RAPPORT
2024/25
ESG 300+
50+ år
7
Maskinløsninger
Erfaring
Brancher
Phidan Engineering er en dansk ingeniørvirksomhed, der udvikler tekniske løsninger til industri, energi og grøn omstilling. Virksomheden leverer skræddersyede løsninger til både industri og landbrug, og arbejder med hele processen fra idé og konceptudvikling til færdig produktion og implementering. Med stærke kompetencer inden for produktudvikling, maskindesign og elektrificering udvikler vi robuste og fremtidssikrede løsninger, der skaber værdi i praksis. Arbejdet bygger på høj teknisk faglighed, brancheindsigt og en tæt dialog med kunden. Phidan Engineerings løsninger tager udgangspunkt i funktionalitet, driftssikkerhed og effektiv ressourceanvendelse, og virksomheden har fokus på at optimere eksisterende systemer såvel som at udvikle nye tekniske koncepter. Ansvarlighed er en integreret del af forretningen - både i udviklingsarbejdet, i samarbejdet med kunder og partnere samt i den daglige drift. Ønsker du at høre mere om vores arbejde med ESG, så kontakt vores Direktør, Kim Krongaard, +45 8844 3444. Yderligere information om virksomheden og vores kompetencer findes på: https://www.phidan.dk
Indholdsfortegnelse Forord 04 Om Phidan Engineering A/S 07 Vision, mission & værdier 08 Fn's Verdensmål 10 Klima & miljø 12 Sociale forhold 15 Ledelsesforhold 16 ESG-nøgletal 19 Fremsatte mål 22
Forord
Hos Phidan Engineering tror vi på, at fremtidens industri skal være både stærkere og grønnere. Vi hjælper vores kunder med at udvikle og optimere deres produkter og processer ved blandt andet at have den rette kombination af mekanik og datadrevet udvikling, så tekniske løsninger ikke alene optimerer drift og performance, men samtidig understøtter en mere ansvarlig og ressourceeffektiv udvikling. Med ekspertise inden for maskinkonstruktion, elektrificering og automatisering leverer vi løsninger til nøglebrancher som landbrug og maskinindustri. Vores erfaring viser, at høj driftseffektivitet og bæredygtighed ikke er hinandens modsætninger - tværtimod. Når løsninger tænkes rigtigt fra start, kan de skabe både økonomisk værdi og positive miljømæssige effekter. Fra første skitse til valideret prototypedrift arbejder vi målrettet med at forene teknisk robusthed med fremtidens krav til ansvarlighed.
Phidan Engineering blev grundlagt med ambitionen om at skabe varig værdi gennem praktiske og tekniske løsninger. Vi begyndte med fokus på landbrug og maskinindustrien, men har siden udvidet vores kompetenceområder til blandt andet biomasse, elektrificering og genanvendelse. I dag samarbejder vi med virksomheder, der ønsker at udvikle og realisere projekter, hvor innovation og bæredygtige mål går hånd i hånd. Denne ESG-rapport er et naturligt skridt i vores fortsatte udvikling. Den giver indblik i, hvordan vi arbejder med miljø, sociale forhold og ansvarlig virksomhedsdrift - og hvor vi fortsat har ambitioner om at styrke vores indsats. Vi ser frem til de kommende år, hvor nye teknologier og partnerskaber vil åbne for endnu flere muligheder for at bidrage til en mere effektiv og bæredygtig industri.
Kim Krongaard Direktør
04
Skanderborg
Ansvarlighed handler for os om gennemsigtighed, ordentlighed og at stå ved de løsninger, vi udvikler - Kim Krongaard, direktør 05
Ingeniørløsninger til komplekse tekniske udfordringer Uanset om du står med et koncept, en udfordring eller en skitse på bagsiden af en serviet, er vi klar til at hjælpe dig videre. 06
Om Phidan Engineering ApS Phidan Engineering er en dansk ingeniørvirksomhed, der udvikler tekniske løsninger til industri, landbrug, energi og grøn omstilling. Virksomheden arbejder projektbaseret og understøtter kunder i hele værdikæden - fra den indledende idé- og analysefase til konstruktion, prototyper, test, validering og implementering i drift.
Vi har særligt erfaring inden for brancher som landbrug og maskindustrien, hvor tekniske løsninger spiller en central rolle i forhold til effektiv produktion, energianvendelse og håndtering af materialestrømme. I dag hjælper Phidan Engineering virksomheder med at udvikle og realisere projekter, der kombinerer teknisk robusthed med bæredygtige mål.
Vi blev grundlagt med et mål om at skabe varig værdi gennem praktiske og tekniske løsninger. Virksomheden startede med fokus på landbrug og maskinindustrien, men har siden udvidet sine kompetenceområder til blandt andet biomasse, elektrificering og genanvendelse. Denne udvikling afspejler en ambition om løbende at tilpasse sig nye teknologier og markedsbehov.
Som ingeniørvirksomhed med fokus på udvikling og optimering bidrager vi til at styrke kundernes konkurrenceevne gennem robuste og fremtidssikrede løsninger. Samtidig er vi bevidst om vores rolle i den grønne omstilling og arbejder med løsninger, der understøtter elektrificering, energieffektivitet og mere bæredygtig ressourceudnyttelse.
Kernekompetencerne omfatter produktudvikling, maskinkonstruktion, elektrificering og automatisering. Vi kombinerer klassisk ingeniørfaglighed med praktisk brancheforståelse og datadrevet udvikling, hvilket gør det muligt at optimere eksisterende maskiner og systemer samt udvikle nye tekniske koncepter. Løsningerne designes med fokus på funktionalitet, driftssikkerhed og effektiv ressourceanvendelse og tilpasses den enkelte kundes behov og rammevilkår.
Phidan Engineering har base i Danmark og opererer med en fleksibel og samarbejdsorienteret tilgang, hvor faglighed, kvalitet og ansvarlighed er centrale værdier i både projekter og den daglige drift. Virksomheden ser frem til fortsat at udforske nye brancher og teknologier i de kommende år som led i sin udvikling.
Udviklingsprojekter Vi gennemfører udviklingsprojekter fra idé til implementering - fra design og simulering til test og dokumentation.
Service og værksted Vi tilbyder service, værksted og test - herunder fejlfinding, reparation og support, der reducerer nedetid.
Konsulentydelser Vi leverer konsulentydelser inden for mekanik, automation, projektledelse og forretningsudvikling - on-site og off-site.
Test og validering Datalogning, feltprøver, vibration og støjmålinger.
Leveranceprojekter Vi leverer projekter fra prototype til serieproduktion og turn-key anlæg - inkl. montage, test og idriftsættelse.
07
Mission Phidan Engineerings mission er at omsætte komplekse tekniske udfordringer til praktiske og driftssikre løsninger i tæt samarbejde med kunden. Vi udvikler, tester og videreudvikler maskiner og tekniske systemer, fra idé og koncept til færdig løsning i drift - med fokus på kvalitet, funktionalitet og praktisk anvendelige løsninger, der fungerer i virkeligheden.
Vision Phidan Engineering vil være den betroede tekniske samarbejdspartner for virksomheder, der stiller høje krav til kvalitet, fleksibilitet og faglig dybde. Vi ønsker at sætte standarden for ingeniørarbejde, hvor høj teknisk faglighed forenes med praktisk erfaring i et effektivt og tillidsfuldt samarbejde - både nationalt og internationalt.
08
Værdier Høj faglighed
Vi leverer ingeniørarbejde med dyb teknisk indsigt og ansvar for helheden - fra idé til løsning i drift. Vores løsninger bygger på solid viden, dokumentation og gennemtænkte valg, hvor kvalitet og funktionalitet er i centrum.
Praktisk erfaring
Vi udvikler løsninger, der bygger på solid praktisk erfaring fra værksted og test - ikke kun på teoretisk viden. Vores ingeniørarbejde tager udgangspunkt i virkelighedens krav og løsninger, der fungerer i praksis.
Løsningsorienteret
Vi tager ansvar for at finde den rigtige løsning - også når udfordringen er kompleks, og svaret ikke er åbenlyst.
Fleksibilitet
Vi tilpasser os kundens projekt, organisation og beslutningsgange og kan hurtigt skalere tekniske ressourcer op eller ned – uden at gå på kompromis med kvalitet eller fremdrift.
Pålidelighed
Vi står ved vores løsninger, vores rådgivning og vores aftaler. Kunden skal kunne stole på både processen og resultatet. 09
FN's Verdensmål Hos Phidan Engineering arbejder vi med bæredygtighed gennem vores kernekompetencer og den måde, vi udvikler tekniske løsninger. Vores bidrag ligger i at skabe robuste, effektive og fremtidssikrede løsninger til industri, landbrug, energi og ressourcehåndtering. Gennem maskinkonstruktion, elektrificering, automatisering og datadrevet udvikling er vi med til at optimere processer, reducere energiforbrug og styrke ressourceeffektiviteten i de brancher, vi arbejder med. Vi har fokus på at udvikle løsninger med lang levetid og høj driftssikkerhed, da holdbare og gennemtænkte tekniske valg er en vigtig del af en mere ansvarlig udvikling.
10
Med afsæt i vores projekter og faglige kompetencer, har vi udvalgt følgende tre verdensmål: Mål 9: Indutstri, innovation og infrastruktur Vi bidrager til en mere innovativ og effektiv industri gennem udvikling og optimering af tekniske løsninger. Vores arbejde med maskinkonstruktion, automatisering og datadrevet udvikling styrker produktivitet, driftssikkerhed og teknologisk udvikling hos vores kunder. Ved at kombinere klassisk ingeniørfærdighed med moderne teknologi understøtter vi udviklingen af robuste og fremtidssikrede løsninger, der kan imødekomme både nutidige og kommende krav til performance og bæredygtighed.
Mål 12: Ansvarligt forbrug og produktion Gennem optimering af maskiner og systemer arbejder Phidan Engineering med at reducere spild og forbedre ressourceudnyttelsen i produktion og ressourcehåndtering. Vores løsninger udvikles med fokus på effektiv materialeanvendelse, lang levetid og mulighed for løbende optimering.
Mål 13: Klimaindsats Hos os understøtter vi den grønne omstilling gennem elektrificering, energieffektivisering og teknisk optimering af eksisterende løsninger. Når energiforbrug reduceres og fossile løsninger erstattes af elektriske alternativer, kan klimaaftrykket mindskes.
Ved at tænke driftssikkerhed og robust design ind fra start, bidrager vi til mere ansvarlige produktionsprocesser og en mere effektiv anvendelse af ressourcer.
Gennem vores tekniske valg og udviklingsarbejder bidrager vi til at styrke branchers evne til at reducere CO2-udledning og tilpasse sig fremtidens klimakrav. 11
E
Klima & miljø
12
Hos Phidan Engineering tror vi på, at fremtidens brancher drives af smartere teknologi og ansvarlig ressourceudnyttelse. Med afsæt i maskinteknik, automatisering og grøn omstilling udvikler vi løsninger, der styrker både produktivitet og bæredygtighed. Vores arbejde viser, hvordan teknisk udvikling kan forene effektiv drift med hensyn til miljø og økonomi.
Vores egen miljøpåvirkning Vi har også fokus på vores egen miljøpåvirkning. I regnskabsåret 2024/2025 udgjorde Phidan Engineering samlede CO₂-udledning (scope 1, 2 og 3) 8,60 ton CO₂e, svarende til 1,23 ton CO₂e pr. medarbejder. Scope 1-udledningen udgjorde 4,40 ton CO₂e, scope 2 (lokationsbaseret) 2,55 ton CO₂e og scope 3 1,65 ton CO₂e.
Vi arbejder bredt inden for områder, hvor teknologi spiller en central rolle i den grønne omstilling. Inden for recycling udvikler og optimerer vi sorterings-, neddelings- og genbrugsteknologi, der understøtter cirkulære materialestrømme og en mere effektiv ressourceudnyttelse. På biomasseområdet udvikler vi udstyr til blandt andet biochar, biogas og pyrolyse, hvor teknologien bidrager til at omdanne restprodukter og biomaterialer til værdifulde ressourcer. Inden for industri og energi, leverer vi tekniske løsninger til procesanlæg, transport- og energisystemer med fokus på driftseffektivitet, elektrificering og stabil drift. Derudover arbejder vi med løsninger til hav og fjord, herunder udstyr til strandrensning, tanghøst og bæredygtig udnyttelse af havmiljøet.
Det samlede energiforbrug var 56,51 MWh, svarende til 8,07 MWh pr. medarbejder, hvoraf 59,83% stammede fra vedvarende energikilder. Vandforbruget udgjorde 46 m³ i perioden. Som videns- og udviklingsvirksomhed er vores direkte miljøpåvirkning relativt begrænset sammenlignet med produktionsvirksomheder. Vores væsentligste bidrag til klima og miljø ligger derfor i de løsninger, vi udvikler for vores kunder, hvor teknisk optimering, elektrificering og effektiv ressourceanvendelse kan skabe betydelige forbedringer i værdikæden.
8,60 ton Samlet CO2e-udledning (scope 1, 2 & 3)
56,51 MWh Samlet energiforbrug
46 m3 Samlet vandforbrug 13
1,30% Sygefravær
0 Arbejdsulykker
7 Medarbejdere
14
S
Sociale forhold Vores medarbejdere er vores vigtigste ressource. Som ingeniør- og udviklingsvirksomhed er vores faglighed og kvalitet direkte afhængig af de mennesker, der hver dag bidrager med viden, engagement og teknisk indsigt. Stabil organisation og faglig udvikling Phidan Engineering beskæftigede i regnskabsåret 2024/2025 syv medarbejdere (FTE). Organisationen er præget af stabilitet og kontinuitet, hvilket blandt andet ses i en medarbejderomsætning blandt fastansatte på 0% - markant under branchegennemsnittet på 20,60%. Det afspejler en arbejdsplads, hvor trivsel, ansvar og faglighed går hånd i hånd. Flere medarbejdere har været en del af virksomheden i en årrække, hvilket styrker både den faglige forankring og kontinuiteten i projekterne. Et eksempel er Jacob Gad Linding, som har været ansat i 8 år: Hos Phidan Engineering får man ansvar og mulighed for at udvikle sig fagligt. Vi arbejder tæt sammen, og der er kort vej fra idé til handling. - Jacob Gad Linding, teknisk leder Samtidig prioriterer vi løbende at tilføre ny viden og nye perspektiver til organisationen gennem samarbejde med ingeniørpraktikanter. Praktikanterne indgår som en na-
turlig del af udviklingsmiljøet og bidrager til den faglige dynamik, samtidig med at de er med til at styrke virksomhedens langsigtede kompetencegrundlag. Arbejdsmiljø, trivsel og fællesskab Et godt arbejdsmiljø er en forudsætning for både kvalitet og langsigtet udvikling. I 2024/2025 havde Phidan Engineering 0 arbejdsulykker, hvilket ligger under branchegennemsnittet på 1,60%. Sygefraværet udgjorde 1,30%, markant under branchegennemsnittet på 5,10%. Disse nøgletal understøtter billedet af en stabil organisation med fokus på forebyggelse og trivsel. Dialog og videndeling er en integreret del af hverdagen. Hver fredag samles alle medarbejdere til fælles møde, hvor projekter, faglige input og prioriteringer drøftes. Derudover prioriterer vi det sociale fællesskab gennem fire større årlige arrangementer - herunder sommerfest og julefrokost - suppleret med mindre aktiviteter som padel og go-cart. Samlet set arbejder vi for at skabe en arbejdsplads præget af ansvar, engagement og stærke relationer, som understøtter både medarbejdertrivsel og høj faglig kvalitet.
15
God ledelse handler om ansvarlige beslutninger og de rette perspektiver omkring bordet - Kim Krongaard, direktør
G
Ledelsesforhold Phidan Engineering arbejder målrettet med ansvarlig og professionel ledelse som fundament for virksomhedens udvikling. Som ejerledet virksomhed er beslutningsvejene korte, men samtidig understøttet af struktureret sparring og et strategisk fokus på langsigtet vækst, robusthed og risikostyring. Den daglige ledelse varetages af direktør Kim, som har det overordnede ansvar for strategi, drift og forretningsudvikling. For at styrke det strategiske beslutningsgrundlag har virksomheden etableret et advisory board bestående af tre medlemmer: direktøren samt to eksterne medlemmer. De eksterne medlemmer bidrager med uafhængig sparring, brancheindsigt og erfaring, som understøtter en professionel og velovervejet udvikling af virksomheden.
16
Advisory boardet fungerer som et forum for drøftelse af virksomhedens strategiske retning, markedsmuligheder, risici, investeringer og organisatoriske prioriteringer. Den eksterne sparring bidrager til at udfordre beslutninger konstruktivt og sikre, at virksomheden udvikler sig på et solidt og bæredygtigt grundlag. Gennem klare ansvarsforhold, gennemsigtighed i beslutningsprocesser og løbende strategisk sparring arbejder Phidan Engineering for at sikre en ledelsespraksis, der understøtter både forretningsmæssig udvikling og ansvarlig virksomhedsdrift.
17
18
ESG Nøgletal
Nedenstående ESG-nøgletal giver et samlet overblik over Phidan Engineering performance inden for klima og miljø, sociale forhold og ledelse i regnskabsåret 2024/2025. Nøgletallene er udvalgt med henblik på at skabe transparens omkring virksomhedens væsentligste påvirkninger og udviklingsområder. Som videns- og udviklingsvirksomhed med begrænset direkte produktion er vores miljømæssige aftryk relativt lavt sammenlignet med mange produktionsvirksomheder. Til gengæld spiller vores organisatoriske struktur, medarbejderforhold og ledelsespraksis en central rolle i vores samlede ESG-profil. Nøgletallene danner grundlag for den videre udvikling af vores ESG-arbejde og vil fremadrettet blive anvendt til at følge udviklingen og identificere forbedringsområder.
Miljø og klima
Enhed
2024/25
CO2e-udledning inden for scope 1
Ton CO2e
4,40
CO2e-udledning inden for scope 2 (Lokationsbaseret)
Ton CO2e
2,55
CO2e-udledning inden for scope 2 (Markedsbaseret)
Ton CO2e
17,17
CO2e-udledning inden for scope 3
Ton CO2e
1,65
Samlet CO2e -udledning (scope 1, 2 og 3)
Ton CO2e
8,60
CO2e intensitet samlet CO2e-udledning (scope 1 + 2 + 3) pr. ansat
Ton CO2e/ansat
1,23
MWh
56,51
MWh/ansat
8,07
Vedvarende energiandel, vedvarende energiforbrug ift. samlet energiforbrug
%
59,83
Vandforbrug
m3
46,00
Håndtering af farligt affald**
kg
-
Andel af affald sendt til genanvendelse i forhold til total mængde**
kg
-
Forbrænding og deponi**
kg
-
Samlet energiforbrug* Energiintensitet, samlet energiforbrug pr. ansat
* Samlet forbrug af elektricitet, og hvad der kommer fra vedvarende energikilder. ** Opgøres ikke.
19
Sociale
Enhed
2024/25
Medarbejdere (FTE)
Antal
7,00
Antal lærlinge
Antal
0,00
Sygefravær (branchegennemsnit 5,10%)
%
1,30
Arbejdsulykker (branchegennemsnit 1,60%)
%
0,00
Antal
0,00
Medarbejderomsætning (branchegennemsnit 20,,60%)
%
0,00
Medarbejdertilfredshedsundersøgelse
–
Nej
Kønsdiversitet i organisationen (M/K)
%
100/0
Kønsdiversitet i direktionen (M/K)
%
100/0
Antal
1,00
Ledelse
Enhed
2024/25
Bestyrelse
Ja/ nej
Nej
Kønsdiversitet i bestyrelsen
%
0,00
Tilstedeværelse på bestyrelsesmøder
%
-
Lønforskel mellem CEO og medarbejdere*
-
-
Andet
-
Nej
Har virksomheden fået domfældelse for korruption og bestikkelse i regnskabsåret - Hvis ja, antal bøder
-
Nej
Flexjob
Nationaliteter
* Opgøres ikke.
Opgørelsespraksis og afgrænsning
Miljødataene i denne rapport er udarbejdet på baggrund af opgørelser fra forsyningsselskaber og leverandører, herunder data for el- og energiforbrug. For at sikre en ensartet og anerkendt metode er forbruget omregnet til CO₂e ved anvendelse af emissionsfaktorer fra Klimakompasset, som er baseret på principperne i Greenhouse Gas Protocol (GHG-protokollen). Sociale og ledelsesmæssige data er baseret på registreringer i virksomhedens løn- og økonomisystemer samt øvrige interne registreringer. Relevante nøgletal er, hvor det har været muligt, holdt op mod branche- og myndighedsstatistikker fra blandt andet Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Arbejdstilsynet. Opgørelserne følger desuden anbefalinger og vejledninger fra Finansforeningen / CFA Society Denmark, FSR – danske revisorer og Nasdaq Copenhagen med henblik på at sikre transparens og sammenlignelighed. Rapporten er ikke verificeret af en uafhængig tredjepart. Selvom vi har bestræbt os på at sikre, at indholdet er retvisende og baseret på tilgængelige data, gives der ingen garanti for nøjagtigheden eller fuldstændigheden af oplysningerne. Phidan Engineering Engineering fraskriver sig således ansvar for eventuelle tab eller dispositioner, der måtte foretages på baggrund af rapportens indhold.
20
Vi måler vores indsats, fordi ansvarlighed kræver gennemsigtighed - Kim Krongaard, direktør
21
Fremsatte mål
E
Phidan Engineering har en ambition om løbende at reducere virksomhedens klimaaftryk og styrke andelen af vedvarende energi i driften. I den kommende periode vil vi derfor undersøge mulighederne for etablering af solceller som led i at øge egenproduktionen af grøn energi og reducere afhængigheden af eksterne energikilder.
22
Derudover vil vi vurdere potentialet for indkøb af certificeret grøn strøm med henblik på at øge andelen af vedvarende energi i det samlede energiforbrug og reducere scope 2-udledningen. Disse tiltag skal understøtte en mere klimabevidst drift og skabe et bedre beslutningsgrundlag for fremtidige investeringer i energioptimering.
S
På det sociale område ønsker Phidan Engineering at fastholde den høje trivsel og stabilitet i organisationen, som blandt andet afspejles i lav medarbejderomsætning og begrænset sygefravær. Vi vil fortsat prioritere faglig udvikling, ansvar i opgaverne og tæt dialog i hverdagen.
G
Phidan Engineering vil fortsætte arbejdet med at styrke og professionalisere virksomhedens ledelsesstruktur. Advisory boardet består i dag af direktøren samt to eksterne medlemmer og fungerer som et aktivt forum for strategisk sparring og prioritering.
Samarbejdet med ingeniørpraktikanter vil blive videreført og styrket som en del af vores langsigtede kompetenceopbygning. Samtidig ønsker vi at fastholde og videreudvikle de sociale initiativer, der bidrager til et stærkt fællesskab i organisationen. Fremadrettet vil vi også have øget opmærksomhed på diversitet i rekruttering og sammensætning af organisationen som led i virksomhedens fortsatte udvikling.
I 2026 er ambitionen at udvide advisory boardet med yderligere et eksternt medlem. Formålet er at tilføre nye kompetencer og perspektiver, som kan understøtte virksomhedens vækst, risikostyring og strategiske beslutninger. Målet er at sikre en robust og ansvarlig ledelsespraksis, der kan understøtte både forretningsmæssig udvikling og ESG-arbejdet på længere sigt.
23
Ingeniørløsninger til komplekse tekniske udfordringer
Industritoften 31, Skanderborg, 8660 www.Phidan Engineering.dk kkj@phidan.dk Tlf. (+45) 2178 1229 CVR 37342688