organisation

Page 1


organisation

organisation

Digital udgave 2025

Oprindeligt udgivet i trykt form i 2017

Redaktion og grafisk tilrettelæggelse: Nicolai Bo Andersen

Tekst: Katja Nicoline Meyer

© 2017 Kunstakademiets Arkitektskole, Transformation

Kandidatprogram i Kulturarv, Transformation og Restaurering

Udgivet af: Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering

ISBN 978-87-7830-912-9

BYGGERIETS ROLLER

Byggeriet er organiseret omkring en række roller, som hver varetager forskellige interesser og arbejder. I de fleste tilfælde, beder en bygherre en rådgiver om at udarbejde et forslag, som udføres af en entreprenør. Byggeprojektet skal godkendes af myndighederne, og evt. brugere af bygningen tages med på råd.

BRUGERE lejere, borgere, medarbejdere

BYGHERRE

offentlig, privat

MYNDIGHEDER kommune, styrelser, tilsyn

RÅDGIVER

arkitekt, ingeniør, øvrige

ENTREPRENØR murer, maler, tømrer, vvs, gulv, el, øvrige

LEVERANDØR materialer, produkter, systemer

Foto: Victor Boye Julebæk

BYGGERIETS FASER

Idéoplæg og programlægning

Den første bearbejdning af klientens tanker, idéer og behov. Byggeprogrammet er en sammenfatning af klientens krav og ønsker.

Dispositionsforslag

Beskriver den arkitektoniske idé, funktioner, bæredygtighed herunder forslag til materialer, konstruktions- og installationsprincipper.

Projektforslag

Bearbejdning af dispositionsforslaget, hvor alle afgørende beslutninger er truffet og indgår i projektet.

Forprojekt (myndighedsprojekt)

Projektets endelige udformning i relation til myndighedskrav, herunder arkitektur, konstruktioner, materialer og tekniske installationer.

Hovedprojekt

Entydig og detaljeret afklaring af byggetilladelsens betingelser samt grundlag for udbud, kontrahering og udførelse.

Udbud

Projektet udbydes. Indhentning af tilbud fra entreprenører foregår i licitation eller som underhåndsbud.

Udførelse

Der udpeges en byggeleder, som styrer byggeriet, herunder tidsplan, kvalitet, økonomi og dokumentation heraf.

Drift

Drifts- og vedligeholdelsesplanen beskriver driftsaktiviteter og eftersynsrutiner, herunder aktiviteter, der er en betingelse for klientens opretholdelse af 1 og 5-års garantier.

Foto: Katja Meyer

Rådgivning indkøbes til hele eller dele af byggeprocessen. Rådgiveren yder forskellige ydelser som oftest med udgangspunkt i ”Ydelsesbeskrivelserne for byggeri og planlægning 2012”, som er en detaljeret beskrivelse af ydelsen pr. fase, udarbejdet af ”Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI” og ”Danske Arkitektvirksomheder”. Under projekteringsfasen udpeges en rådgiver, som projekteringsleder som styrer projekteringen af byggeriet. Under udførelsen udpeges en rådgiver, som byggeleder til at lede byggeriet og føre tilsyn.

Bygherrerådgivning

Rådgivning af bygherren i de indledende faser eller igennem hele processen. Varetager bygherrens interesser overfor de projekterende og de udførende og gransker disses arbejde.

Totalrådgivning

Bygherren indgår én aftale med en rådgiver, der tilknytter evt. underrådgivere og påtager sig derved ansvaret for disses arbejde.

Delt rådgivning

Bygherren indgår særskilte aftaler med rådgivere, dvs. individuelt med ingeniør, arkitekt og evt. andre rådgivere. Bygherren har ansvaret for koordineringen mellem rådgiverne (medmindre dette ansvar overdrages til projekteringslederen).

Underrådgivning

Underrådgiveren har typisk totalrådgiveren som sin ”klient” og indgår ikke aftaler direkte med bygherren.

Foto: Victor Boye Julebæk

Byggeriet kan udbydes i forskellige former for entrepriser. Valget af entrepriseform besluttes af bygherren, med input fra rådgiveren.

Fagentreprise

Bygherre indgår entreprisekontrakt med hver enkelt entreprenør for hver enkelt disciplin. Typisk mindre og håndværksmæssige komplekse sager.

Hovedentreprise

Bygherre indgår én hovedentreprisekontrakt med én hovedentreprenør, som indgår aftaler med underentreprenører. Typisk mellemstore og store projekter, eller hvor sagen har en hovedvægt i den disciplin som hovedentreprenøren har i egenproduktion.

Totalentreprise

Bygherre indgår én kontrakt med én totalentreprenør, som indgår aftaler med såvel underentreprenører som rådgivere. Typisk brugt til store projekter, hvor en del af projekteringen udføres af totalentreprenøren og dennes interne eller eksterne rådgivere.

Foto: Christoffer Harlang

Byggeriet har et standardiseret aftalesystem, som er baseret på en fælles aftale mellem byggeriets parter (almindelige betingelser), som normalt ligger til grund for de aftaler som indgås.

Mellem bygherre og rådgiver

Kontrakter som indgås mellem bygherre og rådgiver tager udgangspunkt i ABR89 og beskriver de typiske aftaler med mindre der skrives afvigelser ind i kontakten. Hertil vil ydelsen være beskrevet i ”Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning 2012” fra Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI og Danske Arkitektvirksomheder.

Mellem bygherre og entreprenører

For aftaler vedrørende fag-, stor- og hovedentrepriser mellem bygherre og entreprenør er grundlaget AB92 medmindre, der afviges herfra. For totalentrepriser danner ABT93 grundlaget.

Andre juridiske forpligtigelser

Alle parter skal levere arbejde, der følger bygningsreglementet (snart BR18). SBI anvisningerne kan hjælpe til at forklare og fortolke bygningsreglementet. Hertil bør man være bekendt med arbejdsmiljøloven for byggepladser, herunder sikkerhedskoordinering.

Foto: Victor Boye Julebæk

Alle parter i byggeriet har juridiske forpligtigelser og bør forsikre deres arbejder.

Bygherrens ansvar

Det er bygherrens ansvar at et byggeprojekt er forsikret korrekt. Hvis AB92 er aftalt, tegner bygherren en all-risk/entrepriseforsikring, herunder normal brand- og stormskadeforsikring. Ved totalentreprise er det dog totalentreprenøren, der tegner disse.

Rådgiverens ansvar

Rådgiveren bør have en rådgiveransvarsforsikring som dækker rådgiveransvar dvs. i tilfælde af forkert rådgivning, som påfører kunden økonomisk tab. Forsikringen dækker erhvervsansvar dvs. skade på 3. mands person eller ting hertil produktansvar, som dækker direkte tabte omkostninger for kunden, hvis rådgiveren leverer en ydelse eller produkt, som er defekt eller årsag til skade.

Entreprenørens ansvar

Entreprenøren bør have en ansvarsforsikring, som dækker arbejdsskader, maskiner og biler, samt produkt- og erhvervsansvar.

Foto: Christoffer Harlang

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.