger, de kan ændre sig. Stemningen i Tyskland kan ændre sig. Der er sket meget i tysk politik de sidste år. De grønne der så ud til at kunne udfordre CDU før forbundsdagsvalget i 2021, Martin Schulz der i en kort periode virkede som den der slog Merkel i 2017, og Olaf Scholz, der overraskende vandt et valg med det ellers kronisk lidende tyske socialdemokrati. Det sidste man nu kan håbe på er, at AfD modererer sig selv.

Kort sagt: Det er ikke en DF historie. Pia Kjærsgaard findes ikke i AfD. I løbet af den omskrevne tidsramme sker der meget andet. Flere kontroversielle udsagn angående holocaust, en solidarisering med anti-corona bevægelsen, endnu flere karakterer, der vandrer ind og ud af partiet. Men det mest centrale er, hvor partiet står nu, efter at fløjen tog over. Partiet, der har smidt alle moderate stemmer ud, har i oktober 2023 fået en fulminant valgsejr i Hessen i Vesttyskland, hvor de med 18% blev det næststørste parti. I meningsmålingerne for hele forbundsdagen, der er svarende til Tysklands folketing, står de nu til at blive det næststørste parti med ca. 21%.

Massen er der ikke længere. Deres skilte længst forvandlet til kompost, deres paroler glemt og grunden til, at de skulle mødes irrelevant. Massen der demonstrerede er ikke ensbetydende med AfD, men partiet har forsøgt at kapre, ophidse og overtage denne bevægelse. Partiet er ikke kun massens arm, men også deres muskel. Stuerene bliver de først, når de har brændt hele huset ned.

KANDESTØBEREN

INDBLIK

Praktikanden - i praktik hos OECD i Paris AF ALLAN SALIH | allansalih1@gmail.com Organisation for Economic Co-operation and Development mest kendt som OECD eller OCDE i på fransk, fordi Frankrig bare skal være på tværs, har sit hovedkvarter i Paris. Mens jeg tidligt overvejede at søge praktik ved OECD, var det ikke ligefrem øverst på ønskeliste. Modsat så mange andre der tager praktik i udlandet, primært på ambassader, så ser jeg sjældent danskere på kontoret. Sjældent som i aldrig. På samme tid laver jeg noget arbejde, som jeg fornemmer, er usædvanligt for den gennemsnitlige statskundskaber. Andre praktikanter er typisk overrasket når jeg fortæller dem hvad min uddannelse er. Jeg arbejder nemlig primært med kvantitativ dataanalyse og programmering i R, hvor jeg beskæftiger mig med en webapplikation, der kan bruges til at reproducere vores analyser uden noget kendskab til kodning. Personligt er jeg meget glad for at lave de meget kodningstunge opgaver, som giver mig en mulighed for at forbedre mine evner i R. Jeg synes det er fedt at få denne mulighed, da det ofte er sværere for en statskundskaber at få positioner som denne, fordi de ofte konkurrerer KANDESTØBEREN

med økonomer og datascientists, som jeg må indrømme nok er mere kvalificerede. Det mindre fede er, at de videnskabelige standarder er væsentligt lavere her end på universitetet. Jeg tror det er sådan de fleste steder uden for de gule mure og det meget metodiske statskundskabsstudie. Men for mig har det været lidt svært at tilpasse mig til, og det har været årsag til stor frustration. Jeg kan komme med flere klager om mit arbejde, men i sidste ende er det bare et arbejde for mig og noget at skrive på CV’et. Jeg vil ikke komme med en fortælling om hvor fantastisk det er, og hvordan jeg ændrer verden, for det er det ikke, og det gør jeg ikke. Hvis I vil læse sådan noget vrøvl, gå ind på LinkedIn. Jeg har også en ideologisk kritik af OECD, som jeg vil spare jer for, men det er en væsentlig årsag til mine problemer med OECD, og noget jeg mener er skyld i flere af de problemer der er med selve arbejdet. Men lad os gå videre til det jeg faktisk nyder, Paris, som jeg er blevet meget glad for, i min ellers korte tid i byen. 20

INDBLIK

Boligmarkedet Lad mig starte med det negative. Mange der kommer til Paris som en del af deres studie vil bosætte sig i Cité Universitarie, Paris’ internationale studenter by, hvor blandt andet det danske hus er. For dem der ikke gør det, ender de på det forfærdelige parisiske boligmarked. Det gjorde jeg, og jeg kan love for at det ikke var sjovt. Det tog formentligt et par måneder af mit liv i form af stress og frustrationer. Det er ikke sjovt, så hvis I ender i den situation, er jeres bedste løsning nepotisme. Hvilket måske ikke er så svært for den overprivilegerede gennemsnitlige statskundskaber.

Paris Jeg kan ret godt lide Paris. Når man endelig er faldet på plads, har fast bolig og fri fra arbejde, er Paris en vidunderlig og virkelig smuk by, med imponerende arkitektur, flotte parker, fantastiske museer og vidunderlig mad. Dog er min største anbefaling at tage til Paris mens du stadig er under 26, det er stadig lidt værd at gøre når du er under 28, men derefter, kom igen når du er rig. Der er stadig rigeligt at lave, men der er nogle dejlige fordele for unge i Paris. Dette gælder særligt kulturelle tilbud, for mig har det været fantastisk, og selv hvis højkultur ikke lige er dig, så er Paris en fantastisk mulighed for at bekræfte det. Hvorfor? Fordi alle nationale mu21

KANDESTØBEREN

INDBLIK

seer og monumenter er gratis for folk under 26 år. Dette gælder museer som Louvre, Musée D’Orsay, Picasso museet og kirker som Pantheon og Sainte-Chapelle. Jeg vil særligt anbefale Hotel des Invalides som huser militærmuseet og Napoleons grav. Selv hvis museer ikke er dig, har Paris fantastiske parker som bliver virkelig godt vedligeholdt. En konsekvens af dette er, at alle parker har åbningstider, men det er det værd. Min yndlingspark er klart Parc des Buttes-Chaumont, som slet ikke ligner noget man ville forvente i en kæmpe metropol som Paris. Endnu en kæmpe fordel er at unge får adgang til særlige billetter på koncerter, operaer og balletter. Hvis du gerne vil høre et symfoniorkester spille, bliver der som regel sat billetter til salg til 10 euro. Og du skal nødigt tro at det er de værste billetter. Så længe du er i god nok tid gælder det også huset bedste sæder, fordi billetterne dækker alle pladskategorierne. Endnu federe er, at der hvert år er et udvalg af balletter og operaer som har forpremiere for unge under 28 hvor alle billetter bliver solgt til 10 euro. Og her skal man huske, at de billetter kan koste så meget som 220 euro, så det er en fantastisk mulighed for at opleve en opera og/eller ballet. Det er dog ikke de nemmeste billetter at få fat på, så man skal være hurtig! Lad os skynde os videre til mad. Paris er fyldt med fantastisk mad. Bagerier, creperier, is og diverse restauranter fra det franske til det østasiatiske køkken. Den tid jeg har boet her, har jeg været så heldig at bo tæt på to fantastiske bagerier La Fabrique aux Gourmandises i det 14. arrondissement tæt på Cité’en, og L’Artisan Des Gourmands i det 15. arrondissement, som

KANDESTØBEREN

har Paris’ måske bedste chokolade eclair - dog er jeg selv helt vild med deres karamel eclair. Når det gælder is, er jeg særligt glad for Gelateria La Romana, men der er mange andre gode derude. Det eneste jeg vil anbefale imod, er at tage på Amorino særligt i centrum. Det er en stor kæde med rigtig mange is butikker i Paris (ud over 17 andre lande) og du kan ofte finde

INDBLIK

stauranter. Men det skyldes bare at Paris har nogle store veletablerede japanske, kinesiske, koreanske, jødiske, arabiske og indiske fællesskaber samt mange flere. Og med det kommer der vidunderlige kulinariske oplevelser, der bare er mere tiltrækkende for mig. Klare anbefalinger her er Pho Tai som er placeret i Paris’ kinesiske kvarter, hvor du kan finde meget andet godt inklusiv kinesiske supermarkeder. Kodawari Ramen er også rigtig godt, men køen kan være meget lang, da det er Paris’ mest populære ramen sted, det kan fremstå turistet, men det er ligegyldigt så snart du prøver deres ramen, som jeg tør væde slår en hver anden ramen du har prøvet i Europa. Insidertip er at hente appen Skeepit inden du kommer for at kunne tilgå deres virtuelle kø, så du ikke har brug for at stå der fysisk. De har to meget centralt placerede lokationer, så du kan tage en gratis tur i Louvre, mens du venter på dit bord. Fordelen med de asiatiske steder er, at de som regel tilbyder rigtig god mad uden de helt vildt høje priser. Det er ikke min erfaring med fransk mad. Men hvis du gerne vil have okay kvalitet uden at betale for meget, så kan du tage til de parisiske Bouillon type restauranter. Det kunne fx være Bouillon Chartier eller Bouillon Pigalle, jeg har dog ikke prøvet det nok til at vide hvor stor kvalitetsforskellen på dem er. Det eneste er at Bouillons er populære, og det kun er muligt at reservere bord bord på nogen af dem, så forvent lange køer. Alternativt kan du finde en billig bistro som er lidt dyrere end en Bouillon, men kvaliteten er mindst lige så god og det kan gøres billigt. Her vil jeg anbefale Bistrot des Victoires, hvor alle deres hovedretter kost 14€ og inkluderer en række franske klassikere. Eller gør som mange, find en god falafel bod, dem

turister stå i lange køer til dem, selvom der lidt udenfor byens midte er rigeligt med identiske butikker uden nogen kø. For at være fair laver de relativ god is for en kæde, men hvor særligt er det at spise en is du også kan finde i London. Endeligt kommer vi til restauranter. Jeg har stadig længe tilbage i Paris, men noget jeg har været rigtig dårlig til, er at tage på franske re-

KANDESTØBEREN

INDBLIK

Besk og mulig ’byens fattig AF ANE EDSLEV JACOBSEN I dag er verden mere urban end nogensinde før, og urbaniseringen er særligt accelereret i det Globale Syd. Det lægger pres på (i forvejen udfordrede) økonomiske, sociale og fysiske infrastrukturer i byerne i udviklingslande, og udfordrer det i forvejen ambivalente forhold mellem to centrale aktører i de voksende storbyers politiske økonomi: staten og ’byens fattige’, særligt den store, brogede gruppe, der arbejder i byernes uformelle økonomier. I mit meningsorienterede ph.d.-projekt anlægger jeg tre teoretiske perspektiver for at undersøge, hvordan forholdet mellem staten og den uformelle arbejdsstyrke forstås, opleves og praktiseres fra ’begge sider’, og hvordan forholdet konstrueres på godt og ondt. De tre perspektiver – beskatning, det offentlige rum og lokale magtkonfigurationer – er valgt, fordi de både er saliente emner for aktørerne, arenaer for interaktion og dermed konflikt mellem aktørerne, og (i mangel af bedre ord) styrende kræfter, som former forholdet mellem staten og den uformelle arbejdsstyrke – og ofte også den bredere politiske økonomi i storbyen. Empirisk har jeg fokus på relationen mellem statslige myndigheder og uformelle småhandlende i Dar es Salaam, Tanzania – en af verdens hurtigst voksende byer. Formålet med at undersøge denne relation gennem de tre perspektiver er at forstå, hvordan aktørernes indbyrdes forhold konstrueres gennem gensidige opfattelser, praksisser og interaktioner, og hvordan aktørernes meningsdannelse på nogle måder understøtter eller på andre måder underminerer et mindeligt indbyrdes forhold.

ge myndigheder, byudviklere, donorer, forskere og civilsamfundsorganisationer, og der tegner sig allerede nu et billede af livsverdener, der kolliderer, visioner og lokale behov, der ikke stemmer overens, og magtkonfigurationer, der skaber ulighed, utilfredshed og mistillid på ’begge sider’. Som det er med meningsorienterede, abduktive projekter som mit, er projektets ’grand narrative’ stadig under udvikling, men jeg kan se allerede nu, at de tre anlagte perspektiver på forskellige måder rejser mere fundamentale spørgsmål om forholdet mellem stat og samfund, omfanget og udøvelsen af statslig magt og balancen mellem lokale behov og globaliseringens indflydelse i det Globale Syd. Og det er spændende. Fremtiden er urban – og allerede nu er byernes infrastrukturer under pres Lad os lige få på plads, hvorfor det her forskningsfelt er spændende – og samfundsrelevant i en bredere forstand. FN forventer, at der i 2030 vil være 43 megabyer – med +10 mio. indbyggere –, i verden, hvoraf langt de fleste vil ligge i det Globale Syd: i Afrika, Mellemøsten, Asien og Latinamerika. FN-prognoser viser ligeledes, at 2,5 mia. flere mennesker forventes at bo i byerne i 2050, og at 96 % heraf forventes at bo i byer i det Globale Syd. Denne accelererende urbanisering i det Globale Syd er – sammen med et skifte og vækst i den globale økonomi og en ujævn befolk-

På nuværende tidspunkt har jeg været på feltarbejde i Dar es Salaam to gange i 2022. I Dar es Salaam har jeg interviewet markeds-, gade, og små butikssælgere, embedsmænd i lokale og centrale statsliKANDESTØBEREN

INDBLIK

katning, rum og magt: Udfordringer gheder i forholdet mellem staten og ge’ i fremtidens megabyer i Globale

ningstilvækst – mega-trends: dvs. langsomme, men omfangsrige udviklinger, som finder sted og påvirker os i stor skala, og som er svære for mennesker at ændre på. Disse mega-trends lægger som sagt pres på (i forvejen udfordrede) økonomiske, sociale og fysiske infrastrukturer i byerne i udviklingslande: der bliver behov for flere muligheder og bredere adgang til offentlige services for den voksende bybefolkning, og der bliver behov for flere penge i statskassen for at kunne imødekomme dette.

markeder, gader, i transport- og bygningsindustrien og som husarbejdere – uden adgang til arbejdsmarkedsrettigheder, sundhedsydelser, pension og andre former for sociale services. Derfor har denne voksende gruppe ikke overraskende behov for bedre økonomiske og arbejdsmæssige muligheder, offentlige ydelser og sikkerhedsnet. Bybefolkningens voksende behov for – og måske også større krav til – bedre muligheder og services presser selvfølgelig statens finanser. Statslige myndigheder forsøger derfor i stigende grad at mobilisere offentlige indtægter bl.a. igennem beskatning af befolkningen (i den uformelle økonomi især) og gennem salg eller udleje af urbane landarealer til nationale og internationale investorer. Men det har vist sigt at være svært for lokale og centrale myndigheder at imødekomme bybefolkningens behov, fordi myndighederne ofte er udfordret af politiske særinteresser, manglende økonomiske og administrative ressourcer, af en hastigt voksende uformel økonomi, som er administrativ (og politisk) omkostningsfuld at regulere og af et offentligt system, der endnu ikke er gearet til den store efterspørgsel i de hastigt voksende storbyer. Og så er kimen til et udfordret forhold ligesom lagt.

Og krydspresset udfordrer forholdet mellem staten og bybefolkningen – måske særligt den store befolkningsgruppe, der har allermest behov for services, muligheder og sikkerhedsnet, men (i hvert fald officielt) bidrager mindst til statskassen: ’byens fattige’ (the urban poor). ’Byens fattige’ dækker over en broget urban befolkningsskare, som lever i byerne uden adgang til basale services, sociale og økonomiske sikkerhedsnet. I nogle storbyer i det Globale Syd beskæftiger den uformelle økonomi helt op til 80 % af byernes arbejdsstyrke, og dermed er den urbane uformelle arbejdsstyrke altså blevet en central aktør i den urbane politiske økonomi. Mange er migreret til de store byer i håbet om arbejde og en bedre fremtid, men ender med at bo i uformelle, uplanlagte bosættelser, ofte med begrænset adgang til vand og sanitet, og arbejde i den uformelle økonomi – på

KANDESTØBEREN

INDBLIK

Mening, mening, mening og lidt om skat Så… der er et stort og stadigt voksende pres på byens sociale, økonomiske og fysiske infrastrukturer, der er konfliktfyldt forhold mellem staten og den uformelle arbejdsstyrke, og der er med urbaniseringen, ’uformaliseringen’ af økonomien og globaliseringen som mega-bagtæppe ikke udsigt til, at de her problemer blot er døgnfluer.

er derfor også delvist funderet i, at de alle er emner, arenaer og ’kræfter’, som aktørerne selv fremhæver som vigtige i deres lokale urbane virkelighed. Indtil videre har jeg i mine analyser fokuseret mest på beskatningsperspektivet. Jeg undersøger bl.a., hvordan beskatning forstås, opleves og tilskrives mening (ofte forskelligt) af de småhandlende og de statslige myndigheder, og hvad der kendetegner deres (ofte konfliktfyldte) interaktioner og praksisser omkring beskatning. Mit feltarbejde blandt aktører i 2022 har vist, at terminologisk forvirring og divergerende syn på beskatning – både som idé og som praksis –, generaliseret mistillid, negative narrativer, manglende forståelse og viden, ugennemsigtig lovgivning og implementering er væsentlige konfliktlinjer i relationen mellem aktørerne. Og disse konfliktlinjer trækker tråde til bredere spørgsmål om, hvordan legitim statsmagtudøvelse forstås, og hvordan forventninger til den ’sociale kontrakt’ mellem stat og samfund tager sig ud i en soon-to-be megaby i det Globale Syd.

Ved at undersøge hvordan forholdet mellem staten og urban uformelle arbejdsstyrke opleves og forstås ’på begge sider’, og hvordan forholdet formes på godt og ondt, håber jeg, at ph.d.-projektet kan give en indsigt i, hvor ’skoen trykker’, og hvor der måske er grobund for samarbejde, gensidig forståelse og tillid på lokalt plan – på trods af det udfordrende og tilsyneladende uundgåelige bagtæppe. Ved at fokusere på aktørernes meningsdannelse – deres egne, situerede og kontekstuelle forståelser, oplevelser og interaktioner – er håbet også, at projektets indsigter bidrager til en mere kontekstsensitiv forståelse af de udfordringer og muligheder, som aktørerne oplever at stå overfor og skulle navigere i. Valget af de projektets tre perspektiver – beskatning, det offentlige rum og lokale magtkonfigurationer – KANDESTØBEREN

Hvad angår resten af projektet: stadig under udvikling. Deadline er august 2024, så der er tid endnu.

AFTRYK

POLITOLOGISK FORENING Kære IFSK

En ny måned, betyder en ny artikel og nye beretninger fra den forgangne måned. Oktober har budt på karrieremesse i samarbejde med KF, hvor der var kæmpe opbakning, tak for det! Derudover, har vi afholdt

den

årlige

Politonomifest

samarbejde med økonomerne, hvor der blev danset og ponget hele aftenen og ud på natten. Den helt store beretning kommer dog fra

KOMMENDE ARRANGEMENTER

den lange studietur til Tyrkiet, som foregik

2/11: PF - Martin Lidegaard

hen over efterårsferien. Her var 28

3/11: Lang Bar x J-dag

studerende afsted til Istanbul og Izmir i 14

8/11: PF - Genbrug x Røde Kors

dage. Vi besøgte det både det Danske

10/11: Kort Bar

Konsulat i Istanbul og fik muligheden for at

15/11: PF - Fagligt arrangement

besøge

17/11: Årets sidste PF Fest

NATOs

Land

Command

Hovedkontor. Vi glæder os til en begivenhedsrig Derudover havde vi fornøjelsen af at tale

november

med en Dansk-Tyrkisk journalist, samt

spændende arrangementer – både faglige,

individer

fra

menneske

måned,

med

masse

sociale og festlige og håber at alle, til trods

kvinderettighedsorganisationer. Der

var

for vejret, viser ligeså stor opbakning som

selvfølgelig også rig mulighed for at opleve

til efterårets øvrige arrangementer. Husk

tyrkisk kultur og udforske det kulinariske

hyggen, hjemmestrikkede sweatre og den

univers, samt, sidst men ikke mindst, at

varme kaffe.

hygge sig med de andre studerende på tværs af semestrene. PF vil gerne sige tusinde tak for en fantastisk og lærerig tur!

// PF – Teknokratisk Technoparty

KANDESTØBEREN

KLUMMEN

Eksklusivt interview!

Sidste års vinder af PF’s Julebanko giver sine hemmeligheder væk Efteråret gør sit indtog, hvilket betyder te og hyggelige stunder indendørs. Omend det virker alt for tidligt, er de juleentusiastiske sjæle allerede i fuld gang med at forberede sig til deres yndlingshøjtid, hvor Jesus blev født. Vi bevæger os dermed så småt ind i en tid, fyldt til randen med alskens lækkerier og den samme julemusik som vi har lyttet til år efter år. Det bedste ved julen på IFSK er, udover Juledag selvfølgelig, Politologisk Forenings julebanko. Til dem der ikke har deltaget, er det en begivenhed med gløgg, æbleskiver og vanvittigt gode præmier til vinderne. Som nærmest alt andet, så foregår begivenheden i vores kære kantine, som er et lokale indbegrebet af hygge.

AF ANNA HEDELYKKE | annahedelykkejensen@gmail.com

Sidste års vinder, vandt blandt andet et interview med Kanden! Derfor har vi kontaktet hende, og hun har allernådigst stillet op til interview. Den store vinder hedder Anna og går på tredje semester, hun giver et virkelig godt førstehåndsindtryk og jeg glæder mig til en samtale med hende. Interviewet tager sted søndag i efterårsferien, og da alle cafeer har lukket, har jeg været nødsaget til at invitere hende hjem til mig. Fordi jeg har ni roomies i det kollektiv jeg bor i, er der selvfølgelig ikke plads i fællesarealerne, så interviewet foregår på mit værelse. Jeg har gjort klar med et par stearinlys og en god kop kop te - det er jo efterår. Efter vi lidt akavet har sat os på plads i min seng (jeg har ikke plads til stole på mit værelse) lader vi stearinlysene lede vejen til julemagien og de spørgsmål, der afslører Annas hemmeligheder til julebankosucces. KANDESTØBEREN

Jeg sender hende mit bedste smil og spørger hende først, hvad hun syntes om begivenheden i sig selv. Hun tager en tår af den varme kamillete og svarer eftertænksomt: ”Jeg er ikke altid den største fan af PF’s arrangementer, især dem med alkohol involveret. Jeg synes selvfølgelig det var en god aften, fordi jeg var så heldig at vinde - det er svært at se helt objektivt på det. Det var nice at Mathilde Cecchini var der og læse numrene op, og jeg husker det som om mit hold også hyggede sig. Jeg er også oprigtigt meget imponeret over hvor mange og gode præmier PF havde formået at indsamle, jeg var jo langtfra den eneste der vandt en præmie.” Politologisk forening, havde i sandhed et væld af præmier der spændte fra diverse gavekort til spaophold. Men hvad var det nu lige præcis vinderen vandt, udover det famøse interview? ”Jeg er selvfølge28

KLUMMEN

lig meget glad for at sidde her, i disse hyggelige rammer og vinde interviewet (…) men hovedpræmien var et tandemspring (faldskærmsudspring), hvilket jeg altid gerne har villet prøve. Derudover vandt jeg gavekort til ’Hot Yoga’ hvilket jeg nok aldrig får brugt… Jeg vandt også en t-shirt og en AU kop samt gavekort til noget vin - som jeg har drukket for længst.” efter Anna har fortalt om denne moderne Palles Gavebod, fortæller hun med tårer i øjnene hvordan hun skulle have hoppet i efterårsferien, men det blev desværre aflyst på grund af de voldsomme vindstød. Hun får først ”muligheden” for at opleve det frie fald fra et fly til foråret.

Der var flere af de andre studerende, der var begyndt at tage hjem. Jeg havde forberedt mig mentalt på, at jeg ikke ville vinde. Jeg skulle sove hos min daværende kæreste, og var tæt på bare at forlade begivenheden før tid, sammen med de andre der også havde opgivet håbet. Derfor var jeg i CHOK da jeg vandt, og jeg følte mig kortvarigt lykkelig. Det føltes fantastisk at have vundet, og så endda et tandemspring!” Jeg bliver helt glad på Annas vegne, og mærker en varm følelse brede sig i min krop, mit værelse er blevet en intim og tryg hule. Jeg er nysgerrig på, om hun mon har en taktik til at vinde i banko, hvad er hendes hemmelighed? ”Bliv til det sidste! Det er mit bedste råd. Alternativt kan man sætte sig ved siden af nogen, som man tror er heldige - så falder der måske en sidegevinst af. Jeg kan også virkelig anbefale at være meget opmærksom, man kan nemt

Da Anna virker nedtrykt over aflysningen af hendes flyvetur, spørger jeg ind til hvordan det føltes at vinde, for at ændre stemningen: ”Det var den allersidste bankoplade jeg vandt ved, og vi havde spillet banko i over halvanden time. 29

KANDESTØBEREN

KLUMMEN

misse et tal hvis man ikke hører efter.” umiddelbart tænker jeg i mit stille sind, at det er et tvivlsomt råd, eftersom banko er baseret på held. Men hun vandt jo sidst, så hun har sikkert ret.

- jeg søger venner.” Hun blinker til mig, og jeg rødmer. Jeg havde ikke én dag glemt, at denne kvinde havde vundet i banko. Jeg kigger ned på min notesblok og selvom jeg ønsker at samtalen skal fortsætte, har jeg ikke noteret flere spørgsmål.

Til sidst spørger jeg hende om hvordan det føltes at være en slags ”kendis” på IFSK, efter at have vundet PF’s Julebanko 2022 og i fremtiden være kendt på hele statskundskab gennem dette interview? Hun griner og svarer: ”Fantastisk! Ej, jeg ved godt at jeg er en rimelig anonym person. Jeg er imponeret over, at nogen fra Kanden overhovedet kunne huske hvem der vandt. Jeg er også lidt tvivlsom over hvor mange der egentlig læser Kandestøberen, jeg tror det er et lidt undervurderet blad, desværre. Men altså, hvis man har lyst til at dyrke mig lidt som en kendis, så følg mig da på @hedeminator

KANDESTØBEREN

Kamilleteen er for længst blevet kold, og stearinlysene i min vindueskarm flakker stille med deres varme skær. Udenfor er det blevet mørkt, og Annas mave knurrer. Jeg stiller forsigtigt det uimodståelige spørgsmål om, hvorvidt hun har lyst til at fejre det vellykkede interview med lidt mad hjemme hos mig. Det vil hun heldigvis meget gerne.

r a s B M ar il

Kom

AFTRYK

Juledag 2023 31

KANDESTØBEREN

Indtil da - husk at kaffen stadig er varm i PB

KLUMMEN

8 RÅD: SÅDAN UNDGÅR DU

Om vinteren bliver dagene kortere, og nætterne længere. Det påvirker dit indre biologis minimerer du risikoen for, at vinterens mørke får længerevarende konsekvenser, og du er: varme, hygge, nærvær og taknemmelighed. AF LIV LINDBERG NIELSEN || livlini@gmail.com

1. Sov godt, spis godt

Når jeg selv finder mig lidt melankolsk og bægeret er ved at flyde over, husker jeg på noget, en særlig ven pointerede for mig: ”Hvis du sover dårligt og spiser dårligt, så har du det dårligt”. Det lyder lavpraktisk, men er essentielt. Sæt dig ned, tæl hvornår du sidst fik otte timers søvn, tre dage i streg og start der. Giv dig selv en tidlig julegave, og få en ordentlig døgnrytme samt husk at spise nok og køb nogle gode ting. Frasen om at sove, når man bliver gammel, er ikke rigtig, for sandheden er, at du bliver gammel af, ikke at få din søvn. For mig gælder det, at hvis ikke min krop bliver behandlet godt, så brænder jeg min hjerne af. Jeg har slukket mange livskriser ved blot at spore mine søvn- og spisevaner.

2. To timers reglen

De fleste af os kender det. Somme tider virker fireogtyve timer på et døgn, som for lidt. Ærgerligt nok, er det tit tiden til os selv, der står for skud, i prioriteringen af arbejde, studie, fester, foreninger og alt det gode, der hører sig til hverdagen. Jeg lavede en regel da jeg var 17 år, om at have mindst to timer til mig selv hver dag, hvor jeg ikke er social, studerer eller arbejder. Det hjælper mig til stadighed med at bevare mit overskud.

3. Tag en fridag

Skal vi være ærlige, kan ovenstående to-timers-regel være svær at leve op til, når man er på SU og har en arbejds- og studieuge på det, der føles som over 70 timer. Giv dig selv lov til at samle tankerne en dag, bevæge dig langsommere end du plejer, og i det hele taget holde hovedet væk fra alle de forventninger, som du ellers føler dig hængt op på. Kan man få fingeren på pulsen inden den stikker af, er det meget mere værd, end den dag man nu måtte misse ud i det lange løb.

4. Få D-vitamin og lys

Det sker hvert år – det er uundgåeligt. Timerne med dagslys svinder. Jeg klynger mig til stadighed ved det klassiske råd: D-vitamin. Det gør os gladere, giver os overskud. Min anbefaling er at nyde solen, når den er der, men hvor kan man også komme langt med et vitamintilskud eller måske endda en lysterapi-lampe, hvis man er til den slags.

KANDESTØBEREN

KLUMMEN

U VINTERDEPRESSIONEN

ske ur og dit humør. Vinterdepression er ikke for sjov! Men hvis du følger disse otte råd, u vil, når vintergækkerne igen springer ud, kigge tilbage på vinteren som det, den også

5. Tag uldsokker på

Det er ikke sjovt at fryse! Det lyder så banalt, som noget kan være, men mit humør om vinteren er dybt afhængigt af, om jeg har den rette beklædning på. Det er ikke let at forholde sig positiv, hvis man konsekvent koncentrerer sig om, hvor meget man fryser. Køb noget tøj du kan holde varmen i, det er så let, og det giver så meget.

6. Vær social eller lad være?

Er man nedtrykt kan man nemt tage del i tanken om, at socialisering og omgang med andre mennesker er en vej ud. Det gælder bare ikke alle. Det forholder sig sådan, at det er meget forskelligt, hvorvidt man lader sine batterier op i selskab med andre eller i selskab med blot sig selv. Men ingen af de to er rigtige eller forkerte. Det er helt simpelt bare et neutralt karaktertræk uden nogen normativ betydning. Der er ingen skam i at behøve selskab for at afkoble, og måske læsse af, lige så vel som der ingen skam er i at takke nej til den festlighed eller til kaffeaftalen. Vi behøver hinandens selskab som de sociale væsner vi er, men tro det eller lad være, så behøver vi også pauser fra det.

7. Klyng dig til komfort

Lav en aktivitet, du ved, du ikke kan gå galt med. Se din yndlingsfilm for tiende gang, eller læs en bog, du finder underholdende og som ikke kræver for meget. Det giver en fornemmelse af succes og positivitet ved at foretage sig noget, som giver et godt udfald. Med andre ord: Gør noget, du ved, ikke vil skuffe dig.

8. Giv dig hen til årstiden

Det er altid let at brokke sig. Problemet er bare, at negativitet og depressive tendenser smitter. Det bliver et ekkokammer, hvor man giver hinanden ret i at have det dårligt, og dermed kollektivt cirkulerer ned i et sort hul. Så i stedet for at brokke dig, så giv dig hen til alle de dejlige ting, som man typisk vil finde ved stort set alle årstider, hvis bare man indstiller sig på det. Vinterluften er mere klar, kulde giver anledning til hyggelige aktiviteter indenfor og glæden ved sommer og sol findes kun, fordi vi kan sammenligne den med en mørk vinter. Ydermere er vinter uundgåeligt, så sig pyt, hvis ikke for dig selv så for dem omkring dig. Tak for diversitet i vores årstider og vejr, foruden den bliver året kedeligt, og er ikke desto mindre, svær at gøre noget ved.

KANDESTØBEREN

KLUMMEN

KANDESTØBEREN

KLUMMEN

KANDESTØBEREN

KLUMMEN

DEN STORE KAFFEANMEL AF GABRIELL RANGAN & JAKOB KIM RASMUSSEN || gabriellrangan@gmail.com

Vinteren er kommet, studieglæden forsvundet og flertallet leder efter motivationen og grund til at fortsætte på studiet. Desperat søger man det lille ekstra boost af energi, når man dvasker hen ad gangene med kraftig d-vitamin mangel. Her møder man så en potentiel redningsperson, nemlig søauditoriernes kaffemaskiner. Den er ikke nær så billig som PB’s, men stadig et mere SU-venligt alternativ end samtlige kantiner i omegnen. Den lugter langt væk af “installeret i 2003”, men samtidig virker man håbefuld, da maskinen ser ud til at virke, og valgmulighederne er mange. Gabriell og Jakob, to studerende på første semester, har i anledningen af den kommende mørke stund forsøgt at smage og anmelde de 11 mulige varme drikkevarer som tilbydes.

De pessimistiske forventninger En kollision mellem kulturforståelser opstår, når den kontor-agtige kaffemaskine møder det episke Per Kirkeby. Det vil ikke virke overraskende, hvis det almene menneske oplever mindre lykke på lokationer, hvor disse maskiner optræder. Og det vil helt sikkert ikke komme som et chok, hvis der en dag findes en kausalitet mellem indtaget fra sådanne maskiner og manglende livsglæde. Så spørgsmålet var simpelt, hvordan kan noget så intetsigende og uinspirerende på nogen måde servere en drik, der kan måle sig med Søauditoriernes storslåethed? Forventningerne var hvert fald allerede fra start presset godt mod bunden, men det skal senere vise sig, at flere drikke overraskede - og nogle i sådan grad, at de fortjener en særlig anbefaling. Men alt godt kommer til den, der venter - og på samme måde vil vi nu udlægge, hvad vi fandt dårligst. De forskellige kaffedrikke rangeres med

⭐’er fra 1-10.

Til sidst i anmeldelsen vil der være et skema, der viser kaffedrikkenes rangering i forhold til kaffe vs. kakao og vandet vs. intens.

KANDESTØBEREN

KLUMMEN

LDELSE! ⭐⭐

Katastrofen - Kaffe med ‘mælk’ Nederst i pyramiden finder vi kaffe med mælk. På trods af, at denne drik indtages af milliarder mennesker hver eneste dag, har denne producent ikke regnet ud, hvordan man kan få kaffe med mælk til faktisk at smage af kaffe med mælk. Denne ‘kaffe’ er faktisk på et så ringe niveau, at selv den mest trængende, koffeinglade, smagsløgsløse person ikke vil kunne indtage denne drik uden en bismag af kvalme og dårlig samvittighed. Problemet bunder i, at den ellers udmærkede sorte kaffe bliver totalskadet, når den blandes med det, der må antages at være det mest kemiske mælkepulver landet tillader at importere. Resultatet bliver, at denne ‘kaffe med mælk’ fremstår som noget, den ikke er. Den tager en chance, forsøger at fake, og mislykkedes totalt. Første råd fra forfatterne er derfor at undgå denne drik, hvis du er en koffeinsøgende person - men især, hvis du besidder et kritisk gen over for, hvad du ønsker at fylde kroppen med.

⭐⭐⭐

Den trofaste - Varmt vand På den næstsidste plads finder vi varmt vand. Denne varme fristelse forsøger ikke at være noget den ikke er - og det er netop det, der giver vandet én stjerne mere end kaffe med mælk. Tværtimod har man her muligheden for at få et lækkert krus (varmt) vand, hvis det er, hvad der falder i smagen. Det varme vand lever fuldt ud op til forventningerne, men skuffer på fristelsen - hvornår craver man varmt vand, spørger vi? Forfatterne vil hvert fald anbefale, at man selv medbringer et tebrev, der sikkert kan hæve denne drik til et højere niveau.

⭐⭐⭐ ⭐⭐⭐

Den lille overrasker - Chai Latte Chai-latten har før smagstesten været en personlig favorit for en af de to skribenter. Tidligere erfaringer fra kaffeautomater lægger op til en mildt skuffende oplevelse, hvor pulversmagen og det desperate forsøg på en krydret eftersmag fylder munden med flydende skuffelse. Dog tyder smagstesten på en anden historie. Selvom den ikke kan siges at være en af de store kanoner på ranglisten, kæmper den sig stadig op af stigen op på dens milde og runde smag - og en overraskende krydret eftersmag. Den er sød, men formår at finde balancen, hvilket klart tæller op for den lille overrasker. Den taber klart point på den skuffende og alt for velkendte vandede smag, som trækker den samlede oplevelse ned. Tvivlen om det angivelige koffeinindhold kan godt sidde som en dårlig eftersmag, men heldigvis er placebo-effekten stadig levende og vel.

KANDESTØBEREN

KLUMMEN

⭐⭐ ⭐⭐⭐

On the rocks - Sort Kaffe Dette er en kop, hvor ens eget spejlbillede kan anes, hvis man formår at holde koppen stille i lang nok tid. En kop sort kaffe virker aldrig til at være nogens favorit, men står stadig som en stærk plan B i tilfælde af mangel på mælk. Denne kop lagde ikke op til de store forventninger, men alligevel kan den gå ud til vennerne og blære sig med, at den får kæmpet sig helt op på seks stjerner. Det dårlige førstehåndsindtryk bliver hurtigt erstattet af en god omgang koffein og en lussing til morgenansigtet. Den efterlader overraskende fine noter af fersken og en sikker kaffeånde, men en trofast alliance til morgenmodulerne forbliver den.

⭐ ⭐⭐⭐

En lange uden wiener - Wiener melange Allerede inden smagningen havde denne wiener-drik fået opbygget et imponerende rygte. Flere erfarne foreningsmedlemmer havde netop fremhævet denne eksotiske drik som noget af det bedste fra maskinen. Men imponerende nok skuffer den. Man skal lede længe efter en blanding, der er så ubalanceret i smagen - er det kaffe med kakao eller kakao med kaffe? Vi er i tvivl, men det er måske fordi, at en ret kraftig eftersmag af vand blokerer de intense smagsnoter i at komme frem. Vi kan hvert fald konkludere, at denne drik på flere måder mere minder om en pensioneret fodboldspiller, der kun bliver relevant på grund af nostalgien - og ikke det vidunder, der kan vække dig, når du i halvlegen mangler et skud energi. Anbefalingen herfra bliver hvert fald, at man i stedet skal søge en erstatning længere henne i anmeldelsen.

⭐⭐ ⭐⭐⭐⭐ Hyggefætteren - Kakao

Det klassiske valg til den hyggelige studerende. En drikkevare uden særlige overraskelser. Den har en smag som er lidt for sød, hvilket kendetegner den klassiske “automat-kakao”, som næsten alle kender fra deres lokale bibliotek. Koppen er fyldt med en let tilfredsstillende kakao, som ikke slår alt for meget igennem i smagen, men forbliver alligevel et sikkert valg til den, som har lyst til at tage sig lidt ekstra af sig selv. De seks stjerner placerer den stærkt i midten, uden særlige kendetegn eller overraskende elementer, hverken smag eller udseende.

⭐ ⭐⭐⭐

Gå hjem, Matilde! - Kakaomælk Dette bliver ingen overraskelse for tilhængere af billig kakao, da “kakaomælk” altid er det værre alternativ til den klassiske “chocolate/kakao”. Vi har at gøre med en smag tyndere end dens overlegne nabo, som ikke bare skuffer på intensitet, men også den angivelige mælk. Mælkesmagen trækker en tilbage til den belgiske fabrik som pulvermælken kommer fra. En særlig ting ved denne er, at den desuden lugter forkert. Det kan ikke forklares, det gør den bare. Ingen overraskelse, men alligevel skuffende.

KANDESTØBEREN

KLUMMEN

⭐ ⭐⭐⭐

Den halvseje storebror til kaffe med mælk - Caffé Latte Caffé latten leverer på alle løfter uden at imponere nogen. Det er kaffe med mælk med en sejere titel. Det er kaffe med mælk, men mindre vandet. Det er kaffe med mælk, men uden de moralske tømmermænd. Den står side om side med den regulære kaffe, hvor den klart hører til. Kaffesmagen er uden særlige noter og befinder sig desuden kilometer væk fra friske bønner og originalitet. Hvis man er til caffe latte, er dette en oplagt mulighed, som man stolt kan tage med ind i Per Kirkeby. Dog vil den skarpe tunge eller den trængende studerende ikke give meget ud over den laveste fællesnævner.

⭐ ⭐⭐⭐⭐ ⭐⭐⭐⭐ Favoritten - Espresso Choc.

Den indiskutable og klare vinder af den samlede rangering af de 11 valgmuligheder bliver entydigt Espresso Choc. Den moderate skepticisme over denne velsignelse forsvinder så snart samtlige af dine sanser på en og samme tid møder koppen af flydende guld. Her mødes ild og vand og transformeres til en gensidig anerkendelse af hinandens styrker og svagheder - en gave til dig selv på en hård dag. Balancen mellem kakao og kaffe står i komplet ligevægt, hvor kakaoens varme og julestemning minder en om oplæsningen af et juleeventyr rundt om pejsen. Samtidigt tager kaffesmagen en mere passiv plads på bagsædet i oplevelsen, hvor den supplerer dig med dit tiltrængte energiboost. Energien kommer dog ikke i form af en kold lussing, men i stedet et varmt kram, som sætter sig ved din side og lytter til dine problemer. Smagen bliver på intet tidspunkt vandet, men espressoen og kakaoen respekterer stadig hinandens styrker. Intet bliver overdøvet, men leverer i stedet en varm og sød smag, som sender en på rette vej mod forelæsningssalen.

⭐ ⭐⭐⭐⭐)⭐⭐⭐

Den italienske konge - Espresso

(

Enhver kaffe-kenders elskerinde - og den almenes mareridt. Det er ingen hemmelighed, at espressoen deler vandene - og man skal være på grænsen til sindssyg (træt), hvis man under nogen omstændigheder skal bestille denne drik i maskinen eller på en fancy kaffebar. Denne espresso kan dog noget, ingen af de andre fristelser formår. For mens de andre vil være enhver førstegangs-kaffe-drikkes katastrofe, vil denne espresso være udmærket til den studerende, der aldrig har forsøgt sig med den italienske drik. Den espresso er mildere end andre, men samtidig markant i dens undertoner - og som forbruger får man en udmærket smagspalette for sine syv kroner. Hvis man dog er en lidt mere erfaren kaffedrikker - der samtidigt har en forkærlighed for Italiens mørkristede bønner - vil man lægge mærke til en gavmild kop og måske savne en tørhed, og den lettere eftersmag af vådt pap.

⭐ ⭐⭐⭐

Hverken eller - Cappuccino Udover at kunne findes i diverse Insta-feeds kan denne cappucino også findes i utallige papkrus auditorier. Denne folkefavorit fejler heller ikke noget, når man tager dens oprindelse i betragtning - og på mange måder slår den både kantinernes og foreningsgangens kaffetilbud. Ja, man kunne have ønsket sig finere smagsnoter, mindre pulverkonsistens og mælk, der faktisk er mælk - men man må heller ikke have urealistiske mål for, hvad en maskin-cappuccino skal kunne udrette. Vores anbefaling herfra er, at hvis valget står mellem denne, kaffe med mælk og latten, må man gøre alt i sin magt for at sikre, at det bliver cappuccinoen.

KANDESTØBEREN

KLUMMEN

SØAUDITORIERNES KAFFE-SPEKTRUM På baggrund af vores grundige og dedikerede smagsprøvning af de tilgængelige drikkevarer fra kaffeautomaterne i søauditorierne har vi skabt vores eget drikkevarespektrum. X-aksen beskriver grundlæggende intensiteten af smagen, hvor en vandet drikkevare står diametralt modsat en rig og intens drikkevare. Y-aksen er skabt efter undersøgelsen baseret på den indsamlede empiri. Her observerede vi, at kaffe- og kakaosmage i forskellige drikkevarer ligeledes kan beskrives i et modsætningsforhold til hinanden. Spektrummet håber vi, at læseren både vil tage til sig og tage med sig, når man engang får smagt drikkevarerne selv. Vi har nu været igennem alle muligheder for studerende, som bevæger sig gennem Søauditorierne på vej mod eller tilbage fra en forelæsning. Endeligt kan vi her fra skribenterne ikke understrege, hvor varmt vi kan anbefale espresso choc., men i sidste ende erkender vi, at smagsoplevelser er subjektive, og at vi alle har forskellige behov afhængig af humør, tidspunkt på dagen og talehastigheden af forelæseren.

KAFFE ● Espresso ● Sort kaffe ● Kaffe med mælk ● Cappuccino ● Varmt vand ● Wiener melange

VANDET

INTENS

● Caffé latte

● Chai latte

● Kakao ● Kakaomælk ● Espresso choc.

KAKAO KANDESTØBEREN

AFTRYK

Kandidat foreningen - DIN ENESTE VEN

I KF HAR VI TRAVLT MED AT PLANLÆGGE FEDE FAGLIGE OG SOCIALE ARRANGEMENTER FOR VORES MEDLEMMER! FØLG VORES INSTAGRAM FOR ALT DET SENESTE NYT: @KANDIDATFORENINGEN_IFSK Kommende arrangementer inkluderer: KF PÅ STADION LINKEDIN & CV: FRA GENNEMSNITLIG TIL GENIAL FÅ TAGET DIT LINKEDIN-PROFILBILLEDE! KEND DIT KURSUS TOUR DE FREDAGSBAR DIN FØRSTE LØNFORHANDLING - MED TAPAS OG VIN EN HELT GENIAL BAR TIL JULEDAGEN :-) VINTERRUS

BYD DERUDOVER VELKOMMEN TIL DE NYESTE I BESTYRELSEN: LISA WANG (FAGLIG) KATHARINA THORUP (FAGLIG) NATHALIE ZAHLE (SOCIAL) TRINE KLOPPENBORG (SOCIAL)

VI SES!

KANDESTØBEREN

KLUMMEN AFTRYK

Læserbrev: Det eneste jeg får for lidt af fra 12 til 1, er kaffe PETER AXELSEN | statskundskab 3. semester | peter.axelsen2000@gmail.com

I det forunderlige univers af akademisk hygge og tilsyneladende koffeinmangel finder vi en lille, men o-so-hyggelig oase kendt som ”Politologisk Bogformidling” - eller PB for de indviede. Med et ry for at sælge brugte studiebøger og proklamere kaffetid mellem 12 og 13 i hverdagene, ville man tro, at dette sted var et paradisisk kaffemekka. Men tro om igen! Selvom PB er markeret som kaffetidens helligdom, synes kaffe ofte at være en slags mytisk drik indesluttet i en Sisyfos-agtig kamp. Der er altid en undskyldning for, hvorfor kaffen mangler - ”Maskinen er i stykker,” ”Vi glemte at købe bønner,” eller min personlige favorit, ”Vi var for optaget af sofaen.” Forbløffende er det at se, hvordan disse PBfolk er mere dedikerede til sofahygge end til at sikre en flydende koffeinforsyning. Man kunne forvente, at disse kaffens vogtere var kaffeconnaisseurer eller i det mindste besad en hemmelig opskrift fra en mystisk kaffemester. Men nej, kaffemageri er en legende kun på deres Facebook-side. Det er bemærkelsesværdigt, hvordan det er nemmere for en mand at blive formand for Enhedslisten end at blive en del af ledelsen her. Det ser ud til, at magten i dette foreningsunivers er som at finde enhjørningen - sagnomspunden og næsten umulig.

Trods kaffekriser og sofa-dominans er der en uforklarlig charme ved PB. Det er et sted, hvor man kan søge fristed fra de akademiske byrder og blot nyde det nærvær, der opstår i sofaens magiske omgivelser. Måske er det, der gør PB unik, ikke kun det, de gør, men hvordan de gør det - med en uformel sjæl og en tilgang, der prioriterer fællesskab over alt.

”Jeg tror, de bruger mere tid på at diskutere kaffepræferencer end at lave den,” hviskede en anonym kilde. En anden bemærkede med et grin: ”At være en del af PB er som at være en del af en eksklusiv klub, hvor sofaen er tronen, og kaffen er den tabte skat.” KANDESTØBEREN

Så næste gang du leder efter kaffe på Statskundskab i Aarhus, så husk at kigge forbi PB der er ingen garanti for kaffe, men der er altid plads til en god snak og en plads på sofaen. 42

AFTRYK

MÅNEDENS MATRICE AF JOHAN BUSCH | johan07@live.dk

Jespers torvekøkken har sat priserne op, der er ikke længere en Ellemann i dansk politik, ja, nogengange kan det føles som om vores samfunds tektoniske plader er på steroider. Der er dog ét fast holdepunkt, kære læser, så du må hellere klamre dig til matricens velkendte fire felters benhårde samtidsanalyse.

Bitterhed

Stormflod

Spilreklamer, hvor der intentionelt tabes

Mennesker med for stort confirmation bias

Trolex

Arkadespil

Citrusfrugter

Collective action

Allehelgensaften

Fælles skolemad

Pax Americana

Haloween

Mark Twain citater

Skostørrelse som måleenhed

Traktor Troels

Arnbitter

KANDESTØBEREN

SECTION TITLE

KANDESTØBEREN