Skip to main content

IBG - ESG-rapport 2025

Page 1


ESG rapport 2025

IBG A/S er en entreprenørvirksomhed med base i Vestjylland og projekter over hele landet. Siden etableringen i 1974 har vi udviklet os fra klassisk anlægsentreprenør til i dag at være landsdækkende, større anlægsprojekter indenfor forsyning og energiprojekter.

Kernen i forretningen er praktisk erfaring, stærk projektledelse og et tæt samarbejde med kunder og samarbejdspartnere. IBG arbejder systematisk med at skabe løsninger, der balancerer kvalitet, økonomi og med hensyn til miljø og ressourcer.

Vi ser ansvarlighed som en naturlig del af entreprenørrollen - både i forhold til sikkerhed og arbejdsmiljø, i dialogen med lokalsamfundet og i den måde projekter planlægges og gennemføres på.

Ønsker du yderligere information om IBG og virksomhedens arbejde med ESG, kan du læse mere på: https://ib-g.dk/

Forord

I IBG A/S er vi bevidste om det ansvar, der følger med at være en del af bygge- og anlægsbranchen. Vores projekter sætter fysiske spor i mange år frem, og de beslutninger, vi træffer i dag, har betydning for både miljø, mennesker og samfund. Med denne ESG-rapport for 2025 ønsker vi at give et samlet og transparent indblik i, hvordan vi arbejder med miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold - og hvordan vi løbende udvikler vores indsats.

ESG er ikke et selvstændigt spor i IBG, men en integreret del af vores forretning. Det gælder i planlægningen af projekter, i valg af materialer og løsninger, i vores tilgang til arbejdsmiljø og sikkerhed samt i den måde, vi samarbejder med kunder, rådgivere og underentreprenører på. Som entreprenør har vi en central rolle i værdikæden, og vi arbejder målrettet på at balancere kvalitet, økonomi og ansvarlighed i de løsninger, vi leverer.

I de senere år har vi oplevet stigende forventninger fra både kunder, myndigheder og samarbejdspartnere om dokumentation og struktur i ESG-arbejdet. Det ser vi som en naturlig udvikling.

For os handler det ikke alene om at leve op til krav, men om at bruge ESG som et redskab til at styrke vores forretning, reducere risici og identificere nye muligheder, herunder inden for en bred vifte af energi-, forsyning- og anlægsprojekter.

Rapporten er udarbejdet med afsæt i vores egen organisation og den praksis, vi arbejder i til dagligt. Vi tror på, at forankring i virkeligheden skaber den største værdi. Samtidig er vi opmærksomme på, at arbejdet med ESG er en løbende proces. Vi arbejder derfor kontinuerligt med at forbedre vores datagrundlag, tydeliggøre vores målsætninger og styrke opfølgningen på vores indsatser.

Vores ambition er at drive en sund og ansvarlig virksomhed, der skaber værdi for kunder, medarbejdere og samfund - både i dag og på længere sigt. I denne rapport deler vi de initiativer og resultater, der præger vores arbejde, og vi ser frem til fortsat at udvikle vores indsats i dialog med vores omverden.

Tak fordi du læser med - og god læselyst.

Vi arbejder målrettet med ESG for at skabe værdi for både kunder, medarbejdere og samfund

- Torben Jensen, Ejer & adm. direktør

Om IBG A/S

IBG A/S blev grundlagt i Vestjylland i 1974 af Ib G. Jensen med speciale i jord-, anlægs- og kloakarbejde. Virksomheden er i dag ejet og drevet af 2. generation og har gennem de seneste to årtier udviklet sig til en moderne entreprenørvirksomhed med projekter i hele Danmark.

Med afsæt i vores entreprenør-DNA udfører vi klassiske anlægsopgaver inden for jord-, kloak- og belægningsarbejde.

Samtidig har virksomheden gennem en årrække opbygget en stærk position inden for energisektoren, hvor vi blandt andet opfører transformerstationer, etablerer batterianlæg og indgår i sol- og vindenergiprojekter, herunder støbning af vindmøllefundamenter og tilhørende anlægsarbejde.

Dette fundament har dannet grundlag for en strategisk udvikling, hvor IBG i dag leverer helhedsorienterede løsninger og varetager projekter fra projektering til udførelse og aflevering.

IBG har i dag en intern projekteringsafdeling, hvor egne specialister bidrager til kvalitetssikring og udvikling af projekterne. Afdelingen omfatter blandt andet certificerede kloakmestre, ingeniører og konstruktører, som arbejder tæt sammen med projektorganisationen.

Den tværfaglige organisering understøtter en helhedsorienteret tilgang til projekterne og giver mulighed for at optimere løsninger både teknisk, økonomisk og miljømæssigt.

Inden for anlægsområdet har IBG gennem flere år bidraget til DGNB-certificerede projekter og afleverede i 2024 vores første anlægsprojekt med BREEAM-certificering. Virksomheden arbejder desuden med etablering af LAR-løsninger og landskabsdesign med fokus på klimatilpasning og biodiversitet.

Som helhedsorienteret entreprenør har vi det samlede ansvar for koordinering, kvalitetssikring, tidsstyring og arbejdsmiljø på byggepladsen. Vi samarbejder med et bredt netværk af rådgivere, leverandører og underentreprenører, og vi opererer primært på det danske marked.

Medarbejderne udgør fundamentet for vores forretning. Virksomheden lægger vægt på stærke faglige miljøer, høj anciennitet og et sikkert arbejdsmiljø. Der arbejdes løbende med opkvalificering og efteruddannelse, og vi ser det som en del af sit ansvar at bidrage til uddannelse af unge gennem lærlinge- og praktikforløb. Målet er at være en attraktiv og ansvarlig arbejdsplads, der skaber værdi både internt og i lokalsamfundet.

Vision

Vi vil være en førende entreprenørvirksomhed, der går forrest i omstillingen til mere bæredygtige løsninger. Vi stræber efter at sætte standarden for, hvordan ESG kan integreres i hele værdikæden – fra idé og projektering til udførelse og aflevering.

Vores ambition er at fremme løsninger, der styrker biodiversitet, minimerer klimabelastning og bidrager til socialt ansvarlige lokalsamfund. Vi ønsker at være en arbejdsplads, der tiltrækker og udvikler engagerede medarbejdere med lyst til at gøre en forskel. Gennem kontinuerlig læring og innovation sikrer vi, at virksomheden udvikler sig i takt med tidens krav.

Mission

IBG A/S vil skabe helhedsorienterede og fremtidssikrede løsninger, der kombinerer faglig ekspertise med bæredygtige principper. Vi arbejder tæt sammen med kunder, samarbejdspartnere og medarbejdere for at levere projekter, der både imødekommer aktuelle behov og bidrager positivt til samfundet.

Gennem tværfagligt samarbejde og ansvarlig projektledelse sikrer vi kvalitet, innovation og tryghed i alle faser. Vi integrerer miljømæssige og sociale hensyn i vores daglige beslutninger og i den måde, vi driver forretning på. Vores mål er at skabe værdi gennem ansvarlighed – for kunderne, for samfundet og for fremtidige generationer.

Værdier

Gennem mere end 50 år har IBG bygget sin forretning på de samme grundlæggende værdier: troværdighed, ordentlighed, kvalitet og ansvar.

Troværdighed

Vi holder hvad vi lover og skaber tillid gennem handling.

Kvalitet

Vi leverer kvalitet i alt hvad vi gør - hver gang.

Ordentlighed

Vi behandler hinanden vores kunder og omgivelser med respekt og ordentlighed.

Ansvar

Vi tager ansvar for vores opgaver, vores kollegaer og den verden vi er en del af.

FN’s Verdensmål

Vi ønsker at bidrage til en mere ansvarlig og bæredygtig udvikling gennem vores arbejde inden for byggeri og anlæg. Som entreprenørvirksomhed har vi mulighed for at påvirke både miljømæssige, sociale og samfundsmæssige forhold gennem de projekter, vi indgår i, og den måde vi driver vores virksomhed på.

Vi har derfor valgt at tage udgangspunkt i en række af FN’s verdensmål, som afspejler de områder, hvor vi vurderer, at vores virksomhed kan gøre den største forskel.

Verdensmål 3: Sundhed og trivsel

Vi har valgt verdensmål 3, fordi et sikkert og sundt arbejdsmiljø er en grundlæggende forudsætning for trivsel, kvalitet og stabil drift. Vi arbejder systematisk med arbejdsmiljøledelse og prioriterer både fysisk og mental trivsel på tværs af organisationen.

Verdensmål 4: Kvalitetsuddannelse

IBG tager medansvar for at sikre høj kvalitet i uddannelsen af fremtidens faglærte. Gennem lærlinge- og praktikpladser tilbyder vi et fagligt stærkt og trygt læringsmiljø, hvor unge både kan bidrage med ny viden og udvikle sig i praksis. Vi ønsker at være et attraktivt og seriøst uddannelsessted i branchen.

Verdensmål 8: Anstændige jobs og økonomisk vækst

IBG ønsker at tilbyde stabile og udviklende arbejdspladser, hvor høj faglighed, trivsel og sikkerhed går hånd i hånd. Alle vores medarbejdere er dækket af en dansk overenskomst, hvilket sikrer ordentlige løn- og ansættelsesforhold. Vi investerer i kompetenceudvikling og ser langvarige ansættelser, intern loyalitet og opkvalificering som grundlaget for både bæredygtig vækst og kvalitet i det arbejde, vi leverer.

Verdensmål 12: Ansvarligt forbrug og produktion

Vores mål er at fremme et mere ansvarligt ressourceforbrug gennem konkrete tiltag som genanvendelse af materialer, udfasning af CO₂-tunge køretøjer og reduktion af tomgangskørsel. Vi er ISO 14001 (miljøledelse) certificeret. En mere detaljeret CO2opgørelse skaber en styrket databaseret og bæredygtig praksis i både drift og projekter.

Verdensmål 16: Fred, retfærdighed og stærke institutioner

Vi styrker virksomhedens ledelsesstruktur med en aktiv og ambitiøs bestyrelse, der sætter retning og følger op på strategiske mål. Med fokus på ansvarlighed, etik og gennemsigtighed arbejder vi for stærke interne strukturer og en forretningskultur præget af integritet og respekt - både internt og i samarbejdet med omverdenen.

1.831,71 MWh

Samlet CO2e-udledning inden for scope 1 + 2

Klima og miljø

Vores branche spiller en væsentlig rolle i forhold til ressourceforbrug, energianvendelse og klimaaftryk. I IBG arbejder vi derfor målrettet med at reducere vores miljøpåvirkning og styrke den miljømæssige ansvarlighed i både drift og projekter.

I 2025 udgjorde vores samlede interne aktiviteter indenfor scope 1 og 2 et total CO2e på 1.831,71 ton. Sammenlignet med år 2024 har vi en stigning på cirka 363,87 ton CO2e, men denne udvikling skal holdes op med vores øget aktivitet og vi har øget antallet af medarbejdere fra 2024 til 2025.

Med mere end 50 års erfaring i branchen er det en naturlig del af vores måde at drive virksomhed på at tage hensyn til omgivelserne og de ressourcer, vi anvender. I dag er arbejdet med klima og miljø en integreret del af vores forretningsstrategi og vores ambition er løbende at forbedre vores praksis, så vi kan bidrage til en mere bæredygtig udvikling i bygge- og anlægssektoren.

Systematik og miljøledelse

IBG arbejder struktureret med kvalitet, miljø og arbejdsmiljø gennem vores certificeringer inden for ISO 9001, ISO 14001 og ISO 45001. Certificeringerne understøtter en systematisk tilgang til både kvalitetssikring, miljøledelse og arbejdsmiljø og bidrager til, at vi løbende kan følge op på vores processer og forbedre vores indsats.

I 2025 hvade IBG et samlet energiforbrug på 7.242,37 MWh, som samlet afspejler energiforbruget for el, vand og transport i virksomheden. Det er vigtigt for os løbende at optimere på de parametre, hvor det er muligt. Vores domicil er eksempelvis udstyret med LED-belysning og tænd/sluk sensorer. Transport og dermed fossil brændsel er et fokus område, hvor vi arbejder med, hvilke alternativer vi har for at kunne nedbringe denne del.

Arbejdet med miljøområdet tager udgangspunkt i en klar politik, hvor forebyggelse, bevidsthed og løbende forbedringer er centrale principper. Vi analyserer løbende vores aktiviteter og ressourceforbrug for at identificere områder, hvor vi kan reducere miljøpåvirkningen og styrke vores indsats. Data, systematik og medarbejderinvolvering er vigtige elementer i dette arbejde.

Projekter og miljøpåvirkning i 2025

Aktivitetsniveauet og typen af projekter har stor betydning for vores samlede ressourceforbrug og CO₂-aftryk. I 2025 har IBG været involveret i et større og ressourcekrævende projekt, som har haft betydning for både materialeforbrug, transport og energianvendelse i løbet af året.

Miljøpolitik og ansvarlig drift

IBG har en miljøpolitik, der danner rammen for vores arbejde med miljø og ressourceforbrug. Politikken bygger på en række grundlæggende principper:

Forebyggelse af miljøpåvirkning

Vi arbejder aktivt på at reducere påvirkninger som affald, støv, støj og energiforbrug fra vores aktiviteter. Samtidig har vi fokus på effektiv ressourceudnyttelse og genanvendelse af materialer, hvor det er muligt.

Løbende forbedringer

Vi evaluerer kontinuerligt vores miljøindsats og implementerer forbedringer for at minimere vores miljøpåvirkning. Vi har ambitioner om at indføre mindst ét miljøforbedrende tiltag hvert år, hvor det er muligt, for at reducere vores samlede miljøpåvirkning.

Overholdelse af lovgivning og krav

Vi sikrer, at vores aktiviteter til enhver tid lever op til gældende miljølovgivning, myndighedskrav og relevante kundekrav.

Ansvarlig materialehåndtering

Vi arbejder med at vælge materialer og leverandører med omtanke for miljøet og søger at minimere spild og unødvendigt ressourceforbrug.

Bevidstgørelse og kompetenceudvikling

Vi arbejder for at skabe en kultur, hvor medarbejderne har kendskab til miljømæssige forhold og bidrager aktivt til at reducere påvirkningen i det daglige arbejde.

Dialog med interessenter

Vi prioriterer en åben dialog med kunder, leverandører og øvrige samarbejdspartnere om miljøforhold og udviklingen af mere ansvarlige løsninger.

Sociale forhold

Hos IBG er et sikkert og sundt arbejdsmiljø en grundlæggende forudsætning for trivsel, kvalitet og stabil drift. Medarbejdernes sikkerhed, sundhed og engagement er derfor en integreret del af den måde, vi driver virksomhed på. Arbejdsmiljøindsatsen er struktureret efter ISO 45001, hvilket understøtter en systematisk tilgang til forebyggelse, dialog og løbende forbedringer.

I 2025 havde IBG nul registrerede arbejdsulykker, hvilket afspejler det løbende fokus på sikkerhed og forebyggelse i organisationen. Samtidig udgjorde sygefraværet 2,08%, hvilket ligger under branchegennemsnittet.

Gennem klare procedurer, ledelsesmæssigt fokus og medarbejderinvolvering arbejder vi målrettet med at reducere risici og forebygge arbejdsulykker i både projekter og den daglige drift. Vi betragter arbejdsmiljø som et fælles ansvar i organisationen og arbejder aktivt for at fastholde en stærk sikkerhedskultur på tværs af virksomheden.

Trivsel og stabilitet blandt medarbejderne er samtidig en vigtig styrke i organisationen. I 2025 beskæftigede IBG 79 medarbejdere (FTE), og virksomheden er kendetegnet ved høj anciennitet og stabile ansættelsesforhold. Den gennemsnitlige ancienniteten i 2025 var på 5,40 år og sammenlignet med gennemsnittet i 2024 på 5,15 år, har vi øget ancienniteten med + 0,25 år. Den langsigtede tilknytning til virksomheden bidrager til kontinuitet, faglig erfaring og stærke interne samarbejdsrelationer og understøtter både kvaliteten i arbejdet og vidensdelingen på tværs af organisationen.

Uddannelse og udvikling

Kompetenceudvikling og uddannelse spiller en central rolle i IBG’s sociale ansvar. Vi prioriterer løbende opkvalificering af medarbejdere og arbejder aktivt med at udvikle faglige kompetencer i organisationen.

I 2025 afsluttede to af virksomhedens lærlinge deres uddannelse. Begge valgte at forlænge deres lærlingeforløb i en kortere periode for at opnå autorisation som kloakmester, og i dag er de fastansat i virksomheden. Aktuelt har vi tre unge i uddannelsesforløb som anlægsstruktører - herunder både unge lærlinge og en voksenlærling, hvilket afspejler vores ambition om at bidrage til udvikligen af fremtidens faglærte i branchen.

Vi ser lærlinge- og praktikforløb, som en vigtig del af vores ansvar over for branchen og samfundet. Samtidig giver det mulighed for, at nye medarbejdere kan udvikle sig fagligt og blive en del af virksomhedens faglige fællesskab.

Vores branche er traditionelt præget af en høj andel af mandlige medarbejdere. I IBG ansætter vi medarbejdere på baggrund af kvalifikationer, erfaring og faglighed frem for køn. Vi arbejder samtidig for en åben og respektfuld arbejdsplads, hvor alle behandles ordentligt og med gensidig respekt.

Fællesskab og lokal engagement

Et stærkt fællesskab er en vigtig del af kulturen i IBG. Virksomheden har en aktiv personaleforening, som løbende arrangerer sociale aktiviteter og samler medarbejderne uden for arbejdstiden. Det omfatter blandt andet sommerarrangementer, juleafslutning og mindre sociale aktiviteter i løbet af året.

I 2025 markerede virksomheden samtidig sit 50-års jubilæum, hvilket blev fejret med et arrangement på hovedkontoret efterfulgt af en fælles aften for medarbejdere og deres påhæng. Jubilæet var en anledning til at samle organisationen og fejre virksomhedens historie og udvikling gennem fem årtier.

79

IBG prioriterer at bidrage til det lokalsamfund, vi er en del af, og støtter bredt op om det lokale foreningsliv samt sportsog kulturaktiviteter. Gennem sponsorater bidrager vi blandt andet til lokale klubber og arrangementer som den lokale håndboldklub, musikfestivalen i Harboøre, FC Midtjylland og Musikteatret i Holstebro.

Gennem disse engagementer ønsker vi at være en aktiv del af lokalsamfundet og bidrage til fællesskabet omkring os.

Medarbejdere 3 Lærlinge

0 Arbejdsulykker

Ledelsesforhold

God selskabsledelse er et vigtigt fundament for en ansvarlig og langsigtet virksomhed. I IBG arbejder vi løbende med at styrke vores ledelsesstruktur og skabe et solidt strategisk grundlag for virksomhedens videre udvikling.

Som en del af denne udvikling forventes bestyrelsen fremadrettet at spille en mere aktiv og tydelig rolle i fastlæggelsen af virksomhedens strategiske retning.

Bestyrelsens arbejde skal bidrage til at sikre langsigtede prioriteringer og samtidig fungere som et kvalificeret sparringsforum for direktionen. Gennem strategisk dialog, opfølgning på mål og et konstruktivt samspil mellem bestyrelse og direktion styrkes virksomhedens beslutningsgrundlag og fremtidige udvikling.

Diversitet i ledelse og bestyrelse er samtidig et fokusområde, da forskellige faglige baggrunde, erfaringer og perspektiver bidrager til mere nuancerede beslutninger og en mere robust organisation.

Ledelsessystemer og ansvarlig forretningspraksis

IBG arbejder systematisk med kvalitet, miljø og arbejdsmiljø gennem vores certificeringer inden for ISO 9001, ISO 14001 og ISO 45001. Som en del af dette, arbejder vi med kvalitet og compliance gennem et fast årshjul for interne og eksterne audits, herunder inden for kloakautorisation og ISO-certificeringer. Dette sikrer løbende opfølgning, dokumentation og forbedring af vores processer og leverancer. Certificeringerne understøtter en struktureret ledelsestilgang og bidrager til klare processer, ensartede arbejdsgange og løbende forbedringer på tværs af organisationen.

ISO 9001

ISO 14001

ISO 45001

Code of Conduct

Som led i den strategiske udvikling arbejder virksomheden desuden med at styrke sit kvalitetsledelsessystem yderligere, så det i endnu højere grad kan understøtte effektiv håndtering af afvigelser, vidensdeling og kontinuerlig udvikling af vores arbejdsgange.

Etik og ansvarlighed er grundlæggende principper i IBG’s måde at drive virksomhed på. For at tydeliggøre vores forventninger til ansvarlig adfærd har vi udarbejdet en Code of Conduct, der beskriver de krav og principper, vi arbejder efter - både internt i organisationen og i samarbejdet med leverandører og samarbejdspartnere. Code of Conduct omfatter blandt andet respekt for menneskerettigheder, ordentlige arbejdsforhold, hensyn til miljøet og en høj standard for forretningsetik.

Transparens og ansvarlighed

For at understøtte en åben og ansvarlig virksomhedskultur har IBG etableret en whistleblowerordning i samarbejde med revisionsfirmaet Beierholm. Ordningen giver medarbejdere og samarbejdspartnere mulighed for anonymt og sikkert at indberette alvorlige forhold, herunder f.eks. bestikkelse, økonomisk misbrug, regnskabsmanipulation eller seksuel chikane.

Whistleblowerordningen bidrager til at sikre en uafhængig og troværdig håndtering af eventuelle indberetninger og understøtter samtidig en virksomhedskultur præget af gennemsigtighed, tillid og høj integritet.

CO2e

ESG-nøgletal

Det handler om for os at skabe transparens i forhold til vores arbejde med miljø, sociale forhold og ledelsesforhold. Derfor præsenterer vi i dette afsnit en række centrale ESG-nøgletal for regnskabsåret 2025 og 2024. Nøgletallene giver et samlet overblik over udviklingen i vores aktiviteter og danner et datagrundlag for at følge vores indsats over tid.

Formålet med opgørelsen er at understøtte en mere systematisk og databaseret tilgang til ESG-arbejdet i IBG. Ved løbende at registrere og analysere relevante nøgletal får vi bedre mulighed for at identificere forbedringsområder, følge udviklingen i virksomheden og dokumentere vores indsats over for kunder, samarbejdspartnere og øvrige interessenter.

Målinger giver os et solidt grundlag for at forbedre vores indsats og følge vores udvikling

- Karina Lund, kvalitets- og arbejdsmiljøchef

Sociale Enhed 2024 2025 Medarbejdere (FTE)

Sygefravær

Mod et branchegennemsnit på 3,80%

Arbejdsulykker

Mod et branchegennemsnit på 4,50% Antal 1,00 0,00

Medarbejderomsætning

Mod et branchegennemsnit på 27,30%

Anciennitet - gennemsnitlig

Medarbejdertilfredshedsundersøgelse* År - Dec. 2025

Overenskomstdækning

Kønsdiversitet i organisationen (M/K)

Kønsdiversitet i direktionen (M/K)

Kønsdiversitet i øverste ledelseslag (M/K)

96,50/3,50 96,20/3,80

100/0 100/0

Nationaliteter Antal 2,00 2,00

*Sidst afholdt 01.12.2025

Ledelse Enhed 2024 2025

Bestyrelse Ja/nej Ja Ja

Kønsdiversitet i bestyrelsen (M/K)

Tilstedeværelse på bestyrelsesmøder

Code of Conduct Ja/nej Ja Ja

Whistleblowerordning Ja/nej Ja Ja

Opgørelsespraksis og afgrænsning

De miljømæssige data i rapporten er baseret på oplysninger fra forsyningsselskaber, leverandører og interne registreringer, herunder data for blandt andet el- og energiforbrug. For at sikre en konsistent og anerkendt metode er forbruget omregnet til CO₂ækvivalenter (CO₂e) ved anvendelse af emissionsfaktorer fra Klimakompasset. Klimakompassets beregningsprincipper tager udgangspunkt i internationale standarder fra Greenhouse Gas Protocol (GHG-protokollen).

Data vedrørende sociale forhold og ledelse er indsamlet på baggrund af registreringer i virksomhedens løn-, HR- og økonomisystemer samt øvrige interne opgørelser. Hvor det har været muligt, er udvalgte nøgletal sammenholdt med relevante branche- og myndighedsstatistikker, herunder materiale fra blandt andet Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Arbejdstilsynet.

Ved udarbejdelsen af rapporten er der desuden taget udgangspunkt i gældende anbefalinger og vejledninger fra blandt andet Finansforeningen / CFA Society Denmark, FSR – danske revisorer og Nasdaq Copenhagen med henblik på at understøtte transparens og sammenlignelighed i rapporteringen.

Rapporten er ikke verificeret af en uafhængig tredjepart. Indholdet er udarbejdet på baggrund af de data og oplysninger, der har været tilgængelige på tidspunktet for rapportens udarbejdelse. IBG A/S tilstræber, at oplysningerne er så retvisende som muligt, men påtager sig ikke ansvar for eventuelle dispositioner, der måtte foretages på baggrund af rapportens indhold.

Fremsatte mål

IBG arbejder løbende med at udvikle og styrke virksomhedens arbejde med miljø, sociale forhold og ansvarlig ledelse. I forbindelse med vores certificeringer inden for ISO 9001, ISO 14001 og ISO 45001 arbejder vi systematisk med at fastsætte mål og følge op på vores indsats gennem konkrete initiativer og løbende forbedringer.

Vores målsætninger tager udgangspunkt i både strategiske prioriteringer, erfaringer fra den daglige drift og de krav og forventninger, vi møder fra kunder, samarbejdspartnere og myndigheder. Nedenfor fremgår nogle af de centrale mål, vi arbejder med i de kommende år.

Klima og miljø

Inden for miljøområdet arbejder IBG fortsat med at styrke vores miljøledelse og skabe bedre overblik over virksomhedens ressourceforbrug og klimaaftryk. I forlængelse af vores ISO 14001-certificering er målet løbende at identificere og implementere forbedringer, der kan reducere miljøpåvirkningen fra både drift og projekter.

Vi vil blandt andet arbejde videre med at styrke datagrundlaget for vores miljøarbejde, herunder opgørelser over energiforbrug, transport og CO₂-udledning. Samtidig vil vi fortsætte arbejdet med at optimere ressourceforbruget i projekter og reducere spild, hvor det er muligt.

Sociale forhold

Inden for det sociale område har IBG fortsat fokus på trivsel, arbejdsmiljø og udvikling af medarbejdere. Gennem vores ISO 45001-certificering arbejder vi systematisk med arbejdsmiljø og sikkerhed med henblik på at forebygge arbejdsulykker og skabe trygge rammer for alle medarbejdere.

Et vigtigt fokusområde er samtidig uddannelse af fremtidens faglærte.

I 2026 er målet at optage to nye lærlinge i virksomheden. For at styrke rekrutteringen af lærlinge deltager IBG blandt andet i uddannelsesmesser og branchearrangementer, hvor vi møder unge, der overvejer en karriere inden for bygge- og anlægsbranchen.

Ledelsesforhold

Inden for ledelse arbejder IBG fortsat med at styrke vores strukturer og processer i takt med virksomhedens udvikling. Gennem vores ISO 9001-certificering arbejder vi systematisk med kvalitet, dokumentation og løbende forbedringer i organisationen.

Målet er fortsat at udvikle vores ledelsessystemer og sikre klare arbejdsgange, høj kvalitet i projekterne og en effektiv opfølgning på virksomhedens strategiske mål.

Vi arbejder med klare mål for at skabe retning og fremdrift i vores ESG-indsats

- Torben Jensen, Ejer & adm. direktør

Venusvej 10, Rom

7620 Lemvig

Tlf: 9788 5406

info@ib-g.dk

Cvr: 1704 9674

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
IBG - ESG-rapport 2025 by JVRconsult - Issuu