Hvide Sande Bryghus er et lokalt mikrobryggeri, etableret i 2018 i et tidligere fiskepakhus i Hvide Sande. Med et moderne bryganlæg og stærk lokal forankring producerer bryggeriet en bred vifte af specialøl, der hylder områdets historie og traditioner. Grundlæggeren, Niels Sangill, har skabt et bryggeri, der forener kvalitet, innovation og samarbejde med lokale producenter. Bryggeriet tapper ugentligt både fadøl, cirka 4.000 flasker øl og tilbyder rundvisninger, hvor gæster kan opleve den unikke historie bag bryggeriet og dets produkter. Hvide Sande Bryghus kombinerer håndværk, lokal kultur og autentisk storytelling for at skabe smagsoplevelser ud over det sædvanlige.
Vil du vide mere om ESG-rapporten? Ønsker du at vide mere om indholdet af ESG-rapporten, er du mere end velkommen til at kontakte ejer Niels Sangill, mobil +45 5124 5680.
Forord
Hvide Sande Bryghus har siden vores start i 2018 arbejdet ud fra en passion for at skabe øl af højeste kvalitet, der både fortæller en historie og forener tradition med innovation. Vores placering i et tidligere fiskepakhus i hjertet af Hvide Sande minder os dagligt om vores rødder i det vestjyske, og vi er stolte af at kunne bidrage til både lokalsamfundet og dets rige kulturarv.
Effektive og mere miljøvenlige tiltag har fra begyndelsen været en naturlig del af vores måde at arbejde på. Vi ved, at ansvarlighed i dag ikke blot er et valg, men en forpligtelse, og vi ønsker at tage aktiv del i at skabe en mere holdbar fremtid – både for vores virksomhed, for vores lokalsamfund og for de mange, der nyder vores produkter. Vores ønsker at skabe stærke relationer, engagere os i lokale samarbejder og levere produkter, der forener smag, kvalitet og omtanke for miljøet.
Denne ESG-rapport er et vigtigt skridt i vores udvikling. Rapporten giver et indblik i, hvordan vi arbejder med en mere effektiv og holdbar
proces på tværs af vores produktion og virksomhedspraksis. Den viser de områder, hvor vi allerede gør en forskel, og de steder, hvor vi har ambitioner om at udvikle os yderligere. For os handler det ikke kun om, hvad vi producerer, men også hvordan og hvorfor vi producerer.
Vi ser denne rapport som en del af vores rejse mod en endnu mere holdbare og grønnere fremtid, hvor vi fortsat kan være en del af løsningen og bidrage med en langt større ansvarlighed. Vores succes som bryggeri er bygget på dedikation, innovation og stærke relationer, og jeg vil gerne takke alle, der har været en del af vores rejse indtil nu – fra vores engagerede medarbejdere til vores samarbejdspartnere og loyale kunder.
Vi glæder os til at fortsætte arbejdet med at forene det gode håndværk, den lokale forankring og bæredygtige værdier. Sammen kan vi skabe en bedre fremtid – én flaske ad gangen. Rapporten er for perioden 01.01.2024 til 31.12.2024. Tak for at I læser med.
Niels Sangill Ejer
Hvide Sande Bryghus er et lokalt mikrobryggeri, etableret i 2018 i hjertet af Hvide Sande. Bryggeriet har til huse i et tidligere fiskepakhus, som i dag er forvandlet til et moderne bryggeri, der forener områdets rige historie med innovation og godt håndværk. Grundlæggeren, Niels Sangill, bragte sin erfaring fra Geddal Gaardbryggeri med sig og skabte her en destination, der ikke blot producerer øl, men også historier og oplevelser.
Med et 1.000 liters bryganlæg, moderne gærings- og køletanke, samt et dedikeret team, producerer Hvide Sande Bryghus en bred vifte af specialøl. Hvert bryg hylder de lokale traditioner og fællesskabet i det vestjyske. Ud over ølproduktionen lægger bryghuset vægt på samarbejde med lokale producenter, hvilket både styrker deres produkter og fremhæver den lokale kultur og natur. Bryggeriet er kendt for sin kvalitet, kreativitet og innovation. Hvide Sande Bryghus skaber unikke smagsoplevelser, der er tæt forbundet med områdets historie og kultur. Som mikrobryg-
geri har de fokus på mindre, omhyggelige produktioner, hvilket sikrer, at kvaliteten og historiefortællingen bag hver flaske og fadøl står knivskarpt.
Bryggeriet tapper ugentligt både fadøl og cirka 4.000 flasker, som leveres til kunder i og udenfor lokalområdet. Samtidig åbner bryghuset dørene for besøgende, som kan få guidede rundvisninger og lære mere om historien bag bryggeriet og dets produkter.
Hvide Sande Bryghus kombinerer den håndværksmæssig kvalitet med en stærk lokal forankring og en ægte fortælling om Hvide Sande. Deres produkter skiller sig ud ved at afspejle det autentiske, lokale liv og ved at tilbyde en oplevelse, der rækker ud over selve øllen – fra smagen til emballagens design.
Mission, vision & værdier
MISSION
Hvide Sande Bryghus’ mission er at brygge kvalitetsøl, som samler folk, og som alle kan drikke. Øllene bliver produceret med respekt for det traditionelle håndværk, samtidig med at de har fokus på innovation og bæredygtighed inden for bryggekunsten. Bryghuset vil fremme deres lokale samarbejder, benytte lokale produkter og råvarer, samt støtte og signalere deres tilknytning til lokalsamfundet. Bryghuset ønsker at inspirere lokalsamfundet og deres kundebase ved at tilbyde dem unikke øl oplevelser, der fejrer Hvide Sande-regionens stolte kultur, Vesterhavet og den skønne omkringliggende natur.
VISION
Hvide Sande Bryghus’ vision er at formidle den vestjyske historie og kultur gennem deres produkter, samtidig med at ramme de mange besøgende turister. Bryghuset ønsker at være et synonym for kvalitet, lokal forankring og vestjysk ølkultur, og stræber derfor efter at blive en af de førende mikrobryggerier langs vestkysten, samt anerkendt for deres engagement i kvalitet, innovation, og bæredygtighed, både lokalt og internationalt.
VÆRDIER
Kvalitet
Hvide Sande Bryghus prioriterer det traditionelle bryggerhåndværk, hvor kvalitet og præcision er i fokus. Hvert bryg gennemgår en omhyggelig bryggeproces, hvor råvarerne udvælges nøje, for at sikre den bedste smag og konsistens. Fra vandkilden til den endelige tapning på flasken eller på fad, arbejdes der hos Hvide Sande Bryghus med stor dedikation og en særlig sans for detaljen. Dette engagement sikrer ikke kun en autentisk smagsoplevelse, men også en øl, der bærer præg af det stolte vestjyske håndværk og innovation.
Lokal forankring
Hvide Sande Bryghus har en solid forankring i lokalsamfundet, og arbejder aktivt med de lokale producenter, leverandører og samarbejdspartnere – alt sammen for at styrke det nære erhvervsliv. Bryghuset har ambitioner om at styrke fællesskabet gennem deres øl og arrangementer, som markerer områdets kultur og historie. Bryggeriet er ikke blot en øl producent, men også en aktiv medspiller i Hvide Sandes udvikling, hvor fællesskab og lokal identitet er i fokus
Ved brugen af lokale råvarer, leverandører og samarbejdspartnere, bidrager bryghuset til at skabe et sammenhold og en særlig stolthed i byen. Samtidig fungerer bryggeriet som et samlingspunkt, hvor lokale og turister kan mødes og opleve områdets delikatesse og historie. Med alt fra rundvisninger, ølsmagninger og engagement i lokale initiativer, ønsker vi at samle mennesker, og styrke den vestjyske ånd.
Grønnere fremtid og ansvarlighed
Hos Hvide Sande Bryghus har de en tydelig ambition for miljøet og fremtiden. Bryggeriet fokuserer på at tage del i den grønne omstilling, ved at implementere mere bæredygtige produktionsmetoder, og benytte lokale råvarer, der skal være med til at minimerer deres klimaaftryk.
Ansvarlighed går hånd i hånd med vores håndværk – fra brygning til emballage. Hos Hvide Sande Bryghus ønsker vi at være en del af løsningen, og være med til at inspirerer branchen og lokalsamfundet, til at tage større ansvar for en grønnere fremtid.
FN’s verdensmål
VERDENSMÅL 8 - ANSTÆNDIGE JOBS OG ØKONOMISK VÆKST
Vi stræber de efter at skabe en rummelig og inkluderende arbejdsplads, hvor alle medarbejdere aktivt bidrager til beslutninger, innovation og både faglig samt personlig udvikling. Vores flade ledelsesstruktur fremmer åben dialog og nytænkning, hvilket er med til at styrke vores evne til løbende forbedringer og vækst.
Vi prioriterer trivsel og et sundt arbejdsmiljø, hvor alle medarbejdere har en stemme. Denne tilgang skaber ikke blot en mere engageret arbejdsstyrke, men bidrager også til øget produktivitet og effektivitet. Ved at sætte medarbejdernes udvikling og velbefindende i fokus understøtter vi FN’s Verdensmål 8 og arbejder aktivt for at fremme anstændige jobs og bæredygtig økonomisk vækst.
VERDENSMÅL 12 – ANSVARLIGT FORBRUG OG PRODUKTION
Vi forpligter os tal at bidrage til en mere positiv og grønnere fremtid, og det gør vi ved at kombinere høj kvalitet med ansvarlige produktionsmetoder. Bryggeriet optimerer løbende faciliteterne og implementerer bæredygtige løsninger – uden at gå på kompromis med produkternes standard.
Vi tager ansvar for både brygning og emballage og ønsker samtidig at inspirere lokalsamfundet til en grønnere omstilling. Som en del af bryghusets indsats anvender de vindmøllestrøm til produktion og har udskiftet deres dieselvarebil med en elbil – konkrete skridt, der bidrager til reduktion af CO2-udledning.
E - Klima og miljø
Hvide Sande Bryghus’ kerneaktiviteter omhandler den omhyggelige proces med brygning af øl, hvor de brygger efter traditionelle bryggemetoder og teknikker. Bryghuset fokuserer derudover på udviklingen af innovative og tiltalende produkter, kombineret med en tilgang til bæredygtighed og miljøansvar. Dette omhandler bl.a. alt fra at reducere bryghusets CO2-atryk til at anvende miljøvenlig genanvendelig emballage. Bryghusets processer og tiltag, er med til at sikre, at de opretholder den høje kvalitet af deres produkter, samtidig med at de har fokus på at beskytte naturen og omgivelserne.
Som en del af bryghusets bæredygtige indsats har vi i 2024 iværksat flere grønne tiltag. Og siden oktober har 2024 har vi købt VEstrøm (vindmøllestrøm) fra deres el-leverandør. Derudover har vi udskiftet vores tidligere dieselvarebil, med en elbil den 31. oktober 2024, hvilket er med til at udgøre vores bidrag til reduktion af CO2-udledninger.
Denne ESG-rapport er bryghusets første, og vi har som udgangspunkt opgjort vores egne scope 1 og 2 udledninger. Med implementering af disse grønne initiativer understreger vi vores engagement i at bidrage til reduktion af klimaaftrykket.
Energiforbrug og ressourceoptimering I takt med den bæredygtige omstilling har vi også fokus på at optimere vores energiforbrug. I 2024 havde vi et samlet energiforbrug
på 16,32 MWh, hvilket svarer til en energiintensitet på 7,65 MWh pr. medarbejder. Tallene viser, at vi har et lavt energiforbrug pr. ansat sammenlignet med andre små produktionsvirksomheder. Denne måling giver et konkret billede af energiforbruget pr. medarbejder og danner grundlag for yderligere effektiviseringstiltag.
Hos Hvide Sande Bryghus er brygningsprocesserne tæt forbundet med en bevidsthed om bæredygtighed og ansvaret over for jordens ressourcer, hvilket er en vigtig del af bryghusets interne kultur. I modsætning til mange andre bryggerier er det ikke en prioritering, at vi kontinuerligt at udvikler nye øltyper, men i stedet fokuserer vi på at optimerer det aktuelle sortiment. Denne tilgang ser Niels som en kunst i sig selv, hvor ændringer gennemføres med stor omhu for at bevare øllenes oprindelige karakter. Bryghusets brygmetoder er traditionelle – ”Det er en klassisk måde at brygge øl på”.
For at understøtte ambitionen om en mere effektiv og korrekt drift har vi investeret i nye tiltag. Vi har implementeret et nyt fadølssystem, der reducerer affald ved at erstatte engangsfustager med genanvendelige poser, og de har planer om at opsamle CO2 fra bryg- og gæringsprocesserne.
Jo mere bæredygtigt, jo bedre”. Niels understreger, at bæredygtighed ikke kun er en trend, men et nødvendigt krav:
Det er både personligt, en trend, men også et krav, at der bliver lagt mere fokus på den bæredygtige omstilling, og at vi står til ansvar for vores handlinger. Dermed må og bør vi optimere, hvor der kan optimeres –uanset hvilken branche man arbejder i”
Kvalitetssikring og fremtidige bæredygtige mål
Når det kommer til produktionen af øl, eksisterer der ingen fastlagte regler eller standarder, som bryggeriet skal følge. Dog har vi faste procedurer for kvalitetssikring, herunder nøje målinger og pasteurisering før tapning for at sikre ensartethed og høj kvalitet. Produktionscyklussen for øl varer typisk en måned, fra brygning til tapning, med kontinuerlige brygprocesser.
På bryghuset er der altid cirka 14 øl i gang ad gangen, hvilket sikrer en effektiv udnyttelse af bryghusets over 14 tanke.
Bæredygtighed har ikke altid været et bevidst fokusområde for os, men det er blevet en voksende del af Niels’ tilgang. Dette afspejles i anvendelsen af genbrugstræ og genanvendelige papkasser til emballage samt overvejelser om alternative ingredienser til humle, som er ressourcekrævende og har en stor miljøpåvirkning. Niels’ vision for fremtiden inkluderer også eksperimenter med mere bæredygtige råvarer som eksempelvis mælkebøtter til brygning, hvilket potentielt kan være en løsning på nogle af industriens miljømæssige udfordringer.
S - Sociale forhold
Medarbejderne hos os i Hvide Sande Bryghus er en central del af virksomhedens succes. Brygmester Niels Sangill leder et team af dedikerede ansatte, der ikke blot har en passion for brygning, men også for at skabe en autentisk og nærværende oplevelse for kunderne. Martin, som er uddannet brygger og øl-sommelier, blevet en del af teamet, og hans opgaver er at tage del i den daglige drift, samt stå for events såsom pubquiz, rundvisninger og ølsmagninger. Det er vigtigt, at alle ansatte er velinformeret om bryghusets værdier og sortiment, da dette bidrager til den samlede oplevelse, når man besøger vores bryghus.
Bryghuset ansætter hver sommer en række unge sæsonarbejdere til diverse arrangementer. En stor del af disse medarbejdere vender tilbage år efter år, hvilket skabet kontinuitet og en stærk fællesskabsfølelse. De nye sæsonansatte rekrutteres ofte gennem netværk af tidligere medarbejdere, hvilket bidrager til en tæt og velfungerende team. Mange af sæsonarbejderne kommer fra Aarhus og har mulighed for gratis logi hos Niels’ forældre, hvilket gør dem attraktiv at arbejde hos bryghuset i sommersæson.
Bryghuset har en stærk arbejdskultur, hvor medarbejderne får lov til at arbejde med de opgaver, de brænder for. Ledelsen lægger vægt på et spændende arbejdsmiljø og god trivsel, hvilket afspejles i den lave medarbejderomsætning på 0 %, mens branchegennemsnittet ligger på 35,90 %. De faste ansatte har typisk 4-5 års anciennitet, og de sæsonansatte har også en høj tilbagevendingsrate. Det er ikke ualmindeligt, at de tager venner eller veninder med, hvilket yderligere styrker fællesskabet.
Hvide Sande Bryghus er en arbejdsplads med fokus på trivsel og sikkerhed. I 2024 havde bryg-
huset 0 % sygefravær, hvilket er bemærkelsesværdigt i forhold til branchegennemsnittet på 6,20 %. Derudover har de haft 0 arbejdsulykker, mens branchegennemsnittet ligger på 1,70 %. Disse tal afspejler et sikkert arbejdsmiljø og en sund arbejdskultur.
For at fremme social inklusion er bryghuset også åbent overfor at inkludere medarbejdere med særlige behov. Eksempelvis hjælper en medarbejder med sklerose med tapningen af øl, og Niels’ far bidrager frivilligt med tappeopgaver, hvilket viser et stærkt sammenhold og en familiær atmosfære på arbejdspladsen.
Det er ikke kun medarbejdere som bryghuset skaber gode rammer for, det gælder også kunderne. Vi tilbyder de en række sociale arrangementer, der samler lokalsamfundet og turister – det indbefatter bl.a. ølsmagninger, rundvisninger, pubquiz-aftner og deltagelse i diverse øl festivaler.
Derudover er bryghusets samarbejde med Stauning Whisky om udviklingen af specialøl, såsom whiskyporteren Sorte Louis, et eksempel på, hvordan lokale samarbejder styrker innovation og kvalitet. Niels udvikler opskrifterne og udnytter sæsonbetonede råvarer fra Stauning, hvilket har ført til spændende projekter som en kommende Rug IPA.
Udover et fokus på brygning og produktudvikling lægger vi også stor vægt på markedsføring, formidling og brandudvikling for at sikre, at deres øl ikke kun smager godt, men også fortæller en historie. Derudover engagerer vi os i salg og distribution, for at give kunderne let adgang til deres produktsortiment samt muligheden for at deltage og opleve bryghusets værditilbud gennem deres events. Det handler om for os at skabe mindeværdige øl oplevelser for deres kunder.
G - Ledelsesforhold
Hvide Sande Bryghus har en flad ledelsesstruktur. Medarbejderne har stor frihed og ansvar i deres daglige arbejde. Brygmester Niels Sangill er en travl mand, hvilket også betyder, at beslutningskompetencerne ofte uddelegeres til medarbejderne. Dette skaber en dynamisk og fleksibel arbejdsplads, hvor medarbejdere har mulighed i at tage ejerskab over deres opgaver og bidrage aktivt til bryghusets udvikling.
En vigtig del af ledelsesformen er den tætte daglige dialog, hvor der afholdes uformelle møder –næsten hver dag. Disse møder sikrer, at medarbejdere er opdaterede på driften, events og produktionsforhold, alt imens at de skaber en stærk holdånd og samarbejdskultur. Den åbne dialog gør det lettere for medarbejdere at tage ansvar og træffe beslutninger, hvilket også understøtter bryghusets effektive og fleksible drift.
Det tætte samarbejde mellem ledelse og medarbejdere, er alt afgørende for at alle har indsigt i de daglige processer og kan bidrage med idéer, samt løsninger. Dette understøtter ikke kun et stærkt engagement, men det sikrer også en arbejdsplads, hvor innovation og forbedringer løbende kan implementeres på baggrund af input fra hele teamet.
ESG-nøgletal
ESG favner tre emner: miljø- og klimamæssige forhold, sociale forhold og ledelsesmæssige forhold. Nedenfor er anført en række udvalgte ESG-nøgletal for perioden 01.01.2024 til 31.12.2024. Idet denne rapport er vores første ESGrapport, er der ikke anført nøgletal for tidligere perioder.
* Virksomheden har ikke farligt affald af betydning og afleveres på lokal genbrugsplads. ** Afleveres på lokal genbrugsplads.
Sociale forhold
Antal lærlinge
Sygefravær (branchegennemsnit 6,2 %)
Arbejdsulykker (branchegennemsnit 1,7 %)
Medarbejderomsætning (branchegennemsnit 35,9 %)
Medarbejdertilfredshedsundersøgelse - Nej
Kønsdiversitet i organisationen (kvinder)
Kønsdiversitet i øverste ledelseslag
Lønforskel mellem køn** - n/a
Nationaliteter Antal 1
* Gennemsnit datacvr.virk.dk ** Ikke oplyst.
Ledelsesforhold
Bestyrelse
Lønforskel mellem CEO og medarbejdere*
* Opgøres ikke.
Opgørelsespraksis
Miljødataene er udarbejdet på baggrund af opgørelser fra forsyningsselskaber og leverandører, og omregnet til CO2e ved hjælp af emissionsfaktorer i Klimakompasset, som er baseret på Greenhouse Gas Protocol (GHG-protokollen).
Sociale- og ledelsesmæssige data er udarbejdet på baggrund af registreringer i løn- og økonomisystemer, samt øvrige interne registreringer. Opgørelserne er holdt op mod statistikker fra DA, og følger ellers anvisningerne fra Finansforeningen/CFA Society Denmark, FSR – danske revisorer og Nasdaq Copenhagen.
Scope opgørelse
I forbindelse med udarbejdelsen af vores første ESG-rapport har vi arbejdet på at afklare, hvilke data vi havde til rådighed, og hvilke data, der har været udfordrende at indsamle. Som udgangspunkt har vi valgt at koncentrere os om de data, der bidrager til beregningen af scope 1 og 2 i klimaregnskabet.
Scope 3
Størsteparten af en virksomheds samlede klimaaftryk ligger almindeligvis i scope 3, og det er typisk forhold, som virksomheden har begrænset og ofte kun indirekte indflydelse på. Rapporten verificeres ikke af en uafhængig tredjepart. Vi har haft fokus på at sikre, at indholdet af rapporten er retvisende, men der garanteres ikke for nøjagtigheden og/eller fuldstændigheden heraf. Vi fraskriver os derfor ansvar for enhver skade eller tab, som måtte opstå som følge af dispositioner foretaget på baggrund af rapporten.
Fremsatte mål
Denne ESG-rapport markerer Hvide Sande Bryghus’ første rapport, og ESG-området samt bæredygtighed er i stor fokus hos os. Bryghuset forsøger derfor aktivt at forbedre vores indsatser. Nedenstående områder, repræsenterer de områder, vi ønsker at arbejde effektivt med i det kommende år:
E – KLIMA OG MILJØ
NEDBRINGE CO2-UDLEDNINGEN
Vi vil arbejde med yderligere reduktion af vores CO2-udledning. Dette vil vi gøre ved at arbejde på at nedbringe elforbruget, ved udskiftning af lyskilder, kølesystemer og et fælles fokus på små tiltag, der kan bidrage til reduktion af det generelle elforbrug. Desuden vil vi benytte mere bæredygtige løsninger til emballage, det omfatter bl.a. genanvendelig og/eller genanvendt emballage.
S – SOCIALE FORHOLD
EN GOD ARBEJDSPLADS OG GODE KUNDERELATIONER
Vi hos Hvide Sande Bryghus, vil have et fortsat fokus på de elementer, der er afgørende for vores gode arbejdsplads. Vi vil have fokus på løbende medarbejderudvikling, vi vil fortsat være fleksible, og vi vil sørge for at vores medarbejdere bliver tilbudt sociale arrangementer for at fremme teamwork. Vi vil have fokus på at styrke vores kunderelationer – det vil vi gøre ved at afholde events, tilbyde kurser og live demonstrering. Vi tror på at de gode relationer er med til at skabe vækst og succes.