KÅRK №32

TRANSPARENCY

Det transparente er allestedsnærværende som det gennemsigtige fænomen der både i fysisk, såvel som metafysisk forstand, lader lyset trænge igennem sig indtil det bliver netop transparent. Det transparente er den gennemsigtige falskhed, hvor vi ser igennem noget, men er bevidste om det materiale vi ser igennem. Det er glasset og vandet der er transparent, ikke luften. Det er dét vi beskæftiger os med i denne udgave.

002

003

Med tankerne på både en arkitektskole der åbner op for byen, og inviterer flere ind i den arkitektoniske dialog, med udstillinger på snart sagt hvert galleri i byen, og med New Aarch og dens glasbeklædte facader i baghovedet som den, i ikke fjern fremtid, nye virkelighed for de studerende i Aarhus, er det ved at være passende at KÅRK adopterer disse idéer og gør sig selv transparent.

KÅRK forsøger med hver udgivelse at være den duggede rude, hvorigennem man kan få glimtvise blik af hvad der rør sig på arkitektskolen og rundt omkring i landet i arkitektur- design- samt kunstsammenhænge. Herunder hvad der er til debat. Vi forsøger nu med denne udgivelse at tørre ruden af; gøre den ren; fra at være translucent til at blive komplet transparent, til at blive det udstillingsvindue som New Aarch også tegner til at blive, og dermed gøre KÅRK til et udstillingsvindue for det arbejde der bliver lavet på arkitektskolen, såvel som rundt om i landet. Det er også dét vi beskæftiger os med i denne udgave.

God læselyst, kig igennem ruden og se hvad der foregår der hvor du ikke selv er.

På vegne af redaktionen Frederik Ravn Redaktør

006 - 013

AKSEL J. BRANDT & ANNE B. LAURIDSEN Tænk ud af boksen

014 - 017

AKSEL J. BRANDT Fondazione Querini Stampalia

018 - 021

LAUGE FLORIS Om gulv-til-loft vinduer

024 - 031

FLERE FOTOGRAFER

032 - 043

EMILIE Z. MUNKSGAARD & PELLE J. CARLSEN Paris

044 - 045

ANONYMOUS On compressions and the spatial transparency of sounds

048 - 057

FLERE FORFATTERE Relational mechanisms at work

004

NV Live Lab

058 - 067

FREDERIK RAVN En kort tekst om EASA og om at bryde med arkitekturens rammer

068 - 069

ALBERTE KLYSNER GLAS - gennemsigtigteller gengivende?

Tankestreger om glassets ikke-transparens

072 - 073

JOHAN WEIHRAUCH Japan

005

074 - 083

BUSTER A. T. ANDERSEN & SILJE NYJORDET Med Colin Rowe under armen

084 - 085

ANONYM Uden titel

088 - 097

HELENE I. M. EIDE & S. PERLA GÍSLADÓTTIR Cyanotype / History and practice

098 - 103

KÅRK Flaskepost

AKSEL JAKOB BRANDT & ANNE BRUNBJERG LAURIDSEN

TÆNK UD AF BOKSEN

006

TÆ N K UD AF BOKSEN

AKSEL JAKOB BRANDT & ANNE BRUNBJERG LAURIDSEN

007

Tekst og Illustrationer af Aksel Jakob Brandt & Anne Brunbjerg Lauridsen

Sidste år pålagde regeringen de kunstneriske uddannelser nedskæringer på 10-30%.

Bl.a. KADK har måttet afskedige medarbejdere som konsekvens af dette. På AARCH har man i stedet taget en beslutning om at opsige skolens udstillingsbygning (per 31/01/2018) som svar på nedskæringerne. KÅRK har taget en snak med kurator Karen Kjærgaard om denne beslutning og fremtiden for skolens udstillinger.

TÆNK UD AF BOKSEN

AKSEL JAKOB BRANDT & ANNE BRUNBJERG LAURIDSEN

008

TÆNK UD AF BOKSEN

AKSEL JAKOB BRANDT & ANNE BRUNBJERG LAURIDSEN

Karen Kjærgaard: Kurator og udstillingsarkitekt gennem hele sit professionelle liv. Hun blev ansat på skolen i 2012 som lektor, men har siden 2013 arbejdet som kurator og udstillingsansvarlig.

009

Det var i 1996 at AARCH fik udstillingsbygningen som led i en aftale med den daværende regering. Det var de “glade halvfemsere” og højkonjunkturen betød at kulturministeren, Jytte Hilden, var opsat på, at skolen skulle uddanne flere arkitekter. Til gengæld mente skolen, at det var på tide med forbedringer af faciliteterne, hvorfor AARCH fik tildelt en ny bygning, der både skulle fungere som udstillingsbygning og auditorium. Kjaer og Richter tegnede bygningen, som blev opført af bygningsstyrelsen. Siden bygningens opførelse har det været skolen, som har betalt for bygningens høje husleje.

KÅRK: Hvordan udstillede man på skolen før man fik udstillingsbygningen?

“Afgangsprojekterne blev udstillet i MOCK-UP uden særlig kuratering. Efter eksamen lod man plancherne hænge og så var det udstillingen. Der var slet ikke fokus på at synliggøre elevernes arbejde på samme måde, som der er i dag. Derudover havde man mindre udstillinger rundt omkring på skolen, såsom på biblioteket eller i kantinen.”

Havde man opført udstillingsbygningen i dag, ville man nok have placeret den anderledes. Bygningen ligger akavet; klemt ind mellem to bygninger på den forkerte og mindre befolkede side af Nørreport. Et dilemma som letbanen kun har forstærket. Det har afskåret ikke kun byen, men også de studerende fra adgang til bygningen. Udadtil har det været problematisk at “sælge” udstillingerne, da udstillingsrummet ikke orienterer sig imod Nørreport. Dette problem har man forsøgt at imødekomme ved at opsætte store bannere på facaden, for derved at synliggøre bygningens indhold. Selvom budgettet til udstillingerne er forøget, har tendensen været den samme: Folk er kommet til udstillingsåbningen, men selvom der er interesse, har udstillingerne været tomme for gæster udefra i hverdagen, hvilket bl.a. også skyldes bygningens korte åbningstider (9-15 i hverdagen og lukket i weekenderne). Desuden ved folk ikke, det er gratis.

For Karen Kjærgaard bliver det i fremtiden et større arbejde at stable udstillingerne på benene end førhen. Men med muligheden for øget eksponering kan man også fornemme en vis lettelse over at “slippe af” med den gamle udstillingsbygning.

TÆNK UD AF BOKSEN

AKSEL JAKOB BRANDT & ANNE BRUNBJERG LAURIDSEN

“Jeg var med til at skrive det notat, der bidrog til nedlægningen af bygningen. For at fortsætte med at sætte den ene udstilling op efter den anden, og der så alligevel ingen folk kommer udefra og ser udstillingerne, giver ikke mening. Skolen mister selvfølgelig et vigtigt aktiv i form af tabet af et auditorium og en udstillingsbygning, som har haft en meget vigtig didaktisk funktion. Til gengæld har man undgået at fyre medarbejdere eller skære i facilitetsbudgettet og dermed slække på skolens standard for undervisningen.”

Frem for alt åbner det dog op for nogle spændende nye muligheder ift. skolens fremtidige udstillinger.

“Nu prøvede vi det i forbindelse med afgangsudstillingen på DOKK1 og under udstillingen i Vennelystparken. Især i Vennelystparken inviterede pavillonerne og synligheden fra gaden til ophold i parken. Så vi har med de to udstillinger formået at synliggøre skolen overfor et større publikum.”

Før nøglen drejes om, er der dog planlagt en sidste udstilling i bygningen: Drawing of The Year 2017.

“Opsigelse er en ting, men det betyder ikke, at vi officielt er ude af bygningen endnu. Nøglerne afleveres d. 31. januar, men alt skal tømmes inden jul, så Drawing of The Year bliver den sidste udstilling i bygningen. Derefter kan I få lov til at holde en fest derovre, fordi der ikke er pres på.”

TÆNK UD AF BOKSEN

010

Det er et erklæret mål for AARCH at kommunikere arkitekters værdi til omverdenen. Et fokus der ikke kun formidles i udstillingerne, men også ses i undervisningen; som i stigende grad beskæftiger sig med nutidige samfundsrelevante problemstillinger. Derfor giver det også mening, at udstillingerne for fremtiden vil blive udstillet, hvor folk rent faktisk har deres daglige gang.

011

AKSEL JAKOB BRANDT & ANNE BRUNBJERG LAURIDSEN

TÆNK UD AF BOKSEN

AKSEL JAKOB BRANDT & ANNE BRUNBJERG LAURIDSEN

KÅRK: Hvordan bliver afviklingen af fremtidige udstillinger?

“De store udstillinger vil fremover blive afholdt uden for skolens areal. RÅ HAL på Godsbanen er det mest oplagte bud på et udstillingsrum, som tingene ser ud nu. DOKK1 er også en mulighed og er allerede aftalt som udstillingsrum for sommerafgang, så vi veksler mellem RÅ HAL og DOKK1. Til foråret præsenterer vi endnu en udstilling i DEN RÅ HAL om arkitekter, der forsker, FORSK!, som viser 1:1 research by design udviklet af skolens forskerteam.”

KÅRK: Hvad vil skolen gerne kommunikere til omverdenen med sine udstillinger?

“At vi er de bedste. At vi har den bedste uddannelse. Som kurator er det så min opgave at vise jer og jeres arbejde fra den bedste side.”

“Denne udstilling var henvendt til kommende studerende og indadtil for at vise niveauet. Sådan en udstilling viser dybde i stedet for bredde. Man kan ikke altid vise alt. Når man kommer ud i livet, bliver man også valgt til eller fra. Det er vilkårene ved afgangsudstillingerne, at dem, der har lavet de mest nyskabende projekter, også får mest eksponering. Projekter, der ikke har det høje niveau, forsøger jeg at vise, så de tager sig bedst muligt ud.”

TÆNK UD AF BOKSEN

012

Der skelnes mellem afgangsudstillinger, som har et specifikt afsætningsfokus og hvor alle afgængere er repræsenteret, og øvrige udstillinger, hvor der kurateres blandt de bedste studerende.

Ved en udstilling som fx “365 Days”, hvor der er 120 potentielle udstillere, er det ikke muligt at udstille alles projekter. En udstilling som 365 Days har et specifikt didaktisk formål og forsøger at vise gode eksempler på, hvad man kan lære i løbet af de første 365 dage på arkitektskolen.

AKSEL JAKOB BRANDT & ANNE BRUNBJERG LAURIDSEN

013

KÅRK: Er det blot en midlertidig løsning at udstille i byen eller vil I fortsætte med at lave udstillinger rundt omkring i byen, når den nye skole står færdig? Vil I fortsat lave udendørs udstillinger som den i Vennelystparken? ”Afskibningen af udstillingsbygningen er forårsaget af økonomien, men den er også forårsaget af ønsket om en større synlighed af skolen ude i byen. Det næste års tid planlægges der fx på ruten fra den gamle skole til den nye skole (langs Nørregade og Nørre Allé) at opsætte små pop-up udstillinger, da jeg mener at strækningen fra den gamle skole til den nye skole trænger til oplevelser af arkitektonisk karakter. Da vi lavede udstillingen i Vennelystparken og på DOKK1, erfarede vi byrummets potentiale som udstillingsrum.

Det vil vi fortsat udfordre og udforske. Opsigelsen af udstillingsbygningen er et kick-off til at komme ud i byen, bruge byrummets potentiale som udstillingsrum og tænke “ud af boksen”. Så kan det være, der dukker nogle nye ting op, hvor man dedikerer et unit til at arbejde med et bestemt område i byen i et semester. Eller vi igen bruger Vennelystparken. Det er en del af skolens strategi.”

KÅRK: Det vil heller ikke være muligt at bruge auditoriet ved opsigelsen af udstillingsbygningen. Hvad gør man ved større forelæsninger, hvor der kommer mange studerende?

“I forhold til auditoriet må vi se, om det er muligt for skolen de næste 2,5 år at leje auditoriet til særligt store forelæsninger. Vi ved endnu ikke, hvad der skal ske med bygningen. Hvis udstillingsbygningen bliver bygget om eller revet ned, må vi se, om det muligt for os at leje os ind ude i byen, f.eks. på DOKK1. På trods af disse udfordringer er jeg sikker på, at der vil komme gode ting ud af opsigelsen af udstillingsbygningen. Jeg glæder mig i hvert fald til at lave udstillinger, der viser skolens potentiale - på nye måder og på nye lokationer. Jeg tror, det bliver sjovt og godt for skolen at komme ud i byen.”

TÆNK UD AF BOKSEN

AKSEL JAKOB BRANDT

FOUNDAZIONE QUERINI STAMPALIA TeksT og bIlleder af aksel Jakob brandT

014

Carlo Scarpa - Venedig - 1959 I Venedig er det udelukket at have vinduer med glasruder i stueplan. For når man styrer en båd kan man få solens genskær i øjne og blive distraheret. Carlo Scarpa’s gittervindue løser elegant dette problem, samtidig med at Venedig’s kanaler dermed synliggøres, idet vand frit flyder ind og ud af bygningen i takt med tidevandet.

FOUNDAZIONE QUERINI STAMPALIA

015

AKSEL JAKOB BRANDT

FOUNDAZIONE QUERINI STAMPALIA

AKSEL JAKOB BRANDT

016

FOUNDAZIONE QUERINI STAMPALIA

017

AKSEL JAKOB BRANDT

FOUNDAZIONE QUERINI STAMPALIA

LAUGE FLORIS

OM GULV-TIL-LOFT VIN

018

OM GULV-TIL-LOFT VINDUER

LAUGE FLORIS

019

NDUER

TeksT og bIlleder af lauge florIs Vindueskarme er dejlige. Gerne de dybe. Dem som Hammershøi maler, hvor varmt sollys bliver spredt fra de patinerede egetræssprosser. Dem du kan sidde i. Dem du kan ligge i. Dem du kan pynte. Men vindueskarmen er en truet art, for her er et lille problem blandt alle de store i verden: Gulv- til- loft vinduet.

Vi er i en tid, hvor spekulanter opfører nye etageejendomme i vanvittig fart overalt i de store danske byer. To udvælgelseskriterier gør sig gældende: Det skal være billigt og det skal gå hurtigt.

Det går så stærkt, at arkitekterne ikke kan følge med. Det er et byggeboom af opsprættede bygninger, hvor arkitekterne ikke når andet end at skære hele dele af facaden ud for ukritisk at vise, hvad der foregår indenfor.

OM GULV-TIL-LOFT VINDUER

LAUGE FLORIS

Gulv-til-loft vinduet udleverer det hele. Fra gaden ser man helt ind til bagvæggens standarddekorationer, Hay-indretningen, det åbne tøjstativ og lige lukt ind på din seng. Ingen hemmeligheder, ingen lyssky aktiviteter, ingen sex uden gardiner, ingen grænse mellem privatliv og gadeliv. Dog er beboerne af disse boliger smarte. Nogle steder er der afskærmet for indsyn ved at plastre vinduet til med yogamåtter, krøllede gardiner, der er trukket for den nedre halvdel, eller nullermænd og sure sokker.

OM GULV-TIL-LOFT VINDUER

020

Gulv-til-loft vinduer er fantasiforladte boligkoncepter, der kun er sexede i ejendomsmæglerens boligannonce. Gulv-til-loft vinduet er et symbol på arkitekternes og bygherrernes alt for høje tempo og mangel på selvkritik. Gulv-til-loft vinduet er boligarkitekturens svar på et udstillingsvindue, når vi ikke er på sociale medier.

Gulv-til-loft vinduet er stablede parcelhuse uden forhave og hæk.

Gulv-til-loft vinduet er på mode.

Tænker vi nok over, at storbyens poesi også fremkommer af det mærkværdige, eventyrlige, skjulte og dvælende? Der hvor der er lagt kærlighed i de små detaljer af tilværelsen.

Når vi bevæger os ned af gaden i skumringstimen og lysene begynder at tænde, kan vi fornemme, at der er liv i boligerne.

Lige på dét tidspunkt, hvor himlen er lys, men bygningerne sorte, forstår vi, at byen rummer det hele. Den grimme, den smukke, mørke afkroge, befolkede broer og det vi ikke kan se. Vi ser de titusindvis af tegn på liv, der foregår inde i boligerne. En hånd der tænder en lampe, en kat der kigger ud, den der sidder og filosoferer, nogle der holder fest og nogle andre der råber hold kæft.

Men vi får ikke alt udleveret. For der er mur under vinduet og bagved skjuler der sig en radiator eller en sofa eller måske mig, der drikke min aftenkaffe i bar røv. Du ved det ikke, men du kan forestille dig det hele.

021

LAUGE FLORIS

Byens magi opstår, når vi ikke ser det hele, når der er filtre og afskærmninger. Måske er der et palæ derinde, og måske er der en hule. Vi skal blive ved med at pirre vores nysgerrighed. Fantasere og spekulere, så vi fortsat er i stand til at forestille os, at der er andre måder at leve på end vores egen eller den vi ser på Instagram. Selvfølgelig skal vi få øje på vores nabo, men hvor meget skal vi se? Og hvordan skal vi se? En del af storbyens magi er dét, at ingen forstår den. Den er for kompleks til, at vi kan udrede den og kortlægge den. Det sekund vi prøver, har den ændret sig i en ny retning.

Lige nu er retningen fersk og uden fantasi.

Måske skal vi lige et par skridt tilbage inden byen bliver neutral og standardiseret.

Man taler om byens drift, byens økonomi, byens turismetiltrækning, byens fysik, men hvad med byens mystik?

OM GULV-TIL-LOFT VINDUER

ARKITEKTUR DER GØR EN FORSKEL FOR MENNESKER

ARKITEMA ARCH I TECTS

”

Halvdelen af huset står på pæle og hænger over en afgrund, hvilket giver en fantastisk udsigt. Man bor midt i naturen.

ROBERTO BEFFA Beboer, Prästgården

VIL DU VÆRE MED TIL AT GØRE EN FORSKEL?

Er du vores nye praktikant? www.arkitema.dk/job

STINUS D. SARAH R., JONAS F., MADS H. & KASPER P.

NV LIVE LAB NV Live LAB er et fotografisk kunstprojekt om og for Nordvest.

Med kameraet rettet imod mødet mellem mennesker og by kaster fem fotografer sig ud i en tour de force af billeder. Kan en bydel afdækkes, afsøges, dokumenteres, fortolkes og beskrives på 10 dage? Kan man indfange en stemning, en tone og ét samlet billede af en bydel?

NV Live LAB lod et åbent og levende værksted i Kiosk93 være åbent gennem en vekslende udstilling, som hele tiden udviklede sig i takt med arbejdets fremskridende process.

De fem fotografer er Stinus Duch, Sarah Michelle Riisager, Jonas Fogh, Mads Holm og Kasper Palsnov.

NV LIVE LAB

024

Ultimativt blev billederne udstillet i det selvsamme byrum hvori de var blevet skabt, og stod som transparente spejle der gengav historien om Nordvest.

025

STINUS D. SARAH R., JONAS F., MADS H. & KASPER P.

NV LIVE LAB

STINUS D. SARAH R., JONAS F., MADS H. & KASPER P.

026

Foto: Sarah Michelle Riisager

NV LIVE LAB

027

STINUS D. SARAH R., JONAS F., MADS H. & KASPER P.

Foto: Stinus Duch

NV LIVE LAB

STINUS D. SARAH R., JONAS F., MADS H. & KASPER P.

Foto: Kasper Palsnov

028

NV LIVE LAB

Foto: Mads Holm

STINUS D. SARAH R., JONAS F., MADS H. & KASPER P.

030

Foto: Mads Holm

NV LIVE LAB

031

STINUS D. SARAH R., JONAS F., MADS H. & KASPER P.

Foto: Jonas Fogh

NV LIVE LAB

EMILIE ZINCK MUNKSGAARD & PELLE JUUL CARLSEN

PARIS TeksT, bIlleder og IllusTraTIoner af emIlIe zInck munksgaard og pelle Juul carlsen

Konteksten som katalysator

032

PARIS

EMILIE ZINCK MUNKSGAARD & PELLE JUUL CARLSEN

Hvorfor?

Paris er en fascinerende europæisk metropol, et epicenter for kunstnerisk debat, kultur og viden. Det er en by, der udfolder sig på 105 km2 og som grundet sine lange arkitekturhistorie og mange forskellige indbyggere i dag fremstår, som en by fuld af modsætninger og forskelligheder.

033

Vi, Emilie Zinck Munksgaard og Pelle Juul Carlsen, var begge i praktik i Paris i efteråret 2016 hos henholdsvis Dominique Perrault og Lacaton & Vassal. Begge tegnestuer er veletablerede franske tegnestuer med projekter i både Frankrig og udlandet.

Vores ophold i byen henover efteråret under praktikforløbet blev hovedsageligt brugt på kontoret foran computeren, som det ofte er tilfældet i arkitektbranchen. Vi sad derfor hurtigt med en fornemmelse af at opholdet kun ville give os en overfladisk forståelse af byen. Vi ønskede, at fortsætte vores ophold i Paris efter praktikken og i den forbindelse se nærmere på byen med en tilflytters objektive øjne.

Omkring oktober 2016 begyndte vores ansøgningsproces for legatstøtte. Vi havde et ønske om at stable et projekt på benene, der kunne give os mulighed for at undersøge byen og samtidig give os tid til at fordybe os i arkitekturteori og –historie.

Ambitionen var at få et grundigt kendskab til forholdet mellem arkitektur og urbanisme og især se på spændingsområdet mellem Paris centrum og periferi, samt at kombinere arkitekturteori og by-analyser for at få indblik i de eksisterende forhold og for derfra at kunne udvikle spekulative scenarier i byens spændingsfelter.

Vi søgte i den forbindelse en del legater og fik i december måned fondsstøtte fra Foundation Idella og Kirsten Spliid Perdersens Rejsefond - ønsket om at gennemføre projektet blev dermed en realitet.

Et år senere står vi nu og kan præsentere vores research og projekt, som netop er blevet udstillet på Arkitektskolen Aarhus. Vores ophold i Paris har været en unik mulighed for at få indsigt på tæt hold, en mulighed for at fordybe os i relevant arkitekturteori og for at sætte fokus på en konflikt af stor betydning for nutidens samfund og moderne by. Forløbet har på mange måder været en fordybelse og forberedelse til kandidatuddannelsen, som har givet os en større indsigt i hvad arkitektur faget rummer.

PARIS

EMILIE ZINCK MUNKSGAARD & PELLE JUUL CARLSEN

Paris Paris er en by præget af stor diversitet, og gennem de seneste 100 år, ekspansion. Byen står overfor et behov for en gentolkning af arkitekturen, i lyset af de problemer og udfordringer som karakteriserer den moderne by. I de seneste årtier er der opstået en stigende divergens mellem arkitekturen i praksis og byens egentlige realitet. Mens der i højere grad har været fokus på design, er den moderne by repræsenteret og diskuteret som værende i en tilstand præget af kompleksiteter og modsætninger. Vores projekt tager udgangspunkt i antagelsen af, at der i dag er behov for både at genfortolke, men også at genforene arkitektur og urbanisme i nye relationer.

Initiativet under Haussmann-perioden opstod i en kontekst præget af kontroverser og ulighed i samfundet med et ønske om at skabe en fungerende by med fokus på cirkulation og udvidelse.

Udfordringerne i dag kan på mange måder sammenlignes med dem de stod overfor den gang. Bykernen, som er skarpt defineret af tiltagene under Haussmanns byrenovering, står i markant kontrast til den omkringliggende periferi, som er opstået i takt med Paris’ urbanisering gennem de sidste 100 år. Der er i dag tale om et Paris, som på samme måde er karakteriseret af en divergens i både samfund og bybillede. Et Paris præget af en ny bymæssig konstellation bestående af det spændingsfelt, der er opstået mellem bykerne og periferi, og som på ny skaber et behov for at genfortolke byen og dens identitet.

PARIS

034

Under Napoleon III’s regering gennemgik Paris en massiv byfornyelse. Georges-Eugène Haussmann fik i 1853 ansvaret for den samlede renovering af Paris og i løbet af 20 år blev byen transformeret. De vigtigste aspekter af hans byplan bestod i nedrivningen af gamle bygninger og kvarterer, skabe brede boulevarder, give mulighed for bedre boliger, skabe et lysere og grønnere Paris og forbedre infrastrukturen både over og under jorden.

Oprindelsen

Haussmann 1850

Oprindelsen > 1850

Haussmann 1850

EMILIE > 1850 ZINCK MUNKSGAARD & PELLE JUUL CARLSEN

Kompakt labyrintisk bebyggelse

Arkitekturen som et magtsymbol

Centreret omkring monumentet

Udefineret periferi

Kvarterer destrueres

Centreret omkring monumentet

Udefineret periferi

Kvarterer destrueres

Notre Dame de Paris 1163-1345

Arkitekturen som et magtsymbol

Notre Dame de Paris 1163-1345

Oprindelsen > 1850

Haussmann 1850

Eftertiden 1850 <

Oprindelsen > 1850

Haussmann 1850

Eftertiden 1850 <

Arkitekturen som et magtsymbol

Centreret omkring monumentet

Udefineret periferi

Kvarterer destrueres

Arkitekturen som et magtsymbol

Centreret omkring monumentet

Udefineret periferi

Kvarterer destrueres

Notre Dame de Paris 1163-1345

Notre Dame de Paris 1163-1345

035

Haussmann karéen

Byen ekspanderes

Modernistiske nedslag i byen

Haussmann 1850

Eftertiden 1850 <

Haussmann 1850

Eftertiden 1850 <

Boulevarden

Boulevarden

Haussmann karéen

Byen ekspanderes

Modernistiske nedslag i byen

HORISONTALITET

CENTRALISERING

Kvarterer destrueres

Boulevarden

Haussmann karéen

Byen ekspanderes

Modernistiske nedslag i byen

Haussmann karéen

Byen ekspanderes

Modernistiske nedslag i byen

Nye monomenter

Modernisk boligbebyggelse i periferien

Nye monomenter

Modernisk boligbebyggelse i periferien

Tour Montparnasse 1969

HORISONTALITET

Kvarterer destrueres

Boulevarden

Haussmann karéen

Byen ekspanderes

Nye monomenter

Modernisk boligbebyggelse i periferien

Nye monomenter

Modernisk boligbebyggelse i periferien

Tour Montparnasse 1969

HORISONTALITET

CENTRALISERING

Kompakt labyrintisk bebyggelse

Byen ekspanderes

HORISONTALITET

CENTRALISERING

Kompakt labyrintisk bebyggelse

Haussmann karéen

HORISONTALITET

CENTRALISERING

Kompakt labyrintisk bebyggelse

Boulevarden

Boulevarden

Tour Montparnasse 1969

HORISONTALITET

PARIS

Tour Montparnasse 1969

EMILIE ZINCK MUNKSGAARD & PELLE JUUL CARLSEN

036

PARIS

EMILIE ZINCK MUNKSGAARD & PELLE JUUL CARLSEN

Inspiration fra historiske boligtypologier

1900-tallet

1800-tallet

1700-tallet

Inspiration fra historiske boligtyper

037

SammensĂŚtning af kvaliteter

Gangbro

Haussmann facade

Enheder

Lukket facade

Frit plan

Lukket facade

Haussmann facade

SammensĂŚtning af kvaliteter

PARIS

Dwelling / grid

EMILIE ZINCK MUNKSGAARD & PELLE JUUL CARLSEN

SITUATION

Situation

Hotel - den kollektive boligform

PARIS

038

HOTÃ&#x160;L Den kollektive boligform

EMILIE ZINCK MUNKSGAARD & PELLE JUUL CARLSEN

Ambitionen / projektet Vores indledende research, og efterfølgende projekt, har haft til hensigt at undersøge hvordan arkitektur, med afsæt i sin historiske, typologiske og sociale kontekst, kan fungere som bindeled og repræsentation for et nyt bysamfund, i spændingsfyldte områder præget af divergens både arkitektonisk, økonomisk og samfundsmæssigt.

039

Paris er i dag defineret af en skarp optegning mellem centrum og periferi. I spændingsfeltet mellem de forskellige by-scenarier er der opstået et behov for en ny urban scene. En arena, hvor man i en pluralistisk kontekst kan bidrage til en holistisk forståelse af byen og dens periferi. Hensigten er genfortolke og genvinde byens periferiske områder, som i øjeblikket står udefineret tilbage i byens urbane landskab. Genfortolkningen er nødvendig for at kunne linke områderne til den centraliserede by-struktur og for at kunne genoprette områdernes kollektive værdi.

Den arkitektoniske forestilling om byen, som præsenteres i projektet, tager udgangspunkt i idéen omkring en by bestående af klart definerede områder – archipelago. I områdernes separation fra konteksten vil de skabe konfrontation og give styrket identitet til ”byen” i byen. En identitet, der manifesterer sig i form af sin dialog med byen både arkitektonisk og samfundsmæssigt.

Projektet er et forsøg på at skabe en dialektisk arkitektur, der har oprindelse i et fællesskab, men på samme tid understreger individualiteten og spændingen mellem byens forskelle. Konstruktionen af en ny ”by” i den eksisterende by, i spændingsfeltet mellem centrum og periferi, er et forsøg på at redefinere arkitekturen i byen gennem en geninvestering i arkitektonisk form. En genopdagelse og nyfortolkning af byens definerede træk, gennem artikulerede afgrænsninger og definitive arkitektoniske former.

Projektet har et autonomt og agonistisk udtryk. Det spejler sig i byens eksisterende morfologi, men på samme tid adskiller det sig med sit autonome udtryk fra den generiske by-struktur.

Ambitionen er at understrege den divergens, som i dag er eksisterende i Paris, at skabe dialog mellem ”byerne” i byen, så der opstår et dialektisk samspil, som vil forstærke områderne, samt byens identitet og på samme tid udviske nuværende barrierer.

PARIS

EMILIE ZINCK MUNKSGAARD & PELLE JUUL CARLSEN

AKSONOMETRI

Offentlig terrasse

Typologier

Offentlig plads

Grid

040

Væggen

Indgange

Plinten

Aksonometri

PARIS

EMILIE ZINCK MUNKSGAARD & PELLE JUUL CARLSEN

Den private plint Den private plint som identitetsskabende element.

041

Enheden, kollektivet

Den private plint - identitetsskabende element

Den aktive opgang

Den aktive opgang

PARIS

EMILIE ZINCK MUNKSGAARD & PELLE JUUL CARLSEN GANGBROEN

INDGANG / GADE

Gangbroen

042

Indgang fra gade

PARIS

EMILIE ZINCK MUNKSGAARD & PELLE JUUL CARLSEN

OPSTALT syd / øst

043

Opstalt - syd/øst

Med en forståelse af Paris’ centraliserede opbygning i lyset af byens ekspansion, står det klart, at der er behov for at redefinere byens struktur i forhold til dens fremtidige udvikling.

I stedet for at forstærke overgangen mellem centrum og periferi, vil nedslagende i periferien koble de to by-scenarier sammen i form af en ny polycentrisk by-struktur. Nedslagende, som det er prøvet vist på det udvalgte site, vil fungere som et link, der ikke går ind og udvisker denne grænse, men i stedet tydeliggør den og skaber en forbindelse mellem centrum og periferi.

Projektet accepterer derfor byens eksisterende tilstand, men ønsker at genanskue opfattelsen af en by splittet i to. Ved at skabe ”byer”, der kan implementeres i byens urbane struktur, vil der skabes link mellem de to scenarier. Projektet vil fungere som en katalysator for byens fremtidig udvikling og skal forstås som en artikuleret dialog i dette set-up. Byen vil derved blive en platform for dialog-baseret planlægning, der har til hensigt at skabe arkitektonisk og samfundsmæssig identitet, i den i dag slørede periferi.

PARIS

ANONYMOUS

ON

COMPRES-

SIONS AND THE

T R A N S PA R E N CY OF SOUNDS ON COMPRESSIONS AND THE SPATIAL TRANSPARENCY OF SOUNDS

044

S P A T I A L

ANONYMOUS

TexT by anonymous

045

As soon as it impacts our body, we perceive a certain space. A place located mainly by directions, amplitudes and tone variations.

If the sound we perceive is similar to that produced by the source, we can call it a transparent sound. But if the sound comes from the next room of the listener, it will change mainly in its intensity and its tone colour, it will not then be a sound similar to the original, therefore not transparent.

When the sound comes from different sources, directions and proximities, we have a clear notion of spatiality.

But sometimes the sound comes from a single direction and source, such as when listening through a speaker at home, or attending a common piano concert.

A simple visual analogy with a 2D image, allows us to not only understand the importance of the use of layers and differences among themselves but also the identification of planes, being able to thus perceive proximity even if it's a flat surface.

A work on the transparency of the sound (minimally in the dynamic range and tone colour), even from a single source/instrument, makes the listener placed in a wide sound field and feel immersed in it.

These days you can listen to music everywhere all day long, without measuring the consequences that it has on sound, and the way of producing it.

Within the passing of recent years, music has been adapted to those circumstances, mainly by reducing the variation of amplitudes, so that even in a noisy context a listener can hear most of the sounds by only increasing the volume.

This is achieved through DRC (Dynamic Range Compression), basically making loud stuff quieter, and quiet stuff louder. The consequence of this is mainly the reduction of space in the sound field and the lack of different planes.

Mark Hollis in the song "Inside looking out" shows us a good example of using dynamic range as a compositional element.

I like to think sound involved in space, and the listener immersed in it.

(Link:https://open.spotify.com/track/40lbtX9UfkligBru9SP2MW)

ON COMPRESSIONS AND THE SPATIAL TRANSPARENCY OF SOUNDS

DETAILS ON CFMOLLER.COM_

YOU HAVE TALENT

WE GIVE YOU SKILLS SHARPEN YOUR TALENT AS AN ARCHITECTURE

INTERN AT C.F. MÃ&#x2DC;LLER LIKE MARTE FROM NORWAY

JOIN US AT CEBRA AN INTERNATIONAL ARCHITECTURAL OFFICE THAT WANT TO CHANGE THE WAY TO THINK, DESIGN AND BUILD ARCHITECTURE www.cebraarchitecture.dk

NANNA N., MALTHE A., ANNA T. & SOPHIE H.

048

RELATIONAL MECHANISM AT WORK RELATIONAL MECHANISMS AT WORK

NANNA N., MALTHE A., ANNA T. & SOPHIE H.

049

L MS

An investigation into the relational instrumentality and political agency of architecture began by creating and abstracting a specific relational character, found in short stories selected from the work of J. D. Ballard. These stories provided the impetus for imagined encounters between subjects. The 3-dimentional collages are an interpretation and translation of these encounters.

The translation includes a narrative, atmospheric, structural and/or associative content, and is aimed at understanding the relational mechanisms at work in the short stories and how they are discussed and uncovered in the text.

We bring here, a collection of the 3D collages made by students of Sustainability Unit 2/3 F RELATIONAL MECHANISMS AT WORK

NANNA N., MALTHE A., ANNA T. & SOPHIE H.

THE ENORMOUS SPACE by Nanna Louise Holmberg Nielsen

RELATIONAL MECHANISMS AT WORK

050

The short story is about a man who chose to never leave his house again and only sustain himself on time and space. After being isolated for a while he experiences the house expanding and the walls distancing themselves from him - until the whole universe could be inside the house. He concludes that time and space are not necessarily on his side. In the 3D-collage I worked with the idea of limitlessness in terms of a grid, which we recognize as something eternal. The space should expand and the walls reject you when you approach, so I chose textile as my grid â&#x20AC;&#x201C; which you can stretch and blend so it almost looks like it is in motion.

051

NANNA N., MALTHE A., ANNA T. & SOPHIE H.

RELATIONAL MECHANISMS AT WORK

NANNA N., MALTHE A., ANNA T. & SOPHIE H.

052

RELATIONAL MECHANISMS AT WORK

NANNA N., MALTHE A., ANNA T. & SOPHIE H.

INTENSIVE CARE UNIT

053

by Malthe Mølkær Andreassen The 3D collage is a commentary on the evolution of the ”ideal human body” in art through time and its representation in today’s reality. It consists of a box with an exhibition of the human ideal, from ancient Greece to the late 1990, in a way that we today exhibit former ideals in fine art galleries. On every side of the box is a coloured screen blurring the vision, and making it harder to see what ideal to follow. The colours of the box are chosen from the Pantone colour of the year index, with colours from 1966, 1986, 2006 and 2016. On the outside of the box is a projection of the ever-changing ideal of the art and fashion world, which is a comment on the socially constructed ideal, that we desire and need, but at the same time know is impossible to reach.

In all, it’s a commentary on the relationship between the the ideal, and the need thereof.

RELATIONAL MECHANISMS AT WORK

NANNA N., MALTHE A., ANNA T. & SOPHIE H.

A THOUSAND DREAMS OF STELLA VISTA

by Anna Vang Toksvig

RELATIONAL MECHANISMS AT WORK

054

The story takes place in the future, where houses are made of a special plastic material called plastex. Plastex makes the houses take on the personality of the people who live in them, by changing shape and color according to the inhabitants mood. The narrator moves into a house which has the personality of its previous owners and it turns out to be a toxic match. In the end, the house tries to suffocate him by contracting its walls around him.

My collage maps the way the plastex changes behavior throughout the story. Sheets of plastic are manipulated with different heat sources and twisted in the same way as the plastex in the story. Each sheet of plastic says something about the form and the atmosphere at a certain point in the story, but the transparency of the material allows it to be looked at all together shows the chaos of the story.

055

NANNA N., MALTHE A., ANNA T. & SOPHIE H.

RELATIONAL MECHANISMS AT WORK

NANNA N., MALTHE A., ANNA T. & SOPHIE H.

056

RELATIONAL MECHANISMS AT WORK

NANNA N., MALTHE A., ANNA T. & SOPHIE H.

THE ENORMOUS SPACE

057

by Sophie Hutchinson

The 3D collage maps moments when my focus was interrupted while reading J. G. Ballard’s short story “The Enormous Space”.

These points of departure are plotted in black string on nine mesh plates that correspond with the pages of the text. A pattern arose after repeating the notation process ten times; my concentration was consistently strong on the penultimate page when the deluded protagonist reflects on notions of light, time and space. My 3D collage seeks to capture the ephemerality of such metaphysical concepts in its ability to appear both solid and transparent, depending on the angle it is viewed from.

RELATIONAL MECHANISMS AT WORK

FREDERIK RAVN

tekst af frederik ravn billeder af jonny smith

EN KORT TEKST OM EASA OG OM AT BRYDE MED ARKITEKTURENS RAMMER

058

EN KORT TEKST OM EASA OG OM AT BRYDE MED ARKITEKTURENS R A M M E R

059

FREDERIK RAVN

Det arkitektoniske fag er ikke et, der udelukkende cirkumferer om fænomener som form, rum og lys. Snarere er arkitektur et værktøj der bruges til at skabe de rammer hvori ufatteligt mange menneskers liv skal udspille sig, for uanset hvor vi befinder os vil vi altid være residerende eller gæster i en arkitektonisk scenografi. For både de forbipasserende, de boende og de beskuende, er arkitekturen en ramme der omkranser vores liv. Derfor må arkitektur som felt altid forholde sig til spørgsmålet hvilket liv ønskes der udlevet og med hvilke redskaber skal rammen konstrueres således at livet kan udspænde sig deri. Dette bør være grunddiskursen hvormed vi snakker om faget. Hvor langt størstedelen af det arkitektoniske virke desværre har sine begrænsninger igennem besnærende bygherrer og bygningsreglementer, pibler hændelsesvist tilgange frem fra overfladen hvor den åbne og transparente metode lægger sig tungere på vægtskålen, end de altid tungtvejende økonomiske interesser, som altid er et parameter når man snakker arkitektur. I alt for høj grad bliver arkitekter et værktøj der sætter rum og detalje til et projekt hvor rammerne allerede er sat, og i alt for lav grad sættes de store rammer af arkitekterne selv. Den transeuropæiske arkitekturkaravane EASA forsøger dog at være fortaler for netop sidstnævnte.

NEPTUNE-workshoppen

EN KORT TEKST OM EASA OG OM AT BRYDE MED ARKITEKTURENS RAMMER

FREDERIK RAVN

EN KORT TEKST OM EASA OG OM AT BRYDE MED ARKITEKTURENS RAMMER

060

Et modsvar i brydningstider EASA (European Architecture Students Assembly) blev formet i Liverpool i 1980’erne, og var et alternativ til det faglige pensum der herskede på datidens skoler, og stod som modsætning til en tid hvor det arkitektoniske stilsprog nærmest imploderede, og fra resterne af den betonfyldte og formaliserede modernisme efterlod hvad der senere skulle blive til postmodernisme, kritisk regionalisme og dekonstruktivisme. Det var en tid, hvor langt størstedelen af det faglige liv var optaget af stilspørgsmål og med ironisk distance og Venturiske analyser akademiserede arkitekturen. Arkitekturen var nærmere kunsten, i deres fælles ironiske symboldyrkelse, end den var nær mennesket i arkitekturen. Byerne blev så at sige skabt for byernes egen skyld, og denne udvikling opponerede netop EASA imod. Med workshops som metoden og arkitektstuderende fra hele Europa som deltagere, gav man mulighed for netop dét, som bliver mangelfuldt når først en arkitektonisk praksis har funderet sig; at skabe ud fra frie rammer, uden ovenfradikterende agendaer.

At EASA i år så har befundet sig i Fredericia, aftvinger et kig hvad nogle af de mange workshops så endte ud i, og om der stadig bliver skubbet til de faglige rammer under de 2 ugers multidimensionelle arkitektursymposium. To af de afholdte workshops forsøgte at nå ud i det lokale, den ene, Babettes der havde som mål at skabe et folkekøkken, der skulle bruges af Fredericianerne, og den anden, Neptune, hvor man designede et grillsted for lokale fiskere. Begge havde haft muligheden for at definere deres projekt efter lige netop de parametre som de fandt vigtige, og selvom begge havde måltidet som centralt omdrejningspunkt, udmøntede det sig i to meget forskellige bud på hvad arkitektur kan være når det selv kan fræse rammen til.

061

FREDERIK RAVN

Gæstebuddets åbne køkken “Ultimately what we built together was not just a space, but even more crucially, a shared vision.” Ordene kommer fra workshopholder Kata Fodor, der, sammen med resten af Atelier Kite, stod for workshoppen Babette’s. Babettes var på EASA synonym med hvide klinker og mad overalt. Babette’s foregik i køkkenet i Fredericias gamle hospitalsbygninger som husede de 600 deltagere, og målet med workshoppen: At skabe et fælleskøkken både for deltagerne som for folk og frivillige organisationer i Fredericia.

Ordet overlades til Kata igen: “As I see it, each EASA is a form of experimental ‘habitat’ of 500 people living together under modest circumstances. It is always a combination of what a handful of organisers plan for the event and what the participants improvise. What I wanted to achieve as an organiser/tutor this year, was that this ‘habitat’ wouldn’t be a mere necessity and pre-condition for the ‘architectural projects’, but that the two would essentially merge into one meaningful effort. To illustrate this, the money it takes to feed EASA is the equivalent of the entire budget of all its architecture workshops combined. If so, then why not turn the meals that we inevitably share, into a project of its own? Even better, make it feed into something locally relevant and lasting.”

EN KORT TEKST OM EASA OG OM AT BRYDE MED ARKITEKTURENS RAMMER

FREDERIK RAVN

062

NEPTUNE-workshoppen

EN KORT TEKST OM EASA OG OM AT BRYDE MED ARKITEKTURENS RAMMER

063

FREDERIK RAVN

Med mad som byggesten og en åbenhed overfor lokale fra Fredericia som murerske byggedes et rum op omkring måltidets og dets netværk. Hvor arkitekturen ofte påråber sig at skabe interessante strukturer i et ellers tomt medium, forsøgte Babette’s så at sige at illustrere den allerede iboende struktur i køkkenet og måltidet. Men det arkitektoniske element består ikke blot I at gøre systemet transparent.

Hovedpointen er ifølge Kata idéen om medskabelse og inddragelse af den by hvori EASA finder sted.

EN KORT TEKST OM EASA OG OM AT BRYDE MED ARKITEKTURENS RAMMER

FREDERIK RAVN

NEPTUNE-workshoppen

EN KORT TEKST OM EASA OG OM AT BRYDE MED ARKITEKTURENS RAMMER

064

“I also got to know a range of fantastic local initiatives, such as a charity distributing food rescued from waste for people in need, a green group organising regular food events around sustainability, or a grassroots community helping Syrian refugees’ integration in the region. These groups, each in their own ways were all strongly engaging with food. They all had very stable networks and committed activists around them - yet most of them had been lacking the proper physical infrastructure for their food operations. By the time EASA began, we had a very specific aim: to make the new open kitchen a space, that they would all want to keep, use and collaborate around.”

Det er nok de færreste der vil betvivle hvorvidt der ligger arkitektoniske kvaliteter i processen at skabe et lokaldrevet fælleskøkken, og når Kata og resten af hendes hold på to uger med en håndfuld frivillige deltagere formåede at skabe rammerne for et fælleskøkken, gav man ikke bare Fredericia et nyt fællessted, men man forsøgte også at skubbe lidt til arkitekturens arbejdsramme. Om køkkenet så fortsat vil blive brugt, eller kun havde sit liv under EASA, vil tiden afgøre.

065

FREDERIK RAVN

Fiskekultur og behovet i fokus Den anden workshop der havde forholdt sig til det spiselige var Neptune. En vision om et stykke struktur der mest af alt skulle være en grill. Blandt andet ledet af Tobias Hrabec fra Tjekkiet.

Han fortæller om deres oplevelse af Fredericia og hvordan den tog sig ud i det syddanske efterårsvejr tilbage i oktober 2016, hvor de var taget på inspirationstur til Danmark: ”The idea of the workshop stemmed from our visit to Fredericia in the autumn of previous year. What we decided was, that instead of trying to change people's behaviour, we would build on what was already there. Even in the cold and the rain, there were fishermen on the shore. So people fished. And if they fished, they also presumably ate fish. Making a grill made sense. Sharing a meal with group of friends can make any place feel hospitable.” Et stort gitter af forskellige kuber svejset sammen af gammel stål, er den grill som Tobias snakker om. En grill som er defineret ud fra et skarpt opsat grid hvori der er inkorporeret siddepladser og borde. Dermed opstod, om ikke samarbejdet, så samspillet med de lokale.

Fiskerne producerede så at sige en råvare, de udvandt en skællet og sprællende resource af vandet, som Neptune nu lod dem bearbejde og forfine gennem deres aggregat, grillen. Man kunne foranlediges til at tænke Neptune som lige præcis dén frie proces, hvor rammerne kan skabes af arkitekterne selv.

Men spørger man til de større visioner hos EASA melder Tobias ud: ”People sometimes have a way of using the big words when talking about EASA. It is a great event and a very special experience. But I don't think it necessarily pushes architectural practice.

It is too short and usually isn't focused too specifically. But it pushes the way architecture students think, learn and live. Which can lead people who have attended easa to do innovative things.”

Og han tilføjer: “I think most advancement is achieved at academical grounds.

Sometimes in private practices or other institutions. To all of this EASA contributes by creating a strong and connected generation of architects. Coming together from different countries doesn't necessarily provide immediate innovation in architecture. But it radically changes the way they see the profession, the world and even their lives. In each country if you look few decades into the past of EASA, you can find participants who are now heads of studios.”

EN KORT TEKST OM EASA OG OM AT BRYDE MED ARKITEKTURENS RAMMER

FREDERIK RAVN

EASA har med andre ord st at give studerende mulighe ud fra selvdefinerede kriter Men hvis dette bare holde teter, og disse arbejdsmet i de firmaer, som deltagern med at blive partnere i, ha tektoniske profession tabt, et eskapistisk sommereve meskaber, som det er nød arkitektur i nye retninger.

EN KORT TEKST OM EASA OG OM AT BRYDE MED ARKITEKTURENS RAMMER

FREDERIK RAVN

tadig rammesætningen for eder for at skabe arkitektur rier, og friere dagsordener. es til at være studieaktivitoder ikke bringes med ind ne efter sigende kan ende ar både EASA og den arki, for da vil EASA ende som entyr, i stedet for den ramdt til at være for at skubbe

EN KORT TEKST OM EASA OG OM AT BRYDE MED ARKITEKTURENS RAMMER

ALBERTE KLYSNER

G

L

A

S

- GENNEMSIGTIGT ELLER GENGIVENDE? 068

TA N K E S T R E G E R OM GLASSETS IKKE-TRANSPARENS GLAS - GENNEMSIGTIGT ELLER GENGIVENDE? TANKESTREGER OM GLASSETS IKKE-TRANSPARENS

ALBERTE KLYSNER

069

Tekst af Alberte Klysner

Flere og flere bygninger i bybilledet udgøres af store glasfacader.

De følger et nutidigt arkitektonisk billedsprog, der bruger transparens som virkemiddel til at skabe et vægtløst, let udtryk. Betragter man toppen af en høj glasbygning, kan den virke næsten ikke-eksisterende, når den spejler himlen og skyernes bevægelse, og kun efterlader bygningens ydre konturer som svage linjer, der svæver i luften. Men er bygningen gennemsigtig eller gengivende?

Glassets karakter ændrer sig i løbet af dagen, hvor lyset og livet i og omkring bygningen skifter. Vi kigger ind og ud af vinduespartierne, men det er egentlig kun få timer om dagen, at dette forhold er ligeværdigt, og man kan se hinanden; at glassets gennemsigtighed er gensidig. Lys reflekteres, og i dets møde med glasfacaderne opløses glassets transparens. Når lyset udenfor er skarpt og reflekteres i bygningens ruder, transformeres glasset til et udendørs spejl; et spejl for de forbipasserende, som imiterer det omgivende liv i stilstand eller i bevægelse. Omvendt reflekteres lyset i glasset inde i bygningen, når mørket har lagt sig udenfor, og ruden gengiver bygningens indre liv. Bygningen bliver et stort udstillingsvindue, hvor alle forbipasserende kan kigge ind på inventaret og personerne indenfor, som kun kan se sig selv i den spejlende rude. Bygningens indre bliver blottet, og den intime grænse mellem det at være indenfor eller udenfor udviskes.

Glasset har en dobbelthed over sig, som både virker gennemsigtig og gengivende. Transparensen følger en asymmetrisk rytme gennem dagen, hvor gradueringer af lys og mørke på begge sider af glasset skaber kontraster, refleksioner og spejlinger. En ensidig transparens.

GLAS - GENNEMSIGTIGT ELLER GENGIVENDE? TANKESTREGER OM GLASSETS IKKE-TRANSPARENS

FOR AT BLIVE MEDLEM ARKITEKTER OG DESIG – være cand.arch eller cand.des – modstå gratis arbejde – kæmpe for en ordentlig løn – værne om de gode arbejdsvilkår – være solidarisk, når du selv har meget

DINE KOLLEGER I FAOD SØRGET FOR, AT DU PÅ ARBEJDSPLADSER FÅR

– en ordentlig minimumsløn når du er fæ – ferie, pension og efteruddannelse – adgang til et stærkt fagligt netværk

– kolleger, der hjælper dig, når du kun ha

– adgang 24-7 til branchen bedste rådgi løn og arbejdsvilkår.

Vi hjælper også gerne med, at du finder d opstart som selvstændig.

Du ved, hvor vi er 3283 6990

M AFAF FORBUNDET FORBUNDET GNERE IGNERE SKAL SKAL DU DU

get og og andre andre lidtlidt

D OD HAR HAR TIL TIL GENGÆLD GENGÆLD ÅPÅ LANGT LANGT DE DE FLESTE FLESTE R ÅR

ærdiguddannet r færdiguddannet

k

n arhar lidtlidt

ådgivere ivere omkring omkring kontrakter, kontrakter, ophavsret, ophavsret,

din er din karrierevej, karrierevej, med med a-kasse, a-kasse, og og

Tjek Tjek det det udud påpå www.faod.dk/bliv-medlem www.faod.dk/bliv-medlem

JOHAN WEIHRAUCH

072

JAPAN

JOHAN WEIHRAUCH

JAPAN text and photographs by johan Weihrauch

073

The following photos were taken in the morning, Friday the 14. july 2017, in a village close to Shimabara City, Japan.

The pictures show how the layers of the house makes a wide range of light conditions possible in a small and simple room.

I hope this collection will inspire you to use more translucent materials and see the potential in adjusting the natural light.

There are so many stages between light and darkness which we too often forget.

JAPAN

BUSTER ASK TAUDAL ANDERSEN & SILJE NYJORDET

MED COLIN ROWE UNDER ARMEN

074

MED COLIN ROWE UNDER ARMEN

BUSTER ASK TAUDAL ANDERSEN & SILJE NYJORDET

Følgende er uddrag fra Colin Rowe: Transparency: Literal and Phenomenal, Murray Printing Company, (1976):

075

’Simultaneity,’ ’interpenetration,’ ’superimposition,’ ’ambivalence,’ ’space-time,’ ’transparency’: in the literature of contemporary architecture these words, and others like them, are often used as synonyms. We are all familiar with the manifestations to which they are applied – or assume ourselves to be so. These are, we believe, the specific formal characteristics of contemporary architecture; and, as we respond to these, we rarely seek to analyse the nature of our response.

By the dictionary definition the quality or state of being transparent is a material condition – that of being pervious to light and air, the result of an intellectual imperative-of our inherent demand for that which should be easily detected, perfectly evident; and an attribute of personality – the absence of guile, pretence or dissimulation; and thus the adjective transparent, by defining a purely physical significance, by functioning as a critical honorific, and in being dignified by far from disagreeable moral overtones, is a word from the first, richly loaded with the possibilities of both meaning and misunderstanding.

These three comparisons may clarify some of the basic differences between literal and phenomenal transparency in the painting of the last forty-five years. Literal transparency, we might notice, tends to associated with the trompe l’oeil effect of a translucent object in a deep, naturalistic space; while phenomenal transparency seems to be found when a painter seeks the articulated presentation of frontally aligned objects in a shallow, abstracted space.

It is not intended to suggest that phenomenal transparency (for all its cubist descent) is a necessary constituent of modern architecture, nor that its presence might be used as a piece of litmus paper for the test of architectural orthodoxy. It is simply intended to serve as a characterization of species and, also, as a warning against the confusion of species.

Med udgangspunkt i Colin Rowe’s essay om transparens fra 1976 bliver der på skolen skrevet essays om arkitektoniske genstande i den Aarhusianske by.

Vi bringer to af dem her.

MED COLIN ROWE UNDER ARMEN

BUSTER ASK TAUDAL ANDERSEN & SILJE NYJORDET

BRUDDETS NØDVENDIGHED Tekst og billeder af Buster Ask

I mit feltarbejde med Væksthuset og dets relationelle spil med Botanisk Have, placeret midt i Aarhus C, erfarede jeg, ikke efter megen undersøgelse, hvad der hovedsageligt optog min åbne videnslyst. Tidligt, ramtes jeg af en betagelse over for Væksthusets dikotomiske dynamik i forholdet mellem den indre, kultiverede natur, kontra den omsluttende, industrielle skal, men ikke blot var der disse to konstruktioner. Selve denne skal, var lig livet inde kuplen, omringet af endnu en kuppel: Aarhus. Tanken forgrenede sig, og efter ideernes spiren, blev det nysgerrigheden omkring interessen i at skabe konstruerede virkeligheder, i en allerede eksisterende virkelighed, som gav mig brændstof til undersøgelsen.

076

MED COLIN ROWE UNDER ARMEN

077

BUSTER ASK TAUDAL ANDERSEN & SILJE NYJORDET

Herefter, begyndte jeg at investigere hvad der muliggjorde denne påsatte virkelighed, og måtte erkende nødvendigheden i, at opretholdelsen af en sådan illusion, kræver visse klimatiske forhold. Den eksotiske vegetation inde i Væksthuset er kun en dansk virkelighed, i kraft af dens omgivende kapsel. Dette betyder, at når Væksthuset ønsker at opsætte en illusion - en konstrueret virkelighed i en allerede eksisterende - kender den allerede fra start sin egen umulighed, idet at skallen, som er hvad der muliggør illusionen, ikke er en integreret del af naturen, og dermed bliver sit eget illusionsbrud. Den fortælling som forsøges fortalt, peger vedvarende ud mod beskuerens allerede eksisterende virkelighed og bryder herved med illusionens eskapisme.

Med det sagt, påstår jeg, at Væksthuset indtager bogens rolle.

For at cementere dette, må det forklares, at ligesom naturen i Væksthuset kræver en faktisk afgrænsning, kræver den skrevne fortælling det også. Den konstante påpegelse af kuplens tilstedeværelse, bliver en påmindelse om fortællingens falskhed, ligesom aktionen i at vende en side bliver det i bogens.

Endnu mere distinkt og mangesidig bliver forståelsen af dette, i inddragelsen af Robert Walsers modernistisk nyskabende roman Spadsereturen, hvor hovedpersonen kontinuerligt henvender sig til læseren, ved appellerende at udstøde: “Kære læser [...]”

(Walser, 1917). Ved denne handling, viser der sig en parabase, ligesom når koret i den antikke, græske komedie vendte sig spørgende mod publikum, idet de søgte svar. På samme måde, forsøger fortælleren i Væksthuset - naturen - aldrig at skjule bruddet for beskueren, men derimod synliggøre den sådan, at den bliver en integreret del af fiktionen. Dette forsøgte den filosofiske litterat, Friedrich Schlegel, at påpege vigtigheden af tilbage i det 18. århundrede, da han argumenterede for, at den dikotomiske veksling imellem illusionsopbygning og -brud, blev en faktor for den narrativistiske fremdrift. Ved at give illusionsbruddet denne egenskab, fremstår den som værende i ligevægt af fortællende destruktion, samt konstruktion. Hvert brud muliggør dermed skabelsen af en endnu illusion. Dette ses blandt andet repræsenteret i Væksthusets første del, hvor beskueren ledes igennem forskellige verdensdeles natur, som først når den ene brydes, kan overgive fortællingen til den næste.

MED COLIN ROWE UNDER ARMEN

BUSTER ASK TAUDAL ANDERSEN & SILJE NYJORDET

MED COLIN ROWE UNDER ARMEN

078

Denne italesættelse af bruddenes rolle i forhold til den overlagte illusion, påbegynder selvfølgelig en proces i beskuerens møde med dikotomien. Som jeg ser det, er hvert eneste brud et minde om eksistens. For at forstå dette, skyldes en forklaring af den subjektive, perceptionelle konstruktion af virkeligheden. I at betragte det omgivende glas, mødes man ikke alene af en transparens. Grundet Væksthusets klima bedugges transparansen, og den omkringliggende virkelighed - Aarhus - opleves i et stadie af forvrængning. På den måde, mindes du om din faktiske eksistens, men i og med, at den optræder i modstrid med dine forventninger, vil din egen subjektive konstruktion af virkeligheden sættes på prøve. Det er lige netop hér, mindet om eksistensen forklares, for i kraft af, at opfattelsen af verden - og hermed det vi må forstå som virkeligheden - altid er bundet op af hvem, og baggrunden for vedkommende, der betragter og beskriver den. Det er først i øjeblikket, hvor mine forventninger til byen Aarhus forvrænges og bryder med min selvopbyggede forestilling af den, at tvivlen om mine forudindtagede konstruktioner påbegyndes.

Så hvor væggen, med dens ensidige uigennemsigtighed, alene verificerer disse konstruktioner, indtager glasset en rolle, som derimod muliggør en problematisering.

079

BUSTER ASK TAUDAL ANDERSEN & SILJE NYJORDET

Ved en evindelig skepsis overfor beskuerens selvberoende virkelighedsopfattelse og konstruktion heraf, mangfoldiggør Væksthusets karakter flere læsninger, af hvad der ikke længere kan kaldes én virkelighed. Uden interesse i at kidnappe observatøren i et stædigt, opsat univers, og insisteren på dens indbildning, forsøger Væksthuset tværtimod at give et billede af en konstrueret illusions fornødne brud, ved uforanderlig bevågenhed om dens egen umulighed. Hvis den allerede eksisterende virkelighed hermed ligeså er en perceptionsbestemt uhåndgribelighed, må denne påsatte parasit og dens forlorne eksistens, indgroet midt i Aarhus’ epicenter, netop være - med største ærlighed - den mest præcise måde at skildre virkeligheden på.

MED COLIN ROWE UNDER ARMEN

BUSTER ASK TAUDAL ANDERSEN & SILJE NYJORDET

MAUR SOM SPEILER SEG I UENDELIGHETEN Tekst og bilder av Silje Nyjordet

MED COLIN ROWE UNDER ARMEN

080

En maurtue er en innviklet konstruksjon. Utenpå er det få tegn til et komplisert stisystem som maurene navigerer seg igjennom. Maurene er alle forskjellige, men de har allikevel noe til felles; de deler tak. På samme måte som i en maurtue, virker Grundfos Kollegiets fasade alminnelig, men med en gang man trer inn i bygningen, oppstår en virvel av stisystemer. I kollegiet kan man enten flykte vekk fra mangfoldet gjennom gangene, eller ta del i det store fellesskapet. Det mangfoldige stisystemet forteller noe om størrelsen på bygget, da man kan enkelt gjemme seg bak lukkede dører. Samtidig inviterer bygget til et åpent fellesskap. Floden av gule, oransje, røde og grå dører viser til de ulike menneskene i kollegiet.

Grundfos Kollegiet, ved havnefronten i hjertet av Århus, er tegnet av arkitektfirmaet Cebra og byggingen startet i 2010. Når man ankommer stedet blir man møtt av vertikale linjer på hele fasaden, slik ulike bøker står på rad i en bokhylle. Dette kan på ingen måte avleses innvendig. Innvendig føles alt større enn hva som er synlig utenfra. Innvendig er linjene horisontale, og følger man linjene med blikket, får man kink i nakken. De vannrette linjene fører øyet helt opp mot glasstaket, som er den eneste lyskilden i rommet. På samme måte som i en maurtue, finnes det ingen vinduer i oppgangen, bortsett fra glasstaket. Derfor blir følelsen av å være innestengt som i en maurtue forsterket. Samtidig slipper glasstaket inn nok lys til at det kan lyse opp store deler av hovedrommet, og da hovedsakelig grunnplatået.

BUSTER ASK TAUDAL ANDERSEN & SILJE NYJORDET

MED COLIN ROWE UNDER ARMEN

082

Følelsen av at etasjene fortsetter i det uendelige, har mye med valget av materiale å gjøre. Den utvendige fasaden består av mange ulike materialer, men man gjennomskuer ikke hvilket materiale interiøret består av. Uendeligheten forsterkes av sidene på gelendrene, da de er laget av speil. Speilene gir en illusjon av et komplisert system; en slags labyrint. Dette er med på å løsne opp følelsen av en streng geometrisk orden der alt er horisontalt. Speilet sørger for at alle de horisontale linjene beveger seg i andre retninger. Dette skaper et spesielt spill, da man får en helhetsoppfattelse av rommet, selv om man bare ser inn mot en enkelt vegg. Speilfenomenet gjør at man får et inntrykk av hva som foregår bak en, men da i et annet perspektiv enn normalt. Man ser verden på en ny og innviklet måte, hvor man ikke alltid forstår hvor den enkelte gjenstanden i speilet egentlig oppholder seg.

Speilfenomenet kan sammenlignes med faktisk transparens, men på grunn av effekten speilene i kollegiet gir, vil det være mer korrekt å si at speilene gir en fenomenal transparens. Dette er fordi speilene til sammen gir en større dybde til rommet på grunn av illusjonen av uendelighet. Illusjonen blir noen steder brutt, da flater som ikke er laget av speil gir et fragmentert bilde, og oppfattes flatere enn dersom speilene ikke hadde vært der. Dette er fordi det er vanskeligere å avkode forholdet mellom speil og ganger. For å forstå de romlige forholdene er man nødt til å fokusere på kun et aspekt av komposisjonen fordi det kan forstås på mange måter.

Speilene sørger for en gjentakelse i geometrien. En dør, blir til tusen dører i speilene. Dette gjør at de gule, oransje, røde og grå dørene kan kommunisere med hverandre. I ett perspektiv er de langt fra hverandre, samtidig som de i en annen vinkel kan være nær hverandre. Rommet virker dermed uordnet. Hadde speilene vært fjernet, ville man oppleve en enorm symmetrisk orden. Alle dører er nummerert og malt i ulike farger for å skille delene fra hverandre.

Høyden mellom etasjene gir øyet et pusterom da speilfenomenet overvelder en med inntrykk og kan gjøre en nærmest sjøsyk.

083

BUSTER ASK TAUDAL ANDERSEN & SILJE NYJORDET

I kollegiet kan man gjemme seg bak lukkede dører, men med ett skritt ut i fellesarealene avslører speilene hvem som befinner seg i rommet. Går man gjennom stueetasjen, blir man speilet slik at man er synlig i flere etasjer oppover. Man er derfor lett gjennomskuelig, og i likhet med maurene, er man sjelden alene i fellesarealene. Konversasjonen kan derfor være tilstede selv om ingen ord blir sagt, og uten direkte øyekontakt. Man ser uansett hverandre overalt. Man kan derfor konversere i en uendelighet av romlige inntrykk. Beboerne blir som maur som speiler seg i uendeligheten.

MED COLIN ROWE UNDER ARMEN

ANONYM

TeksT af anonym

Går igennem verden med skyklapper på Ser verdenen igennem sløret glas Ser alt Ser for meget

UDEN TITEL

084

Bliver bombarderet med sanseindtryk Ser hinanden i vores eget billede Ser os selv i andres billede Forstår ikke at skelne

ANONYM

085

Ser verdenen i medierne Ser den som den er fremstillet Drukner i informationer Giver vores tid Ser kun skygger og silhuetter Forsøger at se igennem glasset Prøver alle at forstå Ser kun konturen Vi, jeg, du, i er alle transcendens i en verden som er helt tydelig og helt utydelig

UDEN TITEL

Ladegårdsparken, SLA

Modelspace, SLA KBH

- NATUREN SOM AFSÆT Naturen er omdrejningspunktet i alt, hvad vi udvikler, tegner og tænker i SLA. For naturens orden er afsættet for, hvordan vi indretter os i verden, og for hvordan vi skaber rammerne så livet kan folde sig fuldt ud. På den måde arbejder vi også helst med det, der gror. For det er det, der lever, der er vores grundstof. Det som er under konstant forvandling. Arkitektur, masterplaner, byrum og landskaber er blot nogle af de virkemidler, som vi bruger til at sætte naturens processer i spil med.

Men når det er sagt, så er det også vigtigt for os, at det vi skaber i samarbejde med kunder og brugere har en nytteværdi og en rekreativ værdi.

Det som adskiller os fra vores kolleger er vores grundholdning, at naturens groede miljø og det konstruerede og byggede miljø er forskellig fra hinanden. Selvom de ikke er sammenlignelige, er de dog komplementære størrelser. Og for os udgør de tilsammen den fuldendte arkitektur. Komplementaritetstankegangen er ikke let at begribe, og vi kæmper selv med den dagligt. Vi spørger altid os selv om, hvordan naturen ville have gjort det. Og svaret ligger næsten altid et helt andet sted, end nogen af os havde regnet med. Det gør tænkning på tværs af faggrænser helt centralt for vores processer.

SLA studietur, Norge 2017

FORANDR VERDEN MED OS I SLA vægter vi personlige egenskaber som ethos og integritet højt. Og vi ved, vi kan være krævende at arbejde sammen med. For det er ikke let at skabe forandringer, der er bæredygtige, robuste og æstetisk meningsfulde.

Vi udfordrer derfor vores omgivelser mindst lige så meget, som vi udfordrer os selv. Men uanset udfordringen, så tager vi ansvaret på os at få den løst, så den giver mest mulig værdi tilbage til kunden, brugerne og byen - og til naturens systemer.

SLA’erne har meget på hjerte, og drives af en oprigtig trang til at forstå og forandre verden. Her er en virkelyst, der kan ses og mærkes i alt, hvad vi laver Derfor er det også helt naturligt, at vi konstant søger ny indsigt og nye måder at gøre tingene på i SLA. Vi er altid på udkig efter nye talentfulde og nysgerrige SLA’ere.

Forår og efterår starter et nyt hold dygtige praktikanter, og vi opslår løbende stillingsopslag på vores sociale medier. Se mere på SLA.dk og bliv opdateret på vores facebook- og instagramkonto.

SLA Copenhagen / Aarhus / Oslo E info@sla.dk W www.sla.dk

HELENE ISABELLE MILLAN EIDE & SIGRÚN PERLA GÍSLADÓTTIR

CYANOTYPE / HISTORY AND PRACTISE text and photograMs by Helene Isabelle Millan Eide and Sigrún Perla Gísladóttir

Ferric ammonium citrate green Potassium ferricyanide Hydrogen peroxide Distilled water Paper/fabric Plastic bag Flowers Underwear Piece of glass Sunshine

CYANOTYPE / HISTORY AND PRACTISE

HELENE ISABELLE MILLAN EIDE & SIGRÚN PERLA GÍSLADÓTTIR

090

1 / Mixing chemicals 25 g Ammonium Freeic Citrate + 100 ml water 10 g Potassium Ferricyanide + 100 ml water Mix the two solutions seperately before blending them togheter in equal parts.

CYANOTYPE / HISTORY AND PRACTISE

HELENE ISABELLE MILLAN EIDE & SIGRÚN PERLA GÍSLADÓTTIR

092

2 / Preparing a canvas Keeping it away from sunlight, paint the mixed chemicals on a natural surface such as paper or textile.

Dry the surface with a hairdryer.

CYANOTYPE / HISTORY AND PRACTISE

093

HELENE ISABELLE MILLAN EIDE & SIGRÚN PERLA GÍSLADÓTTIR

3 / Printing the cyanotype Place an object or a negative on the canvas and sandwich with a piece of glass.

Expose the sandwich to sunlight.

Exposure time varies regarding amount of clouds on the sky from a few minutes up to an hour or two.

CYANOTYPE / HISTORY AND PRACTISE

4 / Processing and drying Rinse your print under the shower until the water runs clear.

Dip your print in water with a few drops of hydrogen peroxide to saturate the blue color of your print.

Rinse one last time in water and hang up to dry.

HELENE ISABELLE MILLAN EIDE & SIGRÚN PERLA GÍSLADÓTTIR

The cyanotype technique was invented in 1842. A photographic printing process using iron componds and sunlight. A year after the techniques invention, botanist Anna Atkins used it to make a photogram* - the first woman to take a photograph.

She made contact printed cyanotypes by placing unmounted dried-algae directly on the paper, allowing the action of light to create a silhouette effect.

*a photogram is a photographic image made without a camera by placing objects directly onto the surface of a light-sensitive material such as photographic paper and then exposing it to light (Langford, Michael (1999). Basic Photography (7th ed.). Oxford: Focal Press)

CYANOTYPE / HISTORY AND PRACTISE

096

Atkins self-published her series of cyanotypes in Photographs of British Algae: Cyanotype Impressions 1843, the first book to be illustrated with photographic images. Her photograms were published in limited number of copies, with handwritten text.

097

HELENE ISABELLE MILLAN EIDE & SIGRÚN PERLA GÍSLADÓTTIR

CYANOTYPE / HISTORY AND PRACTISE

KÃ&#x2026;RK

tekst og foto af kaark

FLASKEPOST

098

F L A S K E P O S T

099

KÅRK

Vores mail modtager eksterne bidrag, og det er vi umådeligt glade for. Nogle publiceres ikke: Nogle er for lave i kvalitet. Nogle er spam. Grænsen mellem dette er umådeligt fin. Da alt skal være transparent, lader vi kortvarigt vores mail være det samme. Kig med.

FLASKEPOST

KÃ&#x2026;RK

100

FLASKEPOST

101

KÃ&#x2026;RK

FLASKEPOST

KÃ&#x2026;RK

102

FLASKEPOST

103

KÃ&#x2026;RK

FLASKEPOST

FORMAT 200 x 265 mm

PAPIR Omslag 260g chromocard Indhold 100g munken cream

TYPOGRAFI Roboto Roboto Condensed

PRINT Scandinavian Book Oplag: 700 November 2017

BIDRAGSYDERE Anna Vang Toksvig Anonym Anonymous Buster Ask Taudal Andersen Emilie Zinck Munksgaard Johan Weihrauch Jonas Fogh Kasper Palsnov Lauge Floris Mads Holm Malthe Mølkær Andreassen Nanna Louise Holmberg Nielsen Pelle Juul Carlsen Sarah Michelle Riisager Silje Nyjordet Sophie Hutchinson Stinus Duch 104

COVERFOTO Sigrún Perla Gísladóttir

AARKITEKTSKOLEN AARHUS Nørreport 20 8000 Aarhus C

WWW.FACEBOOK.COM/KAAARK

KAARK@STUD.AARCH.DK

KAARK_MAGASIN

105

FREDERIK RAVN Redaktør

AKSEL J. BRANDT Redaktion

ALBERTE KLYSNER Redaktion

ALETTE AVSNES Redaktion

ANNE B. LAURIDSEN Redaktion

CASPER CHRISTIANSEN Redaktion

HELENE I. M. EIDE Redaktion

ILSE S. HVIDING Redaktion

LASSE L. MADSEN Redaktion

LINE Ø. POULSEN Redaktion

MARKUS HUSBY Redaktion

S. PERLA GÍSLADÓTTIR Redaktion

TOYA CAUSSE Redaktion

MATHIAS GOUL BACH Layout

STYR PÅ PERSPEKTIVTEGNING

TILMELD DIG HER: WWW.KUNSTOGDESIGN.DK Vi tilbyder perspektivtegning hver onsdag aften, hvor du med praktisk undervisning og kan få godt styr på perspektivtegning og rumlig skitsering med billedkunstner Fadavi.

Der vil blive tegnet efter opstilling og ud fra hukommelse.

Du vil gradvist blive istand til at omsætte de viste teknikker til frihåndstegning og skravering.

KURSUSSTART: FEBRUAR 2018 KURSUSSTED: KLOSTERPORT 4 A. 8000 AARHUS C

KLOSTERPORT 4. 8000 AARHUS C. TLF. 86 182 182

TRYKSAGER HAR ALDRIG VÆRET BILLIGERE / VISITKoRT / foLDERE / LøSBLADE / HÆfTER / PLAKATER / BAnnERE m.m.

TRYKSAGER HAR ALDRIG VÆRET BILLIGERE

ESBEn moLS KABELL, DIREKTøR

fLYERS A6, fARVETRYK ARVETRYK

841-, tk.

0s 2.00

VISITKoRT ISITKoRT 215-, fARVETRYK

ttkk..

550000ss

foLDERE LDERE -, 1.491 m65, fARVETRYK ARVETRYK

tk.

s 1.000

AnDERS GRønBoRG, DIREKTøR

PLAKATER LAKATER -, 1.400 A2, fARVETRYK ARVETRYK

tk.

250 s

TLf. 87 303 303 · Info@LASERTRYK.DK

YCNERAPSNART