Turen går til Mallorca, Menorca & Ibiza

8,5 mm

Pasteles konditorkager Postre dessert Sorbete frugtis Tarta lagkage Torta tørkage (fx sandkage) DRIKKEVARER Agua (agua vand (drikkepotable) vand) Agua con gas danskvand Agua mineral mineralvand Aguardiente brændevin Café kaffe Cerveza (blanca, øl (lyst, mørkt, negra, fuerte) stærkt) Chocolate chokolade

Almejas muslinger Atún tunfisk Bacalao fresco torsk Bacalao en klipfisk salazón Bogavante hummer Calamares blæksprutter Camarones rejer Cangrejos krabber Chipirones små blæksprutter Cigalas krebs (små jomfruhummere)

Vino espumoso mousserende vin BINISSALEM

ANDET

4

Arroz ris Bocadillo brød med pålæg

CONSELL

Huevo æg STA. MARIA DEL CAMÍ 5

Ma13

3 Ma3030

de Vell Ca mí d m

Ma13

0

1

2

3

4 Km

de F

ana

a

Ma3040

Ses Coves Ollieries

8

BOGEN DÆKKER Palma, Palma­ bugten og Ponent, Tramuntana, Alcúdia- og Pollença-bugterne, Mallorcas østkyst, Mallorcas midte samt Ibiza og Menorca. Vi giver indblik i livet på Mallorca og de nærliggende øer og forklarer politi­ ske og kulturelle problemstillinger.

En række artikler går bag om kunst og kultur, arkitektur, mad og drikke, historie, natur og geografi. Desuden er bogen rigt illustreret med fotos og kort.

TUREN GÅR TIL har eksisteret siden 1952 og er blandt verdens hyppigst opdaterede rejsebogsserier. Serien dækker hele verden fra Nordatlanten­ til Australien. Bøgerne skrives på dansk af forfattere og journalister med et særligt indgående kendskab til de enkelte destinationer. Med nøje udvalgte attraktioner, herunder spisesteder, viser vi vej til de største oplevelser.

Jornets 1

Biniagual

12

Muro

COSTITX

Ma3120

Ma3021

Co

9

y an

Sopa suppe

Ma13

ll nse

11 10

Queso ost

Ma2040

PORTOL

100808_cover_tgt mallorca 20-02_r1.indd 1

Ca m

6

e

Patatas (fritas) pommes frites

Tortilla omelet

13

Ca Cam mí í de So n R de o ig n ia g

2

mí Ca

Helado is

N

Mallorcas vinrute

Ma2040

nt Mu í de e erm lT de

Flan karamelbudding

ALARÓ

Vino del país lokal vin

Panecillos rundstykker eller boller

INCA

LLOSETA

Vino de mesa bordvin

Ca

DESSERT

Te te Vino (blanco, vin (hvid, rød, tinto, rosado) rosé)

1 Antonio Nadal. 2 Jose L. Ferrer. 3 Jaume de Puntiró. 4 Vins Nadal. 5 Macià Batle.

6 Ca Sa Padrina. 7 Can Ramis. 8 Vinya Taujana. 9 Jaume Bennàsar. 0 Ramanyà. q Sebastià Pastor. w Biniagual. e Tianna Negra.

a ad m Ca

Salmón laks (røget) (ahumado)

Ron rom Sidra cider

l ua

Mariscos skaldyr, “havets frugter”

Licor (de cereza) likør (kirsebær)

Bi

Lenguado søtunge

Leche mælk

f tU on

Langostino store rejer

Jerez sherry Jugo de naranja appelsinsaft

MALLORCAS DRUER Manto Negro, store og mørke, rige på sukker og aroma, indgår med mindst 50 procent i DO Binissalem og giver velafbalancerede vine, der kan drikkes efter kort tid, men også tåler lagring (fad eller flaske).

Callet, sjælden og lavtydende sort, der giver farve og i blandinger med fx Cabernet, Manto Negro eller Tempranillo mildt krydrede vine.

Fogoneu, en ikke særlig udbredt rødvinsdrue, som har træk til fælles med Beaujolaisdruen gamay.

Moll (eller Prensal/Premsal Blanc) resulterer i lette, velbalancerede vine og anvendes både i vine på enkeltdrue og i blandinger med andre hvidvinsdruer.

í

Gambas store rejer

Ginebra gin

DO og Vino de la Tierra Både i Binissalem og Pla i Llevant, Mallorcas andet vindistrikt på midt- og østøen, fremstilles vine med DO-certifikat (Denominación de Origin, bedste kategori). I begge distrikter vil du også kunne støde på prædikatet Vino de la Tierra, hvilket er vine på spring til at blive hævet til DO. Læs om DO Pla i Llevant på w vinsdemallorca.com.

Palma

FISK OG SKALDYR

MALLORCAS VINRUTE Tag på en rundrejse i vinområdet DO Binissalem, og kom på fornavn med Mallorcas druer: Manto Negro, Callet og Moll.

Vinruten DO Binissalem mellem Palma og Inca krydser gennem et lille vinområde, hvor Binissalem er hovedstaden, og byer som Santa Maria del Camí, Santa Eugènia og Sencelles er vigtige pejlemærker. Tag turen til fods, på cykel eller i bil – undervejs kan du møde vinbønder, som skænker smagsprøver op og sælger egne vine fra deres bodega.

Du kan læse om vinrutens 13 bodegaer på w binissalemdo.com.

Biniali

7

SENCELLES

TUREN GÅR TIL

TUREN GÅR TIL NETTET

SYMBOLER I BOGEN

MALLORCA MENORCA & IBIZA

BLIV INSPIRERET Få gode idéer og tips til alle typer rejser: storby­ferie, sol og strand, backpacker, camping, shopping og meget mere.

BLIV GUIDET Hvad sker der lige nu i Phuket? Hvor er New Yorks bedste restauranter og Sydfrankrigs skønneste strande?

FIND REJSEN Find de bedste tilbud på flybilletter, hoteller eller charterrejser. Søg på tværs af utallige andre rejsesider – på én gang.

politikensforlag.dk/rejser

Ma3020

Ses Alqueries STA. EUGÈNIA

POLITIKENS TUREN GÅR TIL MALLORCA, MENORCA & IBIZA

Merengue marengs Nata batida flødeskum

ISBN 978-87-400-0999-6 Ruperts UBQ

politiken.dk/rejser

Turen Går Til

PolForlag

Politikensforlag

SYMBOLER I TEKSTEN A Afstand b Busforbindelse/-station B Badestrand q Begivenhed z Bilrute/-udlejning Z Bjergrigt område c Camping C Café y Cykelrute/-udlejning E Entré l Fiskemulighed f Færgeforbindelse g Guidet tur G Golf o Hotel H Handicapvenligt n Indkøb @ Internetcafé k Kulturattraktion a Lufthavn m Metro N Natteliv/bodega P Parkering p Posthus R Restaurant r Ridemulighed/ridecenter D Scubadykning Y Sejlsport/bådudlejning > Sidehenvisning d Snorkeldykning \ Sporvogn j Swimmingpool x Taxa t Telefon T Togforbindelse/-station i Turistinformation u Underholdning v Vandrerhjem V Vandretur w Webadresse W Windsurfing å Åbningstid

SYMBOLER PÅ KORTENE Byzone Industri/ubebygget område Gågade Åbent land Seværdig bygning Park Sti Naturpark Jernbane 1 Attraktion 1 Til attraktion Kirke Udsigtspunkt Strand Sejlrute Motorvej A95 Vejnummer Hospital Bjergtop Fæstningsværk Drypstenshule Lufthavn

2000 - 3000 m 1000 - 2000 m 500 - 1000 m 300 - 500 m 100 - 300 m 0 - 100 m

26/08/16 07:32

TUREN GÅR TIL

MALLORCA MENORCA & IBIZA AF JYTTE FLAMSHOLT CHRISTENSEN

POLITIKENS REJSEBØGER

100808_tgt mallorca 20-02_.indd 1

18/08/15 20:18

GÅ IKKE GLIP AF …

PALMAS KATEDRAL LA SEU

Solens stråler gennem rosettens glas farver de grå sandsten i alle regnbuens farver. Små lys tegner formen på Antoni Gaudís baldakin over hovedaltret. I kapellet for nadverens sakramente genfortælles underet om Jesus, der mættede 5000 munde med fem brød og to fisk. Nyd en stille stund (> 25).

VANDRETUR I TRAMUNTANA

Bjergkæden langs Mallorcas nordvestvendte kyst rummer nye oplevelser og udsigter efter hvert et sving. Fx turen op og ned gennem landsbyen Deiàs stejle gader, forbi byens gamle vaskeplads og videre ned gennem støvede olivenlunde til det klare vand i den lille bugt Cala de Deià (> 60).

MALLORCAS VINE

Mallorcas vine er en behagelig overraskelse for de fleste. Skønt ukendte herhjemme serveres de overalt på Mallorca. Eller tag imod invitationen fra en af de mange bodegaer (> bagflap), der byder på smagsprøver – det er en god anledning til at stifte bekendtskab med ukendte druer og nye smagsoplevelser.

MENORCAS INTIME STRANDE

Næsten hele vejen rundt om Menorca ligger den ene gode strand efter den anden. Nogle er tæt belagte, andre har man næsten for sig selv. Det, der gør forskellen, er hvor tilgængelige, de er. Selv i de mest turistede områder som fx Cala’n Bosch på øens sydvestlige spids kan man finde mere intime strande som Son Vell (> 121), der kun er tilgængelig til fods.

IBIZAS HÆVEDE HOVEDSTAD

Hele Ibiza Bys gamle bydel – D’Alt Vila (> 108) med den ældgamle ringmur – er et levende frilandsmuseum, bortset fra at folk både lever og arbejder inde bag murene. Det er værd at forvilde sig ind blandt de historiske huse i de smalle gader. Og udsigten fra bastionerne er uovertruffen. Hele den velbevarede by er på UNESCO’s liste over verdens kulturarv.

100808_tgt mallorca 20-02_.indd 2

18/08/15 20:18

INDHOLD O ...................O ..O ..O ..O ..O ..O ..O ..O ..O

BAG OM MALLORCA, MENORCA & IBIZA Forord 4 Balearerne i dag 6 Befolkning og samfund 8 Kunst og kultur 10 Arkitektur 12 Mad og drikke 14 Historie 16 Vigtige årstal 19 Natur og geografi 20

PALMA 22 PALMABUGTEN OG PONENT 42 TRAMUNTANA 52 ALCÚDIA- OG POLLENÇA-BUGTERNE 68 LLEVANT – MALLORCAS ØSTKYST 78 ES PLA – MALLORCAS MIDTE 88 IBIZA 104 MENORCA 116 PRAKTISKE OPLYSNINGER Sådan forbereder du dig 127 Rejse og ankomst 129 Sådan kommer du rundt 130 Sådan klarer du dig 131 Hvis uheldet er ude 133 Lokale forhold 133 Årets gang 134 Hvor vil du bo? 136 Hvor vil du spise? 137 Sport og aktiv ferie 137

MINIPARLØR 140 REGISTER 142

100808_tgt mallorca 20-02_.indd 3

18/08/15 20:18

100808_tgt mallorca 20-02_.indd 4

18/08/15 20:18

LYKKE FOR 15 MILLIONER LYKKEN KAN VÆRE AT LEJE et hus med eget citrontræ i baghaven – at kunne plukke en moden frugt, skære en skive og dumpe den ned i skumringstimens gin and tonic.

Lykken kan være at strække sig mageligt på en liggestol med udsigt til lille Laura, når hun opdager, at hun kan svømme – og at vide, at svømmevingerne holder hende oppe i børnepoolen, også når hun klapper af begejstring over sin egen præstation.

Lykken kan også være at læne sig frem i cykelsadlen og finde den hårde rytme på vej op ad de stejle bjerge. At mærke lungerne vide sig ud og pulsen banke, mærke at benene gør det godt og vide, at om lidt går det nedad i hæsblæsende fart, mens vinden tørrer anstrengelserne væk på et øjeblik.

Eller lykken kan være at danse i timevis til tårnhøje toner i Titos club, at mærke rytmen pumpe rundt i kroppen og natteheden sende dråber af sved piblende ned over ryggen.

Lykken findes i vidt forskellige udgaver, og den er svær at indfange. Men det er den, de 15 millioner turister, der hvert år besøger Mallorca, Menorca eller Ibiza en weekend, en uge eller mere, er på jagt efter. Og de finder den. Hvorfor skulle de fleste ellers komme igen? Og igen. Og igen.

Turismen har fejret sine første 100 år på De Baleariske Øer. Der har været op- og nedture, men den har bevist sin levedygtighed.  M A L L O R C A E R L I DT S TØ R R E E N D F Y N , M E N R U M M E R E T H E LT KO N T I N E N T A F S M Å O G S T O R E OPLEVELSER.

Generationen, der kun har hørt om grisefester, men aldrig selv har oplevet dem, vover sig nu – på trods af egne fordomme – af sted med børn og badedyr. Og kommer omvendte og solbrændte hjem.

Mallorca er den største af Islas Baleares, øgruppen i det vestlige Middelhav. Et helt kontinent i miniformat: Skovklædte bjerge og stejle klippekyster mod nord. Fladt og vidtstrakt bondeland på midten, hvor livet kører i et lavere gear. Shopping og storbypuls i Palma.

Overalt er øens overflade markeret af støvgule sandsten, der tumler hen over landskabet og bliver til skyggefulde huse, frodige terrasser, hegn omkring stier og markskel. Og rundt om det hele, det turkisblå hav, en stående invitation til sejlere, surfere og sandslotbyggere.

Her findes lykken både for rige udlændinge og for de turister, der også er nødt til at se på prisen, når de køber ferie.

Menorca er den næststørste ø. Her ligger lykken og venter på de rejsende, der nyder livet i roligt tempo og finder den mellem tusindårige fortidsminder og grønne enge med gumlende køer, på cykel ad veje og stier, til hest eller til fods ad æselstier langs kysten.

Ibiza er en charmerende blanding af ro og rebelskhed. Af ungdom og bohemer, hippier og kunstnere, designere, modeller og skuespillere, der har fundet lykken og valgt at holde den fast med adresse på øen.

Hvis du ikke har været der før og er i tvivl, kan du være helt rolig – du finder også din version af lykken. 15 millioner mennesker tager ikke fejl. O FORORD

100808_tgt mallorca 20-02_.indd 5

5

18/08/15 20:18

BALEARERNE I DAG

GODT TAG OM MODERNE TURISME DET KØRER FOR MALLORCA. Mens gælds­ krisen i Spanien har fået arbejdsløshedstallene til at stige hvert kvartal siden sommeren 2007 og tvunget landet ud på en skånselsløs sparekurs, har turistindustrien vist sig at være den del af erhvervslivet, der klarer skærene bedst.

Og eftersom Mallorca og de andre Baleariske Øer har langt over 90 % af deres økonomi bundet op på turisme, ja, så går det faktisk relativt godt. Her mærker hverken beboere eller turister meget til krisen.

LUKSUS PÅ MIDTEN

Der er investeret i nye veje, så enhver flække på den før så øde ømidte er omgivet af rundkørsler. Gamle veje bliver til cykelruter, for nu skal turisterne flytte på landet, ud hvor gamle gårde renoveres og bliver til intime hoteles de interior.

FAKTA OM BALEARERNE Areal De Baleariske Øer: 5014 km². Mallorca 3664 km², Menorca 695 km², Ibiza/Eivissa 572 km² og Formentera 83 km².

Befolkning 1.100.503 indb., med 861.929 på Mallorca, 133.594 på Ibiza, 94.397 på Menorca og 10.583 på Formentera (2011) (Spanien totalt: 46,7 mio.).

Befolkningstæthed 215 indb./km² (93 i Spanien).

Gennemsnitslevealder 80 år (kvinder 83,5 år, mænd 77).

Religion Romerskkatolsk.

Sprog Catalansk og castiliansk (spansk).

Styreform Demokrati. Øerne udgør en af Spaniens 17 autonome regioner.

Hovedstad Palma de Mallorca (ca. 400.000 indb.) er hovedstad for Mallorca og for Balearerne. Økonomi Spanien er stadig blandt Vestens store økonomier med en årlig gennemsnits­ indkomst på 23.054 € (24.393 € på Balea­ rerne, 2012).

6

Det var den engelske advokat Vivian Read, der så den mulighed helt tilbage i 1988. Dengang rystede de fleste på hovedet af hans indfald – for hvad skulle gæsterne give sig til in the middle of nowhere, når det var strandene, der trak? I dag har Reads Hotel i Santa Maria del Camí ry som femstjernet luksus – med kun 23 værelser, 20.000 m2 at boltre sig på og mindre end et kvarters kørsel til Palma og en halv time til strandene, og åbent hele året.

Både private investorer og provinsregeringen i Palma løber i Read’s retning. Målet er at fordele turismen, dvs. indtægtskilden, bedre, over året og over øen, og dertil er udviklingen af landdistrikterne nødvendig. De turister, der gerne vil betale mere for luksus, og som også godt vil rejse uden for højsæsonen, forventer nok stilhed, ro og afstressning, men de vil også have komfort i form af bedre landeveje til hurtige biler, avanceret spa og afmærkede cykel- og vandreruter.

Aktiv turisme kan være med til fastholde alle dem, der kender De Baleriske Øer så godt, at de gerne vil ud at opleve øerne på en anden måde og komme tættere på den natur, som er en del af charmen. Men cykling og vandring, golf og sejlsport tiltrækker også hele tiden nye grupper, som måske ellers ikke ville få øje på lyksalighederne på den lille øgruppe i Middelhavet.

VILDE MED MALLORCA

Danskerne er langtfra den største gruppe af rejsende til solskinsøerne, og de færreste er luksusturister, men alligevel glæder mallorcinerne sig over, at der kommer flere af os.

Og det gør der. Danskerne har taget Mallorca til nåde, efter at det i mange år ikke var stuerent at rejse dertil. I dag fortæller folk med begejstring – og forundring – hvor smukt der er på Mallorca. Og hvorfor skulle vi ikke det?

Der er jo en grund til, at fx Mallorca og Ibiza er legepladser for nogle af den vestlige verdens kendte og rige mennesker – også for kendte danskere. Jørn Utzon, en af Danmarks bedste arkitekter gennem tiderne, nåede at

BAG OM BALE ARERNE

100808_tgt mallorca 20-02_.indd 6

18/08/15 20:18

M A L L O R C A S A Z U R B L Å H AV O G D E M A N G E S T O R S L Å E D E U D S I G T E R T I LT R Æ K K E R N Æ S T E N N I M I L­ LIONER TURISTER I ALLE ALDRE.

bygge og bo i to huse på Mallorca. Michael Laudrup har – trods en ærgerlig afslutning som træner for Mallorcas fodboldhold – sit hjerte anbragt på øen i form af hus og firma.

Bent Fabricius Bjerre er også stadig at finde på Mallorca, når han ønsker mere sommer end Danmark kan byde på. Og Rosa Hildebrandt og Hans Holm Hansen har efter kort tid slået deres navne fast som verdenselite med hotellet The Giri Residenze på Ibiza.

LOKAL PRODUKTION STYRKES

Selv om turismen er mindre påvirket af den økonomiske krise end andre brancher, har de usikre tider sat gang i en udvikling tilbage til tidligere tiders leveveje; noget man ellers ville have troet var et overstået kapitel i øernes historie.

For mens det i løbet af de seneste årtier er gået tilbage for dele af den baleariske økonomi, f.eks. fiskeri, som næsten ikke fylder i billedet i dag, er situationen ved at vende for andre traditionelle erhverv.

Det er ikke længe siden, at mange mandel- og olivenplantager slet ikke blev høstet, men i dag kan man opleve hektisk aktivitet på markerne i forårsmånederne – i weekender og efter fyraften går sønner og fædre i gang med at rette op på træer, der ikke er blevet beskåret i årevis. Det har vist sig, at der også

er salg i de lokalt producerede produkter, som økologisk bevidste forbrugere pludselig vil betale helt andre priser for end for blot få år siden.

På Mallorca er appelsiner fra Sóller blevet en mærkevare; det samme gælder for oliven og olivenolie. Vine fra de etablerede vinområder Binissallem og Pla i Llevant får mange stjerner – og er dyrere end vine fra fastlandet.

Og vinproduktion er på hastig fremmarch overalt på øen.

MODSTANDSDYGTIG TURISME

Samtidig er man på Balearerne helt klar over, at den vigtigste ressource er sol, vand og service. Udfordringen for de turismestuderende på UIB (Balearernes universitet i Palma) er derfor, hvordan man kan indfri den moderne turists krav om individuelle rejser, shopping­ ture, bæredygtig turisme, oplevelsesferier, golf, agroturisme, boheme-luksus eller økoferier. Det er noget af en opgave, når øernes samlede areal er meget mindre end Sjælland.

Men det er den turist, de nyanlagte veje og stisystemerne er rullet ud for, og som vi med vidt forskelligt fokus, men med lige stor fornøjelse benytter os af.

Og balearerne selv? De sælger med glæde solen – uden at sælge deres sjæl. O B A L E A R E R N E I D A G

100808_tgt mallorca 20-02_.indd 7

7

18/08/15 20:18

BEFOLKNING OG SAMFUND

LOKAL OG INTERNATIONAL HVORFOR HEDDER DET Plaça Mayor og ikke Plaza Major? Hvordan udtales gebrækkelige stednavne som Raixa og Andratx? Er Eivissa og Ibiza det samme, og hvorfor hedder det Sa Granja og Can Cas? Det skolespanske kommer på en hård prøve på Mallorca, Menorca og Ibiza, for her taler unge og voksne, børn og bedsteforældre nemlig mallorcinsk, menorcinsk og ibicenco – catalanske dialekter, der ligger længere fra castiliansk (spansk) end svensk og norsk fra dansk.

Hjemmesider, tv og bøger er på catalansk, og selv om det kan være upraktisk for udlændinge, er det en tendens, der tager til.

Den baleariske kulturminister præmierer den bedste popsang på catalansk, skolebørn bruger spansk som en slags andetsprog, gamle vejskilte skiftes ud med nye på catalansk osv.

Hver gang, der udkommer en ny bog på catalansk, slår selv regeringen på tromme for den. Indtil videre holder aviserne stort set PÅ P L A Ç A M A J O R E R D E R A LT I D – N Æ S T E N – G R AT I S U N D E R H O L D N I N G A F E N E L L E R A N D E N SL AGS.

100808_tgt mallorca 20-02_.indd 8

stand og udkommer på spansk, men ellers er sproget blevet en arena for den værdi- og kulturkamp, som er en del af arven efter 40 års diktatur under Francisco Franco. Indtil han døde i 1975, styrede han Spaniens provinser med hård hånd, så catalansk måtte ikke tales i skolerne, og bøger på lokalsproget blev censureret væk. Det lykkedes dog ikke at kvæle de catalanske sprog, og i dagens Spanien er selvbevidstheden høj, når det gælder sprog og lokalpatriotisme.

MASSER AF SELVBESTEMMELSE

Regeringen i Madrid løsner derfor tøjlerne og lader de lokale parlamenter bestemme mere og mere. Gældskrisen, som ramte et Spanien i hastig udvikling som en boomerang i nakken, har fået nogle provinser, fx Catalonien, til ikke blot at tale om, men også stemme om løsrivelse, fordi de mener, de vil klare sig bedre uden for end i føderationen. Mens regeringen i Catalonien reelt bevæger sig hen imod selvstændighed, er øboerne i provinsen Balearerne i det store og hele godt tilfredse med at være en del af Spanien.

18/08/15 20:18

ATTRAKTIVE INDVANDRERE

Sprogforbistring er dog ikke en alvorlig forhindring, for der er til stadighed mange udlændinge, der vælger at slå sig ned på Balearerne, og i store dele af turistområderne tales der ud over catalansk og spansk også tysk og engelsk. Tyskere og englændere udgør ikke bare størstedelen af de 15 mio. turister, der ankommer til øerne for at nyde solen og vandet, men også flertallet af de 240.000 udlændinge – mere end 20 % af befolkningen – der har bosat sig på Balearene.

Halvdelen af alle indvandrere er fra andre EU-lande, mens resten kommer fra Nordafrika, især Marokko, og tidligere spanske kolonier i Latinamerika. Asiatiske indvandrere udgør kun en meget lille procentdel, og afrikanske bådflygtninge som dem, der lander på de Kanariske Øer og Gibraltar, når sjældent så langt som til Balearernes kyster.

De kommer ikke for at nyde en pensionisttilværelse i solen. Rigtig mange af tilflytterne er unge, foretagsomme, højtuddannede og højtydende, kreative og krævende. De er også med til at holde gennemsnitsalderen på Balearerne nede på 38,8 år – et lavt tal i europæisk perspektiv, hvor gennemsnitsalderen er 40 år.

Kort sagt: de er lige præcis den slags indvandrere, alle vestlige lande ønsker sig. Aktive mennesker, der kan være med til at sætte den kulturelle, økonomiske og politiske dagsorden. Driftige personer, der skubber nye hjul

i gang. Vidende individer med ekspertise inden for netop de områder, som også Balearerne skal leve af i fremtiden.

Udlændinge er altså ikke kun på tålt ophold; mange virksomheder er ejet af udlændinge, og partnerskaber mellem lokale og udenlandske entreprenører bliver til stadighed mere almindelige.

Det giver sig også udslag i den kommercielle webkommunikation, hvor mange informationer rent rutinemæssigt skrives på mindst fire sprog – catalansk, spansk, tysk og engelsk. Og selv om webkommunikationen stadig halter noget bagefter Nordeuropa, er den blevet mere effektiv i løbet af de seneste få år – om ikke for andet, så fordi turistindustrien kræver, at ting fungerer.

FÆLLES INTERESSER

Selvfølgelig spiller solen en rolle for hver og en af de 15 millioner turister, der går igennem lufthavnen i løbet af et år, men den er ikke den eneste grund til, at de vender tilbage.

En del af Balearernes succes som turistmål skyldes også, at mallorcinerne på magisk vis for­­­­mår at fastholde den afslappede tilgang til livet, der ligger i valgsproget mañana (i morgen).

Så når turister og tilflyttere svælger i det milde middelhavsklima og lever livet udendørs, sker det i uaftalt samkvem med de lokale: Med ham, der slukker for motoren på sin knallert og bruger en cigaret under torvetræets skygge som anledning til at holde øje med de forbipasserende.

Med veninderne, der spiser frokost under cafeens parasol. Med dem, der holder sig spændstige under løbetræningen på promenaden og med mødrene, der deler sorger og glæder på bænken, mens poderne piler rundt i legepladsens stativer.

Også fester som familieudflugter, religiøse mærkedage og byfester holder balearerne helst i det fri og inviterer gerne gæster indenfor i varmen. En anderledes hud- og hårfarve er kun en anledning til at prøve at hive den uforberedte ind i en vanskelig kædedans, eller til at male hendes kinder sorte med trækul, så hun ligner en af de maurere, der deltager i de traditionelle byfester (> 135).

Og her klarer man sig fint på sit bedste skolespansk. Eller uden. O BALEARERNES BEFOLKNING ER UNG – 38,8 ÅR I G E N N E M S N I T; I E U R O PA E R G E N N E M S N I T S A L­ DEREN 40 ÅR. BEFOLKNING OG SAMFUND

100808_tgt mallorca 20-02_.indd 9

9

18/08/15 20:18

KUNST OG KULTUR

FOLKLORE OG FANDANGO SORTMALEDE I ANSIGTET og med drabelige krumsabler og muskedonnere hænger mænd i lag uden på sporvognen. Pludderbukserne er snøret stramt til af kulørte skærf omkring slanke taljer.

Andre festdeltagere tager turen ned til havnebyen Port de Sóller til fods ved siden af sporvognsskinnerne. Kvinder i store kjoler og håret skjult under kyser slår følge med mændene. Også børnene er klædt ud, når en hel by den anden uge i maj går i barndom ved festen Es Firò eller Moros i Cristians.

Baggrunden for festen er ikke særlig munter. I 1500-tallet hærgede nordafrikanske pirater (moros) Mallorcas kyster, men ved en enkelt mindeværdig lejlighed, den 11. maj 1561, løb de kristne mallorcinere (cristians) af med sejren. Det søslag, øboerne dengang vandt, godt hjulpet af nogle af byens modige kvinder, genopføres år efter år på og i havnen i Port de Sóller.

Kampene bølger forudsigeligt frem og tilbage en hel eftermiddag. Bulder og brag, ild og røg – og det er ikke kun knaldperler, der fyres af – ender med, at sørøverne må tage flugten. Bagefter forenes de kæmpende og vandrer i flokke tilbage til Sóller, hvor legene fortsætter, indtil et kæmpe fyrværkeri sætter punktum for festen.

skikke – Skt. Hans – eller festivitas til minde om byens heltebedrifter er garanti for en fest året rundt. Øl og fyrværkeri, musik, mad og kurmageri er vigtige ingredienser, men øboerne opfører optrinnene og krumspringene for egen fornøjelse og ikke til ære for turisterne eller for at få fingre i deres pengepung.

Festlighederne foregår efter faste regler, sådan som traditionen foreskriver. De er dermed garant for, at et væld af skikke holdes i hævd, fx gamle danse som fandango og jota, copeo og mateix, bolero og cossier, danse for par, solodanse og kædedanse.

Når der rigtig skal være fest, klæder kvinderne sig i folkedragter og pynter sig med snøreliv og hovedtørklæde, filigransmykker og brokadesjal. Iført vest med trenser og guldknapper over ensfarvede skjorter og bukser, huer med kvast på hovedet og espadrillos på fødderne fører mændene an i en dansekonkurrence på overlegne bensving.

Kvinderne besvarer udfordringen med rullende hofteled, kokette guldbehængte håndbevægelser og bly blikke bag viften.

Har man først oplevet øboerne til en fest, er det svært at fastholde den almindelige fordom om, at de skulle være reserverede og dovne, kedelige og egensindige. Og vover

EN FEST TIL HVER EN ÅRSTID

Hver by har som Sóller sine hundredårige traditioner at holde i hævd, og beboerne dyrker dem med uhæmmet passion, uantastet af øernes modernisering. De fleste fester har deres udspring i religionen og følger kirkeårets højtider.

Så selv om færre søger til kirken til gudstjenesten, er den katolske tro en uadskillelig del af øboernes liv: Til hverdag med et par fingre i vievandet, et kniks foran Jomfru Maria og Jesus, et øjebliks indtagelse af kirkerummets stilhed eller en længere samtale med Vorherre. Og især til fest: Påskeoptog, den årlige fejring af den skytshelgen, som hver en by har, middelalderlige Sant JoanMØD M A LLORCINERNE TIL OP TOG I A NLEDNING A F PÅ S K E N . C A P I R O T E N , S P I D S H Æ T T E N , E R U D ­ B R E DT V E D PÅ S K E O P T O G I H E L E S PA N I E N .

10

BAG OM BALE ARERNE

100808_tgt mallorca 20-02_.indd 10

18/08/15 20:18

gæsten sig ind i kredsen, havner fadet med kager og porrón’en – den kollektive vinkande med snabeltud – snart i hendes hænder.

Lige så venligt imødekommende er øboerne over for de gæster, der går til midnatsmesse i kirke juleaften eller stiller sig op sammen med dem, der har taget havestolen med for at være tilskuere til et religiøst optog. Synd, at så forbavsende få turister benytter sig af tilbuddet.

MODERNE OG INTERNATIONAL

Den samme berøringsangst har de fleste besøgende ikke, når det drejer sig om De Baleariske Øers moderne kunst og kultur, mode og design.

Fra Ibiza har en helt speciel tøjstil spredt sig ud over det europæiske kontinent. Den er kendt som moda adlib: sommerligt afslappede, lette og løse gevandter i naturmaterialer som bomuld og ofte i hvidt.

Også lyden af Ibiza er en eksportvare.

Hver sommer skabes morgendagens musik på øens klubber, og når sommerens gæster rykker nordpå, tager de musikken med ud i resten af den vestlige verden. Moden og musikken er til dels, men ikke kun, inspireret og skabt af den store skare af mere eller mindre fastboende, kreative udlændinge.

Inden for andre felter har Balearerne bragt deres egne fornemme håndværkstraditioner ind i det 21. århundrede. Således har de med Camper-skoene skabt en internatio-

NYE SAMLINGSPUNKTER Det er heller ikke kun de traditionelle reli­ giøse fester, der samler Mallorca i dag, og som altid har mallorcinerne vist sig klar til at indoptage andre og mere moderne måder at være sammen på. Fx er Palma de Mallorca Marathon, der er tysk i sin oprindelse og fal­ der i sidste del af oktober, blevet et tilløbs­ stykke, der tiltrækker løbere fra 50 forskel­ lige lande – også mallorcinere – og alle del­ tager på lige fod i de mange festligheder og aktiviteter, der er en del af arrangementet.

nalt anerkendt mærkevare, der designes på Mallorca. Det gælder også feinschmeckeroste som queso de Mahón, der fremstilles på Menorca. Den er nået langt uden for hjemøen og er blevet en specialitet på linje med mange franske oste.

Hertil kommer naturligvis alle de andre fortsat populære baleariske varer som vin og olivenolie, smykker af kulturperler, sko som espadrillos og menorcinske abarcas, hierbas (krydderlikør) og ensaimadas (mallorcinsk wienerbrød), der som en selvfølge bringes hjem fra en ferie på Balearerne. O H V ERT Å R I OK TOBER L ØBER M A LLORCINERE OG T U R I S T E R M A R AT O N G E N N E M PA L M A S G A D E R OG STR ÆDER.



100808_tgt mallorca 20-02_.indd 11

11

18/08/15 20:18

100808_tgt mallorca 20-02_.indd 78

18/08/15 20:18

LLEVANT – MALLORCAS ØSTKYST Det østlige Mallorcas lave bjerges grågrønne vækster veksler med markernes valmuer, der bølger ildrødt i vinden hen over en hvidgrå, kalkholdig jord. Her er mindre frugtbart, men vinen er vendt tilbage, og turisterne har fundet frem til østkystens badebyer.

Så fine som sønderjyske kniplinger har havet gnavet bugter og vige, naturhavne og intime små strande i østkystens havlinje. Bølgerne er ikke så blide som ved de bugter, der ligger lige på den anden side af Artà-halvøen, men heller ikke så voldsomme som ved Tramuntana-bjergenes bratte fald mod havet.

Hullerne i Mallorcas østkyst åbenbarer fantastiske drypstensformationer inde i jordens dyb. Dertil kommer områdets vilde og ensomme natur, paradisiske strande og små havnebyer, hvor sejlere, surfere og solbadere boltrer sig.

Halvt for sjov, halvt af gammel vane sætter fiskerbåde i solopgangslyset ud på den blå flade – både landbrug og fiskeri er supplement for de fleste. Turismen er den virkelige indtægtskilde.

Serres de Llevant, solopgangens bjerge, dominerer det østlige Mallorca fra Artà-halvøen i nord til vinmarkerne syd for Felanitx (> 85). Bjergene er lave – kun godt 500 m. Puig de Son Morei (562 m o.h.), Puig Freda (561  D E N E N O R M E B O R G S A N T U A R I S A N T S A L­V A ­ D O R H Æ V E R S I G O P O V E R A R TÀ . D E N VA R T I L­ F L U G T S S T E D U N D E R P I R AT O V E R FA L D.

m o.h.) og Puig de Ferrutx (519 m o.h.) er de højeste tinder ude på Artà-halvøen, hvor bjergene også kaldes Muntanyes d’Artà, Artàbjergene. Længere mod syd hæver Puig de Sant Salvador øst for Felanitx sig 509 m o.h.

I ly af bjergene gemmer Artà, Manacor og Felanitx sig. Manacor er Mallorcas næststørste by og den mest industriudviklede i provinsen; bl.a. fremstilles de kendte kunstige perler her.

En række små byer og fiskerlejer ligger hist og pist som enklaver mellem hotelhøjhuskomplekserne ved Cala Mesquida, Cala Millor og Cala d’Or. Ind omkring kyster og byer breder en blanding af frugtbare strækninger sig med det golde, bakkede landskabs vildsomme garrigue (> 20). Der er lav kratskov med bl.a. pistacier, pinjer, vild oliven, lyng, vild lavendel og rosmarin, gule iris og vilde orkidéer. På de opdyrkede områder veksler mandler og oliven med ferskner og abrikoser, hvedemarker og grøntsager.

Og valmuerne, der smører hele flader til med deres satintynde fløjlsbløde kronblade, ja de fyrer blot for alvor op under foråret, umiddelbart efter februars sartblege mandelblomstring er ovre.

L levant – M allorcas ø stkyst

100808_tgt mallorca 20-02_.indd 79

79

18/08/15 20:18

Alcúdia

Cap de Ferrutx Puig de Son Morei (562 m)

A lc údia - bugt e n

Can Picafort

Cala Mitjana

Betlem 4

Can Vicens Ma12

5

3

Muntanyes d'Artà

Colònia de Sant Pere

Colònia de Son Serra

Cala Mesquida

Puig Freda (561 m)

Petra

Capdepera

Ma15

1

Platja de Son Moll

Ma4040

Torre de Canyamel

Ma15

8

Sa Marjal 9

Ll ev an t

Sant Llorenç des Cardassar

Sa Costa de Pins

Es Ribell

Son Servera

Cala Bona

Cala Millor

Ma15

d

e

Palma

s

Sa Coma

re

Manacor

r

7

e

L levant – M allorcas østkyst

2

Menorca

Cala Agulla Cala 6 Ratjada

Puig de Ferrutx 510 m

Artà

Cap des Freu

S

S'Illot

Ma4020

10

Portocristo 11

Ma14

Portocristo Novo

Felanitx 12 Santuari Sant Salvador

Ma4010

Puig de Sant Salvador 509 m 13 6

Portocolom

Ma14

Alqueria Blanca

N

Ma19

Cala d'Or 15

Santanyí 14

Portopetro 16

Llevant – Mallorcas østkyst 0

2

4

6

8 km

Cala Mondragó

Mondragó NP Cala Figuera

UBQ

1 Artà. 2 Talayot Ses Païsses. 3 Colònia de Sant Pere. 4 Betlem. 5 Ermita de Betlem. 6 Cala Ratjada. 7 Manacor.

8 Coves d’Artà. 9 Son Servera. 0 Portocristo. q Coves del Drac. w Felanitx. e Portocolom. r Santanyí. t Portopetro og Cala d’Or. y Parc Natural Mondragó.

80

L levant – M allorcas ø stkyst

100808_tgt mallorca 20-02_.indd 80

18/08/15 20:18

OVERBLIK

Omkring Artà (> 81) Omkring Manacor og kystbyerne (> 83) Omkring Felanitx og sydkysten (> 85)

OMKRING ARTÀ

ARTÀ

k C n (kort > 80 1) To markante bygninger hæver sig som vældige vartegn over de flade omgivelser – det er kirken Transfiguració del Senyor, der er forbundet med borgen Santuari Sant Salvador med en lang trappe (180 trin). Borgen var tilflugtssted for byens borgere under 1500-tallets piratoverfald, og der er mur hele vejen rundt.

Artà-halvøens ellers så nøjsomme vegetation er en kontrast til frodigheden rundt om Artà. Det er et fænomen, der har rødder helt tilbage til maurerne (> 13, 19), som forstod at sætte frugtbarheden i system med dygtigt udtænkte vandingsanlæg.

Tiden er ikke gået i stå i Artà, men der hersker en udtalt mangel på travlhed – i gadebilledet, på Pl. Conqueridor-markedet om tirsdagen og ved fortovsrestauranterne. Og da Artà tager alt det med turismen med ophøjet ro og nærmest er gået fri af den, holdes der liv i traditionen med at dyrke jorden rundt omkring.

Casal d’Artà o Der lugter lidt af bedstemor i Casal d’Artà, et byhus fra 1936, som ikke er lavet meget om, før det blev bygget om til hotel. Men det lille hotel med kun 8 værelser centralt ved rådhuset er drevet af den tyskfødte Karin AstorEscher, der er en meget afholdt værtinde, ikke blot blandt de mange tyske gæster.

C. Rafael Blanes. w casaldarta.de. €€.

VÆRD AT VIDE OM ARTÀ i C. Costa i Llobera 7 (den nedlagte stationsbygning), Artà. w artamallorca.travel. q Artà-messe 2. søndag i september var oprindeligt en slags dyrskue, og der er stadig udstilling af dyr, landbrugsredskaber og maskiner, men også mange andre boder.

E Artá-kort er en solid rabatmulighed til 3 €; reduceret pris til byens og omegnens attraktioner samt rabat i flere butikker, caféer og restauranter. Kan købes bl.a. på museet og ved Ses Païsses.

TALAYOT SES PAÏSSES

k (kort > 80 2) En portal i ringmurens sten åbner ind til fantasierne om, hvordan de folk, der boede i Ses Païsses og de øvrige talayot-bosættelser, egentlig levede. De efterlod sig ingen skriftlige spor, så det er tyndt med viden om deres liv, men i ruinerne af deres boliger i Ses Païsses, hvor der også er rester af en vandtank og af tårne, kan man få en forestilling om deres liv.

Ses Païsses ligger mindre end 1 km fra Artàs centrum, i den sydlige ende af byen.

Den er den ene af de to bedst bevarede talayot-bopladser på Mallorca, formentlig fra ca.

1300 f.Kr. Der udgraves fortsat, så det er et spændende sted at besøge, og vil man se O M K R I N G A R TÀ

100808_tgt mallorca 20-02_.indd 81

L levant – M allorcas østkyst

Artà-halvøen hæver sig smukt op over havet med høje klinter, og landskabet er dækket af oliven, små palmer og buskads, og i dalene øst for Artà vokser der mandler, figner og johannesbrødtræer. En blanding af kulturarv fra de første mennesker på øen, ældgamle traditioner, storslået natur og uspolerede kyster og strande gemmer sig på de 140 km2, som Artà-halvøen dækker. Her er både naturpark og fredet kystområde, og den største by, Artá, er i sig selv et stykke interessant historie.

Byen er et af de steder i østkystens landdistrikter, som turister kun sætter begrænset præg på, når de dukker op til markedet, på caféerne eller restauranterne. Endnu færre finder vej til de mindre byer i omegnen, men her er der gode vandreture og chancer for at møde de mennesker, der til dagligt arbejder på egnens industrivirksomheder, i landbruget og vinavlen på østkysten, i hesteopdrættet på garrigue’n (> 20) eller i handel og håndværk.

Torsdagsmarkedet i Artà er stort, men ikke så stort et tilløbsstykke som fx markedet i Sineu. Der er både udendørs marked, indendørs fødevaremarked og om sommeren kunsthåndværkermarked i haven ved det smukke borgerhus Na Batlessa.

Ingen har travlt på Café Parisien, Artàs kendte café på hovedgaden – mindst af alle tjeneren; men langsomheden er en del af fornøjelsen ved dette sted, dets mennesker, mad, gårdhave og musik.

Marked: C. Ciutat. å To. 9-13.

Café Parisien: C. Ciutat 18.

81

18/08/15 20:18

mere, findes en del af de fund, der er gjort ved udgravninger, på museet i Artà, Museu Regional d’Artà.

Ses Païsses: Camí Corballa, Artà. å Apr.-okt. ti.fr. 10-17, lø.-sø. 10-14; nov.-mar. ti.-sø. 10-14.

E 2 €.

Museu Regional d’Artà: La Estrella 4. å Som Ses Païsses.

L levant – M allorcas østkyst

COLÒNIA DE SANT PERE

k (kort > 80 3) På torvet ligger kirken og et par barer, og folk strækker hals efter de fremmede, der finder ned til byen, som dukker sig i landskabet, der bortset fra enkelte agaver og golde vækster bare flader ud mod kysten.

Colònia de Sant Pere har bevaret en god del af atmosfæren fra dengang, den var et lille fiskerleje, og der er ingen strande lige ved døren – den nærmeste er Es Arenal 2,5 km mod vest.

En enkelt – blind – vej fører ud til bosættelsen Can Vicens, hvorfra der er vandreture langs stranden eller op på bjergknolden på spidsen af Artà-halvøen – bl.a. op til Ermita de Betlem (> nedenfor), hvorfra der er vid udsigt over Alcúdiabugten.

BETLEM

k V B (kort > 80 4) I Betlem øst for Colònia de Sant Pere er der dårligt nok nogen til at kigge efter dem, der vover sig så langt ud. Langs den sidste bid af en blind vej ligger kun nogle spredte bebyggelser med reserverede udlændinge, og ca. 500 m længere fremme slutter vejen i en sporadisk benyttet p-plads. Videre fremme er vejen så stenet og hullet, at den kun benyttes af vandrere, mountainbikere og eventyrere bag rattet, der tror, de kan nå frem til spidsen Cap de Ferrutx.

Stenede stier i nærheden af p-pladsen fører ned ad bjergsiden til kysten og en smal stribe sandstrand med klart badevand; den er næsten altid tom. Herfra er der vandrestier op i Artà-halvøens højder.

ERMITA DE BETLEM

k V (kort > 80 5) Oliven afløser mandeltræerne på vejen op mod kapellet Ermita de Betlem. Sten støver gråt i solflimmeret, og fuglene er forstummet af tørst, men ved et kildevæld sværmer sommerfugle og andre fugle i friskheden. Kilden leverer vand til den fæstningslignende 82

Son Morei på vejen op. Den drev tidligere en mølle, der nu står som ruin. Efter endnu et lille stykke opad åbnes der for udsigten over Alcúdiabugten.

I en dalsænkning oppe i højderne indrammer frodige terrasser et støvgult kloster og kapel i grønt midt i alt det tørre. Kapellet har åbne døre, men ikke noget særligt at byde på – heller ikke mad eller drikke, så husk en picnic i rygsækken. Bag kapellet fører en sti til venstre op over bakkekammen, ud til flere udsigter over Alcúdiabugten og med kig ned til Colònia de Sant Pere og Betlem.

V Ermita de Betlem er forbundet med både kysten og Artà med tydelige vandrestier. Fra Artà følger ruten landevej PMV-3333. A Artà til Ermita de Betlem t/r 18 km. P Bag borgen i Artà (> 81).

CALA RATJADA

k f N B (kort > 80 6) Når solen kaster sine første stråler ind over molen, har fiskerne allerede været på havet.

Morgenfriske mallorcinere bærer dagens middag hjem, længe før turisterne har fået øjne – bortset fra dem, der skal nå båden til Menorca, der kun er 1 times sejlads væk.

Cala Ratjada ligger godt beskyttet bag Punta de Capdepera og var engang en travl fiskerby – nu fylder marinaens fartøjer mere end fiskerbådene.

Byen har bevaret en egen charme, som gør en tur på café eller restaurant ved havnen til en hyggelig oplevelse – der er flere muligheder i gaderne højere oppe i byen. Tyske turister dominerer og er med til at holde flere natklubber og diskoteker som fx Physical, Cala Ratjadas bedste club for dj’s, turister og fastboende, i gang.

Cala Ratjada er også et fantastisk udgangspunkt for gode badestrande mod syd og nord. Cala Agulla og Platja de Son Mol hedder et par af dem – med barer, restauranter, liggestole, parasoller, pedalbåde, windsurfing og vandski. Lidt længere væk ligger Cala Mesquida på Artà-halvøens østside, en naturskøn sandstrand, som kan nås til fods ad en afmærket sti eller ad landevejen fra Capdepera.

Jardines de la Casa March er en stor og pragtfuld skulpturhave, som tilhører arvingerne efter rigmanden Joan March (> 28).

Også huset Sa Torre Cega kan besøges.

Physical: C. Coconar 25. å Hele natten. w gru­ po-physical.com.

L levant – M allorcas ø stkyst

100808_tgt mallorca 20-02_.indd 82

18/08/15 20:18

Jardines de la Casa March/Sa Torre Cega: C. Juan March 2. å Feb.-apr. on. og lø. 11-12.30, to. 11; maj-nov. on. og to. 10.30-12, fr. 10.30-11 og 1218, lø.-sø. 11-18. E 4,50 €.

VÆRD AT VIDE OM CALA RATJADA i Centre Cap Vermell 50, Cala Rajada, Capdepera. w ajcapdepera.net (begrænset information og kun på mallorcinsk). f EIC. Hurtigfærge til Ciutadella på Menorca; arrangerer også ophold inkl. billeje og evt. hotel. å To dobbeltture dgl. w entreislasycanales.com.

OMKRING MANACOR OG KYSTBYERNE Manacor er hovedbyen på denne del af øen, ikke i sig selv en turistby og fortrinsvis kendt for sin produktion af kulturperler. Derudover er der en stor industri af møbler i træ – tungt og rustikt, som det er og har været normen på landet på Mallorca.

Naturen har skabt en række små sprækker i klippekysten, hvor sandet har kunnet lægge sig til rette og skabe attraktive strande, og her og der har en større åbning i klippernes kniplingsværk kunnet huse en havn. De sid-

ste blev dermed tilholdssteder for søfolk og fiskere, omkring de første er der vokset nye byer op med hoteller og andre tilbud til turister.

Drypstenshulerne ned langs Mallorcas østkyst er fyldt med de sælsommeste formationer, som tilsat lys og lyd giver poesi og stemning. Grotter med fabeldyr, underjordiske søer og kølig fugt er skabt af naturens egen, kalkholdige væske, når den gennem århundreder og årtusinder aflejrer sig i mystiske formationer. Sammen med lys og farve i varierende intensitet er det blevet til strålende teaterkulisser, der tiltrækker mange turister på dagsudflugter.

MANACOR

k n (kort > 80 7) Den brede hovedgade i Mallorcas næststørste by er firesporet. Manacor er den by på øen, der er mest præget af industri og handel. Der kommer ikke mange turister hertil, når man ser bort fra alle dem, der skal ind til den verdensberømte perlefabrik Perles Majòrica. Her lokker man busfulde indenfor på en hastig tur gennem produktionen, dvs. et lille, arbejdende værksted, hvor hovedpunkterne i perlefremstillingen præsenteres. Det egentlige mål for både turister og OMKRING M ANACOR OG KYSTBYERNE

100808_tgt mallorca 20-02_.indd 83

L levant – M allorcas østkyst

ØSTK YSTENS STR ANDE LIGGER OF TE OMGIVET AF KLIPPEK YSTER.

83

18/08/15 20:19

L levant – M allorcas østkyst

lille hylde ind i den lodrette væg. Herfra går Artà-hulerne næsten 500 m ind i klippen.

Her skal 2000 maurere have gemt sig, da de kristne tropper tog magten i 1229. Den nye konge fandt dem og jog dem ud med ild og røg, hvorefter de én for én blev dræbt, efterhånden som de kom ud.

De forskellige grotter har fået navne: I Salon de la Reina de las Columnas står Dronningesøjlerne, et højt stalagmitpar, og i La Sala de las Banderas, Fanesalen, hænger de sammenrullede fanestalaktitter, der er op til 45 m lange. (Stalagmit: stående drypsten; stalaktit: hængende drypsten).

Ctra. de las Cuevas, Capdepera (ved Platja de Canyamel). g Apr.-juni og okt. 10-18; juli-sep.

10-19; nov.-mar. 10-17. Varighed 35-40 min. E 13 €, børn 7 €, børn u. 7 år gratis; ikke kreditkort. w cuevasdearta.com. f Fra Font de Sa Cala og fra Cala Ratjada.

SON SERVERA

D R E N G E E R D R E N G E : H V O R D A N S K A L V I FA N G E FISKENE DERNEDE?

fabrik er dog butikken, der ligger ved siden af. Her er udvalget af perler er enormt, men ikke specielt billigt.

Perles Majòrica: Vía Roma 52. å Sommer ma.fr. 9-19, (juli-aug. ma.-lø. 10-20); vinter ma.-fr.

9-18; hele året lø.-sø. 10-13. E Gratis. w ma­ jorica.com.

VÆRD AT VIDE OM MANACOR i Pl. del Convent 3, Manacor. å Ma.-fr. 9-14. w visitmanacor.com. r Hipodrom de Manacor, Ctra. Palma-Artà. w hipodromsonpardo.com. Heste­opdræt og -træning er en særlig kunst omkring Manacor, og sædvanligvis er der travløb hver lø., sommer fra kl. 21, vinter fra kl. 16. n Ma.-lø. 9-13 er der frugt- og grøntmarked på Pl. Constitució. Det store, ugentlige marked holdes på Pl. Ramon Llull ma. 9-13, og lø. 9-13 sælges der kunsthåndværk på Pl. de sa Bassa.

COVES D’ARTÀ

k (kort > 80 8) Klippevæggen rejser sig lodret op fra havet, og åbningen ind til Coves d’Artà er kun en 84

k R B (kort > 80 9) For få år siden var en tur gennem Son Servera en ensom affære. I dag har mere moderne restauranter og caféer afløst torvets søvnige barer, som også selv er vågnet. Prøv fx La Bruschetta, der serverer lette, lækre pastaretter, pizza og andre gode italienske sager indendørs i restauranten eller udenfor i en hyggelig lille gårdhave. Café-servering på torvet.

Et af Mallorcas mest mærkværdige bygningsværker ligger i Son Servera: Eglésia Nova, der er et luftkastel i nygotik af Gaudíeleven Juan Rubió Bellver. Kirken fik aldrig tag på, fordi både pengene og interessen slap op i begyndelsen af 1900-tallet. I dag bruges den luftige katedral til koncerter og andre kulturbegivenheder.

Son Servera ligger ved foden af bjergene og er hovedby for strandbyerne i Artàbugten: den mere end 2 km lange og fine sandstrand i Cala Millor, sandstranden og marinaen i Cala Bona, den lille og stilfærdige Es Ribellstrand og Sa Marjal ved den hastigt voksende turistby Sa Costa de Pins.

La Bruschetta: C. del Sol 6. w labruschetta.es.

Eglésia Nova: C. Creus 4. å Juli-15. sep. fr. kl. 22 danser og spiller Sa Revetla-gruppen mallorcin­ ske danse. E Gratis.

VÆRD AT VIDE OM SON SERVERA

i Pl. Eureka 3, Son Servera. å Ma.-fr. 9-17, lø. 10-13. w sonservera.es.

L levant – M allorcas ø stkyst

100808_tgt mallorca 20-02_.indd 84

18/08/15 20:19

PORTOCRISTO

VÆRD AT VIDE OM PORTOCRISTO i St. Moll (ved havnen), Portocristo. w manacor.org. å Dgl. 9-15. n Marked søndag formiddag på Pl. del Carme.

Hotel Son Mas oyjR I en landejendom fra 1600-tallet, tilbagetrukket fra kysten, ligger denne landlige luksus.

Der er ikke for langt til en spontan tur til de bedste strande og restauranter ved Portocristo, hvis hotellets have, restaurant og pool ikke er nok. Der er gode muligheder for vandreture i omegnen, hotellet stiller cykler til rådighed, og der er fem golfbaner inden for rækkevidde.

Ctra. Portocristo-Portocolom (Camí de Son Mas), Portocristo. w sonmas.com. €€€.

COVES DEL DRAC

k u (kort > 80 q) Når rundturen efter en times tid slutter med en lille kammerkoncert, mens musikere gli-

der hen over den underjordiske sø Llac Martel i både, giver det et sug i de fleste, og rigtig mange tager mod tilbuddet om selv at få en sejltur på søen. Dragegrotterne er enorme.

De går godt 2 km ind i bjerget og 25 m ned under jorden. De har været kendt i århundreder og omtales i skriftlige kilder helt tilbage i 1300-tallet.

I middelalderen brugte befolkningen dem som tilflugtssted i urolige tider, men først i slutningen af 1800-årene fandt den franske huleforsker E.A. Martel den mest interessante del af grotterne, og det er ham, der har givet navn til søen. Coves del Drac er de mest besøgte huler på øen, et par kilometer syd for den lille vig, som har skabt Portocristos havn.

Ctra. Cuevas, Portocristo. b Bl.a. 412 ml. Palma og Cala Murada. g Apr.-okt. dgl. 10, 11, 12, 14, 15, 16, 17; nov.-mar. dgl. kl. 10.45, 12, 14, 15.30. Besøget varer ca. 1 t. E 14,50/7,50 €, børn u. 3 år gratis; ingen kreditkort. w cuevas­ deldrach.com.

OMKRING FELANITX OG SYDKYSTEN Trukket lidt tilbage fra kysten er Felanitx og især Santanyí i syd ved at vågne, og ind imellem, inde i kystens bugter og vige, holder turister og sejlsportsfolk til i småbyer og naturhavne.

Llevant-bjergene og Mallorcas mindre turistede byer er i det hele taget østkystens stille hjørner. Her kræver det lidt mere initiativ, men mulighederne er gode for at vandre, cykle, ride eller være tæt på dem, der lever af at opdrætte heste og dyrke jorden.

FELANITX

k n V C R (kort > 80 w) Der er stille i Felanitx på Pl. de sa Font de Margalida – byens historiske centrum og en smuk gammel plads, skæv i formen og løftet op over den gamle bybrønd Fuente Publico.

Nede fra pladsen forrykker den lange, brede trappe op til indgangen perspektivet og får den enorme Sant Miquel-kirke til at virke endnu større og ærefrygtindgydende. Kirken er bygget i 1551-1603.

Livet er flyttet nogle hundrede meter væk fra kirken, ned på det nymøblerede torv Pl. Espanya med legeplads og bænke, bedstefædre med koner til luftning og unge kurmagere på stejlende cykler. Felanitx er med sine ca.

OMKRING FELANITX OG SYDKYSTEN

100808_tgt mallorca 20-02_.indd 85

L levant – M allorcas østkyst

k B Y R (kort > 80 0) Portocristo blev tidligt opdaget af turister, men i mellemtiden er de store strømme flyttet til Cala Millor lidt længere nordpå og til Cala d’Or sydpå. Det har efterladt byen med et afslappet miljø uden for meget gøgl omkring havneområdet, der slanger sig godt beskyttet langt ind i centrum.

Portocristo, der også hedder Port de Manacor – altså Manacors havneby – er måske en af Mallorcas ældste havnebyer. I hvert fald har dykkere fundet et romersk skibsvrag i havet ud for den smukke naturhavn. Indtil for ikke så mange år siden var havnen fyldt med små fiskerbåde, der hentede friske fangster ind til indbyggerne i Manacor. Nu er de fleste fiskerbåde afløst af store lystyachter. De fiskere, der er tilbage, kommer som regel i havn lige efter solopgang, og resultatet kan nydes på en række gode fiskerestauranter langs havnekajen, især i gaden C. Verí, hvor Baixamar er værd at fremhæve. Her kan du vælge blandt mange skønne fiskeretter og sammensætte en hel tapasmenu – på en terrasse med direkte udsigt til lystbådene.

Den lillebitte strand midt i byen har fint, hvidt sand og er et godt sted for familier med børn.

Baixamar: C. Verí 12. å Ma.-lø. 12-16 og 1923.30. Lukket midt nov.-feb. €€.

85

18/08/15 20:19

L levant – M allorcas østkyst

15.000 indbyggere en stor by efter mallorcinske forhold, og den har sit eget liv, upåagtet af turiststrømmene ude ved kysten. Herinde handler bønderne, vinavlerne sender deres høst ind til kooperativet, mennesker mødes og deler sorger og glæder under handlen i markedshallen Mercat Sa Plaça bag kirken.

Engang for ikke længe siden var en af verdens mest berømte arkitekter et af byens anonyme ansigter. I modsætning til de fleste kendte udlændinge, der har valgt vest- og nordkysten, slog Jørn Utzon (1918-2008) sig ned nær Felanitx, hvor han i 1971-72 byggede Can Lis ved kysten og i 1993-94 Can Feliz i skjul af Santuari-bjerget (> 12). Can Lis kan besøges ved åbent-hus-arrangementer.

Heroppe, på bjerget, ligger et andet skjul, nemlig Petit Hotel Hostatgería Sant Salvador ved det gamle kloster Santuari de Sant Salvador med fantastisk udsigt fra bjergtoppen og supergode vandremuligheder lige uden for døren og café og restaurant Can Calco 510 i samme bygning.

Santuari de Sant Salvador: Crta. Felanitx-Porto­ colom, Felanitx. w santsalvadorhotel.com.

Can Lis: w canlis.dk.

Restaurante Colón R Luksusrestauranten i internationalt format med mallorcinsk-østrigsk køkken og smuk og særpræget indretning ved naturhavnen – i kolonistil og meget populær blandt sejlsportsgæsterne i havnen og blandt tyske gæster i det hele taget.

C. Cristobal Colón 7. å Lukket on. t 971 824 783. w restaurante-colon.com. €€€.

Hostal Portocolom oR Rent, pænt og billigt med bar/café på terrassen og en hyggelig gourmetrestaurant, HPC. Stemning af gammeldags købmandsbutik.

Hotellets gæster får rabat på restauranten.

Cristobal Colón 5, Portocolom. t 971 825 323. w hostalportocolom.com. €.

i w ajfelanitx.net.

Cellar sa Sínia R Restauranten ud til havnefronten er lidt mere ydmyg og traditionel, men velkendt for gode mallorcinske fiskeretter og velbesøgt af medlemmerne af yachtklubben bagved.

Carrer des Pescadors 28. å Sommer ti.-sø. 1315.30 og 20-23, vinter ti.-sø. 13-15.30 og 19.3022.30. Lukket nov.-jan. w cellersasinia.com. €€.

PORTOCOLOM

SANTANYÍ

VÆRD AT VIDE OM FELANITX

k Y R B (kort > 80 e) Lysende, hvidkalkede facader med blå og grønne dekorationer rundt om vinduer, tagterrasser og døre er kendetegn for fiskernes kvarter. Her ligger båd ved båd langs den lave kaj, der nogle steder har indbyggede garager, hvor bådene kan sættes i læ i dårligt vejr og med en trappe ned til porten. Portocolom fungerede som havneby for Felanitx (> 85), der udskibede store mængder vin herfra til Frankrig, indtil vinavlen i 1800-tallet sluttede brat (> 18) og fiskeri erstattede vin som eksistensgrundlag. I dag bor ca. 4000 i byen.

Ude i Portocoloms naturhavn, der er en af de største på Mallorca, ligger bådene for svaj, mens gæster og fastboende holder til under markiserne på havnens restauranter og caféer. Den bedste strand i Portocolom, Cala Marçal, findes syd for centrum; med parasoller, liggestole, restaurant m.v.

VÆRD AT VIDE OM PORTOCOLOM i Av. Cala Marçal 15, Portocolom. w felanitx.net.

86

k n C (kort > 80 r) Santanyí har stillet borde og stole frem for at tage imod den nye generation af Mallorcarejsende, som ikke er afhængige af charterturismens udflugter, men ankommer i bil, med den lokale bus eller på cykel.

Onsdag og lørdag er der et førsteklasses marked i byen, og da kan det være svært at finde en ledig stol, men prøv hos Nanni og Harald Birbo i Bistro-Café Pablo – her er en fin gårdhave i flere etager og dejlig mad.

Også Sa Cova direkte på torvet er en hyggelig café, galleri og restaurant – om dagen; om aftenen (on., lø. og sø.) forvandler den sig til et levende spillested.

Kong Jaume 2. grundlagde byen alt for tæt ved havet, viste det sig, for i middelalderen hærgede arabiske pirater, så selv en bymur hjalp ikke ret meget; piraterne tog jævnligt gidsler og forlangte løsepenge for at sætte dem fri. Alternativt endte de som slaver eller måtte konvertere til islam. Byporten Porta Murada og dele af bymuren står endnu.

Bistro-Café Pablo: C. del Sol 4, Santanyí. å Fr.-

L levant – M allorcas ø stkyst

100808_tgt mallorca 20-02_.indd 86

18/08/15 20:19

100808_tgt mallorca 20-02_.indd 126

18/08/15 20:19

PRAKTISKE OPLYSNINGER SÅDAN FORBEREDER DU DIG REJSETIDSPUNKT

 DEN A FSL A PPEDE LIVSS TIL ER E T GODT G R U N D L A G F O R F E R I E N PÅ D E B A L E A R I S K E Ø E R .

De fleste charterturister tager til De Baleariske Øer på en eller to ugers ophold. Går turen til Mallorca, hvilket den gør for de fleste, vil der være rigelig tid til at blive mætte af sol og vand og til en eller to udflugter i omegnen, også selv om ferien kun er på en uge. På to uger er en udflugt til en af de andre øer, evt. med en overnatning, en spændende afveksling. Med de billige flybilletter er det lettere at skræddersy opholdet til egne ønsker, fx en lang shopping- og kulturweekend i Palma, 10 dage med en blanding af vandreture og kulturferie osv.

INFO (BØGER, TURISTKONTORER, INTERNET)

P raktiske oplysninger

Balearerne er bedst året rundt!

I januar og februar på grund af de blomstrende mandeltræer. I marts er turen kommet til orkidéerne. Garriguens løg- og knoldvækster står også i fuldt flor i det tidlige forår.

Midt på sommeren får tørken naturen til nærmest at gå i stå og visne hen. Til gengæld er havet og solen førsteklasses.

Når kraftige regnskyl i slutningen af september har spulet støvet af alle væksterne, begynder det igen at gro og spire, og blomster myldrer frem. Man taler ligefrem om vinterforåret. Fra omkring midten af oktober og frem til først i december er det svampetid.

Men højsæsonen for turister til øerne er juli og august og delvis september, og der er mange rejsende i perioden april-oktober.

Klimaet vil være tilpas for de fleste i majjuni og september, og skal man holde ferie med aktivt indhold, fx vandring eller cykling, er april og september at foretrække – i højsommeren er det for varmt. I vintermånederne kan der godt være kølige dage og aftener.

REJSEPLANER

Inden et besøg på De Baleariske Øer kan Den Spanske Stats Turistbureau hjælpe med turistmateriale, råd og vejledning. Frederiksgade 11, 2., 1265 København K. t 3318 6630. @ copenhague@tourspain.es. w spain.info.

Kontoret er åbent for besøg ma.-fr. 10-15.

Turistkontor for hele Mallorca i Pl. de la Reina 2, 07012 Palma. å Ma.-fr.

9-20, lø. 9-14. t 971 173 990.

Balearerne på internet Det går fremad på De Baleariske Øer med at komme på internettet, men nogle byer halter S Å DA N F O R B E R E D E R D U D I G 12 7

100808_tgt mallorca 20-02_.indd 127

18/08/15 20:19

Klima - Mallorca

P raktiske oplysninger

C

0

Dagtemperatur

Nedbør

mm

65

80

60

75

55

70

50

65

45

60

40

55

35

50

30

45

25

40

20

35

15

30

10

25

5

20

0

15

-5

10

-10

5

-15

0 153 174 182 208 284 310 332 317 247 208 166 145 timer

J F M A M J J A S O N D stadig bagefter, og andre henvender sig kun på catalansk og måske på spansk. w illesbalears.es. Balearernes Turistinstituts hjemmeside med inspiration og praktisk information på spansk, catalansk, engelsk, tysk, italiensk og fransk. w caib.es. Den baleariske regerings hjemmeside på catalansk, spansk, engelsk, fransk og tysk og med mange gode links, hvoraf en del kun findes på catalansk. w baleares.com. Kortfattet information om Mallorca: fakta, seværdigheder og praktiske forhold – på engelsk, tysk, fransk og spansk. w ultimahora.es. Balearnes største (net)avis fra Grupo Serra – en udgave for hver af øerne. Grupo Serra udgiver også en engelsksproget avis og en tysk ugeavis på Mallorca. w mallorcaweb.com. Omfattende portal med søgefunktioner på spansk, catalansk, tysk og engelsk. w catalanencyclopaedia.com. Her er hjælp at hente til at oversætte catalanske ord og vendinger til engelsk.

w theothermallorca.com. Site med information til de mere kræsne, som selv arrangerer rejse, ophold og aktiviteter. w infomallorca.net. Mallorcas øråds hjemmeside til turister, mest med aktivitetsoversigt. w balearsnatura.com. Information på catalansk, spansk, engelsk og tysk om De Baleariske Øers naturområder.

Fag- og håndbøger K.J. Stoba: Birdwatching in Mallorca. Cicerone Press. Fugleguide til Mallorca; sparsomt illustreret, men veldisponeret (efter områder).

Paul Sterry: Fuglene ved Middelhavet. Gyldendal 2004. Fugleguide med mange fotos og udbredelseskort.

Palma Architecture Guide. Udgivet af det baleariske arkitektforbund. Giver en beskrivelse af væsentlig bygningskunst i Palma fra romerne til moderne tid.

Skønlitteratur og bibliografier George Sand: En vinter på Mallorca, 1855.

Carit Andersens Forlag 1974. Den franske forfatter skriver om sit ophold på Mallorca vinteren 1838-39 sammen med komponisten Frédéric Chopin.

Robert Graves: Goodbye to All That, 1929, (> 54, 60).

Lucia Graves: A Woman Unknown, 1999. Lucia Graves, der er datter af Robert Graves, fortæller om sin opvækst.

Thomas Graves: Bread and Oil, 1998. Af Robert Graves’ søn.

KORT

Kort kan købes mange steder på øerne.

La Casa del Mapa, C. Sant Domingo 11, 07001 Palma. t +34 971 225 945. w casadelmapa.imi.palmademallorca.es. å Ma. 9.30-14, ti.-fr. 9.30-19. Her sælges kort fra de nationale myndigheder, Centro de Información Geográfica, foruden historiske kort, bøger og kort for vandrere etc.

Hos Scanmaps, Studiestræde 26-30, 1455 København K, w scanmaps.dk, kan du købe både vej- og vandrekort hjemmefra.

PAS

Det er dit ansvar at sikre, at du har et gyldigt pas med på rejsen, dvs. at det ikke er udløbet eller udløber inden for en kort periode.

Rejser du med børn, skal du være opmærksom på, at de i dag skal have deres eget pas, uanset alder. Dette gælder også kæledyr. Du

12 8 P R A K T I S K E O P LY S N I N G E R

100808_tgt mallorca 20-02_.indd 128

18/08/15 20:19

kan læse nærmere om de aktuelle pasregler på w um.dk under Rejse til udlandet og på w politi.dk.

REJSEFORSIKRING

Siden 1. august 2014 dækker det gule danske sundhedskort ikke længere lægebehandling i Europa. I stedet skal man anskaffe sig det blå EU-sygesikringskort. Kortet er gratis og kan bestilles via w borger.dk eller hos kommunens Borgerservice. Det blå sygesikringskort sikrer en behandling på lige fod med det pågældende lands egne borgere og gælder kun for behandlere tilknyttet den lokale offentlige sygesikring. Man kan derfor risikere selv at skulle betale en del af behandlingen.

Det blå EU-kort dækker ikke hjemtransport i forbindelse med sygdom, så det er en god idé at overveje en rejseforsikring eller tjekke, hvilke rejseforsikringer ens familieforsikring eller evt. kreditkort måtte indeholde.

Ved lægebesøg i udlandet skal man være forberedt på at betale for hjælpen og evt. medicin på stedet. Husk kvitteringer for udlæg, som refunderes ved hjemkomsten.

Tjek de seneste regler på w borger.dk. Læs mere om rejseforsikring på fx w europaeiske. dk og w gouda.dk.

Spanien bruger euro, €, (mønterne hedder cent).

BAGAGE

Normen er 20 kg bagage og 5-8 kg håndbagage med fly, men nogle lavprisfly sænker grænsen for at spare brændstof eller opkræver separat betaling for indtjekket bagage.

Det er muligt at få cykler, golfkøller og andet specialudstyr med gratis (eller mod et gebyr) efter aftale og særlige regler om emballering.

Efterår og vinter kan det være nødvendigt at tage en jakke eller frakke med. Forår og sommer er der sjældent brug for overtøj, selv om kølige nætter kan forekomme – og ikke alle hoteller har varme.

KÆLEDYR

Vil man have sin hund/kat med på ferie på De Baleariske Øer, skal tre forhold være i orden: • Id-mærkning.

• Det blå EU-pas til selskabsdyr, udstedt af en praktiserende dyrlæge.

• Gyldig rabiesvaccination i henhold til vaccineproducentens anvisninger, dvs.

TOLDREGLER

Der kan frit indføres spiritus og tobak til eget forbrug fra et andet EU-land til Danmark – således også fra Spanien. I praksis betyder eget forbrug: 10 l spiritus, 20 l hedvin, 90 l vin, 800 cigaretter eller 200 cigarer eller 400 cigarillos eller 1000 gram tobak. Alle øvrige varer kan frit indføres – forudsat de er til eget brug. Find de aktuelle bestemmelser under toldregler på w borger.dk.

REJSE OG ANKOMST Langt de fleste rejser til De Baleariske Øer foregår med fly direkte fra en dansk eller nordtysk lufthavn. Flyvetiden er ca. 3 timer.

Kig efter gode tilbud i aviser og på internet, fx w politiken.dk/turengaartil eller w flybillet.dk.

FLYREJSE MED HOTEL Mallorca De fleste rejsende til Mallorca er trods lavprisfly stadig charterturister, men mønstret er under forandring i retning af mere individuel ferie – med tilsvarende større fokus på hoteller og restauranter uden for turistområderne.

Spies. t 7010 4200. w spies.dk. Butik: Kay Fiskers Pl. 9, 2300 København S. Apollo Rejser, Amager Strandvej 60, 2300 Kbh. S. t 7013 3300. w apollorejser.dk.

Star Tour. t 7010 1050. w startour.dk. Butikker i København og Århus.

Bravo Tours. Butikker i København, Aalborg og Herning. t 7010 1077. w bravotours.dk.

Ruby Rejser. t 8615 3599. w rubyrejser.dk.

Topas. t 8689 3622. w topas.dk.

Ruby Rejser og Topas arrangerer bl.a. vandreture.

P raktiske oplysninger

VALUTA

mindst 21 dage før afrejse – spørg den praktiserende dyrlæge. Vaccinationsdatoen må ikke være ældre end den dato, hvor dyret er Id-mærket. Find de aktuelle bestemmelser på w foedevarestyrelsen.dk.

Menorca Star Tour (> ovenfor) arrangerer charterrejser til Menorca.

Ibiza Efter flere år uden charterrejser til Ibiza har både Star Tour (> ovenfor) og Spies (> ovenfor) igen Ibiza på programmet.

R E JSE O G A N KO M S T 12 9

100808_tgt mallorca 20-02_.indd 129

18/08/15 20:19

FLYREJSE

Det kan være billigt at rejse med rutefly, da der er hård konkurrence mellem selskaber som SAS, Iberia og lavprisselskaber som Air Berlin, Norwegian og Ryanair, der med afgange fra Billund og Aalborg også flyver bekvemt for rejsende fra Jylland.

SAS. t 7010 2000. w sas.dk. SAS flyver direkte København–Palma med seks afgange om ugen om sommeren, færre i vinterhalvåret.

AirBerlin. w airberlin.com. Fra bl.a. Hamburg til alle tre øer og fra København til Mallorca.

Norwegian. t 7080 7880. w norwegian. com. Fra København hele året, fra Aalborg sommer.

Ryanair. w ryanair.com. Fra Billund sommer.

P raktiske oplysninger

LUFTHAVN Mallorca Aeroport de Son Sant Joan, 07611 Palma (8 km til centrum). t 913 211 000. w aena.es.

Palmas lufthavn er stor. Gangbesværede kan låne en kørestol ved ankomsten – den bestilles, når man køber billetten. x I lufthavnen ved terminal D. Fast tillæg ved kørsel fra luft- og færgehavn. b 1 kører ml. lufthavn og centrum (20 min.).

E 3 € (2015).

Rejseselskabet sørger i de fleste tilfælde for bustransport til hotellet for charterrejsende.

Menorca Aeropuerto de Menorca, Ctra. de San Climent, 07712 Maó. t 913 211 000. Menorca Lufthavn ligger 5 km fra Maó. Iberia flyver til/fra fastlandet, Mallorca og Ibiza. b 10 hver ½ time om sommeren til Maó og hver time om vinteren. E 2,65 € (2015).

Ibiza Aeropuerto de Ibiza, 07817 Sant Jordi de Ses Salines. t 913 211 000. Lufthavnen Es Codolar ligger 7 km fra Ibiza By. Direkte forbindelser til øerne Mallorca og Menorca og til fastlandet. b Bus 10 til/fra Ibiza By hver halve time 7-23.30. t 971 340 412. E 3,50 € (2015).

BIL OG FÆRGE Til Mallorca Der er ca. 2000 km fra den dansk-tyske grænse til Barcelona, som er nordligste mulighed

for at tage færgen til Palma. Der er desuden færge fra Valencia samt fra Dènia via Ibiza til Palma. Til Alcúdia på det nordlige Mallorca er der færgeforbindelse fra Vilanova syd for Barcelona. Overfartstiden Barcelona–Palma er 8 timer med almindelig bilfærge og 4½ time med katamaranfærge. Overfartstiden fra Valencia er ca. 9 timer.

Til Menorca Der er færge fra Barcelona til Maó. Overfartstid som til Mallorca (> ovenfor).

Til Ibiza Der er færge til Ibiza fra Valencia og fra Dènia. Overfartstiden er hhv. 6 og 4 timer.

SÅDAN KOMMER DU RUNDT Der er både gode veje og gode offentlige transportmidler på øerne og mellem øerne.

FLY MELLEM ØERNE

Der er daglige forbindelser mellem Mallorca og de to andre øer (> ovenfor).

FÆRGE MELLEM ØERNE

På Mallorca er der bus mellem færgehavnens terminal 2 og centrum (10 min.) f Trasmediterranea: Palma–Menorca/Maó.

Alcúdia–Menorca/Ciutadella. w trasmediterranea.es. f Baleària: Palma–Ibiza. Alcúdia–Menorca/ Ciutadella. w balearia.com. f Iscomar Ferrys: Alcúdia–Menorca/Ciutadella. w iscomar.com. f Entre Islas y Canales: Cala Ratjada–Menorca/Ciutadella. w entreislasycanales.com.

BUS

Det meste af Mallorca og Menorca kan nås med bus.

På Ibiza er der gode busforbindelser fra Ibiza By til de øvrige byer. Forbindelser mellem de øvrige byer er der ikke så mange af.

TOG

På Mallorca er der tog mellem Palma–Inca– Manacor og Palma–Inca–Muro-Sa Pobla foruden en smalsporsbane mellem Palma og Sóller. Der kører ikke tog på Menorca og Ibiza.

BIL

På De Baleariske Øer er der både korte stykker motorvej og gode landeveje (kort på in-

13 0 P R A K T I S K E O P LY S N I N G E R

100808_tgt mallorca 20-02_.indd 130

18/08/15 20:19

8,5 mm

Pasteles konditorkager Postre dessert Sorbete frugtis Tarta lagkage Torta tørkage (fx sandkage) DRIKKEVARER Agua (agua vand (drikkepotable) vand) Agua con gas danskvand Agua mineral mineralvand Aguardiente brændevin Café kaffe Cerveza (blanca, øl (lyst, mørkt, negra, fuerte) stærkt) Chocolate chokolade

Almejas muslinger Atún tunfisk Bacalao fresco torsk Bacalao en klipfisk salazón Bogavante hummer Calamares blæksprutter Camarones rejer Cangrejos krabber Chipirones små blæksprutter Cigalas krebs (små jomfruhummere)

Vino espumoso mousserende vin BINISSALEM

ANDET

4

Arroz ris Bocadillo brød med pålæg

CONSELL

Huevo æg STA. MARIA DEL CAMÍ 5

Ma13

3 Ma3030

de Vell Ca mí d m

Ma13

0

1

2

3

4 Km

de F

ana

a

Ma3040

Ses Coves Ollieries

8

BOGEN DÆKKER Palma, Palma­ bugten og Ponent, Tramuntana, Alcúdia- og Pollença-bugterne, Mallorcas østkyst, Mallorcas midte samt Ibiza og Menorca. Vi giver indblik i livet på Mallorca og de nærliggende øer og forklarer politi­ ske og kulturelle problemstillinger.

En række artikler går bag om kunst og kultur, arkitektur, mad og drikke, historie, natur og geografi. Desuden er bogen rigt illustreret med fotos og kort.

TUREN GÅR TIL har eksisteret siden 1952 og er blandt verdens hyppigst opdaterede rejsebogsserier. Serien dækker hele verden fra Nordatlanten­ til Australien. Bøgerne skrives på dansk af forfattere og journalister med et særligt indgående kendskab til de enkelte destinationer. Med nøje udvalgte attraktioner, herunder spisesteder, viser vi vej til de største oplevelser.

Jornets 1

Biniagual

12

Muro

COSTITX

Ma3120

Ma3021

Co

9

y an

Sopa suppe

Ma13

ll nse

11 10

Queso ost

Ma2040

PORTOL

100808_cover_tgt mallorca 20-02_r1.indd 1

Ca m

6

e

Patatas (fritas) pommes frites

Tortilla omelet

13

Ca Cam mí í de So n R de o ig n ia g

2

mí Ca

Helado is

N

Mallorcas vinrute

Ma2040

nt Mu í de e erm lT de

Flan karamelbudding

ALARÓ

Vino del país lokal vin

Panecillos rundstykker eller boller

INCA

LLOSETA

Vino de mesa bordvin

Ca

DESSERT

Te te Vino (blanco, vin (hvid, rød, tinto, rosado) rosé)

1 Antonio Nadal. 2 Jose L. Ferrer. 3 Jaume de Puntiró. 4 Vins Nadal. 5 Macià Batle.

6 Ca Sa Padrina. 7 Can Ramis. 8 Vinya Taujana. 9 Jaume Bennàsar. 0 Ramanyà. q Sebastià Pastor. w Biniagual. e Tianna Negra.

a ad m Ca

Salmón laks (røget) (ahumado)

Ron rom Sidra cider

l ua

Mariscos skaldyr, “havets frugter”

Licor (de cereza) likør (kirsebær)

Bi

Lenguado søtunge

Leche mælk

f tU on

Langostino store rejer

Jerez sherry Jugo de naranja appelsinsaft

MALLORCAS DRUER Manto Negro, store og mørke, rige på sukker og aroma, indgår med mindst 50 procent i DO Binissalem og giver velafbalancerede vine, der kan drikkes efter kort tid, men også tåler lagring (fad eller flaske).

Callet, sjælden og lavtydende sort, der giver farve og i blandinger med fx Cabernet, Manto Negro eller Tempranillo mildt krydrede vine.

Fogoneu, en ikke særlig udbredt rødvinsdrue, som har træk til fælles med Beaujolaisdruen gamay.

Moll (eller Prensal/Premsal Blanc) resulterer i lette, velbalancerede vine og anvendes både i vine på enkeltdrue og i blandinger med andre hvidvinsdruer.

í

Gambas store rejer

Ginebra gin

DO og Vino de la Tierra Både i Binissalem og Pla i Llevant, Mallorcas andet vindistrikt på midt- og østøen, fremstilles vine med DO-certifikat (Denominación de Origin, bedste kategori). I begge distrikter vil du også kunne støde på prædikatet Vino de la Tierra, hvilket er vine på spring til at blive hævet til DO. Læs om DO Pla i Llevant på w vinsdemallorca.com.

Palma

FISK OG SKALDYR

MALLORCAS VINRUTE Tag på en rundrejse i vinområdet DO Binissalem, og kom på fornavn med Mallorcas druer: Manto Negro, Callet og Moll.

Vinruten DO Binissalem mellem Palma og Inca krydser gennem et lille vinområde, hvor Binissalem er hovedstaden, og byer som Santa Maria del Camí, Santa Eugènia og Sencelles er vigtige pejlemærker. Tag turen til fods, på cykel eller i bil – undervejs kan du møde vinbønder, som skænker smagsprøver op og sælger egne vine fra deres bodega.

Du kan læse om vinrutens 13 bodegaer på w binissalemdo.com.

Biniali

7

SENCELLES

TUREN GÅR TIL

TUREN GÅR TIL NETTET

SYMBOLER I BOGEN

MALLORCA MENORCA & IBIZA

BLIV INSPIRERET Få gode idéer og tips til alle typer rejser: storby­ferie, sol og strand, backpacker, camping, shopping og meget mere.

BLIV GUIDET Hvad sker der lige nu i Phuket? Hvor er New Yorks bedste restauranter og Sydfrankrigs skønneste strande?

FIND REJSEN Find de bedste tilbud på flybilletter, hoteller eller charterrejser. Søg på tværs af utallige andre rejsesider – på én gang.

politikensforlag.dk/rejser

Ma3020

Ses Alqueries STA. EUGÈNIA

POLITIKENS TUREN GÅR TIL MALLORCA, MENORCA & IBIZA

Merengue marengs Nata batida flødeskum

ISBN 978-87-400-0999-6 Ruperts UBQ

politiken.dk/rejser

Turen Går Til

PolForlag

Politikensforlag

SYMBOLER I TEKSTEN A Afstand b Busforbindelse/-station B Badestrand q Begivenhed z Bilrute/-udlejning Z Bjergrigt område c Camping C Café y Cykelrute/-udlejning E Entré l Fiskemulighed f Færgeforbindelse g Guidet tur G Golf o Hotel H Handicapvenligt n Indkøb @ Internetcafé k Kulturattraktion a Lufthavn m Metro N Natteliv/bodega P Parkering p Posthus R Restaurant r Ridemulighed/ridecenter D Scubadykning Y Sejlsport/bådudlejning > Sidehenvisning d Snorkeldykning \ Sporvogn j Swimmingpool x Taxa t Telefon T Togforbindelse/-station i Turistinformation u Underholdning v Vandrerhjem V Vandretur w Webadresse W Windsurfing å Åbningstid

SYMBOLER PÅ KORTENE Byzone Industri/ubebygget område Gågade Åbent land Seværdig bygning Park Sti Naturpark Jernbane 1 Attraktion 1 Til attraktion Kirke Udsigtspunkt Strand Sejlrute Motorvej A95 Vejnummer Hospital Bjergtop Fæstningsværk Drypstenshule Lufthavn

2000 - 3000 m 1000 - 2000 m 500 - 1000 m 300 - 500 m 100 - 300 m 0 - 100 m

26/08/16 07:32