Skip to main content

ESG-rapport / Lillegården Ventilation 2025

Page 1


ESG 2025

rapport

Klima, miljø, sociale forhold og ledelse

Lillegården Ventilation A/S er nordjysk ventilationsvirksomhed med base i Hobro og mange års erfaring inden for projektering, installation og service af ventilationsanlæg. Vi arbejder med ventilationsløsninger til både erhverv, offentlige bygninger og private boliger og har et særligt fokus på funktionelle løsninger, der bidrager til et sundt og velfungerende indeklima.

Vi varetager hele processen fra rådgivning og projektering til installation, indregulering og efterfølgende service. Gennem grundig faglighed og kendskab til gældende krav og standarder leveres løsninger, der er tilpasset den enkelte bygning og kundens behov. Kvalitet, driftssikkerhed og energieffektivitet er centrale elementer i vores arbejde og prioriteres i både nye anlæg og ved service og vedligehold.

Vil du vide mere om vores arbejde med ESG-rapporten? Er du interesseret i at vide mere om indholdet af vores ESG-rapport og vores arbejde med mere bæredygtighed og ansvarlig virksomhedsdrift, er du velkommen til at kontakte os.

Du kan finde vores ESG-rapport og andre relevante informationer på vores hjemmeside: www.lillegaardenventilation.dk

Forord

Om Lillegården Ventilation A/S

Vision, mission og værdier

FN's Verdensmål

Miljøhensyn i ventilationsarbejdet

Medarbejdere, trivsel og arbejdsmiljø

Ledelse og bestyrelsesarbejde

Forord

Lillegården Ventilation har gennem mange år arbejdet med projektering, installation og service af ventilationsanlæg til både erhverv, offentlige bygninger og private boliger. Som ventilationsvirksomhed har vi dagligt fokus på funktion, driftssikkerhed og kvalitet i de løsninger, vi leverer, og på at sikre et sundt og velfungerende indeklima for vores kunder.

Denne ESG-rapport er vores første og omfatter regnskabsåret 1. januar 2025 til 31. december 2025. Formålet med rapporten er at samle og dokumentere de forhold, der vedrører klima og miljø, sociale forhold og ledelse. Det skal være med til at skabe et mere systematisk overblik over den måde, vi driver virksomheden på.

Arbejdet med ESG tager udgangspunkt i den eksisterende drift og de processer, der allerede er en del af hverdagen. Det gælder både i forhold til energiforbrug, materialeforbrug og affald i forbindelse med installations- og

serviceopgaver, og i forhold til medarbejdere, arbejdsmiljø og organisering af virksomheden. Rapporten afspejler derfor den praksis, der er til stede i virksomheden i dag, baseret på de data og registreringer, der er tilgængelige.

Idet dette er vores første ESG-rapport, har fokus været på at skabe overblik samt identificere de områder, hvor der allerede arbejdes struktureret, og de områder, hvor datagrundlaget fortsat er begrænset. Rapporten skal derfor ses som et udgangspunkt og en ramme for dokumentation og transparens snarere end en fuldt udbygget bæredygtighedsstrategi.

Med denne rapport ønsker vi at give kunder, samarbejdspartnere og øvrige interessenter et indblik i Lillegården Ventilations tilgang til ansvarlig virksomhedsdrift og skabe et fælles udgangspunkt for dialog og samarbejde.

Om Lillegården Ventilation

Lillegården Ventilation A/S er en nordjysk ventilationsvirksomhed med mere end 40 års erfaring i branchen. Virksomheden blev etableret i 1981 og har siden da opbygget en solid faglig ballast inden for projektering, installation og service af ventilationsanlæg til en bred kundeskare.

Vi tilbyder skræddersyede ventilationsløsninger til både erhverv, offentlige bygninger og private boliger. Vores kompetencer omfatter rådgivning, projektering med tekniske tegninger, montering, idriftsættelse og efterfølgende service af ventilations- og køleanlæg.

Gennem årene har vi leveret løsninger til kunder i mange forskellige segmenter - lige fra komfortventilation i kontorer og institutioner til proces- og industriel ventilation, brand- og røgventilation, storkøkkenventilation og energioptimerende løsninger.

Denne brede erfaring gør os i stand til at matche løsninger på tværs af brancher og projekter med forskellige krav til funktionalitet, energieffektivitet og indeklima.

For os er kvalitet og samarbejde nøgleord i alle faser af opgaveløsningen. Vi arbejder med uddannede og erfarne medarbejdere inden for klima- og ventilationsteknik og deltager løbende i kurser og efteruddannelse for at holde os opdateret på nye teknologier og standarder.

Lillegården Ventilation er kendt som en stabil og troværdig samarbejdspartner, hvor vores løsninger bygger på dokumenteret faglighed og en praktisk tilgang til kundernes behov.

Vores kunder værdsætter den tekniske kompetence, fleksibilitet og evne til at levere løsninger, der både fungerer i praksis og lever op til gældende krav om indeklima, energieffektivitet og lovgivning.

Vision, mission og værdier

Vision

Vi vil være den kompetente og pålidelige samarbejdspartner inden for ventilationsløsninger, hvor kvalitet, faglighed og driftssikre løsninger er i centrum. Vi ønsker at bidrage til sunde og velfungerende bygninger gennem løsninger, der understøtter et godt indeklima og lever op til både kundernes behov og gældende krav.

Mission

Vi vil projektere, installere og servicere ventilationsanlæg med høj teknisk kvalitet og fokus på funktionalitet i praksis. Vi arbejder tæt sammen med vores kunder for at sikre løsninger, der er tilpasset den enkelte bygning og anvendelse, og vi lægger vægt på ordentlighed, dokumentation og professionel udførelse i alle faser af opgaven.

Værdier

Faglighed og kvalitet

Vi prioriterer høj faglig standard og korrekt udførte løsninger. Vores arbejde bygger på erfaring, teknisk viden og kendskab til gældende krav og standarder.

Ordentlighed og samarbejde

Vi lægger vægt på en åben og professionel dialog og på at være en ordentlig samarbejdspartner. Gensidig tillid og respekt er grundlaget for langvarige relationer.

Ansvarlighed

Vi tager ansvar for vores opgaver, vores medarbejdere og den måde, vi driver vores virksomhed på. Ansvarlighed er en naturlig del af vores tilgang til både drift og samarbejde.

FN's Verdensmål

FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling fungerer som en fælles international ramme for arbejdet med bæredygtighed. Hos Lillegården Ventilation anvender vi Verdensmålene som et referencepunkt, der kan hjælpe med at sætte retning for vores arbejde med ansvarlig virksomhedsdrift.

Som ventilationsvirksomhed vurderer vi, at vores største påvirkning og bidrag knytter sig til de områder, hvor vores faglighed, løsninger og daglige drift har størst relevans. På den baggrund har vi udvalgt følgende Verdensmål som særligt relevante for vores virksomhed:

Mål 3: Sundhed og trivsel

Hos Lillegården Ventilation har vi fokus på et godt og sikkert arbejdsmiljø, hvor trivsel, sikkerhed og ansvarlighed er en naturlig del af hverdagen. Et stabilt arbejdsmiljø med høj medarbejdertrivsel og lavt sygefravær er vigtigt for både medarbejderne og kvaliteten af vores arbejde.

Mål 8: Anstændige jobs og økonomisk vækst

Vi bidrager til Verdensmål 8 ved at skabe stabile arbejdspladser og ordentlige arbejdsvilkår for vores medarbejdere. Vi lægger vægt på sikkerhed, faglig udvikling og ordentlighed i vores organisation og arbejder for en sund og ansvarlig drift af virksomheden.

Mål 9: Industri, innovation og infrastruktur

Gennem teknisk faglighed, anvendelse af moderne ventilationsløsninger og løbende opdatering af kompetencer bidrager vi til udvikling og vedligeholdelse af tekniske installationer, der understøtter funktionelle og driftssikre bygninger.

Mål 12: Ansvarligt forbrug og produktion

Vi arbejder med Verdensmål 12 ved at have fokus på korrekt dimensionering, energieffektive løsninger og ansvarlig håndtering af materialer i forbindelse med installations- og serviceopgaver. Dette bidrager til løsninger med høj funktionalitet og lang levetid.

E

Miljøhensyn i ventilationsarbejdet

Hos Lillegården Ventilation arbejder vi med en praktisk og ansvarlig tilgang til affaldshåndtering og ressourceanvendelse i forbindelse med vores daglige opgaver. Affald fra både værksted og byggepladser sorteres i relevante fraktioner, herunder pap, plast og metal. Vi håndterer selv en del af affaldet og sørger for, at sorterede materialer køres til genanvendelse.

Pap og paller afhentes desuden af leverandører, hvilket understøtter en cirkulær anvendelse af materialer og bidrager til at reducere spild. På byggepladserne sorteres affaldet, hvor der er mulighed for det, og i de tilfælde hvor der ikke er etableret affaldssortering, tager medarbejderne affaldet med sig til korrekt sortering efterfølgende. Vores montører har fokus på at aflevere byggepladser opryddede, og ansvarlig affaldshåndtering er en naturlig del af opgaveløsningen.

Vi har desuden elementer og komponenter på lager, som kan genanvendes eller genbruges i relevante sammenhænge. Det bidrager til en mere effektiv udnyttelse af materialer og reducerer behovet for nye indkøb, hvor det er muligt.

Energi og transport

Som ventilationsvirksomhed har vi en naturlig rolle i at rådgive vores kunder om energieffektive løsninger og energioptimering. Gennem korrekt dimensionering, valg af løsninger og dialog med kunderne, bidrager vi til projekter, der understøtter et lavere energiforbrug og indeklima.

Transport er en del af vores daglige drift i forbindelse med installations- og serviceopgaver. I den forbindelse har vi en målsætning om en gradvis omstilling af bilflåden til elbiler, der hvor det giver mening i forhold til opgavetype og kørselsmønster.

I 2025 havde Lillegården Ventilation en samlet CO₂-udledning på 59,62 ton CO₂e, primært relateret til energiforbrug og transport i forbindelse med virksomhedens aktiviteter.

Det samlede energiforbrug udgjorde 173,68 MWh, svarende til 17,37 MWh pr. medarbejder, hvoraf 10,29% stammede fra vedvarende energikilder.

Samlet set tager vores arbejde med klima og miljø udgangspunkt i den daglige drift og i konkrete handlinger, der bidrager til ansvarlig ressourceanvendelse, effektiv affaldshåndtering og energieffektive løsninger - både internt i virksomheden og i samarbejdet med vores kunder.

Samlet energiforbrug

Medarbejdere, trivsel og arbejdsmiljø S

Hos Lillegården Ventilation lægger vi stor vægt på trivsel, stabilitet og ordentlige rammer for vores medarbejdere. I regnskabsåret 2025 beskæftigede virksomheden 10 medarbejdere, heraf 3 lærlinge. Vi har i perioden haft 0% i medarbejderomsætning, da der ikke har været medarbejdere, som har forladt virksomheden. Den høje fastholdelse ser vi som et positivt tegn på trivsel og et godt arbejdsmiljø.

Vi har generelt et lavt antal sygefraværstimer og få arbejdsulykker, hvilket vi arbejder aktivt for at fastholde gennem fokus på sikkerhed, dialog og ansvarlighed i hverdagen. I 2025 udgjorde sygefraværet 0,36%, hvilket ligger væsentligt under branchegennemsnittet på 5,30%. I 2025 er der desuden gennemført en arbejdspladsvurdering (APV), som danner grundlag for det fortsatte arbejde med arbejdsmiljø og trivsel.

Ventilationsbranchen er generelt mandsdomineret, og vi oplever, at det er vanskeligt at rekruttere kvindelige montører, da der er langt mellem ansøgere i branchen. Medarbejdersammensætningen afspejler derfor de vilkår, der gør sig gældende i branchen som helhed. I 2025 var kønsfordelingen i organisationen 90% mænd og 10% kvinder.

Vi arbejder ud fra princippet om frihed under ansvar og tilbyder en høj grad af fleksibilitet i tilrettelæggelsen af arbejdet. Fleksibiliteten bidrager til en god balance mellem arbejdsliv og privatliv og understøtter en kultur præget af tillid og ansvarlighed.

Fællesskab, loyalitet og lokalt engagement Lillegården Ventilation er kendetegnet ved et stærkt fællesskab, som ofte beskrives som en “lille familie”. Mange medarbejdere har været en del af virksomheden i en årrække, og vi har flere lange ancienniteter, herunder medarbejdere med 10, 12, 15 og 18 års ansættelse. Jubilæer markeres og fejres som en naturlig del af kulturen, og lang tilknytning værdsættes højt i virksomheden.

Det sociale fællesskab styrkes gennem fælles arrangementer som sommerfest, julefrokost og deltagelse i forskellige aktiviteter, herunder fodbold, håndbold, grillarrangementer og andre fælles ture. De sociale aktiviteter bidrager til et godt sammenhold på tværs af funktioner og styrker relationerne i hverdagen.

Vi engagerer os desuden i lokalsamfundet gennem sponsorater af lokale idrætsaktiviteter og foreninger, herunder blandt andet cykling, roning og andre sportsgrene. Det lokale engagement er en del af vores identitet og af den måde, vi ønsker at være en aktiv del af det område, vi er forankret i.

Samlet set er vores arbejde med sociale forhold forankret i en kultur præget af stabilitet, fleksibilitet og fællesskab, hvor medarbejderne er en central del af virksomhedens hverdag og udvikling.

50%

Kønsdiversitet i bestyrelsen

100%

Tilstedeværelse på bestyrelsesmøder

GLedelse og bestyrelsesarbejde

Hos Lillegården Ventilation lægger vi vægt på en ansvarlig og professionel ledelsesstruktur, som understøtter en stabil drift og en langsigtet udvikling af virksomheden. Ledelsen arbejder med klare ansvarsområder og en struktureret beslutningsproces, der bidrager til gennemsigtighed og ordentlighed i virksomhedens daglige drift.

Virksomheden har en professionel bestyrelse bestående af fire medlemmer med en ligelig kønsfordeling, hvor to medlemmer er mænd og to medlemmer er kvinder. Bestyrelsen bidrager med strategisk sparring, faglig indsigt og erfaring, og fungerer som et vigtigt forum for drøftelse af virksomhedens overordnede retning og udvikling.

Bestyrelsesarbejdet er kendetegnet ved høj mødedisciplin og engagement. I regnskabsåret 2025 har der været 100% tilstedeværelse på bestyrelsesmøderne, hvilket afspejler et aktivt og velfungerende bestyrelsesarbejde. Samspillet mellem bestyrelse og daglig ledelse sikrer, at væsentlige beslutninger træffes på et oplyst grundlag og med fokus på virksomhedens langsigtede interesser.

Gennem klare ledelsesstrukturer og et aktivt bestyrelsesarbejde arbejder vi for at sikre en ansvarlig styring af Lillegården Ventilation og en professionel tilgang til både drift, udvikling og samarbejde med virksomhedens interessenter.

ESG-nøgletal

Dette afsnit giver et samlet overblik over Lillegården Ventilations ESG-nøgletal med udvalgte data inden for miljø, sociale forhold og ledelsesforhold. Nøgletallene er udarbejdet som en del af virksomhedens første ESG-rapport og tager udgangspunkt i regnskabsåret 1. januar 2025 til 31. december 2025.

I denne første rapport har fokus derfor været på at skabe struktur og gennemsigtighed i de data, der er tilgængelige i virksomheden, og nøgletallene afspejler det nuværende datagrundlag.

Miljødata er baseret på interne registreringer samt oplysninger fra leverandører og samarbejdspartnere og vedrører primært forhold relateret til virksomhedens egen drift. Opgørelserne har hovedsageligt fokus på scope 1 og scope 2, mens scope 3 kun er medtaget i begrænset omfang, hvor data er tilgængelige. Sociale og ledelsesmæssige data er udarbejdet på baggrund af interne oplysninger.

Rapporten er ikke tredjepartsverificeret og bygger på de bedst tilgængelige data. Nøgletallene skal ses som et udgangspunkt for det videre arbejde med ansvarlig virksomhedsdrift og dialog med virksomhedens interessenter.

Håndtering af farligt affald****

Andel af affald sendt til genanvendelse i forhold til total mængde

af deponi

* Scope 3 udledning i forbindelse med egne scope 1 & 2 CO2 udledninger.

** El, varme og transport.

*** Samlet forbrug af elektricitet, og heraf had som kommer fra vedvarende energikilder.

**** Ingen farlig affald af betydning.

Miljø & Klima

Sociale forhold

Sygefravær - Mod et branchegennemsnit på 5,30%

Arbejdsulykker*

Mod et branchegennemsnit på 1,90%

Medarbejderomsætning

* Ikke en alvorlig hændelse. ** Opgøres ikke.

Ledelsesforhold

Lønforskel mellem CEO og medarbejdere* -

Medarbejderhåndbog - Ja Code of Conduct**

* Opgøres ikke. ** Under udarbejdelse.

Fremsatte mål

Arbejdet med denne første ESG-rapport har givet Lillegården Ventilation et samlet overblik over virksomhedens nuværende praksis inden for miljø, sociale forhold og ledelse. På den baggrund har vi identificeret en række overordnede mål, der skal danne rammen for det videre arbejde med ansvarlig virksomhedsdrift.

Et centralt mål er at styrke strukturen omkring data og dokumentation, så vi fremadrettet får et mere solidt grundlag for at følge udviklingen i vores aktiviteter og deres påvirkning. Det gælder både i forhold til ressourceforbrug, arbejdsmiljø og ledelsesforhold og skal understøtte en mere systematisk tilgang til ESG-arbejdet.

Derudover er målet at fastholde og videreudvikle den praksis, der allerede kendetegner virksomheden i dag. Det omfatter ansvarlig håndtering af affald og materialer, fokus på energieffektive løsninger i rådgivningen af kunder samt en arbejdskultur præget af fleksibilitet, tillid og høj medarbejdertilknytning.

Endelig er det et mål, at ESG-arbejdet understøtter virksomhedens langsigtede drift og relationer. ESG skal fungere som et redskab til dialog og transparens over for kunder, samarbejdspartnere og øvrige interessenter og bidrage til en professionel og ansvarlig udvikling af Lillegården Ventilation.

De fremsatte mål er overordnede og vil løbende kunne konkretiseres og justeres i takt med, at erfaringen med ESG-rapportering øges, og datagrundlaget udvikles.

Erhvervsparken 13A

9500, Hobro

www.lillegaardenventilation.dk nik@lillegaardenventilation.dk Tlf. (+45) 98 55 71 11

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook