Skive Smede & Maskinteknik A/S er underleverandør til udviklings- og rådgivningsvirksomheder, som producerer specialmaskiner. Vi udvikler og producerer ofte helhedsløsninger for vores kunder, derfor træder vi typisk helt ind i maskinrummet og bliver bindeled mellem afdelinger i kundens organisation. Vores specialmaskiner spænder bredt, dog er det typisk indenfor affaldsgårde, varehejs, expresshejs, hjullift og floteringsanlæg. Vi er altid tæt på kunden og har fokus på kundens behov, uanset om det er nye specialmaskiner, fremstilling af reservedele eller vedligehold af kundens eksisterende maskinpark.
Vil du vide mere om ESG-rapporten?
Ønsker du yderligere oplysninger om vores ESG-rapport, er du meget velkommen til at kontakte direktør Erik Jakobsen på telefonnummer +45 9751 1199.
Indhold
Forord
Om Skive Smede & Maskinteknik
Mission, vision og værdier
FN’s Verdensmål
E - Klima og miljø
S - Sociale forhold
G - Ledelsesforhold
Forord
De seneste år har vi hos Skrive Smede & Maskinteknik haft en solid udvikling. Vi tror på, at denne positive udvikling skyldes de gode relationer og det tætte samarbejde, vi har med vores kunder. Hos os lytter vi til kundernes behov, derfor spænder vores måder at samarbejde på også bredt, da vi både kan være kundens underleverandør og totalleverandør – det er opgaven, der bestemmer.
Vores mål er at servicere kunder over hele Danmark. Vi gør os umage i alle aspekter af vores samarbejde, fordi i vores strategi er renomméet fundamentet, og vores forretning bygger på, at kunder anbefaler os til andre. Derfor er vores ambition ikke størrelsen af virksomheden, men i stedet nærheden til vores kunder og medarbejdere. Det er fundamentet for, at vi kan gøre en forskel og løse opgaver for virksomheder, som andre finder umuligt.
Skive Smede & Maskinteknik løser specialopgaver for en lang række virksomheder i mange forskellige brancher fordelt over hele Danmark. Det gør vi, fordi vi træder helt ind i maskinrummet hos vores kunder, når opgaver skal løses. Vi har altid fokus på effektivitet og anvendelse af vores udstyr, så
kunden opnår det optimale udbytte og samtidig den bedst mulige oplevelse for maskinoperatøren. Det er her, vi gør en unik forskel, da vi er tæt på kunden og brugeren af udstyret, samtidig har vi muligheden, grundet vores størrelse, for at sætte alle medarbejderressourcer ind i idéfasen, på den måde sætter vi mest muligt faglig erfaring i spil.
Optimal brug af energi er et fokusområde, både når vi udvikler maskiner og hos os selv på værkstedet.
Derfor har vi flere initiativer, som vi ønsker at synliggøre i denne ESG-rapport. I forbindelse med vores fokus på ESG ser vi også ind i FN’s Verdensmål og har specifikt fokus på følgende:
Mål 3 – Sundhed og trivsel
Mål 9 – Industri, innovation og infrastruktur
Mål 12 – Ansvarlig produktion og forbrug
Vores mål er, at vi kontinuerligt forbedrer vores ansvar for miljøet, vores ansvar for at skabe en god arbejdsplads samt ledelsen af denne. Vi tror på, at vi kan skabe en mere bæredygtig fremtid ved at tage ansvar for vores handlinger.
Vi håber, at I vil læse vores ESG-rapport med stor interesse.
Erik Jakobsen Direktør
Om Skive Smede & Maskinteknik
Skive Smede & Maskinteknik er en ejerleddet virksomhed grundlagt af direktør Erik Jakobsen tilbage i 2002. Før Erik tog skridtet til at blive selvstændig, havde han uddannet sig til smed og maskinbygger. Gennem årene har han været ansat både som smed og værkfører i flere forskellige virksomheder og indenfor forskellige brancher. Her blev erfaringen opbygget til at blive selvstændig. Kendetegnet er Eriks kreative og involverende tilgang til opgaver, og denne tilgang har han taget med sig ind i Skive Smede & Maskinteknik. I arbejdet som både smed og værkfører, har Erik altid gået effektiv og løsningsorienteret til opgaverne. Der bliver taget udgangspunkt i kundens behov, og ofte bliver maskinoperatøren involveret, på den måde sikres den bedste og mest effektive løsning for kunden.
Eriks unikke tilgang til opgaver er blevet omdrejningspunktet for Skive Smede & Maskinteknik.
Netop med fokus på at levere maskiner, der løser udfordringer, hvor andre ofte giver op, er blevet den niche, der gennem årene har skabt vækst hos virksomheden. I dag leveres unikke løsninger til mange forskellige brancher i hele Danmark, og fælles for løsningerne er, at de er målrettede til at løse helt specifikke udfordringer hos kunden. Vi tager altid udgangspunkt i ROI-beregninger, fordi vores kunder altid skal have den bedste løsning i forhold til produktets anvendelse, det vil sige den billigste effektivitetsforøgelse. Vi tror på, at det er en væsentlig årsag til, at et stort antal kunder har været med siden opstarten i 2002.
En anden vigtig del af virksomheden er reparation af reservedele og servicering af maskinerne ude hos vores kunder. Derfor har virksomheden i dag to udekørende montører. Den unikke tilgang til opgaverne gør sig gældende uanset hvilket område, der løses opgaver indenfor, og for Skive
Vi løser opgaver, hvor andre giver op.
Mission, vision og værdier
Mission
Vores mission er at løse specialopgaver for vores kunder, det er både inden for nyudvikling af maskiner og reparation/service af eksisterende maskiner. Det gør vi med en løsningsorienteret tilgang, hvor udgangspunktet er, at alt kan løses uden at gå på kompromis med brugervenlighed og effektivitet. Kunderne oplever, at vi leverer helhedsløsninger, og at vi er bindeled mellem afdelinger i kundens organisation.
Vision
Vi ønsker at være underleverandør til udviklings- og rådgivningsvirksomheder, når det gælder produktion af specialmaskiner. Vi løser opgaver, hvor andre giver op.
Vi stræber efter at vores renommé bliver det bærende element, fordi vi er passionerede, og løser specialopgaver og udfører reparationer. Det gør vi i tæt samarbejde med vores kunder, hvor service og høj fleksibilitet er en del af vores produkt.
Værdier
Hos os møder vi både kunder og hinanden i øjenhøjde, netop fordi vi skal løse de udfordringer, som andre ser som for store, eller ikke kan løse. Det kan vi, fordi vores værdier lever i alt, hvad vi foretager os, både internt mellem hinanden og i relationerne med vores kunder.
Ordentlighed
Overblik
Fleksibilitet og dynamik
FN’s Verdensmål
Som en central del af vores ESG-rapport ligger vi vægt på FN’s Verdensmål og ønsker at integrere relevante mål i vores arbejde. Vi har omhyggeligt udvalgt tre verdensmål, der afspejler vores kerneværdier og indsatsområder. Disse er bærende i vores ESG-rapport, hvor vi ønsker at synliggøre vores engagement. Derudover ønsker vi gennemsigtighed og ansvarlighed over for vores kunder, medarbejdere og leverandører.
Mål 3
Sundhed og trivsel
Hos Skive Smede & Maskinteknik er det vigtigt at fremme en sund og positiv arbejdskultur, derfor er selvstændighed og udvikling i højsædet. Det er fundamentet for trivsel hos vores medarbejdere, og det sikrer en robust virksomhed. Ved at fokusere og prioritere arbejdskultur sikrer vi optimale forudsætninger for at bidrage til den enkeltes trivsel og generelle velvære.
Mål 9
Industri, innovation og infrastruktur
Hos Skive Smede & Maskinteknik er innovation kernen i vores forretning. I arbejdet med at løse vores kunders udfordringer med innovative løsninger, ønsker vi at fremme fokus på de miljøvenlige aspekter for at udvikle produkter, der er så bæredygtige som muligt.
Mål 12
Ansvarligt forbrug og produktion
Hos Skive Smede & Maskinteknik har vi fokus på, hvordan vi kan optimere vores produkter bedst muligt, så vi bidrager mere til bæredygtige løsninger. Vi er bevidste om, at det kræver stort fokus på både store og små initiativer at sikre den mindst mulige påvirkning af klima og miljø. Det er et område med løbende fokus.
Klima og miljø
Virksomheden har gennem længere tid haft fokus på bæredygtighed gennem forskellige tiltag. I 2023 blev naturgas udskiftet til et hybridt varmeanlæg med varmepumper og den eksisterende naturgaskedel. På den måde varetager varmepumperne opvarmning i størstedelen af året og suppleres kun af gaskedlen i de allerkoldeste perioder, hvorfor den kun vil have meget få driftstimer årligt.
”Vores naturgasforbrug er faldet voldsomt i forhold til tidligere år. Vi bruger under 1% og har en forhåbning om, at det helt kan fjernes i den kommende fyringssæson”, siger direktør Erik Jakobsen.
Af andre initiativer kan nævnes, at bygningerne er blevet efterisoleret, både for at reducere varmeforbruget og ikke mindst for at holde et godt inde- og arbejdsklima. Derudover er ventilationer tidsstyret, og svejseudsugning er med automatiske
lukkespjæld, så de ikke kører unødvendigt. Hertil kommer at alt belysning er blevet udskiftet til LED.
Ovennævnte er vigtige skridt i vores fokus på at blive mere bæredygtige og mindske vores CO2udledninger, samt at opnå mulige win-win effekter, hvor både CO2-udledningen mindskes, og hvor der opnås en økonomisk besparelse.
Det er vigtigt både for vores kunder og for os, at dokumentationen af vores produkter er på plads og lever op til de ønskede krav. Derfor har vi altid sporbarhed på indkøbte råvarer, hvor certifikater kan leveres sammen med slutproduktet, og efter ønske kan certifikatnummeret ligeledes mærkes i slutproduktet.
Sociale forhold
Hos Skive Smede og Maskinværksted har vi fokus på medarbejderne, som er kernen i vores forretning. Det er vigtigt for os at have en positiv omgangstone i virksomheden, hvor der er åbenhed, og vi taler om tingene. Når input og holdninger bringes i spil, skaber vi trivsel internt og leverer de bedste produktløsninger til vores kunder.
Vi værdsætter fleksibilitet både overfor vores kunder og medarbejdere. Det er derfor vigtigt for virksomheden, at der gives frihed og tillid i løsningen af arbejdsopgaver. Det er en af årsagerne til, at ancienniteten i virksomheden er høj, hvor 50 % af medarbejderne har været ansat i 19 år. Det er vigtigt for os at sikre, at vores medarbejdere har den rette erfaring samt de rette kompetencer, for at kunne varetage de specialopgaver, vi løser for vores kunder.
Virksomheden er registreret til at have ansat både smede- og maskinlærlinge og har p.t. en lærling. Det er vigtigt for virksomheden, at lærlingeforløbet bliver fagligt bredt, så smede der er uddannet fra Skive Smede & Maskinteknik er dygtige og faglige funderet.
Virksomheden har fokus på maskinernes sikkerhed, hvilket har resulteret i 0 arbejdsulykker i regnskabsåret.
Ledelsen og medarbejderne er tæt på hinanden, og der afholdes flere sociale arrangementer, da det sociale aspekt udenfor arbejdstid også spiller en væsentlig rolle hos Skive Smede & Maskinteknik. Det lokale samfund spiller på samme måde en væsentlig rolle for virksomheden, hvor udvalgte initiativer støttes. Her kan blandt andet nævnes Julemærkemarch og Skive Idrætsklub Elite A/S.
Ledelsesforhold
Skive Smede & Maskinteknik er en mindre virksomhed, hvorfor samspillet mellem ledelse og medarbejdere har afgørende betydning. Vi har stor fokus på vores nærhed til medarbejderne og ønsker at skabe sunde og gode ledelsesforhold.
Vi fokuserer på nærværende og ansvarlig ledelse, hvor medarbejderne har stor frihed til at løse deres opgaver. Den nære kontakt til kunderne og tilliden fra ledelsen til egen planlægning bidrager til et godt og trygt internt miljø. Samtidig bliver der opbygget gode relationer til kunderne. Nærhed og tillid er et vigtigt element i forhold til, at vi kan sikre god ledelse for vores medarbejdere, og samtidig yde den bedst mulige service for vores kunder.
ESG-nøgletal
ESG favner tre emner: Miljø- og klimamæssige forhold, sociale forhold og ledelsesmæssige forhold.
Nedenfor er anført en række udvalgte ESG-nøgletal for perioden 1. juli 2023 til 30. juni 2024. Idet denne rapport er virksomhedens første bæredygtighedsrapport, er der ikke anført nøgletal for tidligere perioder.
* Data er ikke opgjort. Umiddelbart er der ikke farligt affald fra produktionen. Mht. metal indsamles dette til genanvendelse (skrot). Andet genanvendeligt er primært husholdnings-/kontoraffald.
** Der er i 2023 udskiftet opvarmningsform fra naturgas til hybrid opvarmning med varmepumper og naturgas som backup.
* Ikke opgjort
1 Dansk Arbejdsgiverforening (2022)
2 Arbejdstilsynet (2022)
3 Dansk Arbejdsgiverforening, fremstilling (2022)
Ledelsesforhold Enhed 23/24
Kønsdiversitet i bestyrelsen m/k % 67/33
Tilstedeværelse på bestyrelsesmøder % 100
Lønforskel mellem CEO og medarbejdere* – –
* Ikke opgjort
Opgørelsespraksis
Miljødataene er udarbejdet på baggrund af opgørelser fra forsyningsselskaber og leverandører, og omregnet til CO2e ved hjælp af emissionsfaktorer i Klimakompasset, som er baseret på Greenhouse Gas Protocol (GHG-protokollen).
Sociale- og ledelsesmæssige data er udarbejdet på baggrund af registreringer i løn- og økonomisystemer, samt øvrige interne registreringer. Opgørelserne er holdt op mod statistikker fra DA og følger ellers anvisningerne fra Finansforeningen/CFA Society Denmark, FSR – danske revisorer og Nasdaq Copenhagen.
Scope opgørelse
I forbindelse med udarbejdelsen af vores første bæredygtighedsrapport har vi først og fremmest arbejdet på at afklare, hvilke data vi havde til rådighed og hvilke data, der har været udfordrende at indsamle. Som udgangspunkt har vi valgt at koncentrere os om de data, der bidrager til beregningen af scope 1 og 2 i klimaregnskabet. Dette dækker over vores energiforbrug i virksomheden til drift af bygninger samt vores transportmidler.
Scope 3
Størsteparten af en virksomheds samlede klimaaftryk ligger almindeligvis i scope 3, og det er typisk forhold, som virksomheden har begrænset og ofte kun indirekte indflydelse på.
Mål for næste år
ESG-området og bæredygtighed er i fokus hos Skive Smede og Maskinteknik, derfor forsøger vi hele tiden at forbedre vores initiativer indenfor områderne. Nedenfor er områder og mål, som vi ønsker at arbejde fokuseret med det kommende år:
Kompetencer og uddannelse
Vores medarbejderes kompetencer er afgørende for, at vi kan levere specialprodukter, hvor andre giver op. Derfor vil der også i kommende regnskabsperiode være fokus på, at vores medarbejdere har de rigtige og nyeste kompetencer. Derudover vil vi vurdere, om det er muligt at ansatte endnu en lærling, da vi ved hvor vigtig uddannelsespladserne er for branchen og i sidste ende også for Skive Smede og Maskinteknik.
Fortsat vækst
Vi ønsker at forsætte vores organiske vækst for at sikre en god og sund forretning, hvor vi samtidig har stor fokus på, at vi har de rette kompetencer og et rigtig godt samarbejde med både leverandører og kunder. Det skal forsat være Skive Smede og Maskinteknik, der får tilbudt de opgaver, som andre ikke kan løse.
En god arbejdsplads
Fastholdelse af vores medarbejdere er vigtigt, derfor har vi hele tiden fokus på, at vi er en god arbejdsplads med gode rammer, som vores dygtige medarbejdere kan trives i.
CO2-udledning
Et område som vi løbende har fokus på at optimere. Vi ønsker derfor i kommende periode at undersøge mulighederne for varmegenvinding fra vores udsugning.