ESG Rapport 2024 - Thyholm Olieservice

Page 1


Thyholm Olieservice A/S har siden virksomhedens start haft fokus på at levere pålidelige og fleksible løsninger inden for distribution af olie og brændstof til både private og erhverv. Med beliggenhed i Thyholm og mange års erfaring i branchen, lægger vi vægt på personlig service, høj leveringssikkerhed og lokal forankring – alt sammen med et øget fokus på miljøhensyn og grøn omstilling.

Vil du vide mere om vores arbejde med ESG? Du kan læse mere om vores tilgang og initiativer i vores ESG-rapport. Ønsker du yderligere information om vores ESG-arbejde, er du velkommen til at besøge vores hjemmeside: www.thyholmolie.dk

Tlf: +45 97 87 16 31

Mail: mail@thyholmolie.dk

Forord

Vi startede Thyholm Olieservice A/S med ønsket om at levere kvalitetsløsninger og nærværende service til vores lokalområde – og det har vi gjort i mere end tre årtier.

Siden begyndelsen har vi som ægtepar –og som familie – stået side om side i driften og udviklingen af virksomheden. Det er vi stolte af.

Virksomheden har gennem årene udviklet sig fra at være en olieservice virksomhed til en alsidig og moderne energi og miljøservice virksomhed, der i dag leverer tankanlæg, biobrændselsanlæg og varmepumper i hele landet. Men selvom meget har ændret sig, er det vigtigste stadig det samme: tillid, kvalitet og ordentlighed i alt, hvad vi gør.

Som en lokalt forankret virksomhed med dybe rødder på Thyholm kender vi betydningen af langvarige relationer – både til kunder, medarbejdere og lokalsamfundet.

Det er også baggrunden for, at vi har valgt at udarbejde vores første ESG-rapport med udgangspunkt i regnskabsperioden 01.01.2024 til 31.12.2024.

Rapporten markerer et nyt kapitel, hvor vi gør vores indsats for miljø, sociale forhold og ansvarlig ledelse mere synlig og målrettet.

Den grønne omstilling er for os ikke en modebølge, men en naturlig forlængelse af de værdier, vi altid har stået for. Vi er godt klar over, at vi som virksomhed afsætter et klimaaftryk, men vi tror på, at ansvar handler om handling – og at vi alle, uanset virksomhedens størrelse og branche, kan bidrage til den grønne omstilling og et sundere arbejdsliv.

Vi håber, at rapporten vil give et ærligt og brugbart indblik i vores arbejde. Vi ser derfor frem til at videreudvikle det i tæt dialog med kunder, samarbejdspartnere og medarbejdere.

Leif Kjeldahl

Indehaver, Direktør

Elsabeth Kjeldahl

Indehaver, Økonomichef

Om Thyholm Olieservice A/S

Thyholm Olieservice A/S har siden grundlæggelsen i 1991 leveret solide og driftssikre løsninger til både private og erhverv inden for olie, varme og tankanlæg.

Med base på Thyholm og med en stab på 17 engagerede medarbejdere servicerer vi kunder i hele Danmark – altid med fokus på kvalitet, faglighed og nærværende service.

Vi har udviklet os fra en oliefyrservice virksomhed til en moderne og alsidig virksomhed med speciale i biobrændselsanlæg, tankanlæg og varmepumper.

Vi tilbyder opsætning og montering af olietanke i forbindelse med nybyggeri, renoveringsopgaver eller udskiftning af eksisterende varmekilder.

Med mange års erfaring yder vi grundig vejledning gennem hele processen – fra placering og installation til efterfølgende service.

Vi forstår, at en olietank ikke blot skal være funktionel, men også passe ind æstetisk og praktisk i omgivelserne. Derfor rådgiver vi altid om optimal placering med hensyn til både påfyldningsforhold og visuel helhed.

Vi fører et bredt sortiment af tanktyper, der alle lever op til gældende miljøkrav. De forskellige tanktyper er fyringsolietanke, dieseltanke, ADR-/IBC-tanke, lad- og transporttanke, plasttanke, smøreolietanke, specialtanke og containertanke – alle med tilhørende tilbehør såsom tankalarmer, udluftninger, tankmålere og godkendt dokumentation.

*40 fods container med pumpeanlæg til Off Shore, med 38.000 liter olietank

Alle vores fyringsolietanke lever op til Miljøog Energiministeriets tankbekendtgørelse og leveres med tankattest og godkendelsesnummer.

Når en olietank installeres udendørs eller i rum med temperaturer under 15 grader, sørger vi for, at den vådlakeres med korrosionsklasse C3, som er en kraftigere overfladebehandling.

Dette sikrer lang levetid og høj modstandsdygtighed over for det danske klima, hvor blandt andet det aggressive kystmiljø, med højt saltindhold i luften, er en stor trussel overfor metaller. Derudover er tankene konstrueret med magnesium­anode i bundzonen, som beskytter mod indvendig korrosion.

Vi er fyr og flamme, når det gælder tankanlæg og biobrændselsløsninger – og vi tilbyder desuden montering af både varmepumper, stokerfyr og pillefyr. Gennem en kombination af teknisk ekspertise, fleksibel service og ansvarlighed over for miljøet arbejder vi hver dag for at levere løsninger, der er både fremtidssikrede og grønnere.

Som medlem af TEKNIQ Arbejdsgiverne er vi en del af en stærk brancheorganisation, der sikrer kvalitet og faglige standarder.

Med fokus på udvikling og grøn omstilling er vi i gang med at videreudvikle vores forretningsmodel, så den matcher de skærpede krav og forventninger til ansvarlig drift.

Vision, mission & værdier

I en virksomhed med mere end 30 års erfaring og stærk lokal forankring har vi lært, at langsigtet succes ikke kun handler om produkter og service – men også om mennesker, holdninger og retning.

Hos Thyholm Olieservice A/S bygger vi vores forretning på et sæt grundlæggende principper, der afspejler, hvem vi er, hvordan vi arbejder, og hvor vi vil hen.

Vores vision viser, hvad vi stræber efter. Vores mission forklarer, hvordan vi skaber værdi for kunder og samfund. Og vores værdier fungerer som det kompas, der guider os i hverdagen – i relationen til kunder, kolleger og samarbejdspartnere. Tilsammen udgør de fundamentet for den måde, vi driver forretning på: med ordentlighed, faglighed og blik for fremtiden.

Vision

Vi vil være en pålidelig og foretrukken samarbejdspartner inden for energi- og varmeløsninger i Danmark – kendt for vores faglighed, personlige service og evne til at kombinere tradition med udvikling i en grønnere retning.

Thyholm Olieservice A/S skal være et naturligt valg, når private og erhverv ønsker fleksible, sikre og fremtidssikrede løsninger – uanset om det gælder olie, biobrændsel, varmepumper eller tankanlæg.

Mission

Vi leverer effektive og driftssikre løsninger inden for olieprodukter, varmeanlæg og serviceydelser – med udgangspunkt i vores kunders behov og med ansvar for miljø og sikkerhed.

Gennem teknisk viden, ærlig rådgivning og godt håndværk skaber vi værdi for vores kunder og bidrager til den grønne omstilling, hvor det giver mening. Vi ønsker at gøre det nemt og trygt for vores kunder at vælge energi- og tankløsninger – også i en tid med stigende krav til dokumentation og miljøhensyn.

*20 fods containeranlæg til maskinstationer, her med 5.000 ltr. B7 dieselolie, 2.500 ltr. AdBlue og 1.500 ltr. entreprenør olie

Værdier

Troværdighed

Vi gør hvad vi siger - og vi siger det som det er. Vores kunder skal kunne stole på os – både når det gælder aftaler, rådgivning og kvalitet.

Faglighed

Vi er stolte af vores håndværk og investerer i viden og kompetencer, så vi altid kan tilbyde løsninger, der lever op til de nyeste krav og standarder.

Fleksibilitet

Vi ved, at hver kunde og hver opgave er forskellig. Derfor tilpasser vi vores løsninger og service, så de matcher behovet – både i forhold til tid, sted og teknik.

FN’s verdensmål

Hos Thyholm Olieservice A/S ser vi den grønne omstilling som en del af vores ansvar – både i vores daglige arbejde og i den retning, vi ønsker at udvikle virksomheden. FN’s 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling fungerer som en international ramme for, hvordan virksomheder, organisationer og regeringer kan bidrage til en mere retfærdig, grøn og bæredygtig verden.

Selvom vi er en mindre, familieejet virksomhed med lokal forankring, tror vi på, at selv de små skridt tæller. Vi har derfor valgt at fokusere på de verdensmål, hvor vores forretning og vores indsatser har den største direkte betydning. Det gælder både i forhold til de produkter og løsninger, vi tilbyder, og i måden vi driver vores virksomhed på – med fokus på energi, ansvar og mennesker.

Verdensmål 7 - Bæredygtig energi

Vi bidrager til en grønnere energiforsyning ved at tilbyde installation af varmepumper og biobrændselsanlæg som alternativer til traditionelle oliefyr. På den måde hjælper vi vores kunder med at vælge løsninger, der er både energibesparende og mere klimavenlige.

Verdensmål 8 - Anstændige jobs og økonomisk vækst

Vi prioriterer ordentlighed, trivsel og faglighed i vores arbejdsfællesskab. Med et stærkt fokus på arbejdsmiljø og løbende opkvalificering ønsker vi at skabe trygge og meningsfulde arbejdspladser, der bidrager til lokal udvikling og langsigtet vækst.

Verdensmål 12 - Ansvarligt forbrug og produktion

Vi lægger stor vægt på en mere miljørigtig håndtering af tanke og olieprodukter, herunder brug af spildbakker og korrekt installation. Vi rådgiver om sikker opbevaring og vedligeholdelse og arbejder løbende på at reducere spild og miljøpåvirkning –både hos os selv og hos vores kunder.

*Tankanlæg på havn med betalings løsning

E - Klima & miljø

Hos Thyholm Olieservice A/S tager vi ansvar for vores miljøpåvirkning og arbejder aktivt for at fremme mere grønne energiløsninger i en branche i forandring. Vi er bevidste om, at vores kerneforretning – levering af olie og installation af tankanlæg – medfører et klimaaftryk. Derfor har vi igennem årene udvidet vores forretning med løsninger, der bidrager til at nedbringe CO2­udledningen hos vores kunder.

Vi tilbyder installation og service af varmepumper, herunder både luft-til-luft og luft-til-vandsystemer. Disse løsninger er energieffektive og kan reducere afhængigheden af fossile brændstoffer. Luft­til­vand varmepumper er ideelle til helårsbeboelse, da de både leverer varme og varmt brugsvand, mens luft-til-luft varmepumper er velegnede til sommerhuse og fritidsboliger.

Derudover tilbyder vi biobrændselsanlæg som et alternativ til traditionelle oliefyr. Disse anlæg benytter fornybare brændstoffer og bidrager til en reduktion af CO2-udledningen.

I 2024 udgjorde vores samlede CO2e­udledning (Scope 1, 2 og 3) 330,44 ton CO2e, hvoraf Scope 1 – vores direkte udledninger –stod for størstedelen med 247,59 ton CO2e. Vi er bevidste om dette aftryk og arbejder målrettet på at reducere det, blandt andet gennem effektiv logistikplanlægning og bevidst flådestyring.

Vores samlede energiforbrug lå på 1.049,99 MWh, hvilket svarer til en energiintensitet pr. ansat på 63,64 MWh. Andelen af vedvarende energi i vores samlede energiforbrug var 11,10 %.

I efteråret 2024 monterede vi luft til luft i vores produktionshal og i vores monteringshal, og vi udskiftede alle vores lysstofrør ud til LED i 2023.

For at forindre forurening af jord og vandmiljøer tilbyder vi også spildbakker og arbejdsgulve, hvilket er med til at sikre, at eventuelt spild af olie og kemikalier ikke ender i naturen.

Vi rådgiver kunder om korrekt håndtering og placering, så risikoen for lækage minimeres. I 2024 blev 78,55 % af vores affald sendt til genanvendelse, mens 21,45 % gik til forbrænding eller deponi – et område, vi vil arbejde på at forbedre yderligere.

Vi arbejder løbende med at optimere vores egne processer, herunder effektiv logistik og transportplanlægning, så vores samlede brændstofforbrug reduceres.

Alle vores fyringsolietanke lever naturligvis op til gældende miljøkrav og CE-standarder, og de leveres med tankattest og dokumentation.

Udendørs tanke vådlakeres i korrosionsklasse C3, som giver lang levetid og høj modstandsdygtighed over for det danske klima. Den indvendige magnesium-anode sikrer yderligere beskyttelse mod korrosion.

For os er det vigtigt at levere løsninger, der både er robuste, praktiske og så grønne som muligt.

Vi ønsker at tage del i den grønne omstilling på en måde, der er realistisk og ansvarlig –og hvor vores kunder får løsninger, de kan stole på, både nu og i fremtiden.

S - Sociale forhold

Hos Thyholm Olieservice A/S ser vi vores medarbejdere som virksomhedens vigtigste ressource. Vi tror på, at et trygt arbejdsmiljø, faglig udvikling og gensidig respekt er forudsætninger for trivsel og kvalitet – både internt og i mødet med vores kunder.

I 2024 beskæftigede vi i alt 17 medarbejdere (16,50 FTE’er, herunder både teknikere, montører og administrative medarbejdere. Mange af vores kolleger har været hos os i en lang årrække, hvilket vidner om et stærkt fællesskab og høj grad af loyalitet. Vores medarbejderomsætning lå på 6,06 %, hvilket er markant lavere end branchegennemsnittet på 20,9 %. Det ser vi som et tegn på stabilitet og tilfredshed.

Hos os, tror vi på at trivsel og sundhed hænger sammen. Vores samlede sygefravær udgjorde 0,64%, hvilket er markant lavere end branchegennemsnittet på 3,7%. Selvom vi er en mindre virksomhed, ser vi det som vigtigt at forstå baggrunde og mønstre i fravær, så vi bedre kan støtte om medarbejdernes helbred og arbejdsliv.

Sikkerhed og arbejdsmiljø har høj prioritet i vores daglige drift. Vi følger gældende arbejdsmiljøregler og tilbyder løbende efteruddannelse og certificeringer, så vores medarbejdere er rustet til at håndtere både tekniske krav og sikkerhedsmæssige hensyn.

Vi benytter os desuden af TEKNIQ Arbejdsgivernes rådgivning og værktøjer for at sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø.

Kønsdiversitet er et område, hvor vi både har styrker og udviklingspotentiale. I 2024 var 7,21 % af den samlede organisation kvinder, mens direktionen bestod af 66,67 % kvinder, og den øverste ledelse var ligeligt fordelt (50/50). Vi arbejder for at fastholde en balanceret repræsentation, hvor kompetencer og lige muligheder går hånd i hånd.

Som en virksomhed med rødder på Thyholm værner vi om lokal forankring og samfundsansvar. Vi støtter lokale initiativer og ser det som en naturlig del af vores identitet at bidrage til udviklingen af det lokalsamfund, vi selv er en del af. Vi tilbyder gerne skolepraktikpladser og ser det som en vigtig opgave at hjælpe med at introducere de unge mennesker til arbejdsmarkedet.

Vi stræber efter at være en ansvarlig og attraktiv arbejdsplads – hvor faglig stolthed, ordentlighed og menneskeligt engagement går hånd i hånd.

G - Ledelsesforhold

Thyholm Olieservice er en familieejet virksomhed med stærke værdier og en ledelsesstil, der bygger på nærhed, tillid og langsigtet ansvar.

Siden etableringen i 1991 har vi haft en stabil og involveret ejerkreds, der har prioriteret både faglighed og ordentlig drift. I dag ledes virksomheden med fokus på en grønnere forretningsudvikling, medarbejdertrivsel og ansvarlig kundehåndtering.

Vores ledelsesstruktur er flad og præget af tæt dialog på tværs af organisationen. Beslutningsprocesserne er korte og fleksible, hvilket gør os i stand til hurtigt at tilpasse os nye krav og muligheder.

Samtidig sikrer vores lokale forankring og mangeårige relationer til kunder og samarbejdspartnere en høj grad af kontinuitet og ansvarsfølelse.

Vi arbejder aktivt med compliance og dokumentation, så vores løsninger lever op til gældende regler og lovgivning – herunder miljøkrav, arbejdsmiljøbestemmelser og tekniske standarder.

Alle installationer og tanke leveres med attester og godkendelser, og vi har faste procedurer for kvalitetssikring og intern kontrol.

Som medlem af TEKNIQ Arbejdsgiverne følger vi branchens anbefalinger for god ledelse og faglig opdatering. Vi ser gennemsigtighed og integritet som nøgleelementer i både vores interne ledelse og den måde, vi møder vores kunder og leverandører på.

Vores målsætning er at drive en solid, ansvarlig og værdibåren virksomhed, der ikke blot leverer produkter og ydelser – men skaber værdi med omtanke og respekt for både mennesker, miljø og samfund.

*900 liters diesel havneanlæg med betalings terminal

Som ejer har jeg altid set det som min vigtigste opgave at drive en virksomhed, man kan være stolt af – ikke bare på bundlinjen, men i måden vi behandler hinanden på. Ordentlighed, ansvar og sund fornuft har altid været grundlaget for vores beslutninger. Det handler om at kunne se både kunder og medarbejdere i øjnene – også på den lange bane.”

— Leif Kjeldahl, medejer og direktør

ESG nøgletal

For at skabe gennemsigtighed og dokumentere vores udvikling præsenterer vi her en række centrale nøgletal inden for klima og miljø (E), sociale forhold (S) og ledelse (G). Tallene giver et overblik over vores nuværende niveau. Da dette er vores første ESG-rapport, udgør tallene samtidig et udgangspunkt for det videre arbejde med systematisk rapportering og forbedring. Nøgletallene er udregnet med udgangspunkt i regnskabsperioden 01.01.2024 til 31.12.2024.

*150-300 liter brændstoftrolley m/ varmekanon til landbruget

inden for scope 1

CO2e-udledning inden for scope 2 (miljødeklaration)

CO2e-udledning inden for scope 2 (el deklaration)

CO2e-udledning inden for scope 3

Samlet CO2e -udledning (scope 1, 2 og 3) pr. ansat

CO2e intensitet samlet CO2e-udledning (scope 1 + 2 + 3) pr. ansat

Energiintensitet, samlet energiforbrug pr. ansat

Vedvarende energiandel, vedvarende energiforbrug ift. samlet energiforbrug

Håndtering af farligt affald*

Andel af affald sendt til genanvendelse i forhold til total mængde

og deponi

*Der er ikke registreret farligt affald.

Miljø og klima

i øvrige ledelseslag (mænd)**

Kønsdiversitet i øverste ledelseslag (mænd)

Lønforskel mellem køn***

*Omregnet til antal fuldtidsansatte FTE.

Ikke aktuelt

Ikke oplyst

på bestyrelsesmøder

Lønforskel mellem CEO og medarbejdere*

Ledelse
Sociale

Opgørelsespraksis

Miljødataene er udarbejdet på baggrund af opgørelser fra forsyningsselskaber og leverandører, og omregnet til CO2e ved hjælp af emissionsfaktorer i Klimakompasset, som er baseret på Greenhouse Gas Protocol (GHG-protokollen).

Sociale- og ledelsesmæssige data er udarbejdet på baggrund af registreringer i løn- og økonomisystemer, samt øvrige interne registreringer.

Opgørelserne er holdt op mod statistikker fra DA og Arbejdstilsynet og følger ellers anvisningerne fra Finansforeningen / CFA Society Denmark, FSR – danske revisorer og Nasdaq Copenhagen.

Scope 1

Den største del af vores samlede CO2-aftryk stammer fra Scope 1-udledninger, som i 2024 udgjorde 247,59 ton CO2e. Scope 1 dækker over de direkte udledninger fra egne kilder, herunder brændstofforbrug i servicekøretøjer og drift af udstyr i vores daglige forretning.

Som en virksomhed med landsdækkende service og installation er transport en nødvendig og integreret del af vores arbejde. Vi anerkender, at netop dette område har betydelig klimaeffekt, og derfor er det også her, vi har størst potentiale for forbedring.

Vi arbejder løbende med optimering af ruteplanlægning, reduktion af tomgangskørsel og opgradering af bilflåden. Derudover undersøger vi mulighederne for at indfase eldrevne eller hybridbaserede køretøjer, hvor det er teknisk og økonomisk muligt.

Vores mål er ikke blot at reducere udledningerne over tid, men også at gøre vores forbrug mere gennemsigtigt og målbart – så vi kan handle mere præcist og effektivt.

Scope 1 er derfor et nøgleområde i vores klimaindsats, og vi ser det som en integreret del af vores forretningsudvikling fremadrettet.

Fremsatte mål

Hos Thyholm Olieservice arbejder vi løbende på at forbedre vores indsats inden for miljø, sociale forhold og ansvarlig ledelse. Vi tror på, at konkrete mål er nødvendige for at skabe fremdrift og gøre vores bidrag til en mere bæredygtig fremtid målbar og meningsfuld.

Inden for klima og miljø vil vi fortsætte med at prioritere løsninger, der reducerer vores kunders afhængighed af fossile brændsler. Vi ønsker at være kendt som en virksomhed, der vejleder ærligt og kompetent om energivalg – og som løbende udvider vores sortiment af teknologier, der er mere skånsomme for miljøet, herunder varmepumper og biobrændselsanlæg.

Desuden udgør transport en betydelig del af vores samlede CO2e-udledning. Som producent af ståltanke og landsdækkende serviceleverandør har vi både tung transport og montører, der kører i hele landet.

En gradvis omlægning til elvarebiler er et indsatsområde, vi ønsker at udforske – dog med realistisk forståelse for de tekniske og økonomiske begrænsninger. Vi vil på sigt vurdere, hvor det er muligt og meningsfuldt at omlægge til elbiler uden at gå på kompromis med driften.

På det sociale område vil vi fastholde og styrke en arbejdskultur præget af ordentlighed, tillid og faglig stolthed. Vi vil sikre, at nye medarbejdere oplever en god opstart, og at erfarne kolleger føler sig anerkendt og hørt.

Vi tror på, at et sundt og trygt arbejdsmiljø er en forudsætning for både trivsel og kvalitet i opgaveløsningen.

Ledelsesmæssigt ønsker vi at arbejde mere systematisk med vores værdier og ansvar. Vi vil styrke den interne dialog om grøn omstilling og etik, så det bliver en integreret del af vores beslutninger – både i forhold til drift, samarbejde og udvikling.

Vi ser gennemsigtighed og ordentlighed som nøgleelementer i en tillidsbaseret forretning.

Thyholm Olieservice A/S

Suurkjærvej 6

7790 Thyholm

+45 9787 1631

mail@thyholmolie.dk

CVR: 27234496

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.