Dansk Design DNA

Dansk Design DNA – © Designrådet, 2017

1

DANSK DESIGN DNA –

© Designrådet, 2017 danishdesigncouncil.dk Udarbejdet af Dansk Design DNA gruppen: Ida Engholm | Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Christian Holmsted Olesen | Design Museum Danmark Sune Kjems | VIA DESIGN Christina Melander | Danish Design Center

Udgivet med hjælp fra: Design Museum Denmark Danish Design Centre Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering

2

Forord – Designrådet har undersøgt det

grad end i dag skal kunne brande

danske design DNA. Resultatet er

sig blandt verdens førende design

10 værdier, der tilsammen tegner

nationer.

et billede af dansk design såvel historisk som nutidigt.

I 2016-2017 har der været afholdt en række masterclasses, panelde-

De 10 værdier er fastlagt på baggr-

batter og der har været gennemført

und af en designproces, hvor Dansk

en survey blandt 100 fagfolk. Et

Designs DNA projektet har ageret

foreløbigt resultat af udforskningen

platform for en række initiativer,

af det danske design DNA er DNA-

der med forskellige tematikker har

mennesket med de 10 værdier.

diskuteret, udfordret og undersøgt dansk designs aktuelle status og

Denne lille bog præsenterer og

mulige fremtidsspor.

perspektiverer historisk og nutidigt de 10 værdier som et indspil til

Formålet med projektet er at skabe

debat og videre udforskning.

fornyet synlighed og engagement i formidlingen af den værdi, design skaber for erhvervsliv og samfund og den styrkeposition, dansk design repræsenterer for Danmark.

Der er imidlertid ingen tvivl om, at potentialerne er langt større, hvis Danmark formår at udnytte sine erhvervsmæssige, forsknings- og uddannelsesmæssige styrker inden for design, og at vi i endnu højere

3

DANSK DESIGN DNA –

Soc

Holistisk

Samskabelse

Hum Håndværk

Holdbart

4

cialt

Kvalitet

Brugerorienteret

mant Sagligt

Enkelt

5

DANSK DESIGN DNA –

Dansk Design DNA – af Ida Engholm og Christian Holmsted Olesen Danmark er blandt de førende

Louise Campbell, Cecilie Manz,

designnationer i verden.

Niels Hvass og Kasper Salto i vidt

Historisk har Danmark positioner-

omfang videre på den historiske

et sig internationalt gennem

brugskunsttradition i dialog med

verdensberømte designere som

nye produktionsteknologier.

Arne Jacobsen, Finn Juhl, Hans

Inden for industriel design har

J. Wegner, Børge Mogensen og

Danmark leveret internationale

Poul Kjærholm, der var en del af

produktklassikere fra globale

den såkaldte ”Guldalder i dansk

brands som Lego, B&O og Stelton,

design”. Indlejret i en håndværks-

der med designere som Jacob

og brugskunsttradition bidrog

Jensen og Erik Magnussen i front

designerne på forskellig vis til

har kombinereret sofistikerede

udviklingen af et nyt formsprog i

teknologiske tilgange med stringent

dialog med europæisk funktional-

geometrisk-minimalistiske løs-

istiske formideologer, International

ninger.

Stil og organisk modernisme og markedsført som Danish Modern i 1950erne og 60erne. Møblerne og designobjekterne vakte opsigt for deres perfektionerede detaljering, enkle geometri, brugs-orientering og minimalistiske ’tidløse’ løsninger, der blev eksponent for det særligt æstetisk bevidste formsprog, som stadig definerer dansk design i dag.

Inden for blandt andet møbelkunst bygger nutidige designere som

6

Børge Mogensen: J39 ”Folkestolen” (1947).

7

DANSK DESIGN DNA –

Designrådet undersøger Dansk designs DNA – Designrådet, den uafhængige

Breder vi perspektivet ud, er det

tænketank for dansk design, har i

specielle ved dansk møbel- og

2017 sat sig for at overveje, hvad

produktdesign måske begrundet i

dansk design egentlig er. Det er en

den særlige socialitet og kultur, som

vanskelig og uendelig opgave, der

produkterne er født ud af, og som

ikke findes et entydigt svar på. Men

i dag også spiller ind på en langt

øvelsen kan bidrage til at skabe

bredere skala af designfænomener

debat om, hvad der kan siges at

og forekomster, og som kan være

kendetegne dansk design blandt de,

definerende for, hvad man måske

der arbejder med design, og de der

bredt kunne kalde ’en dansk

lever med det.

designkultur’.

En overordnet og foreløbig indsigt fra undersøgelsen er, at dansk designs unikke karakter først og fremmest synes at være udsprunget af en møbelkunst- og produktudviklingspraksis, det vil sige primært af fysiske produkter.

Det er inden for møbelkunst og produktudvikling, at man begyndte at arbejde målrettet designorienteret i det 20. århundrede, og det er med fysiske produkter, at Danmark har sat sit allermest unikke aftryk på den internationale designscene.

8

Dansk design udvikles i dag i en stadig mere global kontekst, samtidig med at design som felt er genstand for fortsat ekspansion.

Det afspejles i de mangeartede former, som design udtrykkes i - fra klassisk produktudvikling over grafisk kommunikation, branding, digital design til design af systemer, services og strategiske visioner.

Hvis vi med ’designkultur bredt forstår de formative kulturer, der ligger bag frembringelsen

Knud Holscher & Charlotte Skibsted:

af design, har den succesfulde

Pictoform - Navigationssystem til blinde.

danske designkultur muligvis at

GH Form (1995).

gøre med, at Danmark er udråbt til et af verdens lykkeligste lande,

veldesignede hospitalsstuer. En

at København for tredje år i træk

udvikling, der har skabt forbindelse

er blevet valg som den by i verden,

mellem de store sociale bevægelser

der har den højeste livskvalitet.

som andelsbevægelsen, arbejder-

Måske er den også begrundet i, at

bevægelsen og avanceret design

Danmarks byer og samfundsindret-

i de sidste hundrede år, med det

ning siden velfærdsudviklingen i

resultat at nutidens danskere lever

efterkrigstiden og frem har bygget

i et kreativt intenst og kunstnerisk

på en unik sammentænkning af

avanceret samfund, som alle har

socialt engagement og kvalitetsbev-

glæde af. Den danske designkultur

idst arkitektur og design; smukke

er formet med udviklingen af den

byanlæg, velindrettede børne-

demokratiske velfærdsstat, hvor

haver, kommunale legearealer og

der har været politisk vilje til, at alle

9

< Henning Koppel: “Den Gravide And” Vandkande (1952).

DANSK DESIGN DNA –

borgere skulle have adgang til gode produkter og færdes i omgivelser af højest mulig kvalitet. Design er et medium for kultur, og i Danmark udtrykkes det i form af de sammentænkte og helhedsorienterede løsninger, der præger indretningen af vores offentlige systemer og byrum. Ikke mindst derfor har Danmark en særposition inden for

Jacob Jensen, Sigvard Bernadotte and Acton

det, vi bredt kalder ’totaldesign’.

Bjørn Design Office:

I få andre lande har samfundets

Margrethe Bowl. Rosti (1954).

virksomheder, institutioner og individer så godt råd og motivation

brugervenlige lufthavne. Overalt

til at investere i godt design.

i Danmark kan handicappede og blinde komme ubesværet omkring,

Eksemplerne er legio. En by-

fordi offentlige bygninger og byrum

planlægger og byrumsdesigner

er designet efter principper om

som Jan Gehl rådgiver hele

tilgængelighed. Og man kan kigge

verden om, hvordan man skaber

på Islands Brygge, hvor fremragen-

menneskevenlige byrum efter

de byplanlægning har skabt et af de

danske forbilleder. Københavns

mest diverse og spændende miljøer

Lufthavn bliver fremhævet som

for byliv, hvor der om sommeren er

en af verdens smukkeste og mest

tykt af mennesker, der lever sam-

10

men på tværs af religioner, kulturer og sociale skel, og om vinteren rummer vinterbadning i en tidligere industrihavn med krystalklart vand.

Mange udlændinge, der besøger os, kan slet ikke forstå, hvordan det kan lade sig gøre.

Hans J. Wegner: PP250, “Jakkens hvile” (1953).

< Jacob Jensen: Beomaster 1900. B&O (1976).

11

DANSK DESIGN DNA –

10 værdier –

Dansk design er mangfoldigt og

underbygning antages at udpege

mangetydigt, og derfor må det i sa-

nogle væsentlige kernetræk.

gens natur indebære en reduktion af kompleksitet at definere, hvad

De er tegnet op som et diskus-

der kendetegner dansk design. I

sionsindspil til videre debat og

første omgang har Designrådet ad-

de illustreres i form af et ’DNA

spurgt 100 danske fagfolk. Svarene

menneske’, der fremhæver det

var overraskende enslydende,

humane, som må antages at være

og der udkrystaliserede sig nogle

omdrejningspunkt for ethvert

gennemgående træk, der måske

design. Jævnfør de foreløbige

kan tegne konturerne af, hvad der

undersøgelser udgøres det danske

definerer dansk design - et dansk

design dna af 10 værdier, der er

design dna. Undersøgelsens resul-

henholdsvis historisk og nutidige,

tater er sammenfattet i 10 værdier,

og som muligvis også tegner mulige

hvor nogle hænger sammen og

fremtidsspor for design i Danmark.

delvist overlapper med hinanden, andre tegner særlige karaktertræk op. Prioriteringen kunne muligvis være anderledes, og nogle træk været udskiftet med andre, men afsøgningen må med sin empiriske

12

Havnebadet i Københavns havn, Islands Brygge. BIG/JDS (2003). >

Socialt – Dansk design er socialt. Det er indlejret i en demokratisk samfundsforståelse, der er betinget af, at det danske samfund på trods af skiftende, også borgerlige regeringer, er domineret af en socialdemokratisk tankegang, der i sin mest frie markedsøkonomiske form er social liberalistisk. Designteoretikeren Hans Carl Finsen anvender begrebet ’socialæstetisk’ til at beskrive den nationale, danske smag, der ifølge Finsen er forankret i 1930ernes danske kulturradikalisme, og som i et videre perspektiv kan knyttes til den demokratiske velfærdsstat og de fornævnte sociale bevægelser, som synes at have været formative for den danske designkultur. Idealerne afspejles i dag i de ideologier, der ligger til grund for nutidigt offentligt design og byplanlægning, hvor blandt andet brugerorientering og tilgængelighed er i højsædet.

13

DANSK DESIGN DNA –

Kvalitet Dansk design har fokus på kvalitet,

Too perfect kaldte den canadiske

dels som langtidsholdbarhed i

designer Bruce Mau en udstilling

form af minimalistiske og ’tidløse’

om dansk design. Det hele synes at

løsninger. Dels i materialevalg og

komme fra håndværket, hvor netop

detaljeringer som man f.eks. ser ek-

sansning, overfladebehandling,

semplificeret i dansk møbeldesign,

samlinger og udviklingen af den

der er designet til at kunne holde,

traditionelle type og dermed den

ikke bare brugsmæssigt, men også

eksisterende idé, er det bærende.

stilistisk. Den danske håndværkstradition har været med at forfine både idé og form, og det har beriget kvaliteten af dansk design i en grad, så danske designere nærmest synes sygeligt optaget af konstruktioner og samlinger, materialer og deres bearbejdning og detaljer. Der ligger måske en næsten neoplatonsk forestilling bag designet: Ideen skal udtrykkes på den absolut optimale måde.

Poul Kjærholm: PK22 (1956).

14

Brugerorienteret Dansk design er orienteret om sine brugere og den kontekst, der designes til. Danmark er en gammel landbrugsnation, og meget af den fornuftsbetonede formgivning har sin rod i en tradition for at skabe gode redskaber, en redskabsæstetik, hvor brugen er i centrum nærmere end produktionsomstændighederne. Denne tænkning blev videreført i den danske variant af

Playdead: INSIDE computerspil (2016).

modernismen i det 20. århundrede, hvor de store møbelarkitekter

brugerorienteringen måske haft

placerede Danmark på den inter-

indflydelse på, at dansk design i dag

nationale scene. Nogle arkitekter

har en førerposition inden for digital

talte om, at dansk design var mere

design, hvor det at kunne sætte sig

’form follows function’ end interna-

i brugerens sted er en forudsætning

tional modernisme, man var mere

for vellykkede brugerinterfaces.

interesseret i den menneskelige

Danske interface-specialister

og brugsmæssige dimension.

som Jacob Nielsen og Rolf Molich

Arkitekten Kay Fisker talte om

satte allerede i internettets tidlige

’Den funktionelle tradition’ som

barndom internationale standarder

et regionalt og historisk forankret

for brugervenlighed på nettet, og i

begreb, en særlig måde at formgive

dag er vi globalt førende inden for

på i Danmark. Man anvendte

produktion af computerspil og med

stedets materialer, og der var ikke

et højt kunstnerisk og kommercielt

noget nyt i at være orienteret mod

niveau.

funktion. I en nutidig kontekst har

15

DANSK DESIGN DNA –

Humant Dansk Design er humant, fordi det

lighed og brug, kombineret med

er socialt og har brugeren i fokus.

funktionstænkning, synes at gøre

Designforskeren Lars Dybdahl

formgivningen resistent over for

siger, at dansk design er empatisk,

den meste kritik og dermed langtid-

netop fordi det er forankret i

sholdbart. Udenlandske designere

den danske velfærdsstat, og

lader sig i dag inspirere af den

det betyder, at social omsorg og

danske designtradition. Når britiske

ergonomisk refleksion er en del af

Jasper Morrison eller japanske

de brugerorienterede egenskaber i

Naoto Fukusawa taler om ”Super-

udviklingen af design. Dansk design

normal Design” kommer man let til

omtales som en særlig modnet,

at tænke på Kaare Klint og Børge

human eller endda poetisk variant

Mogensen, som talte om at skabe

af modernismen, hvor mennesket

en stol af god gammel slægt.

og omgivelserne er tænkt med ind i designet. Forankringen i historiens afprøvede ideer og fokus på sanse-

Knud W. Engelhardt: Gadeskilte til Gentofte Kommune.

16

Sagligt Dansk design er sagligt. Meget af

i det upåagtede er de både synlige

det industrielle danske produktde-

og en del af hverdagens vane.

sign kan minde om tysk designs saglighed, rationalitet, funktionalitet og enkelhed, men det danske er ofte mere bearbejdet i overflader og detaljeringer. Læg for eksempel mærke til den perfekte overflade på de danske Fuga-stikkontakter, som er stoflige næsten som var plasten et stykke træ. Eller tænk på typeforenklingen i Steltons brugsgenstande, der både billedligt og brugsmæssig fremstår med en klar geometri og regularitet. I såvel i det eksklusive som

Erik Magnussen: EM77 Termokande. Stelton (1977).

17

DANSK DESIGN DNA –

Enkelt Dansk design er enkelt. Det af-

til gengæld lader formen blive det

spejles i redskabernes æstetik og

væsentlige. Selv når dansk design

detaljer, og i det forhold at dansk

bliver organisk og symbolsk, og

design i en national fortolkning af

dermed ikke klassisk, er det præget

den internationale modernisme, har fremmet et

af enkelhed, som det ses i for eksempel i Henning Kop-

spartansk, renset udtryk

pels sølvkande, der med

med fokus på brugsori-

sin organiske karakter

enteringen og formernes

både er kande og ligner

essens i rene voluminer

en svane, eller i Verner

og typeforenkling.

Pantons berømte

Enkelheden er vokset ud

S-formede stol, der

af en protestantisk og

ikke blot er enkel i

sparsommelig tradition,

sin produktionsform,

hvor nøjsomhed

fremstillet i ét stykke

resulterede i former

formstøbt plast, men

holdt i tøjler og et behersket farvevalg, en

også i sin organisk antropomorfe form.

nødvendighedstænkning.

Der er en sanselighed

Dansk kunst, arkitektur og

over de biomorfe former,

brugskunst har i flere århundreder

som tegner en særlig variant af

dyrket antikkens former i flere på

den organiske modernisme, som vi

hinanden følgende klassicismer.

også finder i f.eks. Arne Jacobsens

Det er formodentlig her, man skal

Myre, Finn Juhls Pelikan-stol eller

finde roden til det begrænsede og

Hans J. Wegners Ox-Chair.

stringente materialevalg og den ofte reducerede brug af farver, som Arne Jacobsen: “The Ant” chair (1952) 18

Holdbart Dansk design er holdbart, fordi

virksomheder som B&O, Kompan,

det vægter det gode håndværk,

Lego, Grundfos, Novo Nordisk

detaljeringen i materialer og frem-

og Fritz Hansen tegner i dag

stilling og den formmæssige

traditionstunge tyngdepunkter

forenkling, der sikrer

for højt estimeret kvalitets-

stilmæssig ’tidløshed’.

design, der er blandt

Holdbarheden er

forudsætningerne

måske årsagen til,

for, at dansk design

at dansk design

fortsat er centralt

har leveret

positioneret på

så mange

de internationale

klassikere på

markeder og i

den interna-

øjeblikket oplever

tionale scene

stor vækst.

og inden for mange forskellige genrer, fra Bindelsbølls Carlsberg logo over Mogens Koch reoler, Kvadrats tekstiler til Royal Copenhagens musselmalede porcellæn - i både historiske og nutidige varianter - og helt håndfast industrielt, Nilfisk støvsugeren, der overgår alle i brugsværdi og holdbarhed. Globale designbaserede Thorvald Bindesbøll: The Carlsberg logo (1904).

19

DANSK DESIGN DNA –

Håndværk Dansk design er forankret i en

som også Kay Fisker talte om i

håndværks- og brugskunsttradition,

’Den funktionelle tradition’, om den

der har sat værdien af at arbejde

særlige historisk forankrede måde

kunstnerisk og æstetisk højt. Det

at formgive på i Danmark, som vi

er også håndværket, der i efter-

stadig bryster os af i dag.

skrigstiden gjorde dansk design til et internationalt brand. Da Hans J.

Da Poul Kjærholm begyndte at

Wegner i 1949 præsenterede ’Den

designe møbler i fladstål ligesom in-

runde stol’ på Snedkerlaugsud-

ternationale modernister som Mies

stillingen i Danmark, begyndte

van de Rohe ville han modsat Mies,

amerikanske journalister at skrive

som dyrkede det industrielle udtryk

om dansk håndværk. Amerikanerne

vise, at stålet kunne opnå samme

kaldte Wegners stol for ’The Chair’,

stoflighed og sanselighed som træ

fordi de opfattede den som den

med den rette matforkromning.

perfekte stol. Wegner selv var ikke

Når B&O i dag forsker i overfladebe-

imponeret: ”Den er der ikke noget

handling af aluminium handler det

nyt i, den kunne være lavet for 200

også om, hvordan vi kan opnå den

år siden”. For den var baseret på

perfekte overflade ligesom på et

ældgammelt fint håndværk. Men

gammelt snedkermøbel. Håndvær-

det var netop det, amerikanerne

kets dyder lever i høj grad videre i

kunne lide, for efter krigens rædsler

nutidens danske designforståelse.

blev industrialiseringen dømt medskyldig i katastrofen. Danskerne repræsenterede en historisk tradition, som blev formidlet gennem internationale rejseudstillinger, der bidrog til den fortælling,

Kriminalforsorgen: > 20

Psykisk arbejds- og afsoningsmiljø i danske fængler (2009). ViaDesign/Cowi

Samskabelse Dansk Design bygger på kreative

dag også med aktiv inddragelse af

designeres innovative frembring-

brugere, både i de indledende faser

elser, og dermed er der en stærk

af idéudviklingen som co-design,

’auteur-tradition’ i Dannark. I en stor

i prototypetestning, hvor brugere

del af det 20. århundrede havde

indgår som informanter, eller i

designerne en håndværksbaggrund

afgrænsende dele af designpro-

og kunne selv fremstille prototypen,

cessen som co-creators. På grund

og de havde stor indsigt i produk-

af den demokratiske kultur er

tionsapparatet. Det havde mange

danske virksomheder bredt set ret

fordele, men da Danmark for alvor

ikke-hierarkiske og arbejdskulturen

blev industrialiseret i anden halvdel

forholdsvis anti-autoritær. Det giver

af det 20. århundrede blev design

gode muligheder for innovation, for-

mere komplekst, og der kom

di ideer til nyudvikling kan komme

specialiserede produktionsteknol-

alle mulige steder fra i virksomhed-

oger. Dermed blev design mere et

er og organisationer.

samarbejde mellem virksomhed og formgiver.

I nutidige designfelter som digital design, service design og strategisk design er samarbejde altafgørende, og de fleste nye designgenrer er i dag tværfagligt anlagt, idet de ikke kun involverer fagprofessionelle designere, men også andre ekspertiser. Meget design udvikles i

21

DANSK DESIGN DNA –

Helhedsorienteret Dansk designhistorie er vævet tæt

’grønne områder’ og ’systemer for

sammen med arkitekturhistorien,

frilufstliv’ til Københavns moderne

og mange af arkitekterne arbejder

metrobyggeri og lufthavn, der fører

også som designere. Det giver

os ubesværet gennem arkitek-

en helhedstilgang til design, der

tonisk, rumlige og brugsmæssige

historisk kan ses afspejlet i for

forløb, fra transport til og fra byen til

eksempel Arne Jacobsens berømte

indtjek, transitområder og rejser ud

SAS-hotel, hvor alt fra bygningen

i verden.

over møblementet, herunder de ikoniske Ægget og Svanen, til spisebestik og dårhåndtag blev designet efter samme formgivningsideal, eller i offentlige institutioner som for eksempel DSB, hvor arkitekten Jens Nielsen i 1980erne udviklede et komplet designprogram, der gav en fælles identitet mellem de dansk producerede IC3-tog, inventar og skiltning til banegårdsbygninger, uniformer og øvrig grafik.

Helhedstankegangen ses også i byplanlægningen over tid, fra for eksempel Femfingerplanen, der blev udviklet med Københavns hastige forstadssudvikling i mellemkrigstiden med tæt sammensætning af vejnet, trafiklinjeplaner, sikrede

22

Københavns Lufthavn, Terminal 3.

Dansk design udvikler sig i dag i tæt dialog med globale tendenser – Dansk design udvikler sig i dag i tæt dialog med globale tendenser, og det kan derfor på et niveau synes omsonst at ville udskille en særlig dansk identitet. Ikke desto mindre har undersøgelsen bidraget til at udpege nogle definerende træk, der kan siges at være særligt danske.

De er præsenteret her som indspil til debat og videre udforskning.

Her mangler tekst

23

DANSK DESIGN DNA –

Quality – Danish design focuses on quality: partly in the form of long-lastingDesignrådet er tænketanken for det ness with minimalist, ‘timeless’ danske designfelt. solutions, and partly in the choice of material and details: for example, Vi Danish har til formål at fremme dansk is in furniture design, which design ved udtænke udforske designed toat last in both og utilitarian nye perspektiver påThe design. and stylistic terms.

Danish tradition of craftsmanship helped Vi kalder det designfritænkning. to refine both concept and form, — enriching the quality of Danish Se mere: design to the extent that Danish

www.danishdesigncouncil.dk designers seem almost morbidly

preoccupied with structures, joints, and materials and their processing and details. Perhaps there is a quasi neo-platonic notion behind the Udgivetthe med hjælp fra:be expressed design: idea must in the ultimate way. The Canadian designer Bruce Mau curated an exhibition on Danish design and named it ‘Too perfect’. It all seems to stem from the craftsmanship, in which sensory perception, surface treatment, joints and the traditional, already existing idea predominate.

The Royal Danish Academy of Fine Arts, Schools of Architecture, Design and Conservation

24

© Designrådet, 2017