Issuu

AFRTYK

KANDESTØBEREN DECEMBER / 2023 32. årgang, nr. 4

KON TRASTER

KANDESTØBEREN

Redaktører Jens Peter Dinesen Kathrine Hede Krogh Kathrine er ansvarshavende redaktør Administrator Niklas Bjørnkjær Jakobsen Fællesredaktion Anders Hoffmann Kozuch Pernille Højgaard-Hansen Ida Nørregaard Tanja Marie Hansen David Erbo Andersen Emma Lykke Vedstesen Adresse Institut for Statskundskab Aarhus Universitet Bartholins Allé 7 8000 Aarhus C Kontor Bygning 1332, lokale 020 E-mail kanden@ps.au.dk Hjemmeside www.ps.au.dk/kanden Skribenter Anna Hedelykke Emilie Farø Emma Ehmsen Frederiksen Isabel Rouvillain Johan Busch Johannes Haugen Leo Rohrmoser Liv Lindberg Nielsen Markus Zimsen Peter Axelsen Rasmus Haarkær Ankersen Thor Bondorph Nielsen

LEDER AF KATHRINE HEDE KROGH I kathrinehedekrogh@hotmail.com

Kære læser... Udenfor har der lagt sig et hvidt, tungt tæppe om os. Svøbt os i vat og tegnet lyse skygger på træernes nøgne grene. Byens tage har fået vintertøj på, og vinduer funkler i stearinlys og kæder. Alle lyde opsluges i det lysende landskab, og kun den knasende sne under sålerne høres. Eller - sådan var det i ca. 40 minutter indtil morgentrafikken sjaskede den urørte sne til, lysene blev pustet ud af fortravlede mennesker på vej til deres fortravlede arbejdspladser, trappen til min cykelkælder forvandlede sig til en dødsfælde af tøsne og sort is, og jeg sad fortumlet til sidste forelæsning dette semester. December er over os, blandt den brede befolkning kendt som julemåneden, men for os studerende toppes den af med lidt eksamenskrydderi. Måske er du glad for, at semesteret og året snart er færdigt, eller også står du forvirret og ser dig om efter rusugen, der da kun lige var slut? Uanset hvad, så har du dig her en ny udgave af Kandestøberen, der nok skal hjælpe dig igennem både eksamener og juletid, idyllisk vinterlandskab og snasket snesjap. Månedens tema er kontraster. Kontraster mellem nyt og gammelt, kontraster vi møder i hverdagen og kontraster ude i den store verden. I en rapport fra Oxfam Ibis fra november 2023 peger de på, at vi i verden lige nu ikke kun står overfor en historisk stor klimakrise, men også en historisk stor

ulighedskrise. De to kriser er forbundne og accelererer samtidigt, hvorfor de også bør håndteres som to sider af samme sag. I rapporten fremgår det også, hvordan den rigeste 1% af verdensbefolkningen (ca. 79 millioner mennesker) i 2019 var ansvarlige for 16% af de globale CO2-udledninger - svarende til udledningerne fra de 66% fattigste i verden (ca. 5 milliarder mennesker). Kontrasterne mellem rig og fattig udspiller sig for alvor på det store verdensplan, og vi ser lige nu, hvordan en lille andel af jordens befolknings gøren og laden har enormt store konsekvenser for vores fælles klode. Det betyder ikke, at løsningen ikke skal findes sammen og er et fælles ansvar, men findes på en måde, så den ikke øger uligheden og rammer verdens fattige endnu hårdere og skævere.

lister. Det er blevet til kanden rewind, hvor du får et indblik i de mest lyttede og betydningsfulde sange for nogen af os i år. Som en kontrast til hverdagens rus, har Thor og Johannes begivet sig ud i noget af et socialt eksperiment - en dopamin detox. Det, og meget, meget mere kan du blive klogere på i de næste mange spalter! Med det vil vi gerne takke af for i år. Tak til vores skribenter, nye som gamle, for jeres nysgerrige artikler og kløgtige inputs på redaktionsmøderne, tak til den netop nyvalgte bestyrelse, der sammen skal sætte en spændende, ny retning for Kandestøberen i det kommende år, og selvfølgelig tak til dig, kære læser. Tak fordi du læser med, det er vi meget beærede over. Og husk, at vi meget gerne tager imod ris og ros på vores mail kanden@ ps.au.dk eller til vores ugentlige redaktionsmøder, hvor alle er velkomne - vi ses i det nye år!

I denne måneds udgave finder du blandt andet Rasmus’ interview med Jeppe Bentzen fra Weekendavisen om bogen De Vingeskudte, Emmas ærlige beretning om at bearbejde sorgen over tabet af en forælder sideløbende med sit studie og Isabels reportage fra en PF-fest. Et decemberblad som dette er også en mulighed for at kigge tilbage på året der er gået - det har Leo gjort på en musikalsk opdagelsesrejse i kandeskribenternes play-

God læselyst!

KANDESTØBEREN

REDAKTIONEN

Allan Salih

Anders Hoffmann Kozuch

Anna Hedelykke

Anne-Sofie Laugesen

Emil Tornøe

Emma Vedstesen

Emma Pallesen Ib

Esther Marie Enig

Gabriell Rangan

Isabel Rouvillain

Jakob Kim Rasmussen

Jens Peter Dinesen

Johan Busch

Johannes Haugen

Julie Nue Mikkelsen

Kathrine Hede Krogh

Leo Rohrmoser

Liv Lindberg Nielsen

Lærke Dahl Kirkegaard

Mads Grandahl

Signe Glinvad Krogh

Signe Kold Lebæk-Hansen

Thor Bondorph Nielsen

Måske dig?

Indhold TEMA: KONTRASTER Interview med Jeppe Bentzen

Dopamin detox: En modgift til Zombie-livet?

At leve eller overleve et studie

INDBLIK Interview med Martin Vinæs og Tore Vincents Olsen

Praktikanden: i praktik hos tænketanken CONCITO

State of the Kandestøberen

PhD-beretning

KLUMMEN Reportage fra en PF-fest

Kanden Rewind

Horoskoper

NEJ! til udemokratisk forening

Ude af drift

Matricen

KONTRASTER

INTERVIEW MED JEPPE BENTZEN:

EN VINGESKUDT GENERATION Enhver generation har sit eget formative øjeblik. 68’erne havde ungdomsoprøret, 89’erne havde Berlinmurens fald. Men hvad med den nuværende generation af unge europæere? Det er netop det spørgsmål som journalist og forfatter Jeppe Bentzen forsøger at besvare i sin nye bog. Gennem samtaler med jævnaldrende europæere fra forskellige nationer, og med forskellige ideologiske udgangspunkter, tegner Bentzen et portræt af den generation, som han kalder De vingeskudte. Jeg har talt med Jeppe Bentzen om bogen, og om krigen i Ukraine, som han mener vil være det formative øjeblik for den nye ungdomsgeneration, 22’erne.

AF RASMUS HAARKÆR ANKERSEN | rhaarkaer@gmail.com

å dage efter Ukrainekrigens start rejste journalist Jeppe Bentzen til Budapest for at dække konflikten. Her lejede han en lille Opel og kørte straks mod den ukrainske grænse. Med sig havde han en bekendt fra Budapest, Gabriella. Hun skulle agere tolk på rejsen, men endte også som en vigtig samtalepartner for Bentzen.

”Jeg oplevede en meget konkret frygt hos dem, jeg talte med. De var bange for, at de skulle være de næste til at blive invaderet af Rusland. Og igen blev jeg udfordret på mit verdenssyn. De unge var skeptiske overfor den vestlige tilgang til verden. De så ikke den liberale verdensorden som noget givet eller som noget ideal, der nødvendigvis var værd at efterstræbe.”

”Vi talte meget sammen undervejs på turen. Hun kunne mærke, at jeg var chokeret og blev påvirket af det jeg så. Det var en overraskelse for mig, at der igen kunne opstå krig i Europa. Men det var det ikke for hende. Hun udskammede mig og kaldte mig naiv, fordi det kom bag på mig, at Putin og Rusland kunne finde på at invadere Ukraine. Men det var ikke kun mig, hun kaldte naiv, det var hele den Vesteuropæiske ungdom.”

Jeppe Bentzen (f. 1996) er forfatter og europakorrespondent for Weekendavisen, med adresse i Budapest. Jeg møder ham på Prolog en kold lørdag formiddag i København for at tale med ham om hans nye bog, De Vingeskudte. Trods temperaturen sætter vi os ved et bord lige uden for den travle kaffebars facade, og sipper af vores friskbryggede kaffe. Bentzen er en velklædt ung mand i rullekrave, en lang rød frakke og med runde hornbriller. Han fortæller selv, at han ved flere lejligheder, på trods af ringen i venstre øre, er blevet forvekslet med Alex Vanopslagh.

Gabriella er ungarer og gammel nok til at være vokset op i det daværende Sovjetunionen, og det gik op for Bentzen, at hun havde et markant anderledes syn på verden og Europa, end han selv havde. For ham var det et tegn på, at Ukrainekrigen ikke var som andre kriser, vi har oplevet. Der var noget mere på spil, og derfor besluttede Bentzen sig for at rejse videre. Først til Narva i det østlige Estland og senere til Helsinki i Finland. Begge byer, der ligger tæt på den russiske grænse. KANDESTØBEREN

Kulden kryber langsomt ind under vores jakker, og vi må tale for at holde os varme. Jeg bemærker, at der jo langt inden Ukrainekrigens udbrud havde været tegn på, at vores vestlige samfund måske ikke længere fungerer som vi troede. Terrorangrebet 11. september med krige i Afghanistan og Irak til følge, finanskrisen i 2008, 6

KONTRASTER

Billede af: Victor Jones

eurokrisen, Brexit, Trump, klimaforandringer og tab af biodiversitet. Der har været masser af kriser, og der er blevet solgt stakkevis af bøger om de vestlige demokratiers snarlige sammenbrud. Så hvorfor skal vi nu betragte Ukrainekrigen som det formative øjeblik?

Den russiske annektering af Krim tilbage i 2014 var et eksempel på dette. Et åbenlyst overgreb på Ukraines suverænitet, og reelt en krigshandling på europæisk jord. Alligevel stod Putin blandt de andre vestlige ledere til det årlige topmøde i Davos mindre end et år senere. ”Her kunne Merkel så fortælle ham, at hun syntes det var ærgerligt med den annektering, men de selvfølgelig alligevel ville udvide deres samarbejde og etablere en ny handelsrute. Der var ikke for alvor noget, der havde ændret sig.”

”Forskellen er, at selvom flere af de tidligere kriser udgjorde meget reelle problemer for Europa og vores selvforståelse, så var der ingen af dem som grundlæggende fik mig til at tvivle på, at vi via vores vestlige tilgang og liberale markedslogik kunne overkomme de problemer, som kriserne har medført. Den forståelse af verden bestod hos mig, men også blandt mange europæiske ledere.”

I tysk politik har man talt om Wandel durch Handel, siden formuleringen først blev frembragt af den tyske SPD-politiker Egon Bahr i 1969 under den kolde krig. Udtrykket kan oversættes 7

KANDESTØBEREN

KONTRASTER

til forandring gennem samhandel, og dækker over en forestilling om, at man via handelsrelationer kan skabe en fredelig verden baseret på den liberale markedsøkonomi og politiske frihedsrettigheder.

Med et interrailkort i hånden rejste Jeppe Bentzen Europa rundt. Han ville forstå, hvad Ukrainekrigen betød for den unge generation af europæere og deres syn på verden. Undervejs blev det tydeligt for ham, at mange genkendte hans tvivl. Ukrainekrigen var ikke som de andre kriser. Selvfølgeligheden var forsvundet, og den liberale markedslogik var ikke længere en universel sandhed, som verdens nationer nødvendigvis måtte konvergere mod.

Det er i sig selv tragikomisk, at tilgangen indledningsvis blev anvendt som en del af Tysklands Ostpolitik med Sovjetunionen, som førte til de første aftaler om gasleverancer mellem de to lande, og skabte den energiafhængighed som Tyskland, og resten af EU, siden Ukraine-krigens start har forsøgt at gøre sig fri fra igen.

”Den liberalistiske tilgang til verden bliver nu kraftigt revurderet. En af de større erkendelser jeg gjorde mig på min rejse var, at begge de ideologiske fløje ønskede at tingene skulle være anderledes nu. Selv de socialliberale typer jeg talte med (tænk Radikale Venstre eller Emmanuel Macron i Frankrig) var indstillet på, at der nu nødvendigvis måtte sættes grænser for vækstparadigmet, den uhindrede kapitalisme og den frie bevægelighed. Der var altså nu en forståelse af, at vi må sætte grænser for at beskytte os selv. Det er jo et budskab som højreorienterede konservative har turneret med i mange år, men som altid er blevet ignoreret.”

Den amerikanske forfatter Thomas Friedman har muligvis formuleret det bedre end nogen anden, da han skrev at: ”To lande, som begge har en McDonald’s, vil aldrig føre krig mod hinanden, når først de har fået deres McDonald’s”. Citatet inkarnerer hele essensen af Wandel durch Handel, og den tilgang blev fuldstændig afgørende for generationen, der voksede op efter murens fald. De såkaldte 89’ere. Det var den generation af unge i vesten, som begejstret læste med, da Francis Fukuyama erklærede historien for slut i hans berømte essay ”The End of History?”.

Samtidig oplevede Bentzen, at de konservative, han talte med nu pludselig talte positivt om at uddele statsstøtte til europæiske industrivirksomheder: ”Måske er det en god idé, at det er os i Europa, og ikke Elon Musk eller Kina, som bygger de nye store elbil-fabrikker. På den måde sørger vi også for, at de borgere som bor i provinserne, og som har følt sig negligeret i de sidste mange år, nu også kan få et arbejde og blive etableret som en del af fællesskabet.”

Og hvad var så enden på historien? Ja, det var selvfølgelig liberalismen, menneskerettighederne, markedsøkonomien og globaliseringen. Det var på mange måder, som den østrigske forfatter Stefan Zweig skrev i hans kendte værk Verden af i går, tidsånden var ”i al sin liberalisme ærligt overbevist om at være på den lige ufejlbarlige vej mod den bedste af alle verdener”.

KANDESTØBEREN

For bare få år siden havde det været en helt

KONTRASTER

”

Der er nu en udbredt forståelse af, at østeuropæerne har et andet udgangspunkt. Vi kan ikke bare blive ved med at kræve, at de skal ligne os i Vesten, for det er jo naivt. Det er ikke sket i løbet af de sidste 30 år, så det kommer nok ikke til at ske.

ge europæere oplevede en trang til at stå vagt om egne samfundsmæssige og kulturelle værdier. De oplever, at Vesteuropa i mange år har talt ned til dem og, at de er blevet set på som en slags andenrangs europæere. Det vil de ikke længere finde sig i. Men også blandt vesteuropæere oplever Bentzen, at der bliver gjort op med forestillingen om, at de vesteuropæiske værdier nødvendigvis er de rigtige: ”Der er nu en udbredt forståelse af, at østeuropæerne har et andet udgangspunkt. Vi kan ikke bare blive ved med at kræve, at de skal ligne os i Vesten, for det er jo naivt. Det er ikke sket i løbet af de sidste 30 år, så det kommer nok ikke til at ske.”

utopisk tanke hos de fleste europæiske tænkere. Det var underordnet hvem der byggede fabrikkerne, og skabte de nye teknologier. Det, at der var konkurrence og udflytning af arbejdspladser, var bare et tegn på, at globaliseringen fungerede som den skulle: ”Men nu gik det op for dem, at det faktisk betyder noget for vores kultur, at der bliver produceret produkter i Europa.”

- Men hvor langt kan vi tillade os at gå i vores forsøg på at have mere respekt for Østeuropa og deres værdier? Kan vi tillade, at de gennemfører anti-LGBTQ+ lovgivning, og afvikler deres eget demokrati i Ungarn?

Og det er ikke kun i Europa, at den erkendelse er vokset frem de seneste år. Med America First gjorde Donald Trump ligeledes op med den globale liberalisme. Det handlede om amerikanske interesser, og amerikanske arbejdspladser. Det er en politik, som Joe Biden siden har videreført gennem både Chips act og Inflation reduction act. Begge er lovgivningspakker, hvis primære formål er at beskytte amerikanske arbejdspladser og investere i amerikansk industri. Protektionismen er igen blevet mainstream.

”Her er jeg glad for ikke at være folkevalgt, for jeg ved ikke, hvordan det skal gøres. Men det er et kæmpe problem og en stor hovedpine at skabe den balance, for vi ser stadig konsekvenserne af splittelsen mellem Øst- og Vesteuropa. I Ungarn vil man ikke længere finde sig i den moraliserende vestlige tilgang, de vil hellere handle med kineserne.” I Debrecen, Ungarns næststørste by, er de netop nu i gang med at opføre Europas største elbilbatterifabrik, hvilket er fuldstændig i tråd med EU’s ambition om at udfase fossilbiler fra 2035. Problemet er, at fabrikken er opført med kinesiske midler.

Den vesteuropæisk moralisme er ligeledes blevet et udtalt problem efter Ukrainekrigens udbrud. Bentzen fortæller, at han blandt østli-

KANDESTØBEREN

KONTRASTER

Efter Ruslands invasion af Ukraine har strategisk autonomi været et slagord blandt europæiske ledere som Emmanuel Macron og Ursula von der Leyen. Europa skal ikke længere være afhængig af andre stater, når det kommer til levering af kritiske materialer og teknologier. ”I den forstand er konflikten vendt på hovedet her. Pludselig er det Orban, som gerne vil handle med kineserne, fordi global samhandel kan gavne Ungarn. Det viser bare, hvor tydelig konflikten mellem Øst- og Vesteuropa er. Spørgsmålet er så, om vi i Vesteuropa vil fortsætte med at udskamme og distancere os fra de østeuropæiske befolkninger og dermed lede dem i armene på Rusland og Kina, eller om vi i stedet vil tilpasse os.”

- Vi ser som nævnt en række succesfulde populistiske bevægelser i Østeuropa, men jo også i Frankrig og Tyskland. Ser du generelt de populistiske bevægelser i Europa som et udtryk for, at folk ikke længere vil være underlagt et liberalt paradigme og nødvendighedens politik, men i stedet vil have større reel politisk indflydelse? Og er det måske endda et positivt tegn for demokratiet i Europa? ”Det kommer an på, hvem det er vi taler om. Det Viktor Orbán gør i Ungarn er bygget på falske præmisser, og fordrer ikke et velfungerende demokrati. Men når vi taler om oprøret fra befolkningens side, så er svaret ja. De gule veste i Frankrig, og AFD’s succes i Tyskland er begge eksempler på, at folk ønsker at beskytte og støtte de mennesker som bor i udkantsområderne. Havde vi haft den her samtale i 2018,

KANDESTØBEREN

da populisme var det nye buzzword som alle forsøgte at definere, så havde vi formentlig talt om, hvordan vi kunne lære at håndtere det. Men i dag er det ikke længere et spørgsmål om håndtering.” - I dag er det mere et spørgsmål om, at vi skal internalisere de populistiske bevægelsers krav? ”Ja.” Vores kaffekopper er for længst blevet tømt, og jeg forsøger ihærdigt at varme fingrene i mine jakkelommer. Forgæves. Jeg puster ud, og ser min ånde blive til damp i den kolde luft. Et sidste spørgsmål.

- 68’erne var en venstreorienteret generation, 89’erne var liberale højreorienterede. Det var tydeligt i samtiden, og kan stadig observeres i valgdata den dag i dag. Hvilket ideologisk mærkat kan man klistre på den nye generation, de vingeskudte? ”Hvis man betragter det behov for kontrol og beskyttelse, som vi ser, så kan den måske defineres som konservativ. Men på den anden side kan det også bare betragtes som en redefinering af det liberale. Det er en ny måde at være venstreorienteret eller liberal på… Kulturkonservatismen fylder i hvert fald mere.” Bentzen holder en tænkepause, og ser pludselig ud til at være lidt i tvivl. Så smiler han, og kigger mig i øjnene: ”Jeg har lyst til at sige, at de er hævet over det.” En ny generation hævet over de gamle ideologier.

KONTRASTER

KANDESTØBEREN

KONTRASTER

Dopamine detox: En mo Af JOHANNES HAUGEN & THOR BORNDORPH | johanneshaugen00@gmail.com, thorbondorph@gmail.com

ndnu en dag er gået i de lange gule murstensklædte labyrinter. Du smider dig udmattet på sengen efter endnu en forelæsning, der gik over tid. Telefonen er det første, som oplyser dit værelset, hvor vintermørket allerede har lagt sig som en tung dyne over din motivation. Appetitten får du elimineret med resterne af en Marabou, og planerne om et sundt og nærende aftensmåltid er igen blevet erstattet af en af de nemme løsninger.

Dopamin er en kemisk budbringer i hjernen, der driver os til at gøre ting. I modsætning til manges forståelse af dopaminen som et lykkehormon, der udskilles ved nydelse, er dopaminen nærmere den mentale ‘gulerod’, der tilskynder os til at gøre ting, der giver os nydelse. Følelsen af driften mod den første bid af et pizzaslice fra Ali Baba efter en våd bytur udgør derfor den indre drivkraft, dopaminen. Overdreven stimulering af vores dopaminreceptorer medfører faldende ‘marginalnytte’, som nogle måske kan huske fra de sene forelæsninger med Rune i mikroøkonomi. Derfor bliver vi afhængige af et stadigt stigende niveau af stimulans. Alle mennesker har en naturlig produktion af dopamin, for ellers ville vi aldrig få noget gjort. Men for mange mennesker er den naturlige produktion i høj grad blevet udskiftet med udefrakommende stimuli fra sociale medier, alkohol, porno og snolder.

Selvom smiley-ordningen på døren ser lige så trist ud, som du selv gør, får du i dit hoved alligevel ophøjet det til gourmet. Stemningen, når du sidder alene og ubemærket med din pizza, virker sørgelig, men også en smule sensuel. Maden bliver nærmest inhaleret, mens du kvæler livet ud af den dag, som kunne være blevet til så meget, men som ender i en trancelignende binge af den serie, hvor du kan replikkerne lige så godt, som de skuespillere, der er med i den. Du finder dig selv forspist, træt og en lille smule irriteret over, at dagene ikke giver dig det rum, du har brug for til endelig at få gang i den hobby, som så længe har tynget din samvittighed.

Det kan naturligvis variere, hvor dybt man som individ er faldet i dopaminfælden. Dette gælder også tilfældet for undertegnede. For at male et billede af vores situation, har vi givet op på at prøve at få gabet op på den bjørnefælde, hvis omklamrende savtænder borer sig gennem ben og knogler, og er i stedet begyndt at snacke på den halvspiste chokoladebar, vi ikke kunne huske, lå i lommen. Derfor satte vi

Men hvordan kan det være, at vi gang på gang kan genkende os selv i ovenstående, hvis vi godt ved, at det ikke er godt for os? En del af svaret kan vi måske få fra dopaminen. KANDESTØBEREN

KONTRASTER

odgift til zombie-livet?

os et mål for to uger siden. Vi ville prøve en såkaldt dopamine detox. Derfor konsulterede vi ChatGPT og internettet, for at finde ud af, hvad sådan én kunne indebære. Vi udarbejdede hurtigt et sæt stringente regler for, hvordan vi skulle begrænse vores forbrug af udefrakommende nydelse under eksperimentet. Regler og rammer Rammen for forsøget er 5 dage. Her vil vi understrege, at det ikke er tænkt som en bedrift, men derimod en belysning af, hvordan en hverdag uden ekstern dopamin ser ud. På den baggrund kan vi reflektere over vores eget liv, og måske endda få en nysgerrig læser til at gøre det samme. I løbet af eksperimentet førte vi begge dagbog om dagenes udfordringer, oplevelser og refleksioner.

De syv bud på dopamin detox 1. Ingen sociale medier 2. Ingen snus, koffein, tobak eller alkohol 3. Intet tv, gaming og minimalt skærmbrug 4. Intet tilsat sukker 5. Ingen porno 6. Ingen impulskøb 7. Ingen baggrundsmusik eller podcast

I vores afrapportering af vores oplevelser løber vi ind i flere metodiske overvejelser. Er der tale om en sand effekt af dopamine detox, eller er der bare tale om placebo forstærket af selvfedme? Vi vurderer, at de potentielle effekter af vores dopamine detox er en sidegevinst ved eksperimentet, mens det primære mål med eksperimentet er personlig refleksion. Derfor er placebo som sådan kun en metodisk fodnote, fordi al refleksion har værdi i sig selv under eksperimentet. 13

KANDESTØBEREN

KONTRASTER

Anbefaling og refleksion

I løbet af eksperimentet havde vi mange forskellige individuelle oplevelser, men også overraskende mange til fælles. En gennemgående refleksion handler om intentionalitet - for hvilken effekt har det, når vi bliver tvunget til at forholde os til vores liv konstant? Før eksperimentet kunne vi ofte bare åbne Netflix, sætte en eller anden film på og pacificere os selv, indtil vi blev nødt til at tage det næste punkt i dagens trummerum. For os viser det sig overraskende svært, men samtidigt forfriskende at undvære ‘sutten’. Det kræver en hel del at underholde sig selv i fem dage uden skærme.

onen. Roen og følelsen af flow var vedvarende og fulgte os begge et par timer efter, at vi havde sagt farvel. Dette fører os videre til næste refleksion: at nyde de små ting i livet. Selvom det lyder som et nedslidt mantra fra en cringe selvhjælpsbog, kan vi måske byde på en ny vinkel: det er svært at nyde de små ting i livet, når der ikke er plads til dem. Vores hjerner er ikke fast indstillet på at sætte pris på en smuk solopgang eller en flot frasering i en velskrevet sang, når den hele tiden bombarderes med TikToks, pizzaer og alkohol.

Vi kendte ikke hinanden specielt godt på forhånd, hvilket gav os en mulighed for at undersøge, hvad et fælles projekt kunne gøre for opbygningen af et nyt venskab. Allerede i forberedelserne begyndte vi at se de første tegn på en forbindelse. Diskussioner om forventninger til projektet gav anledning til en vis åbenhed omkring vores respektive sårbarheder, og det føltes egentlig forfriskende. Forfriskende ærligt. På tredjedagen af eksperimentet spillede vi skak sammen i et par timer. Ikke bare for at få tiden til at gå, men fordi vi er nysgerrige og har lyst til at fordybe os i spillet sammen. En nysgerrighed, der for os er sjælden at opleve overskud til i hverdagen.

”Jeg møder op hos Johannes, som jeg gjorde det, dagen inden vi startede. Han skal lære mig at spille skak. Men ikke bare reglerne, for dem kender jeg. Nej, jeg mener sådan rigtig spille – med siciliansk åbning, dronninggambit og end-game.” - udklip fra Thors dagbog, dag 3. Den aktive underholdning viser sig i højere grad at have langsigtede effekter, end doom-scrolling og halvhjertet underholdning fra meningsløse YouTube-videoer. Det aktive element tilføjer en helt ny dimension til underholdningen – nemlig følelsen af nærvær. Skak og aktiv underholdning sætter i højere grad klare krav til vores opmærksomhed, og vi satte begge to stor pris på den ro og nærvær, der opstod i situatiKANDESTØBEREN

Billede 1: Thors opgør med én af de helt store udfordringer: Kaffen.

Det helt store spørgsmål er selvfølgelig: “Kan det anbefales?”. Svaret er “Ja”. Undersøger 14

KONTRASTER

man dopamine detox på nettet, finder man både mere eller mindre videnskabeligt understøttede positive effekter. Da vores indbyrdes oplevelser af projektet på mange måder har været vidt forskellige, vil vi ikke udtale os om, hvad man konkret kan få ud af det. Vi anbefaler det, fordi det har givet os anledning til opmærksomhed og refleksion over vores eget liv og vaner, og det er dét, som vi er overbevist om, at det kan gøre for alle. Med det sagt, er det nødvendigt at gøre en aktiv indsats for at reflektere over oplevelsen og de udfordringer, som knytter sig til den. Derfor anbefaler vi desuden at gøre det sammen med en ven eller bekendt for at åbne op for en samtale. Det handler selvfølgelig om balance. For os giver det ikke mening endegyldigt at droppe al form for ekstern dopamin. Men oplevelsen har alligevel givet os lysten til at prioritere mere tilstedeværelse i vores egne liv ved at sætte spørgsmålstegn ved om tv, serier og bajere virkelig er det eneste vi kan finde på, når skolebøgerne er lukket.

Billede 2: En gennemgribende ro har lagt sig over Johannes’ værelse i midten af den pulserende by.

Særligt denne overvejelse deler den græske filosof, Epikur, også. Han modererede begrebet om hedonisme og tilføjede tanken om, at for meget nydelse kan lede til smerte. Set i et moderne perspektiv kan timevis af doom-scrolling og en konstant jagt på nydelse derfor ikke kun lede til uproportionalt stimulerede dopaminreceptorer, men endda give os minus på lykkens bankbog. I modsætning fremhæver Epikur indre ro og sjælefred som den ultimative form for nydelse, fordi den er selvopretholdende og derfor vedvarende:

”Den sidste morgen er en meget smuk morgen. Jeg står op ved daggry, hvor nogle lavthængende skyer akkurat har placeret sig, så de fanger de første stråler af solens morgenrøde lys. Jeg står lidt i mit vindue og skuer mod øst, mens jeg smager på symbolikken. Det er en meget smuk morgen.” - udklip fra Thors dagbog, dag 5.

Billede 3: Dagen gryer på den sidste dag af vores detox.

KANDESTØBEREN

KONTRASTER

At leve eller overlev Tanker bag mit valg om at forlænge bacheloren

AF EMMA LYKKE VEDSTESEN | emma@vedstesen.dk Kort om mig:

læsegruppemøde, ja, og så bliver også jeg i høj grad konfronteret med sværhedsgraden af studiets hårdnakkede kompleksitet.

Jeg er udmattet. Og når ja, så er jeg cis-kvinde, halv dansk/halv fransk, 22 år, tilflytter fra Sjælland og studerende på 5. semester her på Institut for Statskundskab. Jeg har været foreningsaktiv i Kanden siden mit første år på studiet, tutor under RUS23, rejst med på samtlige studieture og tilmed været ansat som administrator i en tid, hvor Kandens økonomi var hårdt presset. Jeg har været frivillig for projektet Fem Fede Dage og derigennem spredt budskabet om klimaforandringer, grøn omstilling og bæredygtig innovation på danske gymnasier. Jeg har dyrket både perifere og nære relationer til venner og familier endog på tværs af landegrænser. Jeg har øvet mig på at skabe en god relation til det franske sprog, at turde snakke det og nu kunne grine og græde med alverdens frankofile globetrottere og franske tilflyttere i en ganske almindelig lejlighed på Guldsmedgade i hjertet af Aarhus. For dette vil jeg for evigt takke Geneviève Munk, kvinden med en gæstfrihed i verdensklasse og en drivkraft uden lige - en af mine vigtigste inspirationskilder. Jeg finder ro i en tung styrketræning, én, to, tre, fire gange om ugen og håber altid på at kunne supplere det med et løb inden ugen når til ende og rutinerne starter forfra. Jeg læser pensum så godt jeg kan, møder trofast op til hver en forelæsning, holdtime og hvert et KANDESTØBEREN

Og så går jeg i sorggruppe. Jeg kæmper for at acceptere tabet af en forælder, at give slip på frygten for at miste, at turde stole på kærligheden og at forlige mig med savnet af min mor. I et helt år har jeg nu konfronteret sorgen og givet mine følelser den plads, der aldrig før har været der. Jeg har hver uge genkaldt mig øjeblikke, jeg ikke vil ønske for nogen at opleve – specielt ikke alene. Øjeblikke i billeder, der trigger følelser, som jeg overvældes af i tide og utide, nogle gange som var det en actionfilm, andre gange som usammenhængende klip og i mange tilfælde blot som slørede nuancer. Indenfor sorgbehandling er det populært at sige, at man mister en person flere gange. Jeg er hver uge, hver tirsdag i et helt år blevet mindet om forfaldet af et menneske, af en mor, der var min. Af kærlige øjne der over et sygdomsforløb på 2,5 år langsomt mistede gnisten og udtrykte den ellers undertrykte udmattelse for til sidst at blive tomme. Det er den ”mig” I sjældent ser. Det kan ske når som helst, hvor som helst og med hvem som helst, at sorgen kommer rullende, og når det sker, skal jeg hver gang tage 16

KONTRASTER

ve et studie stilling til, om det nu også giver mening at stå der og græde. Netop dette er også essensen af én af sorgbehandlingens læresætninger, at sorgen kommer i bølger. For mig har det været udmattende at komme i kontakt med mit savn til min mor, for det minder mig om hende. Det minder mig om tomrummet hun har efterladt, om krammet som aldrig kommer, om hvordan hun ikke lærte ”Aarhus-mig” at kende, ja, selv om en absurd længsel efter at få skænderierne om ligegyldige uenigheder tilbage. Savnet minder mig om mit barnlige behov for en mors kærlighed og omsorg og om en fremtid uden hende.

at knække mig. Jeg letter trykket i mit hoved, så min hukommelse kan få luft til at bearbejde dagen der gik og lade mig huske hverdagens små øjeblikke ordentligt for første gang i mange år. Jeg vil dele ud af kærlighed og modtage kærlighed fra mennesker, der betyder noget for mig. Og så vil jeg også bare have tid til at være med mig selv for mig selv i fred og ro. Jeg vil have plads til at hele. Jeg vil ikke længere være bange for at miste. Jeg vil også turde stole på, at mennesker ikke forsvinder mellem fingrene på én, når du elsker dem. Jeg vil kunne sætte krav til mennesker i mit liv, fordi jeg stoler på ægtheden af deres tilvalg af mig. Jeg vil dele ud af mine erfaringer og være støtten for jer, der selv er efterladt, hvis I rækker ud. Både jer der har et sprog, og jer der ikke har et sprog for sorgen. Jeg ved nu, at jeg er i stand til at være dén mit yngre ”jeg” manglede for jer. Ja, for tiden er jeg udmattet, jeg er bevidst om det, og jeg har accepteret det. Jeg har sat grænsen, jeg har handlet, og jeg er lettet. Sorgen kommer stadig i bølger, men nu har jeg mulighed for at tage mig ordentligt af mig selv. Jeg har på intet tidspunkt fortrudt min beslutning, og det er præcis sådan, det skal være. Nu skal jeg trække vejret og føle mig i live igen.

Dét er pinefuldt udmattende. Det er sådan set derfor, at jeg har valgt at sætte tempoet ned ved helt specifikt at forlænge min bachelor med et år. Jeg går simpelthen på deltid blot ét semester fra at være færdig som BSc i statskundskab. Det betyder, at jeg ikke kan sætte et punktum sammen med min skønneste læsegruppe og mit dejlige hold. Jeg kommer først til at svede over BA-projektet i foråret 2025. Det er en beslutning om at fravælge overlevelse og tilvælge muligheden for at leve. Jeg er træt af at gå med følelsen af at gå på kompromis med alt i livet. Jeg vil have kræfter til at være som jer, der forstår primærteksterne på den halve tid af, hvad jeg bruger på en god dag. En perfekt dag nok nærmere. Jeg vil koncentrere mig om at give plads til min sorg, så den ikke ender med

Jeg er udmattet, og jeg har for første gang tilladt mig at være det. 17

KANDESTØBEREN

Har du lyst til at stå i spidsen for et af Danmarks største, længste og sjoveste rusarrangementer? Institut for Statskundskab ved Aarhus BSS, Aarhus Universitet søger to russekretærer til at lede og organisere rusarrangementet 2024 med ansættelse pr. 1. marts 2024. Rusarrangementet skal introducere de nye studerende til livet på IFSK, og præsentere dem for både det sociale og det faglige miljø på instituttet. Som russekretærer består jeres opgaver i: �

At ansætte tutorer

�

At arrangere og tilrettelægge selve rusugens program og stå for koordinationen af arbejdsopgaver både før, under og efter rusugen

Ansøgningsfrist: 15. januar 2024 Fakultet: Aarhus BSS Institut/VD-område: Institut for Statskundskab Antal ledige stillinger: 2

�

At administrere rusarrangementets økonomi

�

At afvikle og evaluere rusarrangementet efter rusugens afslutning

�

At stå til rådighed når de nye russekretærer skal introduceres i foråret 2025.

Antal måneder: 10

Som russekretærer forventer vi, at I er ansvarsbevidste, organiserede, kreative og ikke mindst brænder for at stå i spidsen for at skabe verdens bedste rusuge. Derudover forventes det, at minimum en af jer har tutorerfaring. Samtidig lægges der vægt på økonomisk ansvarlighed og vilje til at stifte bekendtskab med og sætte sig ind i regnskabsføring. Man skal være opmærksom på, at der med jobbet følger en stor arbejdsbyrde, som er tidsmæssigt krævende både før, under og efter sommerferien. Det primære arbejdspres ligger dog op til og under rusugens afvikling, men der er stor frihed til selv at tilrettelægge sin arbejdsproces i løbet af processen. Vi anbefaler at man søger parvis, og at samarbejdet er afklaret inden ansøgningen.

Forventet tiltrædelsesdato: 01-03-2024

Som russekretær har du ansvaret for over 400 mennesker, herunder både nye studerende og tutorer. Det er derfor en oplagt mulighed for at få udviklet dine lederegenskaber, og det giver dig erfaring inden for projektledelse, projektkoordination og økonomistyring. Samtidig er det en klar mulighed for at udvide dit netværk med både erhvervslivet, instituttet og dine medstuderende. Jobbet kommer med en høj grad af frihed, idet det er jeres opgave at stå for rusugens konkrete udformning, planlægning og tilrettelæggelse. Der er altså stor mulighed for at sætte jeres eget aftryk på hele arrangementet. Jobbet som russekretær er aflønnet efter studentermedhjælpssats for 400 timer, som fordeles med udbetalinger månedligt med 10 x 40 timer. 10 af timerne bruges til at overdrage arrangementet til de nye RUS sekretærer i foråret 2025. Hvis I har spørgsmål, er I velkomne til at kontakte de nuværende russekretærer på rus@ps.au.dk Hvis du har behov for hjælp til at uploade din ansøgning eller har spørgsmål vedr. rekrutteringsprocessen, bedes du kontakte HR-koordinator Mette Fisker Præstegaard, mfp@au.dk Arbejdssted Bartholins Allé 7, 8000 Aarhus C Krav og vilkår Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Skatteministeriet og den relevante organisation. Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside. Om Aarhus Universitet Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk

BLIV EN DEL AF KANDESTØBEREN BLIV EN DEL AF VORES FACEBOOKGRUPPE “KANDESTØBERENS SKRIBENTER” SÅ KAN DU SE MØDETIDSPUNKT FOR DETTE SEMESTER! Har du lyst til at være foreningsaktiv, møde en masse søde mennesker på tværs af studiet og udfolde dine kreative evner? Alle er velkomne! På møderne diskuterer vi blandt andet tema- og artikelidéer, hygger en masse og snakker om det der rør sig - både på instituttet, i samfundet og i vores egen hverdag. Vi kan altid bruge skribenter, arrangører af sociale arrangementer og alle, der har gode ideer til foreningen! skriv til os på kanden@ps.au.dk hvis du har nogen spørgsmål, eller kom forbi til det ugentlige redaktionsmøde på foreningsgangen i lokale 020

INDBLIK

Forelæserne efter forelæsningen AF LIV LINDBERG NIELSEN | livlini@gmail.com

Jeg er statskundskabsstuderende. Herunder har jeg erfaret, at jeg som studerende hurtigt er blevet bevidst om, hvem jeg er i studielivet, og hvilken rolle jeg spiller i henholdsvis studiegruppen, til holdtimen, ved forelæsninger og i det sociale miljø. Involverer jeg mig i foreningslivet? Går jeg til fredagsbar? Tager jeg noter til forelæsningen og tør jeg stille spørgsmål i pauserne? Ikke desto mindre påtager jeg mig studiet som en faktor i min identitetsdannelse, og jeg beskæftiger mig med det på fuld tid. Jeg er statskundskabsstuderende. Men hvem er dem, der lægger min dagsorden? En distanceret figur, der skal tage mig gennem et pensum. Autoritære figurer, jeg lytter til, så snart de taler, men som jeg måske ikke kommer i egentlig dialog med, medmindre jeg tør bryde en barriere mellem studerende og underviser. Kan man kende sine forelæsere ud over det kursus, de underviser i? Følgende er et portræt af henholdsvis Tore Vincents Olsen og Martin Vinæs Larsen, der begge underviser ved instituttet for statskundskab. Selv kender jeg dem fra henholdsvis mit kursus i videnskabsteori og metode 1 på første semester, men i dag lærer jeg dem at kende som Tore og Martin.

KANDESTØBEREN

INDBLIK

n Martin Vinæs Larsen Martin Vinæs har selv studeret statskundskab, men har på trods sine kun 34 år formået at have arbejdet på Aarhus Universitet i 6 år. Det på trods af, at han stadig har bopæl i København. Martin er min forelæser i metode 1, men da jeg beder ham stille et lille regnestykke op over hans arbejdsuge, kommer han frem til, at han kun bruger omtrent 25% af tiden på at undervise. ”Jeg går rigtig meget op i folks holdninger til byudvikling. Det er noget jeg går og tænker meget på”. Han uddyber, at netop dette danner et stort grundlag for frustration. Boligpriserne er stigende, men ”rigtig mange mennesker kan ikke lide, hvis der bygges tæt på deres område. Så hvorfor er det, at folk har så meget imod det?”. Jeg mener nu, at Martin underdriver lidt, når han fortæller, at byudvikling er noget han “går og tænker på”. Han har nemlig for nylig modtaget 11,25 millioner kroner fra det Europæiske Forskningsråd, der har til formål at finansiere hans arbejde indenfor netop dette område. Ydermere har han, sammen med en række medforfattere, fra den Amerikanske Statskundskabsforening modtaget prisen for den bedste artikel om europæisk politik sidste år.

rende, men ”et kæmpe netværk af alle mulige spændende mennesker”. For Martin er forskningen tydeligt vigtig, og tager meget af hans tid, men ikke desto mindre bliver det hurtigt mit indtryk, at aftrykket man som underviser sætter på de studerende, er mindst lige så vigtigt. Hvis ikke vigtigere. ”Det er en unik mulighed for gennem sin undervisning at påvirke de her mennesker”. Martin taler engageret om os studerende, og lægger sin lid til og tro på, at vi alle vil formå at sætte vores eget aftryk på det samfund, vi lever i. En enorm tillid fra forelæser til første semesters studerende. Han fortsætter: ”Hvis man bare kan præge dem til at gøre det to procent bedre, så er der nogle kæmpe positive forskelle, man kan gøre.”

Vi taler lidt videre om prisen, og hurtigt kommer vi til at tale om, hvordan Martin og de andre medforfatteres veje mødtes. ”Jeg var en af mine medforfatteres instruktorer i Metode 1, og en anden var faktisk min Metode 1 instruktor”. Jeg spørger Martin, hvilken indflydelse det har haft at have disse bekendtskaber rundt om sig i forbindelse med sin forskning.

Det unikke ved Martin er, at han får mig til at føle mig vigtig som studerende. Jeg fortæller ham, hvor vigtigt det er for mig at vide, og han tilføjer, at: ”universitetet er en vigtig institution i samfundet. Det er vigtigt, at folk lærer kritisk tænk-

”Jeg tænker meget over, når jeg taler med studerende: Man er kun studerende i kort tid”. Efterfølgende er det ikke længere bare stude21

KANDESTØBEREN

INDBLIK

ning”. Han griner, og tilføjer, at det selvfølgelig ikke er kritisk på sådan en ”Nu tager vi den med ro og tager stoffer”-måde, men mere en ”Hvordan kan vi sikre, at noget virker”-måde.

kan godt huske min Metode 1 eksamen. Det var en meget traumatisk oplevelse”. Jeg nikker genkendende, og vi taler om de formende år af livet som ung, der i så høj grad mærker sig. Endda levn fra eksaminer, man husker ti år senere, ved et tilfældigt interview med en førsteårsstuderende.

Vi taler lidt videre om, hvad det vil sige at være studerende og den distance, der netop kan være mellem forelæser og studerende. Martin gør et godt eksempel af det at være instruktor: ”Det gode ved at være instruktor er, at noget af den distance, der er mellem de studerende og forelæseren, bliver kortere. Det er en gigantisk fornøjelse at arbejde med instruktorer, og virkelig også en af grundene til, at jeg gerne vil forelæse Metode 1”.

Så selvom der er forskel i alder, uddannelsesniveau, arbejdstider og endda geografiske spænd mellem mine forelæsere og jeg, så er der ikke noget i vejen for, at jeg melder mig enig, når Martin siger, at ”Matthew Perrys død ramte [ham] ret hårdt, fordi serien Friends var en del af [hans] formative år”, ligesåvel som de har været en del af mine. Ligesåvel, som studiet og varierende eksamensoplevelser, nok også bliver en del af dem.

Han påpeger også, at selvom der kan virke langt ned til forelæseren, så har de alle siddet i samme sæde på et tidspunkt i deres liv. ”Jeg

Tore Vincents Olsen Ved mit møde med Tore træder jeg ind på hans kontor på instituttet, hvor døren allerede står på klem. Tore er vokset op og har boet i Vestjylland, indtil han i 1989 satte næsen mod København, hvor han stadig er bosat, for at studere sin bachelor i statskundskab, senere en Cant. Scient. Pol samt en PhD ved Københavns Universitet. ”Jeg kommer fra en familie, der gik en del op i politik. Det blev ligesom afsættet. […] Det har altid handlet om det filosofiske og de filosofiske problemer i samfundet”. Selv kender jeg Tore fra mit kursus i videnskabsteori, men da jeg spørger ham ind til det, bliver det hurtigt klart, at en forelæser ikke blot er det, vedkommende underviser i. Han fortæller, hvordan man sommetider underviser i et grundkursus som videnskabsteori, og hvordan det på en måde bare er en del af jobbeskrivelsen. Egentlig har Tores interesse rod indenfor KANDESTØBEREN

INDBLIK

den politiske teori. I øjeblikket arbejder han med tolerance indenfor politik, og fortæller engageret om forskning i forsvaret af demokratiet, og ydermere hvordan demokratiet forsvarer sig selv: ”Skal der være fornuftige samtaler eller må man bruge bissede tricks?”. Interesse er tid, men tid kan være konflikterende, hvis den også behøves andetsteds.

Selvom jeg selv nok aldrig bliver besat af Rolling Stones, er det ikke her jeg mærker det autoritære gab, og det føles tværtimod som om det svinder ind. Sandheden er derfor nu engang, at selvom man som studerende sidder overfor en forsker og forelæser, en scene hvor forskellen kan føles stor, så er de ikke så forskellige fra os selv endda.

Han beskriver, hvordan det ”altid er sådan lidt en konkurrence om tiden”. På den ene side står han overfor os som studerende og ønsker at levere en god forelæsning, men modsat ligger hans hjerte indenfor et andet felt, og kan man nogensinde egentlig slippe sin interesse for momentet?

Det er også derfor, jeg afsluttende spørger Tore ind til, hvad man i så fald - for at blive i vores nyfundne og afslappede kulisse - kunne ønske sig i julegave, som forsker i politisk teori? Hvad andet svar kan man forvente af en, hvis lid ligger til den politiske tolerance og forsvaret af vores elskede demokrati, end:

Vi taler lidt om livet som forsker, og hvordan arbejdet sommetider kan sidde på nethinden som en popsang, og nærmest invadere ens tankerum. Tore fortæller, at det egentlig er ”svært at forestille sig, at man bare fra den ene dag til den anden sætter sig tilbage, læser romaner og passer haven”.

”Fred på jorden, selvfølgelig.” Afslutning Så selvom der kan virke langt fra sædet i Per Kirkeby ned til de frygtindgydende forelæsere, så vil jeg afslutte på den note, at den væg mellem os, måske mere er et A4 ark, og at der ikke er langt fra Metode 1 og Videnskabsteori til Rolling Stones og genudsendelser af Friends. For ikke mindst at nævne, at vi jo alle på fakultetet i en eller anden grad selv sidder eller har siddet på bagerste række i et auditorium med en forelæser - og at vi måske bare bør sætte os lidt tættere på næste gang.

Men hvad laver man i sin fritid, når ens hobby så at sige bliver arbejde og omvendt. Tore tilføjer med et glimt i øjet, at det bliver mere og mere nørdet, desto længere man beskæftiger sig med et område. Man kan måske sidde med en forestilling om, at forskere aldrig lægger arbejdet fra sig. Tore tilføjer i den forbindelse, at fordi hans arbejde netop er drevet af hans store interesse indenfor området, er det en del af ham, som han tager med rundt i hverdagen. Han fortæller, at han endnu ikke har ”kastet sig over træsløjd eller lignende”, men at han ikke desto mindre lige så vel som så mange andre nyder musik, bøger og vandreture med sin søn. ”Jeg har en bred smag”. Bred smag? Han griner og tilføjer, at; ”Jeg er af den generation, der godt kan være besat af, at Rolling Stones er kommet med et nyt album”. Han går ydermere også ind i jazzen, men tilføjer hurtigt, at ”det ikke er som nørd, men glad nybegynder”, og jeg nikker genkendende til følelsen. 23

KANDESTØBEREN

INDBLIK

Praktikanden - I praktik hos tænketanken CONCITO

AF EMMA EHMSEN FREDERIKSEN | emma.ehmsen@outlook.dk & MARKUS ZIMSEN | mz@concito.dk Dagens menu står på vegansk vindaloo med aubergine og kikærter, belugalinser med cherrytomater, chilisyltede rødløg og grillede peberfrugter, og en spread bestående af zucchini og artiskok. Ej at forglemme Meyers rugbrød og surdejsbrød. Fordi det er torsdag, er der også kage (vegansk naturligvis), så vi snupper hver et stykke af den figenbaserede rawcake med os tilbage mod kontoret. På vejen stopper vi selvfølgelig også ved kaffemaskinen for at tage en kop med. Markus’ yndlingskaffe er en macchiato på havremælk, mens Emma foretrækker en cappucino på ærtemælk. Med plantebaseret kaffe i den ene hånd og vegansk rawcake i den anden er vi nu klar til at sætte os tilbage på vores pind og forsøge at redde klimaet med alle vores tanker. Vi er nemlig praktikanter i den grønne tænketank CONCITO.

i lærte hinanden at kende i forbindelse med et kandidatfag om klimapolitik. Her blev vi introduceret til CONCITO, og da vi senere på en studietur til København besøgte kontoret, var vi begge solgt. Her måtte vi komme igen. CONCITO betyder ”jeg sætter i gang” på latin og gennem vores praktik får vi netop indblik i, hvordan man som tænketank arbejder for at påvirke samfundet gennem viden og nye ideer. Motiveret af at beskæftige os med et politikområde, som er højt på dagsordenen, i rivende udvikling og samtidig meget meningsfuldt, valgte vi begge at søge praktik i KANDESTØBEREN

tænketanken. Her er vi så nu, som det sidste led af vores uddannelse.

I CONCITO beskæftiger vi os med den grønne dagsorden, og arbejder med at bringe viden i spil på alle niveauer – både lokalt, nationalt og internationalt. Markus kigger på boliger og forsyninger i programmet for Fremtidens Energi, Bygninger og Industri, mens Emma sidder i Fremtidens Byer og beskæftiger sig med klimahandling på lokalt niveau i kommunerne. Her bruger vi som praktikant primært vores tid på at indsamle viden, bearbejde data og for-

INDBLIK

midle denne viden videre til vores kollegaer og andre interessenter. Dette arbejde er med til at danne grundlaget for CONCITOs større arbejde for at påvirke politikken i en mere bæredygtig retning og skubbe på den grønne omstilling i Danmark.

ressourceforbruget i husholdninger. To practice what we preach og altså reducere vores eget personlige forbrugsbaserede klimaaftryk – og også lidt pga. de høje københavnske boligpriser – har vi valgt at flytte ind under samme tag, så vi bor i bofællesskab med Emil, der også er i statskundskabspraktik samt Kasper, som fulgte med Emma. Emma beskæftiger sig med Klimaalliancen, hvor hun blandt andet bidrager til udviklingen af et fælles kommunalt monitoreringssystem. Herigennem får hun rig mulighed for at namedroppe metode-begreber, opstille kausalkæde og vise, at aarhusianske statskundskaber rent faktisk er metodefagets mastodonter.

Konkret har Markus fordybet sig i det tredje b i bøffen-bilen-boligen, og arbejder med at skrive et baggrundsnotat kvadratmeterforbruget i danske boliger. Her bruger han sine metodiske kompetencer fra statskundskab til at behandle data om danske boliger og variationer på tværs af demografiske baggrundsvariable samt sine politiske kompetencer til at identificere potentielle virkemidler og barrierer for påvirkning. Danskerne har et ret stort forbrug af kvm pr. person i boliger relativt til andre europæiske lande, og det er steget voldsomt de sidste 30 år, hvilket har store konsekvenser for energi- og

Vores hverdag udfoldes altså på to forskellige kontorer hos CONCITO og da vi ydermere er på 25

KANDESTØBEREN

INDBLIK

to forskellige frokosthold (D:), så ses vi kun i løbet af dagen, hvis vi enten aktivt opsøger hinanden, skal til det samme møde eller følges hjem. Sommetider hænder det dog, at vi støder ind i hinanden ved kaffemaskinen til en oat-cappo. Og da CONCITO ikke er så stor en organisation med ca. 70 medarbejdere, så er sådan nogle tilfældige støde-ind-i-hinanden-på-gangen-situationer faktisk ikke helt unormale. Faktisk er det en ret vigtig del af arbejdsgangen hos CONCITO, at vi opsøger vores kollegaer fra andre kontorer og interagerer på tværs af fagligheder og ekspertiser. Klimapolitiske problematikker er nemlig ofte tværgående og berører mange forskellige emner - fx projektet omkring boligstørrelse og energiforbrug, som både omhandler bygningsreglementet, planloven, forbrugeradfærd, energiforsyning og EU-direktiver. Her er det meget givende at være i et miljø, hvor ens kollegaer er så kompetente og faglige med høj grad af specialiseret viden og erfaring fra forskellige områder - og som er meget glade for at dele ud af deres viden.

KANDESTØBEREN

Som de generalister vi er, kan det dog også ind imellem være en smule intimiderende at rende rundt blandt eksperter, der er så vidende i deres respektive faglige felter. I kraft af vores statskundskabsbaggrund adskiller vi os nemlig lidt fra flere af vores kollegaer i CONCITO, som ofte er specialister i fx geografi, agronomi eller miljøplanlægning. Til gengæld føler vi, at vi kan bidrage med vores viden og interesse for den politiske kontekst - en viden, som man kan tendere til at tage for givet, når man har sin hverdag i statskundskabsstudiets ekkokammer i Aarhus. Som statskundskabere føler vi, at vores kompetencer og perspektiver værdsættes i CONCITO, og at vi samtidig får lov til at fordybe os i faglige problemstillinger. Og så er det et stort privilegium at få lov til at omgive os med

INDBLIK

På den måde adskiller vores praktiksted sig nok også fra mange af de praktiksteder, som man typisk hører om på studiet såsom ministerier og ambassader, hvor man i højere grad omgiver sig med andre generalister. Vi har været meget glade for at få indblik i, hvordan en tænketank fungerer og hvordan man kan arbejde vidensbaseret med at påvirke politik og generere løsninger til komplekse problemstillinger. Så har vi også gennem vores praktikforløb fået indblik i, hvordan det er at arbejde på et københavnsk kontor, hvor man møder tidligst kl. 9, spiser croissanter eller kardemommesnurrer til morgenmøder og synes at Aarhus’ slogan “danish for progress” er komisk. Og det har været en sand fornøjelse. Om ikke længe slutter vores praktikforløb og med os vil vi tage ca. 70 gode, kloge bekendtskaber, større indsigt i det klimafaglige område og arbejdet med politikpåvirkning i den grønne omstilling. Praktikforløbet i CONCITO har været en god smagsprøve på arbejdslivet som statskundskaber inden for den grønne omstilling og udover at smage af hhv. oat macchiato og ærte cappuccino, så smager det også af tid til faglig fordybelse, spændende problemstillinger og en meningsfuld hverdag.

så mange specialister i en videnstung organisation, hvor der også er fokus på at dele viden med både hinanden og andre samfundsaktører, som vil lytte. I CONCITO er der nemlig også tænketræf og obligatoriske klimahuler, hvor vi samles til fælles fordybelse i aktuelle klimarelaterede emner.

KANDESTØBEREN

INDBLIK

State of the Kandestøberen AF ANDERS HOFFMANN KOZUCH | anders@kozuch.dk Kære læser, tak fordi du netop nu sidder her og læser vores lille og engagerede studieblad. Kandestøberen er ikke verdens største forening, men vi er ihærdige og passionerede for det vi gør! Vi arbejder i fællesskab hver måned og hver uge, for at levere artikler og underholdning til dig her på statskundskab, og det synes vi er vigtigt. Og vi tror på det vil blive endnu mere vigtigt i det kommende år.

or omkring otte måneder siden overtog jeg formandsposten, og den forening som jeg, de nye redaktører og bestyrelsen overtog, havde stort behov for en kærlig hånd. Vi gik straks til værks og det betyder, at foreningen har set et fantastisk momentum dette semester E23. Jeg selv kom til posten med målet om at redde Kandens økonomi, og med denne seneste gode nyhed om, at vi får endnu en pose midler fra Fonden Ved BSS til at dække trykkeriudgifter, så føler jeg mig ret sikker i at sige, at det har vi gjort nu.

Vi får også en ny hjemmeside inden længe, og jeg er helt utroligt spændt på at vise jer den. Det er en kæmpe milepæl i Kandestøberens historie, og jeg tror på, at alle i derude vil synes om den. Min drøm er at se jer læsere surfe rundt i Kandestøberens artikler frem for X.com, når jeg kigger ud over alle skærmene i Per Kirkeby . Vi har også fået en ny bestyrelse, der skal videreføre alle de her nye ændringer og ting, der er indført de sidste par måneder. Den er stærk og består af solide medlemmer med masser af gejst for vores forening. Jeg er helt sikker på, at det bliver en fornøjelse!

Det er sket på baggrund af en fælles indsats fra den gamle bestyrelses kæmpe arbejde, samt i særdeleshed Emma og Thor, der hjalp mig med at skrive fondsansøgningerne; første bevilling fik vi fra SparNord Fonden. Så kæmpe tak til jer to, og til bestyrelsen for de her vilde måneder. Foruden dette, så har vores redaktører lagt et stort arbejde i at forny bladets design, så det føles mere indbydende og rarere at læse; det synes jeg de har gjort virkelig godt!

Til sidst kære læser kan jeg annoncere, at formatet skifter fra det nye år. I vil fra da af kunne tilgå nye artikler på hjemmesiden, når den kommer online, og ellers vil vores udgivelser ske to gange hvert semester, med et hyggeligt og spændende event tilknyttet udgivelsen. Disse arrangementer vil være åbne for alle. Der er sket meget i Kandestøberen over de sidste par måneder, som du kan se kære Læser, og vi glæder os til at dele resultatet af vores hårde arbejde. Vi gør det, fordi vi brænder for Kanden, for studiemiljøet og for vores faglighed!

Vi har også fået masser af nye medlemmer både sidste semester, men i særdeleshed også dette semester, og det kan man virkelig mærke. Det er fuldstændig fantastisk, hvad det bringer af energi til redaktionsmøderne – Så tak for det! KANDESTØBEREN

POLITOLOGISK FORENING Kære IFSK

Nu er der for alvor dømt nattefrost, gløgg, eksamensperiode (læs: kampen om pladser

for

måneder

mange.

Martin

samarbejde med Røde Kors, og vi har afholdt

gør en helt masse julesange, julekalendere,

en vellykket julebingo, med lækre præmier.

stearinlys og snaps.

Midt på måneden afholdte vi årets sidste faglige arrangement, som var en samtale om

Så er det godt, at december måned skydes

krigen imellem Israel og Hamas, hvor vi

af med vores alle sammens Juledag hvor vi, selvfølgelig

travleste

arrangement, vi har haft en genbrugsdag i

– december banker på døren og ligeledes

PF,

har været en af de

Lidegaard har været forbi til et fagligt

på KB), og julefrokoster. Jo, den er god nok

fra

November måned

står

klar

havde et fyldt Per Kirkeby og nogle

med

branddygtige deltagere. Vi er glade for at så

skruetrækkere, (White) Rustent Søm og

mange kom og bakkede op omkring

Fyraftensøller – vi ses i Røgfyldt til

arrangementet, med stor interesse.

BARHAUS.

Sidst, men ikke mindst, har vi afholdt SKIFEST, som opvarmning til den årlige skitur i uge 5 – det var PF 23/24’s sidste fest, inden vores generalforsamling i det nye år. Tusinde tak for at feste med os, endnu en gang, det var en fornøjelse som altid. Til sidst, vil vi bare ønske jer en god december og et held og lykke med eksamenerne. HUSK: hvis ikke du kommer til juledagen nu,

// PF – Teknokratisk Technoparty

så kommer du aldrig til juledagen igen.

KANDESTØBEREN

INDBLIK

ret v AF EMILIE FARØ | Cand.scient.pol. fra Københavns Universitet og Ph.d.-studerende på Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet siden september 2023 Da jeg modtog mailen med nyheden om, at jeg var blevet tilbudt et ph.d.-stipendiat på Aarhus Universitet, føltes det som en drøm, der gik i opfyldelse. Men sandheden er, at jeg stort set ikke gennem hele min studietid på Københavns Universitet havde forestillet mig - og da slet ikke drømt om - at jeg skulle blive forsker. Havde tanken strejfet mig? Ja, et par gange. Men det var aldrig en del af planen. Og det krævede, at jeg afsluttede mit speciale og prøvede andre karrieredrømme af, før det gik op for mig, at en ph.d. var den helt rette vej for mig.

år jeg i dag på bagkant ser tilbage på mit liv, giver det imidlertid perfekt mening, at jeg nu læser en ph.d. Jeg har altid elsket at gå i skole, at blive klogere, at skrive, læse og fordybe mig. Jeg har altid elsket at gøre mig umage og arbejde i rolige omgivelser, hvor kvaliteten af det, jeg laver, ikke konstant skal gradbøjes efter omskiftelige, korte deadlines (efter et par år i det hektiske arbejdsmiljø på Christiansborg stod det i hvert fald lysende klart for mig). Og så har jeg - nok vigtigst af alt - altid været allermest glad og passioneret, når jeg på universitetet har fået lov til at fordybe mig i mine helt egne nicheinteresser - særligt gennem mit bachelorprojekt og senere specialet. Intet i mine studiejobs eller senere fuldtidsjob har nogensinde kunne slå den helt unikke følelse af ”work flow” og ”work high”. KANDESTØBEREN

Hvis du, der læser med, går og overvejer, om en ph.d. måske kunne være noget for dig, så har jeg et par råd, jeg gerne vil dele med dig baseret på min egen personlige erfaring. For det første vil jeg anbefale, at du sætter dig ned og grundigt reflekterer over spørgsmål som ”Hvornår har jeg gennem mit studie- og arbejdsliv været allermest glad?”, ”Hvorfor kunne en ph.d. være noget for mig?”, og ”Hvordan vil jeg kunne bringe mine behov, interesser og kompetencer i spil som forsker?”. Personligt hjalp det mig rigtig meget til at afklare mit eget valg om at ansøge - og hvis du kan spejle dig i bare nogle af de ting, jeg har nævnt ovenfor, så vil jeg vove at påstå, at du er på rette spor. For det andet vil jeg råde dig til at mærke efter, hvad der driver dig fagligt og måske endda personligt. Hvilke emner indenfor statskundskab elsker du at beskæftige dig 30

INDBLIK

Ph.d.-studiet var det helt tte karrierevalg – Men det var aldrig en del af planen

med, og hvad vil du gerne blive klogere på? Fordi en ph.d. på mange måder er en enlig (og til tider også ensom) proces, er det efter min mening altafgørende, at man kan identificere den indre motor, hvis man skal trives i rollen som ph.d.-studerende. Det er simpelthen lysten, der driver hele værket. Mit tredje og sidste råd er: ræk ud, ræk ud, ræk ud! Du kan læse dig til meget på universiteternes hjemmesider, men du får brug for personlige råd og sparring - både i starten og slutningen af din ansøgningsproces. Personligt kendte jeg ingen, der læste en ph.d., og det føltes som en uoverskuelig jungle til at starte med. Jeg begyndte derfor at tale med folk i mit netværk om det. Det fik en veninde til at sætte mig i kontakt med hendes veninde, som endte med at blive en kæmpe hjælp for mig gennem processen (og samtidig også min egen gode veninde og kollega i dag). Jeg satte et møde op med min specialevejleder, som satte mig i kontakt med andre relevante professorer, og så rullede bolden derfra. Jeg fik folk til at læse min ansøgning igennem og give feedback. Og så lagde jeg selvfølgelig en del arbejdstimer i selve 31

ansøgningen, som jeg gik til og fra over en længere periode. Det behøver ikke at have været en del af planen eller være en længe ventet drøm at ansøge om en ph.d. Selvfølgelig, hvis du allerede på din bachelor eller kandidat kan mærke, at det er det, du vil, så gå efter det! Men er du i tvivl, og har du brug for at prøve kræfter med noget andet uden for universitetet, så tag et år eller to for at mærke efter. For mig var det i hvert fald enormt givende og i sidste ende også det, der skulle til, før jeg fandt ud af, at en ph.d. var det rette karrierevalg for mig.

Er du interesseret i at søge et ph.d. stipendiat? Så kom til informationsmøde om uddannelsen d. 5/12 kl 13:30-16:30 i 1330-120 - hvor der også vil være kage!

KANDESTØBEREN

KLUMMEN

Af Isabel Rouvillain | isabelbak@gmail.com Jeg stepper op, ruller lige forbi køen. Alle gæster inde i klubben ved, når vi er i byen. Det må formodes at være mantraet, der hænger på den gængse PF-festdeltagers mentale opslagstavle. Denne opslagstavle satte jeg mig for at dokumentere, forstå og forhåbentlig én gang for alle anerkende fredag d. 17/11.

PF-f

På trods af, at jeg for længst har taget afsked med objektivitet i mit journalistiske virke, forsøgte jeg i reportagens navn at gå i et med tapetet, være fluen på væggen – med andre ord: lade være med at få endnu et skriv i Kandestøberen til at handle om mig selv. På min mentale opslagstavle hænger nemlig samtlige mantraer, der alle har til formål at sætte mig selv i fokus. Hov, undskyld… der skete det vist igen. Vi må til sagens kerne: PF-festen.

ar ef h g e r nal! J g ikke få i g i r o je n er u kendt, at t. Jeg er e k k i Mus en aner er opfyld . nd sk en terhå musikøn el af pøbl ter, emes mine ikke en d s . 5 , nd i øret ring g ma

Et nyoprettet socialudvalg har gjort sit indtog på mit undervisningshold. Første arrangement var i sagens natur et Tour de Chambre, hvor endestationen var PF’s Before Ski- fest. Under det næstsidste stop på TdC-toget, får jeg tilranet mig en billet til underpris fra en klassekammerat med begyndende influenza. Søde, it’s a dog-eat-dog world. Hop op, fald ned og slide, bli’ på beatet og følg med mig… og de øvrige klassekammerater i bus 1A mod Samfundsfaglig Kantine.

og Un rtens r. Ma D t r fø

Yada, yada. I kender proceduren: stå i kø til indgangen, stå i kø til garderoben og stå nu i den moras af mennesker, der er at finde i det hyper-trafikerede knudepunkt mellem toilet, indgang og garderobe. I skæret af mine oplevelser fra Planet Nusa-butikkens åbning, må jeg kort tage mig til hovedet og fatte mig mod, inden jeg sætter afsted mod Forhistorisk.

STOP MED AT STIL LEDENDE SPØRGSMÅL!

Jeg prøver ihærdigt at købe en øl i baren i Forhistorisk. En tegnsprogstolk må træde til, da alle er døve af musikken, der brager ud gennem de fire højttalere i hvert hjørne af lokalet. Transaktionen går igennem, og jeg har en øl. Dertil har jeg også et formål med min deltagelse. Husk, Isabel, fluen på væggen. Jeg bliver nødt til at indsamle noget empiri, nogle udtalelser, nogle stemninger, hvis jeg skal kunne beskrive en oplevelse fra festen, som ikke bare er min egen. Jeg må, i dette overstimulerede lydlandskab, spørge de studerende ind til deres holdning om musikken, lydniveauet og stemningen. KANDESTØBEREN

Du er liges hanie Surrug med Peter energi.

Ung mand, 5

Lydniveauet... i forhold til akustik ken, så er det alt for høj. Jeg kan ikke tæ nke på andet. Væggene giver gen lyd. Det er ikke rummeligt nok! Ung mand, 1. semester 32

KLUMMEN

I løbet af aftenen får jeg skrabet indtryk sammen, og jeg er, for en gangs skyld, utroligt underholdt. Jeg glæder mig over den brede deltagelse. Der er ingen, som jeg spørger, der ikke har lyst til at give deres besyv med. I samme ombæring glæder jeg mig også på vegne af PF der, på trods af et umenneskeligt lydniveau, rent faktisk bruger tid, penge og ressourcer på at orkestrere en fest, som jeg kan gå og brokke mig over. Det er også vigtigt, at jeg anerkender den indsats.

fest

Normalt til PF-fester indtager jeg ofte rollen som pendler, der pendulerer rundt mellem de forskelligartede aktiviteter til en sådan fest; først kan man spille beer-pong og råbe i Forhistorisk. Derefter kan man klage over musikken på floor og stå stiv som et bræt. Jeg har nemlig den skavank, at hvis musikken og jeg ikke er fuldstændig symbiose med hinanden, så kan jeg ikke bevæge min krop. Al energi ryger ud. Den sidste udkigspost på aktivitetslisten er toilettet, hvor man for en gangs skyld kan tale sammen. Men hvem gider dog være på toilet hele festen?

Jeg kunne godt tæ nke mig mere 80’er musik. Og Helmig... kan du sætte stre g under Helmig? Ung mand, 1. sem

Denne aften havde jeg altså et meget klart formål, og det må siges at være lykkedes. Men alt dette kan du jo selv læse om i de mange udsagn fra festens gæster.

Musikken den er høj, men den er inkluderende Niche musik ville være eksluderende.

Udsagnene fra de mange gæster vidner om blandede holdninger til musikken. Der er ingen respondenter, der er hurtige på aftrækkeren, og alle må have et øjebliks betænkningstid efterfulgt af et sip af deres White Russian, inden de ytrer sig.

ester

som Stépgue... men Ingemann

5. semester

Jeg kan godt mærke, at jeg har nogle udfordringer med at formulere mig, når artiklen ikke må handle om mit eget følelsesliv. Det er pludseligt blevet en vanskelig opgave for mig.

Ung kvinde, 3. semester

Helt tilfreds med musikken bliver den brede befolkning nok ikke, men der er trods alt fortsat stor opbakning til PF’s arrangementer. Det bliver spændende at se, hvordan fremtidens fester kommer til at se ud, og vigtigst af alt, om det teknokratiske technoparty gør sit indtog i Samfundsfaglig Kantine. Der var i hvert fald en eller to stykker, der efterspurgte lidt mere techno.

Jeg mangle r noget tec hno bare... efter kl. 23... lidt m . Jeg siger ere sik, mere ba s, mere tech hård muno Ung man

d , 1. seme

ster 33

KANDESTØBEREN

KLUMMEN

Skribent: Kathrine, 3. semester Sang: A Storm on a Summers Day Af hvem: Full Crate og Gaidaa Begrundelse: Det er en ægte kærlighedsslasker med strejf af soulede fornemmelser og bouncy beats. Jeg hørte den helt urimeligt meget i januar, da jeg lige var flyttet i den lejlighed jeg bor i nu, og selvom lyrikken er simpel, rammer den sgu lige godt hver gang! Jeg er ret overbevist om, at det er den sang jeg har lyttet til mest i år, så derfor skal den selvfølgelig med i min Kanden Rewind.

Skribent: Jakob Kim, 1. semester

Sang: Dean Town Af hvem: Vulfpeck Begrundelse: Et skarpt instrumental nummer, der altid gør verden lysere, træets blade grønnere og humøret bedre - som en soulmate, der altid er klar til alle situationer og begivenheder.

KANDESTØBEREN

KLUMMEN

KANDEN

REWIND

Af Leo Rohrmoser | leonardrohrmoser@gmail.com

Skribent: Anders, 3. semester Sang: Woman’s Gotta Have It Af hvem: James Taylor Begrundelse: En af poprock-historiens mest åleglatte artister, der konsekvent leverede bangers i mange år op gennem 70’erne og 80’erne. Det her nummer er selvfølgelig et af de bedste; en lummer ode til kvinderne, og en opfordring til mændene om at opføre sig ordentligt FOR ELLERS!.

Skribent: Johannes, 3. semester Sang: The Heartburn Song Af hvem: Lawrence Begrundelse: Det er min mest lyttede sang NOGENSINDE på Spotify, og så den er helt vildt funky og neo-soulet..

KANDESTØBEREN

KLUMMEN

Skribent: Jens, 3. semester Sang: Vintertid Af hvem: Sulka Begrundelse: En af de sange, jeg går tilbage til, når det begynder at blive gråt og mørkt udenfor, er Sulkas ”Vintertid”. Startsskuddet på et undervurderet album ”Epoker”, hvor Sulkas mørke stemme, sammen med Tue Tracks synth-agtige, reverberede beat på den kun 53 sekunder lange sang skaber en helt speciel atmosfærisk klang.

KANDESTØBEREN

KLUMMEN

Skribent: Leo, 3. semester Sang: gloria Af hvem: Blumengarten Begrundelse: For det første er sangen tysk. For det andet taber man desværre nogle gange. For det tredje taber man nogle gange sammen, og det kan trods alt føles vidunderligt - det er det sangen handler om.

Skribent: Anna, 3. semester Sang: Lovable Af hvem: Blaue Blume

KANDESTØBEREN

KLUMMEN

Horoskop: Sådan bliv

December er Skytten og Stenbukkens måned. Jord o ber er hjerternes fest. Jeg har læst stjernehimlen o For dem, der synes det er rart at forholde sig til noget at julestjernen ligger.

Stenbukken (22/12-19/1)

Vandbæreren (20/1-18/2)

Med Stenbukkens stoiske ro formår du at undgå julestressen. Du er fuld af beslutsomhed, og dit hårde arbejde betaler sig. Venus blomstrer for dig, hvilket medfører, at kærligheden omfavner Stenbukken og indhyller den i dybe forbindelser. Husk på, at ”the grind” ikke er alting. Selv om du er yderst produktiv, må du gerne tage en fridag i ny og næ.

December bliver for Vandbæreren som en æbleskive - god, men også lidt skuffende. Vandbæreren kan føle en trang til at bryde ud af systemet og dyrke konstruktivismen; måske er alting en social konstruktion? Hold fast i din tvivl, kære Vandbærer, men omgiv dig også med mennesker, der kan fastholde dig til Jorden, så du ikke flyver væk.

Hjerter: დ დ დ დ დ

Hjerter: დ დ

AF ANNA HEDELYKKE | annahedelykkejensen@gmail.com

KANDESTØBEREN

KLUMMEN

ver december måned

og ild går hånd i hånd, og der er magi forude. Decemog givet stjernetegnene et antal hjerter(დ) fra 1 til 5. t mere konkret, selvom det naturligvis er i teksterne,

Fisken (19/2-20/3)

Vædderen (21/3-19/4)

Denne måned byder for Fisken på balancegang. Det er en gunstig tid for selvrefleksion og indre vækst. Du skal være opmærksom på også at prioritere dine sociale forbindelser, selvom studiet trækker. Fisken har et godt immunforsvar og er så heldig ikke at være ramt lige så ofte af influenza; pas på, du ikke overanstrenger dig dog. Hold balancen, og vær åben for nye

For Vædderen kan alting føles en smule hvidt i denne måned, men det behøver ikke at være en dårlig farve. Du har muligheden for at opnå dine mål, men brug tid på at observere dit indre kompas; ikke alle veje fører til Rom. Det kan være svært at finde den gyldne middelvej, så søg dialogen frem for polarisering.

Hjerter: დ დ დ

KANDESTØBEREN

KLUMMEN

Tyren (20/4-21/5)

Tvillingen (22/5-21/6)

Tyren vil opleve en interessant dynamik mellem solen og Merkur. December kan dermed føre til en nyskabelse i din kommunikation, hvilket er tiltrængt. Tyren er et stædigt tegn, så du kommer helt sikkert ikke til at give op i december. Du kommer til at møde en person, der vil forandre dit liv. Vær åben for forandringer og søg balance for at maksimere denne måneds astrologiske potentiale.

I december er der flere ting, der vil gå dig på, og mange små bække kan nemt blive til en flod. Du har fået nok af julemusikken, som nærmest er værre end den musik PF spiller til deres fester. Du gider ikke regnvejret mere og har brug for en pause. Alt godt kommer til den, der venter, og Tvillingen vil langsomt åbne sit hjerte for den gode julestemning.

Hjerter: დ დ დ დ

Hjerter: დ დ

KANDESTØBEREN

KLUMMEN

Krebsen (22/6-22/7)

Løven (23/7-22/8)

Stjernehimlen antyder, at følelsesmæssige bølger kan skabe forstyrrelser i Krebsens arbejdsmoral. December giver dog mulighed for at se himlen blændende klart og aflæse tavlen - selv hvis du sidder bagerst i klasselokalet. Krebsens lange snakke over julegodter og klejner skaber et nærvær med dine medmennesker. Forsøg at dele dine inderste følelser med andre, selvom det kan være svært.

For den majestætiske og flamboyante Løve bliver det en storslået måned. Husk at dele ud af dit varme væsen; andre dyr på savannen kan godt fryse lidt i denne tid. Du kan til tider godt føle dig misforstået, men husk, at alting ikke handler om dig, kære Løve. Stjernerne tegner omridset af en malerisk måned, så giv din indre kunstner plads til at udfolde sig.

Hjerter: დ დ დ

Hjerter: დ დ დ დ

KANDESTØBEREN

KLUMMEN

Jomfruen (23/8-22/9)

Vægten (23/9-22/10)

Venus står i retrograd for Jomfruen i denne måned, og det betyder prøvelser i dine kærlighedsrelationer. For dig er eksamensperioden ikke en dans på roser, men nærmere en dans på skarpe legoklodser - selvom du på papiret nok skal klare dig godt. Du forsøger forgæves at holde fast på julestemningen, men i det mindste brillerer du indenfor personlig hygiejne.

December byder på udfordringer for Vægten. Din personlige stil, som du går meget op i, er på prøve. Det kolde vejr gør det svært at iføre dig din yndlingsblazer og farvekoordinerede outfits. Dyrk din indre skønhed; det er den, som i sidste ende tæller. Kærlighedens symfoni finder resonans i Vægtens hjerte og byder op til dans. Prøv noget nyt, kære Vægt, du kan nemt køre død i dine egne rutiner.

Hjerter: დ

Hjerter: დ დ

KANDESTØBEREN

KLUMMEN

Skorpionen (23/10-22/11)

Skytten (23/11-21/12)

Hvis du er Skorpion, så glæd dig til denne måned. Du begynder at overtænke mindre og sove mere. Du føler en enorm glæde ved at befinde dig indendørs, hvilket gør, at du til tider bliver i din seng fremfor at tage til forelæsning - beundringsværdigt. Naturligvis er der lidt knas i Skorpionens kærlighedsrelationer, men intet, der ikke kan løses med en god dialog.

Skytten er et meget frembrusende og ærligt tegn, som i denne måned er i sit es. Alting spiller - både charme, selvtillid og en fantastisk work/ life balance er på plads. Du formår at sætte pris på de små glæder i livet, såsom gratis kaffe i PB og akademisk kvarter. Din åbenhed trækker folk mod dig, og du vil opleve dybe forbindelser i julemåneden.

Hjerter: დ დ დ დ

Hjerter: დ დ დ დ დ

KANDESTØBEREN

KLUMMEN

NEJ! til udemokratisk forening AF PETER AXELSEN | peter.axelsen2000@gmail.com

ære læser, det forholder sig sådan, at på den selvsamme undervisningsinstitution, der hævder at være forkæmper for fremtidige demokratiske regimer, er der foreninger, der underminerer den form for styre på det groveste. Kandestøberen har længe været en ukendt og forholdsvis anonym forening som folk perifert har kendt til. Men det viser sig, at der under overfladen ulmer en tyk autokratisk måde at styre tingene på. Ja, for ligesom vi kender til det i demokratiet, iværksætter man det, der hedder ”valg”, når der skal vælges en ny ledelse (ikke sikker på Kandestøberen er bekendt med dette). For stik modsat alle andre foreninger, når der skal vælges en ny leder eller ”orga” gruppe, kald det hvad du vil. Ja, så stemmer vi. Men ikke i Kandestøberen. Her er der en styreform lignende Congo, Rusland eller Nordkorea. Styret går bare videre.

”Ingen kommentar” lyder det fra Jens Peter Dinesen som er medredaktør i Kandestøberen. Kathrine Krogh ville ikke engang stille op til interview. Tidligere redaktør Nicolai Gernyx er gået under jorden og er ikke til at få fat på. Dog er det efter lang tids søgen lykkedes mig at fremskaffe et interview fra en kilde, der har været en eksemplarisk studerende på Institut for Statskundskab. Instruktor, Victoria Dybdal, siger således: ”Gennem min personlige relation til især den ene af kandestøberens to redaktører, er jeg blevet overrasket over en foreningsstruktur, hvor den betalte stilling som redaktør ikke vælges demokratisk, men kan overdrages fra en diktator til en anden. På samme måde som i 1955, hvor USA indsatte Ngo Dinh Diem som præsident for Sydvietnam, bliver Kandestøberens redaktører indsat af instituttet. Men som ved ethvert autokrati kan man sætte spørgsmålstegn ved, hvorvidt dette fordrer en god forening? Kandestøberens autokratiske ledelse har vist sig kompetent til at skabe økonomisk vækst i foreningen, men omvendt når de ikke står direkte til ansvar overfor deres medlemmer, kan man frygte det sprudlende sociale foreningsliv dør hen til fordel for en forenings-tiger.”

Men hvad skal der så til? Hvordan kan man implementere et demokrati i en forening, der nægter? Måske en situation som det arabiske forår er et tiltag, der kan være nødvendigt. Et forslag kunne være, at en af de mere demokratiske foreninger (PF f.eks.) kunne belære dem lidt. Her er det folket, der vælger den nye ledelse. Dog er der elementer af Kandestøberen som dette studie ikke kunne være foruden. Deres årlige nomineringer og kåringer af årets undervisere, er et formidabelt stykke arbejde. Ledelsen evner til at komme på kreative ideer som ”suBAR brugsen” og flotte layout i deres blad er over alle evner. Men at have et blad, der ikke proklamerer de mest fundamentale værdier, er ikke tilgiveligt og jeg siger NEJ! Peter Axelsen siger NEJ! til det der foregår.

Svar fra redaktør Kathrine Krogh: Hos Kandestøberen tager vi selvfølgelig kritikken til os, men henstiller til den usædvanlige og uventede situation, hvor nye redaktionelle kræfter hurtigst muligt måtte hentes ind - lidt som da Mia Wagner havnede i ministerstolen. Heldigvis er vi i Kandestøberen enormt glade for, at Jens er blevet hængende lidt længere end hende, og gør et enormt godt stykke arbejde som redaktør og for den demokratiske samtale på instituttet.

Som I nok kan forstå, foregår der ting på så udemokratisk vis, at det får selv Kim Jun-il til at vende sig i graven. Mit korstog af bemærkninger til kandestøberen har ingen ende. Som Mongoliet, der invaderer Kina, bliver Kandestøberen nødt til at bygge en mur af censur for at undgå flodbølgen af kritik mod dem. KANDESTØBEREN

Grundet et længere ophold på MARS, holder PB julelukket– vi ses til bøger og kaffe i det nye år!!!

KLUMMEN AFTRYK

Ude af drift Midttrafiks sidste fysiske busbillet

AF LEO ROHRMOSER | leonardrohrmoser@gmail.com

Det teknologiske fremskridt føles som en evindelig kravlen i lynhastighed imod Tangkrogen. Efter en længere kamp med en billetautomat, som udelukkende tager mønter, står jeg med Aarhus’ sidste billet. Turen tager kun 7 minutter og natten har allerede ædt det mylder der normalt kendetegner ringgaden. En person stiger ind kun for at stige ud igen i næste stop. Nu er jeg den eneste passager der sidder i 5A kl. 0:27. Bussen begynder sin ensomme vuggevise, der består af bremsninger, en fredfyldt stilhed og hjulenes sagte kamp med asfalten. Bussens døre åbner ikke for nogen på Harald Jensens plads og de få steder man har forbandet larmen til i Aarhus, tier forventende på en morgen, der kommer med sit anonyme støj, telefon talende mennesker og grædende børn. Aarhus er byen der næsten altid sover. Næsten alle steder undtagen ringgaden kendetegnes af en overvældende stilhed, som selv ikke den mest larmende turist gruppe kan skære igennem. Om 0:32 holder bussen. Jeg løber og stirrer på den bus, der nu begynder sin hjemvej til “garagen”. Min billet stirrer på mig. Allerede nu er det et artefakt, der ikke passer i min lomme, men mere ind på Moesgård Museum. Det teknologiske fremskridt føles som en evindelig kravlen i lyn hastighed væk fra Tangkrogen

KANDESTØBEREN

KLUMMEN AFRTYK

MÅNEDENS MATRICE AF JOHAN BUSCH | johan07@live.dk

Julen har bragt noget brunt og brændt - eller hvordan er det nu, den er? Det er også lige meget, for al paratviden, snusfornuft og kulturel kapital kan du nu kaste over skulderen og overspringshandle dig gennem månedens matrice, inden eksaminerne for alvor opsluger din julefred.

Gameshows uden pengepræmie

Kunstige juletræer

Hvid Gløgg

Hjemmelavet konfekt

En god problemformulering

Familie

Juledekorationer der fungerer som duftfrisker

Revy på statskundskab

Cirkusrevyen

Chokoladejulekalenderen

Toffifee

Marcipan-grisen

Haps haps haps nu skal…

Pakkeleg

Ankomsten til julefrokosten

Gameshows med pengepræmie

KANDESTØBEREN