

ESG-RAPPORT 2025



Kreum Køkken er en dansk køkkenvirksomhed med fokus på kvalitet, æstetik og skræddersyede løsninger. Vi skaber køkkener, der kombinerer funktionalitet og design, og som er tilpasset den enkelte kundes behov, bolig og hverdag. Med et stærkt håndværksmæssigt udgangspunkt og sans for detaljen leverer KREUM løsninger, hvor materialevalg, finish og helhedsindtryk går op i en højere enhed.
Vil du vide mere om Kreum Køkken og vores arbejde med ESG, er du altid velkommen til at kontakte os.
www.kreum.dk
+45 8751 5151
info@kreum.dk

Forord
2025 markerer en vigtig milepæl for Kreum Køkken. Med denne rapport præsenterer vi vores første samlede ESG-rapport og tager dermed et aktivt skridt mod en mere struktureret og transparent tilgang til ansvarlig forretningsdrift.
Hos Kreum designer og leverer vi køkkener, der skal holde i mange år – både æstetisk, funktionelt og kvalitetsmæssigt. Netop fordi vores produkter er en del af kundernes hverdag i årtier, har vi et særligt ansvar for at tænke langsigtet. Det gælder i valget af materialer, i samarbejdet med leverandører, i vores interne arbejdsgange og i den måde, vi driver og udvikler virksomheden på.
Køkkenbranchen påvirker miljøet gennem blandt andet råmaterialer, produktion, transport og montage. Samtidig spiller sociale forhold, arbejdsmiljø og ansvarlig ledelse en afgørende rolle for at sikre en sund og robust virksomhed. Vi ønsker at tage ansvar for vores påvirkning - både den direkte og indirekte - og arbejde målrettet med at reducere vores negative aftryk og styrke vores positive bidrag.
Denne første ESG-rapport er et udtryk for vores ambition om større gennemsigtighed. Rapporten danner et overblik over, hvor vi står i dag og identificerer de områder, hvor vi
har den største påvirkning og dermed også det største ansvar. Den indeholder vores første kortlægninger, prioriteringer og målsætninger, som vil danne grundlag for vores videre udvikling.
Vi ser ESG som en integreret del af vores forretningsstrategi – ikke som et sideløbende projekt. Ansvarlighed skal gå hånd i hånd med kvalitet, design og økonomisk bæredygtighed.
Vi er bevidste om, at dette er begyndelsen på en rejse. Der vil være områder, hvor vi skal opbygge mere viden, forbedre vores datagrundlag og sætte mere ambitiøse mål. For os handler det om kontinuerlig forbedring og om at tage ansvar skridt for skridt.
Vi håber, at rapporten giver kunder, samarbejdspartnere og øvrige interessenter et tydeligt indblik i, hvordan vi arbejder med miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold – og hvordan vi fremadrettet vil udvikle Kreum Køkkener med ansvarlighed som en naturlig del af fundamentet.
Vi ser frem til at fortsætte arbejdet.
Morten Finderup Direktør





STOLT DANSK VIRKSOMHED SKRÆDDERSYEDE 60 ÅRS ERFARING

Kreum designer og leverer skræddersyede køkkenløsninger med fokus på kvalitet, æstetik og funktionalitet. Vi brænder for at skabe køkkener, der både er smukke at se på og velfungerende i hverdagen – løsninger, der passer til den enkelte bolig og de mennesker, der bruger det.
Vi tror på, at det bedste resultat opstår gennem tæt dialog. Derfor tager vi os tid til at forstå kundens behov, ønsker og livsstil, før vi omsætter idéer til konkrete løsninger. Hvert køkken bliver sammensat med omhu - fra de overordnede linjer til de små detaljer - så helheden fremstår harmonisk og gennemtænkt.
Vores tilgang er præget af faglighed, struktur og ordentlighed. Vi arbejder målrettet for at sikre en tryg og professionel proces fra den første skitse til det færdigmonterede køkken. Gennem hele forløbet prioriterer vi klar kommunikation, realistiske aftaler og høj kvalitet i udførelsen.
Kreum har nøje udvalgte samarbejdspartnere, som deler vores passion for kvalitet og præcision. Det giver os mulighed for at levere individuelle løsninger, hvor materialer, finish og funktionalitet lever op til vores høje standarder. Vi lægger vægt på, at både design og håndværk skal holde i mange år – ikke kun visuelt, men også i brug.
For os er køkkenet mere end et arbejdsrum. Det er et samlingspunkt i hjemmet - et sted, hvor hverdagen leves, og hvor familie og venner mødes. Derfor stræber vi efter at skabe løsninger, der understøtter både det praktiske og det personlige.
Kreum køkkener er bygget på en ambition om at forene godt design med solidt håndværk og en professionel proces. Vores mål er at levere køkkener, vi kan være stolte af - og som vores kunder kan have glæde af i mange år frem.

VISION, MISSION & VÆRDIER
VISION
Vores vision er at skabe køkkenløsninger, der forener æstetik, funktionalitet og kvalitet i en helhed, som holder i mange år. Vi ønsker at være et naturligt valg for kunder, der værdsætter gennemtænkt design, solide materialer og en professionel proces fra idé til færdigt resultat.
MISSION
Vores mission er at designe og levere skræddersyede køkkener, der tager udgangspunkt i den enkelte kundes behov, bolig og livsstil. Gennem tæt dialog, faglig rådgivning og nøje udvalgte samarbejdspartnere skaber vi løsninger, hvor detaljer, funktionalitet og finish er gennemtænkt.

VÆRDIER
Kvalitet i alle led
Kvalitet er fundamentet for vores arbejde.
Det gælder i valg af materialer, i designprocessen, i samarbejdet med vores partnere og i den endelige montering. Vi går op i detaljen og accepterer ikke halve løsninger.
Vores køkkener skal ikke blot være flotte ved aflevering - de skal fungere og fremstå solide i mange år frem.
Ordentlighed & troværdighed
Vi driver virksomhed med respekt for mennesker og aftaler. Troværdighed er afgørende for os, og vi lægger vægt på åben dialog, realistisk forventningsafstemning og klare rammer for samarbejdet. Vi ønsker, at vores kunder og samarbejdspartnere oplever os som professionelle, ærlige og til at regne med.
Faglighed & gennemtænkt design
Vi kombinerer æstetisk forståelse med teknisk indsigt. For os handler et godt køkken om mere end udseende – det skal fungere i praksis og være tilpasset den hverdag, det indgår i. Vi prioriterer rådgivning og sparring højt, så hver løsning bliver gennemtænkt i både form, funktion og detaljegrad.
Relationer & samarbejde
Vi tror på, at stærke relationer skaber de bedste resultater. Derfor prioriterer vi et tæt samarbejde med både kunder, leverandører og håndværkere. Gennem dialog, gensidig respekt og fælles ansvar sikrer vi en proces, hvor alle parter arbejder mod samme mål: et vellykket og gennemført projekt.
FN'S VERDENSMÅL
FN’s 17 verdensmål sætter en global dagsorden for en mere bæredygtig udvikling frem mod 2030. Selvom Kreum Køkken er en mindre virksomhed i en specialiseret branche, ser vi os selv som en del af en større helhed. De valg, vi træffer i hverdagen - fra materialer og samarbejdspartnere til arbejdsgange og kvalitet - indgår i en samlet værdikæde, der rækker langt ud over vores egen organisation.
Verdensmålene fungerer for os som en overordnet ramme og en fælles reference for ansvarlig udvikling. De minder os om, at også mindre virksomheder spiller en rolle i den samlede omstilling - og at fremskridt skabes gennem konkrete handlinger i hverdagen.
MÅL 8: Anstændige jobs & økonomisk vækst
Vi ønsker at drive en sund og stabil virksomhed, hvor professionalisme og ordentlighed danner grundlag for samarbejdet - både internt og eksternt. Gennem klare aftaler, respekt for faglighed og samarbejde med dygtige håndværkere og leverandører bidrager vi til værdiskabelse og beskæftigelse i vores branche.


MÅL 9: Industri, innovation & infrastruktur
Gennem udvikling af individuelle og funktionelle løsninger bidrager vi til moderne og tidssvarende indretning af boliger. Vi arbejder løbende med at forbedre vores processer og optimere samarbejdet i værdikæden, så vi kan levere løsninger, der forener design, funktion og kvalitet.
MÅL 12: Ansvarligt forbrug & produktion
Køkkenbranchen er tæt knyttet til brugen af råmaterialer og ressourcer. Vi har fokus på at vælge løsninger, der er holdbare og gennemtænkte, så vores produkter får en lang levetid. Ved at prioritere kvalitet og funktionalitet bidrager vi til at mindske behovet for hyppig udskiftning og understøtter en mere ansvarlig tilgang til forbrug.



Vi skaber køkkener med omtanke, omhu, godt håndværk og kvalitet
CO
varme: Aarhus
el: Hjorthede
el: Aarhus
E
KLIMA & MILJØ
Som køkkenvirksomhed indgår Kreum i en værdikæde, der omfatter udvinding og forarbejdning af råmaterialer, produktion af elementer, transport, montage og i sidste ende produktets levetid i kundens hjem. Hvert led har en miljømæssig påvirkning, og vi anerkender, at vores aktiviteter er forbundet med både ressourceforbrug og klimaaftryk. Kreums drift er fordelt på to lokationer: hovedkontor og produktion i Hjorthede samt showroom og butik i Aarhus. Samlet udgjorde virksomhedens energiforbrug i 2025 269,44 MWh, hvoraf størstedelen anvendes i Hjorthede. Samtidig er der allerede gennemført flere energibesparende tiltag i produktionsmiljøet, hvilket har bidraget til en energieffektiv drift.
Materialer & kvalitet
En betydelig del af miljøpåvirkningen i køkkenbranchen ligger i materialerne. Træbaserede plader, bordplader, metal, overfladebehandlinger og øvrige komponenter kræver energi og ressourcer i både produktion og transport.
Hos Kreum har vi fokus på at vælge løsninger, hvor kvalitet og holdbarhed er i centrum. Vi ser lang levetid som et af de mest effektive miljømæssige greb: Et køkken, der fungerer og fremstår tidssvarende i mange år, reducerer behovet for udskiftning og dermed forbrug af nye ressourcer.
Vi samarbejder med udvalgte leverandører og producenter, som kan levere stabil kvalitet og relevant produktinformation. Gennem dialog søger vi at opnå større indsigt i materialernes oprindelse og produktion, så vi løbende kan træffe mere oplyste valg.
Ressourceudnyttelse
Effektiv ressourceudnyttelse er et centralt fokusområde. I design- og bestillingsprocessen arbejder vi struktureret for at sikre præcision i mål og specifikationer, så fejl og unødigt materialespild minimeres. God planlægning reducerer både omkostninger og miljøbelastning.
Som en del af vores praksis opdaterer vi løbende vores udstillinger for at præsentere nye løsninger, materialer og designretninger. I stedet for
at kassere tidligere udstillingsmodeller, sælges disse til reducerede priser. Køkkener, bad, garderobe og andet inventar har udelukkende været anvendt til udstilling og sælges efter først til mølle-princippet. Ved at give disse løsninger nyt liv, forlænger vi produkternes anvendelsesperiode og reducerer behovet for bortskaffelse. Denne tilgang bidrager til at mindske ressourcespild og understøtter en mere cirkulær tankegang i vores forretning.
Transport i virksomheden udgør en relativ stor andel af CO2-udledningen i virksomheden. Den private kørsel i biler udgør cirka 36 % af den samlede udledning. Det betyder naturligvis at transporten er et fokus punkt for os, og vi ønsker at reducere dette gennem en bedre planlægning og effektivisering af vores kørsel.
Samtidig arbejder vi løbende med at reducere energiforbruget i vores drift. I produktionsfaciliteterne er belysningen konverteret til LED, udsugningsanlægget er nyere og etableret med varmegenvinding, og trykluftskompressoren er ligeledes udskiftet. Elforbruget i Hjorthede er baseret på VE-certificeret strøm, og opvarmningen sker med biomasse, hvilket bidrager til en relativt lav miljøpåvirkning fra energiforbruget.
SOCIALE FORHOLD S
Hos Kreum Køkken er mennesker fundamentet for vores virksomhed. Vores løsninger skabes gennem samarbejde mellem konsulenter, leverandører, producenter og håndværkere. Kvaliteten af vores arbejde afhænger af trivsel, faglighed og stærke relationer, og vi har derfor fokus på at sikre ordentlige og professionelle rammer i hverdagen.
Medarbejdere & trivsel
Vi ønsker at være en arbejdsplads, hvor professionalisme og respekt går hånd i hånd. Et godt arbejdsmiljø er en forudsætning for høj kvalitet i opgaveløsningen og for virksomhedens langsigtede udvikling.
Vi arbejder med klare ansvarsområder, åben dialog og struktureret planlægning for at skabe overblik og en balanceret arbejdsbelastning. Trivsel omfatter både fysisk sikkerhed og psykisk arbejdsmiljø, og vi prioriterer løbende dialog, så eventuelle udfordringer håndteres konstruktivt og i tide. Dette afspejles også i vores sygefravær, som i 2025 udgjorde 0,50%, hvilket ligger væsentligt under branchegennemsnittet på 3,40%.
Vi lægger samtidig vægt på fleksibilitet i hverdagen og en høj grad af tillid medarbejderne imellem. Vi arbejder aktivt for at skabe plads til forskellige typer ansættelser og for at fastholde medarbejdere gennem længere sygdomsforløb med en forventning om, at medarbejderen kan vende tilbage til arbejdet igen.
Kompetence & faglighed
Faglighed er en central del af vores identitet. Rådgivning, design og koordinering kræver både teknisk indsigt og æstetisk forståelse, og vi prioriterer derfor løbende udvikling og sparring. Gennem videndeling internt og i samarbejdet med eksterne partnere sikrer vi et højt professionelt niveau i alle led af processen.
Langvarige relationer og stabilitet er en styrke i organisationen, og virksomheden markerede i 2025 blandt andet et 10-års jubilæum for en af vores medarbejder.
Kultur & fællesskab
Et stærkt fællesskab er en vigtig del af kulturen hos Kreum. En aktiv personaleforening arrangerer løbende sociale aktiviteter som bowling, vinaftener, gokart og julefrokost, og der afholdes også fælles arrangementer i forbindelse med ferieperioder – eksempelvis grill inden sommerferien og julemad før jul. Vi har desuden et godt samarbejde med en tidligere medarbejder, som i dag er pensionist, og som tilkaldes ved behov til mindre opgaver eller i travle perioder. Samlet set bidrager disse initiativer til et stærkt sammenhold og en arbejdsplads præget af tillid, trivsel og engagement.


Ansvarlighed handler for os om gennemsigtighed, ordentlighed og at stå ved vores beslutninger.

GLedelsesforhold
Hos Kreum Køkken er ledelse tæt forbundet med hverdagen og de mennesker, der driver virksomheden. Vi tror på nærværende ledelse, tydelig kommunikation og en kultur, hvor ansvar og tillid går hånd i hånd. Vores organisation er kendetegnet ved korte beslutningsveje og en direkte dialog, hvilket skaber fleksibilitet og hurtig handling i en branche, hvor koordinering og præcision er afgørende.
Nærværende & tydelig ledelse
Hos Kreum Køkken praktiserer vi en ledelsesstil, der er synlig og involveret i den daglige drift. Beslutninger træffes i dialog med medarbejdere og samarbejdspartnere, og klare forventninger samt løbende opfølgning er en naturlig del af vores måde at lede på. Vi prioriterer gennemsigtighed i planlægning og projektstyring, så retning og rammer er tydelige for alle.
Medarbejdere & fastholdelse
Vores medarbejdere er afgørende for kvaliteten af vores løsninger. Vi arbejder for en arbejdsplads præget af trivsel, faglig stolthed og professionalisme. En respektfuld
tone, klare ansvarsområder og mulighed for udvikling er centrale elementer i hverdagen. Fastholdelse handler for os om arbejdsglæde, stabilitet og fællesskab.
Struktur & professionalisme
Vi arbejder struktureret med planlægning og koordinering for at sikre stabile leverancer og et godt arbejdsmiljø. Vores mål er at drive en virksomhed, hvor ledelse, trivsel og kvalitet hænger naturligt sammen.
NØGLETAL ESG
Dette afsnit giver et samlet overblik over vores ESG-nøgletal og udvalgte data inden for klima og miljø, sociale forhold samt ledelse. Nøgletallene er udarbejdet med udgangspunkt i virksomhedens første ESG-rapport og tager afsæt i regnskabsåret 2025.
Som specialiseret køkkenvirksomhed er arbejdet med ESG-data et område, der fortsat er under udvikling. Denne første rapport har derfor fokus på at skabe struktur, overblik og gennemsigtighed i de oplysninger, der aktuelt er tilgængelige. Nøgletallene skal betragtes som et fundament for det videre arbejde og vil løbende blive udbygget og kvalificeret i takt med, at vi styrker vores datagrundlag og systematik.
Hos Kreum ser vi arbejdet med ESG-nøgletal som et vigtigt redskab til at understøtte ansvarlig drift og skabe et bedre beslutningsgrundlag internt i virksomheden. Samtidig bidrager det til en mere kvalificeret dialog med kunder, samarbejdspartnere, finansielle institutioner og øvrige interessenter.
Fremadrettet er ambitionen at arbejde mere systematisk med indsamling, dokumentation og opfølgning på relevante ESG-data, så vi løbende kan måle udvikling og identificere forbedringsområder. MILJØ & KLIMA
CO2e-udledning inden for scope 1
CO2e-udledning inden for scope 2 (lokationsbaseret)
CO2e-udledning inden for scope 3*
Samlet CO2e-udledning (scope 1, 2 & 3)
CO2e intensitet samlet CO2e-udledning (scope 1 + 2 + 3) pr. ansat
energiforbrug
Energiintensitet, samlet energiforbrug pr. ansat
Vedvarende energiandel, vedvarende energiforbrug ift. samlet energiforbrug
af farligt affald
CO2e 0,89
CO2e 5,59
CO2e 10,16
* Størstedelen af en det samlede klimaaftryk ligger typisk i scope 3, som normalt omfatter forhold, hvor virksomheden har begrænset og ofte kun indirekte indflydelse. I denne rapport har vi inkluderet data, der er indirekte relateret til scope 1 og 2, samt data om affaldshåndtering, som kun repræsenterer en mindre del af scope 3-udledningerne.


SOCIALE FORHOLD
Sygefravær
Arbejdsulykker
Medarbejderomsætning
Lønforskel mellem CEO og medarbejdere*
Whistleblowerordning
Nej *Opgøres ikke

Opgørelsespraksis og afgrænsning
Denne ESG-rapport er Kreum Køkken's første og tager primært udgangspunkt i regnskabsåret 2025. Rapporten har til formål at skabe overblik over virksomhedens ESG-forhold på baggrund af de data, der aktuelt er tilgængelige.
Miljødata er baseret på oplysninger fra forsyningsselskaber, leverandører og interne registreringer og er, hvor relevant, omregnet til CO₂e med udgangspunkt i anerkendte emissionsfaktorer og principper fra Greenhouse Gas Protocol (GHG-protokollen). Sociale og ledelsesmæssige data er udarbejdet på baggrund af interne registreringer og ledelsesmæssige opgørelser.
Opgørelsen omfatter primært scope 1 og 2, som vedrører virksomhedens direkte udledninger fra transport og energiforbrug i egne lokaler. Scope 3 er på nuværende tidspunkt kun opgjort i begrænset omfang og vil blive videreudviklet i takt med et styrket datagrundlag.
Rapporten er ikke tredjepartsverificeret og bygger på de bedst tilgængelige oplysninger på tidspunktet for udarbejdelsen.
Fra ambition til handling
Denne ESG-rapport markerer begyndelsen på en mere struktureret tilgang til vores arbejde med klima, sociale forhold og ledelse. Vi ser rapporten som et fundament, der giver os overblik over vores nuværende praksis og hjælper os med at sætte en tydelig retning for den videre udvikling.
I den kommende periode vil vi særligt have fokus på følgende områder:
Klima & miljø
- At styrke vores overblik over materialeforbrug og leverandørforhold for at skabe større gennemsigtighed i værdikæden.
- At arbejde videre med levetidsforlængelse af produkter, herunder fortsat salg af udstillingsmodeller for at reducere ressourcespild.
- At undersøge muligheder for optimering af transport og planlægning med henblik på at reducere unødvendig kørsel.
Sociale forhold
- At fastholde og styrke en arbejdsplads præget af trivsel, respekt og faglig stolthed.
- At prioritere dialog og fællesskab gennem løbende medarbejdersamtaler og sociale arrangementer.
Ledelsesforhold
- At videreudvikle vores interne processer og dokumentation for at skabe større klarhed og gennemsigtighed.
- At arbejde mere systematisk med opfølgning på mål og initiativer inden for ESG.
- At sikre, at ansvarlighed fortsat er integreret i den daglige ledelse og i vores strategiske beslutninger.
E S G
- At tydeliggøre forventninger til samarbejdspartnere i forhold til ordentlighed og professionelle arbejdsforhold.
Vi er bevidste om, at udvikling sker gradvist. Vores ambition er ikke at ændre alt på én gang, men at arbejde målrettet og realistisk med de områder, hvor vi kan skabe størst værdi og forbedring.
Med disse mål ønsker vi at styrke Kreum Køkken som en professionel, ansvarlig og fremtidssikret virksomhed – med kvalitet og ordentlighed som bærende principper.

Bredskiftevej