Verden fra forstanden

korrespondent for magasinet The Atlantic og medlem af tænketanken New America. Han er forfatter til bogen Hvordan fodbold forklarer verden, der er oversat til 27 sprog, og er vinder af The Jewish Book Award. Har i syv år været redaktør af magasinet New Republic.

Vi danner sociale netværk på Facebook som aldrig før. Har huset fuldt af Apple-produkter og stoler på de informationer, som Google giver os.

I løbet af de seneste 10-20 år er der sket en revolution i den måde, hvorpå viden og informationer bliver delt og kontrolleret, og det har ændret, hvordan vi tænker. Uden at overveje konsekvenserne har den vestlige verden taget imod techgiganternes fagre nye verden med kyshånd og købt deres budskab om, at deres produkter kun er skabt for at gøre verden til et bedre sted.

Franklin Foer viser i denne bog, hvordan Facebook, Apple, Amazon og Google med deres nærmest monopollignende status og gennem beslutninger taget af kun en lille håndfuld mænd har indflydelse på almindelige menneskers tilværelse helt ned i detaljen. Han forklarer, hvordan disse beslutninger frarøver os vores menneskelighed, vores menneskelige værdier, vores privatliv og vores evne til at håndtere komplekse problemstillinger. På spil er intet mindre end, hvem vi er – og hvem vi ønsker at være i fremtiden.

VERDEN FRA FORSTANDEN er en vigtig bog, som kan læses af enhver, der har prøvet at søge på Google, swipe på skærmen af et Apple-produkt eller scrolle ned gennem et Facebook news feed; med andre ord os alle sammen.

ISBN 978-87-400-4757-8

JYLLANDS-POSTENS FORLAG

VerdenFraForstanden_OMSLAG_152-5x226_RYG29_FLAP95_OK.indd All Pages

VERDEN FRA FORSTANDEN

FRANKLIN FOER er indenrigs-

DENNE INTERNATIONALE BESTSELLER ER EN HØJAKTUEL OG DYBT FASCINERENDE DEBATBOG OM DEN MÅDE, VERDENS ALLERSTØRSTE TECHGIGANTER STYRER VORES LIV PÅ OG, IKKE MINDST, DEN TRUSSEL DE UDGØR.

FRANKLIN FOER

FRANKLIN FOER

VERDEN FRA FORSTANDEN

DEN EKSISTENTIELLE TRUSSEL

FRA TECHGIG ANTERNE

Det er mit håb, at denne bog ikke vil fremstå som et værk drevet af vrede, men omvendt ønsker jeg heller ikke at benægte denne vrede. Techgiganterne er ved at ødelægge noget dyrebart, nemlig evnen til kontemplation. De har skabt en verden, hvor vi konstant distraheres, konstant kigges over skulderen. Gennem deres akkumulation af data har de konstrueret en model af det menneskelige sind, som de uset bruger til at styre vores masseadfærd (og i stigende grad også vores individuelle adfærd) til at fremme deres egne økonomiske interesser. De har undergravet integriteten af samfundsinstitutioner som nyhedsmedierne og forlagsbranchen – de aktører, der tilvejebringer det intellektuelle materiale, som giver stof til eftertanke og styrer den demokratiske debat. Deres mest værdifulde aktiv er også vores største aktiv som mennesker, nemlig vores opmærksomhed, og det er det aktiv, de har misbrugt og krænket.

Disse virksomheder har allerede gennemført deres målsætning om at ændre den menneskelige evolution. Vi er alle blevet lidt cyborgagtige.

Vores telefoner fungerer som en forlængelse af vores hukommelse, vi har outsourcet helt grundlæggende mentalfunktioner til algoritmer, vi har overdraget vores hemmeligheder til servere og ladet dem udgrave af computere. Vi må aldrig glemme, at vi ikke blot er i færd med at lade os indarbejde i maskiner: Vi er i færd med at lade os indarbejde i de virksomheder, der styrer disse maskiner. Denne bog handler om de tanker, der driver sådanne virksomheder – og om nødvendigheden af at yde dem modstand.”

(fra bogens forord)

JYLLANDS-POSTENS FORLAG

16/05/2018 09.28

VERDEN FRA FORSTANDEN

OGSÅ AF FRANKLIN FOER Hvordan fodbold forklarer verden som redaktør Jewish Jocks (med Marc Tracy) Insurrections of the Mind

FRANKLIN FOER

VERDEN FRA FORSTANDEN DEN EKSISTENTIELLE TRUSSEL FRA TECHGIGANTERNE PÃ¥ dansk ved Morten Visby

JYLLANDS-POSTENS FORLAG

TIL BERT FOER Glødende monopolbekæmper, kærlig far

”Gløden af en enkelt varm tanke betyder mere for mig end penge.”

Thomas Jefferson, 1773

INDHOLD FORORD 13

DEL 1 MENNESKESINDETS MONOPOLISTER 1. Vi lever alle i den samme verden, og den verden hedder ­ Silicon V ­ alley 25 2. Historieteori ifølge Google 49 3. Mark Zuckerbergs krig mod den frie vilje 77 4. Jeff Bezos og det store sammenbrud i vidensøkonomien 101 5. Den store himmelske port og dens vogtere 118 6. Techgiganternes lukkede baglokale 139

DEL 2 FARVEL TIL MENNESKESINDET 7. Det er tanken om det virale, der er en virus 161 8. Forfatterens død 191

DEL 3 GENEROBRINGEN AF MENNESKESINDET 9. På sporet af de himmelske data 219 10. Den økologiske hjerne 245 11. Papirets oprør 264

EFTERSKRIFT 276 NOTER 278 PERSONREGISTER 290

FORORD Indtil for nylig var det let at redegøre for, hvad de store verdensfirmaer arbejdede med. Enhver skoleelev kunne beskrive, hvad de grundlæggende gik ud på. Exxon sælger olie, McDonald’s laver burgere, Walmart er et sted, man kan købe ting og sager. Sådan er det ikke længere. Nutidens dominerende monopoler tilstræber i dag at favne hele tilværelsen. Nogle af disse selskaber har taget navn efter deres egne grænseløse ambitioner. Amazon, som i den mest omfangsrige flod på kloden, har et logo, der peger fra A til Z, og Google er afledt af googol, som er et tal, nemlig 1 efterfulgt af 100 nuller – en matematisk betegnelse for så store mængder, at det overskrider enhver fantasi.

Hvor går grænsen for disse selskaber? Larry Page og Sergey Brin stiftede Google med den ambition at organisere al menneskelig viden, men det forehavende viste sig at være for smalt.

Google satser i dag på at bygge førerløse biler, fremstille telefoner og besejre døden. Amazon stillede sig engang tilfreds med at være the everything store eller ‘butikken med det hele,’ men i dag producerer Amazon tv-serier, designer droner og holder ‘skyen’ kørende. De mest ambitiøse techgiganter – altså også Facebook, Microsoft og Apple – kappes i dag om at blive voForord

| 13

res ”personlige assistent”. De ønsker at vække os om morgenen, lade deres software baseret på kunstig intelligens føre os gennem dagen og holde os i hånden 24 timer i døgnet. De tilstræber at blive stedet, hvor vi gemmer vores dyrebare, private ting, vores kalender og vores kontakter, vores fotos og dokumenter.

De ønsker, at vi, som noget helt selvfølgeligt og uden mindste overvejelse, skal hente al information og underholdning hos dem, alt imens de opbygger komplette kataloger over samtlige vores intentioner og aversioner. Google Glass og Apple Watch er forvarsler om den dag, hvor disse selskaber indplanter deres kunstige intelligens i vores kroppe.

Mere end nogen andre virksomheder tidligere i historien søger disse teknologiske monopoler at forme menneskeheden, sådan som de ønsker at se den. De tror på, at de har mulighed for omsider at fuldbyrde sammensmeltningen af menneske og maskine – og derved ændre den menneskelige evolutions udviklingsbane. Hvor ved jeg det fra? Disse forestillinger er almindelig udbredt i Silicon Valley, også selvom pressedækningen ikke rigtig afspejler det, fordi journalisterne er fuldstændig opslugt af den seneste produktpræsentation. I årsberetninger og på forskellige netværksmøder fremkommer stifterne af disse selskaber ofte med voldsomt vidtgående udtalelser om menneskets væsen – ud fra et menneskesyn, som de søger at påtvinge os andre.

Hvad angår dette teknologiske verdenssyn, antages det ofte, at Silicon Valley er domineret af libertarianisme, og det er heller ikke helt forkert. Der er en del højtprofilerede tilhængere af Ayn Rand i den verden. Men hvis man virkelig hører efter, hvad de overmenneskelige lederskikkelser siger, er det et andet verdenssyn, der aftegner sig. Faktisk er det et verdenssyn, der langt

14 |

VERDEN FR A FORSTANDEN

snarere er det modsatte af den libertære veneration for det heroiske enkeltindivid. De store techselskaber mener, at vi dybest set er sociale væsner og fødes ind i en kollektiv eksistens. De sætter deres lid til netværket, samarbejdet og den visdom, der ligger i flokken. De nærer et dybt ønske om at gøre den atomistiske verden hel. Ved at sy verden sammen mener de at kunne befri den for sine onder. Som en retorisk gestus refererer techselskaberne altid til individualiteten – til ønsket om at styrke ‘brugeren’ – men deres verdenssyn tromler i virkeligheden hen over enhver form for individualitet. Selv den konstante påberåbelse af brugerne giver i virkeligheden en passiv, bureaukratisk beskrivelse af os.

De store techselskaber – som man i Europa meget passende omtaler under ét med den charmerende samlebetegnelse GAFA (Google, Apple, Facebook, Amazon) – makulerer de principper, der beskytter individualiteten. Deres devices og sites har bragt privatsfæren til kollaps, og de udviser disrespekt for værdien af individuel skaben gennem deres fjendtlighed over for intellektuel ejendom og ophavsret. På det økonomiske område forsvarer de deres monopoler med velartikulerede overbevisninger om, at konkurrence er skadeligt for vores bestræbelser på at indfri ambitiøse mål og opnå de ting, der er godt for alle.

Når det gælder individualismens mest centrale aspekt – den frie vilje – har techselskaberne en anden metode. De satser på at automatisere alle de små og store valg, vi træffer i hverdagen.

Det er deres algoritmer, der styrer, hvilke nyheder vi læser, hvilke varer vi køber, hvilke ruter og baner vi slår ind på, og hvilke venner vi omgiver os med.

Det er svært ikke blive benovet over disse selskaber og deres opfindelser, som ofte gør livet uendelig meget lettere. Men vi Forord

| 15

har været benovede alt, alt for længe. Det er på tide at overveje konsekvenserne af disse monopoler, på tide igen at hævde vores egen indflydelse på menneskehedens udviklingsbane. Når først vi overskrider visse tærskler – når først vi indretter os med nye værdier – når først vi giver køb på privatlivet – så er der ingen vej tilbage, ingen mulighed for at genoprette den individualitet, vi har mistet.

Op gennem de senere generationer har vi oplevet revolutioner som denne. For mange år siden henrykkedes vi over dybfrosne færdigretter og de andre nymodens fødevareprodukter, der pludselig dukkede op i køkkenet: plastikovertrukne osteskiver og rygende varme, velduftende pizzaer, der øjeblikket forinden henlå som en hård skorpe af is. Disse ting fremstod som banebrydende nydannelser i menneskehedens historie. Tidskrævende opgaver – indkøb af ingredienser, de trættende enkeltled i opskrifterne og ikke mindst de indirekte efterladenskaber i form af snavsede gryder og pander – alt det blev med ét henvist til historiens skraldespand på forunderligste vis.

Revolutionen inden for madlavning var ikke blot fascinerende. Den var en reel omvæltning. Nye produkter blev dybt rodfæstet i hverdagen, og det i en sådan grad, at der skulle gå årtier, før vi blev opmærksomme på de omkostninger, der havde været forbundet med deres bekvemmelighed, effektivitet og overflod. Disse fødevareprodukter var ganske vist fantastisk godt udtænkt – men de var udtænkt til at gøre os overvægtige. Deres lækre smag krævede masser af salt og betydelige mængder lipider, som nulstiller smagsløgene og gør det vanskeligere at føle sig mæt. Det krævede enorme mængder kød og majs at fabrikere disse retter, hvilket gav sig udslag i en øget efterspørgsel,

16 |

VERDEN FR A FORSTANDEN

som genskabte selve kernen i det amerikanske landbrug, men også udløste voldsomme skadevirkninger på miljøet. Et helt nyt industrielt landbrugssystem så dagens lys, hvor nærige konglomerater proppede høns ind i fækalie-indsmurte indhegninger og pumpede dem fulde af antibiotika. Da vi omsider fattede konsekvenserne af vores ændrede forbrugsmønstre, var det for sent – skaderne på vores taljer, levealder og sjæl – og kloden i øvrigt – stod ikke til at ændre.

Det er noget i retning af fødevarerevolutionen omkring midten af 1900-tallet, der i dag er i fuld gang med at omstrukturere produktionen og forbruget af viden. Vores intellektuelle vaner og adfærd er fuldstændig kodificeret af de store firmaer. Ligesom Nabisco og Kraft ville ændre, hvordan vi spiser, og hvad vi spiser, ønsker Amazon, Facebook og Google nu at ændre, hvordan vi læser, og hvad vi læser. De største techvirksomheder er mange ting, men de er ikke mindst nogle af verdenshistoriens mest magtfulde gatekeepers – med større kontrol over adgangen til viden end nogen anden hidtil kendt instans. Google hjælper os med at skabe orden i internettet ved at tilvejebringe en form for hierarki i informationerne, Facebook bruger sine algoritmer og sit indgående kendskab til vores sociale omgangskredse til at sortere, hvilke nyheder vi bliver præsenteret for, og Amazon har sat sig tungt på bogmarkedet ved hjælp af et jerngreb om hele branchen.

Denne dominans giver disse virksomheder mulighed for at omskabe de markeder, de kontrollerer. Ligesom fødevaregiganterne gjorde tidligere, har de store internetmonopoler affødt en helt ny videnskab med det formål at fremstille produkter, der lefler for forbrugernes smag. De ønsker at gennemføre en komplet omdannelse af hele den kulturelle produktion, så de kan Forord

| 17

høste endnu større profit. Intellektuelle, freelanceskribenter, researchjournalister og romanforfattere i mellemlaget befinder sig alle i samme situation som de familiebaserede landmænd, der altid har siddet hårdt i det, men nu overhovedet ikke kan klare sig i konkurrencen på det omkalfatrede marked.

Når det gælder viden, er monopol og konformisme uløseligt forbundne trusler. Monopol betegner faren for, at et magtfuldt firma bruger sin dominans til at knuse konkurrencens mangfoldighed. Konformisme betegner faren for, at én af disse monopolistiske virksomheder, forsætligt eller uforvarende, bruger sin dominans til at knuse holdningernes og smagens mangfoldighed. Koncentration fører til homogenisering. Ser man tilbage på levnedsmiddelområdet, er det tydeligt, at vi først blev klar over den sammenhæng, da det var for sent.

Jeg har ikke altid været så skeptisk. I frokostpauserne på mit første job havde jeg udsigt til Berlinmuren, imponerende i sin tykkelse, men også fuld af slagmærker og huller. Engang havde denne mur været indbegrebet af et imperiums uigennemtrængelige ydergrænse – nu fungerede den som henkastet udsmykning af et nyt magtcentrum her i verden. Dette udsnit af muren tilhørte Bill Gates og var opstillet i kantinen på Microsoft.

Min journalistkarriere begyndte i Gates’ softwarefirma. Microsoft havde lige bygget et nyt domicil i en forstad til Seattle – centreret om et firkantet gårdområde med en bæk – som kunne rumme alle firmaets nye medier. Virksomheden havde skabt et dameblad ved navn Underwire eller Ståltråds-bh (man kan kun gisne om, hvorfor det ikke blev en succes), et bilmagasin og en række andre websites viet til det moderne byliv. Da jeg blev færdig med universitetet, tog jeg et fly vestpå for at tiltræde en

18 |

VERDEN FR A FORSTANDEN

ydmyg stilling som lavest rangerende redaktør på en ny mediekanal, der gik under navnet Slate og skulle forestille at være Microsofts tilbud til den alment interesserede, men måske lidt intellektuelle læser.

Disse tidlige eksperimenter med internetjournalistik var berusende. Vores læsere sugede vores stof til sig på en skærm, og det var, som om det gjorde det nødvendigt at skrive på andre måder. Men hvordan? Vi var ikke længere indskrænket af hverken postgang eller trykpresse, så hvor ofte skulle vi udkomme?

Hver dag? Hver time? Vi kunne skrive, som vi ville, med frit valg på alle hylder, og det var ikke kedeligt.

Ligesom inden for så mange andre aspekter af internettet havde Microsoft fejlvurderet, hvor det bar hen. Microsoft forsøgte at omskabe sig selv til en moderne medievirksomhed, men virksomhedens bestræbelser i den retning var klodsede og omkostningstunge. Man gjorde den fejl, at man rent faktisk producerede redaktionelt indhold. Efterfølgerne – Facebook, Google, Apple – begik ikke samme fadæse. De overhalede Microsoft ved at anlægge en revolutionerende tilgang: at dominere hele mediebilledet uden at ansætte en eneste skribent eller redaktør og stort set uden at eje noget.

Gennem årene har internettet vendt op og ned på folks læsevaner. Frem for at tage udgangspunkt i for eksempel hjemmesiderne for Slate eller New York Times tilgår stadig større læserskarer i dag artikler via Google, Facebook, Twitter og ­Apple. 62 procent af alle amerikanere får deres nyheder gennem de sociale­ medier, primært gennem Facebook, og en tredjedel af al web­ trafik på nyhedsmediernes hjemmesider går gennem ­Google.

Denne situation har hensat nyhedsmedierne i en tilstand af uværdig og ydmygende økonomisk afhængighed af techgiganForord

| 19

terne. For overhovedet at overleve har nyhedsmedierne måttet give afkald på deres værdier. Selv journalister med stærk integritet har internaliseret en ny mentalitet: De er optaget af, hvordan de kan spille op til Googles og Facebooks algoritmer.

Under jagten på klik har nogle af de vigtigste amerikanske nyhedsformidlere kastet sig i armene på sensationalismen – de har offentliggjort tvivlsomme historier, de har overdænget propagandister og konspirationsteoretikere med opmærksomhed, og én af disse gik ovenikøbet hen og blev valgt til amerikansk præsident. Facebook og Google har skabt en verden, hvor de gamle grænsedragninger mellem falskneri og faktum er blevet eroderet, og hvor fejlagtige informationer spreder sig viralt.

Jeg oplevede personlig en fuldt udfoldet version af denne tendens. Jeg tilbragte størstedelen af mit arbejdsliv på New Republic – et lille Washington-baseret tidsskrift med fokus på politik og litteratur – konsekvent med under 100.000 abonnenter.

Vi tumlede gennem krampetrækningerne i nyhedsmediernes spæde internettidsalder, indtil Chris Hughes opkøbte tidsskriftet i 2012. Chris var ikke blot en redningsmand – han var den inkarnerede tidsånd. På Harvard havde Chris delt værelse med Mark Zuckerberg, som havde salvet ham som en af de første medarbejdere på Facebook. Chris gav vores gamle, antikverede tidsskrift et opdateret præg efter millenniumårenes tilsnit, et større budget og en god portion insiderviden om de sociale medier. Vi havde en oplevelse af at bære alle de store forhåbninger til fremtidens journalistik på vores skuldre, og disse forhåbninger handlede om en værdig løsning på alle de genvordigheder, der plagede journalistikken, som vi kendte den. Chris ansatte mig som redaktør på New Republic – en stilling, jeg faktisk havde besat tidligere – og sammen begyndte vi at lave tidsskrif-

20 |

VERDEN FR A FORSTANDEN

tet om fra grunden i håb om at kunne indfri vores håbløst høje forventninger.

I sidste ende viste disse forventninger sig at være umulige at indfri. Vi kunne ikke rykke så hurtigt på tingene, som Chris gerne ville. Vi havde voldsom vækst i antallet af besøgende, men væksten var ikke eksponentiel. Vi fik aldrig helt greb om de sociale medier, efter hans mening. Mit forhold til Chris gik fra ondt til værre – med katastrofal hastighed. Han fyrede mig efter 2,5 år – et sammenstød, som i vide kredse blev fortolket som udtryk for Silicon Valleys manglende forståelse for den journalistiske verden, man pludselig havde fået så voldsom indflydelse på.

Der er ingen tvivl om, at denne erfaring har været styrende for min argumentation i denne bog.

Det er mit håb, at denne bog ikke vil fremstå som et værk drevet af vrede, men omvendt ønsker jeg heller ikke at benægte denne vrede. Techgiganterne er ved at ødelægge noget dyrebart, nemlig evnen til kontemplation. De har skabt en verden, hvor vi konstant distraheres, konstant kigges over skulderen.

Gennem deres akkumulation af data har de konstrueret en model af det menneskelige sind, som de uset bruger til at styre vores masseadfærd (og i stigende grad også vores individuelle adfærd) til at fremme deres egne økonomiske interesser. De har undergravet integriteten af samfundsinstitutioner som nyhedsmedierne og forlagsbranchen – de aktører, der tilvejebringer det intellektuelle materiale, som giver stof til eftertanke og styrer den demokratiske debat. Deres mest værdifulde aktiv er også vores største aktiv som mennesker, nemlig vores opmærksomhed, og det er det aktiv, de har misbrugt og krænket.

Disse virksomheder har allerede gennemført deres målsætForord

| 21

ning om at ændre den menneskelige evolution. Vi er alle blevet lidt cyborgagtige. Vores telefoner fungerer som en forlængelse af vores hukommelse, vi har outsourcet helt grundlæggende mentalfunktioner til algoritmer, vi har overdraget vores hemmeligheder til servere og ladet dem udgrave af computere. Vi må aldrig glemme, at vi ikke blot er i færd med at lade os indarbejde i maskiner: Vi er i færd med at lade os indarbejde i de virksomheder, der styrer disse maskiner. Denne bog handler om de tanker, der driver sådanne virksomheder – og om nødvendigheden af at yde dem modstand.

korrespondent for magasinet The Atlantic og medlem af tænketanken New America. Han er forfatter til bogen Hvordan fodbold forklarer verden, der er oversat til 27 sprog, og er vinder af The Jewish Book Award. Har i syv år været redaktør af magasinet New Republic.

Vi danner sociale netværk på Facebook som aldrig før. Har huset fuldt af Apple-produkter og stoler på de informationer, som Google giver os.

I løbet af de seneste 10-20 år er der sket en revolution i den måde, hvorpå viden og informationer bliver delt og kontrolleret, og det har ændret, hvordan vi tænker. Uden at overveje konsekvenserne har den vestlige verden taget imod techgiganternes fagre nye verden med kyshånd og købt deres budskab om, at deres produkter kun er skabt for at gøre verden til et bedre sted.

Franklin Foer viser i denne bog, hvordan Facebook, Apple, Amazon og Google med deres nærmest monopollignende status og gennem beslutninger taget af kun en lille håndfuld mænd har indflydelse på almindelige menneskers tilværelse helt ned i detaljen. Han forklarer, hvordan disse beslutninger frarøver os vores menneskelighed, vores menneskelige værdier, vores privatliv og vores evne til at håndtere komplekse problemstillinger. På spil er intet mindre end, hvem vi er – og hvem vi ønsker at være i fremtiden.

VERDEN FRA FORSTANDEN er en vigtig bog, som kan læses af enhver, der har prøvet at søge på Google, swipe på skærmen af et Apple-produkt eller scrolle ned gennem et Facebook news feed; med andre ord os alle sammen.

ISBN 978-87-400-4757-8

JYLLANDS-POSTENS FORLAG

VerdenFraForstanden_OMSLAG_152-5x226_RYG29_FLAP95_OK.indd All Pages

VERDEN FRA FORSTANDEN

FRANKLIN FOER er indenrigs-

DENNE INTERNATIONALE BESTSELLER ER EN HØJAKTUEL OG DYBT FASCINERENDE DEBATBOG OM DEN MÅDE, VERDENS ALLERSTØRSTE TECHGIGANTER STYRER VORES LIV PÅ OG, IKKE MINDST, DEN TRUSSEL DE UDGØR.

FRANKLIN FOER

FRANKLIN FOER

VERDEN FRA FORSTANDEN

DEN EKSISTENTIELLE TRUSSEL

FRA TECHGIG ANTERNE

Det er mit håb, at denne bog ikke vil fremstå som et værk drevet af vrede, men omvendt ønsker jeg heller ikke at benægte denne vrede. Techgiganterne er ved at ødelægge noget dyrebart, nemlig evnen til kontemplation. De har skabt en verden, hvor vi konstant distraheres, konstant kigges over skulderen. Gennem deres akkumulation af data har de konstrueret en model af det menneskelige sind, som de uset bruger til at styre vores masseadfærd (og i stigende grad også vores individuelle adfærd) til at fremme deres egne økonomiske interesser. De har undergravet integriteten af samfundsinstitutioner som nyhedsmedierne og forlagsbranchen – de aktører, der tilvejebringer det intellektuelle materiale, som giver stof til eftertanke og styrer den demokratiske debat. Deres mest værdifulde aktiv er også vores største aktiv som mennesker, nemlig vores opmærksomhed, og det er det aktiv, de har misbrugt og krænket.

Disse virksomheder har allerede gennemført deres målsætning om at ændre den menneskelige evolution. Vi er alle blevet lidt cyborgagtige.

Vores telefoner fungerer som en forlængelse af vores hukommelse, vi har outsourcet helt grundlæggende mentalfunktioner til algoritmer, vi har overdraget vores hemmeligheder til servere og ladet dem udgrave af computere. Vi må aldrig glemme, at vi ikke blot er i færd med at lade os indarbejde i maskiner: Vi er i færd med at lade os indarbejde i de virksomheder, der styrer disse maskiner. Denne bog handler om de tanker, der driver sådanne virksomheder – og om nødvendigheden af at yde dem modstand.”

(fra bogens forord)

JYLLANDS-POSTENS FORLAG

16/05/2018 09.28