KÅRK №30

B E V Æ G E L S E

№ 30

02

BIDRAGYDERE ALBERTE WEIHRAUGH ABRAHAMSEN DANIEL SEYED JEBRAILI FILIP VEST JAN FUGL KARIN RASMUSSEN MARIA HOLST LORENZEN MARIE LOUISE LUND JENSEN MIE DINESEN RASMUS SVANE HØJ

ARKITEKTSKOLEN AARHUS NØRREPORT 20 8000 AARHUS C COVER MARIE LOUISE LUND JENSEN

PORTRÆTTER KIRSTINE BJERRUM VOETMANN

LOGO NICOLAJ BAK/OVERTONE APS

KORREKTUR MARGARIDA N. WACO THEA MARIE HASSELBALCH

TYPOGRAFI OPEN SANS MYRIAD PRO

KÅRK WWW.FACEBOOK.COM/KAAARK KAARK@STUD.AARCH.DK KAARK_MAGASIN (INSTAGRAM)

PRINT ARCOROUNBORG GRAFISK OPLAG: 700 JUNI 2016

03

MARGARIDA N. WACO ANSVARSHAVENDE REDAKTØR

ANNA FRIEDRICH REDAKTØR OG OUTREACH

FREDERIK RAVN REDAKTØR OG OUTREACH

JACOB HAUGAARD MIKKELSEN REDAKTION

NANNA ØSTERGAARD REDAKTION

PERNILLE KINCH ANDERSEN REDAKTION

ROSALINA B. FOROUGHIPOUR REDAKTION

THEA MARIE HASSELBALCH REDAKTION

ANNE SOFIE LOK ILLUSTRATOR

KIRSTINE BJERRUM VOETMANN ILLUSTRATOR

MATHIAS GOUL BACH LAYOUT

MATHIAS KRUSE JACOBSEN LAYOUT

VILDANA DUZEL ILLUSTRATOR

04

INDEX

05

06 / 07

LEDER ANNA FRIEDRICH, FREDERIK RAVN & MARGARIDA N. WACO

10 / 15

TO PRESERVE A SOAP BUBBLE MARGARIDA N. WACO

16 / 17

DIS DANIEL SEYED JEBRAILI

18 / 21

FAGRE, NYE THEA MARIE HASSELBALCH

22 / 23

STUDIES OF MOVEMENT: SEAGULL KIRSTINE BJERRUM VOETMANN

24 / 29

RUMTID MIE DINESEN

32 / 41

STORE TORV NANNA ØSTERGAARD

42 / 45

ET STOP PÅ SILKEVEJEN ROSALINA BROBERG FOROUGHIPOUR

46 / 47

TRANSMISSION VILDANA DUZEL

48 / 51

TRAM 16 ANNE SOFIE LOK

54 / 57

OM AT FRYSETØRRE BEVÆGELSER FREDERIK RAVN

58 / 65

HEKSENS HUS

66 / 67

STUDIES OF MOVEMENT: DOVE KIRSTINE BJERRUM VOETMANN

68 / 71

HERITAGE AND SLAUGHTER MATHIAS KRUSE JACOBSEN

72 / 75

MOVEMENTS IN RIO DE JANEIRO JAN FUGL

76 / 81

EN SKOLE I BEVÆGELSE (?) RASMUS SVANE HØJ

82 / 83

FUGLEFLUGT MARIE LOUISE LUND JENSEN

PERNILLE KINCH ANDERSEN

06

07

Kære læser, velkommen til KÅRK nr. 30.

De seneste måneder har vi i den respektive redaktion kredset om bevægelse, og resultatet heraf sidder du i dette øjeblik med i hånden; et mangefacetteret objekt, der på forskellig vis forsøger at kaste lys over bevægelsen og dens relation til arkitektur.

Ganske vist har bevægelsen en helt fundamental betydning i forståelsen af, hvordan vi som mennesker opfatter vores fysiske omgivelser. Det er nemlig gennem bevægelsen, at vi så at sige sammenkæder rumligheder til den størrelse, vi kalder arkitektur. Gennem gang og stilleståen.

Gennem tempi af forskellig art. Hvad enten vi færdes inden for en bygnings fire mure eller ude i byrummet, som forsøgt indkredset af teoretikere som Gehl, må oplevelsen af sådanne forløb alt andet lige kædes sammen med en tredimensionalitet såvel som tidslig dimension.

I høj grad inspireret af beslægtede fagområder, er spørgsmålet om, hvorvidt vi som arkitekter kan lære noget af kunsten, blot ét af de mange vi søger at besvare i den pågældende publikation. Vi retter desuden blikket ud og kaster lys over et højaktuelt tema - særligt hvad angår den danske arkitekturscene; nemlig New Aarch. Sidst men ikke mindst, tager vi dig med på en rejse gennem Iran, Seattle og sågar Rio de Janeiro.

Kære læser; vi håber, at du vil spadsere gennem teksterne, stoppe op og fæstne dit blik ved et billede og derefter langsomt begive dig videre - henover silkevejen i Iran over Store Torv til et hus i forfald blandt meget andet.

Rigtig god læselyst.

Alt godt, Anna Friedrich, Frederik Ravn og Margarida N. Waco Redaktører

/

KÃ…RK

>>

/

JUNI

TITEL

8

/

9

Første gang er gratis Første kvartal får studerende gratis medlemskab af Arkitektforeningen. Derefter koster det 125 kr. i kvartalet at kalde sig stud.arch. MAA.

Arkitektforeningen er din forening.

Her kan du møde godt 7.000 fagfæller fra hele landet, kommende arbejdsgivere og nye venner.

Hos Arkitektforeningen får du blandt andet: • • • •

Billige forsikringer Adgang til legater Mentorordning og portfolioworkshop for studerende Som stud.arch. MAA bliver du automatisk medlem af en lokalafdeling i Arkitektforeningen, der har masser af tilbud til studerende • Champagneboblende nytårskure, foredrag, byggepladsbesøg og fester.

Tilmeld dig på arkitektforeningen.dk 2016

/

>>

TITEL

#30

10

/

KÃ…RK

TO PRESERVE A SOAP BUBBLE - A PORTRAIT INTERVIEW -

TO PRESERVE A SOAP BUBBLE TEXT MARGARIDA N. WACO PHOTOGRAPHS FILIP VEST

>>

Soap Bubble Water

/

JUNI

#30

/

11

Entering the unique insides of Dome of Visions with an overwhelming expectation of the outcome of today’s lecture performed by the Copenhagen based artist, Filip Vest. Quite sceptical, though excited witnessing an artist claiming his capability of postponing an inevitable chemical process or rather drastically; preserving a process.

Concerned with the above-mentioned subject matter, Filip Vest seeks to investigate both the solidification and the physical presence of forms existing in this spacetime.

Transporter

2016

/

>>

TO PRESERVE A SOAP BUBBLE

The art work to preserve a soap bubble revolves around the distinct matter of objects in space.

An overriding matter concerning subjects operating within the fields of applied and fine art. The physical reality with its inextricable laws agitates the awareness of a three-dimensional spacetime in which objects assume definite shapes and additionally, in which processes manifest themselves.

12

/

KÅRK

TO PRESERVE A SOAP BUBBLE

ANNO 2014. LATE SUMMER. CPH, DK Stating; “an average soap bubble lasts less than 30 seconds(…)” following a nostalgic childhood anecdote, Filip opens the lecture in extension to his work to preserve a soap bubble.

A work translating the abstract theme of perishable into a tangible, but never-accomplished experiment.

Painted Bubble

A very distinct feature about Filip Vest and his works of art is generally an overall philosophical and an incontrovertible art-historical frame of reference. Not only does a never accomplished experiment serve as the means to a narrative on the quality of the research process itself, it also indicates a strong processual approach. An approach embracing the unexpected outcomes.

An approach the audience witnessed during the 40 minutes lecture on a sunny day in the magnificent maritime setting of Søren Kierkegaards Plads.

>>

/

JUNI

#30

/

13

TO PRESERVE A SOAP BUBBLE

CONCEPTS AND METHODOLOGY. ABOVE ALL In this specific piece, the underlying conceptuality is emphasized due to the lecture’s overall focus on the ideas and methodology behind the work instead of concluding on the basis of so.

This fact leads to another important artistic frame work in which Filip tends to operate within; the question of knowledge. The production as well as the sharing of knowledge, which in this case seeks to unfold the ideas behind finding a proper way to preserve a chemical process. In doing so, new associations and knowledge arise and accumulate throughout the whole phase of research.

Wrinckled

2016

/

>>

14

/

KĂ…RK

TO PRESERVE A SOAP BUBBLE

Aged 20, Filip not only aims at creating a convincing narrative by using simple elements as a means of discussing complex and existentialist problem statements and thereby highly appeal to his audience; he has even succeeded in establishing an archive ranging widely. An archive that at this moment has found its way to some of the leading national platforms and galleries counting The National Gallery of Denmark, Charlottenborg and Den Frie Udstillingsbygning.

Presenting both several references addressing arts in a broad perspective such as architecture, literature and philosophy, as well as introducing to different methodologies e.g. a performance revolving around drinking soap bubble water - whilst having uncomplicated thoughts - in order to become a soap bubble himself, Filip engages the audience and gives an understanding of the experimental and processual practice towards his work throughout the lecture.

Finally, the answer to the question of preserving a soap bubble is actually quite straightforward, he enigmatically assures us after 40 minutes; you just have to‌. Leaving the stage.

Pressed

>>

/

JUNI

#30

/

15

Selected exhibitions 2016 / Forårsudstillingen 2016, the censored spring exhibition at Charlottenborg 2015 /

Kunstnernes Efterårsudstiling, the censored autumm exhibition at Den Frie Udstillingsbygning

2015 /

Mix it up!, group exhibition at SMK, the National Gallery of Denmark

2014 /

Vi tager intet ansvar, group exhibition at Gallery Q

2014 /

BYOB at FROST video festival

2012 / 2013 /

Ungdommens Vårsalong, the Scandinavian censored youth spring exhibition

TO PRESERVE A SOAP BUBBLE

2015 / To Preserve a Soap Bubble, solo exhibiton at KBH Kunsthal

Educational background 2016 - Present

Malmö Art Academy

2015 - 2016

Kunsthøjskolen Ærø

2013 - 2015

Billedkunstnerisk Grundkursus (BGK), Arken, Museum of Modern Art

2011 - 2013

Art Pilot at SMK, The National Gallery of Denmark

Filip Vest

Born 1995, Frederiksberg, DK http://www.filipvest.dk/

2016

/

<<

16

/

KÃ&#x2026;RK

DIS

DIS TEKST & FOTOGRAFI DANIEL SEYED JEBRAILI

>>

/

JUNI

/

mange tilfældige lyde. Jeg smager på det opbrudte fortorv under mine Asics og støvregnen mod mit sammenbidte ansigt. Jeg lytter til duftene fra de indiske linoleumsgulvbelagte og asiatiske plastikdugbetrukkede spisesteder. Jeg lytter til duften af fugtig asfalt og urin fra de dunkle alleys.

En konstant dis har hængt over byen i flere dage nu. Columbian Tower synes at fortsætte op i det uendelige, og toppen af Space Needle er ikke eksisterende. Hvad der ved min ankomst, for knap fire måneder siden, stod så klart er nu udtværet og ugennemsigtigt som de punkterede ruder i den tvangslukkede nudel-shop, der snart skal rives ned så nye lejligheder kan komme til. Jeg burde være afklaret.

Jeg føler folks bevægelser og ansigtsudtryk, elledningerne fra de høje træmaster, gadelyset og de mange nøgne træer. Føler de hjemløse med deres hunde og nåle under de kulørte neonskilte. Føler deres blikke igen.

Det var jeg også, men som dagene går, løber mine tanker. Enden er nær. Jeg må sanse det hele og dele mine tanker. Så jeg kan huske.

Holde fast med stor desperation så jeg ikke glemmer. Så jeg ikke fortrænger. Jeg har ikke tiltro til mig selv og min egen hukommelse.

Jeg fletter det sammen og prøver at gribe det. Putter det i min rygsæk på vej mod flyveren. Letter op gennem den ugennemsigtige dis, der har omsluttet mig i min sidste tid i Seattle.

Jeg rammes af menneskets ulækre og klichefyldte forsøg på at gribe nuet for efterfølgende at se det sive ud mellem mine klamme, gule fingre. Men jeg gør forsøget.

Under sit femte semester opholdt Daniel Seyed Jebraili sig i Seattle som et led i et udvekslingsophold ved University of Washington. Essayet er skrevet i kølvandet på sit endelige farvel med byen. Daniel er bachelorstuderende ved Arkitektskolen Aarhus (red.)

Jeg indånder sirenernes sang, brudstykker af de forbipasserendes samtaler og gadens

2016

17

/

<<

DIS

#30

18

/

KÃ&#x2026;RK

FAGRE, NYE FAGRE, NYE >>

/

JUNI

#30

/

19

TEKST THEA MARIE HASSELBALCH ILLUSTRATION KIRSTINE BJERRUM VOETMANN

LYSEBRUNE FIRKANTER OG REKTANGLER I SOLSKIN TUSINDER AF TAGE BUGTENDE SOM BØLGER URET DER DREJER RUNDT FØR JEG NÅR VIDERE TIL DET DER KAN KALDES BY OG IKKE ET SAMMENSURIUM AF FOLK OG TING I BUNKER, SKRALDET OG SMIDT PÅ PORTEN FORBINDELSER RIDSET PÅ TOGKORTET I HÅNDEN FAGRE, NYE

SÅ LANGT, SÅ LANGT DER ER OG JEG UNDRER MIG OVER DENNE VENLIGE EKSIL DER BYDES BYENS ÅRE DEM DER PISKER OP, FYLDER I, PUSTER TIL ILDEN I SOLSKINNET ER DE PÅ VEJ TIL AT KØBE IND TAGER HINANDEN I HÅNDEN, GLÆDER SIG TIL AT KOMME HJEM OG DET SER FINT UD, DET GÅR FORDI DET MÅ OG JEG TROR DETTE ER FREMTIDEN OG IKKE DE SMUKKE, HVIDE TÅRNE FRA THE JETSONS SOM MINE FORÆLDRE SÅ I FJERNSYNET I 60’ERNE

2016

/

>>

20

/

KÅRK

FAGRE, NYE VERDEN SOM SYNES SÅ SMUK NU HAR EN KNYTNÆVE SLÅET TÅRNET FLADT ET GLAS MAN TABER OG SPLINTRER I STYKKER UDOVER HELE GULVET, UDOVER HELE JORDEN QUILTTÆPPER AF BYER I BYER, OG HJEM I HJEM SOM NÅR FOLKENE I HONG KONG SOVER I SAMME SENG ALLE MÅ VÆRE NÆRE OG VÆRE VENNER, MEN DET KAN MAN IKKE SE BARE PÅ DIT VÆRELSE, DER SKRUMPER OG SKRUMPER IND NÅR DU BETALER FIRETUSINDE OM MÅNEDEN FOR AT VÆRE TIL VI ER PÅ EN TALLERKEN VI HAR SERVERET FOR OS SELV

>>

/

JUNI

#30

/

21

MANGE, MANGE, MANGE MENNESKER PÅ EN MEGET LILLE Ø MANGE DER IKKE VIL TALE OM HVOR TRÆNGT HER ER AT VI IKKE KAN SPISE HINANDEN AT VI VIL HOLDE I HÅND OG IKKE KLEMME TÆNK HVIS DET IKKE SKULLE KLEMME SÅDAN FAGRE, NYE

HVIS MAN KUNNE BREMSE VÆGGE I BEVÆGELSE HVIS MAN KUNNE PLANLÆGGE HVOR MAN SKAL HEN NÅR DER IKKE ER FLERE STEDER AT TAGE HEN NÅR MAN IKKE VIL BYGGE FLERE GLASHOTELLER I SVERIGE FORDI MAN ALLIGEVEL BOR PÅ GADEN JEG TROR DETTE ER FREMTIDEN GLASSKÅR PÅ ØEN OG BYERNE, BYERNE, BYERNE SÅ LANGT ØJET RÆKKER

2016

/

<<

STUDIES OF MOVEMENT: SEAGULL

22

/

KÃ&#x2026;RK

>>

/

JUNI

KIRSTINE BJERRUM VOETMANN

#30 / 23

2016

/

<<

24

/

KÅRK

RUMTID RUMTID Danser i bevægelse under workshop

TEKST & FOTOGRAFI MIE DINESEN

EN EKSPERIMENTERENDE UNDERSØGELSE AF BEVÆGELSE I RUM OG HVORDAN DETTE FORMIDLES, DEFINERES OG ISCENESÆTTES.

>>

/

JUNI

/

25

RUMTID

#30

Mie Dinesen tog sin afgang fra Arkitektskolen i Aarhus i 2013. I dag bor og arbejder hun i Oslo som kunstner, arkitekt og scenograf.

Hun har altid været interesseret i de mere usynlige begreber i arkitektur som lys, lyd, stemning og tid. Derudover har hun en stor interesse i scenografi og kunst, så det lå ikke langt fra hende at vælge et mere abstrakt udgangspunkt for hendes afgangsprojekt.

Undersøgelse af bevægelse i rumtypologi “åbningen”. Her: 10 sekunders bevægelse overlejret i et billede.

Mie Dinesen indledte tidligt i processen et samarbejde med danseren Vigdis Eva Guðmundsdóttir. Som arkitekt har Mie selv forstand på rummet, mens Vigdis er ekspert i bevægelse og kroppens forhold til rummet.

Det gav hende muligheden for at arbejde på grænsen mellem arkitektur, kunst og installation og arbejde med emnet på en eksperimenterende og undersøgende måde.

Titlen RUMTID fortæller, hvad projektet handler om – nemlig om det tredimensionelle rum og den fjerde dimension, tiden, som i projektet er lig med bevægelsen i rummet.

Projektet tager fat i relationen mellem kroppens bevægelse og rummet samt, hvordan disse påvirker og definerer hinanden.

2016

Mie brugte danseren som et levende redskab til at registrere og måle rummet. En danser har har en meget intuitiv og direkte måde at undersøge og opmåle et rum på.

Hun bruger sin krop og dens bevægelser til at definere rummet og dets afgrænsninger.

/

>>

26

/

KÅRK

C

G

A

B

E 4 3 2

F

H

6

5

7

1

D I

J

8

RUMTID

RUMTID udfolder sig i to undersøgelser, som er registreret i 3D. Del 1 ser på, hvordan kroppens bevægelse påvirkes af rummets afgrænsninger. En systematisk undersøgelse registrerer bevægelse i otte forskellige rumtypologier. Mie Dinesen har udviklet en registreringsmetode, hvor foto og video danner råmaterialet, som derefter analyseres og bearbejdes. Det er til sidst omsat til dobbelt retvinklede projektioner så andre fagfolk og arkitekter, kan forstå bevægelsen som en konkret ting i en rumlig tegning.

H

I

2

Undersøgelsens del 2 er en mere eksperimenterende karakter, hvor fremgangsmetoden har været forskellige workshops med Vigdis, samt udviklingen af en ruminstallation i 1:1.

Eksperimentet undersøger, hvad der sker, hvis kroppen kan påvirke rummet og, hvad der sker med bevægelse og rum, hvis disse kan forme og påvirke hinanden.

1

7

J

F

8 G

6

>>

E

/

3 D

JUNI

A C

B 4 5

27

/

F

B

#30

2

6

5

1

I

E

3

J

H

7

A

E

4

F

C

3

5

2

J

D

7

1

6

B

8

RUMTID

Hvis man fx kommer ind i et lavloftet rum, vil man helt intuitivt dukke sig og gå lidt sammenbøjet rundt, selv om der er plads nok til at stå oprejst. Det betyder at rummets afgrænsning giver modspil og definerer hvor kroppen skal flytte sig hen, eller hvordan bevægelsen skal ske. På den måde påvirker krop og rum hele tiden hinanden – ofte sker det helt ubevidst. Med dette projekt har Mie Dinesen forsøgt at sætte ord og visuelt materiale på denne oplevelse, så vi kan lære af den og bruge den bevidst i arkitekturen og i andre fagfelter.

2016

/

A

G

I

H

G

4

D

8

Oplevelsen af et rum ligger hovedsagligt i den måde, vi bevæger os gennem rummet på. For det meste er vi ikke bevidste omkring hvad vi egentlig oplever når vi går gennem et rum, men det gør det ikke mindre betydningsfuldt.

I takt med den bevægelse, vi laver gennem rummet, opstår der helt naturligt en opmåling af rummet. Rummet og dets afgrænsninger bliver defineret af kroppen i bevægelse.

>>

28

/

KÅRK

Rum og krop hænger uløseligt sammen og kan derfor kun forstås i kraft af hinanden. I Mie Dinesens eget arbejde med arkitektur og kunst finder hun det enormt vigtigt at fastholde det atmosfæriske og rumoplevelsen som en helhed. Når man forstår de elementer, har man større mulighed for at udvikle og optimere rumlige oplevelser.

Modelundersøgelse af bevægelse i det lave rum - en rumtypologi

RUMTID Modelundersøgelse af bevægelse i det lille rum - en rumtypologi

>>

/

JUNI

/

29

RUMTID

#30

Overlejring af bevĂŚgelse under en workshop med danser

2016

/

<<

Danske Arkitektvirksomheder er en brancheorganisation for private rådgivende arkitektvirksomheder. Vi sikrer dig politisk indflydelse, juridisk og forretningsmæssig rådgivning samt store rabatter på forsikringer. Så kan du koncentrere dig om at skabe stor arkitektur, geniale koncepter og uforglemmelige landskaber.

Læs mere på www.danskeark.dk

Følg os på

STYR PÅ PERSPEKTIV OG RUMLIG SKITSERING? Ellers kan vi i efteråret 2016 tilbyde dig et kursusforløb torsdag aften fra kl. 19.00-21.45.

Her vil du få en forståelse af at kunne se, tegne såvel dybde som rum. Der tages udgagngspunkt i elementære principper indenfor perspektiv og konstruktion. Der arbejdes med skitsering af enkle genstande og objekter (rum og interiør).

Der vil blive tegnet efter opstilling og ud fra hukommelse.

Du vil gradvist blive istand til at omsætte de viste teknikker til frihåndstegning og skravering.

KURSUSSTART: Den 8. september 2016 BEGRÆNSET ANTAL PLADSER - FØRST TIL MØLLE

TILMELDING & BETALING PÅ WWW.KUNSTOGDESIGN.DK

WWW.KUNSTOGDESIGN.DK KLOSTERPORT 4 8000 AARHUS C TLF. 86 182 182

32

/

KÃ&#x2026;RK

STORE TORV - ET VELFUNGERENDE BYRUM?

STORE TORV ET VELFUNGERENDE BYRUM?

>>

/

JUNI

#30

/

33

STORE TORV - ET VELFUNGERENDE BYRUM?

TEKST NANNA ØSTERGAARD ILLUSTRATION VILDANA DUZEL

Store Torv - den centrale, granit- og brostensbelagte plads grænsende op til Aarhus Domkirke.

Udover Domkirken er pladsen omgivet af etageejendomme med kontorer, forretninger, hotel og beboelser. Torvet opstod omkring 1200, og dens udformning har på samme vis som den intense færdsel på pladsen, ikke haft stilstand.

Det er en særdeles veletableret og proportioneret plads - men fungerer den i praksis? Inspireret af ”Byer for mennesker” af Jan Gehl, forsøger denne tekst at kaste et blik på de udfordringer, torvet præges af og ligeledes at kortlægge Aarhus’ Store Torv gennem et nærstudie foretaget i løbet af én dag.

2016

/

>>

34

/

STORE TORV - ET VELFUNGERENDE BYRUM?

TORSDAG. MORGEN / FORMIDDAG. KLOKKEN 9:30.

Torvet er så småt ved at vågne op i takt med solens fremtræden, og nattens dyne af dug er så småt forduftet. Gennem pladsen stryger mennesker forbi. Enten slentrer de langsomt næsten tøvende af sted, typisk med en barnevogn ved hånden, eller i en susende fart med den ene hånd omkring den lune kaffe, sprøjtende til alle sider, og den anden i et fast greb om tasken. Der er endnu god luft omkring menneskene på pladsen.

>>

KÅRK

GRUPPEMENTALITET SOM PRÆMIS FOR ADFÆRD Morgenstundens idyl brydes i fragmenter, idet passerende biler med varer og travle cyklister haster forbi i en afstand af blot 10-20 meter fra bænkene. Bænke, hvor man i siddende stilling udstilles fra alle sider med et frit skue til den begyndende travlhed på torvet. Det skærer i øjnene, at disse initiativer til ophold - og ifølge Gehls termer ”primære siddepladser” - i form af bænke er klistret til af et hav af cykler. Årsagen til denne cykelparkeringsplads er formodentlig en form for kædereaktion. Konsekvenserne af mangel på cykelparkeringspladser udmunder i, at brugere typisk én efter en søger efter visse støttepunkter at holde sin cykel op af. Når først én cyklist har fundet et støttepunkt – bænkene - bliver det for de andre cyklister på sin vis legalt at foretage nøjagtig den samme irrationelle handling.

Hvilket blot indikerer, at menneskelig adfærd hovedsagligt er gruppebetinget, og sjældent afviger fra dette faktum.

På pladsen lejrer roen sig i kroppen. Flertallet af mennesker er for længst plantet på diverse arbejdspladser og tilbage er hovedsagligt mødrene, pensionisterne og alle dem, der ikke har en særlig plan for dagen.

/

JUNI

STORE TORV - ET VELFUNGERENDE BYRUM? Kort fra Arkitektskolen Aarhus’ kortarkiv Store Torv, 8000 Århus C

#30

/

35

2016

/

>>

36

/

KÅRK

STORE TORV - ET VELFUNGERENDE BYRUM?

TORSDAG. MIDDAG. KLOKKEN 13:00.

Travlheden er langt fra aftaget, men tværtimod intensiveret. En myldrende masse af mennesker bevæger sig primært gennem torvets ene side, der tydeligvis er den mest direkte ganglinje igennem. Kvaliteter ved denne side skal man lede længe efter; der er skygge det meste af dagen, ene lukkede og glatte facader der fratrækker lysten til at stoppe op og gøre ophold samt en komplet mangel på hyggelige nicher, der udstråler ophold. Hvorfor flertallet alligevel vælger at bevæge sig næsten udelukkende på denne side står soleklart – vi mennesker foretrækker direkte ganglinjer.

Alt for sjældent har vi tiden til at stoppe op, se os omkring og udvælge mere tiltrækkende steder, der ikke nødvendigvis byder på den nemmeste og hurtigste vej videre.

>>

/

JUNI

/

BRUGERORIENTERET DESIGN Torvet er formodentlig skabt ud fra en ide om at sluse folk ind på pladsen og indbyde til ophold med blandt andet en storslået udsigt til domkirken og livet på pladsen. Dog viser virkeligheden sig som lidt en anden. At forudsige menneskelig adfærd og brug i forhold til et design er umuligt. Designets relation i forhold til brugeroplevelsen kan først be- eller afkræftes, når det testes i virkeligheden. Menneskelige tendenser og vaner kan være lige så let gennemskuelige som de kan være kringlede.

Sagen er den, at de simple, praktiske og umiddelbare løsninger ofte er dem, der i virkeligheden slår igennem. Dermed sagt fungerer de førnævnte bænke til ophold ikke efter formålet. Ikke bare cyklerne forhindrer folk i at gøre ophold, men bænkenes placering spiller også en betydelig rolle. Social interaktion er en væsentlig faktor i et byrum, men bænke, der vender væk fra hinanden bevilliger ikke just nogen form for interaktion. Små fravalg som at vende bænkene i en halvbue, placere dem vendt ind mod hinanden eller i det mindste placere dem ved en kant, er blot med til at forringe kvaliteten af disse primære siddepladser.

2016

37

Især kanteffekten er vigtig at opnå, hvis man skal tiltrække den gennemsnitlige borger. Bevis herpå kan især observeres på dette tidspunkt af dagen, hvor adskillige forbipasserende opholder sig ude ved kanten i vindueskarmene eller på trappen foran Støy Munkholm, fremfor inde midt på pladsen, hvor bænkene står. Fra kanten er ryggen tildækket og fri for beskuere, mens der er frit udsyn og en god sigtbarhed ud over pladsen. Trappen er et eksempel på en umiddelbar og simpel løsning, der fungerer i praksis – og den er ikke engang beregnet til ophold. For at skabe et velfungerende byrum er det vigtigt at medregne, hvordan vi mennesker tænker, agerer og bevæger os blandt hinanden i det offentlige. Der skal være faciliteter til, at man kan være social og blive beskuet, og samtidig plads til at man kan trække sig tilbage og iagttage andre. Vi mennesker er og bliver fascineret og stimuleret af hinanden og finder tilfredsstillelse i at iagttage hinanden.

/

>>

STORE TORV - ET VELFUNGERENDE BYRUM?

#30

STORE TORV - ET VELFUNGERENDE BYRUM?

38

/

KÃ&#x2026;RK

>>

/

JUNI

STORE TORV - ET VELFUNGERENDE BYRUM?

#30 / 39

2016

/

>>

40

/

STORE TORV - ET VELFUNGERENDE BYRUM?

TORSDAG. EFTERMIDDAG / TIDLIG AFTEN. KLOKKEN 17.

Myldretid. Valfarten igennem pladsen er intensiv. Det arbejdende folkefærd, der nu har fået fri, bevæger sig målrettet gennem pladsen. Et barn, der med besvær fra skoletasken klatrer op på torvets eneste skulptur, bliver hundset ned af sin mor, der har et helt andet mål i sigte end at gøre ophold. Netop på dette tidspunkt kommer pladsens direkte ganglinje for alvor til sin ret. De travle folk kan uden at se op fra skosnuden bevæge sig hurtigt og direkte gennem pladsen. Her træder pladsen i kraft – ikke som ophold eller et rekreativt område - men som en lavpraktisk passage ind gennem byen. Det er som om belægningen, der skifter mellem fliser og brosten nærmest fører én gennem torvet.

>>

KÅRK

Pladsen emmer af liv, stress og jag. Generelt er der mange mennesker, der bruger pladsen, men et fåtal opholder sig i mere end et par sekunder. Selvom en livlig atmosfære på et torv kræver en vis trængsel af mennesker, så er det især vigtigt at torvet ikke bare bliver benyttet som gennemgang, men rettere til at gøre ophold. Måske netop en mangel på inviterende områder er årsagen til, at torvet bedst fungerer som en gennemgangsplads.

/

JUNI

/

Efterhånden som dagen lakker mod enden understreger nærstudiet visse kvaliteter.

Først og fremmest, at det er en overskuelig plads med en god sigtbarhed på de gyldne 100 meter. Pladsen er afgrænset af bygninger, så man ikke står med følelsen af en uendelig lang og uoverskuelig passage. Der ér tiltænkt områder til ophold, selvom de er mangelfulde. Til gengæld er det fra bænkene nemt og behageligt at føre en samtale med sidemanden uden at skulle råbe til hinanden. Derudover gør bygningernes højde, at eftermiddagssolen kan skinne ned på opholdsområdet, og netop sol er en af de mest betydningsfulde tiltrækningskræfter på rekreative områder. En væsentlig forbedring vil dog være flere nicher til at danne læ. Et forsøg herpå er vindueskarmene ved kanten der, selvom de ikke er tilegnet som siddeplads, alligevel tiltrækker mange, da man her kan trække sig tilbage i læ og mærke varmen fra de gule tegl.

2016

41

Generelt set er menneskelig adfærd og bevægelse en forunderlig størrelse, der kan være vanskelig at få taget på. Gennem ræsonnementer forsøger Gehl at anskueliggøre, hvilke faktorer der spiller ind i dannelsen af velfungerende byer for mennesker.

Overordnet vurderer Gehl kvaliteten af en by udfra tre elementer: Beskyttelse, komfort og herlighedsværdi.

Indenfor disse tre elementer nuancerer han yderligere og lægger særlig vægt på kvaliteten ved byer, der er i øjenhøjde; menneskedimensionerede, trygge, inviterende til ophold, bevægelse og kommunikation og dem, der tilbyder positive sanseindtryk. Store Torv besidder flere af disse kvaliteter, men der er mange faktorer, der spiller ind i vurderingen af et velfungerende byrum. Summa Summarum; i en ”lille” storby som Aarhus er det væsentligt, at byrummene tilpasser sig byens størrelse og ikke sigter efter vældelige skalaer, der ikke tager højde for menneskelig øjenhøjde. Lige præcis dette formår det gamle torv at leve op til.

/

<<

STORE TORV - ET VELFUNGERENDE BYRUM?

#30

42

/

KÅRK

ET STOP PÅ SILKEVEJEN

ET STOP PÅ SILKE VEJEN

>>

/

JUNI

/

43

ET STOP PÃ&#x2026; SILKEVEJEN

#30

TEKST & FOTOGRAFI ROSALINA BROBERG FOROUGHIPOUR

2016

/

>>

44

/

KÅRK

/

JUNI

Fra 1. århundrede f.Kr. frem til 1500-tallet var Silkevejen en vigtig handelsrute bestående af flere karavaneruter, der strakte sig fra Kina til Europa. De handlende bevægede sig med dyrenes hastighed og på naturens præmisser. De bevægede sig med en forventningens glæde mod et mål, som var længe om at blive forløst.

ET STOP PÅ SILKEVEJEN >>

/

45

Alle billeder er taget sommeren 2011. De viser dele af min tipoldefars hjem, samt dele af plantageområdet.

Landsbyen Naragh i Iran lå på Silkevejen. Landsbyens smalle gader, der er indhyllet i ler-mure, danner rammerne for den langsomme bevægelse. En hastighed som giver plads til refleksion og fordybelse. Et lokalt miljø i menneskets skala, der trækker linjer helt fra Kina til Europa, og fortæller historien om en svunden tid.

2016

/

>>

ET STOP PÅ SILKEVEJEN

#30

/

KÃ&#x2026;RK

>>

/

JUNI

TRANSMISSION

46

/

47

2016

/

<<

VILDANA DUZEL

#30

48

/

KÃ&#x2026;RK

TRAM 16

TRAM 16 TEKST & ILLUSTRATION ANNE SOFIE LOK

>>

/

JUNI

#30

/

49

Tram 16 - Museumplein. Står af.

17 euros for entré til Van Gogh Museum. argh.

På Tram 16 igen af ved Van Hallstraat Gratis entré til genbrugskæden Rataplan. ahh.

TRAM 16

Der er noget befriende ved trammen som turist i Holland. Som en anden “hop on, hop off” sightseeing bus, kører den rundt imellem kanalerne fra højkultur til lavkultur.

Forskellen er, at den ikke skal vente på den øvrige trafik på samme måde, som en bus skal.

Den har sine egne spor, sit eget flow, og fungerer som offentligt transport skal. En bevægelsesmaskine, der kun stopper for passagere.

Lange vogne, mange indgange, korte stop, konstante afgange og ankomster.

2016

/

>>

/

KÃ&#x2026;RK

>>

/

JUNI

TRAM 16

50

#30

/

51

Trammen kører i begge retninger i midten af vejen. Så er man kommet på den forkerte side af stoppet, så går man uhindret 2 meter for derefter at stå på den rigtige side. Den skaber en struktur, der er til fordel for masserne, fremfor individet. Menneskerne fremfor bilerne.

2016

/

TRAM 16

Så uanset hvor meget, jeg hader at gå fra Paradisgade og udenom midterbanen på Nørreport for at bruge fodgængerovergangen; en rute der synes at tage evigheder; glæder jeg mig alligevel til, at Aarhus får Letbanen.

Spor, master og vogne der kører og summer, og giver Aarhus en infrastruktur, der vil løfte transportniveuet og samle bydele gennem bevægelse.

<<

52

/

KÅRK

STUDERENDE? SOM MEDLEM FÅR DU GRATIS ABONNEMENT PÅ ELEPHANT, MARK, FRAME, FOAM, ARKITEKTEN ELLER LANDSKAB

TITEL

DU FÅR OGSÅ ADGANG TIL • Billig forsikring uden selvrisiko • Karrierevejledning under studiet og som nyuddannet • Rådgivning hvis du vil være selvstændig • Studiekonto med kassekredit på op til 50.000 kroner • Netværk og indflydelse • Rabat på fagbøger og meget mere Det koster 100 kr i kvartalet for studerende

Følg os på facebook facebook.com/FAODstudents >>

/

JUNI

�otogr����lrik ��nt�en�� ��� ����

Meld dig ind på www.faod.dk

#30

PEOPLE

53

/

TITEL

SPACE

DAYLIGHT Looking for an internship with international opportunities? jobs@henninglarsen.com

Moesgaard Museum 2016

/

#MOMU #HENNINGLARSENARCHITECTS >>

54

/

KÅRK

OM AT FRYSETØRRE BEVÆGELSER

OM AT FRYSETØRRE BEVÆGELSER TEKST FREDERIK RAVN VALDEMAR ANDERSEN ILLUSTRATION KIRSTINE BJERRUM VOETMANN

>>

/

JUNI

/

turen, eller filmen, hvor enten den tidslige eller rumlige dimension allerede er opfyldt, men som den diametrale modsætning til et begreb som bevægelse.

Maleriet er en grandkusine, en fjern slægtning, som ikke har andet tilfælles med bevægelse end den billedlige flade.

Når bevægelsen er dynamisk og maleriet statiskt, når bevægelsen udfolder sig i tre dimensioner har maleriet kun to. Maleriet er antitesen til bevægelsen, og består som en fastfrossen og udtørret mumificering af noget der var engang.

Hvordan kan arkitektur lære af kunst? Kan vi som arkitekter bruge de eksperimenter, som er blevet foretaget igennem århundreder af malere, der har brugt deres lærreder som laboratorier til at indfange bevægelser, til noget i vores virke? Ved at kigge på to kunstmalere og deres måde at fryse bevægelser ind i lærreder, er håbet at ét og andet kan læres om hvordan, man kombinerer bevægelsens blafren med en statisk stilleståen.

Når man taler om bevægelse, taler man om noget dynamisk. Man taler om et udefinerbart sted imellem et og andet, mellem A og B, et sted imellem to poler finder den sted, bevægelsen. Den er som et fugleflaks, som et blink med øjet, kun tilstede netop nu og aldrig før eller siden.

Trasker man omtrent halvandet århundrede tilbage i tiden finder et møde sted. I Paris, på Louvre sidder en mand foran et Velazquézmaleri og tegner det. Ved siden af ham sidder en anden mand og tegner samme maleri. Den første er Edouard Manet. Den anden hedder Edgar Degas, og det er for en stund ham, som er interessant. Mødet på Louvre er vigtigt fordi, Degas gennem Manet mødte den gruppe af kunstnere der senere skulle udstille under impressionismen og begejstre hinanden med idéen om kunstmalerier med to nye temaer: hverdagslandskaber og hverdagsbilleder. Og Edgar Degas tager især idéen om hverdagsbillederne til sig og finder sit livs motiv i ballerinaer. Dage efter dage opsætter han staffeli på Paris’ balletskole og begynder at studere ballerinaerne, og deres bevægelser, deres stillinger og deres opsatser.

Stilstand er ro, det er udgangspunkt og afslutning; bevægelse er på vej. Det mest basale der kan siges om en bevægelse er netop dette, at det er en flytten af noget fra ét punkt til et andet i et rum. Uden rum, ingen bevægelse.

Samtidig med den rumlige udfoldelse er det unægteligt et tidsligt fænomen, et fænomen der kræver både et tredimensionelt rum samt en firedimensionel tid for at kunne være.

Udfoldelsen i tid såvel som i rum, og at de to er ligeligt rangeret må være dét, der gør en bevægelse. Fra dine øjne der læser dette og helt ned i de dybeste afkroge af kvantemekanikkens love, er dette gældende. Ingen bevægelse uden tid og rum.

Gennem sine malerier konserverer han bevægelser, destillerer dem til selve essensen af dynamiske træk og hans værker står som nedfrosne stilbilleder, som et glimt af en drøm hvor noget stadig er uforløst, alt sammen udført i lys og porøs pastelpink.

Man kunne derfor med rette med hovedrysten, hånligt afvise forsøget på at gengive bevægelse i en kunstform som maleriet. Maleriet har alle odds imod sig, ikke ligesom skulp-

2016

55

/

>>

OM AT FRYSETØRRE BEVÆGELSER

#30

56

/

KÅRK

den maleteknik, som han blandt andet bruger i maleriet Sailing Boats. Målet med hans teknik var at kunne give et falsk indtryk af rum og bevægelse i sine malerier uden at gå på kompromis med den stramme komposition.

Hovedmidlet i den måde Degas formidler bevægelse ligger i spændingen, i den uforløste bevægelse, i den bevægelse der er begyndt, men ikke færdig. Degas åbner ikke for lukketiden på sit maleri, og gør ikke bevægelsen til en utydelig masse. Han bruger hverken serialiteter eller gentagelser for at forstærke sin pointe, som man ser det ved Etienne-Jules Marey. Derimod frysetørrer han ballerinaerne netop dér, hvor spændingen er stærkest, hvor energien er samlet; i piruetter, caprioler eller bare i udstræk imellem øveseancer. Hans motiver er punkter lige dér hvor en bevægelse næsten er færdig, næsten er fuldendt eller allerede er sket, og på den måde er alle hans nedfrysninger stadig i gang, de er stadig på vej: de er i bevægelse.

OM AT FRYSETØRRE BEVÆGELSER

Det der netop bliver styrken er, at Degas ved, at vi som beskuere er beviste om bevægelsens flygtighed, vi kender med andre ord piruettens varighed. Men gennem sine malerier formår han at sætte os en bevægelse fast i sindet, som vi selv bliver nødt til at færdiggøre mentalt, og han lader os forstå og mærke bevægelsen ved at løfte sløret for en spænding mellem to statiske punkter.

En væsentlig anden, men ligeså virksom tilgang ses hos en anden kunstmaler fra omtrent samme tid. Bevæger man sig over Atlanten omkring århundredeskiftet til det 20. århundrede, møder man Lyonel Feininger, og særligt hans maleri Sailing Boats.

Feininger fungerede mange år som karikaturtegner, for både franske, tyske og amerikanske aviser, og var en dygtig en af slagsen. Først i en alder af 36 år begyndte han som kunstmaler. Ligesom Degas var medlem af sine revolutionære kunstnergrupper, var Feininger også. Associeret med grupper som Die Brücke og Novembergruppe, var han en del af den tyske ekspressionistbevægelse i 1910’erne og 1920’erne, og efter en soloudstilling i 1917, bliver han en overgang underviser på Bauhausskolen, hvor han arbejdede på at udvikle

>>

/

JUNI

#30

/

57

Hvor Edgar Degas spiller på vores viden og skaber en intellektuel form for bevægelsesafbildning i maleriet, går Feininger mere effektfuldt til værks, og på en meget simpel måde, viser han bevægelsens kompleksitet i sit maleri. Han giver dynamikken et sprog med diagonale streger. Som beskuer føler man, at kigger man væk, vil bådene være væk, når man vender tilbage. Gennem stregerne og vinklerne, kan man fornemme den midlertidighed som bådenes fart over havet var. Som var fanget i et rystet, og uklart fotografi, hvor fokus ikke var relevant. Feininger har, som den ekspressionist han er, udtrykt sin mentale oplevelse af bevægelsen og gengivet den på lærred.

Både Degas og Feiningers måder at portrættere bevægelse kan dissekeres til principper, der kan have vægt i en arkitektur, der er lige så statisk som maleriet. Når først der er blevet støbt, muret og skruet, er arkitektur noget der står stabilt; det er fast og urokkeligt, og det er grundpræmissen for enhver bygning.

Bygninger skal ikke bevæge sig, bevægelsen skal som udgangspunkt foregå inde imellem arkitekturen, inde i og udenfor rummene, ikke som bygningen selv.

Derimod kan bygningen ligesom maleriet immitere bevægelser, den kan vise en bevægelse, der ikke finder sted. Og hvis arkitektur skal dét, så kan man lære et og andet af at kigge tilbage på netop kunstere som Degas og Feininger.

Det lykkedes. Inspireret af både ekspressionisme som kubisme, superimposerer han trekanter i forskellige farver, og gennem overlap samt transparens skaber Feininger en tydelig fornemmelse af bevægelsens flygtighed og kaos i et tredimensionelt rum.

2016

/

<<

OM AT FRYSETØRRE BEVÆGELSER

Det er især tydeligt i netop Sailing Boats, der er malet som simple diagonaler og som i kraft af farvelægning skaber transparente trekanter, der både tydeliggør bådenes form, samt deres bevægelse. I og med at ikke bare bådene, men også vandet og himlen, der taler samme formsprog bliver forskellen mellem hvad der er stillestående baggrund, og hvad der er objekter i fart udvasket, og bevægelsen bliver dermed forstærket.

58

/

KÅRK

HEKSENS HUS

ET BLIK PÅ GRIMHEDENS ÆSTETIK

HEKSENS HUS - ET BLIK PÅ GRIMHEDENS ÆSTETIK >>

/

JUNI

#30

59

/

I hjertet af Horstved skov ligger et hus, der ikke har set en kærlig hånd i mange år. Flintholm, også kaldet ’Heksens hus’, blev bygget i 1930’erne, men er sidenhen blevet efterladt, og husets stand bliver kun værre.

Til trods for dette, kan man stille sig spørgende overfor, hvorfor man så alligevel bliver betaget af stedet? Et andet ord herfor er grimhedens æstetik.

2016

/

>>

HEKSENS HUS - ET BLIK PÅ GRIMHEDENS ÆSTETIK

TEKST & FOTOGRAFI PERNILLE KINCH ANDERSEN

HEKSENS HUS - ET BLIK PÅ GRIMHEDENS ÆSTETIK

60

/

KÅRK

>>

/

JUNI

#30

/

61

/

>>

Grimhedes æstetik er et brud på det, vi normalvis definerer som det harmoniske og det skønne, og på den måde kan noget være grimt og smukt på samme tid. De to modsætninger er til hinandens fordel, og forstærker hele oplevelsen af stedet.

HEKSENS HUS - ET BLIK PÅ GRIMHEDENS ÆSTETIK

Alt efter hvorhen man bevæger sig i de rum, huset danner ramme om, vil nye følelser opstå; nysgerrighed, afsky, fascination, ærgrelse, nostalgi og sågar spænding.

2016

62

/

KÅRK

HEKSENS HUS - ET BLIK PÅ GRIMHEDENS ÆSTETIK

Mange tanker og spørgsmål bliver også sat i gang i mødet med huset; hvorfor blev stedet forladt?

Hvad er historien bag de mennesker, der i sin tid boede her? Hvilke stemninger og aktiviteter var huset forbundet med? Vil stedet ende med at gå helt til grunde?

Om spørgsmålene nogensinde vil blive besvaret er uvist, dog er én ting sikkert; I hjertet af Horstved skov ligger et hus, der ikke har set en kærlig hånd i mange år. Derfor kommer folk fra nær og fjern for at opleve det, mens det endnu er muligt.

>>

/

JUNI

HEKSENS HUS - ET BLIK PÅ GRIMHEDENS ÆSTETIK

#30 / 63

2016

/

>>

HEKSENS HUS - ET BLIK PÅ GRIMHEDENS ÆSTETIK

64

/

KÅRK

>>

/

JUNI

HEKSENS HUS - ET BLIK PÅ GRIMHEDENS ÆSTETIK

#30 / 65

2016

/

<<

STUDIES OF MOVEMENT: DOVE

66

/

KÃ&#x2026;RK

>>

/

JUNI

KIRSTINE BJERRUM VOETMANN

#30 / 67

2016

/

>>

68

/

KÃ&#x2026;RK

HERITAGE AND SLAUGHTER HERITAGE AND SLAUGHTER

AN ESSAY ON PERSPECTIVE AND PERCEPTION

>>

/

JUNI

#30

/

69

TEXT & PHOTOGRAPHY MATHIAS KRUSE JACOBSEN

HERITAGE AND SLAUGHTER

Arriving from air as dry as the texture of the inner structure of a ventilationsystem, the sudden change in humidity feels like a heavy cloud upon arrival at the site. Colours are popping in worn red vibes, only objected by the presence of the present gloomy sky.

The lack of orthogonality and horizons stages the situation as an ever moving scene of fragments. Provided with a pulsing column of steam, the nearby slaughterhouse sets the mood with a distinct scent of anxiety, doubt, and curiosity. After having been spun around the shabby brick corner, the perceiver is propelled towards a dead end and a notice stating the current name of the occupying activity. “Meet Shop”, the sign says, a clumsy wordplay based on the heritage of the old slaughterhouse.

Having dealt with the amusement of confusion, the eye catches the backdrop of the facade. Tall apartments rises above and beyond the foreground and takes a stance as a blocking element. A wall of normal activity surrounding the pulsing amorphous lack of structure to be found in the artsy collective.

Represented by bricks, cobblestones and a single bright colour, one is undoubtedly to presume that the “architect” behind the beautiful mess were inspired by every aspect of the inherent qualities.

2016

/

>>

70

HERITAGE AND SLAUGHTER

/

KĂ&#x2026;RK

/

JUNI

A DECEIVING SIGHT Consisting of multiple expressions, the site seems to have developed a distinct character. A character to set the scene, but while remaining subject to changeability. When you stall and observe, the immediate sense of interchangeability surrounds you. A slaughterhouse, a studio of architects, a woodworking shed and scents from all over. A lifted porch shows signs of the past, while the freshly painted doors and knobs carry the witness of newness.

An urge to explore comes the mind, but stops as the sounds from the sewer resurrect as a heavy reminder of the undergoing process of dying cows. The unpleasant surroundings suggest that you mind your business, look around and then retreat back to the city.

The illusion of disconnectedness is fulfilled with the smell, the sounds and the countless doors with no names.

Broadly described as a limitless enhancer to depth perception, the literal appearance of transparent objects can only be observed as a third dimension. Paintings can only imply the third dimension, while architecture cannot suppress it. The depth of the site is undeniable, but still confusing enough to imply a further path of inherent systems.

>>

/

71

ATMOSPHERE AND THE PRESENCE OF TIME Space can be defined as the intersection of dynamic elements. Place and space is situated as a point in time, and thus it can be provoked through stories and history fragmentation. Such is the case of the current state of the persona apparent at the site. A point in time. Reached and passed, withheld and frozen in a matter of cultural time. It seems to be a comprehensive matter, so undefinable that on first taking in the site, an inevitable thought of a breathing sculpture surfaces. Breathing diversity. Diversity in materiality, in human behaviour, in colour palettes and humidity. Several of those factors influence the sense of place, and the sense of time. Actuated by certain positions, configured by an ensemble of movements, place and space is produced and withdrawn. Time is relative, but acts as an influence on the situated.

A place is defined by its use, its relation to human behaviour, and natural causes such as the wind, sun and rain. The place is a meeting point for interaction, exchange and conversation.

As we recognise a wall, a floor and a window, we characterise the spatial dimension as a contributor to the perception of transparency. Prioritising the use of diagonal points, a view with perspective features is derived. So what is the diagonal points of such a space, represented at â&#x20AC;&#x153;Sydhavnenâ&#x20AC;? in Aarhus?

Take a look at the photograph and start wondering on your own.

2016

/

<<

HERITAGE AND SLAUGHTER

#30

72

/

KÃ&#x2026;RK

MOVEMENTS IN RIO DE JANEIRO TEKST JAN FUGL ILLUSTRATION & BILLEDER JAN FUGL & KARIN RASMUSSEN

>>

/

JUNI

/

73

MOVEMENTS IN RIO DE JANEIRO

#30

MOVEMENTS IN RIO DE JANEIRO

2016

/

>>

74

/

KĂ&#x2026;RK

The city of Rio is a body in constant motion.

- a body that moves you.

The skin of its body is covered with tatoos in the form of grafitti, images which emphasizes movements and wery often direct you through its veins and guides you from A to B, from function to function of its different body organs. And the surfaces that relates to the movement of the human body, the pavements, is covered with a simple structure and patterns that (as) in the brilliant design of Burl Max becomes wunderfull images of the movement itself.

MOVEMENTS IN RIO DE JANEIRO >>

/

JUNI

/

75

MOVEMENTS IN RIO DE JANEIRO

#30

Jan Fugl er lektor ved Arkitektskolen Aarhus (red.)

2016

/

<<

76

/

KÅRK

EN SKOLE I BEVÆGELSE EN SKOLE I BEVÆGELSE (?)

(?) >>

/

JUNI

#30

/

77

TEKST RASMUS SVANE HØJ

EN SKOLE I BEVÆGELSE (?)

Lander man på det rette tidspunkt hen ad tirsdag eftermiddag, kan man stå lidt på nært eller fjernt hold (alt afhængig af nervetilstand) og se volleyball på den ene side og vikingetræning på den anden. Stålsværd, læderskjold og det hele, og drejer du så kroppen en halv omgang, ser du med en vis sandsynlighed et par unge mænd med halvåbne skjorter, og et lydanlæg, der spiller tilbagelænet reggae. Én maler måske grafitti på en container, og én skruer lægter sammen til en installation. Verdener mødes.

De fleste af os har et forhold til Godsbanearealet i Århus. Det er sådan et sted, hvor der altid er sket et eller andet siden sidst.

2016

/

>>

78

/

KÅRK

Mine forældre i slutfyrrerne vil sige om Godsbanen, at det godt nok er et fedt sted, hva’, det er sådan lidt Berlin. Jeg forstår, hvad de mener. Godsbanen består af bygninger og infrastruktur, der er tænkt til rå, praktiske funktioner, men som er blevet overhalet af tiden og overtaget af kreative visioner og pengebillig skabertrang. Som i Berlins hippeste forstæder er der på de gamle jernbanespor i midtbyens baghave højt til loftet.

EN SKOLE I BEVÆGELSE (?)

Det bedste er selvfølgelig, at det ikke er Berlin, det er Aarhus. Ifølge Aarhus’ egen stadsarkitekt, Stephen Willacy, er Godsbanen en vigtig muskel og et stort potentiale i den byakse, han til paneldebat på Arkitektskolen i 2015 jovialt døbte ‘kulturbananen’. Godsbanen er lige nu helt essentiel for Aarhus’ kreative vækst noget, der må ligge enhver arkitektstuderende en del på sinde.

Og der er plads dernede, rigtig god, fin plads.

Også selvom der inden længe falder en funklende glasfacade af en komet ned fra himlen (navn: New Aarch), er der ikke bare i ånd, men også i opmålt millimeterpraksis plads til alle - ja, dét altså med mindre, at kometens bane rammer forbi sit reserverede byggefelt og lige ned i vikingekrigen. Det hele kommer an på den, der sigter.

>>

/

JUNI

#30

/

79

En af de helt primære drivkrafter bag områdets transformation de sidste syv år, er Godsbanearealets Institut for (X). ‘(X)’ har siden sin begyndelse fostret 75 kreative virksomheder og minimum ditto arbejdspladser - arkitektfaglige inkluderet - og påberåber sig dermed om nogen rollen som bananens vækstende kulturkraftværk. Vel at mærke ud fra et samlet kommunalt driftstilskud på et rundt nul.

EN SKOLE I BEVÆGELSE (?)

Det er et sted, hvor der er meget kort vej fra tanke til aftrækker, og de leverer grobund og startskud for ildsjælsprojekter, der gør sig i mange forskellige skalaer.

En del af den hemmelighed ligger i, at instituttet fra første færd selv har haft pistolen for panden. Aftalen har været, at de mere eller mindre frit har kunnet benytte de gamle togvognsbygninger og det omkringliggende areal, men at der ville komme en dag, hvor de ville skulle flytte sig. Af den årsag er det i sagens natur bare med at få sine idéer fra hånden.

2016

/

>>

80

/

KÅRK

EN SKOLE I BEVÆGELSE (?)

På den måde kan man vel egentlig ikke bilde sig ind at beklage sig over, at New Aarch måske jævner (X) med jorden. Eller hvad? Det, som stadsarkitekten og adskillige prominente politikere har indset, er, at Institut for (X) er en bæredygtig og unik platform for det kreative vækstlag i Aarhus; et sted hvor unge mennesker med entreprenørdrømme og knofedt kan få lov at føre deres projekter ud i livet, uden at der bliver løftet øjenbryn eller pegefingre. I en by som Aarhus ved de, at den slags både giver plusser på den kulturelle, politiske og i sidste ende økonomiske bundlinje, og for et absolut minimum af kommunale ressourcer.

Alle vinder, tænker de, men så er der jo lige kometen.

I kraft af instituttets happy-go-lucky-mentalitet, repræsenterer arkitektskolen på mange måder det fuldstændig modsatte af (X). Teori mod praksis, proces mod produkt, men i begge institutioner står først og fremmest skabertrangen og brugernes vilje til at gå til verdens ende for deres projekter som den stærkeste fællesnævner.

Sikke en gave! Forestil dig et kulturknudepunkt, hvor en arkitektstuderende inden for et stenkast vil kunne fostre idéer på skolen og så føre dem ud i livet som reel iværksætter i bygningen overfor. Et klogt træk i en tid, hvor dimensioneringer og besparelser er sædvanlige følgesygdomme af de færdige kandidaters beskæftigelsesrater.

>>

/

JUNI

/

81

Her ligger der et næsten uhørt potentiale for en ny arkitektskole, men de eneste, der for alvor råber op om muligheden for en fleksibel, fælles vision, er Institut for (X). Skoleledelsen nævner gerne selv de spændende samarbejder, der ligger latent i området, men den konkrete dialog er der ikke mange på Godsbanen, der mener at have haft. Det er svært ikke at få et indtryk af, at Arkitektskolen Aarhus i virkeligheden endnu en gang har travlt med at lukke sig om sig selv, når rektor i Polemik #4 taler om at den nye ‘eliteskole’ ikke skal være introvert, men engagere sig i byen og konteksten - for påfaldende er det, at de daglige ledere på Institut for (X) netop på de forgående sider i samme blad beklager sig over ikke at være blevet reelt engageret i noget som helst. Når skolen offentliggør tre vindere af den åbne konkurrence som til forveksling ligner hinanden, så sender det et signal om at alle de pæne ord om det åbne sind i virkeligheden viger for en klar, men usagt arkitektonisk tabula rasa-plan, der er forbeholdt de eksklusive få - og det er en skræmmende tanke.

I det hele taget er det ikke nemt at blive klog på arkitektskolens egentlige agenda bag al konfettien og de forkromede ord. Man kan blive bange for at den studerende, som i sidste ende er projektets reelle klient, bliver taber i de grandiøse ideer om monumentet New Aarch. I værste fald, og alt efter hvilket hensyn, bygherren tager med i sine betragtninger, kan en ny arkitektskole trods de gode intentioner ende med at blive en mavepuster for Aarhus som kulturinstitution.

Rasmus Svane Høj er studerende på Arkitektskolen Aarhus. (red.)

2016

/

<<

EN SKOLE I BEVÆGELSE (?)

#30

82

/

KÅRK

FUGLE FLUGT

FOTOGRAFI MARIE LOUISE LUND JENSEN DESIGN ALBERTE WEIHRAUCH ABRAHAMSEN MODEL MARIA HOLST LORENZEN

De tre fotos havde oprindeligt til formål at vise en kjole fra sin bedste side.

FUGLEFLUGT

Kjolen er designet af Alberte under et forløb på dagshøjskolen VERA. Ideen bag kjolen var at efterligne bevægelsen af fugle på flugt. Marie Louise fotograferede i den forbindelse kjolens fantastiske volumen og evne til næsten at lette - som en fugl.

Marie Louise er studerende på RUC og er i gang med sit bachelorprojekt i Performance Design. Alberte er tilknyttet linjen Mode & Tekstildesign på Den Skandinaviske Designhøjskole i Randers. (red.)

>>

/

JUNI

/

83

2016

/

>>

FUGLEFLUGT

#30

JUNI 2016