1 minute read

NÅR 1 + 1 GIVER MERE END 2

Siden jeg skrev lederen til sidste års magasin, har vi i Jysk Børneforsorg/Fredehjem (JBF) sat skub i rigtig mange projekter og initiativer, der på den ene eller anden måde handler om at samarbejde med civilsamfundet.

Vi tror på, at samarbejde med det civile samfund er en del af løsningen på vores pressede velfærdssamfund, hvis demografi peger i retningen af stadig flere børn, unge og familier, der har brug for sociale indsatser, mens de erhvervsaktive vil udgøre en mindre andel af befolkningen.

Advertisement

Vi oplever selv, hvordan det giver mening og giver noget ekstra, når der i vores organisation sker samarbejde med civilsamfundet: Både når vi, der selv er en del af det civile samfund, får gode samarbejder op at køre med myndigheder, og når vi får det med andre dele af det civile samfund. Så bliver det et regnestykke, der bevæger sig ud over matematikkens logik: 1 + 1 giver ikke længere kun 2. Det giver langt mere. Et både større og mere meningsfuldt resultat.

I magasinet her kan du læse konkrete eksempler på, hvordan vi i JBF samarbejder med andre dele af det civile samfund, eller hvordan myndigheder, uddannelsesinstitutioner og virksomheder samarbejder med os.

Eksempler er en effektiv måde at inspirere andre, så de begynder at se muligheder.

Jeg håber derfor, at du efter endt læsning lægger magasinet fra dig med ideer til, hvordan du selv eller din organisation kan samarbejde med eller involvere dele af det civile samfund. (Og er ’civilsamfundet’ stadig er en lidt udefinérbar størrelse for dig, så bladr om til side 6, hvor vi folder det ud).

Rigtig god læsning.

Poul Erik Clausen, generalsekretær

This article is from: