1 minute read

AFSLUTNINGSKONCERT

Next Article
BRYN TERFEL

BRYN TERFEL

Advertisement

Søndag 11. juni 2023 kl. 14.00

Værkets Store Sal

Der er lagt op til en flot og festlig eftermiddag, når randers Kammerorkester sammen med to stærke stemmer og et stort kor fra Korby Randers afholder Sangfestivalen Voxperiences afslutningskoncert. Efter en uge hvor sangen og stemmen har bredt sig ud i alle hjørner af Randers, står musicalstjernen Julie Steincke og sangeren Ivan Pedersen på scenen og synger et stort program. Der er sange af bl.a. elton John, queen og The Beatles, og der er store hits fra musicals som Chicago, Chess, Jekyll and Hyde og Moulin Rouge. Julie Steincke er uddannet skuespiller og sanger fra Italia Conti Academy of Theatre Arts i London. Hun har i en årrække optrådt i store musical-opsætninger på bl.a. Det Ny Teater og Tivolis Koncertsal. I den store offentlighed blev hun især kendt som dommer i tv-udsendelsen ”Danmark har talent”. Ivan Pedersen har gennem flere årtier markeret sig på de rytmiske scener i Danmark, hvor han bl.a. har samarbejdet med Poul Krebs og henning Stærk. Ivan Pedersen blev i 1996 belønnet med en Grammy som Årets Danske Sanger. David Riddell dirigerer koncerten, der arrangeres i samarbejde med Værket.

This article is from: