På tur til grænsen med Galten Turistbusser

Af Victor Tranberg Mikkelsen, Kristen Moritzen, Kasper Vinther og Jacob Thorsager

Med en PF-fest i kroppen troppede vi op ved Musikhuset lørdag d. 4. marts kl. 9. Tilmelding havde vi sørget for hjemmefra. Man overførte 155 kr. til Jeff på MobilePay, og så var vi sikret plads på bussen hele vejen til Fleggaard oooog hjem igen.

Bussen var propfyldt med tilbudshungrende mennesker, der ligesom os var taget afsted for det gode selskab og selvfølgelig en masse billige varer. Størstedelen var pensionister, og Victor endte med at slå sig ned ved siden af Annette, der også var med på bussen for første gang. Som til en forelæsning i policyevaluering havde vi ikke fået gjort vores hjemmearbejde ordentligt, men heldigvis kunne Annette give os et overblik over, hvilke varer, der var værd at gå efter i Fleggaard. Hun skulle have 30 pakker YumYum-nudler til 66 kr., en kæmpestor Captain Morgan, to bøtter nutella, nogle filtre til hendes cigaretter og en lille smule snolder. Hvem køber ikke slik, når de alligevel er taget afsted?

Oppe foran i bussen var der et køleskab med vand, sodavand og øl til en 10’er. Idet vi formentlig var de eneste i bussen, der var kommet hjemmefra uden kontanter, fik vi overtalt buschaufføren til, at vi kunne overføre på MobilePay til Jeff. Dem vi sad omkring, havde allerede været oppe og hente bajere, inden vi steg på bussen. Derfor besluttede vi os for at rejse os ved det træ, vi faldt ved aftenen før og hoppede i køleskabet. Dette dulmede vores tømmermænd, og gjorde det muligt at få klemt et rundstykke ned, da der var rygepause i Kolding, hvor vi i øvrigt var nogle af de eneste, der ikke røg smøger.

Som køer, der kommer tilbage på græs, ræsede folk ud af bussen, da vi ramte Fleggaard ved 12-tiden. Vi fangede slet ikke situationens alvor og endte allerbagerst i køen til at komme ind i en overfyldt grænsebutik. Heldigvis er Fleggaard fyldt med smagsprøver, og vi fandt ro i de nærmest tumultariske tilstande ved lige at få et par gratis. Vi valgte derudover at investere i to sæt matchende t-shirts, som vi fik masser af ros for i bussen. Oppe ved kassen udfordrede en familiefar os til et ræs om, hvem der valgte den hurtigste kø til kassen. Han vandt og stod hoverende med sine Pepsi Max, da vi kom ud af butikken. Tydeligvis havde han læst køerne bedre end os, og vi blev igen bevidste om, at vi på ingen måde kan måle os med de rutinerede grænsehandlere.

Inden bussen gik tilbage mod Århus, slog vi et smut forbi det hyggelige cafeteria, der ligger lige overfor Fleggaard. Her fik vi bestilt en Gigant Wurst hver – et monstrum af en pølse på en halv meter med et lille bette pølsebrød til kombineret med en kæmpe fadøl. Pølsen gjorde os mætte, men var på ingen måde en stor smagsoplevelse. Til gengæld kostede gigantpølse-øl-kombinationen kun 70 kr.

På turen hjemad kunne vi efterhånden godt mærke, at vi trods alt havde været i gang med at drikke øl i nogle timer og også havde vores andel af de gratis smagsprøver i Fleggaard. Kristen begyndte at snakke rigtig højt, Jacob og Kasper faldt i søvn og Victor endte med at spilde så meget øl på sit sæde, at han var nødt til at rykke over til en ny ældre dame og sidde (hun var i øvrigt ikke begejstret, da han fortalte, at vi læser statskundskab).

Bussen landede ved Musikhuset igen kl. 16.30, og folk steg ud med deres billige varer og (max!!) 9 rammer øl eller sodavand. Vi gav Annette og de andre en kæmpe krammer og gik hjem med et smil på læben.